Page 1

1

Nr. Februar 2010 36. årgang

Hvordan ser en advarselslampe ud? . . . . . .3 Det er så koldt herude . . . .4

SVINEPRODUCENTEN ny formand Mød ham på side 6

Stafetten er givet videre. . .6 Hvis vi skal sælge arvesølvet, skal prisen være høj. . . . . . . . . . . . . . . .8 X-overensstemmelse . . . .10 DC Future på sporet . . . . . 12 Nyeste smågriseprognose . . . . . .14 Det mener de andre medlemmer . . . . . . . . . . . . 16 Brørup bider fra sig . . . . .18 Nu skal det være X . . . . . .20 Ansættelseskontrakter . .22 Nyt fra Videncenter for Svineproduktion . . . . .24 Uacceptabel stigning . . . .27

Medlemsblad for Danske Svineproducenter


Bestyrelse Formand Henrik Mortensen Faldvejen 21 9670 Løgstør Mobil 2089 0044 formand@danskesvineproducenter.dk

Sekretariatet 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 Fax. 7025 8170

Næstformand Torben Lundsgaard Statenevej 16 5900 Rudkøbing Mobil 2178 1541 torben@bakkebo.eu

Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte:

Bestyrelsesmedlemmer Kristian Kappel Ydbyvej 119 7760 Hurup Mobil 2042 9055 kristiankappel@karby.dk Søren Helmer Ringstedvej 260 4350 Uggerløse Mobil 5174 1827 bredebjerggaard@dlgnet.dk Rune Nielsen Storhøjvej 34, Hæsum 9530 Støvring Mobil 6049 9015 skalfarms@skalfarms.dk Paul B. Christiansen Nordborgvej 141 6430 Nordborg Mobil 2629 7898 solbjerggaard@c.dk Lars Bruun Andresen Visgårdvej 10 6200 Åbenrå Mobil: 2445 2898 lars@visgaard.eu

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2010

2

Svineproducenten

Sekretariatets telefontid Alle dage: 9.00 - 15.00

Hans Aarestrup Direktør hap@danskesvineproducenter.dk Tlf.: 7620 7959 - 2222 3611

36. årgang 2010

Udgiver Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk Redaktion Hans Aarestrup (ansvarshavende) Søren Schovsbo Jette Harnbjerg Henrik Bonde Christiansen Markus Fiebelkorn Annoncer

Markting Jette Harnbjerg Sekretær, information og medlemsservice jhn@danskesvineproducenter.dk

Søren Schovsbo Journalist sch@danskesvineproducenter.dk Tlf.: 7620 7953 - 2843 5157

Markus Fiebelkorn Markedsanalytiker maf@danskesvineproducenter.dk Tlf.: 7620 7961 - 2222 3610

Att. Louise Thrane Tlf. 6338 2521 Mail: louise@markting.dk Udgivelse Svineproducenten udkommer medio måneden. Kontingent Aktive svineproducenter: kr. 3.495,(1. år gratis for nyetablerede) Ophørte svineproducenter: kr. 795,Driftsledere: kr. 795,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,Aktive firmamedlemmer: kr. 16.000,Passive firmamedlemmer: kr. 3.495,Reklamationer over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat. Layout samt produktion Rounborgs grafiske hus, Holstebro

Henrik Bonde Christiansen Volontør hbc@danskesvineproducenter.dk Tlf.: 7620 7955

Distribueret oplag 1600


Af Henrik Mortensen

vi mener... Hvordan ser en advarselslampe ud? Ligner den Arhusegnens Andels grovvarehandel, eller SAB, eller KOF&G? Ligner den slagteriet Syd, eller Steff-Houlberg eller Vestjyske? Jeg stopper opremsningen her af andelsselskaber, hvor bestyrelsens manglende kompetence var skyld i, at fælles midler blev tabt. Bestyrelserne sad og så imponerede til, mens direktionen forfulgte en vækststrategi, som blev retfærdiggjort af uendelige stordriftsfordele, men som i lige så høj grad var skabt til at give prestige til ledelsen og muliggøre en endeløs række af regnskaber, som var sminket af opskrivninger, undskyldninger og varm luft. DLG og Danish Agro træder til og redder stumperne i det her tilfælde. Det er selvfølgelig også godt, at dem som har valgt at samhandle med Aarhusegnen ikke bliver sat fra gården pga. af denne sag, men principielt er det ikke acceptabelt, at de andre selskaber bliver ved med at hælde ejernes penge i de huller, der er skabt af andre landmandsejede selskaber. Der er ingen risiko ved at handle med selskaber der handler uansvarligt, og der er ingen risiko ved at sidde i bestyrelseslokalet og tage sig en blunder, for fællesskabet skal nok feje stumperne op for de fælles midler. Det er godt nok svært at tage den slags forretning alvorligt. Nørby-udvalget som er nedsat af regeringen er netop barslet med en opdatering af deres rapport, som kommer med anbefalinger for god selskabsledelse. I den skal man ikke lede længe efter anbefalinger som går på tværs af det, der er gældende i andelsselskaber. Ikke at det er et opgør med andelsprincipperne. Nej, det er opgør med den illusion, at vi landmænd som den eneste faggruppe med relativ kort erhvervsuddannelse og snæver erfaring i virksomhedsledelse selv er i stand til at yde direktionerne i vores store selskaber tilstrækkeligt kvalificeret modspil. Hvis vi er så geniale, så er det da underligt, at stort set ingen af dem vi har valgt til bestyrelserne i vores andelsselskaber er efterspurgte til at sidde i bestyrelserne i andre brancher.

Nu er der snart tændt så mange advarselslamper, at man er ved at få ”svejseøjne” af det skarpe lys, men hvis man kun får sine informationer fra de selskaber vi selv ejer, kan det vel godt lade sig gøre at ignorere dem, hvis skyklapperne er tilstrækkeligt store. ■

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2010

Hvorfor er der ingen, som reagerer på advarselslamperne? De, der sidder i bestyrelserne skal nok lade være, for de ryger ud, hvis man vælger at reagere på signalerne. Ledelserne skal også nok lade være, for sæt nu der kom nogen ind i bestyrelserne, som ikke behøver ”efteruddannelse” for at kunne forholde sig til ledelsens præstationer. Det er langt det nemmeste fortsat at forklare hinanden, at vi ikke bare ved en masse om at drive landbrug, men også er uovervindelige, når det gælder international handel, arbejdsmarkedsforhold, branding, finansiering, automatisering etc.

3


BlækHuSet Af Torben Lundsgaard

det er så koldt herude I 1831 skrev B.S. Ingemann: I sne står urt og busk i skjul, det er så koldt derude Dog synger der en lille fugl På kvist bag frosne rude. Teksten er meget sigende for den vejrsituation vi har i disse dage, men når vi både skal tø vandrør, fordi smeden ikke lige fik den sidste isolering sat på under sidste byggeri, modtage foder i alle døgnets 24 timer, og servicere grisebiler, som ikke kan bakke til rampen, er det godt nok besværligt at drive landbrug. Hele vores samfund går i stå under disse vejrforhold, og det bliver ikke nemmere af, at mange kommuner ”lige” havde glemt, det kunne blive vinter, og derfor hverken har penge eller salt. Hvor fedt er det med en meter sne spurgte manden som målte 98 cm en aften i Nyhederne. Lortesne, tilføjede han med et smil på læben, da han blev hjulpet af sine naboer samt venner og kolleger, så til trods for, at det er besværligt, er det rart, at man stadig kan få lidt at grine af. Giv tid! Giv tid – den nynner glad Og ryster de små vinger,Giv tid! Og hver en kvist får blad, Giv tid! - hver blomst udspringer. SVINEPRODUCENTEN 1 • 2010

4

Giv tid! Og vi ryster de tomme lommer. Ja, giv tid - så må vi håbe, vores afregning kommer!? I indeværende uge stiger afregningen 20 øre, første stigning efter sidste års højdepunkt i uge 28, hvor noteringen i en enkelt uge var 10 kr. Den er ventet, og jeg håber det er en trendvending. Der er lang vej til det niveau mange har lagt budget efter med forventning

om bedring i sigte. Om man tror, at DC future kommer i mål, må være op til den enkelte, men hvis det mislykkes, er der nærmest No Future. Giv tid! Og livets træ bli’r grønt Må frosten det end kue, Giv tid! Og hvad du drømte skønt, Du skal i sandhed skue. Man mener fra officiel side ikke, at det er et samfundsproblem med gældsætningen i dansk landbrug. Jeg er ikke enig i denne betragtning! En del af gældsætningen skyldes jo blandt andet de miljøforbedrende tiltag, vi er blevet pålagt fra samfundets side for at måtte producere fødevarer i Danmark. Det har været medvirkende til at hæve priserne på jord, miljøgodkendelser og byggerier, hvilket ikke ville være sket i samme grad, hvis samfundet ikke havde krævet det. Giv tid! Og åndens vinterblund Skal fly for herlig sommer, Giv tid, og bi på herrens stund, - hans skønhedsrige kommer. Om det er ånden – Herren eller skønheden, der kommer, ved jeg ikke. Men jeg mener dog, det er spil for galleriet, når vores organisationer og folkevalgte ikke tør stå frem med kravet om en bedre indtjening, eller indefrysning af noget gæld i en periode. Lettelser i rammebetingelserne på cirka 100.000 kr. pr. bedrift rækker som en skrædder i helvede, så længe vores største problem er manglende indtjening! ■


MINDRE LUGT · MERE GØDNING · MINDRE ARBEJDE · STØRRE OVERSKUD

Tjen 75.000 kr. ekstra på din gylle! Uden et effektivt flydelag på gylletanken, vil der årligt fordampe 2 kg kvælstof pr. m3, svarende til ca. 600 kg for en beholder på 20 m i diameter. Kilde: Landbrugets Rådgivningscenter

T ERET EFFEK

DOKUMENT

Tlf. 99 92 02 33

Brøste A/S FarmCare Tlf. +45 45 26 34 12

SVINEPRODUCENTEN 5 • 2009

Viscolight gør din gylle til guld! Nøjes man ikke kun med at bruge Viscolight i gylletanken, men starter man med det i staldene, vil man få ca. 1.800 kg mere kvælstof til rådighed, end i eksemplet fra Landbrugets Rågivningscenter. Det giver landmanden en merindtægt ved brug af Viscolight på mellem 60-75.000 kr. årligt.

