{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 1

LEDELSE 4.0 Nye perspektiver i ledelse, personligheds- og virksomhedsudvikling i en verden i forandring

Af Jens Schultzer


LEDELSE 4.0


4.0

Indhold Introduktion

4

Bevidsthedsmodellen

7

SuccesfĂŚlden

9

Ledelse 4.0

12

Kravene til 4.0 lederen

17

Resultatet

18

Hvordan kommer vi videre

19

Om Jens Schultzer

21

LĂŚs mere

21


LEDELSE 4.0

4.0

4


Mange virksomheder satser ensidigt på rationalisering, produktivitet, materiel vækst og konkurrencefordele. Det er en rationel strategi, så længe der er uendelige ressourcer og et umætteligt marked, der udelukkende stræber efter materielle goder uanset de langsigtede omkostninger. Men sådan ser verden ikke ud! Både vor vestlige kultur med dens overforbrug og globale udnyttelse og størstedelen af vore virksomheder er gået i ”succesfælden”, som sætter grænser for vækst og innovation og fører fra krise til krise. Vi må indse, at de traditionelle intellektuelle kompetencer i sig selv ikke er tilstrækkelige til at sikre kvaliteten af vore beslutninger i en verden i hastig forandring. Ledelse 4.0 er vejen ud af denne succesfælde. Ledelse 4.0 er en anderledes måde at lede anderledes virksomheder på, så de kan opfylde tidens behov for andet end processtyring, krisemanagement og ensidig materiel vækst.

Hvad er Ledelse 4.0 Ledelse 4.0 er bæredygtig ledelse i en dimension, som vi aldrig har set før:

• • • •

Ledelse 4.0 er en helt anden tilgang til ledelse end den, vi har set før. Ledelse 4.0 bygger på helt andre principper end dem, vi har set før. Ledelse 4.0 åbner for helt andre resultater end dem, vi har set før. Ledelse 4.0 kræver og udvikler ledere, der er helt anderledes end dem, vi har set før.

Baggrunden for Ledelse 4.0 er en mere tidssvarende bevidsthed om virksomheden og dens rolle i samfundet, samt de ledelsesmæssige konsekvenser dette får generelt og for den enkelte leder. Samtidig udgør Ledelse 4.0 en personligheds- og ledelsesudvikling, der integreres i hele det ubevidste felt, dvs. både det personlige, højere og det fælles ubevidste. Derved åbnes der for helt nye muligheder i form af intuition, kreativitet, innovation og styrket adgang til de ubevidste kræfter, der har direkte og positiv indflydelse på kvaliteten af de trufne beslutninger.

5


LEDELSE 4.0

Introduktion Kravene til vore dages virksomheder er ændret væsentligt på en lang række områder. I dag kan ledelse og virksomhed ikke blot koncentrere sig om de rent forretningsmæssige dag-til-dag opgaver. Nye emner er dukket op, som man må forholde sig til f.eks. bæredygtighed, CSR, globalisering, global opvarmning, sociale medier, relationer, samt krav om konstant innovation og kreativitet m.m. Disse udfordringer stiller ikke kun nye krav om opmærksomhed og kompetencer. De indeholder også uanede nye muligheder for udvikling, tilpasning og nytænkning. Ledelse på disse nye planer bliver et afgørende konkurrenceparameter i fremtiden.

Virksomhed 4.0 Grundlaget for Ledelse 4.0 er dannelsen af virksomheden 4.0. Eller som hønen og ægget: Det ene er en forudsætning for det andet. Virksomhed og Ledelse 4.0 er en holistisk erkendelse af, at virksomheder i vore dage ikke kan operere uafhængigt af omgivelserne, det være sig mennesker, miljø, samfund osv. Virksomheden og dermed ledelsen har et ansvar, som rækker langt videre end til generalforsamling, aktionærer og bestyrelse. Men dette ansvar er ikke kun en forpligtelse. Det er en enestående mulighed for at skabe kreativitet, innovation og merværdi. Virksomhed 4.0 er ikke forbeholdt bestemte virksomhedstyper. Den afhænger ikke af branche, størrelse, ejerforhold, geografisk placering osv. Den eneste forudsætning for Virksomhed 4.0 er Ledelse 4.0. Der er ingen fysiske begrænsninger. Det er alene et spørgsmål om holdning.

