Magasinet April 2010

Page 4

Kort Nyt FN’s handicapkonvention stikker alt FN’s handicapkonvention, som Danmark ratificerede i 2009, var emnet for en temadag afholdt af Scleroseforeningen tidligere i år. Deltagerne fik især ét vigtigt budskab med sig hjem: Handicapkonventionen stikker alt i den danske lovgivning. Handicapkonventionen står nemlig over den danske lovgivning og skal derfor bruges igen og igen, så politikerne vænner sig til, at den trumfer alle argumenter. Temadagens deltagere var primært lokalpolitisk ansvarlige i Scleroseforeningens lokalafdelinger, og temadagen gav masser af diskussion om udvalgte artikler fra konventionen. Holger Kallehauge, som er jurist, selv sidder i kørestol og er formand for Landsforeningen for Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, var en gennemgående figur på temadagen, og han havde mange skarpe pointer om konventionen. “Konventionen står over loven og det kommunale selvstyre. Den har en regel, der passer til alt, og det er vigtigt, at vi alle vænner os til at citere den hver eneste gang, vi ansøger om noget eller anker en afgørelse,” understregede han. MagaSinet sætter fokus på FN’s handicap­ konvention i hele 2010. Se side 12-16 i dette nummer

4

Ankestyrelsen behandler sag om el-crosser Ankestyrelsen behandler nu en principiel sag om en el-crosser for en borger med sclerose i Greve Kommune. Borgeren, som har sclerose og slidgigt i ryggen, fik i 2007 bevilget en elcrosser som hjælpemiddel. I marts 2009 ansøgte borgeren Greve Kommune om et nyt fart-regulerings-greb til sin el-crosser på grund af forværring af sclerosens følger i højre hånd. I stedet for at bevilge udskiftning af grebet til 770 kroner plus moms valgte kommunen at lave en revurdering af behovet for hele el-crosseren, som for borgeren betyder, at el-crosseren nu er blevet bevilget som et forbrugsgode med egenbetaling. Ankestyrelsen lægger tillige op til, at der kan blive behov for at afklare praksis for, hvornår en el-crosser skal bevilges som hjælpemiddel i stedet for som forbrugsgode. For selvom el-crosseren er kommet på listen over forbrugsgoder, kan den stadig bevilges som hjælpemiddel, hvis man ikke kan færdes uden. At Ankestyrelsen har valgt at tage sagen op, glæder ledende socialrådgiver i Scleroseforeningen, Bente Röttig. “Vi er glade for, at Ankestyrelsen som 2. ankeinstans har taget sagen, fordi de mener, den er principiel. Sagen kan også få stor betydning for flere af vores medlemmer, da knap 20 procent af vores medlemmer med sclerose er afhængige af el-crosseren som hjælpemiddel. Derfor er mange nervøse for, hvad der sker for dem næste gang, de har behov for en reparation. For desværre er Greve Kommune ikke en enlig svale,” siger hun. Bente Röttig forventer, at Ankestyrelsen kommer med en afgørelse om 5-6 måneder.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.