Issuu on Google+

the book of evolution


1. del


Scanad – et bureau i udvikling


Forord I dag er storytelling et populært ord og moderne fænomen inden for reklame­ branchen. Storytelling er helt enkelt at fortælle en historie, og netop historien er et af de vigtigste elementer i reklamer. Historie kan både være ensbetydende med: at fortælle en historie (story) og den tid, der ligger bag os – set med menneskets øjne (history). For Scanad Reklamebureau er begge dele gældende. Som et bureau, der har fejret et 60 års jubilæum i den hurtigt omskiftelige reklamebranche, er vi en del af historien, samtidig med at vi – i kraft af vores fortsatte eksistens – dagligt er en del af bureauets storytelling. Fortællingen og historien er vi naturligvis meget stolte af, og derfor har vi valgt at lade andre få et indblik i den. Resultatet sidder du med nu – historien om Scanad Reklamebureau. Når man som Scanad Reklamebureau har været en levende virksomhed i over 60 år, er man klar over, at historie er det samme som udvikling. Der skal ske en udvikling i historien, for at den er interessant. Det var regler, Aristoteles allerede satte op ca. 400 år før vores tidsregning. Udviklingen gør historien spændende, og udviklingen gør livet værd at leve. På Scanad Reklamebureau tror vi på udvikling mere end noget andet. Alt andet er afvikling. Vi brænder for at drive mærker videre til det næste udviklingstrin og det næste og det næste… Et stærkt mærke er nemlig som en historie, der aldrig helt kan fortælles færdig. Det samme gælder for Scanad Reklamebureau. Vi er stolte af vores historie og glade for at kunne fortælle den videre. Med mere end 60 års erfaring bag sig i reklamebranchen er Scanad Reklamebureau en del af den danske reklamehistorie. God fornøjelse! Robert Rasmussen, CEO

5


Dagen i morgen skal gøres i dag 1930-40’erne 1920’erne og 1930’erne var den moderne reklames første rigtige vækstår. Industrialiseringen ekspanderede i hele Europa, hvilket gav et større afsæt i forbrugsgoder til flere dele af befolkningen. I disse år tog det moderne, danske velfærdssamfund form, og det, at folk kunne købe mere, betød, at der blev produceret flere annoncer – især for langvarige forbrugsgoder. Inspirationen til reklamerne kom i stort omfang fra USA, hvor man med baggrund i den gyldne filmindustri kunne producere reklamefilm af høj kvalitet. Reklamerne var ikke så højtidelige, som de havde været tidligere, og humor blev et væsentligt virke­ middel. 1940’erne var naturligvis præget af Anden Verdenskrig. Næsten al almindelig handel stoppede, og i årene efter krigen skulle Danmark igennem både sanerings- og genopbygnings år, hvor forbruget blev indskrænket ved lovbud, før man i 1948 igen fik mulighed for at købe varer på normale vilkår.


Direct-mail i forbindelse med åbningen af Harlang & Toksvig i Århus 1946.

Kimen til Scanad Reklamebureau blev lagt i 1933, da Robert Herluf Rasmussen (1918-1998) første gang satte sin fod i reklamebranchen. Han var på dette tidspunkt 15 år gammel, og hans far, som havde været statsautoriseret vejer og måler i frihavnen, var død samme år. Robert Rasmussen stiftede bekendtskab med reklamer, da han blev ansat som piccolo på Gutenberghus (åbnet i 1924) i København. Her bragte han i fornem uniform post rundt mellem de forskellige afdelinger. På det store bladhus lagde man hurtigt mærke til den unge mand – her var en fyr med både ambitioner og visioner for fremtiden – og efter kort tid fik han en læreplads i virksomhedens reklameafdeling. Samtidig med at han var i lære, fulgte han om aftnen undervisning på Købmandsskolens reklameafdeling med det ene mål hele tiden at dygtiggøre sig. Det resulterede i en flidspræmie fra skolen. Efter endt læretid på Gutenberghus blev han ansat som produktionschef hos Wahl Asmussens Reklamebureau (nu Bates) i København. Imidlertid fik urolig­ hederne i Europa og truslen om en besættelse af Danmark Robert Rasmussen til at søge væk fra hovedstaden. I 1939 fik han en stilling som reklamechef på Silkeborg Avis (nu Midtjyllandsavis), og her var han blandt andet med til at starte et af landets største distriktsblade – Silkeborg-Bladet med undertitlen ”Funkisten”. I 1940 blev Danmark besat og trukket med ind i Anden Verdenskrig. Krigen var naturligvis hård ved reklamebranchen, men det lod Robert Rasmussen sig ikke skræmme af. I 1941 blev han ansat som fuldmægtig på Weber og Sørensens Reklamebureau, og da bureauet lå i Århus, flyttede familien fra Silkeborg til Århus. I den jyske hovedstad blev den unge Rasmussen engageret i modstandsbevægelsen, hvilket medførte, at han ved krigens slutning måtte gå under jorden og dermed forlade kone og fem børn i en periode. Da krigen sluttede i 1946, fandt en meget beslutsom 28-årig Robert Rasmussen, at tiden var inde til at starte som selvstændig. Han vidste, at en god forretning skulle være gennemtænkt, så han etablerede kontakt til det anerkendte Harlang & Toksvig Reklame­ bureau i København, og en aftale kom i stand. 7


Harlang & Toksvig Reklamebureau var åbnet i København i 1934 af Frantz Harlang og Fritjof Toksvig. Virksomheden fik hurtigt store kunder som Ginge barberblade, Esso og Ford Motor Company, og inden for få år blev bureauet et meget kendt navn i den danske reklamebranche. Aftalen betød, at Robert Rasmussen kunne åbne et reklamebureau i Århus under De 14 medarbejdere i året 1949: Torben Sørensen, Nørgaard, Heilskou, Schou, Ib Antoni, Holst, Møller, Leschley, Thomsen, Brinch, fru Christensen, Robert Rasmussen, frk. Baunsgård, Jørgen Antoni

navnet Harlang & Toksvig Jylland A/S, hvor han selv ville blive ansat som bureauets direktør. Han forpligtede sig ifølge aftalen til kun at føre reklamevirksomhed vest for Storebælt, mens det originale Harlang & Toksvig forpligtede sig til at holde sig øst for Storebælt. Desuden kom de to reklamekyndige folk, Frantz Harlang og Fritjof Toksvig, med i bestyrelsen for Harlang & Toksvig Jylland A/S. Startskuddet til Harlang og Toksvig Jylland A/S gik d. 1. november 1946, og Robert Rasmussen var klar til at indtage og imponere reklame­ verdenen med sit bureau på Store Torv i Århus, hvor han selv var direktør over 4 ansatte. De første år efter krigen arbejdede han hårdt på at få bureauet op at stå. Han havde ingen bil, så han kørte i tog til alle landsdele og travede op og ned ad veje og gader for at nå ud til kunder. Det blev nemmere for både ham og bureauet, da han i 1947 fik sin egen bil.


Direktør Rasmussen var en kreativ og dynamisk mand med et talent for at sætte ord sammen. Med slogans som ”Dandy kvikker bestandig” og ”Det er Thorsdag hver dag”, blev han hurtigt et kendt navn inden for branchen. Hans eget personlige slogan: ”Dagen i morgen skal gøres i dag”, blev hæftet på Harlang & Toksvig Jylland og signalerede bureauets vision og mission. For at markedsføre det nye bureau sørgede Harlang & Toksvig Jylland A/S for at komme en del i lokalavisen i Århus. Foruden annoncer for bureauet som: ”En god reklameidé kaldes et lam med fem ben – hvorfor? Fordi den forekommer så sjældent”, udskrev de forskellige konkurrencer for avisens læsere. Det blev en stor succes, og bureauet fik sit navn nævnt gang på gang i spalterne. De gennemtænkte reklamestunts havde åbenbart den ønskede effekt, for alle­rede i 1949 kunne bureauet åbne endnu en afdeling i en stor jysk by – nemlig Ålborg. Direktør Robert Rasmussen skulle i årenes løb blive et kendt ansigt i dansk erhvervsliv, hvor hans blå øjne, hans humor og den store butterfly var det første, man lagde mærke til, når man mødte ham.

9


1940’erne

Robert Rasmussens første kontor i 1946


Telegram fra bureauret Harlang & Toksvig, København til Århus bureauet. Et lille rim inden den årlige fodboldkamp.


Dagen i morgen skal gøres i dag 1950’erne Fyrrerne havde været svære år for Danmark. Krigen var stadig tæt på, og det sønderbombede Europa var kun lige begyndt at rejse sig. Til gengæld blev 50’erne opgangstider. Man kunne med Marshall-hjælpen gå i gang med genopbygningen af Europa, og derved kom der skred i væksten. Det betød, at en del nye reklamebureauer så dagens lys. Omkring 1958 kom der rigtig gang i industrien, og på trods af stadige problemer i landbruget steg beskæftigelsen – det økonomiske opsving startede for alvor. Danskerne fik flere penge mellem hænderne, og der var ressourcer til tøj og forbedring af boligen. Tv’et var på vej ind i hjemmene og fik så småt overtaget radioens plads. Den stigende efterspørgsel fik også kvinderne ud på arbejdsmarkedet, hvilket resulterede i, at det traditionelle familiemønster ændrede sig.


Harlang & Toksvig Jylland A/S blomstrede i starten af 50’erne. Bureauet modtog Århus Stifttidendes pokal, som tilfaldt det bureau, der i årets løb havde haft størst stigning i sin omsætning. Det skulle blive den første ud af mange pokaler, da omsætningen steg støt i årene, der kom. I 1952 var der 26 ansatte i virksomheden, og der blev åbnet bureauer i henholdsvis Horsens (1953), Esbjerg (1954) og Odense (1955). Åbningen af bureauet i Horsens forløb dog ikke helt problemfrit. Lederen begik det første år underslæb og stak af til Frankrig med 6.000-8.000 kr. af firmaets penge. Han boede i Paris, til pengene var brugt op, hvorefter han vendte tilbage til Danmark og meldte sig selv hos politiet. Det viste sig senere, at han havde mødt en velhavende dame på sin tur, og med hendes hjælp betalte han personligt de

Århus Stiftidendes pokal, tilfaldt det bureau, der i årets løb havde haft størst stigning i sin omsætning

stjålne penge tilbage til Robert Rasmussen. På trods af disse opstarts vanskelig­ heder, bevarede Harlang & Toksvig Jylland A/S troen på, at der skulle være en afdeling i Horsens, og under en ny ledelse kom der orden på sagerne.

Indvielsen af N.V. Gadesvej

Bureauet i Århus flyttede et par gange i halvtredserne. Først til Otto Mønsteds gård i Vestergade og i 1957 til N.W. Gadesvej ved Marseillesborg slot. Et reklamebureau skulle helst ligge tæt på aviserne, da man flere gange dagligt pendlede mellem aviser, trykkerier og bureauer. Det var derfor meget specielt at flytte bureauet til en villa uden for centrum. Der var langt fra N.W. Gadesvej til ’byen’, og selvom Harlang & Toksvig Jylland A/S ikke kunne have placeret sig i smukkere omgivelser, blev afstanden efterhånden et problem, og allerede i 1965 flyttede bureauet tilbage til centrum. Robert Rasmussen købte i stedet bygninger i Skolegade/Havnegade, hvilket var så centralt, som man kunne ønske sig, og bureauet havde da også til huse her helt frem til 2006. I de tidlige år lykkedes det for det unge Harlang & Toksvig Jylland A/S at få nogle store kunder i hus – hvoraf en stor del blev hos bureauet i mange år. Det gjaldt for eksempel Arena Fjernsyn, der kom til bureauet midt i 50’erne. På dette tidspunkt var Arena en af Danmarks største TV- og radioproducenter, og 13


netop Arenas historie skulle senere danne baggrund for den meget populære DR-serie Krøniken. Virksomheden blev grundlagt i 1928 (-1974), da ejeren – den kun 21-årige Ove Hede Nielsen – startede produktionen af radioer i sin fars cykelfabrik i Horsens. Strategien bag markedsføringen af Arena var at vise, at Arena fjernsyn var et natur­ligt element i det danske hjem – og en del af familien. Det var noget, man kunne samles om. Sloganet ”Arena fjernsyn – hører til en god familie” signalerede også, at Arena henvendte sig til det bedre borgerskab og skabte dermed noget prestige i navnet. Harlang & Toksvig Jylland A/S lavede blandt andet en kampagne for Arena med sloganet ’oven-i-købet’. Her blev kendte kvindelige ansigter fra TV brugt som modeller i ugeblade og magasiner. Pigerne skulle gøre opmærksom på Arena, der havde lanceret en verdensnyhed i form af modulopbyggede fjernsynsapparater.