Baggrunden for Ledelse 4.0 Hele konceptet bag Ledelse 4.0 bygger på forståelsen af de forskellige bevidsthedsniveauer, som både ledere, medarbejdere og virksomheder befinder sig på. Disse bevidsthedsniveauer kan bedst beskrives gennem en timeglas-model (figur 1) bestående af en nedre trekant (Maslow’s behovspyramide) og øvre trekant (Lykkefeltet) forbundet af et transformationsfelt (her vist som en cirkel).

6


7.

Den tjenende virksomhed Vis og visionær

6.

Gør en positiv forskel i verden

5.

Indre sammenhæng, mening, kultur

4.

Overgang, konstant fornyelse, tilpasning, læring

3.

High performance, system og proces

2.

Relationer, respekt, kærlighed

1.

Profit, udbytte, fysiske behov

selvværd

Figur 1 - Bevidsthedsmodellen

Bevidsthedsmodellen Idéen med modellen er, at lederen skal sikre harmoni og konsistens (alignment) mellem virksomhedens mission, ledelsens og medarbejdernes værdier og holdninger samt markedets, omgivelsernes og samfundets behov og værdisæt. Det nytter således ikke meget, at lederens bevidsthed er i øverste trekant, hvis virksomheden som sådan befinder sig i den nederste og kunderne og deres behov er i transformationsfeltet. Modellen beskriver syv forskellige niveauer eller typer af virksomheder hver med sine karakteristika og ledelsesprincipper. Mange virksomheder kan operere på flere niveauer i forskellige sammenhænge. Det væsentlige er dog, at der er balance og overensstemmelse (alignment) mellem virksomhedens mission og ledelsens og medarbejdernes bevidsthedsniveau - dog således, at lederen helst skal være mindst et niveau højere for at kunne lede vejen for den fælles udvikling.

7


LEDELSE 4.0

En virksomhed på nederste niveau er alene styret af at skabe profit og overskud til aktionærerne. Man fokuserer på at sælge de samme velkendte produkter, reducere omkostninger og styre de kriser, der uvægerligt vil komme fra tid til anden, fordi man ikke tjener andre formål end ens eget ego. På det næste niveau finder vi de virksomheder, der satser på relationer og vedligeholdelse af disse. De lægger vægt på tilfredse kunder, åben kommunikation, lydhørhed, et godt klima og gensidig respekt. Men det er også virksomheder, hvor skyld og rivalisering kan trives. På det højeste niveau i den nederste trekant finder vi rationelle, effektive virksomheder med veludviklede systemer og processer. Disse virksomheder satser på at styre og optimere processer samt allokere ressourcer. Prestige, image og ydelse sættes højt, og der er en høj grad af konkurrencementalitet både internt og overfor omverdenen. Det gælder om at være den bedste. Man optimerer alting. Det er velfungerende virksomheder, der dog har en tendens til at blive selvtilfredse, kedelige og stagnerende, da de ikke indeholder væsentlige udfordringer og ikke kan nå længere med det eksisterende bevidsthedsniveau. Det kan være svært at holde på de gode medarbejdere, og energien til at drive denne superpolerede maskine bliver svær at holde oppe, fordi den ledes på en hierarkisk, kommando orienteret måde, hvilket ikke er attraktivt for gode medarbejdere. Fælles for alle tre ledelsestyper i disse virksomheder er, at de er mere managers end egentlig ledere. De styrer og kontrollerer og skal hele tiden vedligeholde en organisation, der er sammensat mere eller mindre med tvang og uden megen hensyntagen til de enkelte medarbejderes værdier og personlige egenskaber. Her ses der primært på de faglige kvalifikationer, for disse opfattes som de vigtigste i sådanne virksomheder. For overskuelighedens skyld vil jeg i det følgende undertiden beskrive denne model ud fra de tre hovedniveauer: Den nederste trekant (Maslowland), der er domineret af fysiske ”Maslow’ske” behov; transformationsfeltet, hvor virksomheden er i forvandling; og den øverste trekant (Lykkefeltet), hvor virksomheden får højere mål til fælles gavn (mere herom senere).

