Issuu on Google+

Svineproducenten Marts 2012 NR. 1 38. ÅRGANG

It ain’t time to retreat – it’s time to reload . . . . . . . . . . 3 Ny i bestyrelsen . . . . . . . . . . . 4 Nye ansigter . . . . . . . . . . . . . . . 6 Aldrig før har så mange klaget over myndighedernes KO-afgørelser . . . . . . . . . 8 Så lidt skal der til . . . . . . . . 10 Markedskommentar og prognose . . . . . . . . . . . . . . 12 Så galt kan det gå . . . . . . . . 14 Krydsoverensstemmelse i Tyskland . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Europa lige nu . . . . . . . . . . . . 18 Nyt fra VSP . . . . . . . . . . . . . . 20 Familiestridigheder i Tönnies-koncernen . . . . . 22 Spørgekassen . . . . . . . . . . . 23

KO-klager Læs mere side 8

Medlemsblad for Danske Svineproducenter


Bestyrelse Formand Henrik Mortensen Faldvejen 21 9670 Løgstør Mobil 2089 0044 formand@danskesvineproducenter.dk Næstformand Torben Lundsgaard Statenevej 16 5900 Rudkøbing Mobil 2178 1541 torben@bakkebo.eu Bestyrelsesmedlemmer Niels Chr. Borup Ulstedvej 57, Rørholt 9330 Dronninglund Mobil 4051 3595 ncborup@gmail.com Søren Helmer Ringstedvej 260 4350 Uggerløse Mobil 5174 1827 bredebjerggaard@dlgnet.dk Mikael B. Kristensen Harringhedevej 6, Harring 7752 Snedsted Mobil 2145 4737 harringgaard@mail.dk Simon Høj Ndr. Hindsigvej 24, Kvong 6800 Varde Mobil 3028 6611 simon@hallumgade.dk Claus Jørgensen Gårdebymarkvej 6 6360 Tinglev Mobil 2320 7227 ingerclaus@bbsyd.dk

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2012

2

Sekretariatet 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 Fax. 7025 8170 Sekretariatets telefontid Alle dage: 9.00 - 15.00 Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte:

Hans Aarestrup Direktør Tlf. 7620 7959 Mobil 2222 3611 hap@danskesvineproducenter.dk

Svineproducenten 37. årgang 2011

Udgiver Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk Redaktion Hans Aarestrup (ansvarshavende) Søren Schovsbo Jette Harnbjerg Markus Fiebelkorn Udgivelse Svineproducenten udkommer hver 2. måned.

Jette Harnbjerg Sekretær jhn@danskesvineproducenter.dk

Søren Schovsbo Journalist Tlf. 7620 7953 Mobil 2843 5157 sch@danskesvineproducenter.dk

Markus Fiebelkorn Markedsanalytiker Tlf. 7620 7961 Mobil 2222 3610 maf@danskesvineproducenter.dk

Karsten Ambrosen Specialkonsulent Tlf. 7620 7955 Mobil 2392 2212 kam@danskesvineproducenter.dk

Kontingent Aktive svineproducenter: kr. 3.495,(1. år gratis for nyetablerede) Ophørte svineproducenter: kr. 795,Driftsledere: kr. 795,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,Aktive firmamedlemmer: kr. 16.000,Passive firmamedlemmer: kr. 3.495,Reklamationer over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat. Layout samt produktion Rounborgs grafiske hus, Holstebro Distribueret oplag 1600 Forsidebillede Maleriet på forsiden er udført af Hans Oldau Krull. Foreningen fik det som gave af advokat Uffe Baller på generalforsamlingen i januar i år.


Af Henrik Mortensen

Vi mener... It ain’t time to retreat – it’s time to reload Ophavspersonen til citatet fortjener at forsvinde I glemslen, men indholdet om, at det er nu vi skal stå fast, har aldrig været mere aktuelt. • Myndighedernes retræte på skuldersårssagerne og de gule kort • Vores dom fra Luxembourg, som slår fast, at det er de danske domstoles opgave at rydde op i særregler, når de møder dem • Nye bagatelgrænser for manglende øremærker • Dommen fra Sjælland, som slår fast, at rode- og beskæftigelsesmaterialer kan udgøres af en pind som støder mod gulvet. • Bæredygtig Landbrugs fund af en million vandprøver som var ”glemt” i systemet, tilsyneladende fordi, de dokumenterer, at kun den første vandmiljøplan har haft effekt Alt sammen gode eksempler på, at man ikke skal finde sig i hvad som helst og ikke tage alt hvad myndighederne siger for gode varer. Det kan faktisk betale sig at gøre en indsats for at sætte sin vilje igennem. Der er nok at tage fat på. 10 m bræmmer, som Fødevareministeren bestemt ikke mener, man behøves at betale for at inddrage. Vandplaner, som vil gøre store landarealer lige så forsumpede som dele af det politiske liv. Offentliggørelse af private oplysninger i Vetstat. Urimelige afgørelser omkring Krydsoverensstemmelse. Listen er lang og bliver længere hele tiden. Vejen går primært via domstolene. Eksempelvis har Fødevareministeriets klagecenter i 2011 kun givet 2% af dem som klager medhold i deres klage. 2% er hjemvist til fornyet behandling. 2% trak deres klage tilbage, 9% fik afvist deres klage og i 85% af tilfældene fastholdt man afgørelsen. Så når de på deres hjemmeside retorisk spørger ”Hvad får jeg ud af at klage?”, kunne de i stedet for statistikken bare skrive ”ingenting”. Hvis man vil have noget ændret, er der derfor ingen grund til at vente 10 måneder på en afgørelse. Man kan lige så godt først som sidst indlede en civil retssag. Klagesystemet er en syltekrukke.

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2012

Det er træls, at vi er endt i en situation som er så konfronterende, men der uddeles ikke medaljer for at være flinke. Vi skal gerne tage vores del af kampene, men behovet for, at andre organisationer også kommer på banen med andet end skåltaler og kampråb er stort. Der er masser af kampe, der skal kæmpes, og det er nu, vi skal stå fast. ■

3


Af Claus Bruun Jørgensen

Ny i bestyrelsen Præsentation

Claus Bruun Jørgensen 43 år, gift med Inger i snart 17 år. 4 børn, Simone 9, Kristian 11, Henriette 13 og Morten 15 år. Vi købte vores hovedejendom den 1. sep. 1994 med dengang 110 søer og 17,8 ha og har så udvidet og opkøbt frem til 2004, så vi i dag har ca. 1110 søer med grise til 30 kg og 184 ha. Svineproduktionen er placeret på 3 ejendomme. Søerne med smågriseproduktion er herhjemme, og de fravænnede grise fra 8,5 til 30 kg og karantænestalden til polte er placeret på to naboejendomme. Det er perfekt for sundheden i besætningen med multisiteproduktion og polte der først tages hjem fra karantænen, når de er vaccineret og immuniseret. Medarbejderstaben består pt. af to danskere og fire rumænere, hvoraf de tre medarbejdere har været ansat i over tre år. Det giver en god stabilitet i mandskabet. Vi har siden starten af 2008 arbejdet på at fordoble svineproduktionen og har fra begyndelsen drøftet det med banken og kreditforeningen. Det var de positive over for! Da vi fik vores miljøgodkendelse i slutningen af 2010, tog vi tilbud hjem på projektet og fremlagde et. Både vi og vores økonomirådgiver syntes, det var et godt budget, men lige pludselig var tonen fra kreditforeningen meget mere forbeholden. De mente nu af hensyn til deres sikkerhed, at det var problematisk, at vi kun har 23% af udbringningsarealet. Finanskrise!

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2012

4

Problemet er jo, at havde vi købt mere jord, var det gået ud over soliditeten, og så havde vi ikke kunnet lave et så godt budget og dermed havde netop det ødelagt vores chance for at udvide.