Asani undertøj var en anden kunde, som er værd at nævne fra de tidlige år. Asani blev grundlagt i 1920’erne af Aage Sørensen i Viborg. Aage Sørensen var oprindeligt udlært grovsmed, men efter et alvorligt uheld begyndte han sammen med en kammerat at producere uldent undertøj til børn. Det blev ikke en succes, og vennen sprang fra. Aage Sørensen mistede dog ikke troen på tekstilfabrikken, og produktionen begyndte langsomt at vokse. Det var især, da Asani begyndte at lancere dameundertøj under sloganet: ”Inderst inde ønsker enhver kvinde … ”, at virksomheden fik succes. Og på trods af, at fabrikken brændte ned til grunden i 1951, overlevede virksomheden helt frem til 70’erne. 15


En af de mest betydningsfulde kunder, Robert Rasmussen i 1951 knyttede til sit bureau, var Dandy, og samarbejdet mellem de to virksomheder skulle vare helt frem til 2004. Dandy blev grundlagt i 1915, da Holger Sørensen stiftede Vejle Karamel og Tablet Fabrik. I 1927 opdagede Holger Sørensen tyggegummiet på en udstilling i England. Han fik opskriften, og efter mange forsøg lykkedes det ham at lave tyggegummi, så en produktion blev sat i gang. Produktionen steg støt i takt med, at efterspørgslen voksede, og i 1939 blev navnet Dandy introduceret for første gang. I 1943 døde den gamle Holger Sørensen, og hans søn Erik Bagger Sørensen overtog virksomheden efter krigen. Eksporten voksede støt, og nye fabrikker blev en nødvendighed. I 1952 lancerede Dandy sin første reklamefilm med Buster Larsen, der sang en iørefaldende melodi ved navn Deedle Doodle Dandy. Reklamen var produceret af Harlang & Toksvig Jylland A/S, og sangen introducerede sloganet: ”Dandy kvikker bestandig” skrevet af Robert Rasmussen. Pæne piger var ofte i fokus på det reklamemateriale, bureauet producerede for Dandy. Dandy Peppermint blev fx promotet gennem budskabet ”Best of all”, suppleret af en køn ung pige oven på pakningen. Samarbejdet mellem Dandy og Harlang & Toksvig Jylland skulle også komme til at omfatte Dandys guldbarn Stimorol, hvortil der knytter sig en Scanad anekdote. Robert Rasmussen var nemlig meget glad for stærk lakrids og foreslog derfor Erik Bagger Sørensen at producere et tyggegummi med lakridssmag. Dengang var tanken uhørt, idet tygge­gummi skulle være sødt, men Bagger Sørensen tog alligevel idéen til efter­retning, og resultatet blev Stimorol. Harlang & Toksvig Jylland var således allerede på dette tidspunkt innovative og lavede forslag til selve produktudvik­


17


Reklamefilm for Dandy

lingen. Bureauet ville være en del af processen og agere som sparringspartner for kunden, så det kunne være med til at udvikle mærket! Harlang & Toksvig Jylland deltog i 1961 i den første smagstest af Stimorol i London. Stimorols unikke lakrids smag blev populær fra starten, og der blev sat gang i en storstilet reklameindsats. Harlang & Toksvig Jylland/Scan-ad var ansvarlig for Stimorol – kampagnen fra starten og frem til 1978 (og senere fra 1988 til 1991). Den kreative afdeling i Århus designede emballage og logo, hvilket i første omgang ikke var helt nemt. Dengang var en tyggegummipakke nemlig kun på fem stykker tyggegummi, og da navnet Stimorol var forholdsvis langt, var det svært at få et godt resultat ned på den størrelse. Navnet blev klemt og ulæseligt, så man spurgte Dandy, om de ikke kunne lave tyggegummi­stykker a la Wrigleys aflange stykker, men den udformning var patenteret af Wrigleys, så det var udelukket. Heldigvis fandt Dandy selv på en løsning. I stedet for fem stykker tyggegummi i en pakke, skulle der nu være 10 stykker. Det betød god tegneplads til de kreative på Harlang & Toksvig Jylland og resulterede i en emballage, der klædte det populære tygge­gummi. Stimorol blev lanceret som det friske nye – og lidt mere voksne tyggegummi – med en smag, der appellerede til andre end børn og unge mennesker. Og den nye smag gik rent ind både hos unge og gamle. Stimorol blev en større verdens­succes, end man nogen-


sinde havde håbet på. Harlang & Toksvig Jylland stod bag annoncerne og alle de første biograf-reklamefilm for tyggegummiet, som blev højt præmieret i 1972 ved reklameprisuddelingen i Venedig. Sloganet ”Stimorol – klarer halsen” henviste naturligvis til tyggegummiets stærke, friske smag og var ligeledes et produkt fra Harlang & Toksvigs kreative afdeling. Salling og Dansk Supermarked A/S var endnu en tidlig og betydningsfuld kunde på det jyske bureau. Privat var Herman Salling og Robert Rasmussen gode venner, og det udviklede sig til, at Harlang & Toksvig Jylland A/S markedsførte magasinet Salling. Det blev til et mangeårigt samarbejde – fra 1951 til 1992 – som skulle få stor betydning for bureauet på både godt og ondt. Stormagasinet Salling blev åbnet i Århus i 1906 af Ferdinand Salling. I 1953 døde Ferdinand Salling pludseligt, og sønnen Herman Salling tog over. Han etablerede med udgangspunkt i Salling Jydsk Supermarked i 1960, hvilket var ensbetydende med, at det første Føtex supermarked blev åbnet i Guldsmedegade i Århus samme år. I Føtex kunne forbrugerne købe både tekstil, isenkram, kolonial og slagtervarer i samme varehus, hvilket navnet – en sammentrækning af fødevarer og textil – afspejlede. Harlang & Toksvig Jylland stod bag koncept­ formuleringen og logoet for den helt nye type butik. Logoet skulle efter krav fra Herman Salling være i neon, og navnet skulle fremstå i flot skrivestil. Århus’ daværende kreative chef Poul Munck kastede sig over opgaven. Han opdagede dog til sin rædsel, at neonskilte ikke altid var lykken. De fleste havde åbenlyse tekniske problemer, og oftest kunne navnet ikke læses på afstand. Der skulle findes på et andet alternativ til de bøjede neonskilte. Efter mange overvejelser og skitser tog det senere så velkendte Føtex logo form. Hvert enkelt bogstav i navnet blev anbragt i en flad selvstændig kasse, og i denne kasse blev der monteret neonrør, så der var lys i bogstaverne. Bogstaverne stod på en blå baggrund og var gennemsigtige, så de både kunne læses klart og tydeligt om 19


dagen og om aftnen, når neonrørene var tændt. For at bibeholde den anderledes stil blev navnet skrevet med små bogstaver. Harlang & Toksvig Jyllands logo­ forslag var på det tidspunkt meget originalt og nyskabende, men det afskrækkede ikke Salling og Dansk Supermarked, og det blå-hvide Føtex-skilt blev godkendt. Føtexforretningerne satsede til at starte med på lokalannonceringen, men senere gik man over til central markedsføring, hvilket betød, at alle butikkerne skulle være fuldstændig ens, og det fik stor betydning for kæden. Føtexs omsætning blev N.W. Gadesvej – tegnestue på loftet

tredobbelt på et år, og kæden blev en væsentlig mere betydningsfuld kunde for Harlang & Toksvig Jylland/Scan-ad, da tilbud og nyheder blev bestemt ét sted fra. I 1964 blev der åbnet en Salling i Ålborg, og den blev knyttet til Harlang & Toksvigs bureau i samme by. Samme år gik Herman Salling i kompagniskab med rederiet A.P. Møller i København, og Jydsk Supermarked blev til Dansk Supermarked A/S. Ejerforholdet mellem de to blev fordelt med 50 % til hver, og den ekstra kapital åbnede op for nye muligheder.

N.W. Gadesvej – fotograf i kælderen

Ti år efter, den første Føtex blev åbnet, åbnede Dansk supermarked A/S sit første Bilka lavprisvarehus. Idéen bag Bilka var kvalitetsvarer til lavpris – til hele Danmark. Inspirationen kom denne gang fra Tyskland, og det samme gjorde navnet – en sammentrækning af det tyske Billiges Kaufhauf. Da Bilka blev ført ud i livet i 1970, blev den kreative strategi atter placeret hos Harlang & Toksvig/ Scan-ad, og det var den kreative afdeling i Århus, der stod for udformningen af logoet. Man regnede på dette tidspunkt med, at Bilka ville blive en endnu større varehuskæde end Føtex, så der var i princippet tale om en efternøler, der måske ville ende som ”storebror.” Med det i tankerne blev det nye logo lavet i kasser a la Føtex, men med store bogstaver i stedet for små. Robert Rasmussens mellemste søn Ole Rasmussen var med i det kreative oplæg og kom på sloganet ”Bilka – er bare billigere” – et slogan, som mange stadig forbinder Bilka med i dag. Idéen bag Bilka var ’storkøbet’. Alt kunne købes på ét sted. Den første Bilka

Annonce for Føtex


Birgitte Reimer sparker kampen i gang

blev åbnet i Tilst uden for Århus. Det skabte debat, da mange mente, det var en dårlig idé at åbne et supermarked så langt fra byen – det var jo ude på landet! Men netop afstanden til byen kunne holde priserne i bund, så for at få folk ud til Bilka, blev der indsat gratisbusser fra Århus banegård til Bilka. Den første åbningsdag var parkeringspladsen dog sort af mennesker, og gratisbusserne viste sig at være unødvendige. I Harlang & Toksvig Jylland A/S tidlige år blev der gjort meget for, at medarbejderne lærte deres kollegaer på de andre Harlang & Toksvig bureauer i landet at kende. En af måderne at styrke sammenholdet på var at arrangere årlige fodboldturneringer bureauerne imellem, hvor medarbejderne lærte hinanden at kende under et sportsligt og hyggeligt samvær. Idéen til fodboldturneringerne kom af, at københavnerne gik og morede sig lidt over bonderøvene fra Århus – for hvad kunne de overhovedet bruges til? lød det muntert fra den anden side af bæltet, og lidt var der selvfølgelig om snakken. Harlang & Toksvig København var på dette tidspunkt i 50’erne Danmarks største reklamebureau, og Århus bureauet lå på en 2.-3. plads … så der var jo betydelig forskel. Derfor opfordrede det københavnske bureau århusianerne til at spille en firmafodboldkamp – for på grønsværen kunne man jo bevise ens bureaus værd. Det takkede det jyske bureau ja tak til, og kampen blev afholdt på Kragelund fodboldbane ved Århus. Det blev til en kneben 5-4 sejr til Århusholdet, som efterfølgende havde svært ved at få armene ned igen – men det blev dog aftalt, at københavnerne kunne få revanche året efter. Fodboldturneringerne udviklede sig med tiden til lidt af en event, hvor kendte personer som Ib Schönberg og Birgitte Reimer sparkede kampene i gang. Det var altid en prestigesag bureauerne i mellem at vinde kampene, og der blev gået til den på alle kanter for at opildne til det store brag – alt sammen dog i venskabelig ånd. 21


1950’erne Alle tyve hentede direktøren på Egebæksvej om morgenen den 1. november 1956 - 10 år efter

Tillykkekort fra bureauet i Ålborg


Reklamehuset på N.W. Gadesvej ved Marseillesborg slot

De 3 gratier – Robert Rasmussen, Jørgen Brinck og Gunnar Uggerhøj


1950’erne Egenannonce for Scanad

Personale sommerfest 1950


Stimorol reklamefilm Fødselsdagstryksag for Scanad

Kampagnemateriale for Stimorol


Guldægget – Scan-ad bryder ud af skallen

1960’erne Tresserne var ’glade’, og årene var præget af højkonjunktur og vækst. Det var fra 1960 til ca. 1972, at reklamebureauerne havde deres gyldne år. Den stigende efterspørgsel på forbrugsgoder skærpede konkurrencen på markedet og øgede dermed reklamemængden. Kvinder blev et mål for markedsføringen – de ville og de kunne selv. Det betød et fundamentalt opbrud med kønsrollerne.


