Page 21

nederste trin i pyramiden ligger således papirerne med teksten »Mental energi« og »Motivation«, fordi det som minimum er nødvendigt at have energi og motivation, for at hjernen er i stand til at bruge funktioner på højere trin i pyramiden som for eksempel evnen til at danne sig et overblik og at planlægge. Udover den visuelle tapepyramide, bruger ergoterapeuterne powerpoint til at forklare forskellen på kort- og langtidshukommelsen. De spørger gruppen, hvordan de selv oplever problemer med at huske og kommer med konkrete tips til, hvad de kan gøre i hverdagen selv. »Hvis man for eksempel gerne vil huske sig selv på, at man skal købe en gave til tante Odas fødselsdag, så kan man gøre noget uventet som at vende spisebordsstolen på hovedet eller at lægge en appelsin under dynen i sengen. Når man så får øje på stolen eller appelsinen, tænker man: Hov. Hvad var det nu, jeg skulle huske?« Siger ergoterapeut Mette Sloth.

Genstande gemt under tæppe

Til dagens næste øvelse bevæger de fire deltagere sig hen til et bord i hjørnet af lokalet, hvor der ligger et tæppe henover. »Under det her tæppe ligger der 22 ting. Nu får I 30 sekunder til at kigge på tingene, og så skal I bagefter gå tilbage til jeres pladser og skrive så mange ting ned, som I kan huske,« siger ergoterapeut Sara Winther, inden hun løfter tæppet, som afslører genstande som et viskestykke, en kaffekop, en plastikrose, en rulle toiletpapir og en lommeregner. De fire patienter kigger i koncentreret stilhed på tingene, og sætter sig igen hen på deres pladser. Da alle har noteret de ting, de kunne huske, gennemgår de fælles resultaterne. En kvinde kan huske to ting, mens en anden kommer op på ti ting. »Jeg prøvede at affotografere bordet i mit hoved, så jeg kunne placere tingene i forhold til hinanden og se dem for mig,« siger Monika Meyer, som er kvinden, der kunne huske hele ti ting.

Strategier hjælper til at huske Ifølge ergoterapeut Mette Sloth

er det netop det, at man bruger metoder som at affotografere det, man vil huske, der virker, hvis man har kognitive problemer og svært ved indlæring og at huske. En anden metode kunne være at kategorisere tingene, så man for eksempel huskede en kaffekop og et viskestykke sammen, fordi de begge hører til i køkkenet. »Formålet med dagens undervisning er, at patienterne bliver opmærksomme på hvilke strategier, de kan bruge for at blive bedre til at lære nye ting og at huske. Hvis man skulle overføre øvelsen til virkeligheden, kunne det være, at man ved kategorisering bedre ville kunne huske, hvad man skal købe ind,« siger Mette Sloth. Efter huskelegen gennemgår ergoterapeuterne en visualiseringsøvelse, hvor deltagerne på holdet skal forestille sig, at forskellige genstande findes i tre værelser i deres barndomshjem. Til denne øvelse går det bedre for patienterne med at huske genstandene, og det skyldes Mette Sloth, at mennesker videnskabeligt set er gode til at huske steder og fysiske placeringer.

Det har taget lang tid at accep­ tere, at jeg har kognitive pro­ blemer. Jeg har følt mig dum og været bange for, hvad der skete, og om jeg blev dement. Derfor har det taget lang tid for mig at forholde mig konkret til mine proble­ mer og blive klar over, hvor­ dan jeg kunne kompensere.«

U

Monika Meyer, 58 år, indstillet til fleksjob:

Konkrete råd til hverdagen

Ifølge Mette Sloth vil de forskellige øvelser, som gennemgås til holdundervisningen, sammenlagt med resten af opholdet på Sclerosehospitalet i Haslev, forhåbentligt være med til at gøre hverdagen for patienterne med kognitive problemer lidt lettere. »Vi håber, at patienterne går herfra med mere viden om deres kognitive problemer. Udover holdundervisningen har de også individuelle samtaler med en ergoterapeut, hvor de får lavet strategier og skemaer, så de har noget helt konkret at tage med hjem og bruge i hverdagen.« Og spørger man Lise Olsen, som er med til dagens undervisning, virker det: »Jeg har lært, hvordan jeg lettere kan huske, så det ikke er så besværligt. Jeg har fundet ud af, at jeg kan mere, end jeg troede, jeg skal bare finde en strategi og finde ud af hvordan, for det kan godt lade sig gøre. Og så har det været rart at møde andre, der har det på samme måde som mig.«

Apps til kognitive problemer Har du kognitive problemer, og har du en smartphone eller tablet kan følgende apps måske gøre livet lidt lettere: Mobilplan for alle Hjælper med at huske aftaler Rejseplanen Guider en igennem rejser med offentlig transport Husketavlen Minder om aktiviteter i løbet af dagen og kan fjernstyres af pårørende

Jeg har oplevet, at selvom jeg havde en op­ skrift liggende fremme, så kom jeg stadig til at glemme ingredienser, da jeg bagte kage. Den op­ levelse gjorde, at jeg ikke har haft lyst til at bage kage siden, og det var jeg ellers meget glad for tidligere.«

U

Lise Olsen, 65 år, pensionist

Google Maps Kort med GPS, som kan bruges til at finde vej Google kalender Kalender som kan synkroniseres med resten af familiens Indkøbsapps F.eks. Føtex eller Kvickly: Kan bruges til at skrive indkøbsseddel, som synkroniseres med familien. I flere indkøbsapps lægger varerne på indkøbssedlen automatisk i den rækkefølge, man møder dem i butikken

Scleroseforeningen · Nr. 1 · 2014

21

Profile for Scleroseforeningen

Lev med Sclerose Februar 2014  

Lev med Sclerose Februar 2014  

Advertisement