Min helt klare fornemmelse, når jeg snakker med kreditforeningen, er, at de ikke kan forstå, hvorfor vi gerne vil udvikle vores ejendom, når vi nu er 2013-klar og har en fornuftig økonomi. Hvorfor så tage en ny risiko? Vores strategi har indtil nu været, først at investere i produktionen og så købe jord, når prisen og beliggenheden passer. Det passer jo også fint med landbrugsloven, som ikke kræver så meget ejet jord, men hvad hjælper ændringen i landbrugsloven, hvis kreditforeningen sidder på hænderne? Nu arbejder vi så på at dele projektet i to. Det bliver dyrere, men til gengæld får vi så de sygestier, vi savner i vores transponderstald, holdvis opstaldning i stedet for storflokke, mulighed for træning af polte i transpondersystemet før inseminering, etablering af varmegenvinding i stedet for olie, og mange flere ting, som vi savner, selvom vi har et ret velfungerende anlæg. Anden etape skal så gerne bygges tre-fire år senere, men alt skal være forberedt, så der bare er tre gavle, der skal flyttes. En del af de ting vi får med i første etape vil vi investere i alligevel, men så er der kun de nuværende søer til at betale. Til gengæld skal vi så ikke ”snakke” med kreditforeningen. Det er da ærgerligt, at man skal bremses, når man gerne vil og kan sætte noget i gang, som kan beskæftige mange, både i byggefasen og bagefter. Prøv lige at tænke 5 år tilbage, og prøv så at forstå, at det er den samme verden vi lever i! Dengang blev vi kun bremset af landbrugsloven, miljøregler o.lign. - aldrig af banken og kreditforeningen. Vi er dog stadig optimister og tror på erhvervets fremtid på trods af alle de forhindringer, vi møder på vores vej. ■


Se vore nye Viscolight video på YouTube.com

HURTIGT OG NEMT · EFFEKTIVT FLYDELAG · STØRRE UDBYTTE

– enkel og nem løsning til håndtering af gyllen Nem håndtering, hurtig oprøring Mindre arbejde, mindre bundfald

T ERET EFFEK

DOKUMENT

Mere homogen gylle, nemmere udbringning Sidegevinst: Mere N til afgrøderne Hurtigere genetablering af flydelag Viscolight – når rigtig oprøring giver optimal udbytte

www.azelis.com

Tlf. 76 20 79 79 Azelis FarmCare


Nye ansigter i Danske Svineproducenters bestyrelse og sekretariat

Danske svineproducenter valgte to nye medlemmer ind i foreningens bestyrelse i forbindelse med generalforsamlingen i januar. De to nye bestyrelsesmedlemmer er Claus Jørgensen og Simon Høj. Claus Jørgensen er 43 år og driver en svineproduktion med 1100 søer og produktion af 30-kgs grise. Landbruget er beliggende nær Tinglev. Han er gift og har fire børn.

Simon Høj er 26 år og driver en svineproduktion med 2100 søer, 30-kgs produktion og opfedning af 47.000 slagtesvin. Landbruget drives i kompagniskab med far og bror og er beliggende i Kvong ved Varde. Udover svineproduktionen dyrkes der 735 hektar landbrugsjord.

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2012

6

Udover de to nye bestyrelsesmedlemmer kan vi også byde velkommen til foreningens nye specialkonsulent Karsten Ambrosen. Han er uddannet agronom og kommer fra en stilling som direktionskonsulent ved SPF Danmark. Han har tidligere arbejdet som chefrådgiver ved Svinerådgivning Vest og som konsulent hos Skov og VSP.


Hent den i dag

Danske Svineproducenters noterings-app! Få lynhurtigt overblik over de vigtigste noteringer i både Danmark og Tyskland med Danske Svineproducenters nye app. Programmet er gratis og findes til både iPhone og Androidsmartphones. Afhængig af, hvilken type telefon du bruger, skal du åbne enten App Store eller Android Market, søg på svinenotering, klik installer, - og så er du altid opdateret på både smågrise- og slagtesvinepriser. Alternativt kan du finde link til programmet på vores hjemmeside.

Hvordan gør jeg?

Når du har installeret og åbnet programmet, vælger du nederst på siden, om du vil se smågrisenoteringer eller slagtesvinenoteringer.

Klik på Slagterinotering og få overblik

Vælg uge og år ved at klikke på knappen

over Den beregnede notering,

over de officielle danske og tyske noteringer

i øverste højre hjørne.

Puljenoteringen, den tyske Nord-West

for søer og slagtesvin.

notering og den hollandske NVV-notering.

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2012

Klik på Smågrisenotering og få overblik

7

Er du i tvivl om, hvad de enkelte noteringer dækker over, kan du klikke på fanen info nederst på siden og læse, hvad tallene dækker over.


Krydsoverensstemmelse

Aldrig før har så mange klaget over myndighedernes KO-afgørelser Af Søren Schovsbo

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2012

8

Antallet af landmænd der nægter at acceptere myndighedernes træk i landbrugsstøtten på grund af overtrædelser af dyrevelfærdsreglerne er nærmest eksploderet. Ifølge de seneste opgørelser fra NaturErhvervsstyrelsen er antallet af klager over myndighedernes afgørelser på dyrevelfærdsområdet steget fra 34 klager i 2007 til 122 klager i 2010, hvilket svarer til en stigning på over 250 procent. Samtidig stiger også antallet af registrerede overtrædelser af EU’s dyrevelfærdsregler fra 243 overtrædelser i 2007, da dyrevelfærd blev en del af krydsoverensstemmelsessystemet, til 637 overtrædelser i 2010, og det vel at mærke uden, at der i perioden er blevet tilføjet nye krav til EU’s dyrevelfærdskrav. Fødevarestyrelsens veterinærdirektør, Per Henriksen, afviser, at stigningen i antallet af overtrædelser kan skyldes en skrappere fortolkning af reglerne eller en mere streng kontrolindsats. - Umiddelbart vil jeg sige, at svineproducenterne er blevet dårligere til at overholde gældende EU-regler. Det kan der være mange forklaringer på, men man kan overveje, om krisen og den pressede økonomi kan være en del af forklaringen, siger han og uddyber, at nogen måske af økonomiske grunde er blevet fristet til at ansætte mindre kvalificerede medarbejdere. Men den forklaring køber formanden for Danske Svineproducenter ikke. - Jeg er helt sikker på, at tallene skyldes en skrappere kontrol og mere nultolerence. Der er ingen tvivl om, at vi er blevet meget mere påpasselige med at overholde de regler der er, fordi

Tag også selv nogle billeder under kontrolbesøget, opfordrer Fødevarestyrelsens veterinærdirektør Per Henriksen.

vi hver uge kan læse om kolleger, der er kommet i klemme. At vi skulle være blevet mere sløsede, tror jeg overhovedet ikke på, siger Henrik Mortensen. Han ser stigningen i antallet af klager som et udtryk for, at kontrollen er blevet smålig. - Producenterne vil ikke finde sig i mere, siger Henrik Mortensen og afviser, at den pressede økonomi har noget at gøre med stigningen i antallet af overtrædelser og klager. - Ingen vil jo klage, hvis man ikke har noget at have sin argumentation i. Jeg er sikker på, at det er kontrolsiden, der er blevet skærpet, siger han. Naturligt at klage

Veterinærdirektøren ser stigningen i antallet af klager som helt naturlig i kraft af de store sanktioner, en overtrædelse kan medføre. - Hvis man er utilfreds eller ikke kan forstå den afgørelse, en myndighed er kommet med, så bør man jo klage. Det,


synes jeg, er helt legalt, og reglerne er komplicerede, - det skal jeg være den første til at indrømme, og hvis man ikke er enig med kontrolløren, så skal man klage. Det er jo store beløb, det drejer sig om, og som virksomhederne bliver større og større, bliver trækket jo også desto større. Det er jo ikke kun 500 kroner eller 1.000 kroner, der er på spil. Hvis man fik en bøde på 1.000 kroner, ville man nok ikke klage over den eller gå til domstolene, men det er klart, at hvis det handler om 20.000 kroner eller 50.000 kroner, så vil man sige, at man simpelthen bliver nødt til at klage over det. Det er helt naturligt, og med de store ejendomme der er, er det jo rigtig mange penge, man kan få og miste i EU-støtte, og så vil man jo nok forfølge sagen som langt som muligt. Det finder jeg helt naturligt. Der er rigtig mange penge på spil, og så vil man jo forsøge at undgå at få det træk, siger Per Henriksen. Han hæfter sig mere ved, om myndighederne taber eller vinder klagesagerne, når de bliver vurderet af Fødevareministeriets Klagecenter. Her viser den seneste statistik, at Klagecentret i mere end 9 ud af 10 sager enten fastholder den oprindelige afgørelse eller helt afviser

