Page 21

1HHH 2H 3H 4H 5HHH 6H 7H 8H 9H 10HHH 11H 12H 13H 14H 15H 16H 17H 18H 19H 20H 21H 22H 23H 24H 25H 26H 27H 28H 29H 30H 31H 32H 33H 34H 35H 36H 37H 38H 39H 40H 41H 42H 43H 44H 45H 46H 47H 48H

med hænderne knyttet foran sig. Hendes negle møder hinanden i den kugle, hun har lavet af sit lommetørklæde. Hun er på vej ud af lyset, på vej til bøgeskoven. Hun breder armene ud mod den og kaster sig ind i skyggen som en svømmer. Men hun er blind efter lyset og snubler og kaster sig ned på rødderne under træerne, hvor lyset ser ud som om det gispende ånder ind og ud, ind og ud. Grenene løfter sig op og ned. Der er uro og bekymring her. Der er skummelt. Lyset er ustadigt. Der er smerte her. Rødderne danner et skelet på jorden med dynger af visne blade i krogene. Susan har bredt sin smerte ud. Hendes lommetørklæde bliver lagt på bøgetræernes rødder, og hun hulker, sidder sammenkrøbet der, hvor hun er faldet.« »Jeg så hende kysse ham,« sagde Susan. »Jeg kiggede mellem bladene og så hende. Hun kom dansende, plettet af diamanter, let som støv. Og jeg er en tyksak, Bernard, jeg er lille. Jeg har øjne, som ser tæt ved jorden og ser insekter i græsset. Den gule varme i min side blev til sten, da jeg så Jinny kysse Louis. Jeg vil spise græs og dø i en grøft i det brune vand, hvor visne blade er rådnet op.« »Jeg så dig komme,« sagde Bernard. »Da du kom forbi døren til redskabsskuret, hørte jeg dig græde ‘jeg er ulykkelig.’ Jeg lagde kniven fra mig. Jeg var ved at lave både af brænde sammen med Neville. Og mit hår er uredt, for da mrs. Constable sagde, at jeg skulle børste det, var der en flue i et edderkoppespind, og jeg spurgte: ‘Skal jeg befri fluen? Skal jeg lade fluen blive ædt?’ Derfor kommer jeg altid for sent. Mit hår er pjusket, og disse små træstumper sidder fast i det. Da jeg hørte dig græde, fulgte jeg efter og så dig lægge lommetørklædet fra dig, det var krammet sammen om sin vrede, sit had. Men det hører snart op. Nu er vores kroppe tæt ved hinanden. Du hører mig trække vejret. Du ser også billen, der bærer et blad bort på sin ryg. Først løber den den ene vej, så den anden, så mens du kigger på billen og ønsker dig at eje en eneste ting (det er Louis nu), må selv dit ønske flakke frem og tilbage som lyset ind og ud mellem bøgebladene; og så vil ordene, der dystert bevæger sig på bunden af din sjæl, bryde denne knude af hårdhed, som er krammet sammen i dit lommetørklæde.« »Jeg elsker,« sagde Susan, »og jeg hader. Jeg ønsker kun en ene20

3. korrektur – side 20 bølgerne rosinante christensen grafisk | 33993

Bølgerne  

I "Bølgerne" er det de indre monologer, der bærer værket frem, i denne flerstemmige tankestrøm blandt 6 barndomsvenner, hvis skæbner vi følg...

Bølgerne  

I "Bølgerne" er det de indre monologer, der bærer værket frem, i denne flerstemmige tankestrøm blandt 6 barndomsvenner, hvis skæbner vi følg...

Advertisement