5

www.broste.com


Stafetten er givet videre Af Søren Schovsbo

Alt for mange af os har accepteret at leve for lånte penge. Det kan man gøre et stykke tid, men på et tidspunkt skal regningen betales. Det tidspunkt er nu. Det er nu, vi skal bevise, at det kan betale sig at producere grise i Danmark. Det er nu, alle de mange organisationer og mennesker som arbejder for os skal vise deres værd. Fra vores långivere bliver vi nødt til at kræve den nødvendige likviditet, hvis vi skal kunne drive vores virksomheder. Fra slagterierne bliver vi nødt til at kræve en konkurrencedygtig notering. Vi bruger millioner af kroner på forskning og rådgivning, og resultatet skal kunne aflæses direkte i vores regnskaber. Vi har nået grænsen for, hvor store omkostninger erhvervet kan bære, og vi må derfor kræve et øjeblikkeligt stop for yderligere forringelser af vores rammevilkår fra myndigheder og politikere. Jeg er overbevist om, at vi kan gøre det. Men vi skal ville det – alle sammen! Både landmænd og långivere – slagterier og svinerådgivning – forskere og folketingspolitikere. Sådan lød afskedssalutten fra Danske Svineproducenters afgåede formand Torben Poulsen på årets generalforsamling. Få timer senere blev Henrik Mortensen valgt som ny formand for foreningen, men hvis nogen tror, at de dermed kan ånde lettet op, tager de fejl. Opsangen kunne ligeså vel være kommet fra den ny formand. - Problemerne er jo stadig de samme, selvom formanden nu er en anden, siger Henrik Mortensen og lover fortsat at lægge maksimalt pres både på landbrugets egne organisationer og selskaber samt foreningens politiske modstandere. Henrik Mortensen er 44 år gammel og har været selvstændig svineproducent siden 1993. I snart 17 år har han

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2010

6

lagt ryg til skiftende regeringers hårde kritik af landbruget. En kritik, der ikke er gået upåagtet hen. - Det er alt for let for politikerne at hukke løs på landbruget, fordi vi er en minoritet. Tag for eksempel miljøet. Har forringelser af miljøet nogensinde været andre end landbrugets skyld? spørger han. Et øjeblik hænger spørgsmålet i luften. Så tilføjer han: - Jeg drømmer om, at vi kan opnå en smule mere anerkendelse fra det øvrige samfund, men jeg ved godt, at det ikke er noget, vi får forærende. Der skal arbejdes med det, og man skal gøre meget selv, siger han. Henrik Mortensen er gift med Lisbeth Mortensen og sammen har de tre drenge. Han er uddannet landmand fra Hammerum Landbrugsskole. Henrik Mortensens svineproduktion

Henrik Mortensen har i dag 600 søer med produktion af 10.000 slagtesvin. Dertil kommer produktion af yderligere 6.000 slagtesvin i samarbejde med nabo. Han etablerede sig i 1993 med 110 søer og produktion af 3.500 slagtesvin/år. I 1998 byggede han ny Ø-stald med 2.100 stipladser til slagtesvin. I 2003 supplerede han med opkøb af Ejstruplund med 2.300 stipladser til smågrise. I 2006 udvidede han produktionen til 600 søer i forbindelse med nybygning af drægtighedsstald. I 2008 stiftede han I/S med en nabolandmand, hvori der årligt produceres 6.000 slagtesvin. Henrik Mortensen dyrker i alt 320 ha., heraf 100 ha i forpagtning. ■


Vi ViL sLås For…

På Danske Svineproducenters generalforsamling den 20. januar blev Henrik Mortensen (tv.) valgt som ny formand for foreningen. Han ses her sammen med afgående formand Torben Poulsen (th.). Læs uddrag af bestyrelsens beretning herunder.

Om landbrugets gældsbyrde

Det er sagt af flere, at vi i landbruget vil servicere vores gæld. Det lyder mindre drastisk end at skulle betale renter og afdrag, men hvis der ikke sker noget drastisk i positiv retning med vores afregningspriser, er det desværre ønsketænkning. Vi har tilsammen allerede lånt over 300 milliarder kroner, og uanset hvor mange vækst- og bankpakker regeringen kommer op med, tror jeg ikke, vi skal forvente at kunne låne flere penge, før vi har vist, at svineproduktion også kan give overskud. Om slagterierne

Den nuværende ledelse i Danish Crown har ledet butikken i mange år og ført os hertil, hvor vi er i dag. Hvis vi skal have virksomheden trimmet og på ret køl igen, er jeg overbevist om, at vi bliver nødt til at skifte ledelsen. Den i alt for mange år siddende ledelse magter simpelthen ikke opgaven. Om landbrugets rammebetingelser

Jeg tvivler på, at vi nogensinde vil kunne opnå egentlig politisk medvind, men vi må gøre alt hvad vi kan for at begrænse skaderne. Vi har nået grænsen for, hvor store omkostninger erhvervet kan bære, og vi må derfor kræve et øjeblikkeligt stop for yderligere forringelser af vores rammevilkår fra myndigheder og politikere. Om foreningens retssager

At føre principielle retssager er blevet en væsentlig del af foreningens arbejde. Det er nødvendigt, og jeg er meget tilfreds med de resultater vi har opnået, men det er også en tung opgave at løfte med de relativt få ressourcer vi har til rådighed. Jeg synes, at det ville klæde vores store slagkraftige organisation (Landbrug & Fødevarer, red.) at træde bare lidt mere i karakter på disse områder. Uanset hvor meget man snakker, er det ikke altid, man kan snakke sig frem til en løsning. Nogle gange er der brug for mod til at sætte hårdt mod hårdt. Det var der i skuldersårssagerne, og det bliver der igen i sagerne om krydsoverensstemmelse. Om manglende avlsindtægter SVINEPRODUCENTEN 1 • 2010

I Brasilien sælges der årligt, hvad der svarer til 100.000 sopolte, uden at de bidrager nævneværdigt til det danske avlssystem. I USA omsættes der årligt, hvad der svarer til ca. 430.000 sopolte, igen uden at bidrage nævneværdigt til det danske avlssystem. Hvis producenterne i Brasilien og USA skulle have betalt det samme, som vi gør i Danmark, skulle de have betalt 90 millioner kroner om året. I 2009 fik vi nul kroner. I år har vi fået 6 millioner kroner. Det burde være indlysende for enhver, at de aftaler skal ændres. Alligevel er det endnu ikke lykkedes, men jeg kan forsikre jer om, at vi fortsætter arbejdet. Intet må være hemmeligt. Alle svineproducenter i Danmark ejer Danavl, og vi bør derfor aldrig kunne komme til at betale mere for genetikken end vores konkurrenter.

7


Hvis vi skal sælge arvesølvet, skal prisen være høj! Af Hans Aarestrup

Det har længe været til diskussion, om vi skal eksportere gener fra Danmark. Argumentet for ikke at gøre det er naturligvis, at vi i det omgang, at genetikken er overlegen, ødelægger vores egen konkurrenceevne på sigt. Argumentet for at gøre det er, at vi lige så godt kan tjene penge på også at sælge genetik, da alternativet er, at andre med lige så god eller næsten ligeså god genetik gør det. Den diskussion er sluttet med, at de som ønsker, vi skal sælge genetik, har vundet. I praksis kan man dårligt forbyde salget til de andre EU-lande, så det er mest et spørgsmål om, hvor aktiv man vil være i at sælge. I forhold til eksempelvis Rusland kan deres adgang til danske avlsdyr være med til at sikre, at de til gengæld lader os sælge kød til dem. En ting har alle dog været enige om, når man har diskuteret offentligt, nemlig at man skulle have den maksimale pris for produktet. Hos Danske Svineproducenter skal det forstås på den måde, at man ikke kan acceptere, at udenlandske konkurrenter får det billigere end de danske svineproducenter, eftersom det er os, der ejer generne. Danske svineproducenter skal som ejere under ingen omstændigheder betale mere end dem vi skal konkurrere med. Desværre er det ikke altid tilfældet – læs uddrag af bestyrelsens beretning på generalforsamlingen på side 9. Nu har vi sat en proces i gang, hvor vi beder Konkurrencestyrelsen om at følge op på deres afgørelse fra december 2006. Viser det sig, at den ikke er overholdt, er det næste naturlige skridt at kræve de manglende afgifter indbetalt. Pengene skal i kassen. Det er simpelthen ikke i orden at sælge vores gener billigere til vore konkurrenter end vi selv kan købe dem. Kan vi ikke finde ud af, hvordan vi sikrer os at få fuld pris, så er vi nødt til at genoptage den gamle diskussion om, hvorvidt det overhovedet er fornuftigt at eksportere gener. Den danske avl er finansieret af danske svineproducenter og skal primært komme dem til gode, både direkte i form af gode produktionsresultater og indirekte i form af eksportindtægter til medfinansiering af fælles udgifter. ■ SVINEPRODUCENTEN 1 • 2010

8


Uddrag Uddrag af bestyrelsens beretning på generalforsamlingen som den blev aflagt af Torben Poulsen. Som led i den ny Danavl-strategi hævede vi i foråret

430.000 sopolte, igen uden at bidrage nævneværdigt

genafgifterne for at få de udenlandske producenter

til det danske avlssystem.

til at bidrage mere til avlsarbejdet. Og på årsmødet

Hvis producenterne i Brasilien og USA skulle have

lød meldingen fra formanden, at alle skal betale

betalt det samme, som vi gør i Danmark, skulle de

det samme for de danske gener. Desværre er det

have betalt 90 millioner kroner. Vi har kun fået seks.

ikke altid tilfældet. I oktober 2003 skrev vi i vores blad en artikel som kritiserede den manglende indtjening på vores

Altså sponsorerer vi vore konkurrenter i Brasilien og USA med over 80 millioner kroner. Allerede for to år siden begyndte vi at spørge

eksport af avlsdyr, og det faktum, at det undermi-

efter aftalerne, men selvom vi på det tidspunkt var

nerede os på eksportmarkederne og modtog i den

medejere af DSP/VSP, kunne vi ikke få lov til at se

forbindelse et svar, som primært gik ud på, at vi

aftalerne. Vi har rykket efter dem mange gange, og

ikke havde fattet noget som helst.

fik dem først at se i efteråret 2009. Vi kunne så ved

For præcis fem år siden sendte vi dokumentation

selvsyn konstatere, at grunden til, vi ikke havde fået

til Landsudvalget for svin for, at man i Tyskland

dem at se, ikke var at de var hemmelige, men at de

solgte specialsæd til produktionspris fra danske

var tåbelige.

orner og modtog forsikringer om, at nu skulle der ryddes op. Via vores medlemskab af VSP’s bestyrelse har vi

Siden har vi arbejdet på højtryk for at få aftalerne ændret, så også konkurrenterne i USA og Brasilien bidrager i overensstemmelse med VSP’s formands

fået indsigt i flere gamle aftaler, der har vist sig at

udmelding på kongressen om, at alle skal betale det

fritage tusindvis af avlsdyr i både Europa, USA og

samme for de danske gener.

Brasilien for afgifter.

Det burde være indlysende for enhver, at de

I Europa har vi både kernestyring og opforme-

aftaler skal ændres. Alligevel er det endnu ikke lyk-

ringsbesætninger, som ikke bidrager til det danske

kedes, men jeg kan forsikre jer om, at vi fortsætter

avlssystem. Det koster årligt de danske svinepro-

arbejdet. Intet må være hemmeligt. Alle svineprodu-

ducenter et sted mellem tre og fem millioner kro-

center i Danmark ejer Danavl, og vi bør derfor aldrig

ner.

kunne komme til at betale mere for genetikken end

I december 2006 afgjorde Konkurrencestyrelsen

vores konkurrenter.

i klare vendinger, at alle Svineproducenter i Europa

Aftalerne med USA og Brasilien blev indgået af

skal betale den samme pris for dansk genetik. VSP

DBI, som indtil november 2009 blev ledet af Danske

fik dengang to måneder til at implementere afgø-

Slagterier. Aftalerne er altså indgået med slagteri-

relsen, men der er endnu ikke opkrævet en krone

ernes godkendelse.

af de manglende afgifter. I Brasilien sælges der årligt hvad der svarer til til det danske avlssystem. Det bliver endnu værre. I USA omsættes der årligt, hvad der svarer til ca.

godt forstå, at vi ikke kan opnå en konkurrencedygtig afregningspris i Danmark. Vi vil hverken her eller andre steder gå på kompromis med svineproducenternes rettigheder.

