Issuu on Google+

Medierne er bange for EU EU får større magt, men medierne følger ikke med. Stadig flere korrespondenter bliver hevet hjem fra Bruxelles, mens EU-nyhederne næsten aldrig optræder på forsiden.

Paul Sauer

I Bruxelles render de rundt og kaster skygger på væggene. Skyggernes indehavere har navne som Emilie Turenen, Anna Rosbach Andersen og Ole Christensen. Navne, som få danskere kender. Men ikke desto mindre navne, som har stor betydning for os allesammen. Navnene tilhører tre ud af 13 danske medlemmer af Europaparlamentet. Og de er med til at forme en stor del af den lovgivning, som bliver gennemført i Danmark. Men selvom en undersøgelse fra Justitsministeriet viser, at næsten hver femte af de danske love, der blev vedtaget i 2008, er et direkte resultat af EU, så gider kun under halvdelen af danskerne at gå turen ned til stemmeboksen, når der er Europa-parlamentsvalg. Og selvom 60 % af alle de regler, som kommunerne følger, stammer direkte fra EU, så hiver medierne i stigende grad deres korrespondenter hjem fra Bruxelles og gemmer forsiden til andre historier.

Unionen buldrer derudad Magten i EU er kun er ellers kun blevet større og større i den tid, unionen har eksisteret. Den tid, hvor EF primært beskæftigede sig med landbrug og fiskeri, er forbi, og Lissabontraktaten bliver af mange eksperter ligestillet med den fælles forfatning, som blev forkastet i 2004. Når EU gradvist får mere magt, betyder det omvendt, at noget af magten forsvinder fra Christiansborg. »Folketinget er den mest ligegyldige institution i Kongeriget Danmark i dag,« hævder Ole Ryborg, Europaredaktør for Ugebrevet Mandag Morgen. Ifølge ham er Folketingets reelle magt i dag så indskrænket, at politikerne reelt kun kræver pengene ind og fordeler dem i samfundet. Lovene kommer derimod i stigene grad fra Bruxelles. Derfor er det et problem, når me-

Foto: Xavier Larossa dierne ikke prioriterer EU-stoffet højere. Det mener Mark Ørsten, leder af journalistuddannelsen på Roskilde Universitet. Han har de sidste 10 år forsket i mediernes dækning af EU. »Unionen buldrer derudad. Og jo mere den buldrer, jo større betydning og magt får den. Og jo mindre vi snakker om det, jo mere buldrer debatten væk. Så det er jo et potentielt demokratisk problem,« siger Mark Ørsten. Han har senest undersøgt EUdækningen i de danske medier i november 2008. Undersøgelsen viser, at EU i løbet af en uge fyldte 2-3 % i TV-nyhederne, mens det fyldte 6,5 % i aviserne. Ifølge Mark Ørsten er det dog ikke mængden, der er det største problem. Det største problem er, at historierne ikke kommer på forsiden. »I mediernes første sektioner og mediernes tophistorier figurerer EU stort set ikke. Derfor er EU i medierne, men ikke på dagsordenen,« siger Mark Ørsten. Uegnet til forsiden Det er dog ikke mediernes ansvar at sætte EU på dagsordenen. Mediernes eneste ansvar er at dække de historier, som de synes er relevante for danskerne. Det mener Jette Maressa, udlandsredaktør for Jyllandsposten. »Jeg synes ikke, at vi har noget ansvar for at oplyse om EU. Det må andre tage sig af,« siger Jette Maressa, og fortsætter: »Jeg har altid synes, at det var en lidt mærkelig diskussion, at nu skal danskerne partout interessere sig for EU.” Hun hævder, at danskerne kun interesserer sig for EU, når historierne bliver nærværende og har konsekvenser for dem. »Der er mange Europaparlaments-