Harlang & Toksvig Jylland havde i 1961 den største omsætningsforøgelse i selskabets historie. Omsætningen var på lige ved de 10 mio. kr., og det var 2 mio. mere end året før. De næste år skulle omsætningen fortsætte med at stige. I 1963 købte Robert Rasmussen Buchstrup Clichefabrik i Århus. Hans ældste søn Claus Rasmussen, som netop var vendt hjem fra Lintas i Tyskland, blev ansat som direktør på fabrikken, men arbejdede som freelance konsulent på Scan-ad ved siden af sin direktørstilling. Buchstrup Clichefabrik producerede clicheer og matrisser, der blev sendt ud til aviser. Efter Robert Rasmussen havde købt fabrikken, var det her, Scan-ads clicheer og matrisser blev produceret, og det var især en stor hjælp, da man begyndte at trykke kataloger og tilbudsaviser for kæder som blandt andet Føtex. At lægge guldæg er en scan-ad sag

1965 var året, hvor Robert Rasmussen med stolthed kunne overtage 50 % af aktiekapitalen af Harlang & Toksvig Jylland A/S. I den forbindelse fandt han, at det ikke længere var optimalt at kalde sit store bureau for Harlang & Toksvig Jylland A/S. Folk skulle vide, at bureauet ingen bindinger havde til det københavnske Harlang & Toksvig, så han ændrede bureauets navn til Scan-ad Robert Rasmussen Reklamebureau. Ingen kunne være i tvivl om, hvem der stod bag dette reklamebureau, hvilket naturligvis var meningen. Robert Rasmussen var nemlig et navn, der var godt kendt i dansk reklamesammenhæng. Det primære navn Scan-ad kom fra Scandinavian Advertising – et koncept, der var blevet formuleret tilbage i 1943. Her havde man på et møde i Stockholm fået den idé, at det ville være frugtbart med en skandinavisk reklameorga­ni­sa­­tion. Idéen blev formuleret på en konference i København i 1945, hvor seks ledende repræsentanter fra reklamebureauer og markedsføringsinstitutter i Norge, Sverige

Sekretariat og annonceekspedition

og Danmark (repræsenteret af Harlang & Toksvig) satte sig sammen for at lave et slags konsulentfirma. Meningen var at fremme og lette reklamen i Skandinavien. 27


De seks virksomheder dannede tilsammen: Scan-ad, advertising, sales organization and market research in Scandinavia. Foreningen eksisterede kun få år, og da Robert Rasmussen skulle bestemme et nyt navn til bureauet, fandt han, at Scan-ad var oplagt. Med det nye navn fulgte også et nyt logo. Hidtil havde bureauet brugt den røde pegasus med det store T og H, udtænkt af Harlang & Toksvig i København. Det blev nu skiftet ud med et funklende guldæg, hvortil Robert Rasmussen lancerede sloganet: ”At lægge guldæg er en Scan-ad Ugebladsannoncer for a/s blumøller

sag”. Både slogan og guldæg skulle følge Scan-ad de næste tredive år frem. En af bureauets store kunder i 60’erne (og i dag) var a/s blumøller. Virksomheden blev grundlagt tilbage i 1835, hvor den startede som et lille sæbesyderi ejet af Nicolai Niemann Blumensaadt. I 1957 fusionerede virksomheden med H.C. Møllers eftf. i Århus og blev til a/s blumøller. Grunden til, at Scan-ad kom ind i samarbejdet med Blumøller var vel, at bureauet i forvejen var H.C. Møllers sæbefabriks reklamebureau, og måske også, at Robert Rasmussens meget gode ven, direktør Svend Møller, lagde et godt ord ind for bureauet. Det blev i hvert fald et særdeles godt og lukrativt samarbejde, der startede op i det små i 1958.

Intern præsentation

I 60’erne og 70’erne markedsførte virksomheden en række mærkevarer med rimelig succes, men det var først efter lanceringen af Bio-tex i 1965, hvor Scan-ad stod for konceptudvikling og markedsføring, at Blumøller virkelig oplevede stor vækst. Sæbefabrikken var i 1965 blevet overtaget af den hollandske koncern Akzo, og den var dermed blevet en del af en international koncern. Det gav nye muligheder og samarbejdsprodukter. Ved det første møde hos Blumøller præsenterede Svend Møller Scan-ad for det nye store hollandske samarbejds­produkt Bio-tex – det første vaskemiddel i Danmark med enzymer. På dette tidspunkt var for­ vaske­midler ikke særlig anvendte, men det ville Blumøller med hjælp fra Scan-ad lave om på. Bio-tex skulle i kamp med Persil og Henko, som var de altdominerende

Fokusgruppe

normale vaskepulvere i Danmark.


Bio-tex blev derfor ikke introduceret som et almindeligt vaskepulver, men som et specielt fremstillet middel til iblødsætning. Blumøller lancerede Bio-tex ved at sælge en 100 g. pakke til 25 øre. Denne lille pakke sammen med Scan-ads slogan ”Gør vask næsten overflødig” og underteksten: ”Hvad snakker de om?” fik mange til at prøve produktet. Efter lanceringen fik Blumøller en masse positive forbrugerbreve, der blev brugt i annonceringen, og kampagnen skiftede i midten af 70’erne slogan til: ”Sikkerhed for renhed”. Lanceringen af Bio-tex gik så godt, at man kom op på højde med Persil og Henko i solgte tons, og ifølge Scan-ads imageannonce fra 1974 klarede Bio-tex på det tidspunkt vaskeproblemer for over 1 mio. husstande. Efterfølgende omfattede samarbejdet mellem Blumøller og Scan-ad succesfulde mærker som de!ny uldvask, Finitex, Cleo Brun sæbe, Closan, Neutral, Sanex og Zendium.

Dansk Handelsblad annonce for a/s blumøller

29


Annonce for Ceres Top

I 1987 solgte Akzo sin konsument division til Sara Lee, som blev Blumøllers nye ejere. Det blev ensbetydende med lancering af flere nye mærkevaresucceser som Sanex, Kiwi og Ambi Pur. Midt i tresserne var efterspørgslen på markeds­ føring stor nok til, at Scan-ad kunne åbne nye afdelinger i både København og Sønderborg. I samme ombæring blev det dog også besluttet at lukke afdelingen i Esbjerg, da man ikke var tilfreds med de resultater, det vestjyske bureau leverede. I 1965 fik Robert Rasmussen De Danske Sprogblomster for hans Ceres slogan: ”Værtens bedste øl”. Det var selvfølgelig en i fjer i hatten på den erfarne slogan­smed, der mente, at et godt slogan var altafgørende i markedsføring. Store udenlandske virksomheder fik nu øje på det danske reklamebureau, hvis succes ingen ende syntes at ville tage, og der kom et stort tilbud på bordet. Amerikanere ønskede at købe Scan-ad. Et sådan tilbud var fristende, men Robert Rasmussen var en mand, der vidste, hvad han ville, og en ting, han bestemt ikke ville, var at sælge sin virksomhed til amerikanere. Han rejste i 1952 til USA, hvor han så og lærte af den amerikanske reklameverden, men det betød ikke, at han faldt på halen over et amerikansk tilbud. På samme rejse så Herman Salling i øvrigt de første amerikanske supermarkeder med kassesluser, hvilket gav grobund for hans supermarked imperium. Robert Rasmussen ønskede, at danske virksom­heder skulle forblive på danske hænder, og han mente, at det at sælge til udlandet ville være at sælge en del af sin sjæl. Så Scan-ad blev på familien Rasmussens danske hænder, og den forkærlighed, direktøren havde for Danmark og for sin virksomhed, smittede af på Scan-ads afdelinger og de ansatte. Den var med til at sætte en helt speciel arbejdsånd i firmaet. I 1969 købte Robert Rasmussen resten af den aktiekapital, der stadig inde­ havedes af Frantz Harlang og Harlang & Toksvig fonden. Han blev dermed


indehaver af hele aktiekapitalen i selskabet. I samme ombæring besluttede han sig for at forkorte navnet på virksomheden. Robert Rasmussen blev fjernet, så der nu kun stod Scan-ad Reklamebureau A/S.

Vinformation

Udklip af Danmarks Handels- og Søfartstidende, d. 5. februar 1965

31


1960’erne

Ceres og Scan-ad tog toget til salgskonference i Hjørring


2.000.000 i annonceomsætning hos Århus Stiftstidende

Robert Rasmussen og Claus Rasmussen. Scan-ad lægger guldæg

Arena reklame

Politikkens indvielse, Århus 1960


Scan-ad lægger stadig Guldæg! 1970’erne Scan-ad gik ind i 70’erne med store forventninger på trods af, at bureauet mistede Bilka som kunde. Det skete, da en gruppe medarbejdere forlod Scan-ad for at starte eget bureau. Bureauet med navnet NP3 (i dag Recomended) tog Bilka med sig til Scan-ads store ærgrelse. Alligevel kunne bureauet fejre sit 25 års jubilæum med et tilbageblik på, hvordan virksomheden igennem en årrække var ekspanderet. Og udvidelsen fortsatte. I 1973 overtog Scan-ad i Odense det fynske reklamebureau Ethel Johansen, og Scan-ad i Sønderborg knopskød og ansatte Wolf Wiking som konsulent i Haderslev. Udviklingen medførte, at Haderslev afdelingen 10 år senere fik status som selvstændig.


I starten af årtiet stod Scan-ad for en stor lancering af et nyt Blumøller-produkt. Blumøller ville gerne ind på fødevaremarkedet i Danmark, og deres første (og

25 års jubilæum

eneste) madvareprodukt var peanutsmærket Davies. I samarbejde med Scan-ad blev en storstilet og dyr kampagne sat i værk. Fordi mærket skulle associere til det sofistikerede engelske samfund, satte man i reklamen en engelsk butler på en gynge på en legeplads med en pose peanuts i hånden. Der skulle dog ikke meget fantasi til at misforstå billedet, og der gik ikke længe, før butleren fik øgenavnet ”børnelokkeren”. Det var naturligvis ikke det bedste øgenavn i reklamemæssig forstand, og kampagnen floppede stort. Blumøller erkendte, at virksomheden ikke var gearet til fødevaremarkedet og fokuserede fremover – og med succes – på sæbe- og plejeprodukter.

Jubilæumsdagen d. 1. november 1971 startede med morgenmad på Hotel Atlantic, og direktør Robert Rasmussen udtrak 25 rejser til Tunis blandt medarbejderne. Til de medarbejdere, der ikke vandt, var der minicykler udenfor hotellet.

Ind i mellem de forskellige tiltag fik Robert Rasmussen også en ide om at stifte en ølklub i Århus. Det blev fejret på en dejlig dag i det fri med masser af øl fra Ceres, som naturligvis var en af bureauets store kunder. I 70’erne fandtes der ikke en egentlig uddannelse inden for reklamebranchen, og det var svært at finde kvalificeret arbejdskraft. Derfor besluttede seks af Odenses store bureauer – heriblandt Scan-ad – at indgå i et nyt samarbejde. De ville arbejde sammen om at få en bedre kvalitet på bureauerne, og der blev i første omgang indledt en række uddannelseskurser for bureauernes medarbejdere. Ikke alt var dog fryd og gammen for det odenseanske bureau. I løbet af 1976 forlod

Bureauets reception var modtagelsesværelse for alle gæsterne.

flere chefer Odenseafdelingen, hvilket fremtvang en midlertidig kollektiv ledelse, da der ikke var nogle, der kunne gå ind og udfylde de ledige pladser. De fleste af de fratrådte chefer ønskede at få foden under eget bord, hvilket også var tilfældet med bl.a. den tidligere direktør Gunnar Uggerhøj og underdirektør Mogens Walther, som tog nogle af bureauets store kunder med sig. Det var et hårdt slag for Scan-ad i Odense, og i en periode var fremtiden for den fynske afdeling meget usikker. 35


I anledning af I/S Midtkrafts 25 års jubilæum i 1975 blev der lavet en bog med tekst skrevet af museumsdirektør K.O.B. Jørgensen, Danmarks Tekniske Museum, Helsingør. Den kreative afdeling i Scan-ad Århus – ledet af Poul Munck – skulle stå for billeder og bogens layout, og det lykkedes tilsyneladende så godt, at bogen fik følgende flotte anmeldelse i Politiken d. 9. juni 1975: ”Milepæle i elektricitetens historie, der samtidig er et fremragende skole-eksempel på grafisk design og layout, er trykt i 10.000 eksemplarer, fortrinsvis til brug for Midtkraft. Men en eller anden teknisk-videnskabelig fond burde bekoste et stort nyt oplag, for det er faktisk første gang, dette elektriske hjørne af den tekniske kulturhistorie er beskrevet i sammenhæng.” I dag lever bogen stadig, og den bliver brugt til undervisning i skolen flere steder i landet. I 1976 valgte Scan-ad, med Claus Rasmussen i spidsen, at gå med i Confrad International Ltd. Confrad er en international sammenslutning af uafhængige full service bureauer over hele verden. Bureauerne skulle indbyrdes hjælpe hinanden, hvis de skulle reklamere uden for eget lands grænser. Medejerskabet sikrede Scan-ad en solid global ballast og en god platform til fremtidens konkurrence. Bureauet kunne skaffe on-the-spot informationer om alle udenlandske markeder til kunder og derved tilrettelægge og udforme kundens markedsføring, så den stemte overens med gældende lovgivning, kultur, livsstil, markedsføringspraksis m.m. på det marked, der var tale om. Confrad skulle komme til at være repræsenteret i 60 lande over hele kloden. Robert Rasmussen blev dette år også udnævnt til brasiliansk konsul og fik senere tildelt den brasilianske Sydkorsorden.


