Page 1

Norbert Nyt vinter 2016

www.sct-norberts-skole.dk


Skolelederen skriver. Køb af ny skolebygning. I denne søde juletid, nu falder julesneen hvid! I skrivende stund ligner det nu mest det tidlige forår med sol, blå himmel og 12 graders varme. Men om få dage er det jul, og vi er halvvejs gennem skoleåret 201617. Det første halve år har været en spændende tid for vores skole. Aldrig har vi haft så mange elever på skolen (531 elever), og dagligt får vores administration henvendelser om indmeldelse af nye elever. Det er dejligt at vide, at vore forældre efterspørger og bakker op om de værdier, vores skole bygger på. Mange elever kræver også plads. Det var derfor meget glædeligt, at vi 1. oktober kunne købe det tidligere Kunstbrænderi af Sct. Norberts Stiftelse, der ejer ejendommene mellem Strøget og vores indskolingsafdeling ”Væksthuset”. Den nye skolebygning er på sammenlagt ca. 400m2. Skolens bestyrelse har netop besluttet at lade et arkitektfirma lave en overordnet plan for udnyttelsen af skolens lokaler. Skolens fysiske rammer er gennem årene blevet udvidet efter behov, men der er aldrig blevet lavet en overordnet plan for hele skolen. Ligger de enkelte faglokaler f.eks. ideelt i forhold til de elever, der skal bruge dem! Kan de enkelte lokaler placeres på en mere logisk måde, så der kommer en bedre sammenhæng i hverdagen! I den forbindelse indgår også vores nye bygning i Præstegyde. Ud over de lokaler,


som Vejle Kunstforening har rådet over i underetagen, består bygningen af yderligere to etager. Der forestår en omfattende renovering af ejendommen, før den om et års tid kan tages i brug som skolebygning. Forøget statstilskud. I december bliver statens ”husholdningsregnskab”, finansloven, vedtaget. Specielt i år har vi som fri grundskole været spændt på at se, hvad den vil få af konsekvenser for os. I flere år har de frie skoler generelt kørt med meget stramme budgetter. Vores statstilskud er koblet op på folkeskolens udgifter. Her er vores såkaldte koblingsprocent faldet fra 75% til 71% over flere år. Dette fald har særligt været problematisk for os efter skolereformen i 2013, der betød, at timetallet blev sat i vejret i folkeskolen, samtidig med at der blev iværksat nye undervisningsformer m.v. I lighed med de kommunale skoler forhøjede Sct. Norberts Skole også timetallet og indførte nye undervisningsformer, men da vores statstilskud først reguleres med to års forsinkelse i forhold til forbruget i folkeskolen, har vores økonomi været presset. Det var derfor glædeligt, at vi i år fik en væsentlig forhøjelse af statstilskuddet, som skyldes vores efterslæb. Samtidig har folketinget igen forhøjet vores koblingsprocent til 75%. Det indebærer, at vi får luft i budgettet til både at udvide vores fysiske og pædagogiske rammer til glæde for vore elever og ansatte. Vi imødeser derfor år 2017 med stor glæde! Med en stor tak for det forløbne år og med ønsket om en glædelig jul! Henrik Witzel Bech


Pastor Ophoffskriver Hvad gemmer du i dit hjerte? De skoleandagter, der ikke er relateret til en kirkelig højtid, har i år haft hjerte som motiv. Der findes blandt andet bange hjerter, glade hjerter, brudte hjerter og julehjerter. Hjertet er et velkendt symbol på kærlighed, varme, elskov. Og hvad gemmer der sig mon ikke i et menneskehjerte: glæde, sorg, forhåbning, skuffelse… og meget mere. I andagten før efterårsferien hørte vi denne korte evangelietekst: ”Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være.” (Matt 6, 19-21) Jesus advarer os: Sats ikke på jordiske goder, for de er forgængelige og oftest flygtige, men sats på det, der har evighedsværdig: kærlighed. Gud selv er kærlighed. Når du begiver dig ind i kærlighedens sfære, træder du ind i Guds sfære. Her findes der hverken møl eller rust, ja endda døden har her mistet sin magt. Intet kan skilles os fra Guds kærlighed. Kan vi så blot leve livet upåvirket af alt, hvad der sker i og omkring os? Er for den troende alt lutter idyl, en dans på roser? Dog ikke. I ethvert menneskehjerte gemmer der sig dybe, stille glæder, men ligeledes skjulte sorger, håb, forventninger og skuffelser, mange ubesvarede spørgsmål: ”hvorfor”, ”hvorfor netop mig!” I morgensangene i adventstiden, kom elever fra alle klassetrin frem med de forventninger om håb, deres klasse havde talt om og sat ord på. Det var dejligt at høre de mange forventninger, vi ikke alene håber på men gør en indsats for kan blive til virkelighed: en bedre verden i vores nærmiljø, klassen, skolen, familien. Håb om


mere omsorg, nærvær. Håb for helbredelse for de syge, trøst for de sørgende, fred i vores egen lille verden og i den store verden. Vi føler os ofte magtesløse i den uoverskuelige problematik i de krigshærgede lande, ved flygtningestrømme fra krig, sult, forfølgelse. Og dog skal vi blive ved med at håbe, bede, og gøre en indsats for, at alle kan få et bedre liv. Julen er glædens fest. I evangelisten Lukas’ juleevangelium forkyndte englen for hyrderne: ”Frygt ikke! Se jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser” i Davids by; han er Kristus, Herren!” (Luk 2. 10-11) Og så sang den sammen med en himmelsk hærskare: ”Ære være Gud i et højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!” (Luk 2, 14) Efter at hyrderne havde fundet barn Jesus, Maria og Josef, fortalte de vidt og bredt, om, hvad der var blevet sagt om dette barn. Men hvad med Maria selv, Jesu mor? Hun sagde ifølge Lukas ikke et ord, men ”Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem.” (Luk 2, 19) Også vi gemmer ofte nogle oplevelser i vort hjerte. Noget vi ikke forstår, endnu ikke er klar til at tale om. Det kan være godt at åbne sit hjerte for et menneske, du kan stole på, en forælder, en voksen, en god ven. Gud, vor Far, har en plan med enhver af os, som han har lagt i vort hjerte. Alle og enhver af os er kaldet til at leve et godt liv og skabe gode livsbetingelser for alle. Skolens havde som årets advents/julemotiv en engel inde i et hjerte. Lad os, som Maria gjorde, grunde over det, vi gemmer i vort hjerte, og bringe det frem for Gud. For han ser ikke på ydre ting, men ind i menneskets hjerte. Det er godt at vide og skønt at erfare. God Jul og velsignet nytår 2017! Jan Ophoff O. Præm


Ny leder i børnehaven Jeg blev 1.august ansat som afdelingsleder i Sct. Norberts Børnehave. Jeg hedder Eva Qvist Knudsen og er 50 år. Jeg er gift med Søren, der er landmand, og jeg har to sønner. Jens på 29, der er lærer og Marius på 8, der går i 2.klasse. Jeg har arbejdet indenfor den pædagogiske verden siden 1986, først som medhjælper og siden som pædagog, souschef og leder. Jeg har 6 års pædagogerfaring og 12 års ledelses erfaring. Jeg brænder meget for mit arbejde og min pædagogiske kæphest er børns sproglige udvikling. Ledelsesmæssigt er jeg meget opmærksom på åben kommunikation og tydelighed. Jeg har været i gang siden 1. august og jeg befinder mig rigtig godt på matriklen Vestre Engvej 42 og ser frem til et åbent og godt samarbejde med alle. Eva Qvist Knudsen