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2010

100.000 sopolte, uden at de bidrager nævneværdigt

Hvis det er den måde, de sælger kød på, kan jeg

9


X-overensstemmelse Af Søren Schovsbo

En sydsjællandsk svineproducent er blevet trukket 125.000 kroner i EU-støtte, fordi han i 2008 blev anmeldt for 4-6 tilfælde af skuldersår. Sagen vurderes særligt alvorlig, fordi han også i 2006 havde fået en indskærpelse for skuldersår i besætningen. En sønderjysk svineproducent er blevet trukket knap 20.000 kroner for at brænde nogle papirsække af på sin ejendom. En tredje svineproducent var i gang med at tildele strøelse i stierne, da velfærdskontrollanten dukkede op, men da han endnu ikke var færdig med arbejdet, kom den manglende strøelse i stierne til at koste ham et træk på 90.000 kroner. Dette er blot tre af de eksempler, som vi har modtaget fra medlemmer, der er kommet i klemme i krydsoverensstemmelsessystemet. Danske Svineproducenter mener, at de regninger landmændene er blevet præsenteret for i de tre eksempler er helt ude af proportion med forseelsen. Foreningen mener også, at der må kunne kræves håndfast dokumentation for overtrædelse af reglerne, hvis overtrædelsen kan resultere i så store regninger til landmanden. Derfor har vi nu med advokat Uffe Ballers hjælp valgt at indbringe disse to principielle spørgsmål for retten. Hvad gør vi?

Der er stor forskel på, om reduktionen af EU-støtten bunder i en politianmeldelse eller en indskærpelse. Hvis man er blevet anmeldt til politiet, bør man som udgangspunkt selv gå i retten med sin sag, da en frifindelse eller et tiltalefrafald automatisk fjerner trækket i støtten. Hvis der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved anmeldelsen eller bødestørrelsen, må man bare acceptere og betale ved kasse ét. Bunder reduktionen af EU-støtten derimod i en ind-

skærpelse, er mulighederne sværere at gennemskue. Selvom indskærpelser kan udløse præcis lige så store reduktioner i EU-støtten som anmeldelser, er kravet til dokumentation af lovovertrædelsen meget lavere. Ofte er påstandene i indskærpelserne slet ikke ledsaget af håndfast dokumentation. Danske Svineproducenter har i første omgang valgt kun at beskæftige sig med sager, der omhandler træk i støtten på baggrund af indskærpelser. Det har vi valgt hovedsagligt af to grunde. For det første er det meget sværere at forsvare sig mod træk i EU-støtten som følge af indskærpelser, fordi man ikke umiddelbart kan gå i retten med anklagerne. For det andet bør en indskærpelse, som jo netop er udtryk for en mindre forseelse, der ikke rækker til en egentlig politianmeldelse, ikke kunne udløse så store regninger, som tilfældet er. Hvad skal du gøre?

Advokat Uffe Baller er gået i gang med at lave forarbejdet, men det er afgørende, at vi udstyrer ham med så godt og omfangsrigt et materiale som overhovedet muligt. Derfor vil vi meget gerne høre fra endnu flere medlemmer, som har fået reduceret deres udbetaling af EU-støtte eller er blevet mødt med krav om tilbagebetaling af støtte som følge af krydsoverensstemmelse. Dette gælder især, hvis man er blevet trukket et stort beløb i EU-støtte som følge af småforseelser, eller hvis man er blevet trukket i støtte, uden at der har været håndfast dokumentation for den påståede overtrædelse af reglerne. Aftalen med Uffe Baller er, at foreningen betaler for at få udført det nødvendige forarbejde. Som medlem skal man selv betale det, der er nødvendigt for at få ført netop sin sag. ■

FaKta

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2010

10

Hvor mange landmænd bliver trukket i støtte?

Hvor meget bliver støtten nedsat?

År 2005 2006 2007 2008

År 2005 2006 2007 2008

Antal landmænd 860 (1,2 % af samtlige landmænd) 513 (0,8 % af samtlige landmænd) 937 (1,6 % af samtlige landmænd) 1088 (2,0 % af samtlige landmænd)

Støttereduktion 6,9 mio. kr. (1,0 promille af den samlede støtte) 5,1 mio. kr. (0,7 promille af den samlede støtte) 7,5 mio. kr. (1,0 promille af den samlede støtte) 11,9 mio. kr. (1,6 promille af den samlede støtte)

De landmænd som fik reduceret støtten i 2008 blev i gennemsnit trukket cirka 11.000 kroner, hvilket er en stigning på cirka 38 % i forhold til 2007, hvor gennemsnitsreduktionen var cirka 8.000 kroner.


HVad er de HYPPigste ForseeLser? Der findes 19 krydsoverensstemmelseskrav, som specifikt vedrører svineproduktion (krav nr. 3.27 - 3.45). I 2008 registrerede FødevareErhverv 115 overtrædelser af de specifikke svineproduktionskrav, hvilket svarer til et fald på 14 % i forhold til 2007. Blandt de specifikke krav for svineproduktion er den hyppigste registrering manglende rodemateriale (krav nr. 3.37), hvilket alene tegnede sig for 49 tilfælde i 2008 (64 i 2007). Der findes ikke en særskilt registrering af manglende tilsyn

med dyr og passende behandling af syge dyr for svineproduktion (krav nr. 3.2). Registreringen i denne kategori vedrører alle dyrearter og tegnede sig i 2008 for 137 tilfælde, hvilket svarer til en stigning på knap 150 % i forhold til 2007. Andre højdespringere fra 2007 til 2008 er krav nr. 2.14 (Anvendelse/levering med rester af veterinære lægemidler), som steg fra 25 til 56 registreringer, samt krav nr. 2.24 (Journaler til dyr og fødevarer), som steg fra 74 til 103.

HVad sKer der med deN stØtte, som iKKe UdBetaLes? 75 % af den støtte der ikke udbetales på grund af krydsoverensstemmelse går tilbage til EU. 25 % bliver i Fødevareministeriet.

Komplette klimaløsninger - nu med varmesystemer

Med SKOV som partner er du garanteret optimale forhold i stalden

SKOV leverer klimasystemer og produktionsstyring til hele verden. Vore løsninger er avancerede, brugervenlige og tilpasset den enkelte kunde.

Svineproducenten_184x135_Spiraflex.indd 4

klima for vækst SKOV A/S Hedelund 4 • 7870 Roslev • Glyngøre Tlf. 72 17 55 55 • Fax 72 17 59 59 info@skov.dk • www.skov.dk

11-03-2009 09:19:36

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2010

Varme er en væsentlig del af den totale klimaløsning og sammen med køling og ventilation altafgørende for at kunne skabe et optimalt staldklima, der fremmer høj produktivitet. SKOV er hovedforhandler af Spiraflex varmesystemer, således at svineproducenten nu kun har en leverandør at henvende sig til, når det gælder klimaet i stalden.

11


dC future pÅ SpOr Af Kjeld Johannesen CEO, Danish Crown

Danish Crown er – som navnet siger - en dansk virksomhed. Vi har udgangspunkt i Danmark, og vi har et stolt, vigtigt og udfordrende ejerskab. Men Danish Crown er i dag i lige så høj grad et internationalt selskab med salg i mere end 100 lande verden over. Mærkaterne på vores produkter trykkes på japansk, russisk, engelsk, tysk, svensk, finsk og mange andre sprog – og smagen er tilsvarende varieret, så den passer til forbrugernes ganer verden over. Det er ikke nogen nyhed, men det er vigtigt at understrege, når man vil anskueliggøre virksomhedens styrker – og virksomhedens udfordringer lige nu. For det er i Danmark, vi har de store udfordringer, og det er i produktionen uden for landets grænser vi det seneste år har demonstreret vores evne til at være konkurrencedygtige sammenlignet med virksomhederne omkring os. Det seneste årsregnskab dokumenterede, at vi selv på de hårdest pressede, udenlandske markeder henter rigtig gode resultater, men igennem de seneste år har ekstremt høje produktionsomkostninger i Danmark skabt udfordringer, som kræver en massiv indsats.

foran planen. I forædlingsselskaberne en hel del foran, når det handler om forbedret indtjening og reducerede omkostninger. Nu er det naturligvis kun vores egen indsats, vi måler. Derfor regner vi heller ikke bare rentefaldet i perioden ind som en del af forbedringen, men når man tager rentefaldet med i regnestykket, så har vi et decideret markant forspring, og i sidste ende handler hele DC Future jo om, hvordan vi forbedrer afregningen til ejerne.

Siden 2002 er lønningerne i Danmark steget med 25 pct., og i den samme perioder er de i Tyskland faldet med 5 pct. Hver gang en opgave koster 100 kroner at få udført i Danmark, koster den samme opgave 44 kroner i Tyskland – og 28 kroner i Polen. Og kunderne, der skal vælge mellem produkterne fra de tre lande, er de samme.

Hen over årsskiftet har vi haft vores fokus på den vel nok vanskeligste opgave i DC Future-planen. Reduktionen af lønomkostningerne på 20 pct. – i alt 600 mio. kr. Allerede i sensommeren kunne vi vise, at vi ved at skrue på flere end 100 forskellige parametre havde fundet måder at reducere lønomkostningerne med en fjerdel af det samlede mål på. Det arbejde er fortsat, men vi har ikke lagt skjul på, at en ansvarlig aftale om den kommende overenskomst spiller ind, når det samlede mål skal nås.

DC Future-planen er gennem de seneste ni måneder blevet kaldt både ambitiøs, modig og nødvendig. Den er også blevet kaldt DC Friture af dem, der tilsyneladende ikke forstod situationens alvor. At sætte sig som mål at forbedre konkurrencedygtigheden og indtjeningen med 1,6 mia. kr. på 18 måneder er en af de mest omfattende planer i dansk erhvervsliv i nyere tid, og med baggrund i ønsket om at sende et meget klart budskab til ejerne, meldte vi klart ud om planen fra starten. SVINEPRODUCENTEN 1 • 2010

12

Det har gjort vores indsats direkte målbar og synlig. Og vi har i detaljer afrapporteret kvartalsvist for ejerkredsen. De første ni måneder af perioden er gået – tidsmæssigt er vi halvvejs, og det er tid til at gøre op igen. Den 9. februar aflægger vi detaljeret rapport for repræsentantskabet, og her kan vi slå fast, at vi på langt de fleste af de ni punkter er

Nogle af de ni punkter kan ikke regnes om i øre per kilo, men er sat i værk for at modvirke nedgangen i tilførslen af slagtesvin. Som for eksempel DC Afregning. De fleste af os kan huske debatten omkring de nye afregningsmodeller, og at debatten var både indædt og hård. Heldigvis er det sådan, at nye tiltag nogle gange især møder modstand, fordi de er nye. I hvert fald er tonen i dag ændret, og vi møder overvejende tilfredshed med de muligheder, DC Afregning giver for mange forskellige typer andelshavere.