Den nye navnelov i 1976 fik betydning for direktør Rasmussen, idet han længe havde forsøgt at skifte sit efternavn til Herluf. Herluf var hans mors fødenavn, og den nye navnelov gav tilladelse til, at man kunne tage sin mors efternavn som sit eget. Han var af den overbevisning, at Herluf lød både mere originalt og lettere genkendeligt end Rasmussen, og at Rasmussen ganske enkelt ikke duede i reklamebranchen, hvor folk helst skulle have lidt specielle navne, som man kunne huske. Han havde gennem længere tid tænkt på, hvordan han kunne gøre sit eget efternavn specielt. En dag trådte han ind på den kreative direktør Poul Muncks kontor og sagde: ”Munck, jeg har tænkt på, at jeg måske burde skifte navn! Rasmussen, det er da så ordinært, synes De ikke?” Det var naturligvis lidt svært at svare på for den stakkels Poul Munch, som aldrig havde tænkt over dette før. Han spurgte en anelse forvirret, om direktøren havde et andet navn i tankerne? ”Ja, det har jeg faktisk – hvad mener de om Emalker?” ”Øh – Emalker?”

Briefingmøde, fra venstre: Claus Herluf, Robert Herluf, Jørgen Hesdorf, Kjærgaard, Ole Larsen.

”Jo, men Munck prøv at læse det bagfra!” R…E…K…L…A…M…E – Reklame? ”Ja reklame – ikke dårligt vel? Det er jo det, der står på ryggen af mig!”, var Robert Rasmussens afsluttende svar på historien, som heldigvis endte med navneforandringen til Herluf og ikke Emalker. Sønnerne Claus, Hans og Ole fulgte faderens eksempel og tog Herluf til efternavn, mens sønnen Robert beholdte Rasmussen. Året efter fyldte Robert Herluf tres, og han kunne glæde sig over, at en samlet omsætning på 70 mio. kr. gjorde Scan-ad til Danmarks største privatejede reklame­bureau. Scan-ad i Sønderborg kunne i disse år være stolte af ”MOJN – vi ses i Sønder­borg” kampagnens succes. Det var den største 37


bykampagne, der på dette tidspunkt endnu var set i landsdelen, ja, måske i hele landet, og meningen var at skabe en stor og meget slagkraftig indsats for Sønderborg under kampagnenavnet ”Mojn – vi ses i Sønderborg”. Kampagnen gav genlyd i store dele af verden, idet de meget markante mærkater, der blev fremstillet som en del af kampagnens omfattende materiale, blev klæbet op alle steder af byens borgere, når de var på ferie. Selv fra fjerne turistmål fik man i Sønderborg og på Scan-ad beretninger om idérige placeringer af klistermærket. Den lille glade mojn mand i O’et var en lige så stor del af kampagnen som sloganet. Hans smil og hans høflige hilsen med bowler hatten var et symbol på den glæde og gæstfrihed, Sønderborg gerne ville kendetegnes ved. Kampagnen, der blev tilrettelagt af Scan-ad i samarbejde med Sønderborg Handelsstands-forening og Turistbureauet, blev relanceret i 1983 og 1993. Kampagnen indeholdte alt, hvad man kunne tænke sig af kampagnematerialer, og derudover blev en speciel Sønderborg blomst opdyrket af byens blomsterhandlere, og bryggeriet Fuglsang lavede en Sønderborg Pils med ”MOJN – vi ses i Sønderborg” på etiketten. I Sønderborg arbejdede Scan-ad folkene løbende med kommunal markeds­ føring og informationskampagner for Sønderjyllands Amt. I 1977 blev den største kampagne, Sønderjyllands Amt på det tidspunkt nogensinde havde gennem­ført, lagt i hænderne på bureauet. Temaet var: Få en finger med i spillet om Sønderjyllands fremtid. Kampagnen var et forsøg på at skabe en positiv og folkelig debat om Sønderjyllands fremtid, så alle følte ejerskab, nærhed og ansvar. Sønderborgs sparrinspartner – Scan-ad i Haderslev – havde også succes i disse år. En af deres store kunder var Lindab A/S, hvis samarbejde med Scan-ad varede i næsten 30 år. Lindab A/S i Haderslev var den danske afdeling af det svenske Lindab AB, som siden hen udviklede sig til en international koncern med mere end 4 milliarder i omsætning. Samarbejdet betød total


markedsføring af virksomheden i Danmark og siden en lang række opgaver for datterselskaber i Tyskland, Norge, England, Holland, Frankrig, Italien, Spanien, Schweiz med flere. 1979 blev året for et stort generationsskifte i Scan-ad. Robert Herluf trak sig som 61-årig tilbage til posten som arbejdende formand og overlod jobbet som adm. direktør til sin søn Claus Herluf. Claus Herluf havde siden 1963 været ansat som direktør på Buchstrups Clichefabrik og havde fungeret som Scan-ad i Århus’ direktør siden 1974. Han havde erfaring fra blandt andet Osborne Peacock i London og Lintas i Hamburg. Broderen Hans Herluf blev i samme ombæring udnævnt til underdirektør i det århusianske bureau. I Odense skete der også et skifte. Den kollektive ledelse måtte vige pladsen for traditionel ledelse, da Robert Herlufs yngste søn Robert Rasmussen blev udnævnt til direktør og ansvarlig for den daglige drift i Odense. Samtidig fik broderen Ole Rasmussen titlen af kreativ chef i samme afdeling. Generationsskiftet betød også, at afdelingen i Horsens lukkede, da det ikke var muligt at finde en kvalificeret leder. Robert Herluf lagde det meste af ansvaret for sin virksomhed i hænderne på sine sønner, men arbejdet kunne han ikke lægge fra sig, og han beholdt sit kontor i Århus, hvor han interesseret fulgte med i alt, hvad der havde med hans virksomhed at gøre samt betjente sin post som brasiliansk konsul.

Firmafødselsdag 1974

39


1970’erne Gunnar Uggerhøj overrækker 10 års jubilæumsgade til Mogens Walther

Claus Rasmussen modtager auroradiplom af Vagn Sørensen på Morgenavisen JyllandsPosten oktober 1973. Gunnar Henriksen ser til.

Tegnestuen i Havnegade Gave fra Scan-ad til Ceres fødselsdag 1970


Scan-ads 25 års jubilæum

Fra Politiken kom en Herford kalv, der her modtages af direktør Robert Rasmussen og frue.

Konsul Vagn klæbel og frue hilser på frue dir. Robert Rasmussen. I baggrunden hilser jubilaren direktør Robert Rasmussen på direktør Poul Erik Svendsen, Ceres.

Direktionssekretær Holger Bagger Sørensen og konsul Erik Bagger Sørensen, Dandy fabrikkerne i Vejle og direktør Poul Erik Svendsen, Ceres Bryggerierne.

Herman Salling og Mogens Absalonsen direktørerne for stormagasinerne Salling, Føtex forretningerne og Bilka lavprisvarehus.


25 års jubilæumsgave fra personalet – Robert Rasmussen og Gunner Uggerhøj

Jyllandspostens gave til jubilæet var en pony med navnet Jy-Po.

Bro Brille fra Ekstrabladet var en flittig skribent ved jubilæumsfesten. Bureauets garage var i anledning af dagen omdannet til et moderne køkken, hvor 3 kokke hele dagen opfyldte gæsternes madønsker.


Et bureau i udvikling

1980’erne Efter de gode opsvings år i tresserne og halvfjerdserne, ramte firsernes dårlige økonomi landet hårdt, og årtiet fik tilnavnet ’fattigfirserne’. Især 1981 var et kritisk år, da bladkonflikten lammede den trykte presse i næsten 80 dage. Det betød, at de danske reklamebureauers totalomsætning for første gang i mange år faldt. Firserne huskes dog også for sammensætningen af klare – nærmest skrigende – farver og den nogle gange uhæmmede fokusering på den menneskelige krop. Reklamebureauer kunne leve højt på, at image og brands inden for eksempelvis tøj fik stor betydning for forbrugeren. MTV var med til at bestemme, hvordan de unge og smarte skulle se ud, og det var der en stor del af befolkningsgruppen, der var villige til at bruge mange penge på. TV2 gik i luften i 1988, og det åbnede en hel ny verden for de danske reklamebureauer – TV-reklamer på dansk.


Annonce for ”Køb Dansk”-kampagne

Scan-ad gik ind i firserne med den nye ledelsesstruktur, der var blevet gennemført i 1979. Virksomheden var dog den samme, og det var vigtigt for alle ledende instanser, at den fortsatte i samme ånd som hidtil. Det skulle være danske principper og dansk mentalitet, der lå til grund for ledelsen. Det skulle være et rart og sjovt sted at arbejde. Med den indstilling lykkedes det de forskellige bureauer at holde på deres medarbejdere i mange år, selv om det var en tid og en branche, hvor der var rift om de gode folk. Det at kunne holde på sine erfarne medarbejdere igennem flere år gjorde også, at bureauet kunne holde på sine store kunder. Ikke mange reklamebureauer kunne bryste sig af at have haft de samme kunder i så mange år som Scan-ad, men den loyalitet, hvormed ledelse og medarbejdere omgik hinanden, måtte naturligvis smitte af på kunde-bureau forholdet. I starten af 80’erne investerede Robert Herluf omkring 4 mio. i et nyt trykkeri i Viby. Buchstrups Clichefabrik med det dertilhørende silketrykkeri Scansilk blev nedlagt, da det inden for trykkerikunsten var forældet. Det nye offsettrykkeri havde eget trykkeri og reproanstalt, og virksomheden fik navnet Intergrafik. Alle Scan-ads tilbudsaviser blev lavet på offset trykkeriet. Det drejede sig især om kæder som: Kop & Kande, Spar Centra, Danbomøbler, Favør og Tøjeksperten. Scan-ad i Sønderborg og Haderslev arbejdede sammen om en kampagne mod grænsehandelen. Den omfattende grænsehandelskampagne havde til formål at dæmme op for den stadig stigende grænsehandel. De sønderjyske handelsstandsforeninger stod bag ”Tænk (på dansk) før du køber” kampagnen, og Scan-ad modtog en Aurora plakette for årets bedste dagbladsannonce inden for prestige og samfundsorientering. Annoncen vandt med sit ’sprogforbistrede’ budskab omkring grænsehandlen: ”Das Radio ich köbte für ½ år siden, wie ist mit det Garantie?” som var på så ’klart tysk’, at det var til at forstå for alle. Egenannonce for Scanad

45


Lanceringannonce for Neutral-serien

I 1980 begyndte Scan-ad at markedsføre tandpastamærket Zendium for Blumøller. Zendium var et hollandsk tandpastaprodukt, der indeholdte den nyskabende ingrediens – enzymer i stedet for fluor. Det var aldrig set før. Det unikke enzym­ system gjorde tandpastaen svær at lave, og den fik en forholdsvis blød smag og konsistens. Produktet blev derfor ca. 20 % dyrere end andre tandpastaer, og man var på Scan-ad klar over, at det krævede en lidt speciel markedsføring at få Zendium på forbrugerkortet. Af den årsag blev Zendium sat i handlen hos specialister som apoteker og materialister til at starte med. Man satsede desuden en hel del på tandlægebranchen, og fik tandlæger til at anbefale Zendium til deres kunder. I samarbejde med Århus Tandlægeskole fik man de kendte og professionelle i branchen til at arbejde med produktet. ”Zendiumprisen” til tandlæger blev stiftet i samme ombæring. Zendium tandpasta blev blandt markeds­ lederne i Danmark, Norge og Sverige, og idéen med at angribe markedet fra professionel side viste sig at være helt rigtig. Scan-ad udviklede alt til kampagnen og havde Zendium som kunde fra 1980 til 1992 og så fra 1995 til 2000. Politisk reklame var i disse år et område, man især tog sig af på bureauet i Sønderborg. Tidligere borgmester Harry Christensen var den første, som helt kontant lagde både sin og socialdemokratiets kampagner hos Scan-ad. Trafik­ minister J.K. Hansen var fast gæst ved alle sine folketingsvalg, og Kai Ikast kendte også vejen til Folketinget igennem bureauet. Flere konservative amtsrådskandidater gik samme vej, og skatteminister Frode Sørensen fik også sine kampagner strikket sammen på bureauet. Ved flere valg var det med at holde tungen lige i munden, når de forskellige politikere kom til møde på bureauet, og det var en god ting, at bureauet havde to udgange, så man ikke stødte sammen i gangen. Alle var tilfredse, men det talte man selvfølgelig ikke om. En hilsen fra Simon Spies

Scan-ad koncernen var fortsat i en kraftig ekspansion. Halvdelen af aktie­ kapitalen i det grafiske firma Grafisk Reklame i Fredericia blev i 1984 overtaget,


og i 1985 blev der åbnet en afdeling i Ringkøbing ved navn Scan-ad Vest. Afdelingen skulle dække Vestjyllands behov for reklame, for det var det over­ ordnede mål med de mange Scan-ad afdelinger spredt rundt om i landet, at alle opgaver skulle kunne klares lokalt. I 1967 havde Scan-ad åbnet en afdeling i København, men den blev lukket efter få år. Nu blev det i 1985 endnu engang besluttet at åbne en afdeling i Køben­havn. Dette blev gjort i samarbejde med Direktør Erik Fersner (tidl. adm. direktør for bureauet Masius og bestyrelsesformand for reklamebureauet DM&M), som Claus Herluf sad i Reklamebureauernes Brancheforenings bestyrelse med. Afdelingen blev startet op som et interessentselskab med 50/50 ejerskab mellem Scan-ad og Erik Fersner. Bureauet i hovedstaden mente ikke, at Scan-ads guldæg passede til det Københavnske marked, og

Annonce for Chivas Regal

eftersom ægget på dette tidspunkt var en integreret del af Scan-ads identitet, valgte bureauet i København at lægge lidt afstand til de andre Scan-ad afdelinger ved at have eget logo og brevpapir – Scan-ad blev således skrevet: Scan-AD. Den københavnske afdeling fik en stor kunde efter få måneder på banen. Det var det nystiftede Superfos datterselskab Superkem. Opgaven gik ud på at opbygge og lancere en komplet produktlinje indenfor husholdningskemikalier. Bureauet fik travlt med at udvikle emballager og etiketter til snesevis af forskellige produkter, der alle – som noget nyt for den type produkter – skulle udstyres med gode råd til forbrugerne om produkternes anvendelse. Men knap var hele sortimentet blevet færdigproduceret og havde stået sin prøve hos udvalgte supermarkeder, før Superkem blev solgt til konkurrenten Borup Kemi. Hos Borup Kemi lærte man med baggrund i Scan-ADs anstrengelser at etikettere sine produkter langt mere forbrugervenligt end tidligere.