Udvikling eller afvikling Hovedparten af danske virksomheder befinder sig på et af niveauerne i den nederste trekant, Maslowland. De stræber efter niveau 3 ud fra den opfattelse, at det er det ultimative mål. Virksomheder i toppen af den nederste trekant er i realiteten på tærsklen til krise, for de er nået så langt, som det er muligt, indenfor de kompetence rammer, de har. De kan kun komme videre ved at ændre grundholdning. De virksomheder, der vil nå videre og opnå bæredygtighed, kreativitet og innovation, er nødt til at tage springet op i transformationsfeltet.

8


De må skabe en ny virksomhed, grundlagt på et højere bevidsthedsniveau og med ledelse og medarbejdere, der svarer hertil. Ofte sker dette ikke før, der kommer en krise, som tvinger virksomhed og ledelse til helt at ændre grundholdning, for de har jo allerede opnået alt, hvad de kan med de eksisterende midler og metoder. Hvis ledelsen ikke ændrer grundholdning, men tror, at krisen kan løses med de sædvanlige midler og indenfor de velkendte rammer, så kommer der blot flere og dybere kriser i fremtiden. Det er naivt at tro, at når først det optimale er nået i den nederste trekant, så er virksomheden på sikker grund. Tværtimod. Der skal udvikling til, for ellers forfalder organisationen; medarbejderne mister motivation og flytter; kunderne bliver trætte af produkterne, og markedet mættes. Der er en videre vej for disse virksomheder, men den nås ikke ved at forfine, effektivisere eller produktudvikle de eksisterende holdninger og kompetencer. Virksomheden må genopfinde sig selv. Den må genfinde sit originale DNA og bygge en fugl Fønix ud af den udbrændte virksomhed – eller ganske enkelt starte en ny.

Succesfælden Bevidsthedsmodellen kan bruges både på os som individer, som kulturer, grupper og virksomheder, for de består alle af mennesker, som interagerer med hinanden. Vore kulturer og virksomheder er således spejlinger af de mennesker, der lever og arbejder i dem såvel som af deres bevidsthed og sjæl. Det er denne indsigt, der gør det muligt at bryde ud af succesfælden og komme op i højere bevidsthedsniveauer såsom transformationsfeltet. For at forstå denne indsigt må vi give os selv og virksomheden en åndelig dimension. Det er denne dimension, der er nøglen til forandring. For nok har vi en krop, men vi er en sjæl.

Vi mennesker i den vestlige verden har gennemgået en udvikling fra primitive jæger-samler samfund, der var ét med universet, til udviklede kulturer, der først var panteistiske, så polyteistiske for senere med jødedommen og kristendommen at blive monoteistiske. Det betød, at vi forlod det højeste bevidsthedsniveau og sank dybere og dybere ned i bevidsthedsniveau indtil omkring middelalderen, hvor vi nåede det laveste niveau af bevidsthed dybt nede i Maslowland. Vi var ikke længere ét med universet, men skabte regler, billeder, guder og ritualer, som tog form og prægede vore normer og syn på tilværelsen. Herskerne var indsat af gud, og livet var domineret af egoisme, materialisme, kontrol og intolerance – tænk bare på pavedømmets rigdomme, heksejagt og korstogene.

9


LEDELSE 4.0

5.000 BC Tidligere trossystemer Hinduisme

7. 6.

Ægypten Buddisme

5.

0 Jesus fødes

Romerriget 400 AD Den katolske kirke og

4. 3. 2.

Inkvisitionen Den mørke middelalder 1400 AD

Idag Industrialderen 1850 AD Oplysningstiden Renæssancen

1.

1500 AD Den Sorte død

Figur 2 - Den kulturelle udvikling og succesfælderne.

Med renæssancen og oplysningstiden skete der en markant ændring. Der blev sat spørgsmålstegn ved kirkens enevælde og nye ideer begyndte at spire f.eks. indenfor kunst, videnskab og erkendelse. Med afskaffelsen af slaveri og stavnsbåndet og introduktionen af demokrati skabte vi afstand til de værste former for egoisme og materialisme. Denne udvikling er fortsat indtil i dag, hvor vi har nået toppen af den Maslow’ske trekant og i stigende grad støder på glasloftet, der adskiller os fra transformationsfeltet.

