Page 17

@ HVOR HENVENDER MAN SIG? Hvis man oplever, at ens kognitive problemer er så store, at man har svært ved at få hverdagen i hjemmet til at hænge sammen, kan man henvende sig i Handicap­af­de­lin­gen i sin kommune. De har tilknyttet en støtteperson, som kan hjælpe med at planlægge hverdagen.    Sclerosehospitalerne i Haslev og Ry har, som en del af rehabiliteringstilbuddet, et træningsforløb om kognitive færdigheder. Formålet med træningsforløbet er at øge indsigten i, hvad de kognitive funktioner er, give strategier til bedre at håndtere hverdagen og at dele erfaringer og oplevelser med andre.    For at høre mere om muligheden for at blive henvist til et rehabiliteringsforløb, kan man tale med sin egen læge eller lægen

at huske, hvor de lagde nøglerne, der kan volde problemer. Også det at holde styr på aftaler og følge med i samtaler kan være svært for de mennesker med scle­rose, der døjer med kognitive problemer.

Hvornår er det et problem?

Et kognitivt problem defineres ved, at personen i forhold til tidligere oplever forandringer, som påvirker hverdagen negativt. Og det er der mange mennesker med sclerose, som døjer med, fortæller Jannie Engelbrecht, neuropsykolog på Sclerosehospitalet i Ry: »Det kan for eksempel være, at man før kunne planlægge madlavning en uge frem i tiden, men ikke kan det længere. Eller hvis man før betalte sine regninger på netbank, men ikke kan finde ud af det længere. Det er et problem, når det påvirker hverdagens funktioner i forhold til det niveau, man var på tidligere,« siger Jannie Engelbrecht, der fortæller, at det ofte er familien, der opdager de ændringer, som kognitive problemer medfører. »Familien kan ofte finde på at sige: Det har du sagt, eller det har du gjort. De opdager, at man gen-

på den scleroseklinik, man er tilknyttet.    Udover træningsforløbet på de to sclerosehospitaler er der ikke nogen specifikke tilbud om kognitiv træning til mennesker med sclerose.    Fagligt er de kognitive vanskeligheder, som mennesker med sclerose får, ikke defineret som en hjerneskade, men mange af de kognitive funktionsnedsættelser, som sygdommen ofte medfører, kan sidestilles med det.    I kommunerne findes ofte tilbud til for eksempel senhjerneskadede, og hjerneskadekoordinatorerne i kommunerne må derfor formodes at have et overblik over, hvilke tilbud der er tilgængelige i den pågældende kommune.

Det har været svært for mig at erkende, at jeg havde svært ved dagligdags ting som for ek­ sempel at købe ind. Jeg troede, at jeg godt kunne huske, hvad jeg skulle købe, men så gik der fem minutter, og så havde jeg glemt det og var på herrens mark. Jeg har også svært ved at hu­ ske folks navne. Jeg kan godt kende deres ansigter, men jeg har svært ved at placere folk og tænker: Hvor er det nu, jeg kender dem fra?«

U

tager sig selv,« siger hun. film, så kan de ikke følge »Mange oplever også, at med. Så er problemet i de begynder at isolere sig virkeligheden ikke, at de mere. De skyder det hen ikke kan huske, men at på træthed, og det er ofte hjernen ikke når at open del af det, men ofte fange underteksterne og skyldes det i virkeligheforstå, hvad der sker,« den kognitive problemer. siger hun. »Hos menMan kan måske godt Jannie Engelnesker med sclerose, ser komme ud af døren, men brecht, som er man ofte, at de har et at overskue at følge med neuropsykolog lidt langsommere tempo. i en samtale blandt 3-4 på Sclerose­ Det hænger blandt anpersoner, det orker man hospitalet i Ry. det sammen med, at hvis ikke. Man kan ikke kogde har plaks, som har nitivt rumme og bearbejde de ind- ødelagt nervebanerne i hjernen, tryk, der er, når man er sammen så skal signalerne til hjernen ud i med mange mennesker.« nogle omveje, og det tager jo længere tid.« Ikke hukommelsen der Derfor fortæller Jannie Engelfejler noget brecht også, at hvis man vil arIfølge Jannie Engelbrecht be­ bejde med at fungere bedre kogskriver mange mennesker med nitivt, så må man gå ind og analyscle­rose og kognitive problemer, sere den enkeltes problemer. at de har svært ved at huske, men »Når vi har kognitiv træning på det er ikke altid hukommelsen, Sclerosehospitalet i Ry, arbejder vi den er gal med. med at finde den indlæringsstra»Nogle kommer og siger: Jeg tegi, der passer til den enkelte. Det, gider ikke se film i fjernsynet læn- der vil virke for den ene, vil ikke gere, for jeg kan ikke huske, hvad virke for den anden. Derfor er det der sker i filmen. Når man så rigtig svært at lave en opskrift på, spørger lidt ind, viser det sig, at hvad man skal gøre, fordi det vigde ikke kan nå at læse undertektige er at finde ud af, præcis hvor sterne, og hvis det er udenlandsk den enkeltes kæde hopper af.«

Søren Rieks, 38 år, førtidspensionist

Scleroseforeningen · Nr. 1 · 2014

17

Profile for Scleroseforeningen

Lev med Sclerose Februar 2014  

Lev med Sclerose Februar 2014  

Advertisement