Med skolen i kirke Har du bemærket årets adventsmotiv i skolens vinduer? Det er et hjerte med en engel indeni. Ved klippedagen den sidste fredag i november samledes vi om morgenen i gymnastiksalen, hvor vi pludselig midt i snak og uro hørte hjertelyden, som kommende forældre hører den første gang hos jordmoderen. Lyden gør det med ét meget virkeligt, at det lille barn er på vej. Hvor har vi vores hjerte? Hvad er vigtigst for os? Børn fra 3. klasse havde lavet plakater med tegninger af det, man kan købe for penge som f.eks. en bil eller en Ipad. De havde også lavet plakater, der viste det, man kun kan få med hjertet som f.eks. venskab og omsorg. Elsebeth Hedegaard knyttede beretningen om Jomfru Maria sammen med disse billeder. Den unge pige fik af englen Gabriel besked om, at hun skulle føde et ganske særligt barn, og hun gemte englens ord i sit hjerte. Som altid vil skolen gerne pege på julens budskab om Guds kærlighed, der kom til os den første julenat i skikkelse af barnet i krybben. Glædelig jul Lilly Dalsgaard


Klippedag i hjerternes tegn Klippedagen 2016 Tiden før jul er næsten lige så dejlig som juletiden selv…. synes jeg. Alle forberedelser kan virke hektiske, men ind i mellem finder man en stund, hvor man kan få lov at tænke over julens budskab. Sådan en stund oplevede jeg på klippedagen i år, ikke mindst takket være den flotte optakt vi havde fælles i gymnastiksalen. På smukkeste vis formidlede Elsebeth og hendes elever, hvad julens budskab ér – det handler om, hvad vi kan give til hinanden, ikke købe for penge. For penge kan man købe den nyeste Iphone, en Ipad, en bil, Pokemonkort, flot tøj og nye farveblyanter, men det vi kan give til hinanden, som kommer fra vores hjerte, det har langt større værdi, og eleverne i 3. b vidste, hvad det drejer sig om – kærlighed, omsorg, tålmodighed, smil og venskab var deres bud. Netop som eleverne viste deres pænt malede plancher frem, kom stunden… den stund hvor alle de hektiske forberedelser sættes i baggrunden, og hjertet kunne fyldes af julens budskab. Med den smukke optakt, gik vi glade til klasserne, hvor elevernes kreativitet og fingersnilde nu pynter alle lokaler, og hjerterne blev der lavet ekstra mange af i år  Mariane Glejbjerg Strunge


Glade øjne og flittige hænder

Lækkerier er en meget vigtig ingrediens, og jeg gad egentlig godt vide, hvor mange pebbernødder der bliver sat til livs på sådan en hyggelig klippedag!


De indledende øvelser til opsætning af årets gavlpynt, der, hvis du ikke har set det, er det en smuk lyskopi af vinduespynten. Som det fremgår af billedet er denne del af pyntningen lagt i hænderne på vores meget dygtige pedeller!


Køkkenpersonalet bidrager også i høj grad til dagens hyggelige stemning, idet de dels pynter op med tændte stearinlys og dels sørger for at servere de lækre æbleskiver, som forældrerådet sponsorerer i dagens anledning.


Hvad mon arbejdstilsynet ville sige til denne arbejdsstilling? Det ser ud, som om 4. b er en af de fĂĽ heldige klasser, som mĂĽ have lov til at hĂŚnge pynt i lamperne. I de fleste af skolens lokaler er dette ikke muligt. DesvĂŚrre!


OgsĂĽ drenge kan flette julestjerner! Men hov, alle kagerne ligger ovre hos mor!

En hyggelig familiestund midt i klipperiet. Det er da vist en af de ting, som man ikke kan købe for penge, men derimod opleve med hjertet!


Er det mon Rudolf ???

Lidt fingersnilde og fantasi skaber ekstra varme i en kold tid!


Det er dejligt at se, at også store drenge kan og vil lave julepynt!

Det var dejligt at se den arbejdsglæde og juleglød, som prægede alle de klasseværelser, som jeg besøgte på klippedagen, og det er stadig hyggeligt at færdes på vores julepyntede skole. I den forbindelse vil jeg gerne henlede opmærksomheden på årets vinduespynt, som forestiller et hjerte med en engel inden i. Selve ideen og udformningen af pynten kommer igen i år fra Lilly Dalsgaard, og klippearbejdet blev udført af elever fra 6. til 9. klasse. Det var egentlig meningen, at 10. klasse også skulle klippe, men da de først slog deres folder i Rom og siden sad til terminsprøver i flere dage, blev de snydt for den oplevelse. Igen i år mødte nogle af seniorerne fra skolens seniorklub op og hjalp med ophængningen, ligesom det er dem, der står for at pakke årets slikposer, en indsats, som vi vil gerne sige tak for!

Elisabeth Poulsen


Luciaoptog på Sct. Norberts Skole En stemningsfuld morgen, som for alvor indvarsler den kommende jul. Tak til Maria, Maja og 5. a og b for det flotte luciaoptog og den dejlige andagt i idrætssalen. Også tak til Gitte Kruse, Tina og 6. klasserne for de lækre lækre luciabrød, de bagte, og som drengene fra 5. serverede for os. En dejlig morgen!


Musikalske aktiviteter i nye rammer Tradition og fornyelse. Dette motto har gennem mange år været kendetegnende for vores skole, og i år blev december måneds aktiviteter sat under lup for at vurdere, om noget kunne gøres anderledes. En af de ting, der blev ændret, var måden, hvorpå klippedagen afsluttedes. Igennem mange år har vi afholdt en koncert i hallen, hvor de yngste klasser optrådte med diverse julenumre. Det var svært at få de store på banen i denne sammenhæng, hvorfor det blev besluttet, at arrangementet skulle holdes som et syngsammenarrangement med nogle af alle de dejlige julesalmer og sange, vi ikke når til morgensang i december. Klasserne kom med forslag, der blev omsat til et program. Det blev en succes, og såvel små som store skrålede med af deres lungers fulde kraft. Der blev også lige tid til et nummer fra nogle af os lærere/ pædagoger. Det synes, ungerne var sjovt. Mange af de små blev dog skuffede over, de så ikke skulle optræde med sammenspil i år, hvorfor jeg arrangerede en minijulekoncert, hvor nogle af klasserne kunne vise deres kunnen. Det blev til 5 klasser, ligesom Franks blæsebands og nogle sangsolister var på banen. Paradoksalt nok, blev "minikoncerten" et tilløbsstykke, og kirken har vist aldrig tidligere rummet så mange mennesker.


Hvor der er hjerterum, er der husrum, var vores motto, og det gik heldigvis fint og uden sure miner, selvom nogle måtte stå op, til trods for, der var sat masser af ekstra stole ind. Børnene nød at spille, akustikken var god og forældre, søskende og bedsteforældre var et godt og taknemmeligt publikum På Franks, Paulis og egne vegne siger jeg mange tak for en dejlig aften og for jeres store fremmøde. Også en stor tak til pastor Jan Ophoff, fordi vi måtte benytte kirken. Glædelig jul Birthe Risager

Nye ansigter I børnehaven Maja Simonsen

pædagog

Allan Bech

pædagog

Henrik Christiansen

pædagogisk assistent

Richard Bechmann

pædagogmedhjælper

På skolen Morten Pedersen

pædagog

Betina Pedersen

pædagog

Vi ønsker alle nyansatte velkommen og håber, at de må få et godt arbejdsliv sammen med børnehavens og skolens øvrige ansatte.