Denne udvikling har ikke kun fundet sted på et åndeligt og kulturelt plan, men er i høj grad konkretiseret i vores måde at lede og arbejde på. Fra at være ét med naturen som jægere og samlere og senere som bønder har vi i stigende grad fjernet os fra naturen og det umiddelbare og skabt en syntetisk verden, hvor vor værdiskabelse finder sted i fabrikker og andre virksomhedsformer. Nu er vi i en situation, hvor vi ikke kan komme meget længere med vores eksisterende tankesæt og metoder. Gevinsten ved at forfine vore processer er for aftagende. Vore kontrolsystemer er omfattende

10


og meget ressourcekrævende, og produktiviteten/belastningen på det enkelte individ er meget høj. Vi sidder i succesfælden. Vi har nået tærsklen af succes. Vi har dækket alle vore Maslow-behov: fysiske behov, sikkerhed, respekt, selvværd osv. Vi har dækket alle behovene i de tre nederste niveauer i bevidsthedsmodellen. Vore virksomheder har nået noget nær det ypperste i effektivitet og produktivitet som det eksisterende tankesæt skaber mulighed for. For at fortsætte udviklingen er vi nødt til at tage springet op i transformationsfeltet. Det er et spørgsmål om udvikling eller afvikling. Selv om vi teknologisk er nået til toppen, så er vore intentioner stadig domineret af de laveste, mest egocentriske behov. Vi ved, hvad der skal gøres, men tøver med at tage konsekvenserne. Vi går fra krise til krise vel vidende, at der er noget fundamentalt forkert. Kriserne er universets måde at fortælle os, at der er noget galt, og at vi må gøre noget ved det. Så hvordan kommer vi videre, når vi ikke kan fortsætte ad det samme spor? Svaret er Ledelse 3.0 og 4.0. Vi er som ledere nødt til at stræbe mod et højere bevidsthedsniveau. Vi har brug for en forretningsmodel, der er mere baseret på ”vi” end på ”jeg”.

Ledelse 3.0 Ledelse 3.0 fører virksomheden ud af Maslowland og op i transformationsfeltet. Det er vejen ud af den succesfælde, som møder én, når alle de materielle og Maslow’ske behov er dækket, og man ikke kan komme videre ad den vej. Den nye virksomhedstype i transformationsfeltet kræver en helt anden lederrolle end de Maslow’ske i den nederste trekant. Her er der behov for en formidlende leder, der får tingene til at falde på plads, og som påvirker snarere end påtvinger. Denne leder er omstillingsvillig og lægger vægt på dialog, fortsat fornyelse og konstant læring. Ledelse 3.0 fører virksomheden ud af Maslowland og ind i transformationsfeltet. Det betyder, at du som leder fortsat kan bruge de ledelsesformer og -modeller, som du er vant til, så længe tilgangen er ”vi”-orienteret, dvs. retter sig mod helhedens bedste. Jo højere, du kommer i transformationsfeltet, des vigtigere bliver dette forhold. Virksomheden bliver karakteriseret ved dens tilpasningsevne, fornyelse og indlæringsevne. Den er bedre rustet til en omskiftelig verden og de mere sofistikerede krav fra kreative og dynamiske medarbejdere. Her skal de ikke parere ordrer, men deres kvalifikationer og menneskelige karakter værdsættes og får indflydelse på resultatet. Det viser sig ofte at være innovative virksomheder, på et højt intellektuelt niveau. De er fleksible, søger hele tiden at blive bedre, og arbejder i teams med høj grad af engagement fra ligeværdige medarbejdere med frihed under ansvar.

11


LEDELSE 4.0

Men uanset hvor god man bliver i transformationsfeltet, så er her også et loft, som den progressive leder må forholde sig til. For uden et ”løft” i bevidsthedsniveau vil virksomheden stagnere og med tiden falde tilbage i den Maslow’ske trekant, idet universet har en indbygget lov der siger at hvad der ikke udvikler sig vil blive afviklet.