*Dyrevelfærdskrav er defineret som KO-krav 3.1 - 3.45

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2012

landmandens klage. - Det er jo det, der siger noget om, hvorvidt vi gør det godt nok, siger Per Henriksen, men det vil Danske Svineproducenters formand ikke give ham ret i. - Der er ikke ret mange steder, man har praktiseret at have en bisidder med eller at have brugt kamera under kontrolbesøgene, og derfor er det meget svært for os producenter at få omstødt en afgørelse. Hvis man som klager ikke kan fremlægge et nyt afgørende bevis for Klagecentret, så er kontrollantens ord lov, siger Henrik Mortensen og afviser, at strukturudviklingen har noget som helst med stigningen i antal klager og overtrædelser at gøre. - Gennemsnitsstørrelsen på landbrugene er jo ikke vokset væsentligt i den her periode, og derfor er der heller ikke blevet flere store producenter, der har fået mere i klemme, siger han og opfordrer alle til selv at tage billeder af eventuelle kritikpunkter, der måtte dukke op under et kontrolbesøg for at sikre sig den nødvendige dokumentation for, hvordan de faktiske

forhold var under kontrolbesøget. På netop dette punkt kan Henrik Mortensen og Per Henriksen blive enige. - Når kontrolløren finder et eller andet, så tager vedkommende jo nogle billeder, men tag også selv nogle billeder. Det er rart at have den dokumentation, især hvis man ikke synes, billederne viser det man selv så. Det er altid godt at have noget dokumentation selv, - der er der ikke noget odiøst i, siger veterinærdirektøren. ■

9


Krydsoverensstemmelse

Så lidt skal der til Af Søren Schovsbo

En julidag 2009 leverede et af foreningens medlemmer et læs grise til Danish Crowns slagteri i Horsens. Om bord på bilen var 350 slagtesvin, hvoraf ét havde i alt seks tatoveringer fordelt på skinkerne. Udover de lovpligtige to mærker havde slagtesvinet fået to ekstra tatoveringer, fordi det skulle have været med en tidligere leverance til slagteriet, samt yderligere to tatoveringer, fordi ejeren var usikker på, om alle de fem cifre i CHR-nummeret kunne aflæses. Forklaringerne til trods fik den pågældende en indskærpelse og fik senere reduceret sin landbrugsstøtte med 1 procent, hvilket i hans tilfælde svarer til 7.000 kroner. Han klagede efterfølgende over afgørelsen til Fødevareministeriets Klagecenter, som nu har afgjort, at myndighedernes vurdering var helt korrekt. Dyremishandling

Den regel Fødevarestyrelsen vurderer overtrådt er Dyreværnslovens § 1 og 2. Her står, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og enhver som holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt. - De observerede tatoveringer med det omfang har i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer udsat dyrene for betydelig grad af smerte, lidelse,

angst og væsentlig ulempe, skriver Fødevareregion Syd til landmanden, som nægter at have mishandlet det pågældende dyr. Han medgiver, at de ekstra tatoveringer har været til ulempe for dyrene, men stiller et stort spørgsmålstegn ved, om tre tatoveringer på skinken kan betegnes som en så væsentlig ulempe, at der ligefrem er tale om en overtrædelse af dyreværnsloven. Han gør samtidig opmærksom på forseelsens meget lille omfang, idet der kun er tale om et enkelt dyr ud af en leverance på 350. - Det er helt ude af proportioner, at en så lille forseelse skal have så medrivende konsekvenser, skriver han til myndighederne og appellerer til, at sagen genovervejes. Det får han ikke noget ud af. Fødevarestyrelsen holder fast i, at et slag med en tatoveringshammer er en væsentlig smertemæssig belastning for dyret, som kun kan accepteres for at kunne identificere slagtesvin uden øremærker. - Netop derfor skal man være meget påpasselig med ikke at overtatovere, selv i ringe omfang, idet det er at udsætte dyret for unødig smerte og dermed væsentlig ulempe. Personalet til pasning af dyrene skal være kvalificeret til dette, hvilket indebærer, at de også skal være i stand til at håndtere tatovering af mange dyr i en stor besætning, uden at udsætte dyrene for den unødige smerte, det er at tildele overtallige tatoveringsslag, lyder myndighedernes svar på landmandens brev.

Så mange fik reduceret landbrugsstøtten I 2010 blev der konstateret i alt 36 overtrædelser af dyrevelfærdskravene ved de udtagne krydsoverensstemmelseskontroller og 489 overtrædelser ved såkaldte anden kontrol. De 36 overtrædelse fundet ved udtagne krydsoverensstemmelseskontroller medførte i alt 24 støttenedsættelser, mens de 489 resterende overtrædelser konstateret ved anden kontrol medførte støttenedsættelser for i alt 372 landbrugere. Krydsoverensstemmelsessystemet omfatter, ud over dyrevelfærdskravene og til krav til miljø, folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed samt krav om god landbrugsog miljømæssig stand. SVINEPRODUCENTEN 1 • 2012

10

Antallet af støttemodtagere der blev udtaget til fysisk kontrol for overholdelse af krydsoverensstemmelseskravene

under de direkte betalinger var 2081 i 2010, og kontrollen medførte støttenedsættelse hos 194 støttemodtagere. Hertil kommer nedsættelse af støtten som følge af overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav konstateret ved kontrolmyndighedernes ordinære kontrol. Der findes intet samlet overblik over, hvor mange støttemodtagere, der er omfattet af denne såkaldt ordinære kontrol, men resultatet af kontrollen var, at yderligere 1074 støttemodtagere fik reduceret deres landbrugsstøtte som følge af overtrædelser. Den samlede nedsættelse af den direkte landbrugsstøtte på grund af kontrol med krydsoverensstemmelse beløb sig i 2010 til cirka 12,3 millioner kroner, hvilket udgør cirka 1,7 promille af landbrugsstøtten.


Så omfattende er kontrollen med danske landmænd Fødevarestyrelsens kontrol

Udover kødkontrollens opgaver, der blandt andet omfatter kontrol med samtlige dyr, der ankommer til slagterierne, udfører Fødevarestyrelsen hvert år cirka 5.000 kontrolbesøg hos danske landmænd. Hertil kommer rekvirerede opgaver, dvs. opgaver som bestilles af landmænd, eksportører, transportører mv. af transporter og samlesteder i forbindelse med eksport, markeder og slagterier. NaturErhvervsstyrelsens kontrol

NaturErhvervsstyrelsen udfører hvert år cirka 9.300 kontroller, hvoraf cirka 1/3 er økologikontroller og 1/3 er EU-kontroller på primære virksomheder. Og så længe Fødevarestyrelsen holder fast i sin vurdering, bliver der heller ikke rokket ved NaturErhvervsstyrelsens beslutning om at reducere den pågældendes landbrugsstøtte med 1 procent. Svineproducenten klagede derefter til Fødevareministeriets Klagecenter, hvilket han heller ikke fik noget ud af. Klagecentret

Alle besætninger med flere end 75 dyreenheder skal have kommunalt miljøtilsyn mindst hvert tredje år. Kulturarvsstyrelsens kontrol

Også kulturarvsstyrelsen fører et ukendt antal kontroller med de danske landmænd for at sikre, at der oprettes de EU-lovpligtige beskyttelseszoner omkring fredede fortidsminder. Uanset hvilken type kontrol, der foretages af det pågældende landbrug, kan en hvilken som helst registrering af overtrædelser af krydsoverensstemmelsesreglerne efterfølgende blive indberettet til NaturErhvervsstyrelsen, der afgør, om overtrædelsen skal føre til reduktion af landbrugsstøtten.

De 117 KO-krav Antallet af krydsoverensstemmelseskrav blev udvidet fra 38 krav i 2005 til 53 krav i 2006 og til 113 krav i 2007 og i 2008. I 2009 var der 117 krav, mens indførsel af krav 2.5b, ”mærkning af svin”, medførte, at der i 2010 var 118 krav. I 2011 var antallet af krav igen 117, idet krav 4.4 vedrørende plantebeskyttelse, gødskning og kunstvanding på landbrugsarealer der ikke dyrkes blev ophævet. Dyrevelfærdsområdet blev en del af krydsoverensstemmelsessystemet i 2007 og omfatter i dag 45 krav.