Emneuge i indskolingen I november havde vi emneuge i indskolingen med overskriften ”Friske drenge og seje piger i litteraturens verden”. Vores mål med en emneuge er udover viden om et emne, blandt andet at give fællesoplevelser på tværs af klasser og at give en anderledes undervisningsoplevelse. Når man ser på de forskellige værksteder, synes jeg, at det lykkedes meget godt for os. Børnene blev fordelt, så de var i et værksted en hel dag og denne gang kom de forbi 4 ud af 6 værksteder i ugens løb. Som en del af ugen var vi onsdag aften i Vejle Musikteater og se ”Villads fra Valby” som teaterstykke. Det var en stor oplevelse, da vi sad inde i mørket og kikkede ned på scenen, og det bliver nok ikke sidste gang, hvis vi får muligheden igen. Så alt i alt en dejlig uge, der på bedste vis blev sluttet af med klippedag om fredagen. Randi Madsen Værkstedet ”Vitello” I vores værksted havde vi om ”Vitello” af Kim Fupz Aakeson. Vi begyndte med at høre en historie om Vitello og fandt ud af, hvem Vitello er, og hvordan han opfører sig. Vi så også en lille Vitellofilm på 7 minutter. Bagefter startede vores kreative værksted. Her skulle vi lave en Vitello-figur og kreere forskelligt tøj til ham ved hjælp af tusser, lim, karton og stof. Børnene gik virkelig til den og fik lavet mange sjove figurer, der var meget fantasifulde. Hilsen Bjarne og Randi Emneugen i børnehaveklasserne Vi har i emneugen arbejdet i værksteder på tværs af klasserne. Vi lavede en masse sjove, spændende og lærerige ting ud fra emnet" Friske piger og seje drenge". Vi spiste skøre madder, spyttede langspyt, lavede sværd og var en tur i muskelmaskinen. Onsdag aften så vi" Villads fra Valby" i musikteatret. Det var en stor oplevelse og børnene havde en god og dejlig fælles oplevelse Hilsen 0.A og 0.B


Litteraturværkstedet Vi læste om forskellige friske drenge og seje piger i litteraturen: bl.a. Frode fra bogen ”Frode og de andre rødder”, og vi skulle selv prøve at kaste med remoulademadder. Herudover kastede vi med lagkager, flødeboller og legede jorden er giftig Scan QR-koden for at se filmen fra aktiviteterne. Gitte Bygge Madsen


Legeværkstedet Friske drenge og seje piger var klar til at lege i vores værksted. Vi skulle lege forskellige lege fra gamle dage. Vi snakkede om, at i gamle dage kunne man lege mange lege med få materialer. Vi brugte kridt, garn, bolde og elastiksnor. Hvert hold legede to lege om formiddagen og to lege efter 10 pausen. Eleverne skulle derefter skrive om, hvordan vi skulle lege legene, og hvad de syntes om dem. De skulle give fra 1 stjerne til 5 stjerner alt efter hvor gode/sjove legene var. Vi legede 10 bold, en leg som man kan lege alene eller sammen med andre. Vi legede: Jeg melder krig i mod….. i små grupper, vi legede snoreleg hver for sig og sammen med en anden. Vi hoppede også i elastik, en leg alle fra klassen kan være sammen om. De fleste børn var meget begejstrede for legene, og børnene har fået nogle nye lege, som ikke kræver mange materialer. Efterfølgende leger børnene dem i SFO én og i frikvarterene.


Børnene er kommet med mange tilbagemeldinger på, at det er sjove lege, som de kan bruge fremover. Mange børn har efterfølgende været hjemme og snakke med deres forældre og bedsteforældre om legene, og nogle kan godt huske dem, fra de var børn. Hver klasse i indskolingen har fået en lille pose med bolde, elastik, kridt og snore, som de kan bruge i frikvarteret og en lille vejledning med flere lege, de kan lege sammen. Tine og Gitte

Læseteaterværksted. I emneugen stod Vibeke og Elsebeth for et læseteaterværksted, med julefortællinger om Villads fra Valby, som vi jo skulle opleve som ”rigtigt” teater onsdag aften. Vi startede med en lille film, hvor forfatteren, Anne Sofie Hammer, fortalte om Villadsbøgerne, hvorefter vi så et lille klip fra filmen om Villads. Herefter blev børnene grupperet på tværs af klasser og årgang og fik selv opgaven sammen at gennemlæse deres afsnit og forsøge at fordele rollerne. Det gik fint, og både børn og voksne fik en god oplevelse af, hvordan fælles evner og kræfter kan klare meget. Dagen sluttede med at stykkerne blev opført for gruppen, og de dage, der var tid til det, var der endvidere mulighed for at lave lidt sjove Villads-opgaver. En af opgaverne gik f. eks ud på at farvelægge et billede og helst male udenfor stregerne. Elsebeth Hedegaard


En æske fuld af håb Den lille æske, som alle klasser har foldet som del af årets juleoptakt, er en ide, som ulandsorganisationen IBIS kom med allerede i 2011. Meningen med den er, symbolsk, at give håb videre. Vi samler den, puster vores håb ind i den, og sender dermed vores håb og en tanke til alle dem, der har brug for det. Vi har bedt alle klasser folde og samle en æske og fylde den med det håb, de i fællesskab har fundet frem til som det vigtigste. Når skolens juletræ den 21. december står pyntet med lys og julepynt vil denne pynt bestå af æsker fra alle klasser og dermed også af deres håb for hinanden og verden! Et andet tiltag i december måned har været ”julevennerne”, som kort fortalt går ud på at få elever fra de små klasser bragt sammen med elever fra de større klasser, for derigennem at skabe sammenhold og fællesskabsfølelse. Om dette har vi modtaget følgende indslag: Julevenner i 7.b og 2.b 2.b og 7.b skulle i fællesskab lægge håb i en æske. For at komme frem til oprigtige håb besluttede vi os til at mødes et par gange, så eleverne i de to klasser kunne blive trygge ved hinanden. Det har været en dejlig oplevelse, hvor man hurtigt mærkede, hvor meget de små og store kan få ud af hinanden. Oplevelsens magi har gjort, at de to klasser fremadrettet vil udvide samarbejdet.


Foran hele skolen skulle eleverne fortælle om deres håb. Forinden dette fortalte Henrik Krogh den spændende historie om Pandoras æske. Herefter berettede fire elever om de håb, som de var kommet frem til.

To elever fra7. b fortæller om mødet med deres julevenner: I december har 7.b og 2.b været julevenner. I starten af december har vi mødtes to gange, hvor vi har lavet noget sammen. Første gang vi var sammen, skulle vi tegne. Eleverne i 2.b havde fundet et billede hver, som de skulle forklare deres juleven i 7.b. Vi skulle så tegne, hvad de forklarede. Det var hyggeligt, og vi lærte hinanden bedre at kende. Anden gang vi var sammen var vi delt op i grupper på 4. I de små grupper skrev vi håb ned, og så var der en af grupperne, som skulle læse håbene op til morgensang. Det er rigtig hyggeligt at være sammen med vores julevenner i 2.b, de er super søde. Sissel 7.b Den første gang vi var sammen med vores julevenner skulle de fortælle om et billede de så, som vi ikke så, og så skulle vi tegne det, vi hørte. Det var en god og sjov øvelse, og jeg synes, den var god, fordi man bare skulle gøre som julevennen sagde og ikke snakke så meget. Den anden øvelse, vi skulle lave, var, at vi skulle komme på nogle håb. Vi blev sat sammen 2 2.b’ere og 2 7.b’ere, hvor vi så skulle komme på nogle håb, som ikke var ønsker, og hvor vi ikke kun tænkte på, hvad vi gerne ville have, men på, hvad der også kunne gavne andre mennesker rundt omkring i verden. Det har været en god oplevelse, fordi at jeg følte mig som den store, og det er ret nemt, fordi julevennen ser op til en, og det gør det faktisk mindre akavet. Nikolaj 7.b


Kvartalets mærkedage Lene Hartvigsen og hendes mand blev den 25. november forældre til en lille pige. Vi ønsker Lene og hendes familie hjertelig tillykke med det lille, nye medlem. En 22. december fylder Carsten Bo 50 år. Vi ønsker hjertelig tillykke med den runde dag og alt godt i fremtiden. Den 31. december er det Elsebeth Hedegaards 60 års fødselsdag. Vi sender de bedste ønsker for dagen og fremtiden. De 20. januar fylder Helle Gjerka 60. år. Vi sender de bedste ønsker for dagen og fremtiden. Den 1. februar fylder Morten Hvass 50 år. Vi sender de bedste ønsker for den runde fødselsdag og de bedste ønsker for fremtiden Den 25. november fratrådte Bodil Dupont sin stilling som pædagog i Sct. Norberts Børnehave for at gå på pension efter 35 år i børnehaven. Vi takker Bodil for indsatsen og ønsker hende alt godt fremover.


