Magasinet Februar 2011

Page 23

Immunsystemets funktion En række projekter fik støtte til gennemførelse af forskellige undersøgelser af immunsystemets funktion hos mennesker med sclerose. Læge Lars Börnsen, Dansk Multipel Sklerose Center, Rigshospitalet, kr. 250.000 til undersøgelse af B celler, som er en særlig undertype af immunceller, og deres rolle ved sclerose. Overlæge Peter Vestergaard Rasmussen, Neurologisk Afdeling, Århus Sygehus fik kr. 413.000 til undersøgelse af immunreaktioner i spinalvæske. Under graviditet ved man, at sygdomsforløbet dæmpes ved sclerose. Cand. scient. Helle Bach Søndergaard, Dansk Multipel Sklerose Center, Rigshospitalet fik kr. 200.000 til undersøgelse af mikro-RNA, som er en nyopdaget type af molekyler, der regulerer cellers funktion under graviditet. Cand.scient. Matilda Degn Vinther, Neurologisk Afdeling, Glostrup Hospital fik kr. 100.000 til undersøgelse af renin-angiotensin-kinin systemet, som er betegnelsen for et system med immunregulerende egenskaber, der muligvis er af betydning ved scleroseudvikling. Lektor Thomas VorupJensen, Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Århus Universitet fik kr. 276.000 til undersøgelse af adhæsionsmolekyler, som er en type af molekyler, der regulerer, hvordan celler er i stand til at bindes til hinanden under biologiske reaktioner. Ved denne type undersøgelser er det muligt at afgøre, i hvilken grad forskellige former for aktivering af immunsystemet kan føre til skadelige betændelsesreaktioner i hjernen og rygmarven ved sclerose. Epstein-Barr virus og D-vitamin Infektion med Epstein-Barr virus, de såkaldt endogene retrovirus, som er en arvelig form for virus, der findes i alle menneskers arvemasse, og mangel på D-vitamin har i tidligere undersøgelser været sat i forbindelse med en øget risiko for at få sclerose. Lektor Tove Christensen, Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Århus Universitet fik kr. 331.000 til undersøgelse af endogene retrovirus og deres rolle ved sclerose. Professor Per Höllsberg, Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Århus Universitet fik kr. 487.000 til forskning i effekten af vitamin D på immunsystemet, og overlæge Annette Oturai, Dansk Multipel Sklerose Center, Rigshospitalet fik kr. 200.000 til forskning i sammenhængen mellem vitamin D og sygdomsaktivitet. Overlæge Thor Petersen, Neurologisk Afdeling, Århus Sygehus fik kr. 480.000 til undersøgelse af Epstein-Barr virus og dette virus’ effekt på immunsystemet.

Det er håbet, at denne type undersøgelser med tiden vil kunne føre til, at det bliver muligt at forebygge udviklingen af sclerose. Nye målemetoder Ved magnetisk resonans (MR) scanning er det muligt at lave detaljerede billeder af mange af forandringerne i hjernen og rygmarven ved sclerose. De almindelige MR metoder kan imidlertid ikke sige så meget om sværhedsgraden af sygdommen, og de kan ikke påvise mange af de mindre udtalte forandringer ved sclerose. Almindelige MR metoder kan heller ikke sige noget om hjernen og rygmarvens funktion. Ph.d. Tim Dyrby, Dansk Videncenter for Magnetisk Resonans, Hvidovre Hospital fik kr. 425.000 til udvikling af diffusionsmålinger, som er målinger af vandmolekylers bevægelser i hjernen og rygmarven. Diffusionsmålinger kan give helt ny viden om, hvordan sygdomsprocesserne udvikler sig ved sclerose. Professor Hartwig Siebner, Dansk Videncenter for Magnetisk Resonans, Hvidovre Hospital har i mange år forsket i, hvordan MR scanninger kan bruges til at måle hvordan hjernen fungerer. Han fik kr. 407.812 til udvikling af nye metoder til kortlægning af hjernens funktionelle netværk, idet vores viden om, hvordan forskellige hjerneområder samarbejder både hos raske og hos mennesker med sclerose, er meget sparsom. Piskeorm og EPO Professor Per Soelberg Sørensen, Dansk Multipel Sklerose Center, Rigshospitalet fik kr. 929.000 til at fortsætte de undersøgelse af behandling med æg fra trichuris suis (piskeorm), som allerede er i gang. Undersøgelserne baserer sig på en teori om, at infektion med parasitter kan dæmpe sygdomsfremkaldende betændelsesreaktioner. Ved behandlingen gives æg fra svinets piskeorm (trichuris suis), som giver en mild infektion af tarmen hos mennesker uden at give nævneværdige gener som følge af infektionen. Erythropoietin (EPO) er et hormon, der stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. EPO har imidlertid også potentielt gavnlige effekter ved sclerose, da det både kan påvirke immunsystemet og have en beskyttende effekt på hjernen. Lektor Peter Walmod, Institut for Neurovidenskab og Farmakologi, Københavns Universitet fik kr. 345.245 til udvikling af en ny form for EPO (EPO-tris), som ikke stimulerer dannelsen af røde blodlegemer.

STØTTE TIL FORSKNING DERUDOVER ■ ■ ■ ■ ■

Fra indsamlingen af 25-ører (i 2008) er der i år bevilget 2.000.000 kroner til projektet ’Progressiv sclerose’. Fra Byttepenge-indsamlingen (i 2010) er der i år bevilget 1.090.000 kroner til projektet ’Kvinder og sclerose’. Til undersøgelse af CCSVI er der i år bevilget 500.000 kroner. Projektet Nordisk Kortlægning får 263.000 kroner. Scleroseregistret støttes med 1.726.000 kroner.

23


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.