Page 1

41 / Magasin om ledelse, strategi og teknologi fra SAS Institute

Eivind Kolding: Bankens analytiske forandringsleder Stanford-professoren: Magt og lederskab har ikke udviklet sig i 1000 år Steen Riisgaard: Anerkendende kultur skaber ikke vækstlokomotiver Vestas’ CIO er ude i stormvejr Den skandinaviske sundhedssektor: Digitalisering er vores fælles dagsorden


INDHOLD:

2 LEDER: Hotte statistikere og analytisk konkurrenceevne 3 TEMA: Norden og den analytiske bølge 4-6 Strategi: Bankens analytiske forandringsleder Eivind Kolding investerer sig selv i forandringen af Danske Bank. Mød ham til en samtale om lederrollen og potentialet i at analysere og udnytte data 7-9 Ledelse: Evidens er vejen frem, men mennesket står i vejen Stanford-professor Jeffrey Pfeffer punkterer myterne om moderne ledelse 10-11 Kundefokus: Briten med skandinavisk ansvar CEO Mike Holliday-Williams fra Codan og Trygg-Hansa stiller skarpt på den skandinaviske forsikringskultur 12-13 Konkurrenceevne: Inkluderende kultur er ikke nok Steen Riisgaard fra Novozymes tror ikke på, at anerkendende kultur og dansk tradition skaber vækstlokomotiver inden for bæredygtighed 14-17 Turnaround: CIO i stormvejr CIO i Vestas Torben Bonde fortæller åbenhjertigt om den voldsomme turnaround i vindgigantens it-funktion 18-19 Big data: Surfer på bølgen af data Big Data kan gøre it til den nye rockstjerne i virksomhederne, mener Per Uno Österman fra Accenture 20-21 transformation: Rejsen mod business analytics Forandringsprojekter bliver kørt efter bogen i Sampension. Den grundige it-kultur bygger på en smertelig erfaring fra 90’erne 22-23 Digitalisering: Mere livskvalitet for pengene Tre skandinaviske sundhedsdirektører vil holde patienterne væk fra hospitalerne og efterspørger mere viden om effekt

Leder: Hotte statistikere og analytisk konkurrenceevne Kampen om analytisk kompetence er skarpere end nogensinde før. Den forretningsmæssige værdi af at udnytte data er så stor, at virksomheder og offentlige myndigheder kæmper om både teknisk og forretningsmæssig kompetence. Groft sagt handler det om en matematisk-statistisk kompetence til at opbygge modellerne til den valide analyse af data, og det handler om den ledelsesmæssige kompetence, der forstår værdien og opdyrker det konkrete forretningsmæssige potentiale. Eivind Kolding fra Danske Bank peger i dette magasin på Big Data som et vigtigt begreb for banken, og han mener, at kompetencerne til at realisere værdien af data bliver en mangelvare (s. 4). Selv om Danske Bank har dygtige folk på området, forventer toplederen et øget pres for at finde det talent, som bygger bro mellem den komplekse analyse og den forretningsmæssige virkelighed. Det peger på en udfordring og en mulighed for Danmark. Hvis Danske Bank forudser en flaskehals på området, så kan man roligt regne med, at mange andre virksomheder får problemer med at rekruttere. Og der er tale om en generel tendens. Accenture konstaterer, at rollen som Chief Analytics Officer nu dukker op i virksomhederne, og det tegner et billede af en ny karrierevej med kurs mod topledelsen (s. 18). Lad os derfor fjerne kompetencebarrieren og gå efter at udvikle det talent, som vi skal bruge her i landet. Vores konkurrenceevne står og falder med, at vi har den rette analytiske viden, som sætter staten og virksomhederne i stand til at se på tværs af forretning og teknik samt skabe innovation ved at udnytte de data, som vi allerede råder over i rigt mål. Skal CBS have en master i business analytics? Skal økonomer eksamineres i data governance? Skal dataloger introduceres til High-Performance Analytics? Googles Chief Economist sagde i 2009 til New York Times, at statistikere har dette årtis mest sexede job. Han har i hvert fald ret i, at mennesker, som skaber viden ud af data, er i høj kurs. Eller med Eivind Koldings ord: ”Der er vist godt gang i transfermarkedet på det område.” Jens Olivarius Nordisk marketingdirektør SAS Institute

SAS Institute A/S, Købmagergade 7-9, 1150 København K. Telefon 70 28 28 70. www.sas.com/dk Ansvarshavende redaktør: Jens Olivarius, SAS institute A/S Redaktion og tekst: TRIALOG Aps, Hanne Hyldborg og Sven Hauge, hauge@trialog.nu Foto: Torben Nielsen, Camilla Utke Schiøler, Peter Brinch og Scanpix: Claus Bjørn Larsen Grafik: Maria Bergsøe. Repro og tryk: Cool Gray A/S

Refleksion | 2


Norden og den analytiske bølge Tema: De internationale tendenser til ny og kreativ brug af data i store mængder rammer også Norden. SAS Institutes nordiske direktør peger på særlige, nordiske muligheder for at sætte sit præg på udviklingen. SAS Institute selv er klar til at gå forrest med morgendagens High-Performance Analytics.

v

ores liv bliver stadig mere online. Relationer, handlinger og videnssøgning lagrer sig digitalt som billeder, lyd, tekst og strukturerede data. Big Data er et aktuelt begreb, som handler om at finde og udnytte den oplagte forretningsmæssige værdi, som gemmer sig i dette komplekse, nye billede. Kompleksiteten i den analytiske opgave vokser samtidig med, at kravene til hastigheden i resultatskabelsen bliver større og større. SAS Institute er globalt fokuseret på at levere værktøjerne til at håndtere opgaven. -Vi har også i Norden mange gode grunde til at være opmærksomme på denne nye tendens, siger nordisk direktør Bent Sørensen fra SAS Institute. Big Data handler ikke kun om datavolumen målt i petabyte. Det handler om at kombinere forretningsmæssig kreativitet med evnen til at gennemføre valide analyser. Et eksempel: Den geografiske dimension En afgørende faktor i disse år er potentialet for at placere os geografisk i nuet. Det åbner for at lægge en geografisk dimension ind, når man skræddersyr kommunikation mod specifikke målgrupper. -Potentialet er stort, men det rummer samtidig en udfordring af vores normer for dataanvendelse. Den løbende debat om privatlivets fred vil tage til i styrke, fordi evnen til at udnytte data og skabe resultater vokser. De nordiske samfund har en meget høj tillid og et lavt niveau for korruption at byde ind med, og det burde bringe os hurtigere frem til innovativ anvendelse af data, siger Bent Sørensen, som mener, at vi instinktivt er modvillige, men at vi gerne tager imod, hvis virksomheder og offentlige institutioner bruger data om os til at give os mere værdi. Big Data kræver Big Analytics -Generelt ser vi et enormt forretningsmæssigt og samfundsmæssigt potentiale udvikle sig her. Vores rolle er at levere teknologien, som skal grave guldet ud af data. Vi vil gerne være den primære leverandør til de Data Scientists, som i

praksis skal skabe den analytiske model og udvinde den nye indsigt, siger Bent Sørensen. -Vores udviklingsafdelinger summer af engagement i forhold til High-Performance Analytics (HPA), som er familien af nye værktøjer til at analysere Big Data. Vi kan arbejde meget hurtigere med langt større datamængder end tidligere. HPA kombinerer gængs serverteknologi med analytisk software, og vi opnår resultater, som for få år siden var ren utopi. Vi taler om at gennemføre forretningskritiske analyser, som tidligere krævede timer og dage, på sekunder og minutter. Ofte kombineret med helt nye og intuitive måder at visualisere og kommunikere den analytiske indsigt på, slutter han. ◆

Refleksion | 3


-Personligt er jeg rimelig god til at glemme arbejdet, når jeg er privat. Jeg er ikke generet derhjemme, hvis jeg er i gang med noget svært på jobbet. Omvendt når jeg er på arbejde. Så er jeg helt opslugt, og jeg glemmer som regel det, som min kone beder mig om at huske, siger ordførende direktør Eivind Kolding fra Danske Bank.

Refleksion | 4


Bankens analytiske forandringsleder Strategi: Eivind Kolding investerer sig selv i en kundeorienteret forandring af Danske Bank. Mød en analytisk topleder med lyseblåt blod i årerne til en samtale om lederrollen, reguleringen af finanssektoren og potentialet i at analysere og udnytte data.

A

lle herinde i banken er godt klar over, at vi skal gennem store forandringer. Folk er klar. Det er et godt udgangspunkt. Nu er det op til ledelsen at pege i den rigtige retning. Ordet ”brændende platform” signalerer lidt for meget panik til min smag. Jeg vil i stedet sige, at vi har den forandringsparathed, der skal til, siger Eivind Kolding, ordførende direktør i Danske Bank.

mere flydende, og vi får flere valg hver især. På en plads ved et samlebånd har man sandsynligvis mindre behov for at tro på en helhed og dele værdier med ledelsen, end man har det, hvis man arbejder i en bank.