Børnehavens sider Efterårets aktiviteter I tiden efter efterårsferien har vi holdt Halloween. Både børn og voksne har været flittige til at pynte op i børnehaven med alt fra spøgelser, edderkopper til flotte græskar, og i dagene op til Halloween blev der serveret alt godt fra heksens gryde, så som ”Uglegylp” til ”Kæmpesnegle” og ”Melorme i flagermuseblod”, hvortil vi drak ”Blødende hænder” eller ”Knoglesaft”. Både børn og voksne sluttede ugen af med en udklædningsfest, samt Halloween aktiviteter. Der blev også læst en Halloween bog til fælles morgensang på gangen. Vi skød november måned af med et brandemne. Vi fik både læst bøger om brand og set film om ”Brandmand Sam” på iPad’s. Vi farvelagde brandtegninger, klippede ”Ildkroner” og talte om brand ud fra flotte samtalekort. I løbet af ugen afholdt vi også en arrangeret brandøvelse, så nu ved både voksne og børn, hvor vi går hen, hvis det en dag skulle ske at brænde inden døre. Afsked med en skattet medarbejder Fredag den 25. november blev der afholdt en reception for Bodil, som valgte at takke af for sin tid i Sct. Norberts Børnehave. Her fik både forældre, kollegaer, tidligere kollegaer og børn mulighed for at tage afsked med Bodil, som har har haft sin daglige gang i Sct. Norberts Børnehave i 35½ år. Vi kommer alle til at savne Bodil utrolig meget. Hun har haft stor betydning for både børn, forældre og kollegaer gennem tiden i Sct. Norberts Børnehave. I forbindelse med Bodils afsked, har vi i stedet ansat Allan Bech. Han er ansat som pædagog pr. 1. december 2016, og vil være tilknyttet Svalestuen som primærstue. Velkommen i Sct. Norberts Børnehave. Siden sidst har vi desuden taget afsked med


Frederik, som var tilknyttet som medhjælper på Svalestuen. I stedet har vi fået ansat Henrik, som har samme funktion på Svalestuen. Jul i børnehaven

December måned bød jo traditionen tro på julehygge. I børnehaven blev der både tændt for adventskransen, læst julehistorier, lavet julegaver, lavet julepynt og sunget julesange. Desuden havde forældrebestyrelsen arrangeret en julehyggedag, hvor der både blev spist æbleskiver, sunget, danset, men det var også denne dag, Ørneborgen opførte julens krybbespil.


Desuden gik alle de 4-årige et Luciaoptog på Luciadagen den 13. december på gangene i børnehaven. Et flot syn, med så mange børn i hvide bluser og kjoler, der bar på lyset som jo er Lucias symbol. Slutteligt deltog børn og voksne i en julegudstjeneste i Sct. Norberts Kirke. Her blev der sunget om julen, men det var igen her Ørneborgen opførte julens krybbespil. Vi siger tak for dette år, som har været fyldt med forandringer og sjove oplevelser. Vi ønsker jer alle en rigtig

På gensyn i 2017 Personalet i Sct. Norberts Børnehave.


Sfo’ens sider Vi har været i gang med et halloween-tema (Allehelgens-tema) i to uger, hvor vi pyntede vores SFO, malede ansigter på børnene og klædte os ud. Vi var også på tur til Rådhustorvet i Vejle, hvor der var mulighed for at udhule græskarhoveder og opleve Halloween-stemningen i byen.

Indtil juleferien laver vi julegaver. Her har børnene mulighed for at vælge to julegaver, som de gerne vil lave. Vi har udarbejdet nogle muligheder, som børnene kan vælge imellem. Der kan laves julegaver i både Væksthuset og Mariahuset, og vi vil have mere fokus på hal-aktiviteter og svømmeture, wellness-dage og kreative vægmalerier.


I forhold til vores ture ud-af-huset, vil der være mulighed for at melde sig til via Tabulex. Vi arrangerer løbende ture om tirsdagen og om fredagen som bl.a. omhandler naturture, svømmehalsture og aktiviteter, der er arrangeret ift. årgangen.


Vi har haft erhvervspraktikanter på besøg fra hhv. Grejsdalens efterskole og UCV Vejle, nogle spændende bekendtskaber, hvor vi arbejdede med pædagogisk praksis ift. de forskellige aldersgruppers individuelle leg. Vi har Pia i jobpraktik indtil jul, og hun vil fungere i hele sfo´en med henblik på at blive klogere på den pædagogiske verden.

Vi afholder børnemøde en gang om måneden, hvor vi informerer børnene om vores aktiviteter, kommende aktiviteter samt diverse regler. Vi afholder fire sfo-aftener om året, to om foråret og to om efteråret, datoerne kan ses på vores hjemmeside. Fredag den 9. dec. var der julehygge i hele sfo´en med mulighed for at lave juledekorationer, juleklip samt nyde julestemningen! Der blev serveret æbleskiver og pebernødder som børnene selv har lavet i sfo´en.

Fra alle os i SFO´en til alle jer børn, forældre og bedsteforældre: Glædelig jul samt et lykkebringende nytår!!!


Pingviner 3.b I billedkunst har eleverne arbejdet med emnet pingviner, Det færdige produkt er pingviner lavet af krøllet og blødgjort avispapir, som jo kan bruges i mange sammenhænge, (jeg fortalte om min mormors toiletpapir, avispapir klippet i passende stykker, som jeg dengang sad og nulrede blødt inden brug). Ja, det var i forrige århundrede!

Avispapiret til pingvinerne er bundet sammen af malertape, som har den egenskab, at man kan male på det. Eleverne har været superkoncentrerede, de har været udfordret på at prøve noget nyt som for dem var lidt svært. Eleverne har været dygtige til at forestille sig og udforme en pingvin.