Ledelse 4.0 Ledelse 4.0 er for de ledere i transformationsfeltet, der ønsker at bevæge sig selv og deres organisation videre op i bevidsthedsmodellen og opnå nye resultater ved i højere grad at udvide lederens og virksomhedens åndelige dimensioner og skabe adgang til det ubevidste i mennesket og universet. Ledelse 4.0 er vejen ud af transformationsfeltet og op i en højere bevidsthed.

Forvandlingen Ledelse 4.0 er ikke en metode eller model. Ledelse 4.0 er en udvikling. Det er virksomhedens vej ud af transformationsfeltet og til et højere bevidsthedsniveau og dermed styrkede ressourcer, kreativitet, innovation, engagement osv. Ledelse 4.0 er et spørgsmål om at skabe balance og integrere mennesker i et koncept, der tjener almenvellet i lige så høj grad, som det tjener gruppen og ens eget formål. Ledelse 4.0 giver tilgang til en række unikke og essentielle egenskaber såsom styrket evne til systemisk tænken (holistik tænkning, altså en øget evne til at se og forstå de faktorer der omgiver virksomheden og ikke mindst en øget evne til at placere sig/virksomheden hensigtsmæssigt i forhold til dem), intuition og kreativitet, uden hvilke vore dages og fremtidens virksomheder vil have svært ved at klare sig. Ledelse 4.0 åbner mulighed for en helt ny form for effektivitet. En effektivitet som i langt mindre grad belaster den enkelte, idet individets ubevidste handlinger i høj grad vil understøtte opnåelsen af det fælles mål. At dette er tilfældet skyldes det faktum, at der nu vil være sammenfald/alignment imellem det enkelte individs værdisæt og virksomhedens værdisæt. Da mere end 90 pct. af vores handlinger aktiveres af det ubevidste, eliminerer Ledelse 4.0 således en meget stor kilde til frustration og forkert ressourceanvendelse. For at kunne komme ud af transformationsfeltets succesfælde og praktisere Ledelse 4.0 er det nødvendigt at hæve virksomhed og ledelse til et højere bevidsthedsniveau. Det gælder om at udvikle virksomheden gennem transformationsfeltet, så den når op i lykkefeltet. Se figur 2. Det er en udvikling, som både du som leder, virksomheden og medarbejderne skal igennem, for at opnå yderligere succes og tilfredsstillelse (fulfillment). Som leder bør du gå forrest og vise vejen som mentor, vejleder og et godt eksempel.

12


For virksomhedens vedkommende ligger transformationen i den mission, du vælger som udtryk for dens DNA. Denne proces skal naturligvis også omfatte medarbejderne, og i takt med at virksomheden flyttes i bevidsthedsniveau, vil den også tiltrække de rigtige mennesker, som deler visionerne og holdningerne.

Lederens vej Det problem, som du skal overkomme på vejen ud af transformationsfeltet, er egoet og dets dominans. De fleste ledere er vant til at lytte til ego’et ud fra forestillingen om, at det skaber karriere, vækst og succes. Det er netop denne fokusering, der bringer virksomheden i succesfælden. I stedet for den egocentriske vilje bør 4.0 lederen fokusere på den gode vilje og hele tiden spørge sig selv: Er dette godt for mig, godt for os og godt for helheden/universet. Hvis du udelukkende tænker på dig selv og din succes, bliver du alene, og må klare dig selv mod andre. Hvis du derimod inkluderer det, som nogle benævner ”we” og ”it”, nemlig gruppen og helheden, så isolerer du dig ikke fra sammenhængen, men opnår større synergi. Universet er vil så at sige være med dig, og ikke nok med det du vil også få adgang til hele den opsparede viden og erfaring i det højere ubevidste. Jo større sammenhæng des større synergi. Selvfølgelig skal du ikke ofre dig for helheden. Du skal elske dig selv, så du bliver bedre, men for helhedens skyld og ikke for egen kortsigtet vinding. Det gælder om at komme ud over dine egne interesser, være realistisk om din egen betydning og skabe balance mellem ”I”, ”we” og ”it”.