Kunden først og sidst Forandringen i Danske Bank handler om kunderne. Tidligere har banken annonceret, at antallet af filialer bliver Han tager imod med åbent sind og opsmøgede skjorteærmer reduceret, og at de fysiske filialer ikke nødvendigvis skal og svarer beredvilligt på de spørgsmål, som vi har til en af de ligge på de mest centrale hovedstrøg. Årsagen er, at kunmest omtalte topledere i Danmark i 2012. Skiftet fra Maersk derne kommer i banken for at få rådgivning, og de ønsker Line til Danske Bank og rolleskiftet fra bankens bestyrelat kunne parkere tæt på filialen, mens de daglige banktransaktioner i stadig højere grad klares online. Under Koldings sesformand til dens topleder trak store overskrifter i dansk erhvervspresse. Efter vores ledelse skal processer og deadline har Kolding og hans ”Kulturen bæres af topchefen. Man skal produkter – ja, faktisk hele ledelseskolleger siden barslet banken – analyseres ud fra gå forrest og vise vilje, ellers mister med en ny strategi for Danske kundens perspektiv. strategien sin gennemslagskraft” Bank, og i vores samtale for-Digitaliseringen påvirker bankerne meget. Vi ser ændringer udser Eivind Kolding, at banken får flere år med lav eller ingen vækst. Der skal spares kapital sammen, og banken i de klassiske modeller for at drive bank, og teknologien skaskal gennem store forandringer for at genindtage pladsen ber nye produkter og nye, mobile platforme. I dag kan et call som en stærk bank i spidsen for den danske banksektor. center klare størstedelen af mange kunders forespørgsler. Vi ser nogle meget store ændringer i banksektoren, og nogle Topchefen symboliserer kulturen gange er Danske Bank lidt foran og nogle gange lidt bagud, -Jeg har ingen personlig ambition om det, men det er bare siger Eivind Kolding. sådan, at en topleder symboliserer en virksomhed. Kulturen bæres af topchefen. Som topleder er man nødt til at bruge -Vi får brug for strømlinede processer, der skal starte og slutte med kundens behov og ønsker. Vi skal alle sammen sig selv og eksponere sig over for kunder og andre stakeholtænke og fokusere mere på kunder. Ikke kun de af os, som ders. Hvis topchefen ikke selv går forrest og viser vilje og tro, så mister strategien gennemslagskraft. Jeg er bevidst møder kunder hver dag. Igen, jeg synes faktisk, at Danske om, at det er sådan, men jeg må også sige ”desværre”, for Bank er godt med, og jeg møder rigtig mange af vores jeg har virkelig ikke noget personligt behov for at være i medarbejdere, der knokler løs i den rigtige retning, siger centrum. Det her interview er jo egentlig et godt eksempel. Eivind Kolding. Ville det være lige så interessant for jer og for læserne, hvis Automatisk kreditgivning det udelukkende handlede om Danske Bank, spørger Eivind Kolding. -Business analytics er et vigtigt område i forhold til at styrke banken. Det er et enormt område, siger Eivind Kolding. -Jeg Og med det han kalder en lille filosofisk frihåndstegning, kunne nævne rigtig mange eksempler, men f.eks. kreditgivgiver han selv forklaringen på denne tendens. Kommunikaning er helt oplagt. Her ser vi en mulighed for at automatisere vores kreditgivning, og i dag gør vi det i 20 pct. af tionsdelen af lederrollen er vokset, fordi flere af os arbejder › på vidensarbejdspladser. Rollerne i organisationerne bliver

Refleksion | 5


af hans identitet, og i Mærsk er der også fokus på analytiske evner. Han er jurist af uddannelse, hvilket er utraditionelt for en bankdirektør. ›

sagerne eller færre. Vi har gode modeller, men vi har haft en fornemmelse af, at vi gerne vil have den personlige medarbejderhåndtering, og det har holdt os lidt tilbage. -Reelt er det nu sådan, at de matematiske modeller er bedre end den gennemsnitlige medarbejder til at yde kreditten. Det kan vi bygge på i meget højere grad. Den gode kunde, som har brug for et overtræk på 50.000 kr., skal kunne søge og få bevilget den kredit direkte og hurtigt i netbanken. Det er dér, vi skal hen. For at vi kan gøre det solidt og automatisk, skal vi bruge business analytics. Vi skal kreditscore kunden, kende mønstrene, og vi skal kende risikoen, så vi ikke taber penge på engagementet, siger Eivind Kolding.

-Måske er det en fordel at være jurist, når man skal forstå den styring, som Finanstilsynet har gang i over for bankerne, siger en smilende Eivind Kolding. -Selv om vi er tilhængere af, at stat og EU stiller krav til bankerne, så er vi ikke begejstrede for meget detaljeret styring. Vi vil gerne samarbejde om at begrænse hvidvask af penge og om at stabilisere finanssektoren. Nogle banker var for gearede, og verden behøver en opbremsning. Det, som er meget afgørende for os, er, at bankerne bliver styret ensartet og på den rigtige måde. Vi vil gerne være med, men vi kan ikke lede en bank efter en detaljeret manual fra et finanstilsyn.

Toplederjobbet Eivind Kolding lærte banksektoren at kende indefra via bestyrelsesarbejdet i banken. Han -Alle de data, som indgår i kremener ikke, at det er et handicap at ”Vi kommer til at mangle de ditscoringen, kan bruges til mange komme udefra og at være jurist, for matematisk-statistiske og lidt andre ting. Vi kan forstå kundetoplederjobbet har mange ligheder mere nørdede typer” behov tidligere og levere bedre og på tværs af brancher. Det handler om mere skræddersyet service. Vi kan måske også opfange at drive den daglige forretning og samtidig skabe langsigfaresignaler hurtigere og på den måde afværge nogle lange tet forandring, og toplederen trækker ofte langt mere på personlige kompetencer end på faglige kompetencer for at og smertefulde forløb for både bank og kunde. løse sin opgave. Kæmpe potentiale -Udfordringen som topleder er, at man altid kan bruge mere Eivind Kolding ser et stort potentiale i Big Data. tid og kaste sig over nye områder og levere mere værdi. Jeg -Det begreb siger mig en hel masse. Hvis man kan tappe tror ikke, at man kan møde nogen topledere, som siger, at ind på de ressourcer, der ligger i data, har man adgang til de 100 pct. har fundet balancen mellem det private og det et kæmpe potentiale. Jeg ser det ikke som en lavthængende professionelle, siger Eivind Kolding. frugt. En af de hurdler, vi har på det område, er kompetence. Vi kommer til at mangle både de matematisk-statistiske og -På den anden side skal man sætte grænsen på et eller andet lidt mere nørdede typer, og vi kommer til at mangle fortidspunkt. Personligt er jeg rimelig god til at glemme arbejretningsfolk, der forstår begge verdener og kan omsætte det, når jeg er privat. Jeg er ikke generet derhjemme, hvis analysen til forretning. jeg er i gang med noget svært på jobbet. Omvendt når jeg er på arbejde. Så er jeg helt opslugt, og jeg glemmer som regel Eivind Kolding ser en uddannelsespolitisk opgave for Dandet, som min kone beder mig om at huske. ◆ mark i at uddanne flere af disse tværgående typer. Han har ikke nogen opskrift klar til politikerne, for det kan lige vel komme fra matematik, statistik, økonomi eller it-videnskab. -Vi har selv mange dygtige folk i Danske Bank, men vi kan sagtens bruge flere. Mit indtryk er, at det er ressourcer, som er svære at holde på. Der er vist godt gang i transfermarkedet på det område, siger han. Jurist med analytisk gen Eivind Kolding opfatter sig selv som udstyret med et stærkt analytisk gen. Det handler om at kunne se sammenhænge og om at forenkle og formidle resultatet af analysen. Evnerne blev skærpet af kulturen og tilgangen i Mærsk, hvor Eivind Kolding blev formet som leder. Han spøger med at have lyseblåt blod i årerne, fordi 23 år i Mærsk er en uadskillelig del

Refleksion | 6


Evidens er vejen frem, men mennesket stür i vejen... Ledelse: Moderne ledere har alle forudsÌtningerne for at arbejde med evidensbaseret ledelse. Alligevel er det rutinerne, best practices og magtspil, der driver beslutningsprocesserne. Stanford-professor Jeffrey Pfeffer gav moderne ledelsestÌnkning et skud for boven under lynvisit i København.