medlemmer som klager over, at vi interesserer os for lidt for det vigtige arbejde, de sidder og laver. Men det hænger simpelthen sammen med, at der for at kunne beskæftige sig med det nyhedsmæssigt skal stå noget på spil,« siger Jette Maressa. Hendes synspunkt deles af flere andre medier. Information fjernede således tidligere på året deres korrespondent fra Bruxelles og udtalte i den forbindelse, at ‘EU-stof tit er uinteressant og uegnet til forsiden’. Det er dog et synspunkt, der anfægtes af Mark Ørsten. »Det er lidt en af mediernes standardreaktioner. Vi skriver det ikke, fordi der ikke er nogen, der gider at læse det,« forklarer Mark Ørsten. Han hæfter sig ved, at de faktiske tal fortæller en anden historie. Ved Europa-parlamentsvalget i 2004 dækkede DR valget intensivt, mens TV 2 havde en markant mindre dækning. Alligevel havde DR 735.000 seere, mens TV 2 kun havde 401.000 seere. »Så man kan ikke udelukke, at hvis man laver noget ordentlig dækning, så kommer folk også,« understreger Mark Ørsten. Spørgsmålet er imidlertid, om medierne har interesse i at lave en ordentlig dækning. Ifølge Jan Ryborg, som har over 20 års erfaring som EU-korrespondent, er den tid, hvor medierne skulle oplyse borgerne, forbi. Al information er tilgængelig på internettet, og mediernes opgave er reduceret til at underholde og tjene penge til aktionærerne. En påstand, Mark Ørsten ikke er enig i. »Borgene kan finde informationen, men de har jo ikke praksis for at gøre

det. De henvender sig jo netop til deres medier for at slippe for at gøre det. Grunden til, at man holder medier i en informationstung tid er jo for at slippe for at finde ud af det selv,« siger Mark Ørsten.

Få dig en ven De danske europaparlamentarikere er da også enige i, at EU skal ligge højere på mediernes dagsorden. Især tidligere journalist og nuværende Europaparlamentsmedlem for Venstre, Morten Løkkegaard, har gjort sig bemærket i debatten. Han ønsker, at public service-medierne fremover skal forpligtes til en bedre EU-dækning. Også Emilie Turenen, Europa-parlamentsmedlem for SF, opfordrer medierne til at gøre noget ved EUdækningen. »Man skal udfordre myten om, at folk ikke gider at høre om EU. Det er blevet lidt ligesom en selvbekræftende historie, at EU er langt væk, og at det er kedeligt,« siger Emilie Turenen. Når regeringen ikke viser et større EU-fokus ved at etablere et Europaministerium og en Europapolitik, mener Mark Ørsten, at medierne i stedet bliver nødt til at være bedre til at arbejde sammen. »Vi bliver nødt til at lave rigtig europæisk journalistik på kryds og tværs. Så man bør have nogle venner rundt omkring på andre medier,« siger Mark Ørsten. Vennerne skal bruges til at koordinere aktindsigt og til at få de forskellige lande til at udtale sig om hinanden, når de nationale regeringer gerne vil holde kortene tæt ind til kroppen. »Medierne bliver nødt til at indse,

at hvis de vil have EU på dagsordenen, så skal de selv prioritere det. Og så skal man ikke gå til de samme kilder på Christiansborg, som man går til i forbindelse med alle andre politiske historier. For politikerne er ikke interesserede,« hævder Mark Ørsten. Når medierne så på kryds og tværs af landene i fællesskab har gravet noget op, kan de tvinge de nationale politiske kilder på banen.

Fremtiden er græsrødder Mens de store medier lærer at arbejde sammen, dukker der imidlertid en række mindre nyhedsinitiativer op rundt omkring på internettet. Sider som EUZoo.dk og Zealand-denmark.eu er startet af journalister, der selv vil forsøge at bringe EU på dagsordenen. Mark Ørsten tror, at den slags undergrundsjournalistik vil komme til at præge EU-journalistikken i fremtiden, selvom siderne endnu er forholdsvis få og små. »Når de her græsrodsbevægelser publicerer EU-historier, så vil de gode af dem jo blive stjålet, lånt, klippet eller sakset af de større medier. På den måde er der mulighed for, at fødekæden af EU-historier vokser,”« siger Mark Ørsten. Og helt grundlæggende er der behov for at starte forskellige initiativer. Ellers kan EU gå en dyster fremtid i møde. »Jeg tror, at hvis du satte EU til folkeafstemning, så ville EU tabe. Og det er noget nyt,« slutter Mark Ørsten. pasau10@student.sdu.dk


Medierne er bange for EU