Pingvinerne er blevet malet med stor koncentration, og de er meget flotte. Venlig hilsen Gitte og Inge


Play Shop i 4a I et par uger har 4. a arbejdet med den engelske valuta ”pounds and pence”. Derudover har vi læst tekster om at handle og købe ind. Det udmøntede sig i rollespil i 3 lektioner, hvor eleverne, opdelt i grupper og udstyret med papirspenge, handlede, købte og solgte og ikke mindst, talte en masse engelsk. Eleverne havde selv medbragt ”varer” hjemmefra, og handlen med yndlingsvarer foregik lystigt og med stor konkurrence. Det har været sjovt, og jeg håber, børnene fik en masse ud af det. Mariane Strunge


Sprogets Dag Talk to me! Snakk til meg! Parlez moi! Overalt gik elever med klistermærker på bluser, tasker og jakker, hvor der stod ”Tal til mig” på mange forskellige sprog. For første gang havde skolen valgt at placere Sprogets Dag på Den Europæiske Sprogdag, som er en fælles sprogdag for alle lande i EU. Da vi på skolen har nationaliteter repræsenteret, der rækker langt ud over Europas grænser, vælger vi at kalde den Sprogets Dag. Fra EU havde de sendt klistermærker og plakater, som blev anvendt rundt omkring på skolen for at gøre bevidstheden om Sprogets Dag tydelig. Det var tredje år i streg, at skolen havde sat fokus på sprog, og sikke en fantastisk dag en almindelig mandag blev til. Overalt på skolen oplevede vi elever, der blev kastet ud i sprog og opgaver med kulturelle elementer. Den Internationale Dimension var tydelig den dag, hvor mange elever også bidrog til klassernes undervisning ved at fortælle om sprog, kulturer og lande, som de har en tilknytning til. De ældste elever fra 9a og 9b var ”Sprog-ambassadører” i yngre klasser og legede, spillede, sang og dansede, så de yngste elever fik en stor sproglig oplevelse. De store elever gjorde det bragende godt! Sprogets Dag er nu ikke længere en ny tradition på skolen, den kom for at blive, og vi glæder os allerede til næste år, hvor vi fejrer dagen d. 26. september 2017. Mariane Glejbjerg Strunge


Nordens dage Formålet med dagene Baggrunden for at arbejde med projektet: ”Nordens Dage” har været at vække en interesse og nysgerrighed for Norden og derved give eleverne et større indblik i Nordens historie, geografi og den aktuelle hverdag i Norden. For Sct. Norberts Skole gælder desuden, at vi via Nordens dage har haft mulighed for at etablere en kontakt til Vejles venskabsby, Borås. En kontakt, der skal munde ud i et besøg på skolen i Borås, når vi tager på lejrskoletur til Gøteborg i foråret 2017. Vi håber med denne første kontakt at kunne være med til at skabe et godt fundament for et evt. senere udvekslingsbesøg for kommende 8.klasser hos os og Fristadskolan nord for Borås. Projektet ”Nordens Dage” er et interaktivt digitalt undervisningsforløb, der sætter fokus på Norden og de tre nabosprog: svensk, norsk og dansk. Med Nordens Dage etableres der et univers, hvor skoleelever fra 8.klasser i hele Norden kan kommunikere og samarbejde på tværs af klasser og landegrænser. Nordens Dage foregår hjemme på de respektive tilmeldte skoler i Norden. Alle 8. klasser fra de nordiske lande, Sverige, Finland, Norge, Island, Færøerne, Grønland, Ålandsøerne og Danmark kan deltage i Nordens Dage. Omdrejningspunktet i projektet Nordens Dage er: www.nordensdage.nu Her mødes eleverne og samarbejder på tværs af landegrænserne. På sitet findes også undervisningsmateriale i form af tekster og links til skøn- og faglitteratur, samt film og musik. Nordens Dage er opdelt i etaper. Den første etape er en forberedelsesetape for lærerne. Den anden etape er en forberedelse til den tredje og sidste etape, der er 3 eventdage, hvor de medvirkende klasser samarbejder i 3 dage på tværs af klasse og grænser. Nedenstående tekster er eksempler på evalueringen fra disse eventdage beskrevet af nogle af eleverne fra 8. årgang. Else Bjerre


Dagens rapport

Gruppe 1 Hvad var godt? Det var godt at lave noget andet, og lære noget om de andre lande og kulturer her i Norden. Det er også meget praktisk at kende mere til de lande, som er omkring en, og kunne forstå deres sprog bedre. Hvad fik vi ud af interviewet? Vi lærte, at vi er meget ens. Vi laver nogenlunde de samme ting i fritiden, vores skolegang er også næsten den samme, og vi lærte, at det, vi spiser, er meget ens. Oplevede I nogle problemer tekniske eller sproglige? Vi oplevede mest nogle sproglige, fordi vi ikke snakkede det samme sprog, men vi fik det til at gå. Færingerne og danskerne var lette at tale med. Svenskerne kunne vi også forstå lidt af. Islændingene var rigtigt svære at forstå, så vi talte bare engelsk med dem. Vi havde få tekniske problemer. Det var fordi, dem på Island havde meget dårlig lyd. Ellers gik det fint med at kontakte dem, og forbindelsen var super. Hvordan gik filmoptagelserne? Filmoptagelserne gik okay. Det var let nok, og vi fandt hurtigt ud af, hvad vi skulle filme. Det var også nemt at filme, fordi vi havde mulighed for at filme på vores telefoner. Vi kunne godt have brugt lidt længere tid til at lave filmen, så man kunne gøre mere ud af det og lave en bedre film. Hvad har du lært af de andre lande i dag? Vi er på en måde meget ens og på en måde meget forskellige. Vi har lært, at eleverne fra Færøerne, kunne tale sindssygt godt dansk, hvilket vi var meget forbløffede over. Emmas gruppe Gruppe 2 Hvad er gået godt og hvad er gået skidt? Vi synes, det var super fint at snakke med dem alle sammen fra de andre lande. Dog synes vi, at det var lidt svært at forstå nogle af grupperne, da forbindelsen heller ikke


altid var helt optimal. Der blevet stillet en masse spørgsmål, som gjorde det nemmere at lære hinanden at kende, og det, synes vi, fungerede rigtig godt. Dermed har vi jo også fået nogle nye venner ved hjælp af de sociale medier. Hvad har I fået ud af interviewet? Vi har fået en bedre forståelse af nogle af de nordiske lande og har lært, hvordan nogen fra de andre lande tænker, og hvad deres interesser er. Som f.eks. hvilken musik de lytter til, og hvad de dyrker af fritidsaktiviteter. Hvad har I fået ud af filmene? Vi har set lidt af de forskellige lande og oplevede deres kultur på en helt anden måde. Vi har også lært nogle få ord. Vi har desuden lært at kunne redigere en video, og også at lægge den op på Google. Udover det var det også super sjovt at prøve at lave noget andet, end vi plejer i timerne. Hvad kan gøres bedre? Der kunne godt komme en lidt bedre forbindelse, til alle dem vi snakkede med. Ellers gik det hele fint med kontakten til hinanden. Måske kunne der godt have været lidt mere styr på nogle af tingene, så det hele ikke var så tilfældigt. Lauras gruppe


Kan du førstehjælp? I 5.b har vi arbejdet med førstehjælp. Eleverne har gennemgået opskriften på førstehjælp: Hvordan man ved en ulykke kan skabe sikkerhed, vurdere personen, tilkalde hjælp og give førstehjælp. Eleverne har afsluttet forløbet med et hjertestarterkursus, hvor de har fulgt Trygfondens vejledning til brug af en hjertestarter. Eleverne har på øvedukker lært at give hjertemassage og kunstigt åndedræt. Vi har også træningssæt med paphjertestartere, så eleverne har fået vejledning i at bruge en hjertestarter. Målet er, at vores store børn og unge mennesker skal blive rustet til at deltage aktivt, hvis der sker en ulykke. Erfaringen viser, at jo yngre man er, når man lærer førstehjælp, jo bedre er man til at redde liv. Eleverne har været meget aktive under hele forløbet. Elev kommentarer: Dejligt, at jeg ved, at jeg kan gøre en forskel. Jeg vidste ikke, at det var så hårdt at give hjertemassage. Godt at jeg nu ved, hvad jeg skal gøre. Jeg vidste ikke, at børn også kan få hjertestop. Man skal være hurtig til at hjælpe. Inge Kristoffersen


På indkøb i Paris Så snart årets musical ligger fast, går kostumeafdelingen i gang. En specielt spændende del af arbejdet er årets rejse til Paris. Inge Kristoffersen og undertegnede var i år dernede de sidste tre dage i november, hvor vi kombinerede stofindkøb med besøg i juleudstillinger.