Refleksion | 7


Evidens er vejen frem, men mennesket står i vejen...

kundedata til kryds-, op- og mersalg. De fokuserer ensidigt på den omsætning, de har her og nu, og overser fuldstændig værdien af at måle effekten af de tiltag, de introducerer. Derfor opdager de ikke de kunder, de mister, siger Jeffrey Pfeffer, der har et dugfrisk eksempel på nethinden efter flyveturen til København. Han og hans kone fløj af sted til forskellig billetpris, hans dyrere end hendes, til trods for at han om nogen er ’frequent flyer’. –Jeg flyver aldrig med det selskab igen. Men det opdager de nok ikke, konstaterer han.

I

ntet bremser nutidens ledere i at arbejde med evidensbaseret ledelse. Kun dem selv. Afsender af dette kontroversielle synspunkt er en af verdens absolutte ledelsesguruer, Stanford-professor Jeffrey Pfeffer, der i mere end 40 år har forsket i organisationer og ledelse. Pfeffer afkoder med kirurgisk præcision, hvad der får organisationer til at performe – eller det modsatte. Vi mødte ham, da han var i København for at undervise et hold MBA-studerende på AVT Business School. Han punkterede myter om moderne ledelse på stribe. -Al forskning viser, at evidensbaseret ledelse giver konkurrencefordele. Virksomheder, der tester, opsamler data og dokumenterer effekt i et kontinuerligt forløb, klarer sig bedre end dem, der ikke gør. Alligevel er de fleste virksomhedsbeslutninger baseret på det, CEO’en mener er rigtigt, siger Jeffrey Pfeffer.

Ifølge Pfeffer har topcheferne alle de rigtige ledelsesværktøjer til rådighed, men trods tonsvis af ledelseslitteratur, værktøjer til data mining og software til business analytics har beslutningsprocesserne ikke ”20 års erfaring er meget ofte et års flyttet sig en tøddel de sidste mange år. erfaring gentaget 20 gange” -Der er en stor forskel på, hvordan beslutningsprocesser burde foregå og den faktiske virkelighed ude i virksomhederne. De allerfleste virksomheder er drevet af de samme mekanismer i dag, som da jeg startede med at forske i det her for 40 år siden. Der er kommet nye teorier til, men i bund og grund bliver beslutninger truffet på samme måde nu som før, påpeger han. Guldet ligger for fødderne -Langt størstedelen af virksomhederne evner ikke at udnytte viden i data, men hænger fast i indgroede rutiner. Masser af virksomheder har investeret i data mining og business analytics, men de bruger ikke den viden, softwaren kan bidrage med. Og hvis de gør, søger de typisk efter viden, der understøtter allerede etablerede formodninger, forklarer Jeffrey Pfeffer. Han mener, situationen er ens i alle brancher. Skal han fremhæve nogen, hvor det står særligt slemt til, er det hoteller og flyselskaber. -Hoteller og flyselskaber råder over enorme mængder kundedata fra kunderegistreringer, loyalitetsprogrammer osv., men de er ekstremt dårlige til at omsætte det til indsigt i, hvad der virker og ikke virker på de enkelte kunder. Bortset fra et par enkelte kender jeg ingen flyselskaber, der bruger deres

Refleksion | 8

Best practices virker ikke Samtalen med Jeffrey Pfeffer giver ikke just anledning til den store optimisme. Selv er han nøgternt konstaterende omkring rigets tilstand, som man er, når man kommer op i alderen – Pfeffer er 66 år – og har set det meste. Han mener, at det er de bløde aspekter som kultur og menneskelige egenskaber, der står i vejen for udbredelsen af evidensbaseret ledelse. Derfor spiller CEO’en en helt central rolle som rollemodel og driver af en faktaorienteret organisation. -Det er CEO’ens opgave at skabe en evidensorienteret kultur. Organisationen skal være opsat på at stille spørgsmål og afsøge svar i fakta, og det sker kun, hvis denne modus operandi er forankret på topniveau. Alt for mange topchefer orienterer sig mod best practices og erfaring. Men det, der virker i én virksomhed, er ikke nødvendigvis opskriften på succes i en anden. Og erfaring er ikke nødvendigvis et plusord. 20 års erfaring er meget ofte et års erfaring gentaget 20 gange. -Som leder skal man selvfølgelig vide, hvad man ved, men man skal også besidde tvivlen. Stille spørgsmål og være villig til at lære nyt, også når man har siddet i direktørstolen i mange år, anbefaler Jeffrey Pfeffer. Gary Loveman fra Caesars Entertainment Corporation (tidligere Harrah’s Entertainment) er en topchef, Pfeffer gerne fremhæver som ikon. -Gary Loveman kunne være kørt videre ud af glamoursporet med større, flottere og mere ekstravagante tilbud ligesom konkurrenterne, da han kom til Harrah’s i 1998. I stedet for begyndte han at måle effekten af forskellige kampagner. Bl.a. testede man et tilbud med gratis værelse og middag til en værdi af 125 USD over for et tilbud om gratis chips til spillerne i kasinoet. Det viste sig, at udsigten til gratis chips trak flere kunder til rouletterne end det dyre kampagnetilbud. Ud over at spare penge i den konkrete sag gav den konstante søgen i fakta vigtig indsigt i kernekunderne i kasinoerne. Det er - stik mod den gængse brancheopfattelse - helt almindelige mennesker og ikke rigmænd og børnefamilier. Viden, som har været guld værd i koncernen. Spillet om magten -For hver Gary Loveman er der 100 topchefer, der fejler. Flertallet lever i fortiden og gør, som de plejer. Rutiner skaber tryghed. Så selv om man finder en smartere vej, så følger man den ikke. En anden typisk fælde er at forveksle snak og planlægning med handling. Det oplever jeg utrolig mange steder, hvor virksomheden ikke flytter sig ud af stedet trods mange gode intentioner. Der foregår også masser af interne magtspil, som bremser performance og vidensdeling, siger Jeffrey Pfeffer med henvisning til sin seneste bog ’Power: Why some people have it – and others don’t’.


Bogen har fået meget omtale på grund af sin kontroversielle afdækning af vejen til magtens tinder. Det videnskabelige fundament gjorde dens pointer ganske opsigtsvækkende. Pfeffer fremhæver smiger for chefen, netværk og synlighed som vigtigere ingredienser i karrierecocktailen end dygtighed, viden og performance. -Vi vil gerne tro, at karriere og magt opnås ved at give den fuld skrue og levere et godt stykke arbejde. Det er en misforståelse. Der findes mange dygtige mellemledere, som aldrig kommer videre. Og der findes mange dårlige ledere, som har opnået deres position, fordi de har været dygtige til at sno sig. Mit ærinde er ikke at forklejne magten, den er nødvendig, hvis man vil ændre noget. Men det er vigtigt at forstå, hvordan og hvorfor man opnår magt. People are still people Så er vi tilbage ved udgangspunktet med ledelsesverdenen, som vi ønsker at se den – nemlig fremadskridende og evidensbaseret – over for en rå virkelighed, hvor personlige sympatier og antipatier og følelsesmæssige bindinger reelt sætter dagsordenen. Hvordan tegner fremtidsudsigterne sig? Er sociale medier og social networking ikke netop de faktorer, der vil gøde jorden for øget vidensdeling og performance? -People are still people, svarer Jeffrey Pfeffer med henvisning til en gammel Bob Seger-sang. -Teknologier skifter, men mennesker gør ikke. For 40 år siden fløj vi ikke i jetfly, telefonopkald var dyrere, og ingen havde pc. Det er blevet væsentlig lettere at kommunikere, og vores levestandard er forbedret. Alligevel er vi stadig de samme i dag som dengang. Virksomhederne slås med de samme udfordringer, og magtstrukturerne er de samme. Jeg kan ikke se, hvorfor vi skulle udvikle os, siger Jeffrey Pfeffer. -Jeg mødte en fyr i Spanien, som var ph.d. i kunsthistorie. Han studerede billeder af lederskab gennem tiderne. Han viste mig, at vores opfattelse af lederskab og magt ikke har forandret sig i mange hundrede år. Magt afbildes i dag som for 1.000 år siden. Hvorfor skulle jeg så tro, at billedet vil ændre sig i de kommende år? ◆

3 udvalgte bøger af Jeffrey Pfeffer: 1. The knowing-doing gap: How smart companies turn know-ledge into action, Jeffrey Pfeffer and Robert I. Sutton, 2000 2. Hard facts, dangerous half-truths and total nonsense: Profiting from evidence-based management, Jeffrey Pfeffer and Robert I. Sutton, 2006 3. Power: Why some people have it – and others don’t, Jeffrey Pfeffer, 2010

Jeffrey Pfeffer er professor i Organizational Behaviour på Stanford University, hvor han har undervist siden 1979. Jeffrey Pfeffer er en af verdens førende forskere på sit felt og en yndet inspirator for virksomheder verden over. Han er forfatter og medforfatter til 13 bøger og mere end 120 forskningsartikler og kapitler om ledelse.