Det er ingen hemmelighed, at det var vores ambition at få en aftale i stand med medarbejderne om en reduktion af lønomkostningerne, inden de egentlige overenskomstforhandlinger gik i gang. Når den fælles overenskomst skal tegnes, sidder mange forskellige interesser med ved bordet, og når man skal diskutere en forandring af lønsatserne, er der stor forskel på, om udgangspunktet er en slagterimedarbejder med en gennemsnitstimeløn på 190 kr. i timen – eller en medarbejder fra en anden branche med en gennemsnitsløn på 115 kroner i timen. Derfor tog vi debatten med medarbejderne direkte på 36 stuemøder på slagterierne i det sene efterår. Og hvor jeg


ret her blev mødt med forståelse og en klar tilkendegivelse af, at man gerne ville være med til at finde en løsning, der lever op til målene i DC Future, så måtte vi sande, at Fødevareforbundet NNF ikke kunne eller ville indgå en aftale på nuværende tidspunkt.

Nu er forhandlingerne flyttet over til forhandlingsbordet, og overenskomstforhandlingerne er skudt i gang. Men målet er det samme. Så vi lytter til den klare tilkendegivelse fra Fødevareforbundet NNF, som siger, at de også vil være med til at redde de danske arbejdspladser, og i den benhårde forhandling, vi nu går ind i, spiller sammenholdet i branchen en rolle.

Vi har undervejs fremlagt konkrete forslag, som har været til diskussion i de lokale samarbejdsudvalg på slagterierne, og her var der fra flere steder ønsker om at lave en hensigtserklæring om, at man vil nå frem til en løsning, der opfylder målene i DC Future. Vi har også undervejs gjort det meget klart, at alternativet er et tab af danske arbejdspladser.

Handelen med kød er i dag international, og Danish Crown er optimalt placeret på det internationale marked. Men grundstammen er den danske svineproduktion og de danske slagtninger, og de to ting er uløseligt forbundne. DC Future er ikke nogen let opgave, men allerede halvvejs i processen bærer indsatsen frugt. De resultater vi indtil nu har præsteret under DC Future betyder sammen med en forbedret markedssituation, at vores konkurrenceevne er mærkbart styrket. Når jeg ser på vores afregning til ejerne fra oktober til nu, så er den væsentlig bedre, end den man ser i Holland og Frankrig – og den ligger tæt på den tyske. Arbejdet med at opfylde samtlige mål i den ambitiøse plan fortsætter, og det giver grund til at tro på en fortsat positiv udvikling hen over foråret. ■

Vi ved, at andre dele af dansk erhvervsliv følger vores bestræbelser med stor interesse, fordi vi har turdet melde meget klart ud – også om, hvilke mål, der skulle nås. Og vi kan se, at vi har opnået en del ved at være direkte. Eksempelvis fik vi, inden de egentlige overenskomstforhandlinger startede, en klar melding om, at medarbejderne var indstillede på at indgå en aftale om en nullønsregulering 2010-2012 og en lavere startløn for nye medarbejdere Elementer, vi allerede har set som motiver for strejke i andre brancher. Men vi stopper ikke her.

1 1 Besparelser og forbedringer iBesparelser slagteridivisionerne og forbedringer i slagteridivisionerne

Besparelser på DC’s udgifter til organisationerne på Besparelser på DC’s udgifter Axelborg til organisationerne på Axelborg

Forbedret indtjening i forædlingsselskaber Forbedret indtjening og i øvrige fællesvirksomheder forædlingsselskaber og øvrige fællesvirksomheder

7 7 Nyt markedsorienteret afregningskoncept Nyt markedsorienteret afregningskoncept

3 3 Besparelser via fælles administration Besparelser via og fælles funktionsdeling i Danmark administration og funktionsdeling i Danmark

8 8 Nedbringelse af danske lønomkostninger Nedbringelse af danske lønomkostninger

4 4 Reduktion af investeringer og produktionskapacitet i Reduktion af investeringer Danmark og produktionskapacitet i Danmark

9 9 Fjernelse af politiske konkurrencehandicap Fjernelse af politiske konkurrencehandicap

5 5 Etablering af svineslagtekapacitet i Etablering af Tyskland svineslagtekapacitet i Tyskland

10 10 Samlet plan Samlet plan

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2010

6 6

2 2

13


nYeSte SMÅgriSeprOgnOSe Af Henrik Bonde Christiansen og Markus Fiebelkorn

prOgnOSe År 2009/2010

1. kv.

2. kv.

3. kv.

4. kv.

gnS

Puljenotering (SPF region 2/3)

375

375

355

340

361

Beregnet notering ms

315

350

369

346

345

1. kv.

2. kv.

3. kv.

4. kv.

Mid

47

40

40

43

prOgnOSe År 2009/2010 Niedersachsen

47

I forbindelse med februarudgivelsen af Svineproducenten har vi lavet en opdatering af vores prognose med de seneste nye prisforventninger til hvede på Liffe-børsen og med tyske futurepriser på slagtesvin. Fremover vil prognosen kunne findes på Danske Svineproducenters hjemmeside, og den vil blive revurderet ca. samtidig med afregningspri-

sen for slagtesvin ved DC. Der arbejdes pt. ihærdigt på at lægge oplysninger på hjemmesiden, og det forventes at være på plads inden for de næste tre uger. På hjemmesiden vil det yderligere blive muligt at finde historiske tal for noteringer og sammenligninger af disse som vist på side 15.

firMaer SOM er MedleMMer af danSke SvineprOduCenter:

Brøste A/S FarmCare Tlf. +45 45 26 34 12 www.broste.com DriftsleDelse ManageMent

Landbrugscentre Landbrugscentre www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22 www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22 SVINEPRODUCENTEN 1 •• 2010

14

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

SPF-Selskabet 76 96 46 00 www.spf.dk

DM AGRO APS Buen 136 . Stubbæk . DK . 6200 Aabenraa Tlf. +45 7070 1068 . Fax +45 7461 3896 info@dmagro.dk . www.dmagro.dk

Foderløsninger med kvalitetsfoder Tlf. 33 69 87 00 www.dlg.dk

www.egebjerg.com Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf. 59 36 05 05

w w w. g r a a k j a e r. d k Tr o v æ r d i g e k s p e r t i s e – i t o t a l e n t r e p r i s e !


ÅR

Beregnet Spf pulje (reg. 2/3) 1/2 pulje + 1/2 notering -Spf (reg. 2/3) Beregnet notering

Omregnet niedersachsen notering (tidligere Weser-ems notering)

forskel niedersachsen <-> 1/2 pulje + 1/2 beregnet notering

2002

kr 355,33

kr 357,48

kr 356,40

kr 345,67

kr -10,73

2003

kr 306,88

kr 304,10

kr 305,49

kr 307,43

kr 1,94

2004

kr 341,26

kr 324,89

kr 333,08

kr 335,32

kr 2,24

2005

kr 342,73

kr 354,29

kr 348,51

kr 366,71

kr 18,20

2006

kr 368,73

kr 381,71

kr 375,22

kr 391,52

kr 16,29

2007

kr 321,00

kr 288,56

kr 304,78

kr 292,80

kr -11,98

2008

kr 327,00

kr 333,77

kr 330,38

kr 351,08

kr 20,70

2009

kr 333,19

kr 369,09

kr 351,14

kr 375,47

kr 24,34

Sammenligning af noteringer

Bortset fra tillæggene opnåede man med ”Niedersachsen-noteringen” det bedste resultat de sidste 5 år i gennemsnit. Udviklingen i puljenoteringen og Niedersachsen-noteringen er stort set den samme, mens Niedersachsen-noteringen lå lidt højere i gennemsnit. Beregnet notering har mindre udsving end Niedersachsen og puljenotering. Vi forventer, at Niedersachsen og puljenoteringen vil ligge over den beregnede det følgende år . Det er det tyske marked, som styrer disse noteringer, - her kan DC ikke følge med.

klima for vækst

VÆR

tlf. 96 32 68 00 | www.infarm.dk

I MILJ

M

Trehøjevej 10 – 7200 Grindsted Tlf. 72i 10hele 98 00 –Danmark 76 60 21 00  Levering og installation af computere og info@jlbr.dk – www.jlbr.dk

DI

Ø

IT til svineproducenter www.jydenbur.dk · jydenbur@jydenbur.dk

I N FA R

andet IT, samt dataflytning til nye computere Tlf. 76 60 22 22 Mail: it@jlbr.dk

 Fjernstyring af staldcomputere via internettet www.topdanmark.dk/landbrug

nykredit.dk/erhverv

tlf. 70 22 43 33

Landbrug Kundecenter: 4474 7112

 Hjælp ved virusangreb, fjernelse og forebyggelse

og meget andet...

Besøg - både ved akutte problemer og som almindelige servicebesøg

ITTelefon - hverdage kl. 8.00 til 16.00 til svineproducenter

Trehøjevej 10på 76 60 22 22 – 7200 Grindsted i hele og efter kl. 16.00 på 40 91 30 87 Tlf. 72 10 98 00 –Danmark 76 60 21 00 info@jlbr.dk – www.jlbr.dk Mail: it@jlbr.dk

Tlf. 76 60 22 22

www.skiold.com

Tel 99 89 88 87

SVINEPRODUCENTEN 1 •• 2010

 Alt i lommecomputere (PDA) og bærbare computere

15


det mener de andre medlemmer Af Hans Aarestrup

Fire studerende på Dalum Landbrugskole har lavet et markedsanalyseprojekt om ”Finanskrisens indflydelse på dansk landbrug i 2009”. Vi gav dem lov til at sende et spørgeskema til alle jer som modtager ugentlige informationer fra os pr. mail og delte også lidt af vores erfaringer om den slags spørgeskemaer med dem. De har lavet et meget flot stykke arbejde, som blev belønnet med 4 * topkarakter. I det følgende vil uddrag af opgaven blive behandlet, og hvis nogen skulle have lyst at læse det hele, kan den downloades på vores hjemmeside. De har testet en hel del hypoteser, og nogle er mere opsigtsvækkende end andre. Den mest tankevækkende er, at 2/3 har tabt penge på finansielle instrumenter og spekulation. 93 % af de adspurgte har benyttet sig af finansielle værktøjer. Almindelig snusfornuft siger, at der vil være en lille smule flere, der taber penge end der vinder, fordi der også er lidt omkostninger. Dem der har søgt rådgivning i landboforeningen passer til det billede, for der er kun marginalt flere der har sat penge til end der har tjent penge. De kunne altså i princippet lige så godt have slået plat og krone som at betjene sig af rådgivning. De to grupper det gik værst for var dem som søgte rådgivning i deres bank eller læste aviser og fulgte deres intuition. I de to grupper tabte 2/3 penge på deres spekulation, så der er alligevel noget der taler for, at man skal søge uafhængig bistand, hvis man mener, der ikke er risiko nok i Euro F1 lån.

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2010

16

89 %

af de adspurgte ser den lave rente som en overlevelsesfaktor i den nuværende krise.

85 %

vil i fremtiden fokusere på svineproduktionen. Kun 7 % vil fokusere på finansielle værktøjer.

89 %

mener, de har opbakning fra banken.

83 %

mener, de har opbakning fra deres realkreditinstitut.

80 %

har svaret, at de blev svækket af de høje kornpriser, før finanskrisen indtraf.

70 %

mener, det er blevet lettere at finde kvalificeret arbejdskraft som følge af den stigende arbejdsløshed.

23 %

mener, at deres lønomkostning er faldet som følge af finanskrisen.

76 %

af de adspurgte kan på nuværende tidspunkt ikke forrente den jordværdi som jorden er sat til i regnskabet.