Fortsættes side 14

»

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2012

Også Klagecentret mener, at tatovering af slagtesvin er et alvorligt indgreb, som skal foregå forsvarligt, også selvom der er tale om en meget stor besætning, og at personalet skal være kvalificeret til dette. - Vi mener derfor, at der er tale om et brud på krydsoverensstemmelsesreglerne, da slagtesvinet havde for mange tatoveringer, skriver Klagecentret i sin afgørelse. Centret afviser, at der kan være tale om en bagatelagtig overtrædelse af reglerne, da netop dette krydsoverensstemmelseskrav ikke er blandt de 54 krav, der er indført bagatelgrænser for, og man er derfor også nødt til at fastholde reduktionen af landbrugsstøtten, da reglerne bunder i EU-retten. Endelig skriver Klagecentret, at medmindre der foreligger særlige omstændigheder som giver Klagecentret anledning til at betvivle rigtigheden af vurderingerne fra de sagkyndige myndigheder på området, lægges disse myndigheders vurderinger til grund for sagsbehandlingen. Sådanne særlige omstændigheder foreligger ikke her, konkluderer Klagecentret, og når til sidst frem til, at de hidtidige afgørelser skal fastholdes. Sådan går det tit for de landmænd der klager over myndighedernes afgørelser om krydsoverensstemmelse. Statistik fra Klagecentrets hjemmeside viser, at 94 procent af klagesagerne i 2011 endte med, at myndighedernes oprindelige afgørelse blev fastholdt, eller at klagen blev afvist. ■

Kommunernes kontrol

11


Markedskommentar Østeuropa bestemmer prisen Af Markus Fiebelkorn

Flere og flere smågrise eksporteres til Østeuropa. Det er stadigvæk en lille mængde sammenlignet med det øvrige marked, men denne mængde har stor betydning for smågrisenoteringen. Ifølge de seneste svinetællinger, som blev offentliggjort fra EU-Kommissionens statistiske kontor, Eurostat, blev soantallet i Polen reduceret med mere end 15 % og i Tjekkiet med næsten 20 % i 2011. Imidlertid blev også slagtesvineproduktionen redu-

ceret i disse lande, men ikke i samme omfang. Derfor opstår der i Østeuropa en efterspørgsel som er større end alle markedseksperter forventerede. Ifølge tyske omsættere har europæiske slagterier ledig kapacitet og er derfor også parate til at betale en for Østeuropa forholdsvis høj pris. Dette rygte bekræftes også af de seneste noteringsstigninger for slagtesvin i Polen. Følgelig er polske slagtesvineproducenter også villige til at betale højere

smågrisepriser. Da smågriseudbuddet er faldende i hele Europa, er denne impuls nok til at hæve smågrisenoteringerne til et prisniveau, som var helt urealistisk for fire måneder siden. Der findes også en række andre forklaringer, men de fleste af dem er ikke virkelig overbevisende. For det første påstås det, at udbuddet mht. sæsonen er mindre, men det har det jo også været de andre år. For det andet mener nogen, at mange smågriseprodu-

Firmaer som er medlemmer af Danske Svineproducenter:

Landbrugscentre Landbrugscentre www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22 www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22 SVINEPRODUCENTEN 1 • 2012

12

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

Brøste A/S FarmCare Tlf. +45 45 26 34 12 www.broste.com

SPF-Selskabet Tlf 76 96 46 00

www.spfportalen.dk

Tlf. 33 68 30 00 www.dlg.dk

www.egebjerg.com Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf. 59 36 05 05


Prognose år 2012 Puljenotering

1 kv. 2012

2 kv. 2012

3 kv. 2012

4 kv. 2012

GNS 2012

kr. 433

kr. 430

kr. 370

kr. 380

kr. 403

Beregnet notering

kr. 371

kr. 390

kr. 404

kr. 397

kr. 391

Nord-West i euro

€ 54,30

€ 55,50

€ 47,70

€ 48,50

€ 51,50

Nord-West i kr.

kr. 427

kr. 436

kr. 378

kr. 384

kr. 406

center i Vesteuropa allerede har lukket mht. 2013, men der findes næppe en usædvanlig stærk nedgang i soantallet i de officielle statistikker endnu. For det tredje påstås det, at der eksporteres færre smågrise til Tyskland, og at det er derfor, den tyske Nord-West notering stiger, men denne påstand kan ikke bekræftes af danske og hollandske eksportstatistikker. Det afgørende for prisstigningen er slagtesvineproducenternes forventning

til de fremtidelige slagtesvinepriser. Og hvis østeuropæiske slagterier hhv. slagtesvineproducenter øger konkurrencen om smågrisene, resulterer det i stigende priser. Det er derfor ikke et spørgsmål om men hvornår de store tyske slagterier er tvunget til at acceptere slagtesvinenoteringer over 1,60 euro. På grund af det nuværende prisniveau opjusteres prognosen for 2012 igen. Det bliver imidlertid mere og mere usandsynligt, at smågrisenoterin-

gerne fortsætter med at stige. Det mest sandsynlige scenario er, at vi vil se stabile noteringer frem til april måned, og at vi vil se faldende noteringer frem til november måned, men på et signifikant højere prisniveau end i 2011. ■ Status 29. februar 2012

Svinefagdyrlæger & Agronomer

klima for vækst

www.porcus.dk - tlf. 62623074

Landbrugets Veterinæ Konsulenttjeneste Svinedyrlægerne Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

www.jydenbur.dk · jydenbur@jydenbur.dk

tlf. 70 22 43 33

Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044 F: +45 9851 0470 · E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2012

nykredit.dk/erhverv

Sund fornuft!

www.topdanmark.dk/landbrug Landbrug Kundecenter: 4474 7112

13

www.skiold.com

Tel 99 89 88 87


Krydsoverensstemmelse

»

Fortsat fra side 11

Sådan endte de klager, Fødevareministeriets Klagecenter behandlede i 2011 Enkeltbetaling, krydsoverensstemmelse (KO) og landdistrikter

Klagecentret fastholdt afgørelsen Klagecentret hjemviste sagen Klagecentret ændrede afgørelsen Klagecentret afviste klagen Klagen blev trukket tilbage

85 pct. 2 pct. 2 pct. 9 pct. 2 pct.

• At fastholde en afgørelse, betyder, at klagecentret er enig i afgørelsen. • At hjemvise sagen betyder, at styrelsens behandling af sagen ikke har levet op til kravene, og at klagecentret derfor sender sagen tilbage - derefter skal styrelsen træffe en ny afgørelse. • At ændre en afgørelse betyder, at Klagecentret er helt eller delvist uenige i den og selv træffer en ny afgørelse - uden at sende sagen tilbage til styrelsen. • Når Klagecentret afviser en klage, er det typisk fordi, der er klaget for sent, eller fordi det der klages over ikke er en afgørelse. • Når en klage bliver trukket tilbage, skyldes det typisk, at klageren har fundet ud af, at der alligevel ikke er nogen grund til at klage. • Klagecentrets afgørelser er endelige - man kan altså ikke klage over Klagecentrets afgørelser til anden administrativ myndighed. Man kan derimod klage til Folketingets Ombudsmand eller anlægge sag ved domstolene. SVINEPRODUCENTEN 1 • 2012

14

• Klagecentret har et mål om en sagsbehandlingstid på 3-6 måneder fra det modtager sagen, men den aktuelle sagsbehandlingstid er dog ca. 10 måneder.

Så galt kan det gå Af Søren Schovsbo

Peter Kjær Knudsen fra den lille by Tingerup på Midtsjælland ved om nogen, hvad det vil sige at komme i myndighedernes søgelys. Siden december 2006 har han haft ikke færre end seks velfærdsbesøg, hvilket har medført bøder på knap 100.000 kroner samt krav om et træk i landbrugsstøtten på 60 %, hvilket svarer til godt en halv million kroner. Svineproducenten har været på besøg hos svineproducenten for at finde svar på, hvad det er, han har gjort for at gøre sig fortjent til så voldsomme sanktioner. Det første besøg

For at holde rede på de mange detaljer sætter Peter Kjær Knudsen sig ved computeren og bladrer ned gennem de mange sider, der beskriver resultatet af de mange besøg. Bedriften består i dag af fem ejendomme med i alt 11.000 dyr på stald, hvoraf langt de fleste er slagtesvin, og selvom landbruget var lige knap så stort, da det første velfærdsbesøg fandt sted i november 2006, var der stadig tale om mange tusinde dyr, som kontrollanten observerede under det 2-3 timer lange besøg. Alligevel var der ikke andet at bemærke end, at dyrene manglede rode- og beskæftigelsesmateriale samt problemer med korrekt indrettede sygestier, hvilket ikke var så usædvanligt på daværende tidspunkt, da reglerne stadig var relativt nye. Kontrollanterne oplyste, at der ville komme genbesøg inden for de næste otte uger, hvilket ville sige senest i begyndelsen af januar 2007. Men Peter Kjær Knudsen fik ikke meget tid tilovers til at ordne rode- og beskæftigelsesmaterialer i staldene, fordi han måtte rejse frem og tilbage mellem gårdene på Sjælland og forældrenes ejendom i Jylland, hvor hans far var meget syg og døde cirka tre uger efter myndighedernes første kontrolbesøg. Efter farens død besluttede familien at holde jul i Spanien, men da de den 21. december stod i lufthavnen, ringede driftslederen og fortalte, at kontrollanterne nu stod i gårdspladsen. - Kom igen efter jul. Jeg har simpelthen bare ikke nået det, sagde Peter Kjær Knudsen til kontrollanten over mobiltelefonen og forklarede situationen, men der var ikke noget at gøre. Besøget gik i gang og kontrollanterne havde denne gang taget fire betjente med, som sammen med de fire kontrollanter udgjorde to hold, der hver gennemgik to ejendomme.