47


35 års jubilæum

I 1986 fejrede Scan-ad sit 40 års jubilæum på passende manér med en stor fest for hele koncernen. Fyrre år i reklamebranchen var lidt af en præstation! Samme år kunne bureauet glæde sig over, at de løb med førstepladsen i ReklameRådets store kampagne: ”Reklamens betydning for det Jørgen Brinchs 35 års jubilæum 1983

40 års jubilæum

frie forbrugsvalg – set med forbrugerens øjne”. Konkurrencen havde haft nogle af landets største og førende reklame­ bureauer som deltagere og var ikke mindst speciel og interessant, fordi det eneste obligatoriske punkt på konkurrenceoplægget var afsenderen: ReklameRådet. Vinder­forslaget bestod af 4 forskellige

4 annoncer for ReklameRådet

annoncer under overskriften: Reklamen hjælper dig til at vælge – længe leve det frie forbrugsvalg! Annoncerne blev indrykket i samtlige af landets dagblade. I midten af 80’erne var Scan-ad omsætningsmæssigt Danmarks største reklame­ bureau. Den kraftige ekspansion, som bureaukæden oplevede, betød, at en del af bureauerne blev udbygget og ombygget, så de passede til det stigende antal ansatte og fulgte med tiden. Blandt andet blev den nye afdeling i Ring­købing udvidet fra tre til seks ansatte i løbet af kun et år. Jørgen Ley overrækker personalets jubilæumsgave til Robert Herluf

I Danmark havde der længe været en god tradition for biografreklamer. I 1903 blev den første reklamefilm vist på et stort lærred, og efterfølgende kom der forskellige selskaber til, der både solgte og distribuerede reklamefilm. De var derfor ikke fremmed for danskerne, men alligevel skulle man helt frem til Invitation 40 års jubilæum

slutningen af 80’erne, før der blev tale om TV-reklamer i forbindelse med, at


TV2 startede op. Scan-ad havde længe ventet på dette fænomen, og som forberedelse havde virksomheden hentet englænderen Peter Thierry til Danmark. Thierry kom med en stor portion erfaring fra de engelske TV-reklamer og skulle assistere Scan-ad i at producere gode tv-reklamer til de danske seere. Til det formål oprettede Scan-ad en helt ny afdeling, der kun skulle koncentrere sig om TV-reklamerne. Da TV-reklamer var noget nyt i dansk sammenhæng, udgav Peter Thierry og Scan-ad i fælles­skab en bog om emnet, som andre nystartede TV-reklameproducenter kunne støtte sig op ad. TV-reklamer var en succes fra starten, og reklame­tiden på TV2 var på kort tid næsten udsolgt. Scan-ad gik i den forbindelse sammen med ni andre store reklame­ bureauer ind i et samarbejde med Gallup TV-rating og skabte derved skandina­viens største TV- og marketings­analysecenter. Nogle af de første TV-spots fra Scan-ad var blandt andet for Kohberg rugbrød, de!ny Uldvask – instrueret at Niels Malmros – og ikke mindst et spot for Bio-tex.

49


Egenannonce for Scanad

I 1988 kunne adm. direktør Claus Herluf både fejre sit 25 års reklamejubilæum, det at blive udnævnt til britisk konsul og at Scan-ad havde vundet DFDS’s bureaukonkurrence. DFDS havde inviteret Scan-ad, NP, O&M og Bergsøe til at deltage i konkurrencen om det efter sigende 16 mio. kr. store budget for passager­ruterne til Norge og England. Hos DFDS havde man nemlig en drøm om at finde et nyt bureau, der var repræsenteret i både København og Århus. Scan-ad var fast besluttet på at vinde konkurrencen og satte alle sejl til. Blandt andet ved at sende kreative og kontaktfolk på en tur med Oslo båden – både for at lære produktet at kende, og for at århusianerne og københavnerne kunne arbejde intenst sammen. Efter en fantastisk præsentation og flere ugers nerve­ pirrende votering blev Scan-ad udråbt som vinder. Det viste sig senere, at kundens idé med at have et bureau såvel i København som i Århus ikke havde bund i virkelig­heden. Marketingafdelingen hos DFDS lå i København, og derfor var det mest praktisk, at kontakten og arbejdet blev koncentreret på bureauet i kongens by. Afdelingen i København flyttede derfor til nye og større lokaler i Jernbane­gade. I 1993 slog den københavnske afdeling sig sammen med bureauet Pantos og kom derved til at hedde Pantos/Scan-ad og flyttede endnu engang – nu til Nørregade. Scan-ad i Odense fik også store kunder i hus det år. Dandy placerede den overordnede markedsføring af Stimorol og Dandy Light hos dem, og den ordre kunne bureauet passende fejre i MUM champagne, som de skulle markedsføre i samarbejde med Vingaarden A/S. Den odenseanske afdeling var i 1988 flyttet til større lokaler i Christiansgade 70, og den ekstra plads i det tidligere bog­ Claus Herluf, Robert Herluf, Hans Herluf og Jørgen Brinch med gave fra Århus Stiftstidende - Scanad når 9 millioner i omsætning i 1980

trykkeri blev nu udnyttet til fulde. Tyggegummiet Dandy Light var Dandys forsøg på at erobre det sukkerfri marked inden for tygge­gummi. Mærket skulle profileres, så produktet matchede den stadig stigende interesse for sundhed og lightprodukter hos forbrugerne.


Dandy Light POS-materiale

Kommunikationsindsatsen var primært rettet mod unge piger – en gruppe, der generelt var bevidst om, hvad de spiste og deres figur. Dandy Light indeholdt ingen kalorier, og det var et trendy produkt, der skulle forbindes med livsstil. Kampagnen blev lanceret under sloganet ”The light side of life”, og det gennem­gående element i kampagnen var en ung, lyshåret, sporty pige, som klart kommunikerede ’light’ såvel i udseende som i livsstil. Kampagnen blev bygget op omkring livets små højdepunkter, og det primære medie var biograffilm kombineret med annoncer i uge og ungdomsblade. Dandy Light blev inden for kort tid nr. 2 produkt hos Dandy og markedsleder inden for light sektionen. I 1988 blev der lavet en ny annonceoverenskomst (som regulerede samhandlen mellem bureauer og blade), hvilket var ensbetydende med, at lokalannoncering blev mindre lønsom. Den nye overenskomst betød, at Scan-ads mindre bureauer i provinsen ville få det svært. Til gengæld så andre afdelinger og selskaber i Scan-ad regi dagens lys. En af dem var Scan-ad TV-medieafdeling, der skulle bruges udelukkende til information og rådgivning om selv samme emne. Et andet var telemarketingselskabet TeleEurope, der varetog telefonopfølgning på direct mails, indhentning af aftaler for konsulentbesøg og en række andre salgsfremmende foranstaltninger. Møller og Bjørnstrup Marketing i Ålborg blev ligeledes et selvstændigt bureau i Scan-ad koncernen og skulle arbejde sammen med den nordjyske Scan-ad afdeling. Scan-ad i Odense fusionerede i 1989 med Normann Reklamebureau A/S. Fusionen kom i stand, da den odenseanske afdeling annoncerede efter mulige fusionspartnere. Bureauet blev derved det næststørste på Fyn med 42 ansatte. Også Scan-ads internationale forbindelser igennem Confrad voksede støt. Confrad havde efterhånden fået etableret et samarbejde med knap 160 reklame­ bureauer på verdensplan. I 1985 fremlagde Scan-ad det forslag, at medlemsbureauerne skulle være medejere. Det blev ensbetydende med, at Confrads Annonce for Martell

51


aktiekapital i dag ejes af 18 bureauer. Med henblik på EF’s planer om at åbne markederne i 1992 blev det besluttet, at Confrad skulle have kontor i London, hvilket var en central placering, hvis man skulle forsøge at række ud over EF’s grænser. I forbindelse med Scan-AD i Københavns samarbejde med Sterling Airways, dukkede en lidt speciel opgave op. Kunden ønskede en moder­ni­sering af bemalingen på selskabets fly. Den var ikke ændret, siden pastoren i Tjæreborg, Ejlif Krogager – Sterlings grundlægger sendte sin første Caravelle på vingerne. Efter Scanad vinder bureaukonkurrence om DFDS. Ole Kirkeby, John Djursfeldt, Jan Caroc og Henning Jørgensen

adskillige layouts nåede bureauet frem til et design, som direktionen gerne ville se udført i fuld størrelse, hvorfor en af Scan-AD folkene fløj til Belfast med en af Sterlings maskiner for i løbet af en weekend at få den malet om efter det godkendte layout. Det var et utroligt stolt bureau, der fulgte maskinen, da den landede i Kastrup, og man glædede sig til, at hele flåden skulle have samme omgang. Det blev nu ikke til noget, da en kendt præstekone ikke brød sig om, at det store S på haleroret var blevet hvidt på rød baggrund i stedet for rødt, som det altid havde været. I slutningen af 80’erne omsatte Scan-ad A/S for 375 mio. kr. Som fulltime service bureau arbejdede man hele tiden på at blive bedre til at opfylde kundernes behov

Samtlige teams på dækket på Dana Regina

og ønsker. Scan-ad ville positionere sig som et mærkebureau – altså specialisere sig i at opbygge og vedligeholde mærker (brandbuilding) og dermed sikre mærke­ værdien. Bureauet ville opfattes som en strategisk og troværdig rådgiver, hvor målet var et partnerskab baseret på engagement og forståelse for den kommer­cielle kommunikations værdi for kundens indtjening og udvikling. I Scan-ad var der en lang tradition for at tage sig af medarbejdernes videre­ uddannelse og forbedring af kompetencer. Der var oprettet et fast uddannelses­ udvalg, som planlagde og gennemførte en lang række uddannelser med fagligt

Dommerkomiteen. Hans Jørgen Rønlund , DFDS, Erik Fresner og Robert Rasmussen, Scanad.

og socialt indhold. Fra 1988 og de følgende år frem blev der eksempelvis arran­geret kreative workshops på DFDS båden til Oslo. Konceptet bag de sejlende


workshops opstod på baggrund af erfaringerne med DFDS bureaukonkurrencen. Op til 10 forskellige teams fra Scan-ad bureauerne konkurrerede indbyrdes om at komme frem til den bedste løsning af en bunden opgave. Opgaven blev, før båden lagde fra kaj, præsenteret for en indbudt potentiel kunde. Om natten blev der blev gået til sagen over hele skibet, og søvn blev der ikke meget af. Til gengæld var der et væld af kreative løsningsforslag. Efter de kreative workshops fulgte nye initiativer som Scan-ad-døgnet, hvor alle medarbejdere fra øverst til nederst samledes til et festligt og lærerigt døgn. Disse ophold var en direkte følge af de mange traditioner, der blev skabt gennem uddannelsesudvalget, og som stadig er en af hjørnestenene i bureauets kultur.

Egenannonce for Scanad

53


1980’erne Claus Herluf 25 års jubilæum Poul Sigvartsen, Kaj Nielsen, Arne Voldby, Bent Juul og Claus Herluf.

Confrads bestyrelse


Fra overrækkelsen af sponsorcheck fra neutral serien til Hans Kgl. Højhed Prins Henrik på Fredensborg Slot. Fra venstre: Formanden for WWF i Danmark, Jens Peter Nielsen, a/s blumøller, Slotsforvalteren Paul Larsen, Jan Falling, a/s blumøller, Robert Rasmussen, Scan-ad

Dommerkomité i en Finitex-konkurrence – Robert Rasmussen, Bo Grenander, Vagn Sinius-Clausen (a/s blumøller)

Scanad-holdet i Nedergade i 1986

Fusionsindbydelse Norman Reklamebureau a/s flytter til Christiansgade


1980’erne Scan-ads nye domicil i Odense 1988

Chivas Regal Young Entrepreneurs Awards Fra venstre: Hans Kristen Højsgaard, Seagrams, Robert Rasmussen, Scan-ad, Holger Bagger-Sørensen, Dandy.

