Page 1

lørdag 14. juli 2012

VAMDRUP-LUNDERSKOV-CHRISTIANSFELD

KOL

9

René fra Lunderskov klar til OL HANDICAP-OL: Den 27-årige udviklingshæmmede langrendsskiløber René Holm fra Lunderskov er udtaget til Special Olympics World Winter Games i Sydkorea i 2013. Af Sara Aggefeld Larsen redaktion@jv.dk

LUNDERSKOV: Den 20. juni 2012 fik René Holm en glædelig nyhed. Den dag modtog han et brev med posten, hvor der stod »Tillykke, du er blevet udtaget«. Sammen med 11 andre danske udviklingshandicappede skal han forsvare Dannebrog i Sydkorea til Special Olympics World Winter Games (SOWWG) den 29. januar til 5. februar 2013. Det er anden gang, at Danmark stiller med et hold til Special Olympics, som afvikles hvert andet år. Men for René Holm er udtagelsen til næste års Special Olympics den første af slagsen, selvom han i 2005 var et halmstrå fra at komme med til Special Olympics i Nagano i Japan. – Jeg var tæt på at komme med til Japan i 2005, men der var to for mange på holdet. Så der blev trukket lod imellem os, hvor jeg så røg ud, siger René Holm, der er udviklingshæmmet langrendsskiløber.

Flittig og glad Selvom René Holm gik glip af en god mulighed for at vise sit sportsværd i 2005, skulle det ikke få lov til at påvirke hverken hans humør eller interesse for sportsgrenen. Han fortsatte uanfægtet med at dyrke sin sport, holde sig i form, deltage i forskellige træningslejre og tage på den årlige skitur til Norge. Denne vedholdenhed, positive indstilling og flid rent sportsligt er da også en medvirkende årsag til, at han i årenes løb har hentet en del medaljer hjem. I 2008 vandt han hele to førstepladser ved en konkurrence i langrend i Norge, og i 2004 blev det til en andenplads i en konkurrence i Østrig. Den 27-årige sportsmand går da også efter guldet, når turen går til Pyeongchang i Sydkorea til vinter. – Mine forventninger er høje, og jeg går efter at blive nummer ét, udtaler ambitiøse René Holm. Men for at hente guldet og tage titlen som vinder, skal der knokles. Derfor skruer han op for motionstempoet og intensiteten de næste 200 dage inden legene løber af stablen, og hele familien følger trop. René Holms 55-årige mor Inge Holm oplyser, at familien har investeret i en helt ny cykel og et 30-turs klippekort til svømmehallen. Ideen er, at René Holm får mulighed for at motionere i fællesskab med sin familie, mens han er på besøg hos dem i sommerferien.

Medfødt sportsglæde På trods af sit udviklingshandicap er René Holm noget af en sportsentusiast. Han nyder at være aktiv, og det har han altid gjort, oplyser Inge Holm. Ifølge hende har interessen for sport og bevægelse altid været der. – René har altid været meget aktiv. Han vil gerne prøve det hele af, og han nyder at motionere både alene og i fælleskab med andre, siger Inge Holm. Fra barnsben har René Holm

René Holm er klar til Special Olympics 2013, hvor han går efter en førsteplads i langrend. Han har tidligere vundet guld i Norge og sølv i Østrig. Foto: Joan Karlsen

FAKTA ■ ■ ■

FAKTA ■ ■ ■

SPECIAL OLYMPICS

RENÉS HANDICAP

■ Special Olympics World Winter Games (SOWWG) er en sportsbegivenhed for personer med et udviklingshandicap. ■ Hvor: Special Olympics World Winter Games afholdes i Pyeongchang i Sydkorea. ■ Hvornår: 29. januar til 5. februar 2013. ■ Omfang: I alt er der 3.000 deltagere fra 110 forskellige lande. ■ SOWWG afholdes hvert andet år. ■ Dansk Handicap Idræts-Forbund stiller op med 12 atleter fra Danmark, der dyster i hhv. alpin, langrend og floorball. ■ Danmark deltager for anden gang i 2013. Første gang var i Japan i 2005.

■ René Holm er udviklingshæmmet, og i hans tilfælde betyder det, at han er sent udviklet. Dvs. at selvom han fysisk er 27 år, er han mentalt en del yngre. ■ Samtidig betyder det, at han er langsom til at lære nye ting, og at han er mere forsigtig og tilbageholdende over for nye mennesker eller nye opgaver. Han har brug for god tid, og han har svært ved at overskue nye ting og større ændringer. ■ På grund af handicappet har René Holm gået på en skole med et specialcenter. I øjeblikket bor han på et bosted i Lunderskov, der hedder Vendepunktet. Her bor han alene, men er tilknyttet institutionen. Dvs. at han er delvis selvfungerende, men at han har nogle kontaktpersoner i nærheden, som han kan kontakte. ■ Selv om René Holm er udviklingshæmmet, er han på mange områder ligesom alle andre. Han har helt almindelige hverdagsinteresser f.eks. musik, madlavning, sport og familie.

nysgerrigt eksperimenteret med forskellige sportsgrene. Han har prøvet kræfter med alt lige fra ridning, bowling, hockey og gokart til langrend, fitness og cykling. Men det, der endte med at blive hans store forelskelse, var langrend. Som 10-årig prøvede han langrend for første gang. Men det var først som 18-årig, at han begyndte at dyrke sportsgrenen. René Holms motorik har dog i nogle få tilfælde sat en begrænsning for hans fysiske udfoldelsesmuligheder. Eksempelvis har han svært ved at dyrke almen løbetræning, idet han er meget stiv i sin motorik og bevægelse. Til

27-årige René Holm fra Lunderskov deltager hvert år i konkurrencer i Foto: Privat langrend i Norge.

»

Jeg deltager, fordi det er sjovt, men også fordi jeg gerne vil vinde. René Holm, udviklingshæmmet langrendsløber

gengæld er han fysisk stærk, fordi han både træner cykling, svømning og går til fitness.

Tilbageholdende vinder Hvis man spørger Inge Holm, er der ingen tvivl: Han er en vinder. Rene Holms højde og de lange, stærke ben er nærmest skabt til langrend, vurderer hans mor. Så konkurrenterne kan bare komme an, når startskuddet lyder i Syd-

korea. Hvor Inge Holm som stolt mor ikke er bange for at bruge rosende ord om sønnens bedrifter inden for landrend, er han selv mere tilbageholdende. Han er genert, praler ikke og er generelt ikke typen, der fremhæver sig selv. Heller ikke da han blev udtaget til Special Olympics. – Jeg blev glad og overrasket, da jeg fik brevet, men jeg råbte ikke eller udbrød i jubel. Jeg jublede inde i mig selv i stedet, siger René Holm. Faktisk overleverede René Holm tilfældigt, nøgternt og nærmest i en ligegyldig tone beskeden om udtagelsen til Special Olympics til sin familie. Men under den rolige, afmålte overflade brænder et vinderhjerte i den unge sportsudøver fra Lunderskov,

fortæller hans mor. – Jeg deltager, fordi det er sjovt, men også fordi jeg gerne vil vinde, pointerer René Holm. Artiklen er grundet René Holms udviklingshandicap baseret delvist på et interview med hans mor, Inge Holm.

René fra Lunderskov er klar til OL  

HANDICAP-OL: Den 27-årige udviklingshæmmede langrendsskiløber René Holm er udtaget til Special Olympics World Winter Games i Sydkorea i 2013...