Det virkede som om, de havde besluttet sig for, at jeg bare skulle ned med nakken, siger Peter Kjær Knudsen.

Denne gang kunne han ikke slippe med indskærpelser for manglende rode- og beskæftigelsesmateriale. De næste besøg

Fortsættes side 16

»

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2012

Under besøget sidst i december blev der udover manglende rode- og beskæftigelsesmateriale også noteret et par grise med brok, et par grise med halebid, en springhalt, nogle defekte støbejernsspalter og manglende blødt leje i en sygesti. I en af stierne fandt kontrollanterne et dødt dyr, og i nogle af stierne mente kontrollanterne, at der var overbelægning. - Efter min mening var det, de fandt, i småtingsafdelingen. Det virkede som om, de havde besluttet sig for, at jeg bare skulle ned med nakken. Som om de ville vise, at det var dem, der bestemte, siger Peter Kjær Knudsen, der bakkes op af sin dyrlæge. Ifølge papirerne var der tale om en overtrædelse af Dyreværnslovens §20, hvilken ifølge besætningsdyrlæge Hasse Poulsen kun tages i brug ved decideret dyremishandling. - Dyreværnslovens §20 er lovens strengeste paragraf, og den tages kun i brug ved de mest makabre dyreværnssager. Det er helt ude af proportioner at anvende den paragraf i Peter Kjær Knudsens sag. Når man som jeg har haft min månedlige gang i Peter Kjær Knudsens stalde, vil man vide, at Peter Kjær Knudsen på mange måder driver et mønsterlandbrug,

fuldstændigt blottet for dyremishandling eller det der ligner, siger Hasse Poulsen og understreger, at han ikke ville tøve med at leve op til sin pligt og anmelde svineproducenten, hvis der havde været tale om grove overtrædelser. - Da der under ingen omstændigheder var tale om grove forseelser som kunne tolkes som dyremishandling tvivlede jeg aldrig på, at jeg ikke skulle melde Peter Kjær Knudsen for forholdene i besætningerne. Det samme var tilfældet for de af mine kolleger der havde deres gang i besætningerne, siger Hasse Poulsen. Kort efter besøget modtog svineproducenten et brev fra politiet, som pålagde ham at få rettet op på fejlene. Der fulgte ingen bøder med brevet, som dog sluttede med, at en overtrædelse af påbuddet ville blive straffet efter dyreværnsloven. - Vi mente, at der var tale om detaljer, men besluttede os selvfølgelig for, at det skulle vi have styr på, siger Peter Kjær Knudsen. Efter modtagelsen af brevet fra politiet gik der endnu en måned, inden kontrollanterne igen holdt i gårdspladsen. De fire kontrollanter var igen flankeret af fire betjente, og besøget gik trods landmandens forsøg på at rette op på fejlene meget lig det forrige besøg. - De erkendte, at der var det rette antal træklodser, men selvom vi har fuldspaltegulv, ville de ikke godkende vores rode-

15


Krydsoverensstemmelse

»

Fortsat fra side 15

og beskæftigelsesmateriale, fordi det lå på gulvet. De mente, det var for beskidt, og i rapporten skrev de, at træklodserne var uegnede som rodemateriale, fordi de var snavsede, siger Peter Kjær Knudsen, mens han læser op af dokumentet på computerskærmen. Han husker, da en kontrollant under et besøg kritiserede en træklods for ikke at være interessant for grisene. - Jeg samlede træklodsen op og viste hende, at de havde gnavet i den, så helt uinteressant kunne den da ikke være. Til det svarede hun: Ja, jeg kunne i hvert fald ikke finde på at sætte tænderne i den. Under et andet besøg kommenterede en af betjentene, at grisene ikke var blevet børstet. - Jeg kiggede på ham og kunne ikke lade være med at smile lidt. Jeg troede simpelthen, det var en joke, men det var det ikke. Han mente det i ramme alvor, siger Peter Kjær Knudsen. Ud af de cirka 11.000 grise, der den dag gik i staldene, blev der igen fundet et par stykker med halebid, et par stykker med navlebrok og en springhalt. Inventaret blev meget imod svineproducenten og hans dyrlæges egen vurdering beskrevet som slidt i stykker og gulvene fedtede og beskidte. Nogle steder havde træklodserne sat sig i klemme, så dyrene ikke kunne bruge dem. - Det var en masse små ting som, når de blev læst op i en lang række, skabte et billede af, at det hele så ud af helvede til, siger Peter Kjær Knudsen og tilføjer: - Når man for 25. gang får oplæst den samme påstand om, at gulvet var tilsølet, begynder man jo selv at synes, at det lyder forfærdeligt. Men der findes ikke noget billede af beskidte grise, for de findes ikke, siger han. Da dommeren i retten bad fødevareregionen om at fremlægge billeder af de beskidte stalde, var det bedste man kunne komme op med et billede af en gris med farvet aftegning. Og da dommeren til alt held selv gennemskuede, at grisen slet ikke var beskidt men misfarvet, var den eneste dokumentation et billede af en gris med lidt snavs på trynen. Spindelvæv

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2012

16

Efter besøget i februar 2007 gik der over et år, før kontrollanterne i april 2008 igen dukkede op midt i kaffepausen. Udbyttet var som ved de første besøg. Der blev registreret et par dyr med halebid, en gris med et tykt øre (som straks blev beordret aflivet), et par grise med navleblok, påstand om tilsølede gulve og sygestier i dårlig stand. Dertil kom kritik af belysningen, spindelvæv i stalden, og manglende mulighed for, at grise kan gemme sig ved sammenblanding af flere hold grise. Der diskuteredes overbelægning, og så fandt kontrollanterne en død rotte.

- De får færre og færre ting at kritisere, men det er som om, de bare skal finde noget på mig, siger Peter Kjær Knudsen. Ni måneder senere kom fødevareregionen igen på opfølgende besøg og fandt denne gang tre grise med halebid, to med navlebrok og en springhalt. Dertil kom kritik af beskidte gulve, uappetitlige træklodser, gødning på måtterne i sygestien, en revne mellem et par fliser i en sti, nogle træklodser, der var kommet i klemme under låger og krybber samt nedslidt inventar med skarpe kanter. Peter Kjær Knudsen kigger op fra skærmen og tilføjer: - Men de har aldrig fundet grise, der rent faktisk er kommet til skade på inventaret. - Jeg gjorde alt, hvad der stod i min magt for, at der ikke skulle være noget at komme efter. Reglen var, at man hellere skulle skyde et dyr for meget end at risikere, at der var noget at sætte en finger på, siger han. Men strategien slog fejl, for da Peter Kjær Knudsen i januar 2011 mødte op i byretten i Holbæk, var der ifølge både anklager og dommer noget at komme efter. I halvanden dag måtte han høre på oplæsning af resultater fra de i alt 30 kontrolbesøg på de 5 ejendomme, som repræsenterer 65.000 grise. Besøg efter besøg, ejendom efter ejendom, forhold efter forhold bliver gennemgået, og han har sådan set forståelse for, at folk der hverken har været med under kontrolbesøgene og heller ikke kender til forholdene i staldene drager den konklusion, at han jo må have gjort noget galt. Peter Kjær Knudsen blev efterfølgende idømt en bøde på 75.000 kroner og hans kone fik en bøde på 20.000 kroner. Dommen blev ikke anket, og da bøderne var betalt, troede svineproducenten fejlagtigt, at sagen nu endelig var ude af verden. Det var langt fra tilfældet. 60 procent træk

Et år efter retssagen fik Peter Kjær Knudsen post fra NaturErhvervsstyrelsen. Af brevet fremgik det, at bedriftens landbrugsstøtte som følge af de mange overtrædelser skulle reduceres med 60 %, hvilket svarer til cirka 500.000 kroner. - Det var første gang jeg overhovedet så noget om krydsoverensstemmelse. Jeg mente, jeg havde betalt min straf, og jeg kunne ikke andet end at ryste på hovedet af brevet. Det var så langt ude, at det nærmest var komisk, siger Peter Kjær Knudsen og tilføjer: - Når man ikke har fået en dom, hvordan kan det så være en gentagelse? Hvis det er sådan fat, kan man jo komme på besøg i en hvilken som helst besætning fire gange i træk og så sende regningen. Det er en ren pengemaskine. - Tre dyrlæger har i perioden afløst hinanden i besætningen, og ingen af dem har syntes, at forholdene var yderst kritisable.