Refleksion | 9


Briten med skandinavisk ansvar Mike Holliday-Williams büde løber og cykler til og fra Codan-bygningen i hjertet af København, og han ser det selv som en tilpasning til en dansk arbejdskultur, hvor work-life-balancen spiller en anden og mere betydelig rolle end i London

Refleksion | 10


Kundefokus: Topchefen for Codan og Trygg-Hansa, Mike Holliday-Williams, vil have kundeorienteringen til at gennemsyre hele organisationen. Det er vejen til bæredygtig vækst i det skandinaviske forsikringsmarked.

P

å det britiske forsikringsmarked er loyaliteten mod selskaberne meget kortere. Kunderne shopper deres forsikring meget ofte, og det sker typisk online. 80 pct. af forsikringerne købes online i UK, hvor det samme tal er under fem pct. i Danmark. Der er ganske betydelige forskelle på kundernes adfærd, siger CEO Mike Holliday-Williams fra Codan og Trygg-Hansa. Vi møder ham en rolig dag på kontoret, hvor racercyklen står ved siden af mødebordet og skrivebordet. Den britiske topchef både løber og cykler til og fra Codan-bygningen i hjertet af København, og han ser det selv som en tilpasning til en dansk arbejdskultur, hvor work-life-balancen spiller en anden og mere betydelig rolle end i London. Er det ikke meget normalt her i landet, siger han med et smil, når man lader en bemærkning falde om den tohjulede.

På nettet kan forsikringskøberen sammenligne priser og detaljer. Det er med til at skabe illoyale kunder og hurtigere kundeudskiftning, men Mike Holliday-Williams tror ikke, at de skandinaviske markeder nødvendigvis vil bevæge sig i den retning. Vi har en anden tradition, og derfor skal kunders adfærd analyseres, forstås og reageres på lokalt. Organisatorisk tror han på at samle teams, hvor samtlige funktioner sidder rundt om samme bord og har samme kundefokus. Her opstår ifølge den britiske topchef ”magien i forsikring”. -Vi skal være faktabaserede i vores kundeorientering. Her kan vi stadig forbedre os, og på grund af det britiske markeds karakteristika kan vi lære noget af UK. Vi skal bruge stadig flere data som et led i at styrke vores kundefokus. Prissætning baseret på risiko kræver, at vi har meget gode data om pris, omkostning og kundeadfærd, siger han.

-Danskerne vil typisk gerne tale med nogen, før de køber -Vi skal alle ”tænke kunde”. Både inden for it, HR og proforsikring. Det er en af flere kulturelle forskelle mellem duktudvikling skal vi kunne forklare, hvad kunden får ud det britiske og det skandinaaf det nye initiativ. Vi skal være ”Vi skal være faktabaserede i vores viske marked. Vi konkurrerer kundeorienterede med høj intenog distribuerer produkterne sitet, for det er svært at kopiere. kundeorientering. Her kan vi stadig anderledes fra marked til marNye produkter kan nemt efterforbedre os” ked, men uanset de kulturelle lignes, men gode kundeoplevelforskelle så skal væksten være bæredygtig. Vi skal skabe ser kan man ikke tage fra os, siger Mike Holliday-Williams. gode kundeoplevelser og have kunden i fokus i alt, hvad vi gør, for at kunne tiltrække og fastholde kunder på den lange I Danmark har Codan i fem år samarbejdet med SAS Instibane, siger han. tute om at dataunderstøtte dialogen med kunderne. Codan i Danmark og Trygg-Hansa i Sverige har været kunder hos Mindre frygt SAS i mere end 15 år. SAS anvendes desuden bredt i RSA Mike Holliday-Williams bevæbnede sig med tålmodighed til at beregne tariffer og reserver og til ad hoc-rapportering og nysgerrighed over for den skandinaviske kultur, da han og kundeanalyser. RSA har et globalt samarbejde med SAS i 2011 trådte til som øverste ansvarlig i Skandinavien for i en række af koncernens regioner. En afdeling for business den globale forsikringskoncern RSA. Selskabet er det tredintelligence er med til at faktaunderstøtte danske Codan jestørste i både Danmark og Sverige og har en voksende i arbejdet med at skabe bedre kundeoplevelser. Samtidig markedsandel i Norge. Samlet beskæftiger koncernen 23.000 sætter selskabet snart et nyt, fælles nordisk policesystem medarbejdere og har 17 millioner kunder i 140 lande. RSA er fra TIA i drift. et globalt selskab med førende positioner i både UK, Irland, Skandinavien, Central- og Østeuropa, Canada, Asien, Mel-For mig at se skal vi som forsikringsselskab kunne tre ting lemøsten og Latinamerika. for at få succes. Vi skal være bedst til det tekniske i forsikring. Vi skal give kunderne en winning experience. Og vi skal have -Man lægger ikke et møde kl. 19. Den respekt for familieliv dygtige mennesker, som trives i vores organisation, siger Mike og privatliv kendetegner den skandinaviske arbejdskultur Holliday-Williams. ◆ – i hvert fald hvis man sammenligner med London, Kina eller USA. Skandinaverne har et større fokus på livskvalitet og familie, og jeg tror, at det hænger sammen med, at alle kvinder er ude på arbejdsmarkedet. -Som leder skal man i den skandinaviske kultur levere transformational leadership og fokusere mindre på transaktioner. Organisationskulturen er mindre frygtbaseret, og langt de fleste medarbejdere har klare synspunkter. Jeg synes, at det er nemt at tale med medarbejdere, for de har klare meninger. Omvendt skal man overbevise dem og sælge sin analyse ind for at skabe forandring, siger Mike Holliday-Williams. Teknologistøttet kundefokus På det britiske forsikringsmarked er der stor transparens.

Mike Holliday-Williams, 42 år, blev CEO for RSA i Skandinavien i februar 2011. Mike er både CEO for Codan A/S og for Trygg-Hansa. Tidligere stod han i spidsen for RSA’s privatmarked i UK, og han har været direktør for RSA’s retail business i UK. Mike har desuden arbejdet inden for både energi, tele og retail hos WH Smith Ltd, British Gas og Onetel. Han har en EMBA fra Ashridge Business School.

Refleksion | 11


Inkluderende kultur er ikke nok Konkurrenceevne: Dansk konkurrenceevne skal bygge på områder, hvor vi har viden og erfaring. Steen Riisgaard fra Novozymes peger på moderne bioteknologi og energirigtige bygninger som to oplagte områder. For Novozymes-direktøren er bæredygtighed både afgørende for forretningen og en nødvendighed i forhold til klimaproblemerne.

J

eg hører til dem, som synes, at verdens miljøproblemer er meget alvorlige. Derfor er det rystende, at vi her godt to år efter COP15 ligger lige præcis på de tal, som blev kaldt katastrofescenariet dengang. Det er en kurve med kurs mod en global opvarmning på seks grader, og det vil betyde, at store dele af vores infrastruktur på kloden kan skrottes, fordi den er placeret forkert i forhold til varme og kulde. Det er skræmmende. Og selv om jeg prøver at råbe det ind i ørerne på journalisterne, så er der stort set ingen, der skriver det, siger Steen Riisgaard, CEO i Novozymes.

Industrien og grøn forandring ”Rethink Tomorrow” står der på Steen Riisgaards visitkort, og visionen er at hjælpe kunderne til innovation med bioteknologi inden for f.eks. fødevarer, vaskepulver og brændstof. -Vi ser et stort potentiale i at omdanne landbrugsaffald til brændstof. Hvis man forestiller sig, at man ville kunne omdanne 17 pct. af klodens landsbrugsaffald, så ville man kunne spare 20 pct. af benzinforbruget, siger Steen Riisgaard.