Scan-ads reception i de nye lokaler i Christiansgade i 1988 Fra venstre: Jørgen Dirksen, a/s blumøller, Robert Rasmussen og Paul Hansen, a/s blumøller


Chivas Regal Young Entrepreneurs Awards Fra venstre: Louise Printz, professor HHA, Hans Kristen Højsgaard, Seagram, Preben Schack, Henning Dyremose, minister Flemming Hansen, professor CBS, Adam Christensen, Vingaarden A/S, Robert Rasmussen, Scanad, Per Jensen, Vingaarden A/S. Siddende: Prisvinderne

Scan-ad Sønderborg har overtaget Grafisk Reklame i Sønderborg

Claus Herluf og Robert Herluf på indflyttergaven til Århus Stiftstidende


1980’erne

TV-spot for de!ny Uldvask til reklamepræmiere på TV2. Instruktør Niels Malmros. Fotograf Jan Weincke.


Gå hjem møde ”Tæt på TV2” Robert Rasmussen og John Ranelagh, UK

Ny Stimorol reklamefilm til hele Europa


Scan-ad holder mærker sunde

1990’erne Nøgleordene for 90’erne var individualisme og egologi. Jeg’et kom i centrum som aldrig før, man havde overskud til at tage vare på sig selv og sin familie. Det store fokus kom til at ligge på barnet og barnets rolle i familien, og kernefamilien blev et statussymbol. I 90’erne blev internettet ikke kun udbredt – det eksploderede nærmest. Mulighederne syntes uendelige, og flere og flere processer kom til at foregå over nettet. Den moderne computerteknologi forenklede naturligvis også arbejdet, og inden for reklamebranchen kunne computeren især hjælpe de kreative.


I starten af 90’erne mistede Scan-ad nogle store brands som Stimorol og Bio-tex, men til gengæld fik bureauet BKI Kaffe, Seat og Danica køkkener som kunder. I 1990 vandt Scan-ad i Århus en Gylden Hane fra TV2 reklame for deres Bio-tex reklame ”Mors fødselsdag” og i Sønderborg kunne man i 1991 fejre et sjældent dobbelt 25 års jubilæum for både lederen Jørgen Ley og for bureauet. Bureauet i syd fik blandt andet Historiecenter Dybbøl Banke som kunde i dette år (centret skulle opføres lige over for Dybbøl Mølle), og Scan-ad var med fra starten ved udviklingen af brochurer, oversigtsplancher, skilte, kort m.m. Af designet fra dengang kan man stadig nyde den lille grænsegendarm, der viser vej langs gendarmstien. Den københavnske Scan-AD afdeling fik den lidt specielle opgave at bistå

Nyt logo 1993

’European Bank of Reconstruction and Development’ med at hjælpe østlandenes store, men voldsomt nedslidte, chokoladefabrik Kalev i Estland med omstillingen til den forjættede markedsøkonomi. I den anledning aflagde den københavnske afdeling adskillige besøg på fabrikken i Tallinn, hvor de forsøgte at hjælpe ledelsen med at tage de første – for dem – skridt ind i en helt ny verden. Som en ikke lettere del af opgaven skulle de danske reklamefolk også undervise de unge mennesker på Kalevs lille lokale reklamebureau i, hvordan de kunne videreføre arbejdet for Kalev, når danskerne var taget hjem. Aldrig før eller siden havde bureauets folk oplevet, at der blev lyttet så opmærksomt til det, de sagde – og at der blev troet på hvert et ord … Generelt var de første år i 90’erne ikke særligt gode for reklamebranchen. Scan-ad var nu Danmarks tredjestørste reklamebureau, og et par år med underskud kunne mærkes. Det blev diskuteret, hvordan man atter kunne få selskabet på rette kurs,

Skitse af grænsegendamen fra Historiecenter Dybøl Mølle

og bestyrelse, formand og direktion forsøgte at finde frem til løsningsforslag og modeller, der kunne sikre virksomhedens position i fremtiden. Situationen blev 61


ikke bedre af, at Føtex/Salling i 1992 afbrød samarbejdet med Scan-ad med øjeblikkelig virkning. Det var et tab, der rystede hele Scan-ad koncernen, og afdelingen i Århus måtte trække i sort og fyre 18 medarbejdere. Robert Herlufs fire sønner fremlagde et tilbud for deres far, hvori de ønskede at Scan-ads nyhedsbrev – Brief – udkom 6 gange årligt

købe Scan-ad. Det betød, at Robert Herluf i 1992 trådte ud af Scan-ad og solgte koncernen til sine fire sønner og ti ledende medarbejdere. Aktiemajoriteten blev hos de fire sønner, så selskabet var stadig i familiens hænder, selv om det gik fra at have været et enmandsfirma til et holdingselskab. Det var det andet store generationsskifte i selskabets historie, og denne gang frasagde Robert Herluf sig alt, hvad der havde med Scan-ad at gøre. Generationsskiftet medførte endvidere, at selskaber som Grafisk Reklame og Møller & Bjørnstrup trådte ud ad Scan-ad koncernen. Desuden lukkede Scan-ad i Ringkøbing og Scan-ad i Ålborg.

TV-spot for Hjem-IS

I forbindelse med sønnernes overtagelse af koncernen, fik Scan-ad et nyt logo. Der var enighed om, at det efterhånden tredive år gamle guldæg med de tilhørende slogans ”Scan-ad lægger Guldæg” havde udtjent sin værnepligt. Det var på tide, at et nyt logo tog over og symboliserede det moderne reklame­bureau, Scan-ad havde udviklet sig til. Guldægget blev derfor skiftet ud med et væksthus. Vækst­huset symboliserede indblik, udsigt og vækst, og det skabte en vision om vækst for kunderne og et synligt bedre resultat på alle niveauer. Også sloganet blev ændret, så det blev kortere og mere slagkraftigt med tydelige referencer til det nye logos glashus: ”Scan-ad synligt bedre”. For Scan-ad var der atter fremgang at spore fra midten af 90’erne. Det var som om, Scan-ads 50 års jubilæum markerede en ændring, og flere år med faldende omsætning blev vendt til fremgang. I 1993 fik Scan-ad i Århus blandt andet Image-annonce for Hjem-IS


hentet store kunder som Silvan og PS kæden (el) hjem, og bureauet i Odense fik flere brands at markedsføre for Blumøller. Et af disse produkter var det senere meget populære kropsplejemærke Sanex, som i løbet af nogle års intensiv markedsføring skulle blive førende på det danske marked. Den største udfordring for lanceringen var, at markedet for kropspleje i den grad var overfyldt. Men med strategisk markedsføring under sloganet: ”Sanex holder huden sund” lykkedes det Sanex bodyshampoo på kun tre år at erobre en stor del af markedet for kropsplejeprodukter. Det vigtigste kodeord for Sanex var netop, at det var et sundt produkt, hvilket forbrugerne satte pris på. Sanexs salgssucces skabte grundlag for udvikling af mærket med varianter og line extensions som deodoranter, lotion, shaving m.m. TV-reklamer var klart det bærende element i markeds­

Ugebladsannoncer for a/s Blumøller

føringen af Sanex. De blev kombineret med annoncer i uge- og specialblade og en markant butiksmarkedsføring med demonstrationer og uddeling af prøver. Reklamefilmen ’Kysset’ skabte debat til mærkets fordel på grund af dens utraditionelle facon. Den eneste lyd i filmen var lyden af et kys, da en mand kysser en nøgen kvindes armhule. Det var netop stilheden i reklamen, der fangede folks opmærksomhed. Sanexs lynhurtige vej til forbrugerens hjerte resulterede i, at Scan-ads Sanex kampagne i 2001 blev nomineret i Advertising Effectiveness Award. 63


Annonce for Chivas Regal

Fra 1995 skulle Scan-ad i København stå for den samlede markedsføring af SONY i norden, og samme år besluttede Vingaarden sig for, at Scan-ad i Odense skulle få endnu flere til at drikke Chivas Regal. Dette skulle ske gennem en storstilet kampagne, der involverede hele horeca (hotel, restauration og cafe) sektoren og slutbrugeren. Målet var en gang for alle at sætte Chivas Regal på det danske forbrugerkort. Vingaarden havde tidligere været kunde hos Scan-ad. I 60’erne stod Scan-ad nemlig for markedsføringen af store, markante mærker som Kijafa, Cellarman og Pirat solbærrom. I 80’erne og 90’erne, hvor virksomheden og bureauet genoptog samarbejdet, markedsførte Scan-ad udover Chivas Regal mærker som Martell Cognac, MUM champagne, Tullamore Dew, Four Roses, Malibu, Dubonett, Kaptajn Morgan, Sandeman og mange andre internationale spiritusprodukter. Formålet med Chivas Regal kampagnen var ganske enkelt at øge salget af Chivas Whisky i hotel og restaurationssektoren, hvor man havde været tilbøjelig til at drikke lidt billigere whisky. For at skabe synlighed om mærket satte man ind med en kampagne direkte over for branchen. Barer og restauranter kunne samle Chivas kapsler og derved deltage i en konkurrence om en rejse med The Royal Scottsmann. For at støtte kampagnen indførte man begrebet ’Mr. Chivas’. Mr. Chivas var en fuldstændig almindelig og ukendt mand. Han blev instrueret i at besøge en række udvalgte restaurationer – alle deltagere i Chivas kampagne­ konkurrence. Hvert sted bad han om en god whisky, og de steder, han fik serveret en Chivas Regal, blev stedet belønnet med en flaske whisky. Kampagnen blev en succes, og den skabte aktivitet i hotel- og restaurationssektoren. Chivas Regal blev det største Premium whiskyprodukt på det danske marked! Scan-ad var desuden det eneste bureau i Europa, der fik lov at producere egne reklamer for Chivas. De blev ellers produceret af bureauet DDB i USA og blev betragtet som creme de la creme inden for reklameverdenen. Annonce for V6 tyggegummi


Et brand, der fik betydning for Scan-ad i 90’erne, var tyggegummimærket Dirol. Dirol blev produceret af Dandy, og efter at have mistet Stimorol som kunde nogle år før, var det med stor glæde, at Scan-ad i Odense fik aftalen med Dirol i hus. Det odenseanske bureau havde allerede i nogle år markedsført tyggegummiet V6 og det med succesrige kampagner, der involverede hele Danmarks badmintons darling Camilla Martin. Med markedsføringen af Dirol skulle Scan-ad vise, at et dansk bureau kunne begå sig med de tunge drenge internationalt. Dirol var startskuddet på et russisk eventyr, der skulle blive Dandys største internationale succes gennem tiderne. Tyggegummimærket var designet specielt med henblik på Rusland. Navnet Dirol var taget fra et tidligere Dandy produkt fra 1968 – Dirol sticks, et sukkerfrit produkt, der fokuserede på mundhygiejne. Det blev dog ikke den store succes. I 1970 blev Dirol relanceret som tabletprodukt, denne gang med bedre salg. Nu havde Dandy så besluttet sig for at prøve lykken med navnet Dirol endnu engang – som navnet på et russisk tyggegummiprodukt. Det russiske og det østeuropæiske marked var både fremmed og nyt i nordisk reklamesammenhæng, så det krævede først og fremmest en del rejser til denne del af Europa for at lære om menneskene og kulturen. Efter rejserne stod det klart, at russerne var parate til en mere vestlig orienteret reklamekultur. På dette tidspunkt var det russiske marked for tyggegummi meget jomfrueligt, og markedspotentialet var derfor forholdsvis uudnyttet, derfor var der ikke et stort forbrug af tyggegummi i Rusland, og Dandy håbede, at de med den rette markedsføring kunne erobre store dele af markedet. Scan-ads og Dandys idé var at profilere Dirol med en stærk vestlig profil på russisk TV. De gjorde sig synlige via reklamefilm og senere gennem et sponsorat af vejrudsigten på en af de store nationale kanaler samt et sponsorat af den russiske superliga i fodbold, der aldrig før havde haft en sponsor. Filmene gjorde russerne 65