Vejen til denne forståelse går gennem fire epoker: 1. Her er det instinktet, der styrer dine umiddelbare reaktioner i bestræbelsen på at tilfredsstille dine fem sanser. Dit intellekt i denne epoke er så at sige på fosterstadiet. Det er Maslow’s basale behov, der regerer og skal sikre din fysiske overlevelse. 2. Her overtager begæret og ønskerne styringen. Du ønsker at få del i alle de goder, som findes. Den målstyrende del af din bevidsthed udvikles, og din instinktive natur (epoke 1) bliver gemt væk i den ubevidste del af din bevidsthed. Dine tanker og handlinger retter sig imod opfyldelsen af dine egne personlige ønsker og drømme. I denne epoke giver de Machiavelliske teorier som f.eks. ”Målet helliger midlet” god mening. Dit sind er så at sige jordiskog dermed afskåret fra kvaliteterne på de højere bevidsthedsniveauer, herunder inspiration som er en forudsætning for at kunne udvikle passion. Uden denne er det nærmest umuligt at skabe noget ekstraordinært. 3. Personligheden integreres. Intellektet overtager her kontrollen. I begyndelsen er intellektet selvisk, men med tiden og igennem disciplin udvikles evnen til at se tingene i en større sammenhæng. Denne proces’ endemål er at udvikle evnen til bevidst etablering af kontakt til de højere bevidsthedsniveauer (sjælen). De, for hvem dette lykkes, vil fortsætte ind i epoke 4. Det er i denne epoke man skal og må bryde igennem den ”første” succesfælde.

13


LEDELSE 4.0

4. Sjælsepoken. Her overtager sjælen kommandoen og egoet og sjælens vilje bliver med tiden ét. Den mentale intuition bruges nu permanent i stedet for delvist eller glimtvist. Det betyder, at alle vore tanker, følelser og handlinger bestemmes af de højere bevidsthedslag. I denne epokes fortsættelse udvikles evnen til at udvise kærlighed og medfølelse mere og mere, alt imens intellektet bliver mere og mere rent, så kundskab og viden udvikler sig til visdom. Epoken handler således i høj grad om at kombinerer sjælens visdom med hjertets varme. Kigger man lidt ud i verden, vil man se, at de ledere, der skaber store og varige resultater, ofte scorer højt på sjælens egenskaber - kærlighed, sandhed og visdom - hvilket giver dem evnen til at motivere follower-ship. Tænk blot på Gandhi og Mandela. Det er i denne periode, at man må og skal bryde igennem den ”anden” succesfælde. I epoken forsvinder de begrænsende tankemønstre og forudfattede holdninger, der tidligere dominerede tanker og ideer. Det er en holistisk tankegang og vejen til større kreativitet, innovation og engagement.

Med henvisning til min bog ”På den anden Side” kan denne proces også beskrives på en anden måde, nemlig ved at du stræber mod at skabe balance mellem de fire bevidsthedsområder: det fysiske, følelsesmæssige, mentale og det åndelige. (Figur 3). Når der er balance og harmoni mellem disse områder, åbner du for det fælles ubevidste, hvor alle vore erfaringer og viden er opsamlet, og som er kilden til inspiration, intuition og kreativitet.

14


Ånd

Strategi

DNA

Kultur

Følelser

Mentalt

Hensigt

Ressourcer

Fysisk Figur 3 - Skab balance mellem de fysiske, mentale, følelsesmæssige og åndelige.

Glasbroen Der er to veje ud af Maslowland og op til lykkefeltet. Du kan vælge behagelighedens vej, som styres af egeninteressen/egoet, og hvor du lader dine følelser og dit begær lede dig. Eller du kan tage ydmyghedens vej, som styres af det fælles, og hvor du går i tjeneste og er åben for andres behov og lykke. Figur 4 – De to veje mod lykkefeltet. Behagelighedens vej vil imidlertid kun kunne føre dig til toppen af transformationsfeltet og ikke længere. Hvis du vil op i de højere bevidsthedsniveauer, hvor kun ydmyghedens vej går, så må du skifte spor. Billedligt kan man sige, at der går en usynlig bro - ”glasbro”, der kan føre dig fra behagelighedens vej til ydmyghedens vej, men den vil kun bære, hvis du virkelig har viljen til vejen, dvs. er kommittet til de fælles interesser. Hvis ikke, falder du igennem. ”Højt at flyve dybt at falde” siger man, og historien om den rige mand og nåleøjet handler netop om, hvor svært det er at overgive sig til fællesinteressen, jo højere man kommer i transformationsfeltet på behagelighedens vej.