-Alle kunder vil gerne være bæredygtige, men de investerer kun, hvis det også er en god forretning. Vi er så heldige, at vi Der burde ellers være god grund til at lytte til Steen Riislever af løsninger, som gør verden grønnere og vores kunder gaard, som i en årrække har stået i spidsen for en af dansk erhvervslivs allerstørste succeser. En global markedsandel mere bæredygtige. Vi nærer bare ingen illusioner om, at vi på enzymmarkedet på 47 pct., har kunderne af den grund. Vi vækst i toplinje og bundlinje ”Vi skal have fokus på bæredygtighed skal bidrage til god forretning, frem til en årlig omsætning på og den må gerne være bæredygtig. på en ikke-pjattet måde” 10,5 mia. kr. og et resultat af primær drift på 2,3 mia. kr. i 2011. Novozymes er en kontant Steen Riisgaard tror ikke, at man skal regne med politiske forretningsmæssig succes, som er tæt forbundet med begrebet incitamenter i stil med carbon-afgifter, selv om de sandsynbæredygtighed. ligvis kunne fremme en grøn omstilling. Erfaringen efter COP15 er, at det har lange udsigter, og politikerne har meget -For fem-seks år siden tog vi en beslutning om at satse igensvært ved at følge op i praksis med de beslutninger, som kan skabe den ønskede målopfyldelse. nem på at drive vores forretning med et fokus på bæredygtighed. Tidligere havde vi nok mere dette fokus af defensive -For mig ligger håbet i, at industrien tager udfordringen op. årsager. Nu går vi decideret efter at skabe bæredygtig innoDet kræver fokus på bæredygtighed på en ikke-pjattet måde. vation for vores kunder ved hjælp af vores bioteknologiske Det vil sige reel vilje og reelle investeringer, og det ser vi allerede platform, siger Steen Riisgaard. ske i samarbejde med f.eks. Procter & Gamble. Hvis vi ikke har fat om klimaproblemerne i 2017, så er de selvforstærkende Alene i 2011 har Novozymes’ produkter hjulpet kunder til kræfter så stærke, at det er for sent, siger Steen Riisgaard. at mindske CO2-udslippet med 45 mio. tons svarende til tre fjerdedele af Danmarks samlede udledning. Oplysningen Danske klynger kommer fra årsrapporten 2011 fra Novozymes, hvor man Danmarks konkurrenceevne kan også udvikles på en bæreogså kan læse, at koncernen øgede salget med otte pct. og dygtighedsdagsorden, mener Riisgaard. Han peger på en havde en overskudsgrad på 22 pct. I samme år investerede klynge af virksomheder omkring energirigtige bygninger Novozymes 1,3 mia. kr. i en ny fabrik i USA, færdiggjorde med Danfoss, Grundfos og Rockwool og tilsvarende en en fabrik i Kina og investerede 1,5 mia. kr. i en global forklynge centreret om bioteknologi bestående af Danmarks retning inden for bæredygtigt landbrug. Refleksion | 12


effektive landbrug og virksomheder som Carlsberg, Chr. Hansen og Novozymes. -Jeg forstår godt argumentet om, at politikerne ikke skal ”pick the winners”, men jeg mener på den anden side, at vi skal bygge på Danmarks styrkeområder. Vi skal have viden og erfaring dér, hvor vi satser, og denne viden vil typisk befinde sig i nogle etablerede virksomheder. Anderledes kan det ikke være. Anerkendende kultur og dansk tradition giver os ikke nogen vækstlokomotiver. Det er ikke nok. Vi skal altså kunne noget fagligt og konkret, siger han. Novozymes har sikret global konkurrenceevne på sine danske fabrikker gennem et langt, sejt træk over de sidste seks år. Automatisering og en grundlæggende fleksibilitet hos medarbejderne er udviklet i samarbejde med fagforeningerne. Den danske enzymproduktion kan konkurrere med produktionen i Kina. Der er dog stadig et skridt tilbage, før næste Novozymes-fabrik bliver placeret i Danmark. Hovedkontor og forskning ligger fint i Danmark, fordi Novozymes får tilført så meget talent, at det giver den nødvendige innovation i virksomheden, mener Steen Riisgaard. Fakta og innovation -Vi har virkelig mange ingeniører i virksomheden. Det betyder, at vi har en stor tradition for faktabaserede beslutninger.

Selv om jeg synes, at en ide er helt oplagt, så er det først, når de fulde analyser ligger klar, at organisationen går med. Det er en stor styrke. -Men data giver os ikke den nødvendige innovation. CBStraditionen for at lave kundedrevet innovation kan godt være datadrevet, men den er som regel kun trinvis. Vi skal i stedet finde det afgørende nye i et faktisk samarbejde med vores kunder. Det afgørende er at koble gode ideer med nye processer, slutter Steen Riisgaard. ◆

Novozymes og SAS Institute Novozymes har for nylig indgået en global aftale med SAS Institute om at bruge den analytiske software JMP®. Novozymes bruger JMP til undersøgende statistik, design af eksperimenter og kvalitetsarbejde. Novozymes har sit nordamerikanske hovedkontor i North Carolina i USA, hvor SAS Institutes globale hovedkontor ligger.

-Anerkendende kultur og dansk tradition giver os ikke nogen vækstlokomotiver. Det er ikke nok. Vi skal altså kunne noget fagligt og konkret, siger Steen Riisgaard, CEO i Novozymes, om dansk konkurrenceevne.

Refleksion | 13


CIO i stormvejr Turnaround: Først gik det lodret op. Nu går det lige så hurtigt den anden vej. Den ansvarlige for it hos Vestas skal bevare udsynet og bremse knaldhårdt på samme tid. Selv om medarbejderskaren i it-funktionen er reduceret med omkring 40 pct. på to år, lever ideen om at booste vindmølleforretningen digitalt med Big Data.

Refleksion | 14


Refleksion | 15


cio i stormvejr...

-Fordelen ved at have været med længe er, at man bliver klogere hele tiden. Forudsætningen er naturligvis, at man kan skifte mening, forlade en position og indtage en ny. Jeg kan kun løse den her opgave ved at være autentisk. Jeg er jo også selv på valg hver eneste dag, siger CIO Torben Bonde om den store turnaround i Vestas’ it-funktion.

V

indmøllerne er kæmpestore. Alt hos Vestas er bare større. Ordrebogen på nye møller har en værdi på 70 mia. kr. I maskinrummet suser luften rundt om Danmarks kraftigste supercomputer. Kursen på aktien var rekordhøj og er nu rekordlav. Opbremsningen og kampen for at reducere omkostninger har samme kolossale dimensioner. I spidsen for it hos Vestas står Årets CIO fra 2011 Torben Bonde, som er i gang med en voldsom turnaround af vindgigantens it-funktion. Da han tiltrådte i NEG Micon i 1999, omfattede it-afdelingen syv personer. Fusionen med Vestas i 2004 samlede 70 it-medarbejdere, og i 2010 omfattede it-funktionen 800 medarbejdere. Siden 2010 er medarbejdertallet reduceret i fem omgange og ligger nu omkring 450. Ikke hele livet -Vi har aldrig haft ro på. Væksten har hele tiden været så kraftig, og nu går det så den anden vej. Alle dele af Vestas skal bidrage til at reducere omkostninger. Samlet set er der tale om en halvering af Vestas’ kapacitetsomkostninger, siger Torben Bonde, Senior ”Vores brug af analytisk software Vice President og CIO i Vestas. -Som leder er det mentalt hårdt, har fokuseret for meget på regnskabet og for lidt på helheden” og man kan ikke gøre det her hele livet. Men på trods af den negative baggrund synes jeg også, at det er udfordrende og spændende. Vi skal bevare et strategisk fokus og hele tiden prioritere meget præcist. Afgang af nøgleressourcer i en nedgangsperiode har f.eks. en langt mere vidtrækkende effekt end nogle fejlansættelser i et vækstscenarie. Vi møder Torben Bonde en tidlig morgen over en kop maskinkaffe i applikationsudviklernes storrumskontor hos Vestas i Randers. Vestas’ situation lægger tydeligvis beslag på hans fulde arbejdskapacitet. Og lidt til. Alligevel bruger han velvilligt en time på at fortælle om de ledelsesmæssige overvejelser midt i den store forandring. Torben Bonde har også plads til selvkritik af it-funktionens fejl og mulige medansvar for udviklingen i Vestas. Ømtålelig analytics -Vi skulle have leveret flere analyser, og vi skulle have skubbet business intelligence og business analytics langt bredere ud i forretningen. Vores brug af den analytiske software har fokuseret for meget på regnskabet og for lidt på helheden. Jeg synes, at det er et ømtåleligt emne for os. Det bliver meget

Refleksion | 16


vigtigt for os fremadrettet, og vi kommer til at understøtte den udvikling langt bedre, siger Torben Bonde.

-Jeg må følge min ærlige mening, for jeg ønsker at gøre det optimale for Vestas.