Annonce for TDC

nysgerrige efter at prøve produktet, og varen blev efterspurgt. Scan-ad havde arbejdet sammen med universitetsprofessorer for at komme nærmere ind på den russiske mentalitet og historie, og resultatet blev en række film om Dirol – filmet på locations over hele verden – hvor nordiske modeller og en meget flot tandlæge blev omdrejningspunktet i konceptet: ”Når du er langt fra din tandbørste”. Markedsføringen af Dirol blev en mega succes. Efterspørgslen på Dirol tygge­ gummi eksploderede i Rusland, og tyggegummimærket var på et tidspunkt lige så kendt som Coca Cola i Rusland. Den intensive markedsføring betød, at reklamefilmene for Dirol nærmest opnåede kultstatus i store dele af Rusland. Produktionen af Dirol-filmene gjorde også, at Scan-ad i Odense blev det danske bureau, der producerede flest internationale reklamefilm i de år. I 2000 blev de nomineret i kategorien ’Konfekture og Snacks’ ved London International Advertising Awards med Dirol filmen ”End station”, og juli samme år vandt bureauet førsteprisen med en række Dirol-film ved Moscow Awards for ”best use of personality” – hvilket hang sammen med, at den russiske sangerinde Kristina Orbakaite var den gennemgående figur i filmene. Succesen betød, at Dandy i 1998 åbnede en stor ny fabrik 300 km syd for Mos­kva. Virksomheden i Vejle blev derved en af verdens største og førende producenter af tyggegummi. Efter at Dandy blev solgt til Cadbury-Schweppes i 2002, stoppede samarbejdet mellem Dirol og Scan-ad ved udgangen af 2003. I 1996 rangerede Scan-ad som det 7. største reklamebureau i Danmark. Dette år var der 4 store bureauer i Scan-ad koncernen: Scan-ad Århus med 50 medarbejdere, Scan-ad Odense med 30 medarbejdere, Scan-ad København med 15 medarbejdere og Scan-ad Syd med 12 medarbejdere. (Året før var Scan-ad i Sønderborg og Haderslev fusioneret under navnet Scan-ad SYD.) Desværre var der mørke tider forude for afdelingen i København, der mistede SONY – en af Sanex POS materiale


deres primære kunder. Bureauet arbejdede på at hente nye kunder hjem, der kunne kompensere for tabet af SONY, men uden den store succes. Efter et års tid på forsøgsbasis blev det klart for aktionærer og bestyrelse, at Scan-ad i Køben­ havn ikke havde formået at trække sig op af død­vandet, og afdelingen blev lukket i 1998. 1998 var også året, hvor den yngste søn Robert Rasmussen fulgte i sin bror Claus og sin faders fodspor, da han blev udnævnt til hollandsk konsul. Det var dog også året, hvor Scan-ad måtte sige farvel til grund­læggeren og reklamenestoren Robert Herluf, der døde 80 år gammel. En stor pioner og personlighed inden for reklamebranchen gik efter kort tids sygdom bort i visheden om, at hans livsværk – Scan-ad – hvilede trygt i hænderne på hans sønner. Fra 1987 til 1999 var Scanad gruppen organisatorisk opdelt i et moderselskab (i en periode under navnet Scan-ad Gruppen A/S), og med hvert bureau registeret som et selvstændigt aktieselskab (datterselskaber) – med hver sin bestyrelse. Pr 1.1. 1999 fusionerede datter­ selskaberne med moderselskabet i Scan-ad Reklamebureau A/S. I princippet var der kun tre reklamebureauer tilbage under Scan-ad, men dertil var der knyttet en del andre afdelinger Avisartikel i 1994

67


og virksomheder til koncernen. Blandt dem var telemarketingsvirksomheden TeleEurope, der var 100 procent ejet af Scan-ad koncernen. TeleEurope havde ca. 30 phonere ansat og var i konstant vækst. Andre selvstændige afdelinger var Scan-ad Interactiv og Scan-ad Research, der oprindeligt hed Scan-ad Analyse. Senere kom også Scan-ad Commercial til som forretningsenhed under Scan-ad koncernen. Status for Scan-ad på vej ind i det nye år­tusind var, at bureauet var blevet mindre med ned­ læggelsen af de forskellige provinsafdelinger. Det kom sig især af, at forretningsgangene i reklamebranchen var blevet gjort væsentlig enklere med hjælpen fra EDB og internet. Scan-ad, som ønskede at følge med udviklingen og hele tiden forbedre sig digitalt, fik oprettet frameplay – en åben linje på kryds og tværs mellem bureauerne. Medarbejderne i de forskellige landsdele kunne derved kommunikere og dele oplysninger lynhurtigt og effektivt. I slutningen af 90´erne havde Scan-ad mistet nogle gamle kunder, men samtidig fået en del nye og gamle kunder i hus – blandt andet Fyns Amts Avis, Jolly Cola, Kiwi, Adidas, Midtfynsfestivalen og Zendium.


50 års jubilæum

69


1990’erne Jørgen Ellegård 40 års jubilæum 1991

Olivenoliebrochure

Jens Peder Nielsen, a/s blumøller og Claus Herluf, Scanad med Den Gyldne Hane 1990 for Bio-tex TV-spottet ”Mors fødselsdag”


Uddannelsesudvalget: fra venstre: Erik Fersner, København, Robert Rasmussen, Odense, Jørgen Ley, Sønderborg.

Scanads udviklingsdag august 1993

Scanad 50 års jubilæum


1990’erne


Årsregnskab for Vingaarden A/S

Årsberetning inkl. vidensregnskab for Scan-ad

2-dages seminar med ledergruppen: Claus Herluf, Palle Bjørnstrup, Jørgen Ley, Wolf Wiking, Robert Herluf, Peder Tanderup, Jørgen Brøgger, Jan Møller, Robert Rasmussen og Ole Hansen


1990’erne Studietur til USA 1997. Amerikansk detailhandel arrangeret af Scanad.

Silvan og Scanad på Customer Service Center

Kop & Kande og Scanad – frokost på 110. etage, Manhattan, New York.


Scanad bliver i morgens bureau

2000’erne I starten af det nye årtusind blev der især i reklamerne fokuseret på miljøetik, økologi, børn og sundhed. Det var den grønne linje, der lå til grund for det EU-støttede reklamefremstød for olivenolie i Europa, hvor Scanad kom til at stå for den danske kampagne. Det at træde ind i et nyt årtusind blev for mange – både virksomheder og privatpersoner – betydningsfuldt. Det var en skillevej, man krydsede, og det lå i luften, at tiden var inde til forandring og nytænkning.


For Scanads vedkommende kom det til udtryk ved (endnu) et nyt logo. Vækst-

Nyt logo 1996

huset var på få år forældet, og det blev besluttet at udvikle et nyt. Der blev derfor arbejdet med selve måden at skrive Scanad på. Bindestregen blev fjernet, og navnet fik ny farvesymbolik. De blå bogstaver symboliserede den strategiske/ analytiske/fornuftige side af bureauet, mens de røde bogstaver symboliserede den kreative og følelsesprægede side af arbejdet. Med det nye logo blev Scan­ads visioner og målsætninger revurderet og kom nu til at lyde: • Scanad skal være blandt de førende bureauer inden for marketing, kommunikation og reklame. • Scanad skal være en attraktiv virksomhed, som kan tiltrække de mest ambitiøse medarbejdere inden for marketing, kommunikation og reklame. • Scanad skal skabe unikke løsninger for kunderne. • Scanad arbejder efter full-service princippet. Man var i Scanad enige om, at engagement, teamspirit og forandringsvillighed skulle sikre bureauets fremtid. TeleEuropes succes fortsatte i det nye årtusind, og afdelingen voksede støt. Til gengæld blev det vedtaget at afhænde Haderslev-afdelingen. Den blev overtaget af direktør Wolf Wiking og skiftede i den forbindelse navn til Wiking Communications.

Scanad i Odense har siden 1988 haft til huse i det gamle bogtrykkeri i Christians­gade. Reklamebureauet har løbende foretaget renoveringer af den fabriksagtige bygning

Scanad tog i starten af årtiet initiativ til et nyt nordisk samarbejde. Det fik navnet BrandNordic og bestod af fire bureauer: Scanad (DK), Rostra (N), Wildell (S) og Mainoskenttä (Finland). Tilsammen havde BrandNordic 250 medarbejdere, og idéen var at fostre et tættere nordisk samarbejde end et normalt netværk. Man kunne nu henvise sine kunder til et bureau i Skandinavien, hvis der var en opgave, man ikke selv kunne klare eller skulle have hjælp til. Den teknologiske 75


Annonce for UMF

udvikling gjorde, at man ikke kun kunne betragte sit eget land som hjemme­ marked, nu gjaldt det hele Norden. BrandNordic oprettede derfor en fælles databank over medarbejderne, hvori deres respektive styrker og nøgleområder blev beskrevet og gjort tilgængelige for alle i BrandNordic. Hvert af de ovenstående bureauer investerede 125.000 kr. til at få samarbejdet i gang. Scanad i Odense udtænkte i 2000 en kampagne for Unge Mod Fart. Kampagnen Produktfolder for KOMPAN

fik navnet UMF (lyden af en bil, der ramte et menneske – samt en forkortelse af Unge Mod Fart), og blev lanceret i samarbejde med Fyns Amt og rigspolitiets færdselsafdeling. Formålet med kampagnen var at få de unge fynboer til at tænke sig om og sætte farten ned i trafikken. UMF skulle starte en diskussion omkring hastighed mellem de unge, og for at gøre kampagnen synlig, blev den lanceret på de unges mødested, hvilket som regel var uddannelsesinstitutionerne. Kampagnens elementer var regionale TV og radiospots, vejkantsplakater, biograf­ spots og en internetside. Det hele blev lavet på de unges præmisser – hurtige MTV-agtige klip, den rigtige jargon samt en grafik, de unge kunne genkende fra deres egen verden. Det viste sig, at over 85 % af de unge lagde mærke til kampagnen, og ca. 30 % af de unge på Fyn mellem 18 og 25 år satte farten ned på grund af den. I starten af det nye årtusind blev store kunder som SKORINGEN og Kompan hentet hjem. Bureauet i Århus vandt i 2001 en kultur og marketingspris i New York for radiospottet ”Alfabetet – alfa omega”, og i 2002 triumferede det århusianske bureau igen ved at vinde guld ved VM i Detailmarkedsføring med printkampagnen for ARDO hvidevarer samt sølv for filmkampagnen for SKORINGEN. SKORINGEN blev kunde på Scanad i 2000. Ifølge virksomheden valgte forbrugerne først sko, når de stod i butikken, så kunsten var at få dem ind over dørtærsklen til at starte med. Kædens styrke var deres store udvalg af sko,

Nyt logo 2002


Outdoor for Skoringen

og derfor udarbejdede de sammen med Scanad kampagnen: ”Har du fødderne, har vi skoene”. SKORINGEN skulle sælge muligheder i stedet for enkelte sko, og det foregik under mantraet: ”Det handler om valgmuligheder”. Et af tiltagene i markedsføringen var, at man fremover skulle koncentrere sig om butikken som retail brand, hvilket krævede fælles navn og fælles facader for alle butikker. Desuden blev der lagt vægt på at positionere SKORINGEN i kendskabsskabende medier som TV og outdoor suppleret med internet og opfølgning i butikkerne. Scanads kampagne for SKORINGEN vandt sølv ved RAC Awards 2002 i forbindelse med Retail Advertising Conference i Chicago i konkurrence med de stærkeste retail brands i verden. Ingen mennesker kunne forestille sig eller gardere sig mod den 11. september 2001. Terrorangrebet mod World Trade Center fik en omfattende betydning for økonomien i hele verden, og alle brancher blev påvirket af tragedien. Antallet af investeringer i ind- og udland faldt, og virk­som­­heder på internationalt plan følte sig usikre på fremtiden, hvilket betød en reducering i marketingsbudgetterne. Det påvirkede naturligvis reklamebranchen, og i Danmark gik reklame­bureauerne en hård tid i møde. Nogle måtte i sparerunde og andre under konkurs­behandling. Også Scanad mærkede krisen i branchen. Det gik især ud over afdelingen i Århus, hvor der blev fyret 14 medarbejdere, hvilket medførte et lille men tiltrængt generationsskifte i det århusianske bureau. Ud af det sprang et akut behov for nytænkning og udvikling, der kunne få Scanad til at slå sig fri af fortiden og følge med de store internationale bureauer ind i fremtiden. Behovet for udvikling på det interne område resulterede i, at bureauet trængte til et nyt ansigt udadtil. Bureauet ville være progressivt. Derfor blev det i 2001 besluttet, at bureauet fra 2002 skulle være et udviklingsbureau og ikke et reklamebureau. Det var den daglige udvikling, der havde betydning både for