Den primære årsag til det er for de flestes vedkommende ikke for høje priser på indsatsfaktorer, men at ”jordlejen” er for høj. Gruppen har også spurgt, hvem der har bidraget mindst positivt til de adspurgtes udvikling i 2009. 49 % peger på andelsslagterierne, mens konsulenter, grovvareselskaber, banker og kreditforeninger deles nogenlunde ligeligt om resten af stemmerne. Halvdelen af de adspurgte ville gerne udvide deres svineproduktion, hvis de kunne skaffe kapital i det nuværende marked. Mere end halvdelen er heller ikke tilfredse med hverken rentemarginal eller bidragssats, og som en af de interviewede svineproducenter udtrykte, er der ikke noget at gøre ved det nu, men det vil nok blive husket, når det igen bliver bedre tider. Gruppen fik bekræftet de fleste af deres hypoteser. Kun på ét punkt lå de helt galt. De forventede, at svineproducenternes afrapportering og dokumentationsniveau er femdoblet, siden finanskrisen indtraf. 2/3 har svaret, at der ikke er ændringer på det punkt i forhold til før krisen. 28 % har fordoblet intensiteten, og 5 % har femdoblet deres kommunikation med banken. 10 % af de adspurgte er ikke medlemmer af et andelsslagteri. 2/3 af resten er utilfredse med deres indflydelse og 1/3 er tilfreds med indflydelsen. Adspurgt: Mener du, at Danish Crowns/Ticans dårlige afregning primært skyldes: Dårlig ledelse/salgs- og omkostningsstyring eller dårlige rammevilkår. 73 % mener: Dårlig ledelse / salgs- og omkostningsstyring. 27 % mener, at den dårlige afregning skyldes rammevilkår. Resultatet må give lidt at tænke over i diverse bestyrelseslokaler. Jeg vil glæde mig over, at så mange har mod på at udvide, og at forholdet til bankerne ikke er helt så dårligt, som man kunne frygte. ■


19.7 59 Nej de høje kornpriser i 2007 svækket dig økonomisk inden finanskrisen indtraf? Procent Har Svar Svar i alt:

300

Ja

80.3

241

Nej

19.7

59

i alt: 300 Procent Svar Ser de du høje den lave rente, isom ensvækket overlevelsesfaktor i finanskrisen? Har kornpriser 2007 dig økonomisk inden finanskrisen indtraf?Svar Procent Svar Ja Ja

Ser Nej du den lave rente, som en overlevelsesfaktor i finanskrisen? Nej Ja Nej du den lave rente, som en overlevelsesfaktor i finanskrisen? Ser

Ja

Hvilke områder i din bedrift vil du primært fokusere på i 2010? Nej

Ser du den lave rente, som en overlevelsesfaktor i finanskrisen? Svineproduktionen Hvilke områder i din bedrift vil du primært fokusere på i 2010? Markbrug Ja Pasningsaftaler/maskinNej Svineproduktionen stationsarbejde

Hvilke områder i din bedrift vil du primært fokusere på i 2010? Markbrug Fokus på finansielle værktøjer f.eks. swap Pasningsaftaler/maskin-

88.1 80.3

267 241

Procent 11.9 19.7

Svar 36 59

Svar i alt: Svar i alt: 88.1

303 300 267

11.9 Procent

36 Svar

Svar i alt:

303

88.1

267

Procent 11.9

Svar 36

Svar i alt: 303 Procent Svar 86.9 265 Procent 6.6 88.1

Svar 20 267

1.3 11.9 86.9

4 36 265

Svar i alt: Svar 303 6.6 20 Procent 5.2 16

stationsarbejde Svineproduktionen

1.3 86.9 Svar i alt:

4 265 305

Fokus på finansielle Markbrug

6.6 5.2

20 16

værktøjer f.eks. swap Pasningsaftaler/maskinHvilke områder i din

bedrift vil du primært fokusere på i 2010?

stationsarbejde Fokus på Mener dufinansielle din bank udviser tillid til dig og din bedrift? Svineproduktionen værktøjer f.eks. swap Markbrug

Ja Pasningsaftaler/maskin-

Mener du din bank udviser tillid til dig og din bedrift? stationsarbejde Nej

Fokus på finansielle værktøjer f.eks. swap Ja

Mener du dit realkreditinstitut udviser tillid til dig og din bedrift? Mener du dit udviser til bedrift? dig og din bedrift? din realkreditinstitut bank udviser tillid til dig tillid og din Nej Ja Ja Ja Nej Nej Nej

Mener du din bank udviser tillid til dig og din bedrift?

Procent Svar 1.3 4 Svar i alt: 305 86.9 265 5.2 16 Procent Svar 6.6 20 Svar i alt: 305 89.8 273 1.3 4 Procent Svar 10.2 31 Svar5.2 i alt: 304 16 89.8 273 Procent Svar Svar i alt: Svar 305 Procent Svar 10.2 31 Procent Svar i alt: 85.0 85.0 89.8

304 256 256 273

15.0 45 15.0 45 10.2 31 Svar i alt: 301 Svar ii alt: alt: 304 301 Svar Procent Svar

Kan markbruget på nuværende tidspunkt forrente den jordværdi, den er sat til i dit regnskab? Kan markbruget på nuværende tidspunkt forrente den jordværdi, den er sat til i dit regnskab? Ja

Ja Ja Nej Nej

Svar i alt: 24.1 24.1

273 Svar Svar 31

304 73 73

75.9 75.9

230 230

Svar i alt: Svar i alt:

303 303

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2010

Nej

89.8 Procent Procent 10.2

17


Brørup Af Søren Schovsbo

Mens antallet af slagtninger på danske slagterier generelt rasler ned, forbereder Slagteriet Brørup en produktionsudvidelse, som potentielt vil kunne bringe slagteriet op i samme vægtklasse som Tican. Om det vil lykkedes slagteridirektør Gert Kjeldsen at tegne kontrakter på levering af yderligere 11.000 svin om ugen og dermed nå op på 30.000 ugentlige slagtninger, er endnu uvist, men at budskabet bliver nærlæst af konkurrenterne, er der næppe tvivl om. Slagteriet Brørup er ikke mindst i kraft af den tyske slagterigigant Tönnies Fleisch’ overtagelse i 2005 blevet en opsigtsvækkende aktør på det danske marked, og hvis det står til slagteridirektøren, vil vi høre endnu mere til virksomheden de kommende år. Både på grund af det voldsomme vokseværk hvad angår antallet af

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2010

18

Produktionsapparatet er parat og gearet til at modtage 30.000 svin om ugen, fastslår slagteridirektør Gert Kjeldsen fra Slagteriet Brørup. Nu mangler han blot myndighedernes godkendelse til at forøge antallet af slagtninger.


bider fra sig slagtninger, men også fordi slagteriet i kraft af sin størrelse og sine indbetalinger vil kræve mere medbestemmelse i Svineafgiftsfonden og et højere udbytte af de projekter, som fonden finansierer. - Når vi betaler til fonden, vil vi også have glæde af den, siger Gert Kjeldsen og tilføjer, at 5-10 procent af Svineafgiftsfondens indtægter kommer fra de private slagterier. Mønsterbryder

Populær partner

Da Tönnies Fleisch overtog Slagteriet Brørup i 2005 slagtede det 4.000 svin om ugen. I efteråret 2007 forøgede slagteriet antallet af slagtninger til 13.000, og landmændene stod nærmest i kø for at levere dyr til slagteriet. I to trin forøgede slagteriet igen i 2009 sine ugentlige slagtninger til hhv. 16.000 i maj og 19.000 i september, og der står stadig svineproducenter på venteliste for at komme til at levere grise til Gert Kjeldsen. I alt har Slagteriet Brørup 110 leverandører og beskæftiger 235 ansatte. Men hvad er det, det sydjyske slagteri tilbyder sine leverandører for at få dem til at stå i kø for at levere? I forhold til at være andelshaver er en af de største forskelle, at man tegner kontrakt på at levere en bestemt mængde svin om året, - altså er der intet krav om, at man skal levere hele ens produktion. Notering og efterbetaling er lig Danish Crowns plus 10 øre pr kg. Der henlægges ikke til personlige konti, og der tillades 10 procent overvægt uden fradrag. Om det er nok til at sikre slagteriet kontrakter på endnu 11.000 svin om ugen er som sagt endnu uvist, men hidtil har slagteriet vist sig som en populær samarbejdspartner. Slagteridirektøren mangler kun myndighedernes godkendelse for at gå i gang. Produktionsapparatet er parat og gearet til at kunne modtage 30.000 svin om ugen. Det afgørende spørgsmål er, om nye leverandører også denne gang vil stå parat i så stort et antal. Svaret får vi formentlig i løbet af 2010. ■

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2010

Hvis det lykkes Slagteriet Brørup at gennemføre sine udvidelsesplaner, vil selskabets udvikling stå i skærende kontrast til den generelle udvikling i den danske slagteribranche. Den seneste svinetælling, som i skrivende stund stammer fra oktober 2009, viste et fald i antallet af slagtesvin på 9 procent i forhold til samme tidspunkt året før, og vores altdominerende slagteri herhjemme, Danish Crown, slås hårdt for at holde på andelshaverne. Den umiddelbare forklaring på det faldende antal slagtninger er, at de danske slagterier over en længere periode har haltet efter de tyske konkurrenter på afregningsprisen. Som reaktion på de danske slagteriers vigende konkurrencekraft er den danske slagtesvineproduktion faldet. Til gengæld er produktionen af smågrise ifølge førnævnte svinetælling steget med 3 procent, hvoraf mange eksporteres levende til Tyskland. Direktør Gert Kjeldsen bekræfter, at en lønomkostning på kr. 1,60 pr kg. i Danmark kontra en tilsvarende tysk lønomkostning på kr. 0,80 pr kg selvfølgelig kan mærkes, men at det ikke er hele forklaringen på det danske efterslæb. - De tyske slagterier er i fortsat ekspansion. I runde tal er antallet af slagtninger steget fra 45 til 55 millioner slagtninger fra 2006 til 2008, hvilket alt andet lige gør det lettere at barbere ens enhedsomkostninger ned. I samme periode er vi i Danmark kommet ind i en ond spiral med et faldende antal slagtninger, siger Gert Kjeldsen. Han øjner dog lys for enden af tunnelen, hvis man formår at udnytte de fordele, der kan være ved at skulle afsætte faldende mængder kød. - Jo færre mængder kød du skal afsætte, jo lettere bliver det at afsætte kødet på højværdimarkeder, siger slagteridirektøren, som også ser forventningerne til råvaremangel

i fremtiden som positivt for de danske slagtesvineproducenter. For slagterierne er det altafgørende, at man formår at holde fokus på indtjeningen og presser sine enhedsomkostninger mest muligt. - Vi øger ikke vores forædling, med mindre vi kan tjene penge på det, og vi har den unikke mulighed at starte med nul forædling, siger Gert Kjeldsen og fraråder eksempelvis udbening af skinker og forender i Danmark med mindre de skal sælges i Danmark. - Det kan simpelthen ikke betale sig, siger han.