-It-afdelingen har ikke leveret den agilitet, som er nødvendig I dag bruger Vestas et data warehouse baseret på SASinden for business analytics. Vi har i for høj grad betragtet de teknologi i sin finansfunktion. Formålet er at samle data fra analytiske opgaver som andre udviklingsopgaver. Men det er flere forskellige ERP-systemer i koncernen. Konsolideringen jo ikke det samme som en ERP-udrulning, og forretningen og rapporteringen af finansdata ligger i SAS-miljøet. kan ikke vente flere måneder på analytisk indsigt. Der er en høj Som led i Vestas’ omstruktu”Jeg må følge min ærlige mening, puls, og behovene for ny anarering bliver finansfunktionen for jeg ønsker at gøre det optimale lytisk indsigt opstår fra dag til samlet i én organisation, og det for Vestas” dag, og det skal vi selvfølgelig vil åbne for en mere effektiv understøtte. Jeg tror, at vi har kompliceret området for meget. vidensunderstøttelse af økonomifolkene, fordi de ikke lænI forhold til business analytics har vi ikke leveret vores del til gere sidder spredt ude i den globale geografi. at fortjene partnerskabet med forretningen, som egentlig er -Fordelen ved at have været med længe er, at man bliver it-funktionens vision. Vi har gjort mødet mellem business klogere hele tiden. Forudsætningen er naturligvis, at man og analytics for svært, siger han. kan skifte mening, forlade en position og indtage en ny. Jeg kan kun løse den her opgave ved at være autentisk. Jeg er Payback 1 til 50 Alt bliver vendt i it-afdelingens kamp for at reducere omkostjo også selv på valg hver eneste dag. Det er klart nok, siger ninger. Cloud-løsninger, outsourcing, nye partnerskaber, Torben Bonde. Sammen med andre kernemedarbejdere har neddroslede ERP-ambitioner, aflyste lanceringer af nye han stadig passionen for den vedvarende energi og vindkrafløsninger. Projektørlyset søger konstant efter nye måder at ten, men virksomhedens overlevelse og den konkrete drift stjæler alt fokus og skubber klodens klimaudfordringer i den levere mere med færre ressourcer. Intet må være uprøvet. mentale baggrund. ◆ Har Vestas’ it-governance overlevet det store skift af fokus? I det store og hele er svaret bekræftende med analytics som en undtagelse, hvor der kommer ændringer. Ratioen mellem drift – 75 pct. af it-budgettet – og udvikling med 25 pct. af it-budgettet er f.eks. fastholdt. Visionen om at være forretningens partner, som udfordrer, skaber og supporterer forretningen, er intakt. Og it-funktionens tre søjler er stadig den effektive daglige drift af infrastruktur, systemunderstøttelse af forretningsprocesserne i eksempelvis produktion og logistik og udviklingen af helt ny forretning. Den første søjle – her ligger f.eks. Office-pakken – giver en payback på 1 til 1. Den anden søjle med ERP-landskabet giver en payback på 1 til 5. Den tredje søjle – her finder man f.eks. Big Data og de helt nye digitale forretningsmuligheder – har en payback på 1 til 50. -Den simple model kalder vi det strategiske hus. Den holder stadigvæk. Selv om vi skærer dybt og hårdt, så holder vi fast i de langsigtede projekter, som kan give os konkurrencekraften i fremtiden. Kagen bliver mindre, men proportionerne er ikke radikalt forandrede, siger Torben Bonde. Den upopulære beslutning På den anden side er det klart, at it’s betydning er så stor, at beslutninger i it-funktionen kan have vidtrækkende konsekvenser i den øvrige forretning. Aktuelt overvejer Vestas’ CIO at stoppe lanceringen af en planlagt e-business-portal. Årsagen er ikke ressourceforbruget, for portalen er nærmest færdigudviklet og klar. Vurderingen er, at lanceringen kan skade Vestas, hvis der ikke er nok værdi for kunderne at hente via det elektroniske interface. Omvendt er der naturligvis store forhåbninger knyttet til en ny, global kanal for salg og kundekontakt andre steder i koncernen. -Den slags beslutninger betyder potentielt, at jeg er dagens mindst populære mand i dele af organisationen, men det er essensen af ledelsesopgaven her og nu, siger Torben Bonde.

Very Big Data hos Vestas Danmarks største computerkværn står hos Vestas i Randers. Her samler den globale vindgigant geografiske og meteorologiske data fordelt ned på små geografiske felter. Ved hjælp af tunge analytiske modeller og enorme beregninger kan Vestas f.eks. levere power forecast til kunderne. Elselskaberne skal hele tiden sikre den rette mængde af elektricitet til at matche forbruget. Variation og udsving er forsyningsselskabernes fjende nr. 1, og derfor er forecast vigtigt for en energikilde som vindkraft, der pr. definition er variabel. Kombineret med data om møllerne og deres performance er datamængden kolossal, hvilket kræver den helt store regnekraft. It-funktionen står for driften af it-miljøet, mens afdelingen Global Solutions & Services står for beregninger, modeller og software i Big Data-miljøet. Værktøjer til High-Performance Analytics bliver relevante i den fremtidige værdiskabelse relateret til de voksende datamængder, vurderer man hos Vestas.

Refleksion | 17


Surfer på bølgen af data Big data: Virksomheders investeringer i analytisk kraft for at udnytte voksende datamængder skaber også nye jobtitler. Data Manager, Data Scientist og Chief Analytics Officer er blandt de nye karriereveje, som Big Data og High-Performance Analytics (HPA) åbner for.

E

RP-bølgen er ved at ebbe ud. Vi står ved begyndelsen af en ny æra, hvor vi skal udnytte værdien af de mange data i en tilgængelig infrastruktur. Forandringen skyller ind over os på mange forskellige måder, siger Per Uno Österman fra Accenture. Han er nordisk direktør for Accentures analytiske forretningsområde.

en tydelig analytisk kultur havde en økonomisk performance på 64 pct. over USA’s S&P 500-indeks. Distinktionen mellem analytiske og ikke-analytiske virksomheder er taget fra bogen Competing on Analytics.*

Boomet i data kommer ikke mindst fra mobiltelefonen, og alene i USA skabes hver dag 600 mia. lokaliseringsposter, -Forklaringen er, at Big Data og HPA nu er så modent, at hvor individer markeres i en geografi. Dertil kommer ”the virksomheder verden over kan skabe meget store værdier internet of things”, hvor apparaternes digitale tilstedeværelse gennem analysen. Derfor ser vi nye funktioner og endog skaber nye søgbare data og nye muligheder for tjenester. nye jobtitler, som vokser op Når bilen kan geolokaliseres inde i store virksomheder. Og ”De analytiske førerhunde ligger og selv fortæller fabrikanten vi ser en bølge af nye iværkom sin tilstand, har det potenlangt over gennemsnittet i finansiel sættervirksomheder, der sattiale til at ændre værdikæden performance” ser benhårdt på at skabe værdi og samspillet mellem fabrikant gennem dataanalyse. Det kan f.eks. være ”brokere” af data. og forhandler. Også hele energiområdet med intelligens i elHvis jeg selv skulle starte en virksomhed, så skulle det være distributionen åbner for nyt datadrevet potentiale. den slags virksomhed, siger han. Ny type i direktionen Satellitfotos af supermarkedets parkeringspladser viser -Jeg ser fremkomsten af jobtitler som Chief Analytics Offibelægningen dag ud og dag ind. Disse data kan bruges til cer som en naturlig forlængelse af den løbende modstilling at forudsige kædens kvartalsresultat. Med krydsreference mellem it og forretning. Min erfaring er, at mange virksomtil arbejdsløshedstal viser det sig, at den ene kæde vokser heder har for lang afstand mellem CIO og CEO. Men denne i områder med høj arbejdsløshed, mens den anden kæde datadrevne bølge vil igen lægge pres på dette samspil, og en vokser i områder med lav arbejdsløshed. Eksemplet er ikke gammeldags it-chef har ikke en jordisk chance for at levere fri fantasi, men en realitet. Det analytiske firma Remote på de målsætninger, som forretningen vil kræve. Derfor får Sensing Metrics bruger et satellitfirmas fotos og leverer den vi brug for nye typer i direktionen eller lige i nærheden. De analytiske bearbejdning til investeringsrådgiveren UBS, der skal både forstå forretningen og kende det revolutionerende overvåger og vurderer f.eks. Walmart-aktien og Wallmarts potentiale i data, siger Per Uno Österman. kvartalsresultater. “Data Scientists” er en amerikansk betegnelse for den medBedre finansiel performance arbejderprofil, som virksomheder får brug for til vidensba-Vi kan se, at analytiske virksomheder har bedre perforseret udvikling på baggrund af Big Data og HPA. Accenture mance end andre virksomheder. De analytiske førerhunde, vurderer, at det ikke bliver nok at identificere og rekruttere som investerer i mennesker, processer og teknologi, ligger denne ressource og tilføre den nye teknologi. Den analytiske langt over gennemsnittet i finansiel performance. Og de kultur skal være sponseret af topledelsen, hvis den skal bygge kommer sig hurtigere efter krisen, siger Per Uno Österman. bro mellem analyse, strategi og eksekvering. Lederskabet må komme fra toppen, og virksomhederne skal udvikle ledere, Accentures analytikere kom frem til, at virksomheder med