Annonce for Skoringen

77


medarbejdere, kunder og de mærker, bureauet havde under sine vinger – deraf navnet. Med den nye betegnelse – udviklingsbureau – kunne bureauet også adskille sig fra de andre reklamebureauer, og derved positionere sig som originalt og enkeltstående. Scanad blev skrevet med en ny, dynamisk skrift og fik en langt mere moderne designlinje. Mærket skulle fremstå levende, og derfor blev der tilført to forward pile til navnet. De symboliserede bevægelse, fremadrettethed og nytænkning. Slogan var der ikke noget af, da tiden, hvor der blev trykt et guldæg og slogan på alt med Scanads navn, for længst var forbi (noget slogansmeden Robert Herluf aldrig ville have kunnet forestille sig). Nu havde bureauet fokus på at positionere sig gennem sin mission, vision og sit mantra. Scanads mission var enkel. Man skulle ikke længere se på kundens mærke som noget, der skulle holdes ved lige, nej, det var noget, der skulle udvikles. Missionen var en sag for alle Scanads medarbejdere. Hver enkelts indsats var et skridt på vejen for bureauet, kunden og den ansatte selv. På Scanad skulle man tænke et skridt videre, hver gang en løsning blev udviklet. Fremtiden og mulighederne var åbne, men først og fremmest skulle bureauet og hver enkelt medarbejdere udvikle sig, for at følge kundernes og omverdenens udvikling. Det var den eneste måde, hvorpå man kunne leve op til Scanads mission om at ”holde mærker levende, levende, levende …” Scanads vision og målsætninger fra 2000 blev bevaret og udbygget således, at visionen nu kom til at lyde: ”Vi vil være i morgens bureau”. I bestræbelsen på at nå visionen, måtte Scanad nødvendigvis være i konstant bevægelse. Målet kunne jo aldrig nås, men til gengæld blev bureauet tvunget til hele tiden at arbejde fremad. Visionen var en ledestjerne på himlen, som bureauet konstant måtte bevæge sig imod og følge. Og når Scanad endelig var blevet i morgens


bureau, så ville i morgen være i dag, og der ville være et nyt mål at nå i morgen. Scanads mantra blev derfor: ”I morgen dør aldrig”. Kort sagt, bureauet ville være på forkant med udviklingen og være med til at skabe fremtiden. Både mantra og vision kunne associeres til Roberts Herlufs første bureauslogan: ”Dagen i morgen skal gøres i dag”. I 2002 var Scanad kommet ud på den anden side af krisen med nye værdier og stærke målsætninger. I mellemtiden havde bureauet fået ’Louise Gade/ Venstre’ som kunde, og det århusianske bureau udformede den valgkampagne, der fik Louise Gade valgt til borgmester i Århus – det skete med kampagnen ”Gør Danmarks bedste by bedre!”. Ta´ i TEATRET annonce

I 2002 blev markante mærker som Kohberg, Hjem-IS og Bauhaus også kunder på bureauet. Samarbejdet mellem Scanad og Kohberg var dog ikke helt nyt. I 1987 designede og præsenterede Scanad i Sønderborg et logo for Kohberg – cirklen med båndet – en ældre udgave at det logo, Kohberg bruger i dag. Kohberg blev begejstret for logoet og købte det, hvilket blandt andet betød, at Scanad producerede den første reklamefilm til TV for Kohberg tilbage i 1988. Omkring 1990 skiftede Kohberg bureau, men 12 år efter blev brød­ fabrikanten altså atter knyttet til Scanad. Kohberg ønskede en fornyelse i sin markedsføring, der kunne positionere virksomheden på det danske brødmarked. Scanad uarbejdede et nyt reklamefilmunivers med udgangspunkt i et supermarked, hvor flere personer blev introduceret – fx en disponent/ forretningsfører, en elev og en demostratrise. Reklamen var meget enkel og med en underfundig, folkelig humor, som Kohberg tidligere havde haft held med. ”Supermarked”reklamerne kørte i flere år med succes. Reklame­filmene har lige siden lanceringen haft en sikker placering på ”den glade seer”, hvilket understreger, at de taler direkte til deres publikum.

Sportiganfilmen vandt mange internationale priser.

79


Outdoor reklame for Becel pro·activ

I 2003 kunne Robert Rasmussen fejre sit 25 års jubilæum, og d. 1. januar 2004 kunne han også glæde sig over udnævnelsen til adm. direktør for Scanad koncernen, da storebror Claus Herluf efter 40 år og 8 mdr. i Scanad regi faldt for 62-års reglen (som han selv havde været med til at indføre) og gik på pension. Året før havde Scanad sammen med firmaet Frontstairs skabt en ny virksomhed – AcrossMedia A/S. Det var en virksomhed, der producerede digitalt POS­-materiale med specielt henblik på salg til detailkæder. Samtidig skulle virksomheden også stå for at producere de spots (den kreative side), der skulle vises på fladskærmene. I 2003 vandt Scanad i Århus guld ved Mobius Award i L.A. med kampagnen for SKORINGEN samt sølv og bronze ved Årets Guldkorn for bureauets arbejde med ”Mens Room” julekalenderen. Det odenseanske bureau var samtidig påbegyndt et samarbejde med den populære ’bolsje’-forlystelsespark BonBonLand i Holme Olstrup. Året efter var Scanad den eneste danske finalist ved Mobius Award i L.A. Bureauet fik en andenplads for deres kampagne for Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab i Mixed Media kategorien. Et spændende tiltag i 2004 var, at Sønderborg Museum viste interesse for at få ’Mojn’ kampagnen på deres museum, det samme år som Scanad i Sønderborg, bureauet bag ’Mojn’ kampagnen – endeligt lukkede. Det skete, da bureauets leder igennem alle årene (39), Jørgen Ley, officielt fratrådte. Scanads målrettede arbejde med at blive et bureau, der skilte sig ud fra mængden, gav pote, og nye store kunder blev knyttet til bureauet. Sportigan kom til Scanad i 2004. Kæden hed på det tidspunkt SportsPartner, og Scanad fik til opgave at revitalisere kæden via et helt nyt navn og logo. Det resulterede i en ny identitet under navnet Sportigan. Den intense markedsføring betød et øget salg og et større kendskab til kæden, og især Sportigan reklamefilmene blev internationalt anerkendt, og er de mest præmierede Scanad-reklamefilm i nyere tid. POS-kampagne for Lipton


Annonce for Sportigan

Fra 2004-05 skulle Scanad markedsføre kendte brands som Lipton og Medova fra Unilever. Scanad samarbejdede i forvejen med Unilever om at udvikle de store mærker Maizena, Becel og Becel pro·aktiv. Det gamle og anerkendte temærke Lipton krævede en hel særlig form for markeds­føring. Grundlæggeren af Lipton imperiet, Sir Thomas Johnstone Lipton, skabte sit eget varemærke, hvor han valgte farven gul som symbol på sin te, idet farven symboliserede lykke i Afrika og glæde i Fjernøsten. Det var denne ’Lipton’ ånd, Scanad skulle formidle videre til den moderne forbruger, da bureauet skulle udvikle en kampagne for teen. Naturligvis blev farven gul dominerende i alle billeder, og under Liptons payoff Tea can do That lykkedes det Scanad at vise teen fra en helt ny side. Kampagnens bevidste kombination af rationelle og følelsesmæssige elementer skabte stor opmærksomhed og involvering, og integrerede bogstavelig talt produktet i budskabet. Resultatet var en markant stærkere position i forbrugernes bevidsthed – og en stor salgssucces i butikkerne. I 2005 ændrede den succesfulde telemarketingvirksomhed TeleEurope sit navn til Raise Contact Center, og forretningen blev endnu engang udvidet. Målet var, at Raise Contact Center skulle være et professionelt tilbud og et seriøst modstykke i den ofte udskældte call center branche. Men 2005 viste sig at blive et stærkt utilfredsstillende år for Scanad, da virksom­heden gik ud af året med et underskud på – 5 mio. På den baggrund blev der lagt en ny strategi for Scanad, hvor man besluttede sig for at satse på bureauets core business: kommunikation og reklame. Med baggrund i strategien blev det besluttet at frasælge datterselskaberne Raise Contact Center A/S og AcrossMedia A/S, hvilket gav koncernen et pænt overskud. En af de mange invitationer til vinaften hos Sccanad i Odense

81


Julekatalog fra Gad

Samme år fulgte adm. direktør Robert Rasmussen sin faders eksempel (præcis 30 år tidligere) og købte de andre aktionærer ud af bureauet. Det var muligt via en aktivitetshandel, hvor aktiviteterne, men ikke selskabet, blev købt. Det gamle selskab (Scan-ad A/S) fik meget passende navnet Guldægget, mens aktiviteterne, som nu kun var ejet af Robert Rasmussen, blev videreført i Scanad Udviklingsbureau A/S. I sommeren 2006 fik bureauet en helt ny bestyrelse, hvor Søren Kyllebæk, en kendt person i dansk reklamesammenhæng bl.a. tidligere adm. direktør i DDB Needham og formand for reklamebureauernes branche­ forening DRRB, blev bestyrelsesformand. Det, at Robert Rasmussen blev eneejer af Scanad, ændrede ikke på, hvordan bureauet blev drevet. Robert Rasmussen var – som resten af sin familie – ikke kun interesseret i at følge med tiden og kontinuerligt forbedre virksomheden. For ham var det lige så vigtigt, at den velkendte Scanad-ånd levede videre. Bureauet skulle være en kreativ legeplads og et sted, hvor man kunne få lov at udfolde sig under begrebet ’frihed under ansvar’. Dansk mentalitet og humor havde i alle 60 år været en indgroet del af arbejdsgangene på Scanad, og det skulle de blive ved med at være. Drivkraften i Scanads målsætning, når det kom til medarbejderne, var, at de skulle være Danmarks mest engagerede bureauteam. Det skulle opnås gennem uddannelse og sociale tiltag. De sociale tiltag stammede helt tilbage til tiden, hvor bureauet var en del af Harlang & Toksvig. Dengang havde bureauerne som tidligere nævnt indbyrdes fodboldturneringer. En tradition, der skabte korpsånd og venskab medarbejderne imellem, selv om de var placeret i forskellige landsdele. Fodboldturneringerne varede op til omkring 1978, hvor de i de sidste år udviklede sig mere til en fodboldsfest end en egentlig turnering. De blev skiftet ud med Scanad-dagen – en dag, hvor man samlede alle virksomhedens medarbejdere til både sport og foredrag. I starten af 80’erne blev Scanad-dagen Reklamefilm for Kohberg


udvidet til et trivselsdøgn. Det foregik fra fredag til lørdag og var en kombination af teambuilding og uddannelse. Der var oftest foredrag med kendte foredragsholdere som brødrene Lund Madsen, Carsten Mørch, Kaospiloterne, en lang række kendte skuespillere og sågar en korlærer fra den jyske opera. Alt sammen fælles­aktiviteter, der skulle ”samle flokken”, og der var naturligvis fest om aftnen. I 2003-4 blev trivselsdøgnet ændret til en trivselsdag, der strakte sig fra tidlig morgen til midnat, men indeholdt de samme elementer af foredrag, kurser, events og fest. I 2006 blomstrede optimismen atter for bureauets fremtid. Og den blev ikke mindre af, at Scanad havde to finalepladser ved New Yorks Festivals – TV,

TV-spot for Merlin – med kædens medarbejdere i centrum

Cinema & Radio. ”The goalkeeper” fra Sportigan kampagnen var finalist i to forskellige kategorier, hvoraf den ene vandt bronze, den anden finaleplads var med tre Kohberg-film for ”Omega 3 Brød.” Scanad står i dag som et bureau med over 60 års erfaring i reklamebranchen. De mange år i den hektiske og evigt foranderlige reklameverden har givet Scanad en viden og en ballast, som i dag er guld (æg) værd. Og det er denne uvurderlige bagage, der ligger til grund for det manifest, Scanad Udviklingsbureau har udarbejdet for både kunder og bureauets egen skyld. Manifestet kommer til at stå som afslutningen på den foreløbige fortælling om Scanad. En fortælling om en

TV-spot for Høyer Autodele – med kædens ejer i centrum

virksomhed, der med afsæt i 60 års op- og nedture, holder sig særdeles levende. Scanad er et navn, der rummer så meget mere end blot endnu et reklamebureau. Det rummer tiders gang, familie og livsvarige venskaber knyttet på tværs af medarbejdere og kunder. Det er en lille, men stolt del af Danmarks historie, og det er et navn, der har formået at få sit eget liv. Scanad lever videre – med kreativitet og nytænkning som kodeord, med ideer, vilje og fornuft som pejlingsmærker. Og med et manifest, der er skabt ud fra mantraet: I morgen dør aldrig, er Scanad klar til at gøre i morgen i dag! Kampagne for Maizena

83


2000’erne Design af Riis cycling cykeltøj

Første præsentationsbrochure for Brand Nordic

Eksempler på rapporter fra Scanad Reserch


TV-spot s for Skoringen

Katalog til Ta’ i Teatret


2000’erne Egenannoce for Scanad

Istandsættelse af lokaler i Havnegade

Afskedsrecption for Claus Herluf. Fra venstre: John Nielsen, Robert Rasmussen, Claus Herluf og Jens Sørensen, Bauhaus


Scanad Odense 50 ĂĽrs jubilĂŚum 2005

Scanad udviklingsdag juli 2000


2000’erne Scanad´s 60 års jubilæum

Reception på bureauet

Helle Hagen og Michael Rydder med verdens største rugbrød fra Kohberg

Tidligere kreativ direktør Poul Munch


Galla-fest på cafe Hack i Århus

Marie Franck byder velkommen

Velkomsttale ved Robert Rasmussen

Galla-middag på Århus Teater

Anne Rasmussen og formand Søren Kyllebæk (2006-2009)

Barbera Herluf og formand Jørn Ankær Thomsen (1998-2006)

Jubilæumstale ved formand Mogens Absalonsen (1993-1998)


Scanadbogen