19


Nu skal det være X

- om sagsbehandlingen i Miljøklagenævnet Af Søren Schovsbo

Et sted inde i Miljøklagenævnet ligger Henrik Larsens godkendelse af produktionsudvidelsen på Krigsagergaard. Her har den ligget siden juli 2009, og ingen kan svare på, hvor længe Henrik Larsen skal vente endnu, inden han kan sætte gang i byggeriet. Det eneste han kan få oplyst er, at nævnet ikke er gået i gang med at realitetsbehandle sagen endnu. Svineproducenten ser denne gang nærmere på, hvad der sker, når en sag bliver anket til Miljøklagenævnet. Fuld prøvelsesret

Uanset indholdet i en klage går Miljøklagenævnet grundigt til værks, når det behandler en klage fra en klageberettiget person eller organisation. Årsagen er, at nævnet i modsætning til eksempelvis domstolene og Naturklagenævnet har det, der i jurasprog hedder fuld prøvelsesret. Det betyder i praksis, at nævnet ikke bare må, men også i vid udstrækning har pligt til at kontrollere, at der er taget stilling til alle væsentlige spørgsmål i sagen. En simpel klage over eksempelvis kørsel med tunge køretøjer eller støj fra ventilationsanlæg vil altså – hvis klageren er klageberettiget – automatisk udløse fornyet vurdering af, om der er taget nødvendigt hensyn til omkringliggende naturtyper, dyreliv, jordbundsforhold og anvendelse af BAT-teknologi. Det forklarer ankechef i Miljøklagenævnet Ulrich Stigaard Jensen og opremser de mange forhold, som nævnet pr. automatik kontrollerer – se Miljøklagenævnets tjekliste side 21. Listen er lang. Det ser næsten ud som om, nævnet har tænkt sig at gå hele kommunens sagsbehandling efter i sømmene, og man kan ikke lade være med at spørge sig selv, om nævnet virkelig har pligt til at gå så grundigt til værks, eller om det er en ret, de påkalder sig? - De ting vi tjekker her er en pligt. Lad os tage eksemplet, at en landmand indsender en ansøgning, hvor foder-

normen er urealistisk. Dyrene ville simpelthen ikke kunne overleve, hvis man fodrede efter den. En nabo klager så over, at bygningerne er for grimme. Hvis vi kun tog stilling til bygningernes udseende og godkendte ansøgningen på den baggrund, ville vi have blåstemplet en godkendelse, som er i strid med loven. Derfor er det en pligt, siger Ulrich Stigaard og tilføjer: - Det svarer lidt til, at en mand kører ind til sin mekaniker og klager over, at han ikke kan se ud af forruden i bilen. Mekanikerne ordner det og lader manden køre videre, selvom bilen ikke kan bremse og i øvrigt ikke har hjul på. Ankechefen har dog fuld forståelse for, at landmændene er meget optagede af, hvad der bliver klaget over, og understreger, at nævnet ikke ønsker at genere unødigt. - Vi går ikke til ydergrænsen af, hvad vores prøvelsesret er, men vi er nødt til at stå inde for, at de allermest fundamentale krav er opfyldt, siger han med henvisning til tjeklisten. Ubehageligt lang tid

Henrik Larsens sag har ligget i stakken i over et halvt år. Hvor længe skal den ligge her? - Udgangspunktet er, at vi tager den ældste sag først. Når det er sagt, arbejder vi ad flere spor. Nogle sager kan afgøres hurtigt, for eksempel hvis klageren ikke er klageberettiget. Andre sager kan umiddelbart sendes tilbage til kommunen, for eksempel hvis der ikke er redegjort ordentligt for anvendelsen af BAT. På den måde forsøger vi at tilrettelægge produktionen optimalt, siger Ulrich Stigaard Jensen. Henrik Larsens sag hører tilsyneladende ikke til de sager, som kan afgøres hurtigt. Den ligger nu i kø og venter på, at det bliver dens tur til at blive behandlet. Ingen ved, hvor længe den kan ligge der, men fra sagsbehandleren tager fat i den, kan man risikere, at der går endnu et halvt år. - I en del sager har man ikke været tilstrækkelig

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2010

Kort om Krigsagergård Nuværende produktion: 388 søer med 30-kgs produktion.

op til 70-80 timer lang, og at ferier ikke kan strække sig

Planlagt udvidelse: 1300 søer med 7-kgs produktion.

over mere end højest fire dage, da Henrik ikke kan undværes i længere perioder.

Henrik Larsen overtog Krigsagergård for fem år siden og 20

driver i dag bedriften sammen med en enkelt medhjælper.

Visionen for Krigsagergård er at udvide produktionen og

Det betyder, at en almindelig arbejdsuge ofte bliver helt

dermed sikre en bedre fordeling mellem arbejde og fritid.


opmærksom på BAT-krav. Så er beskeden: Værsgo – om igen. Andre sager kan være langt mere komplicerede og tage længere tid. Nogle af sagerne skal i nævnet, og så skal nævnsmedlemmerne også have tid til at kigge sagen igennem. Derfor er det svært at sige noget generelt om sagsbehandlingstiden. Det kan tage op til et halvt år at træffe en afgørelse, fra vi tager sagen frem. Jeg forstår godt, at det er ubehageligt lang tid i det perspektiv, at landmanden startede for måske 2-3 år siden, siger Ulrich Stigaard Jensen. Professor i forvaltningsret ved Copenhagen Business School (CBS), Claus Haagen Jensen, er ikke imponeret over myndighedernes sagsbehandlingstid. Hverken i Gribskov Kommune eller i Miljøklagenævnet. - Reglen er, at sagsbehandlingstiden er så lang tid som nødvendigt. Det er muligt, at Gribskov Kommune på grund af mange sager har haft afsindigt travlt, men jeg synes, det virker som om, de har brugt meget lang tid. Også sagsbehandlingstiden i Miljøklagenævnet nærmer sig noget, som ikke ser godt ud. Begge steder ser sagsbehandlingstiden problematisk ud, siger han. Der er kun en mulighed for at klage over sagsbehandlingstiden i Miljøklagenævnet. Det er at indbringe sagen for ombudsmanden. Henrik Larsens sag blev allerede indbragt for ombudsmanden, mens Gribskov Kommune behandlede sagen. Vi vil nu undersøge mulighederne for at opdatere den tidligere klage. Sideløbende med sagsbehandlingen i Miljøklagenævnet har Henrik Larsen nu modtaget en regning for Gribskov Kommunes sagsbehandling på 32.000 kroner. Penge, som kan vise sig at være spildt, hvis han ikke også får medhold i nævnet. - Jeg er simpelthen så skuffet over, at det skal køre sådan, siger Henrik Larsen i en kommentar til myndighedernes håndtering af sagen. ■

miLJØKLageNÆVNet Miljøklagenævnet har fuld prøvelsesret, men hvad betyder det? •

Fuld prøvelsesret står i modsætning til begrænset prøvelsesret.

Den bruges typisk der, hvor klagemyndigheden kan prøve alt.

Eksempelvis har instanser som Naturklagenævnet og domstolene kun begrænset prøvelsesret, idet de kun kan tage stilling til retsspørgsmålet – om noget er lovligt eller ulovligt.

Miljøklagenævnet har fuld prøvelsesret, hvilket betyder at nævnet både kan tage stilling til rets- og skønsspørgsmål.

På spørgsmålet om, hvorvidt Miljøklagenævnet kan behandle spørgsmål, som der ikke er klaget over, er svaret som udgangspunkt ja. Nævnet kan dog alene tage stilling til den ansøgte udvidelse, og altså ikke eventuelle eksisterende anlæg, som allerede er godkendt. Kun spørgsmål om selve den ansøgte udvidelse kan nævnet behandle.

Kilde: professor Claus Haagen Jensen, CBS.

miLJØKLageNÆVNets tJeKListe afstandskrav • Er afstandskravet opfyldt i forhold til naboer, byzone, offentlig vej osv.? • Er afstandskravet opfyldt i forhold til naturtyper? • Er afstandskravet opfyldt i forhold til at forøge mængden af ammoniak til bestemte naturtyper? Bat • Lever anlægget op til krav om anvendelse af BAT? Dette er et fundamentalt krav i loven.

lugt • Er loven overholdt både i forhold til afstand og lugtenheder?

generelle beskyttelseshensyn • Hvor meget fosfor, nitrat, ammoniak og lugt udleder produktionen? Det skulle egentlig ikke være muligt at komme igennem med en ansøgning, uden at leve op til disse krav. Når det alligevel skal tjekkes, er det fordi, man kan komme til at skrue på nogle knapper, så man umiddelbart lever op til kravene i loven, men alligevel ikke kan efterleve dem i virkeligheden, fordi det er umuligt. For eksempel kan man skrue så meget på fodernormen, at svinene vil dø af underernæring, hvis man fodrede efter den.

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2010

Hensyn til naturtyper • Er der taget tilstrækkeligt hensyn til §3-områder? • Er der taget tilstrækkeligt hensyn til internationale naturbeskyttelsesområder? • Er der taget tilstrækkeligt hensyn til beskyttede arter?

landskabelige hensyn • Gør sig særligt gældende, hvis man planlægger at bygge i åbent land. Udgangspunktet er, at man skal bygge, hvor man bor. Ellers skal man have særligt gode argumenter for placeringen.

21


Ansættelseskontrakter Af advokat Pia Tokkesdal, advokatfirmaet hansen|sønderby & co

Ansættelseskontrakter – og i særdeleshed fejl og mangler ved kontrakterne – giver anledning til uforholdsmæssigt mange juridiske slagsmål og retssager. Vi oplever mange sager, som kunne være undgået, hvis ansættelseskontrakterne var blevet prioriteret en anelse højere. Lovgivningen blev vedtaget i Danmark på baggrund af et EU-direktiv. Loven trådte i kraft den 1. juli 1993. Loven giver anledning til mange tvister. Dette både omkring indholdet i kontrakterne samt om godtgørelsernes størrelse. For at undgå unødvendige uoverensstemmelser anbefales det, at ansættelseskontrakterne udarbejdes med stor omhu. Hvis der er tvivl om, hvad der skal stå i kontrakten, er det erfaringsmæssigt meget billigere at kontakte sin organisation eller advokat med henblik på afklaring af spørgsmålene. Ansættelseskontrakten skal udarbejdes indenfor 1 måned efter, at ansættelsesforholdet er påbegyndt. Alle lønmodtagere, som er ansat mere end 1 måned med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på minimum 8 timer, har krav på en ansættelseskontrakt. Oplysningspligten indtræder når modtageren inden for de sidste 4 uger i gennemsnit har arbejdet mere end 8 timer ugentligt. Hvis der er tale om en medarbejder som er ansat før 1. juli 1993, har medarbejderen krav på at få et ansættelsesbevis inden for 2 måneder efter, at medarbejderen har spurgt efter en kontrakt. Der foreligger i visse overenskomster tilsvarende bestemmelser. I disse tilfælde tages udgangspunkt i overenskomstens bestemmelser. Ved ændringer skal gives besked hurtigst muligt og senest 1 måned efter, at ændringen er trådt i kraft. Følgende oplysninger skal gives:

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2010

22

• • • • • • •

arbejdsgivers og lønmodtagers navn og adresse arbejdsstedets beliggenhed eller oplysning om, at beskæftigelsen sker flere steder, herunder oplysning om hovedarbejdssted arbejdsbeskrivelse eller angivelse af stilling/titel arbejdsforholdets begyndelsestidspunkt ansættelsesforholdets forventede varighed, hvis der er tale om midlertidig ansættelse lønmodtagerens rettigheder feriemæssigt opsigelsesvarsler