Refleksion | 18


-Big Data og hele bølgen af værdiskabelse gennem data kan gøre it til den nye rockstjerne i virksomhederne. Men det kræver en analytisk kultur, som er forankret i topledelsen, siger Per Uno Österman, nordisk direktør for Accentures analytiske forretningsområde.

der tager ansvaret for at spænde de analytiske hestekræfter for den overordnede forretningsstrategi. Det afgørende er linket til topledelsen, og om titlen er CIO, Senior Vice President of Customer Insight and Analytics eller Chief Analytics Officer kommer i anden række. -Virksomhederne skal udnytte og udbrede analytiske teknikker og teknologier. Rollen for den nye ledertype er at styrke trend mapping, forecasting, predictive modeling og hele porteføljen af High-Performance Analytics, fordi de kan styrke beslutningsprocesserne. Det handler om at anerkende analytics og ikke om at besidde en masse teknisk knowhow. Analyse uden handling er intet værd, slutter Per Uno Österman. ◆

Hvad er Big Data? Vi taler om Big Data, når data er for voluminøse, for ustrukturerede eller fra for mange forskellige kilder til at blive styret og analyseret med traditionelle værktøjer. Hvad er High-Performance Analytics? Nye teknologier, som dramatisk forøger hastigheden i store analytiske projekter. Accenture og Analytics-as-a-Service Som led i opstarten af en analytisk kultur tilbyder Accenture at samle og analysere en virksomheds data i et afgrænset projekt. Det kan ske på analytiske centre i Milano, Dublin eller Barcelona. Accenture har flere hundrede specialister på disse centre, og flere nordiske virksomheder trækker på Analytics-as-a-Service. Accenture ser et stort udnyttet analytisk potentiale i mange virksomheder, og centrene kan give Accenture-kunderne en kickstart mod en mere analytisk fremtid.

Note: Competing on Analytics, Jeanne G Harris og Thomas Davenport, Harvard Business School Press, 2007

Refleksion | 19


rejseN mod business analytics

Administrerende direktør Hasse Jørgensen (th.) og COO Hans-Henrik Mejløe fra Sampension ser it-platformen som en forudsætning for at konkurrere og konsolidere i pensionsbranchen.

Refleksion | 20


Transformation: Sampension er i dag internationalt kendt for it-støtten til sine forretningsprocesser. Nu er turen kommet til EU’s solvensregler og datastøttet kundefokus på den samme platform. Sampension vil nemlig gøre det rigtige første gang, og forandringsprojekter bliver kørt efter bogen. Virksomhedens grundige it-kultur bygger på en smertelig erfaring fra 90’erne.

S

ampension forrentede i 2011 kundernes midler med over 20 pct. og havde en omkostningsprocent på beskedne 2,6 pct. i en kompleks pensionsforretning med årlige præmieindtægter på 7,4 mia. kr. og en balance på 187 mia. kr. Også målt på administrationsomkostninger pr. forsikret kunde ligger Sampension blandt de allerbilligste. De imponerende resultater er bl.a. skabt gennem konsekvent fokus på it og forretningsprocesser, og i den it-intensive pensionsbranche kan den teknologiske platform være med til at drive en konsolidering.

Smertelige erfaringer Hans-Henrik Mejløe sætter en tydelig ære i, at it-implementeringer hos Sampension er fuldt gennemtænkte. Kulturen er opstået på baggrund af smertelige erfaringer.

-Vores it-historie er ret dramatisk. I midten af 90’erne måtte vi erkende, at vi havde store problemer med at leve op til myndighedernes og vores egne krav til it-understøttelsen. Vi havde lappet på gamle løsninger for længe, og vi stod med et meget spraglet kludetæppe af egenudviklede løsninger og med både mainframe-, unix- og client/server-teknologi. -Kravene fra myndighederne vokser, og det bliver dyrere og Derfor tog vi den beslutning at skifte alt ud og starte helt forfra, fortæller Hans-Henrik Mejløe. I modsætning til sværere at drive et pensionsselskab, siger Hasse Jørgensen, Hasse Jørgensen, der kom til Sampension for seks år siden som er administrerende direktør i Sampension. -I dag er en balance på 50-100 mia. kr. efter fra PFA, har Hans-Henrik Mejløe min opfattelse en nødvendighed ”Vi har luft i lungerne til at været ansat hos Sampension i over for at drive et selvstændigt pen25 år. Det var i 1999, han overtog ittænke hele vejen rundt om en sionsselskab. Måske er kravene ansvaret, og han havde ansvaret, da problemstilling” større i fremtiden. I Danmark har Sampension over fem år foretog sit vi rigtig mange selskaber med en balance under 30 mia. kr. it-mæssige kursskifte og i flere år måtte holde flere platforme kørende samtidig. Siden 2006 har han haft titel af direktør Derfor tror jeg, at der kommer en konsolidering i form af samarbejde, delte infrastrukturer og fusioner. Vi ser allerede og COO og samtidig haft ansvaret for policeadministration tendenser i den retning, og Sampension er klar til at være og interne services. med i den proces. Luft i lungerne Både Hasse Jørgensen og COO Hans-Henrik Mejløe ser -Vi var på en brændende it-platform, og det har vi lært en it-platformen som en afgørende forudsætning både for at masse af, siger Hans-Henrik Mejløe. Nu planlægger Samkonkurrere og konsolidere i pensionssektoren. En gennempension fx allerede udskiftningen af en teknologi, mens gribende forandring af det samlede it-landskab omkring den er på sit højeste, og it-installationen bliver løbende årtusindskiftet har givet Sampension et godt udgangspunkt moderniseret. Samspillet mellem it og forretning foregår i i forhold til administrative processer og kundebetjening. en struktureret proces. Sampension er internationalt anerkendt for sin høje grad af automatiserede forretningsprocesser. -Vi har en fin balance, hvor vi har luft i lungerne til at tænke hele vejen rundt om en problemstilling, før vi handler. Vi er Flertrinsraket mod business analytics meget langt fra at blive fanget og låst af it-tekniske problemstillinger, siger Hasse Jørgensen. -Vi ligger på et højt modenhedsniveau med hensyn til integration og it-støtte til vores forretningsprocesser. Vi er min-Nu laver vi det ordentligt første gang. Ellers gør vi det slet dre modne og erfarne inden for business analytics. Men det gør vi noget ved nu, siger Hans-Henrik Mejløe, som har ikke, siger Hans-Henrik Mejløe. Jeg sidder med i markedsdet øverste ansvar for it hos Sampension. En flertrinsraket ledelsen, og vi forsøger at skabe en komplet integration mellem forretning og it. It-elementet er med fra starten, når skal forbedre ledelsesinformationen til selskabets aktuarer, vi udvikler og indfører nye forretningsprocesser. Målet er opbygge et data warehouse, understøtte EU’s solvensregler og på længere sigt skabe en analytisk funderet kundeindnaturligvis at bruge it-investeringerne offensivt til at styrke sigt. Satsningen på business analytics sker i et samarbejde forretningen for derigennem at gøre vores kunders pensionsmed SAS Institute, som skal være med til at implementere ordninger mere værd. løsningen og tilvejebringe ny viden via data. Big Data og en strategi i forhold til sociale medier er duk-Sampension har et godt og velstruktureret datagrundlag ket op på radaren hos Sampension i forhold til kommende med styr på data i en stringent struktur, siger nordisk direkit-udvikling, men det ligger i næste bølge efter det igangtør Bent Sørensen fra SAS Institute. –Vores opgave starter værende arbejde med data warehouse, ledelsesinformation jo ofte med at tilvejebringe et brugbart datagrundlag, og og solvenskrav. ◆ vores konsulenter er imponerede over datadisciplinen hos Sampension.

Refleksion | 21


Mere livskvalitet for pengene Digitalisering: Både i Sverige, Norge og Danmark skal sundhedssektoren levere mere sundhed for færre penge i fremtiden. Et af midlerne er at holde patienterne væk fra hospitalerne. Sundhedsdirektører efterspørger større viden om effekten, om patienternes oplevelser og om de samlede patientforløb. Denne digitalisering bliver et vigtigt middel til at understøtte fremtidens sundhedsvæsen.