15


LEDELSE 4.0

7.

4.

4.0 Ydmyghedens vej

6. 5. 3.

2.

3.0 Behagligheden vej

Succesfælde

4. Glasbroen

1.

Egen interesse

3.

Succesfælde

Fællesinteresse

2. 1.

Figur 4 – De to veje mod lykkefeltet.

På ydmyghedens vej er du i tjeneste, og det betyder, at du vil opleve, at du bliver hjulpet af universet altså verden omkring dig – at du ikke møder større udfordringer, end du kan klare. Omvendt vil du hele tiden være i konkurrence og kamp med andre egocentriske interesser, hvis du tager behagelighedens vej.

16


Virksomhedens vej Den samme udvikling, som du går igennem personligt, skal virksomheden også praktisere. Det starter således med at formulere en mission, der tager udgangspunkt i almenvellet, som sigter imod at udvikle sammenhængen og universet, og som ikke bygger på udnyttelse eller misbrug. Du skal finde og udvikle virksomhedens DNA, så den bliver en tjenende virksomhed til gavn for alle og ikke kun dig selv og dine aktionærer. Som på det personlige plan skal du spørge: Er det godt for mig, er det godt for os, og er det godt for universet. Der skal være balance mellem disse hensyn, da det ikke er meningen, at virksomheden skal være et naivt eller altruistisk foretagende, der ikke kan skabe og præstere resultater. En virksomhed, der er i tjeneste, vil af sig selv være succesfuld, for den møder ikke modstand, den er bæredygtig og til gavn for alle. I stedet for modvind vil en sådan virksomhed få medvind fra universet og verden omkring og have nemmere ved at opnå sine mål. F.eks. klarer bæredygtige banker sig bedre end andre banker. I en tre-årig periode fra 2007-10 havde de bæredygtige banker således en vækstrate på 64%, mens de traditionelle banker havde en negativ vækst på næsten 7%.

Kravene til 4.0 lederen Forudsætningen for at blive en 4.0 leder er, at du kommitter dig til at gå ydmyghedens vej og accepterer, at der er et potentiale ud over det, du umiddelbart kan se og forstå. Ledelse 4.0 betyder, at du går i tjeneste. Det betyder, at sjælens egenskaber – kærlighed, sandhed og visdom stråler igennem, og at dine egne og de fælles interesser er et og samme. Du har realiseret, accepteret og integreret, at ”alt er et”. Du må acceptere spilteorien, at hvad der er godt for helheden også er godt for dig, selvom det betyder ofre. Det betyder, at vort inderste ”drive” må være rettet mod helhedens og menneskehedens fortsatte udvikling. Du må give slip på egoet. De fælles interesser går ganske enkelt forud for alt andet, og sammen med de tre spørgsmål (hvad er godt for mig, os og universet?) er det ledetråden i alle livets forhold. Du skal have et ønske om at leve dit fulde potentiale og indse, at du er ét med universet. Så når du skal prioritere ”jeg”, ”vi” og ”det”, så er det i realiteten det samme. ”Jeg er det, ” hedder princippet, og det betyder, at jeg ikke er mig, men er alt det, som alle har lagt i mig. Ændrer jeg mig, ændrer jeg også det.

17


LEDELSE 4.0

De 5 kriterier Rejsen fra Maslowland og op i lykkefeltet kræver ledere med helt bestemte egenskaber. Den ideelle 4.0 lederprofil ser således ud:

De 5 kriterier • Er i tjeneste, hvilket vil sige går ydmyghedens vej jfr. Figur 4 • Er overbevist om, at mennesker bliver gladere og bedre, når de får indflydelse og

bliver udfordret.

• Er klar til at gå nye veje, bryde formen og om nødvendigt gøre op med

eksisterende normer.

• Er villig til at gå forrest i processen for enhver forandring starter i dig selv. • Er dygtig og succesrig i sit job.