KO i Tyskland Ifølge den seneste krydsoverensstemmelsesstatistik fra 2010 var der i Tyskland 350.000 tilskudssøgende bedrifter. Heraf blev 15.785 udvalgt til kontrol i forbindelse med krydsoverensstemmelse. Af de 15.785 kontrollerede bedrifter blev 1.079 afgjort som bagatelsager (nul træk) og 1.920 blev afgjort som forseelser, der gav hhv. 1, 3 og 5 % træk i støtten. Dertil kommer forsætlig overtrædelse (forsætlig gentagelse + oprindelige forsætlighed), som kun udgjorde nogle få tilfælde, men antallet har været stigende i de seneste år. I Tyskland blev landbrugsstøtten nedsat med i alt ca. 5 mio. euro i 2010 som følge af krydsoverensstemmelse. Det er ikke muligt at komme med et generelt billede af bestemte bedriftsgrene. Generelt kan man kun drage den konklusion, at der ses flere overtrædelser i små bedrifter end i store. Tilsvarende ses der i delstater med flere små bedrifter også flere krydsoverensstemmelsesovertrædelser. En nedsættelse af støtten sker kun gennem krydsoverensstemmelseskontrollen og ved nogle krydstjek inden for krydsoverensstemmelse. QS-kontrol eller andre kontroller inden for rådgivningsområdet behandles ikke i krydsoverensstemmelsesregi. Krydsoverensstemmelseskontroller (der foretages 1 % mindstekontrolkvote) forbindes ikke med andre kontroller. Imidlertid behøver man ikke at tjekke de punkter der kontrolleres i krydsoverensstemmelseskontrollen igen, når den faglige kontrol om bedriftens overholdelse af statens lovmæssige krav gennemføres. Mindstekontrolkvoten for krydsoverensstemmelse er 1 %. I de fleste delstater foretages derudover faglige kontroller, dvs. at myndighederne kontrollerer (kun) det faglige, de selv er ansvarlige for. Derfor ligger den faktiske kontrolkvote i praksis mellem 4 og 5 %. 1 % kunne man kun opnå, hvis alle udvalgte bedrifter kontrolleres og overholder samtlige regler og krav, hvilket ville betyde et enormt besvær for de udvalgte bedrifter. Ovenstående oplysninger har vi fået fra Gerhard Beckers, der er ansvarlig for krydsoverensstemmelse ved det tyske landbrugsministerium. Fra foreningens kontakter i Tyskland er meldingen, at krydsoverensstemmelse ikke er noget stort emne blandt svineproducenter. Det sker ikke så ofte, at man bliver trukket i støtte, og når det sker, er det ofte ved gentagelser.

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2012

Hvis forholdene var så grelle, som de bliver beskrevet af myndighederne, ville min dyrlæge jo have anmeldt mig. Så skulle der jo have stået i dyrlægerapporterne, at vi var frygtelige til at omgås dyr, siger Peter Kjær Knudsen, der nu har overdraget spørgsmålet om den voldsomme reduktion af landbrugsstøtten til sin advokat. Men her slutter sagen ikke, for mens endnu et slag nu er under opsejling ved domstolene, har myndighederne genoptaget sine rutinemæssige kontrolbesøg. Det seneste besøg var i august 2011, og her blev der igen diskuteret rode- og beskæftigelsesmateriale, ligesom der igen blev fundet tilsmudsede træklodser samt 12 friske halebid og en død gris, som burde have været fjernet. Peter Kjær Knudsen føler sig forfulgt af myndighederne, og det har han ifølge sin besætningsdyrlæge god grund til. - Jeg kommer fra et landsdækkende dyrlægefirma, og mine kolleger og jeg har et klart indtryk af, at reglerne ikke forvaltes ens over hele landet. Jeg mener, at fødevareregionen i denne sag i alt for høj grad udviser personforfølgelse og dermed lever op til forventningen om, at de ansatte i netop denne region vogter regler og paragraffer langt mere nidkært, end deres kolleger gør i andre dele af landet, siger Hasse Poulsen, der er ansat i dyrlægefirmaet Danvet. Den hårde medfart har dog ikke knækket Peter Kjær Knudsens kampgejst og tro på fremtiden, selvom han efterhånden har fået svært ved at se, hvad han skal gøre for at undgå, at kritikken hagler ned over ham, hver gang et hold kontrollanter og politibetjente har været på besøg. - Vi har meget høj sundhed og en god dyrevelfærd. Derfor tager vi den også med ro, når der kommer kontrol. Men når kontrollanterne direkte lyver i rapporterne, er det svært at stille noget op. Ved det sidste besøg påstod man, at der ingen rode- og beskæftigelsesmateriale var i to af besætningerne til trods for, at det fremgik meget tydeligt af kontrollanternes egen billeddokumentation, siger Peter Kjær Knudsen og understreger, at der jo ikke er økonomi i at overtræde reglerne. - Der er ingen, som tjener penge på at mishandle sine dyr, og vi er fuldstændig enige om, at hvis der er tale dyremishandling, så skal man rette ind og straffes for det. Men de ting, som kan opstå overnight, bliver altså nødt til at høre under bagatelgrænsen, siger han. ■

17


Europa lige nu Af Hans Aarestrup

Antibiotika

I Danmark har vi siden 1995 forsøgt at reducere antibiotikaforbruget i landbruget ved hjælp af lovgivningen. Dengang blev det forbudt for dyrlæger at tjene penge på at sælge antibiotika og vacciner. Samtidig blev svineproducenterne tvunget til at indgå sundhedsrådgivningsaftaler. Et par år senere blev VetStat indført. Danmap-rapporterne, som først kom til lidt senere, redegør for udviklingen i forbrug og resistens. Sidste skud på stammen ud i restriktioner og reguleringsordninger er systemet med gule og sandsynligvis røde kort. Systemerne har alle haft deres indkøringsproblemer, fordi politikere og embedsmænd har været ved at falde over deres egne ben for at tilfredsstille mediernes behov for at demonstrere, de kan presse løfter og handling ud af politikerne vha. kampagnejournalistik. Systemerne vi står tilbage med fungerer dog i store træk som følge af løbende tilretninger. Selvfølgelig er der kraftige irritationsmomenter, som detailregulering og detaljeringsgrad i medicinregnskaber og kontrolprocedurer, men ser man bort fra dem, fungerer systemet. I de andre lande i EU som har betydende husdyrproduktion diskuterer man også antibiotikaforbrug med afsæt i stigende problemer med resistente bakterier. Specielt i Tyskland og Holland kører diskussionen på højtryk. Hollænderne er godt på vej med et system som ligner vores. Deres forbrug var i 2010 cirka fire gange så højt som vores, og deres mål er en halvering inden 2013. De er allerede godt på vej med at plukke de lavthængende frugter, og efterhånden som de får samlet data op i deres registre, får de mulighed for at målrette indsatsen. Tyskerne er foreløbigt ikke nået længere end til skåltalerne,

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2012

18

men regner med til april at have et registreringssystem på benene til fjerkræsektoren, og i efteråret regner de med at få svinesektoren med. Foreløbigt er planen, at det skal ske i regi af deres QS-system, men det er ikke sikkert, at myndighederne vil stille sig tilfreds med det, da de i så fald ikke vil have adgang til data. Den altoverskyggende udfordring i Tyskland er at få ændret omsætningsmønstret for antibiotika. I Tyskland tjener dyrlægerne deres penge ved at sælge medicin. Rigtigt mange dyrlæger i Tyskland er fagligt inkompetente og vil dø af sult, hvis de skal leve af at sælge rådgivning. Mange besætninger får ugebesøg, som består i, at dyrlægen kommer forbi forrummet på ”varetur”. Så længe dette system ikke ændres, får de ikke skovlen under deres store forbrug. En dyrlæge som lever af at sælge antibiotika er ikke særlig tilbøjelig til at foreslå sanering, som alternativ til vaccination eller antibiotikabehandlinger. I Holland er billedet ikke meget anderledes, bortset fra, at det faglige niveau hos dyrlægerne er højere. Løse søer