V

i kan forvente længere og sundere liv. Samtidig stiller vi større krav til sundhedsvæsenet, og vi ved meget mere om sygdom og sundhed, fordi vi googler og bruger Wikipedia. Som borgere vil vi også gerne selv være med til at løse vores sundhedsproblemer. Det økonomiske pres og den voksende andel af ældre i befolkningen er også en del af billedet. Jeg synes, at sundhedssektoren både har muligheder og udfordringer, og det handler ikke kun om ”more with less”, siger hälso- og sjukvårdschef Jörgen Striem fra Landstinget Sörmland i Sverige.

og praktiserende læger, lokale klinikker og kommuner er et gennemgående tema i alle tre lande. -Vi skal indstille os på en dæmpet vækst. Det er en klar national dansk dagsorden, at vi skal møde et voksende behov i befolkningen, uden at udgifterne vokser tilsvarende. Derfor arbejder vi hos os på at bruge patientens egne ressourcer bedre, og vi arbejder på at erstatte dyre ambulante besøg og hospitalsindlæggelser med andre tiltag, siger sundhedsdirektør Ole Thomsen fra Region Midt i Danmark.

Ny service Grundlæggende virker udfordringerne for sundhedssektorerne i Danmark, Norge og Sverige meget ens. Dette billede Undersøgelser viser eksempelvis, at mange patienter, som tegner sig i hvert fald efter intermodtager skulderkirurgi, ikke views med de øverst ansvarlige ”Vi skal holde patienterne ude er mere tilfredse og funktionsembedsmænd for sundhed i dygtige end patienter, der selv af hospitalerne, og vi skal gøre det træner og dermed afhjælper HelseNord i Norge, Region rigtige første gang” Midt i Danmark og Landstinget symptomerne. Den slags skal Sörmland i Sverige. Og det bør ikke undre. Sektorerne ligner hospitalerne have større blik for i fremtiden. Problemstillinnemlig hinanden med nationale nuanceforskelle. gen lægger yderligere fokus på samspillet med andre aktører i sundhedssektoren. Færre penge I Region Midt arbejder man også målrettet på at undgå -Sundhedssektoren er meget lønintensiv. Lønudviklingen i genindlæggelser. Tanken er her, at en øget indsats ved første Norge har de sidste 10 år været på 60 pct., mens den i f.eks. indlæggelse kan tjene sig godt hjem, hvis patienten undgår en Tyskland har været på 10 pct. Det rammer sundhedssektony indlæggelse. Patienten undgår en indlæggelse, og hospiren som en klar økonomisk udfordring. Derfor skal vi være i stand til at levere mere med færre ressourcer fremover, talet sparer ressourcer. Denne type besparelse er dermed for siger administrerende direktør Lars Vorland fra HelseNord. alvor mere sundhed for færre penge. I Landstinget Sörmland arbejder man tilsvarende på at undgå genindlæggelser og De store årgange fra 1940’erne vil først om nogle år skabe minimere ambulante besøg. Flere pilotforsøg med telefonisk opkald til patienter har til formål at tilbyde tidlig hjælp, flere ældre med øgede behov, der skal mødes af sundhedssektoren. Lars Vorland mener, at løsningen vil blive en forebygge problemer og dermed undgå genindlæggelse på en kombination af øget effektivitet, fokus på at undgå indkonstruktiv måde. Også gennemgang af medicin er en stor læggelser og bedre samspil med kommuner og egen læge. succes i Sörmland. Den aktive og grundige gennemgang af Styrket integration og bedre samarbejde mellem hospitaler patientens medicinforbrug reducerer bivirkninger, og patienten

Refleksion | 22


undgår, at lægemidler givet til at behandle forskellige sygdomme modarbejder hinanden. Et initiativ, som sparer penge og øger livskvalitet.

enkelte region og på det enkelte hospital savner man sammenhængen mellem organisation og effekt. Hvilke aktiviteter fører til mest sundhed for borgerne?

Hold patienterne ude -Vi har mange procesdata, men vi savner effektdata, siger -Jeg ser to løsninger på den overordnede problemstilling Ole Thomsen fra Viborg i Jylland. -Vi har data om evidens i i fremtiden, siger Lars Vorland fra Bodø i det nordlige den enkelte behandling, men vi ved ikke meget om, hvordan Norge. -Vi skal holde patienterne ude af hospitalerne. Det denne behandling opleves af patienten. Det er i dimensionen kan vi gøre ved at skubbe flere livskvalitet, effekt og sundhed, at indgreb og behandlinger ud på ”Vi har gode data om patienterne, men vi har brug for mere viden. Når lokale klinikker og kontrolbevi har ikke gode data om hospitalets vi har den viden, så kan vi bedre søg ud til egen læge. Og vi skal effekt på patienterne” dimensionere vores tilbud. gøre det rigtigt første gang. På hospitalet skal vi være effektive på den måde, at vi bruger Digitaliseringen ligner en af de vigtigste forudsætninger for de nødvendige ressourcer første gang, så vi kommer i bund at realisere de skandinaviske tanker om mere sundhed for med en patients problemstilling. de samme penge! ◆ -Vi skal blive bedre til at styre og understøtte samlede patientforløb, fortsætter Vorland. -Vi har mange data og systemer, og 7 ud af vores 11 sygehuse er papirløse. Men vi har ikke den optimale understøttelse af vores samlede patientforløb. Skandinavisk digitalisering Jörgen Striem fra Nyköping i Sörmland deler synspunktet med Lars Vorland. Digitalisering er i høj grad en fælles skandinavisk dagsorden. Bedre it-understøttelse skal bidrage til at sætte patienten, effekten og den oplevede sundhed i fokus. Evidensen fra den kliniske verden skal overføres til patientbaseret evidens. Dette patientfokus kan blive en nøgle til at fremme samarbejdet mellem hospitaler, kommuner og praktiserende læger. -Vi har gode data om den enkelte patient, men vi har ikke gode data om hospitalets effekt over for en samlet patientgruppe. Vi har behov for at se effekten af forskellige aktørers forskellige typer af behandling, siger Jörgen Striem. Nationale kliniske databaser og kvalitetslister får ros. Ligeledes vurderer de regionale sundhedsdirektører i både Sverige, Danmark og Norge, at den administrative it-understøttelse er god med f.eks. veludbygget ledelsesinformation. Og sundhedsdirektørerne mener også, at læger og sygeplejersker i det store og hele har en fungerende elektronisk patientjournal. Det er i samspillet mellem den administrative og den kliniske verden, at digitaliseringen har et stort potentiale. I den

Region Midt En af fem danske regioner. Regionsrådet har 41 folkevalgte medlemmer, 1,3 mio. borgere, dækker 13.142 km2 og 19 kommuner, hvoraf Aarhus Kommune med over 300.000 borgere er den største. Der er 12 hospitaler i regionen, som har en omsætning på 26 mia. DKK og 25.000 medarbejdere. Landstinget Sörmland Et af 21 svenske landsting i lige så mange län. Landstinget har 71 folkevalgte medlemmer, 270.000 borgere, dækker 6.000 km2 og ligger nord for Stockholm. Landstinget har ni kommuner, hvoraf de tre byer Eskilstuna, Nyköping og Katrineholm er de mest befolkningstætte og har tre hospitaler. Omsætningem er på 5,5 mia. SEK, og der er 5.000 medarbejdere. HelseNord En af fire norske statslige enheder med ansvar for helse og sundhed i en region. HelseNord ejer flere regionale sygehusorganisationer i fylkerne Nordland, Troms, Finnmark og Svalbard. HelseNord dækker 173.000 km2 (45 pct. af Norges samlede areal og større end England), har 470.000 borgere, 88 kommuner, 11 sygehuse og et antal klinikker og råder over fly, helikoptere, både og ambulancer. Omsætningen er på 13,2 mia. NOK, og der er 13.300 medarbejdere.

Refleksion | 23


Det kan være godt for din virksomhed at træffe hurtige beslutninger.

KF62 Dinamo Foto: André Wolff / Agent Bauer

Men at træffe de rigtige beslutninger hurtigt er genialt.

Hvad er det egentlig, der gør en beslutning god? Det vigtigste er sandsynligvis at have et fyldigt og godt billede af virkeligheden, og at du kan stole på kvaliteten af den information, du har tilgængelig. De fleste virksomheder har adgang til enorme mængder information om markedet og kunderne. Hvor hurtigt du kan analysere og behandle informationen, kan være afgørende for din konkurrenceevne. Det giver dig en bedre omstillingsevne og muligheden for at være på forkant. Evnen til at kunne planlægge baseret på fakta og gode prognoser giver dig også den tryghed, du behøver for at kunne beslutte dig i en fart. På www.sas.com/dk kan du se mere om vores løsninger, som giver dig muligheden for effektive og gode beslutninger. SAS Institute Inc. product or service names are registered trademarks or trademarks of SAS Institute Inc. in the USA and other countries. ® indicates USA registration. Other brand and product names are trademarks of their respective companies. © 2012 SAS Institute Inc. All rights reserved.

Magasinet Refleksion - november 2012 - SAS Institute  

SAS Institutes kundemagasin. Læs interviews og baggrundsartikler om danske og nordiske ledere, som er optaget af it, analyse og resultater.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you