• • •

løn ved ansættelsesforholdets begyndelse samt udbetalingstermin normal daglig eller ugentlig arbejdstid oplysninger om eventuelle kollektive overenskomster, som arbejdsgiver har indgået eller tiltrådt • alle øvrige væsentlige vilkår. Alle ovenstående oplysninger skal indskrives i kontrakten. Oplysningerne kan gives i form af et ansættelsesbevis, et ansættelsesbrev eller en ansættelseskontrakt. Da det er arbejdsgivers ansvar, at medarbejderen har tiltrådt ansættelsesforholdene, anbefales det at få medarbejderens underskrift på kontrakten. I forhold til indholdet i kontrakten er det alle ”væsentlige” forhold, der skal anføres. Dette kan være alt fra arbejdstøj, pensionsvilkår, arbejdstider, mobiltelefonudlevering og lignende. Spørgsmål om godtgørelsens størrelse har givet anledning til mange retssager. Nærmere afgørelse af spørgsmålet ventes fra Højesteret i løbet af efteråret i år. Hvis der er tale om mangler som ikke har en direkte og konkret betydning for ansættelsesforholdet, ses godtgørelsen for mangelfuld ansættelsesbevis at ligge på ca. 5.000,00 kr. Den maksimale godtgørelse svarer til 20 ugers løn. Dette er dog kun ved ”skærpede omstændigheder”. I en afgørelse fra 2009 pålagdes arbejdsgiver at betale næsten kr. 100.000,00, idet det ikke var angivet i kontrakten, at medarbejderen var funktionær. Godtgørelsen svarede til 15 ugers løn. Både for at undgå unødvendige sager og uoverensstemmelser, og for i øvrigt at have klarhed om, hvilke forhold man har aftalt med sine ansatte, er det hensigtsmæssigt og tidsbesparende at være opmærksom og omhyggelig ved udarbejdelse af ansættelseskontrakter. Omkostningerne ved at få gennemgået og optimeret sine ansættelseskontrakter er yderst begrænsede i forhold til, hvad det koster, hvis man løber ind i uheldige sager om ansættelsesbeviser. Det anbefales således, at man kontakter sin organisation eller en advokat. Omkostningerne herved er minimale i forhold til godtgørelsernes størrelse og tiden det tager, hvis der er uklarhed eller mangler ved kontrakter. ■


Gode råd til kontrakten På Danske Svineproducenters hjemmeside kan du downloade hele advokat Pia Tokkesdals udkast til kontrakt. Vi har her fremhævet nogle af de punkter, som kan give problemer, hvis kontrakten ikke er ordentligt på plads.

Arbejdstid Ugentlig arbejdstid udgør xxx timer. Den daglige arbejdstid ligger fra kl. (angiv tidspunkterne) -----------------------------------------------Følgende pauser er en del af arbejdsdagen (angiv tidspunkterne)---------------------------------------Angiv om pauserne er betalt. I ugentlig arbejdstid indgår endvidere weekend-arbejde samt arbejde på søgnehelligdage i følgende omfang: lørdage og søndage arbejdes ----------------------------------------------------------------------søgnehelligdage arbejdes --------------------------------------------------------------------------Det ugentlige antal arbejdstimer skal anføres. Arbejdstiden incl. overarbejde må ikke overstige 48 timer i løbet af den sidste 4-måneders periode. Medarbejdere under 18 år må ikke have mere end 40 timer om ugen incl. overarbejde. Endvidere skal medarbejdere under 18 år have to sammenhængende fridøgn indenfor en 7 dages periode, ligesom der skal være en hvileperiode på mindst 12 timer i døgnet, jfr. herved arbejdsmiljølovens regler om arbejdstider.

Løn Månedsløn, inkluderet søgnehelligdagsbetaling, udgør kr. (angiv beløb) -------------------------------Overarbejde honoreres ikke særskilt eller Overarbejde betales med kr. xxx pr. time eller Overarbejde afspadseres i forholdet 1/1 / i forholdet 1/2, eller hvad man i øvrigt måtte aftale under hensyn til lønnen. Ved aftale om betaling for overarbejde: For at skabe en fornuftig og kontrolleret arbejdstilrettelæggelse afleverer medarbejder ved hver månedsafslutning en oversigt over overarbejdstimer til arbejdsgiver. Arbejdsgiver underskriver denne overarbejdsseddel, og beløbet udbetales ved næste måneds lønudbetaling. Alternativt afspadseres efter nærmere skriftlig aftale.

Opsigelsesvarsel Lønmodtagers opsigelsesvarsel er (angiv varsel) ---------------------------------------------------------------

Det aftales hyppigt, at opsigelsesvarslet er 1 måned fra begge parters side. Hvis der sker ansættelse af en medarbejder med tjenestebolig indføjes, at aftalen af begge parter kan opsiges med 3 måneders varsel til fratrædelse ved udgangen af en måned.

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2010

Arbejdsgivers opsigelsesvarsel (angiv varsel) ------------------------------------------------------------------------

23


Nyt fra Videncenter for Svinep Af Nicolaj Nørgaard og Martin Andersson

Topprioriterede politiske områder

På det sidste møde i Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion (sektorbestyrelsen for svin i den nye fællesorganisation) blev de vigtigste politiske indsatsområder diskuteret. Der var enighed om, at der skal gøres en maksimal politisk indsats for at lette det regelbestemte omkostningspres på landbruget i Danmark. F.eks har de tyske svineproducenter en fordel på mindst 30 kr. pr. svin i kraft af lempeligere erhvervsvilkår.

DANMAP 2008 12.00 11.55 11.00 10.55 10.00

Af de svinespecifikke problemstillinger er følgende topprioriterede: 1. Mulighed for fyldte stalde med eksisterende miljø godkendelse 2. Nye og forenklede principper for fremtidige miljø godkendelser (kun afstandskrav for lugt og emissionsloft for ammoniak) 3. Undgå lovgivning vedr. løsgående søer i farestald og løbeafdeling 4. Undgå lovgivning vedr. ophør med kastration 5. Undgå lovgivning mod vandmedicinering Som det ses af listen er det ikke bare en kamp for at få ændret de eksisterende regler, men der skal i høj grad også bruges energi på at undgå ny lovgivning på trods af den pressede situation, der er i svinesektoren.

3.5 3.0 2.5 2.0 1.5 1.0 0.5 0.0

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2010

24

2005 2006

2007 2008

Fig. 1. Udvikling i antibiotikaforbruget til svin målt i doser pr. 25 kg gris.

Antibiotikaanvendelsen i svinesektoren – kurven skal knækkes!

Med jævne mellemrum tages antibiotikaanvendelsen op i medierne. Typisk i forbindelse med de årlige opgørelser fra VETSTAT. Hvis ikke anvendelse af vandmedicinering skal komme under pres, er det afgørende, at vi ikke ser en fortsat stigning i forbruget, også selvom vi ligger utroligt lavt i forhold til andre lande. Figur 1 viser udviklingen i antibiotikaforbruget til svin i Danmark siden 2001, målt i daglige doser. Forbruget er fra 2001 til 2008 steget med ca. 20 % pr. kg gris. Hele stigningen kan forklares ved en stigning i forbruget af tetracykliner, pleuromutiliner og simple penicilliner. Alle tre er produkter, som opfattes som mindre problematiske med hensyn til udvikling af resistens, der har human betydning, og som derfor er prioriterede produkter i Fødevarestyrelsens behandlingsvejledning. Figur 2 viser udviklingen i antibiotika-forbruget i pr kg produceret kød i Holland fra 1999 til 2007. I den periode

2001 2002 2003 2004

Macrolides

Tetracyclines

Pleuromutilins b

Lincosamides d

Pencillins, b-lact. sen c

Penicillins, other

Cephalosporins

Aminoglycosides

Sulfonam. /trimeth

Penicillin/streptomycin

Total

0.3 0.25 0.2 0.15 0.1 0.05 0

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

Fig. 2. Udvikling i antibiotikaforbruget pr. kg kød i Holland fra 1999-2007.


produktion Det er hård kost og skader både vores image og måske også danskernes lyst til at spise svine0,3 kød. Vi forsøger naturligvis med al 0,25 magt at imødegå den slags urime0,2 lige historier ved at argumentere sagligt over for politikere og jour0,15 nalister og få det hele sat ind i de rette proportioner. 0,1 Men det er en svær opgave, så 0,05 længe antibiotikaforbruget stiger. I samarbejde med 0 Fødevarestyrelsen og Den Danske Dyrlægeforening vil vi i fællesskab sætte yderligere fokus på, at syge grise behandles med antibiotika Fig. 2. Antibiotikaforbrug pr. kg kød i en række europæiske lande, samt USA. på en optimal måde, og en række af vores faglige projekter går ud på er antibiotikaforbruget pr. kg kød fordoblet i Holland. For at forbedre sundheden og dermed muligheden for at reduHolland er det ikke muligt at beregne udviklingen på artscere antibiotikaforbruget yderligere. niveau. Men hovedansvaret og indsatsen ligger stadig i besætningerne, og det er vigtigt, at alle dyrlæger og svineproducenter Medicinforbruget i dansk landbrug er i international sam’holder stien ren’. Der skal kun bruges den mængde antibimenhæng lavt. Korrigeret for kødproduktionens størrelse otika, der er nødvendig på baggrund af faktisk konstaterede udgør det danske forbrug pr. kg produceret kød kun en sygdomsproblemer, hverken mere eller mindre. femtedel af forbruget i lande som Holland og Frankrig. Medicin er ikke et produktionsmiddel eller en ’sundAf større betydning er det imidlertid, at forbruget af hedsforsikring’, og medicineringsrutinerne skal genvurderes kritiske antibiotika, fluoroquinoler og cephalosporiner er med jævne mellemrum. Har man et vedvarende og højt meget lavere i Danmark. forbrug, bør man se på mulighederne for forebyggende Fluoroquinoloner bruges stort set ikke i dansk svineproindsats med vaccinationer, fodersammensætning, staldindduktion, og cephalosporiner anvendes kun meget begrænretning, sektionering, sanering osv. Udnyttes dyrlægens og set. Danmark har af de undersøgte lande det klart laveste svinekonsulentens kompetencer i fællesskab, kan der ofte forbrug af disse kritiske antibiotikatyper. findes gode løsninger, der kan ændre medicineringsrutiAntibiotikaresistens hos salmonellabakterier fra humane nerne. rejserelaterede tilfælde udviser dobbelt så ofte resistens over Elastikbehandling mod navlebrok er lovende, men for udvalgte antibiotika sammenlignet med indenlandsk ikke lovlig endnu erhvervede tilfælde. Porcus Svinefagdyrlæger & Agronomer har sammen med Antibiotikaresistens hos salmonellabakterier fra udenVidencenter for Svineproduktion lavet en større undersølandsk svinekød er tre gange så ofte resistente over for gelse, hvor grise med navlebrok fik skubbet den lille del af udvalgte antibiotika, sammenlignet med salmonellabaktetyndtarmen, der lå i brokken, ind i bughulen igen. Derved rier fra dansk svinekød. er brokposen tom for indhold, og en lille hudpose er tilAlligevel ser vi overskrifter og udmeldinger som: bage. ’ Grib ind mod forbruget af svinemedicin’ Denne tomme hudpose blev påsat et lille gummibånd af ’ Svin hos de store producenter bliver proppet med medicin’ 0,35