Det lyder ekstravagant, at vi køber materialer i Paris; men det er i virkeligheden ikke særlig dyrt – slet ikke for skolen. Vi holder rigtig meget af turen, og det er også årsagen til, at vi gør det år efter år. Det er nemlig os selv, der betaler turen. Skolen giver os tre fridage, og vi betaler selv rejse og hotelophold. Vi bor hver gang på det samme hotel, og vi handler i de samme forretninger.


Når vi efter tre inspirerende dage vender hjem, er det med kufferterne fyldt op med spændende stof. Der er et utrolig stort udvalg, og det er meget billigt at købe stoffer – altså tekstiler – i kvarteret neden for Sacre Coeur.

De næste måneder går nu med at designe og sy de mange kostumer. Her får vi heldigvis hjælp af kolleger og tidligere kolleger. Vi holder meget af vores tur – og vores arbejde med kostumerne. Jette Kristensen


Hjælp - der er en orm i min kage !!!!! 6. klasserne har i faget Madkundskab arbejdet med bæredygtighed og i den forbindelse været på Økolariet for at få mere viden om brug af melorme, biller og græshopper som proteinkilder i maden. Hjemme på skolen stod den på hjemmebagte chokolademuffins med melorme !! Eleverne skriver: Da Tine sagde, at vi skulle på Økolariet og hente melorme, så forstod jeg ikke rigtigt, hvad vi skulle bruge dem til. Da vi så kom tilbage fra Økolariet, sagde Tine, at vi skulle putte dem i kagen. Jeg havde aldrig tænkt, at vi skulle putte insekter i kage, men jeg vidste godt, at der er nogen, der spiser dem, og at vi i fremtiden kommer til at spise dem. Vi begyndte at lave kagen. Jeg var i gruppe med Sarah, Esther og Kristian. Det lignede en normal kage, indtil vi puttede melorme i. I starten gad jeg ikke spise dem, men alle gjorde det, og de sagde, at det ikke var så slemt. Jeg gjorde det til sidst, men der skulle rigtig meget overtalelse til.


Det smagte ikke så slemt, for man kunne ikke smage dem rigtigt. De var lidt tørre, men det var ikke så slemt, som jeg havde regnet med. Naia 6.A I Madkundskab skulle vi lave chokolademuffins med melorme. Vi startede med at være på Økolariet, hvor vi var sammen to og to. Vi fik et papir, hvor vi skulle svare på spørgsmål om insekter. F.eks. om, hvor meget af insekterne man kan spise. Det var ca. 80%. Vi kunne finde svarene i udstillingen om insekter. Jeg synes ikke kagerne smagte særlig godt. Det var også meget konsistensen af melormene, jeg ikke kunne lide. Fie 6.A


Haiku digte skrevet af elever fra 7. a Haiku poems date from 9th century Japan to the present day. Haiku is more than a type of poem; it is a way of looking at the physical world and seeing something deeper, like the very nature of existence. History and Structure of Haiku Poems A haiku poem consists of three lines, with the first and last line having 5 moras, and the middle line having 7. A mora is a sound unit, much like a syllable, but is not identical to it. Since the moras do not translate well into English, it has been adapted and syllables are used as moras.

Sitting on hot sand Looking at small children play With sand from this beach Jhonny & Cecilie

A warm summer day When a man was by the lake bird walked on water Varjan & Simon B

A cold winter day He took a walk in the woods Then a dog barks Wuf! Laura P & Kasper


Edison i 7. klasserne 7. klasserne har igen i år deltaget i et innovationsprojekt, som hedder Edison. Igennem et længere forløb skal eleverne i grupper finde på en ny ide/videreudvikle en ide indenfor et overordnet tema. I år var det overordnede tema ”Trafiksikkerhed”. I begge 7. klasser endte alle grupper med nogle flotte resultater. Målet for forløbet var dog i lige så høj grad, at eleverne stiftede bekendtskab med innovationstanken samt, at man som gruppe kunne håndtere de uenigheder, som helt naturligt følger med.

2 elever fra 7.b har beskrevet forløbet: Hele klassen tog til Rødkilde gymnasium for at blive inspireret af nogen med erfaring. Der var fire elever fra Rødkilde, der fortalte om deres produkt, og hvordan de havde gjort. Vi så en problemstilling, som vi i grupper skulle prøve at finde en løsning på. Da vi i grupperne var færdige med produktet, skulle vi fremlægge det for klassen og en af de fire elever fra Rødkilde. Hende, der var inde hos os, gav os konstruktiv kritik, som hjalp rigtig meget. Nu skulle vi i gang med det rigtige produkt. Vi fik et godt emne – trafiksikkerhed. Da vi havde brugt noget tid på vores ide i skolen, kom vores forældre og skulle give os feedback. Det var noget helt andet at fremlægge for forældre end for en tom væg. Det


var mere nervepirrende at fortælle for forældrene end for dommerne, fordi vi kender forældrene. Så blev det endelig dagen, hvor vi skulle fremlægge vores ide for dommere. Vi gik ned til Campus, hvor vi var der sammen med 88 andre hold. Der kom i alt 3 dommere, som skulle høre om vores produkt. En, som hed Kasper, fortalte om sin karriere som iværksætter fra start til slut. Ud af de 88 grupper blev der valgt 5, der skulle videre til finalen. Ud over alle vores vildeste forventninger var der 2 grupper fra vores klasse, som kom videre til finalen. Finalen blev afholdt i Fredericia Messehallerne. Der var omkring 7000 mennesker i alt. Der var flere konkurrencer end Edison. Der var noget, der hed Da Vinci, Mini legater og idekonkurrencer i forskellige aldersgrupper. Til velkomsten var der DJ og et specielt band, der spillede. Vi fremlagde vores ide for to dommere, og resten af tiden fik vi lov til at gå rundt og kigge på de andres ideer og opstillinger. Dem fra ”Løvens Hule” var der også. Til præmieoverrækkelsen var der en positiv stemning. Vi vandt desværre ikke noget, men det var en fed oplevelse alligevel. De, der vandt Edisonkonkurrencen, havde lavet en drone, der fløj ud til en ulykke og tog billeder af den. Nikolaj og Charlotte, 7.b

Vidste I det?

En anden dansk opfindelse, som nu har over 100 år på bagen, og som har udviklet sig til at være en fast bestanddel af både danske og udenlandske juletraditioner.


Besøg af ungdomspolitikere Tirsdag d. 29.11.2016 fik 9. og 10. årgang besøg af 4 ungdomspolitikere. Aske fra Socialistisk Folkepartis ungdom, Mahmoud fra De Radikale Venstres ungdom, Alex fra Venstres ungdom og Frederikke fra Liberal Alliances ungdom. De fik hver mulighed for at redegøre for deres partis politik, hvorefter eleverne stillede spørgsmål til de unge politikere. Det blev blandt andet til en tur omkring den nye regering, uddannelsessystemet og SU regler, grænsekontrol, flygtninge og indvandrepolitik samt kønsfordeling i politik og i samfundet. På Sct. Norbert er demokratisk dannelse i fokus, så det var en rigtig god oplevelse at have de unge politikere på besøg. Det vigtige var, at eleverne lærte at formulere kvalificerede spørgsmål og øvede sig i at indgå i en konstruktiv dialog. En vigtig læring var, at der er forskel på ungdomspolitik og landspolitik. Vi håber, at de unge politikere er klar til at besøg Sct. Norbert igen næste år. Heidi Jensen