Resultatet Det største udbytte af Ledelse 4.0 er muligheden for at komme videre. At kunne udvikle virksomheden og bringe den op på et mere bæredygtigt niveau, hvor den arbejder for at bidrage mest muligt til en positiv og balanceret udvikling af verden som helhed. Det højere bevidsthedsniveau giver desuden adgang til det fælles ubevidste, hvor generationers viden og erfaring er samlet. Det styrker evnen til at tænke holistisk, samt intuitionen og kreativiteten. Et højere bevidsthedsniveau i virksomheden betyder også mindre behov for kommandoer og kontrol, for der er alignment i hele organisationen. Alle ved intuitivt, hvad der forventes af dem, og de går til opgaven med engagement, for det er jo i egen interesse og til alles bedste. Du har frigjort dig fra alt det, der er, og kan se tingene udefra, fra universets perspektiv, hvilket gør det muligt for dig at se de virkelige forandringsbehov i din virksomhed, og virksomheden bliver dermed mere bæredygtig, succesfuld og i balance. Forholdet til kunder og omgivelser bliver selvsagt også betydeligt bedre, da virksomhedens mission er til fælles gavn og i balance med sammenhængen og universet. I stedet for at møde modstand vil du og virksomheden møde velvilje og synergi, så i stedet for at forbruge energi får organisationen tilført energi.

18


Hvordan kommer vi videre Det første trin på vejen mod et højere bevidsthedsniveau er at kortlægge virksomhedens og ledelsens aktuelle bevidsthedsniveau. Er der gaps, må de lukkes, så hele virksomheden kan komme i balance. Dernæst må ledelse og medarbejdere se på virksomhedens mission. Hvad er den her for? Hvilken gavn har samfundet, menneskene, universet af virksomheden og dens aktiviteter? Det gælder om at nå ind til virksomhedens kerne – dens DNA og sikre, at det er i overensstemmelse med de tre spørgsmål: Er det godt for mig, er det godt for os, og er det godt for universet? Mange ledere vil nok være lidt tøvende overfor de helt anderledes paradigmer, som Ledelse 4.0 indebærer. Derfor er det en god idé at få hjælp fra en der kender vejen, og som kan føre ledelsen og virksomheden igennem forvandlingen. Det er naturligt, at når man skal give slip på egoet – og dermed det, de fleste ser som deres identitet – så er det en god idé med feedback udefra, fra nogen man har tillid til, og som kan hjælpe og vejlede. Du skal gøre dig klart, at du kun kan lede dig selv, og i processen må du selv yde dit bidrag, for det er ikke et spørgsmål om at nå resultater hos andre, men i dig selv.

19


LEDELSE 4.0

20


Om Jens Schultzer Jens Schultzer er en erfaren og visionær erhvervsleder med en stærk baggrund fra internationale virksomheder. Han har blandt andet været leder i ISS, adm. Direktør for Nokia Mobile Phones i Alperne og nåede helt til tops i Tyskland, hvor han som adm. direktør for Nokia blev kåret som årets leder. I dag er Jens Schultzer rådgiver og mentor for en række internationale erhvervsfolk og virksomheder. Jens Schultzers ledelsesstil er ofte præget af innovativ tænkning, nye måder at møde udfordringer på og en dyb respekt for individet og dets rolle i virksomhedens kulturudvikling.

Læs mere: Her er et udpluk af yderligere læsning til inspiration og belysning af principperne bag Ledelse 4.0: Jens Schultzer: På den anden Side, 2011 Jens Schultzer: Den usynlige Leder, 2009 Roberto Assagioli: Viljens Psykologi, 2005 Deepak Chopra: Reinventing the Body, Resurrecting the Soul, 2009 Richard Barrett: Liberating the Corporate Soul, 1998. Simon Sinek: Start with Why: How Great Leaders Inspire Everyone to Take Action, 2009

21


Profile for Jens Schultzer

Ledelse 4.0  

Nye perspektiver i ledelse, personligheds- og virksomhedsudvikling i en verden i forandring

Ledelse 4.0  

Nye perspektiver i ledelse, personligheds- og virksomhedsudvikling i en verden i forandring

Profile for schultzer
Advertisement