Gram antibiotika pr. kg produceret kød

USA

Holland

Frankrig

Tjekkiet

UK

Tyskland

Danmark

Schweiz

Finland

Sverige

Norge

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2010

25


en svinedyrlæge og samtidigt fik grisen en dosis smertestillende medicin, men intet antibiotikum. Få dage efter denne behandling begynder den tomme hudpose at ”visne” og falder helt ukompliceret af efter få uger og bliver efterfølgende tilintetgjort. Brokken forsvinder og erstattes af et lille sår som langsomt heler op. Indgrebet påvirker ikke grisens almene tilstand. Ud af de 192 grise havde 63 grise en brok, der var egnet til denne behandling. Halvdelen af disse grise blev behandlet, og den anden halvdel tjente som sammenligningsgrundlag (kontrolgruppe). Blandt grise i kontrolgruppen (navlebrok uden behandling) var der næsten 5 gange så stor risiko for at dø eller blive aflivet inden slagtning. Metoden endnu ikke er godkendt af myndighederne til brug i praksis. På baggrund af forsøgsresultatet rettes der nu henvendelse til Fødevarestyrelsen og Det Veterinære Sundhedsråd med henblik på at få godkendt metoden. Ændring af Husdyrloven

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2010

26

Ifølge Grøn Vækst-aftalen skal husdyrgodkendelsesloven revideres, hvilket sker i to step. Første step er allerede i proces og indeholder bl.a. en væsentlig skærpelse af ammoniakkravet i forhold til kvælstoffølsomme naturtyper samt mulighed for anmeldeordninger. Det udsendte lovforslag indeholder en række elementer, der kan få meget vidtrækkende, negative konsekvenser for erhvervets udviklingsmuligheder og økonomi På den ene side har vi brug for klare og entydige regler på ammoniakområdet for at forenkle kommunernes sagsbehandling. Men vi er stærkt bekymrede for erhvervets udviklingsmuligheder som en følge af en stor skærpelse på ammoniakområdet, og de derved medfølgende økonomiske konsekvenser. Særligt problematisk er, at lovforslag lægger op til, at kommunerne skal vurdere og udpege ammoniakfølsomme §3 naturtyper og skove, som skal vurderes i henhold til en merdeposition. Bestemmelsen er indført grundet EU-regler, men er stærk problematisk, fordi det åbner op for kommunale ”særregler”. Det er vores ønske, at der skal udarbejdes klare retningslinier for afgrænsning af, hvilke naturtyper, der skal tages specielt hensyn til, for på den måde at indskrænke kommunernes råderum væsentligt.

Anmeldeordning

Lovforslaget åbner op for etablering af anmeldeordninger, hvorved en række sager uden miljømæssig betydning flyttes ud af miljøgodkendelsesmøllen. Anmeldeordningerne er i første omgang tænkt til at omhandle gødningsopbevaringsanlæg, ensilagepladser samt ændringer i visse dyretyper, hvis antallet af dyreenheder ikke øges. Derudover vil man kunne foretage bygningsmæssige ændringer (inkl. udvidelse af staldbygningen) som følge af dyrevelfærdskrav. Det er især interessant ved sohold, som inden 2013 skal være løsgående i drægtighedsperioden. Idéen er, at man inden for en vis ramme kan anmelde sine bygningsmæssige ændringer uden, at det udløser krav om ny miljøgodkendelse. Ordningen forventes at træde i kraft 1. august 2010. Næste step bliver inden udgangen af 2010 at revidere hele husdyrgodkendelsesloven, hvor fokus er yderligere at forenkle og forbedre samt en sammentænkt husdyrgodkendelseslov. Bagateller og ny FAQ (vejledning fra Miljøstyrelsen)

Udover lovudkastet er følgende i proces, men mangler endelig afklaring i den politiske forligskreds: • Dyrevelfærd (uden bygningsmæssig ændring) • 2015 situation vedr. slagtesvin og smågrise • 2013 situation vedr. sohold Ifølge den nye vejledning må man i en slagtesvinestald: • udlægge måtter/plader i en del af stien for at skabe et fast lejeareal • overstøbe dele af stiens spaltegulvsareal • udskifte og ilægge betonelementer med fast eller drænet gulv i dele af stiens spaltegulvsareal

??

?

Tilsvarende må man i en drægtighedsstald: • fjerne alt inventar i stalden • opsætte det nødvendige antal skillevægge • udskifte en mindre andel af spaltearealet med drænet gulvelementer • konsekvens af det øgede arealkrav til løsgående søer er 15-20 pct. færre sopladser De beskrevne ændringer kræver hverken anmeldelse til kommunen eller ny miljøgodkendelse, og kan gennemføres, så snart de nye vejledninger er endeligt godkendt blandt forligspartierne. ■

?


uacceptapel stigning Af Fødevareminister Eva Kjer Hansen

begyndelsen af februar indkaldt til åbent samråd i Fødevareudvalget for at redegøre for anvendelsen af antibiotikaforbruget i dansk svineproduktion. På mødet konstaterede ministeren, at danske svineproducenters forbrug af antibiotika stadig ligger lavt i international målestok, men at en indsats er nødvendig for at knække kurven over det stigende forbrug. For at give et indtryk af regeringens syn på det stigende antibiotikaforbrug, har vi valgt at bringe hele ministerens tale til fødevareordførerne her i bladet. der skal samtidigt ikke herske tvivl om, at der bliver grebet ind over for farligt kød, uanset hvor det kommer fra. Hvis Fødevarestyrelsen i stikprøvekontrollen vurderer, at kødet er farligt for forbrugerne, trækkes det naturligvis tilbage fra markedet. Det er selvfølgelig risikoen for udviklingen af resistens, som er grunden til, at antibiotikaforbruget skal følges meget nøje. Heldigvis er der nu også internationalt sat fokus på problemet, både i EU og på verdensplan i FN’s Codex samarbejde [mellem FAO og WHO]. Men selvom vi altså herhjemme ligger lavt i international målestok, og selvom vi er lykkedes med at flytte forbruget fra kritisk til mindre kritisk antibiotika, så skal vi naturligvis også sætte ind over for det stigende forbrug, som vi har set de seneste ti år. Derfor fremsætter jeg nu en række initiativer, der skal sikre, at forbruget af antibiotika ikke fortsat stiger, men at der er en fornuftig anvendelse hele vejen rundt. Det sker blandt andet ved at give en advarsel, et ’gult kort’ til dyrlæger og landmænd, når antibiotikaforbruget er på et uforholdsmæssigt højt niveau. Fødevarestyrelsen kan så påbyde relevante landmænd og dyrlæger en handlingsplan. Og hvis ikke handlingsplanens mål bliver nået, kan Fødevarestyrelsen om nødvendigt sætte ind med skærpede krav, altså flere påbud om ting, der skal gennemføres. Men nye initiativer gør det ikke alene. Vi kan kun løse problemet, hvis både dyrlæger og landmænd arbejder i samme retning som myndighederne. Dyrlægerne med deres faglige kunnen og landmændene med deres kendskab til forholdene i egen besætning. Jeg har noteret mig med tilfredshed, at landbrugserhvervet vil lave en ”best practice” manual, som skal hjælpe besætningsejerne til en bedst mulig produktion af grise og optimal anvendelse af antibiotika. Man vil gå ud og tage ved lære af de gode eksempler. Danmark skal fortsat være i førertrøjen når det gælder fødevaresikkerhed og folkesundhed. Derfor er de fremsatte initiativer nødvendige. Det er min forventning, at de vil kunne knække stigningskurven og sikre en ansvarlig brug af antibiotika i den danske svineproduktion fremover. ■

? ?

? ?

SVINEPRODUCENTEN 1 • 2010

Lad mig starte med at sige, at uanset de seneste års stigning i det totale forbrug af antibiotika til grise, så kommer vi ikke udenom, at Danmark internationalt set stadig ligger lavt i forbrug af antibiotika i husdyrproduktionen. Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve. Fra 2001 til 2009 steg det totale forbrug af antibiotika til svin således med 45 %. Stigningen kan til dels forklares med en øget produktion og sygdom i besætningerne. Men ikke kun. Overordnet set, skal vi i vores landbrugsproduktion sikre en ansvarlig brug af antibiotika. Vi har brug for antibiotika til at behandle syge dyr, men vi skal samtidig begrænse udviklingen af resistente bakterier. Det gøres bedst ved at vælge antibiotika, der ikke er kritisk vigtige for behandling af mennesker. I de seneste par år har vi faktisk set et stort fald netop i de kritisk vigtige antibiotikatyper, fluorokinoloner og cefalosporiner. Mange dyrlæger følger de retningslinjer for valg af antibiotika, som Fødevarestyrelsen har udstukket, og det er positivt. Stigningen i forbruget er altså navnlig sket for de typer af antibiotika, der ikke er kritisk vigtige for behandling af mennesker, deriblandt tetracyklin. Det er vigtigt at holde fast i. Tetracyklin og andre ikke kritisk vigtige antibiotika bruges ofte til flokmedicinering, hvor en hel sti af grise behandles på én gang via foder eller drikkevand. At behandle en hel flok grise frem for enkelte dyr kan være en fornuftig strategi, især i et intensivt produktionssystem. Grise, der går sammen i en sti, er i tæt kontakt og smitter let hinanden. Ved at behandle hele flokken, kan man hindre et større sygdomsudbrud ved at få behandlet de dyr, der endnu ikke viser sygdomstegn, men som allerede er smittet og selv smitter videre. Spørgsmålet om udviklingen af resistente bakterier er en problematik, jeg tager meget alvorligt. Et øget antal resistente bakterier i dansk kød kan have alvorlige konsekvenser for folkesundheden. Vi skal derfor være parat til at gribe ind med øget overvågning og kontrol, hvis der er tegn på en stigning i forekomsten af resistente bakterier i dansk kød. Der er et markant højere niveau af resistens i udenlandsk svinekød end i dansk svinekød. Både i dansk og udenlandsk kød drejer det sig dog især om resistens over for de ikke kritisk antibiotika. Det ved vi fra DANMAP overvågningsprogrammet for brug af antibiotika og forekomst af antibiotikaresistens i dyr, fødevarer og mennesker. Generelt indeholder dansk svinekød færre resistente bakterier end udenlandsk kød. Det kan vi glæde os over, men

Fødevareminister Eva Kjer Hansen var i

27


“Jeg har arbejdet med grise i 17 år, og jeg synes, det er ærgerligt, at jeg ikke har kendt sådan en løsning før nu.”

Fakta om Heinemosegård • Ejer: Klaus Petersen • Bedriften omfatter 1.350 søer, som årligt producerer 30,8 smågrise pr. årsso

• Smågrisene opfedes til 30 kg • Der fodres med First Feed Midi i Transitionfeederen

Skravlgrise kommer sig hurtigere

Sådan udtrykker fodermester Sally Bruun fra Heinemosegård sig om foderautomaten Transition Feeder, der har været på prøve i besætningen, og som nu er blevet fast inventar hos skravlgrisene. Med vores First Feed fodringsstrategi kombineret med transitionfeederen reducerer du antallet af ammesøer og sætter turbo på smågrisene!

Tjørnehøj Mølle er specialist i farestalds- og fravænningsfoder. Foderet produceres på specialfabrikker i Danmark, som er indrettet til skånsom behandling af råvarer med høj fordøjelighed. Tjørnehøj Mølle har godkendelse til produktion af foderlæge- midler. Kontakt din lokale Tjørnehøj Mølle specialist for yderligere information og priser. Tjørnehøj Mølle · Tingstedvej 47 · 2640 Hedehusene · Tlf. 33 68 37 70 · www.tjornehojmolle.dk

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

• 360 ha under plov

Svineproducenten februar 2010  

Danske Svineproducenters medlemsblad februar 2010