Dyrevelfærden diskuteres også livligt i resten af EU. De to hotteste emner er løsdrift i drægtighedsstalden og hangriseproduktion. I Østrig har man haft en voldsom debat om løsgående diegivende søer, men den er landet i stil med debatten herhjemme. Løsgående drægtige søer og skæringsdatoen 1. januar 2013 er suverænt den debat, som fylder mest. England og Sverige er på plads. Danmark og Holland er næsten på plads. De større tyske besætninger er på omgangshøjde med Danmark


og Holland, bortset fra, at man ikke i Tyskland har entydige retningslinjer for, hvordan en stald til løsgående drægtige søer skal se ud for at overholde reglerne. I store træk er man enige, men detaljerne er der lige så mange meninger om, som der er kredsdyrlæger i Tyskland. De svinetunge delstater har forsøgt sig med vejledninger, men de har ikke slået igennem. Som i så mange andre spørgsmål i Tyskland sætter de deres lid til, at QS-systemet træder i karakter og fortæller, hvad der skal til for, at de vil godkende staldene. Der er ingen af dem som har fingeren på pulsen som regner med, at der kommer dispensationer i Tyskland. Et fald i soantallet på over 20% er ikke urealistisk. Størst bliver faldet i Sydtyskland. I Nordrhein-Westphalen er der for tiden en debat om halekupering, som forløber helt analogt med den som vi har i Danmark, men de har heller ikke nogle løsninger på problemet, som ligger lige for. Hollændernes største udfordring er ikke løsgående drægtige søer, selvom de er gået et skridt videre end vi er og kun vil lade dem stå i bokse fire dage efter løbning. Deres største udfordring er, at de sidste stalde nu skal leve op til de skrappe, hollandske emissionskrav. I realiteten betyder det, at der skal bygges nyt. Staldene er nedslidte og afskrevet, men de har alligevel ikke nemt ved at finansiere nye. En anden udfordring, der står for døren, er, at senest i 2015 skal der være bedre styr på håndteringen af de store mængder husdyrgødning, ellers vil man endnu en gang indskrænke de produktionskvoter man har. I Spanien, hvor man er gået fra at have været storimportør af smågrise til at være selvforsynende med pattegrise, har man også indset, at man i fremtiden skal have de drægtige søer til

at gå løse. Det lidt specielle i Spanien er, at halvdelen af svineproduktionen er ejet af store selskaber. Den sidste halvdel fordeler sig ligeligt mellem selvstændige producenter og dem som er tilknyttet andelsselskaber. De store selskaber vil være nødt til at flytte sig ret hurtigt, og så regner man med, at de andre følger med. Måske ikke lige med det samme, men de får ikke uendelig lang snor. Myndighederne har skruet bissen en smule på over for de burægsproducenter som har fået nye bure 1. januar i år. Ornepizza

Hangriseproduktionen i vore sydlige nabolande tager til i omfang. Her spøger årstallet 2018, men der er ingen tvivl om, at hvis der bare kommer halvvejs brugbare metoder til detektering af ornelugt på banen inden da, så kan det komme til at gå rigtigt stærkt. Indtil nu forlader man sig mest på den menneskelige lugtesans, når man detekterer, og det er mildest talt omstridt, hvorvidt det er effektivt. En lille, sød historie er, at Tysklands største producent af frosne pizzaer insisterer på salami af ornekød, fordi det efter sigende ikke krøller så meget op, når det bliver varmet. (Det er sandsynligvis bare pølsesnak). Den dag hvor metoderne er næsten klar og debatten blusser op igen, får vi politiske indgreb over hele linjen. Hvis man ser bort fra de normale politiske trakasserier, så er der en forventningsfuld stemning i EU blandt de svineproducenter som regner med at være med efter 1. januar 2013. Hvis de reduktioner der er lagt op til i de forskellige EU-lande ikke kan få priserne i vejret, er det svært at se, hvad der kan. ■

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2012

19


Nyt fra

VSP

Af Nicolaj Nørgaard og Martin Andersson

Træ i holder kan opfylde kravet til rode- og beskæftigelsesmateriale

Myndighederne har valgt at trække sagen om træ som rode- og beskæftigelsesmateriale fra Landsretten. Byretten i Holbæk gav i efteråret 2011 Videncenter for Svineproduktion medhold i, at en træklods placeret i en spiral opfylder lovens krav til både rode- og beskæftigelsesmateriale. Byretten fremhævede i domsafsigelsen: ”..fremgangsmåden med opsætning af metalspiraler, hvori der er nedstukket rafter, der hviler på gulvet og kan skubbes frem og tilbage og gnaves i, kan anbefales”. Myndighederne valgte på dette tidspunkt at anke sagen til Landsretten, men har nu valgt at trække sagen tilbage. Det betyder så, at det er Byrettens afgørelse, der er gældende. Videncenter for Svineproduktion vurderer det derfor som en mulighed at anvende træ i spiral eller lignende løsninger, hvor træet hviler på eller på anden måde rører gulvet, og grisen kan skubbe det frem og tilbage og gnave i det som rode- og beskæftigelsesmateriale. Det vil også blive godkendt i DANISHkontrollen. Med dommen er der skabt en tvivl og usikkerhed om myndighedernes vurdering af rode- og beskæftigelsesmateriale, og eventuelle tvivlsspørgsmål, der måtte opstå i de enkelte besætninger, bør komme besætningsejeren til gode.

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2012

20

Træ i holder opfylder nu kravet til rode- og beskæftigelsesmateriale. Se flere eksempler på www.vsp.lf.dk

Det er vigtigt at bemærke, at ovenstående er retningslinier i forhold til byretsdom og lovtekst, og at det derfor i sidste ende er domstolene, der træffer afgørelse om, hvordan loven skal tolkes. Avl af svin på rette spor

Fødevareministeriets arbejdsgruppe om avl af dyr har offentliggjort rapporten Avl af svin, hvor især pattegrisedødeligheden behandles. Det er positivt, at avlsmålet LG5 (Levende Grise dag 5) anerkendes som vejen til flere levende grise pr. kuld og samtidig færre døde pattegrise. Rapporten peger på, at avlsmålet LG5, som vi indførte i 2004, er slået igennem i avls- og opformeringsbesætningerne, og det forventes at vise sig i produktionsbesætningerne de kommende år. I de danske avls- og opformeringsbesætninger var den gennemsnitlige dødelighed i 2010 på 15,4 pct. og 16,9 pct. for Landrace og Yorkshire. Det er markant under niveauet i produktionsbesætningerne, hvor pattegrisedødeligheden i 2010 var på 23,9 pct., når vi tæller dødfødte med. Rapporten er helt i tråd med vores egen velfærdspolitik, hvor vi har besluttet, at pattegrisedødeligheden inkl. dødfødte skal ned på højst 20 pct. inden 2020. Vi regner med at kunne se en betydelig effekt af avlsarbejdet, og kombineret med god management er det et realistisk mål for produktionsbesætningerne. I Videncenter for Svineproduktion bakker vi desuden op om arbejdsgruppens ønsker om at tage dyrevelfærd med i betragtningerne, når vi i fremtiden udvælger avlsmål. F.eks. arbejder vi lige nu med et kommende avlsmål for bedre moderegenskaber. Arbejdsgruppens flertal konkluderer også, at det vil være en helt forkert strategi at stoppe med at avle for øget kuldstørrelse, når pattegrisedødeligheden samtidig falder. På langt sigt vil det blot lukke vores danske avlsarbejde og resultere i import af avlsdyr, der ikke er underlagt lovgivning. Her gælder, som i de fleste andre tilfælde, at dansk enegang med lovgivning om dyrevelfærd blot skaber problemer for den danske svinesektor og flytter grisene til udlandet. Som svineproducent skal man være opmærksom på følgende konsekvenser af arbejdsgruppens vurderinger: Faldende pattegrisedødelighed og stigende kuldstørrelse vil give rigtig mange ekstra pattegrise pr. kuld. Der skal være en klar strategi i besætningen for at håndtere de mange pattegrise – kuldudjævning, farestier til de ekstra ammesøer, ekstra plads i smågrisestalden osv. Udviklingen af pattegrisedødeligheden vil blive fulgt nøje af myndighederne i de kommende år. Og i 2015 vil det blive vurderet, om det forventede fald i produktionsbesætningerne rent faktisk er kommet.


Alle soholdere har derfor et ansvar for et højt managementniveau, og VSP vil løbende bidrage med ny viden fra projektet ”35 grise pr. årsso”.

læg, om end tilbygningen ikke må dimensioneres større end til formålet. Anmeldesagerne kan køres igennem inden for to måneder, og den frist overholder kommunerne generelt.