10. kl. på Sct. Norberts Skole i brobygning i uge 44. I 10. klasse skal alle elever 1 uge i obligatorisk brobygning på to forskellige ungdomsuddannelser (2+3 dage). I Vejle kan eleverne komme i brobygning på følgende ungdomsuddannelsesinstitutioner: • Rødkilde Gymnasium • Rosborg Gymnasium • Tørring Gymnasium • Vejle Tekniske Gymnasium (SDE), Strandgade • Syddansk Erhvervsskole (SDE), Boulevarden • Campus Vejle • Social- og Sundhedsskolen i Vejle • Hansenberg i Kolding • Bygholm i Horsens Hvad er formålet med brobygning? Formålet med brobygning i 10. klasse er, at eleverne får et kendskab til uddannelsesområdet og kravene til uddannelsen, så der er størst mulig chance for, at eleven vælger rigtig ungdomsuddannelse første gang. Brobygningsforløbet kan foregå på en erhvervsskole eller på et gymnasium/hfkursus. Eleverne får et indtryk af, hvordan det er at gå på uddannelsen, før de selv skal træffe deres valg om uddannelse efter skolen. De får viden om kravene på uddannelsen og oplever miljøet på skolen. De møder elever, lærere og vejledere på uddannelsen. Erhvervsuddannelse På erhvervsskolen hører de om grundforløbet til erhvervsuddannelse inden for et område, som interesserer dem. Man prøver fx nogle af de praktiske opgaver, som eleverne laver. Man kan fx få introduktion til uddannelser, der handler om: • •

omsorg, sundhed og pædagogik kontor, handel og forretning


• •

fødevarer, jordbrug og oplevelser teknologi, byggeri og transport

Gymnasial uddannelse Brobygning til gymnasial uddannelse foregår enten på et teknisk gymnasium (htx) eller et handelsgymnasium (hhx). Der kan evt. også være brobygning til det almene gymnasium (stx) eller hf. Eleverne prøver fx at arbejde med nogle af de fag, der er typisk for uddannelsen. Vores 10. kl. elever havde ønsket at komme i brobygning både på erhvervsuddannelser og gymnasiale ungdomsuddannelser. Jan Andersen UU vejleder


Rom-turen Vi fra 10. klasse på Sct. Norberts Skole har i midten af november været på lejrskoletur til Rom. Med højt humør og penge i baglommen skulle vi fra Billund Lufthavn tidligt om morgenen til et pitstop i Frankfurt Lufthavn. Flyveturen til Rom gik okay, dog med nogle lange timers venten undervejs i Frankfurts kolossale lufthavn. Tiden går altså bare langsommere, når man er træt og keder sig. Nogle fordrev den lange ventetid med shopping og gåture til de forskellige butikker, mens andre fik tiden til at gå med at slappe af oven på den ’lange’ rejse. Da vi langt om længe landede i Rom, skulle vi med bus hjem til hotellet. Møre af flyveturen og tunge i hovedet satte vi os til rette i bussen, og kort efter kørte vi afsted mod hotellet. Et nyt kapitel i vores liv var endelig begyndt. Gennem de noget så berømte gader og monumenter gik det - sikke et syn! Peterskirken, Colosseum osv. hilste os hjerteligt velkommen til Rom - benvenuto!

Hotellet, vi skulle bo på de næste fem dage, hed Hotel Dei Mille. Dei Mille var et 2stjernet hotel med en meget central beliggenhed. Blot få minutters gang til Termini (Roms hovedbanegård) og et hav af restauranter/cafeer til nabo, alle varierende i pris og kvalitet. Selvom hotellet kun havde to stjerner, var det nu helt fint til vores behov.


Det, at Termini som sagt blot var et stenkast fra hotellet, var helt klart en kæmpe bonus. Det havde desuden også stor betydning for, at vi fik set så mange ting på vores tur. Morgenmaden på hotellet var ikke nogen kulinarisk oplevelse. Er man til kager og hvidt brød, er det dog helt klart noget, der er værd at tage et kig på. Heldigvis fik vi udleveret 25 euro eller 10 euro alle de dage, vi var der, så vi senere på dagen kunne gå ud at købe noget lækkert. De 25 euro skulle dog både række til frokost, aftensmad og muligvis også en is. Mmm, der er bare ikke noget bedre end italiensk is også kaldet ’Gelato’.

Som sagt fik vi set utrolig mange ting på vores tur til Rom heriblandt utallige kirker. Det giver derfor god mening, at Rom er kirkernes by. Når vi om dagen var på guidet tur, enten guidet af Bent, Jette eller nogle af os fra klassen fik vi om aftenen fri til at gøre hvad vi ville i mindre grupper bestående af tre. Det at opleve kirkerne hører med til at være på tur til Rom. Det lyder måske nok rimelig kedeligt at gå og se på kirker alle dage, men det var det bestemt ikke. Specielt fordi hver en romersk kirke har sin helt egen unikke historie. Alle kirker er hver især kendt for en helt bestemt ting, om så det er for at have huset fortidens gladiatorkampe eller andet. Jeg snakker om Colosseum. F.eks. er nogle af kirkerne udsmykket med guld, mens andre er udsmykket med kupler og søjler så store som Rundetårnet i København. Det lyder rimelig utroligt, men det passer altså.


Den sidste aften i Rom blev vi inviteret ud at spise af Bent, Jette og Morten på en af favoritrestauranterne. Maden var i sig selv god nok, men humøret og fællesskabet var helt klart det, der gjorde aftenen særlig. Romturen havde helt klart formået at bringe os tættere sammen som en klasse og skabe nye venskaber.


Hjemturen gik også fint faktisk bedre end turen derned. Det, at vi først skulle afsted fra hotellet klokken 15:00, var også meget bedre end at skulle afsted fra hotellet tidligt om morgenen. Så kunne vi både få nået at sove ud, set det sidste af Rom og pakket ordentligt sammen uden at få stress. Dog var den sidste dag i Rom ved at tage et foruroligende drejning, da Bents taske på et tidspunkt var på vej væk fra os. Heldigvis fandt han den til sidst, dog efter noget lang tid.

Rom er helt klart en lækker by med mange mennesker. Der er mange spændende ting at se, deriblandt mange butikker og mærker, som vi ikke kender til herhjemme. Peter Hansen og Birgitte Mikkelsen


Nyheder på biblioteket Til de yngste læsere

Aakeson, Kim Fupz: Fandens far. Billedbogen handler om Sarah, der lige har hørt om Gud og Paradis, og hvordan man får adgang dertil. Og det er godt nok - for hende selv og kaninen Buller og for mor. Men far! Han bruger sådan nogle ord, når han ser fodbold, at han sikkert kommer et andet sted hen! Læs bogen, se billederne og find ud af, hvad Sarah gør for at hjælpe far!

Ahlburg, Kirsten: Nis og lyset. Historierne om Nis er varme og sjove fortællinger, der behandler julen på en genkendelig måde, og her får vi seks nye historier om Nis, som bor på loftet hos pigen Tea. Og så er der jo det med Nis, at han tit lidt er uheldig. En ”rigtig tyk bog”, som begynderlæsene selv kan læse!