Næsten i bund med 2013-sager

Husk at gøre kommunen eller Natur- og Miljøklagenævnet opmærksom på det, hvis din sag omhandler 2013-problematikken, og den endnu ikke er endelig afgjort. Langt de fleste kommuner har fulgt Miljøstyrelsens opfordring til at lægge sager med miljøgodkendelser der skal gøre svineproducenter 2013-klar øverst i sagsbunken. Men enkelte kommuner har sager hængende – også meget gamle sager, som det er utrolig vigtigt, de ser at få afsluttet, så landmændene kan komme i gang med staldændringerne. I øjeblikket har vi kendskab til 10-12 godkendelsessager omhandlende 2013-problematikken, der endnu hænger fast i kommunernes sagsbehandling, om end hovedparten af disse sager er tæt på en endelig afgørelse. Det viser en rundspørge til landets rådgivningscentre. Miljøstyrelsen også på vej

Miljøstyrelsen er på vej med endnu en opfordring til kommunerne om at prioritere de resterende godkendelsessager. Den samme tendens gælder Natur- og Miljøklagenævnet. Her mangler klagenævnet at afgøre nogle få af de i alt 41 påklagede sager, som i sommeren 2011 blev identificeret som 2013-sager. Hovedparten af de resterende sager forventes afgjort ved udgangen af februar. Har du en sag som er påklaget i perioden 1. juli 2011 og frem til nu, er det afgørende vigtigt, at du gør Natur- og Miljøklagenævnet opmærksom på, at din sag er en 2013-sag. Det vil sikre en hurtig afgørelse. Anmeldeordning – også en mulighed

I 2011 har mere end 200 brugt anmeldeordningen for ”fulde stalde”. I efteråret blev det fastslået, at ordningen også galt smågrisehold, selvom det ikke var hensigten. Indtil nu har Miljøstyrelsen i en vejledning beskrevet, at man ikke kan bruge 50-procents reglen vedrørende den beregnede geneafstand for lugt. Det har begrænset mange i at bruge ordningen. Denne fortolkning fremgår ikke klart af bekendtgørelsen. På det grundlag har Natur- og Miljøklagenævnet (NMK-13400022) i en ny afgørelse hjemvist en sag til fornyet behandling, idet kommunen ikke havde taget stilling til, om kommunen ville anvende den skønsmæssige beføjelse om ansøgt produktion, hvis produktionen medførte uændrede eller færre lugtgener end den eksisterende produktion i forhold til, at afstanden til omboende var længere end 50 % af beregnet geneafstand. Sagt på en anden måde, så skal kommunen i situationer med uændret eller færre lugtgener end den eksisterende produktion tage stilling til, om kommunen vil se bort fra, om det ansøgte overholder den fulde geneafstand for lugt, hvis afstanden til omboende er længere end 50 % af den beregnede geneafstand. Fagligt set medfører en højere produktivitet i sig selv ikke øget lugt fra staldene. Standardtal for lugt er baseret på fuldt belagte stalde, og beregningen er baseret på, hvor mange kilo dyr, der samtidigt kan være i stalden. Det betyder, at en højere rotationshastighed i staldene i sig selv ikke øger udledningen af lugt. Bemærk, at anmeldeordningen for ”fulde stalde” udløber 31. december 2012. Konstituering af bestyrelsen for Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion

Mandag d. 23. januar blev bestyrelsen for Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion konstitueret. Formanden og næstformand blev genvalgt. Peter Sommer er nyt medlem i bestyrelsen i stedet for Claus Nørgaard. Erik Bredholdt deltog for sidste gang i dette regi og afløses af Palle Joest Andersen. Peter Kjær Knudsen er af Danske Svineproducenter genvalgt som kandidat i Landbrug & Fødevarer, Svineproduktions bestyrelse i to år. ■

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2012

Senest er der også dukket helt nye 2013-sager op, som er på vej til kommunerne eller er under forberedelse. Dels kan det skyldes, at ejerne er lidt for sent ude, men også at landmænd for nylig har købt en ejendom som pt. ikke er 2013-klar. I disse tilfælde vil det blive svært at opnå både en fuld miljøgodkendelse samt at gennemføre den planlagte ombygning inden 1. januar 2013. Derimod er der fortsat gode chancer for at nå igennem med en ændring, der kan klares inden for rammen af anmeldeordningen. Her er det muligt at fastholde uændret dyrehold samtidig med, at der tillades en nødvendig tilbygning og/eller inddragelse af eksisterende bygninger for at imødekomme 2013-kravet til velfærd. Det er endvidere muligt at opføre nyt staldanlæg i umiddelbar tilknytning til eksisterende staldan-

Nu muligt at bruge 50-procents regel ved anmeldelse af ”fulde stalde”

21


Familiestridigheder i Tönnies-koncernen Af Hans Aarestrup

For de fleste har Clemens Tönnies stået som den ubestridte leder af koncernen, siden hans bror, Bernd, døde. Det var egentlig storebror Bernd, som stod for de første voldsomme ekspansionsskridt, men ved hans død tog lillebror Clemens over, og det har han gjort med stor succes. Oprindelig havde Bernds to sønner arvet deres fars 60-procents andel, men i 2008 overdrog de hver 5% til onklen, så han nu også har 50%. Ved årsskiftet overtog den ene af Bernds sønner, Robert, sin brors aktier, så han råder over 50%. Ifølge avisen Financial Times Deutschland vil han nu have gaven tilbage. Ifølge hans advokat, fordi Clemens Tönnies aldrig har takket for denne storsindede gestus. Anledningen skulle angiveligt også være uenighed om stemmevægt i bestyrelsen, og at Clemens Tönnies privat uden om firmaet har købt andre virksomheder som Tönnies-koncernen handler med, og Robert derfor mener, han kan flytte penge over i sine egne lommer ved at sælge billigt til disse. Robert har bedt sin onkel om at få disse selskaber ind Tönnies-gruppen. Han har også forlangt, at der skal laves en ny ledelsesstruktur med en bestyrelse, som skal føre tilsyn med den daglige ledelse der i frem-

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2012

22

tiden skal bestå af to personer. Formanden skal være en neutral person, som kan træde til, hvis der opstår stemmelighed, - en stemmelighed, som Roberts advokat imidlertid forudser snart vil høre fortiden til, da Robert med sin tilbagekaldelse af gaven på de 5% aktier vil opnå 55% af aktierne. Robert Tönnies udviser stort mod med sit initiativ for Clemens Tönnies, som udover at være almægtig direktør i Tönnies-koncernen og formand for fodboldklubben Schalke 04, er en mand, som er kendt for at være hård og ikke specielt vild med at gå på kompromis. En mindelig løsning på familiestriden bliver med tiden mindre sandsynlig, eftersom Clemens Tönnies allerede har meddelt, at han afviser ethvert fremtidigt samarbejde med nevøen og vil gå efter en adskillelse. ”Efter alt det som Robert har gjort for sin onkel, lader Robert sig ikke uden videre trænge ud af firmaet”, siger Robert Tönnies advokat. Det sidste er helt sikkert ikke sagt i denne konflikt, som også kan få betydning for danske svineproducenter, da Tönnies er en af de toneangivende koncerner i Europa. ■


Kan jeg blive trukket i landbrugsstøtten, hvis jeg ved en fejl mangler at sætte øremærker i et par grise til eksport, eller hvis et par af grisene taber deres øremærke under transporten?

For forsendelser med mindst 31 dyr kan der være fejl på 3,9 % af dyrene uden at det udløser en KO-indberetning. Dog er der taget hensyn til de små forsendelser i intervallet, idet der skal være fejl på mindst 4 dyr, før der skal ske en KO-indberetning. Men der skal ske en vurdering om national sanktionering, jf. ovenstående.  Det har også betydning om de grise som mangler øremærker har huller i ørene eller ej. Mærkningskravet for svin er kun overtrådt, hvis dyrene manglede øremærker inden afgang fra besætningen.  ■

SVINEPRODUCENTEN 6 • 2011

?

Tidligere var svaret ja, men nye ændringer i krydsoverensstemmelsesvejledningen betyder, at der nu er indført en bagatelgrænse for, hvornår manglende øremærker kan medføre træk i landbrugsstøtten. Lad os tage et typisk eksempel. En lastbil med 600 smågrise skal til Tyskland. Grisene skal undervejs over en eksportstald, hvor der konstateres manglende øremærker. Hvad sker der? Hvis under 4 procent af grisene i en forsendelse med 600 dyr mangler øremærker, skal der ikke ske en KO-indberetning. Men der skal stadig ske en vurdering om national sanktionering.   Ændringen i vejledningen betyder, at der er indført en nedre grænse i KO-krav 2.5 B, så den pågældende støttemodtager helt kan undgå at blive indberettet til krydsoverensstemmelseskrav 2.5 B. For forsendelser med højest 30 dyr kan der være fejl p�� 2 dyr uden at det udløser en KO-indberetning.

23


Er du dygtig nok til at levere svin til Tican?

Tican ønsker at sælge værdiforædlede produkter til vore kunder verden over og har således stor fokus på at øge kvaliteten af kødet. Det kræver de rigtige samarbejdspartnere. Vi belønner derfor de andelshavere, der leverer sunde grise af høj kvalitet. Er du i stand til det, så kontakt Henrik Bækstrøm, Chef for Ejer- og leverandørsupport, for yderligere oplysninger på telefon 5117 8254 eller pr. e-mail: hbl@tican.dk.

Tican er en moderne og globalt orienteret fødevarevirksomhed med hovedsæde i Thisted

www.tican.dk

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

– for andelshavere i verdensklasse!


Svineproducenten marts 2012