Sonne, Grete: Fifi og Luis gætter gåder. En hel ny serie om de to venner Fifi og Luis. I bogen "Fifi og Luis gætter gåder" er Fifi fuld af energi, og stiller alle mulige spørgsmål og gåder til Luis. Luis har lidt svært ved at følge med, men prøver selv at finde på nogle gåder. De griner sammen, og har det sjovt. Ny serie til de nyeste læsere lix 3

Til de yngre

Ahlburg, Kirsten: Mia og nøglen. I "Mia og nøglen" har Mia fødselsdag, og alle gæster skal på skattejagt. Mia og hendes bedste ven Lea ser nogle frøer og følger efter dem ind i skoven. Der finder de en nøgle, og senere finder de en hule, som nøglen passer til. Hvad mon de finder i hulen? Fin ny serie til læsere fra 7 år

Banscherus, Jürgen: Mille og Magnus 1 – den forsvundne baron. Supertyven Milli bliver hyret til at bryde ind på Stjerneborg for at finde en stor skat. Desværre bliver hun taget på fersk gerning, men baron Magnus, der ejer Stjerneborg, tilbyder hende et job som sin bodyguard. En hæsblæsende fortælling for børn i alderen 9-12 år, der kan lide en sjov og munter krimihistorie


Flanagan, John: Skyggens lærling – De første år bind 1. Bogen fortæller historien om dengang Halt og Crowley som unge Rangere satte sig op imod den forræderiske baron Morgarath. For alle, der har nydt de tidligere bind af "Skyggens lærling", venter her en ny spændende bog. Fra 12 år

Jensen, Jørn: Bunkeren. Da Nanna og Mark opdager en gammel bunker under sandet, får de lyst til at udforske dens hemmeligheder. De er dog ikke de eneste, der har opdaget bunkeren, og snart er de to børn viklet ind i en større sag om narkosmugling! 1. del i ny spændende serie af spændingsbøger for læsere fra 9 år

Lacey, Josh: Dragepasseren. I serien om "Dragepasseren" møder vi drengen Edvard, som intet ved om drager. Men det bliver han nødt til at lære i en fart, for hans meget berejste onkel Oluf er rejst bort og har efterladt sin drage hos Edvards familie - og en små-sur drage er ikke let at passe. Vi følger historien gennem de (mere eller mindre paniske) e-mails som Edvard sender til sin onkel, samt onklens sjældne svar. Fra 6 – 12 år

Roholte, Louise: Sammen til stregen. Sara spiller fodbold, og hun spiller for at vinde. Men holdet mangler gejst og vildskab. Måske kan


Celine, den nye pige i klassen, bidrage med noget energi, det har hun i hvert fald rigelig af. Celine gør det faktisk rigtig godt, selvom hun aldrig har spillet fodbold før, men dagen før kampen mod ærkerivalerne fra nabobyen, bliver Celine anklaget for at stjæle fra omklædningsrummet!!! Spændende fodboldbog for piger fra 9 år

Til de unge læsere

Blichfeldt, Emil: Prøven. 1. bind i ny serie. Bogen er en velskrevet og meget spændende og uhyggelig gyser med nordisk gudetema. Til gyset bidrager de ekspressive, flotte og uhyggelige stregtegninger, hvor farverne rød og sort er fremherskende, men hvor også andre farver bidrager til gruen. Alt i alt en fremragende spændingsbog for de ældste unge og unge voksne.

Cline, Ernest: Ready player one. Vi befinder os i 2045, verden er i forfald, og menneskeheden bruger det meste af deres tid på at være logget ind i det virtuelle univers Oasis. Inde i Oasis findes en enorm pengepræmie, og vi følger nu teenagedrengen Wade i hans kamp for at finde præmien. Dette er forfatterens første bog på dansk. Den har vundet priser i USA og er solgt til filmatisering. Fra 12 år

Mlynowski, Sarah: Magi og Meloner. 1. del af serie om 14-årige Rachel, der bor med mor og lillesøster i New York. Hun beretter om de sædvanlige teenageting: drenge, veninder, udseende, popularitet osv., da hun pludselig finder ud


af, at hendes mor og søster har magiske evner. Hun ser straks mulighederne ved at have 2 hekse i familien: lidt trylleri og man kan score skolens lækreste fyr, blive smuk og populær, afværge farens nye bryllup m.v. men- så let går det naturligvis ikke. Bind 2 og 3 haves på danske og bind 4 på engelsk. Fra 12 år

Nygren, Maria: 100 meter lykke. Hvordan kan man være jaloux på sin storesøster, når hun er alvorligt syg og bundet til sin seng? Hvordan kan man elske sin lillesøster, som har al den frihed, man selv drømmer om, når hun overhovedet ikke bruger den til noget? Letlæst og rørende historie om alvorlige emner som sygdom og svigt, men også om livsglæde, håb og kærlighed og om de ofre og smerter en familie lider under, når det ene familiemedlem er alvorligt syg. Til alle fra 14 år, der holder af en god, realistisk historie

Turtschaninoff, Maria: Maresi – Det røde kloster. Alle klostrets piger kommet til øen, fordi de er flygtet fra sult, mishandling og undertrykkelse. Maresi er lykkelig for den sikkerhed og tryghed, klostret giver hende. En dag ankommer en ny ung pige, Jai, til Det Røde Kloster. Hun er flygtet fra sin grusomme far, der har myrdet hendes søster på bestialsk vis. Jai knytter sig hurtigt til Maresi. Men Jai har bragt frygt og fare med sig, og alle i klostret bliver snart sat på hård prøve. Et lille mesterværk af en fantasybog. Den fine forside vil virke lidt tam for mange fantasylæsere, men handlingen er både grum og spændende. Fra 12 år


Woltz, Anna: Jeg kan stadig ikke flyve. Besættelsestiden har været hård i Holland og har givet både fysiske og psykiske ar. Mange hollandske børn sendes på rekreationsophold i Danmark, og vi følger 12-årige Ida og 13-årige Lukas. De er meget forskellige og kan egentlig ikke lide hinanden, men efter en sommer på landet hos deres danske værtsfamilie vender de hjem som gode venner og har hver især fået bearbejdet deres problemer. Til læsere fra 12 - 16 år

Min barndoms jul var den rødeste, gladeste, mest lystindrende og peberkageduftende jul, man kan ønske sig. Astrid Lindgren

Fra biblioteket vil vi gerne ønske for jer, vore læsere og jeres familie, at også jeres jul må blive sådan. Elisabeth Poulsen skolebibliotekar


Mellem to blade 3. januar

1. skoledag efter juleferien

5. januar

9.00 – 14.00 Animationskursus på Økolariet

11. januar

Teaterforestilling for 8. a og b Kollektiv vejledning om optagelse for 9. a og b

23. januar

Besøg i Spinderihallerne for 5. a og b

27. januar

Nat på Norbert for 4. b. Fra fredag kl. 16.00 til lørdag kl. 11

7. februar

Skolefest for bhkl. – 3. kl. i Torvehallerne

8. februar

Skolefest for 4. – 10. kl. i Torvehallerne

10. februar

Vinterandagt for A-klasserne fra 8.00 – 8.45 Vinterandagt for B-klasserne fra 8.45- 9.30

11. – 19. februar

Vinterferie

20. februar

Besøg på Økolariet for 6. b

20. – 27. februar

OSO for 10. klasserne

22. februar

Teaterbesøg 8. a og b

23. februar

Besøg på Økolariet for 6. a

27. februar

Fastelavnsfest for hele indskolingen Teaterforestilling ”Vrede” for 9. a og b

27. feb. – 6. marts

Projektopgave 8. a og b

28. februar

Besøg af SSP-konsulenter i 7. a og b

1. marts

SSP-møde med forældre i samlingssalen

2. marts

World book day


2. marts

Food Fair

7. marts

Nysgerrighed og naturfag

7. marts

Teaterforestilling ”Ondskaben” for 10. a og b

9. marts

Besøg på Flemming Efterskole for 2. a og b

13. – 27. marts

Fasteindsamling Caritas

20. – 22. marts

Introduktionskurser for 8. årgang

21. – 23. marts

Loppemarked til fordel for fasteindsamlingen

24. marts

Gruppevejledning for 7. a og b

28. marts

Nadvergudstjeneste for 7. – 10. klasse Katolsk messe for alle skolens katolske elever

3. – 8. april

9. a i Averbode

3. april

1. dag for eleverne i førskolen

7. april

Påskeandagt før påskeferien for alle skolens elever

Norberts nyt vinter 2016  

Norberts nyt vinter 2016, Sct. Norberts skoles skoleblad

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you