Page 1

Sankt Annæ  Gymnasiums   Kvalitetssystem

1


Sankt Annæ Gymnasiums Kvalitetssystem

1. Rammer for kvalitet!...............................................................................4 1.1 Indledning!...........................................................................................................4 1.2. Målsætning!........................................................................................................4 1.3 Hvorfor kvalitetsudvikling?!...............................................................................5 1.4. Hvordan kvalitetsudvikling?!............................................................................5 1.5 Hvem sørger for kvalitetsudviklingen?!............................................................5 1.6 Evalueringsplanen!.............................................................................................6 1.7 Nøgleområderne!.................................................................................................6

2. Kvalitet i praksis!....................................................................................7 2.1 Nøgleområder 2005-2010!...................................................................................7 2.1.1 Team!.................................................................................................................7 2.1.2 Grundforløb!.....................................................................................................8 2.1.3 Ledelse:!...........................................................................................................9 2.1.4 Faggrupper:!.....................................................................................................9 2.1.5 Kommunikation!.............................................................................................10 2.1.6 Musikliv!..........................................................................................................10 2.1.6 Efteruddannelse:!...........................................................................................11 2.1.7 Introforløb:!.....................................................................................................11 2.1.8 Klasserumskultur:!.........................................................................................12 2.2 Andre pædagogiske indsatsområder i perioden 2005-2010:!.......................12 2.2.1 AT- og AP-forelæsninger!..............................................................................12 2.2.2 Talentudvikling!..............................................................................................13 2.2.3 Studiekredse!..................................................................................................13 2.2.4 Studievejledning og studieudviklingssamtaler!..........................................14 2.2.5 Ressourceregnskab!......................................................................................14

2


2.2.6 Studie- og ordensregler!................................................................................14 2.2.7 Lektiecafe og udbygning af målrettede forløb for grupper af elever!.......14 2.2.8 Internationalt arbejde!....................................................................................15 2.2.9 Udvikling af IT!...............................................................................................15 2.2.10 Udvikling af elevernes eget blad: Fuldt Pensum!......................................16

3. Store indsatsområder 2005 ! :!.........................................................16 3.1 Vision for SAG 2015 – herunder muligheden for at flytte til Carlsberggrunden!..................................................................................................16 1. Vision Sankt Annæ Gymnasium 2015:!.............................................................16 2. Værdier:!..............................................................................................................16 3.. Mål 2015:!............................................................................................................16 4. Projektmål:!.........................................................................................................16 5. Væsentlige parametre for arbejdet i projektorganisationen:!.........................17 3.2 KULT – samarbejde om kunst og kultur!........................................................17 3.3 Nat. Sats!............................................................................................................19 4. Nye indsatsområder 2010-2011!........................................................................19 4.1 Udvikling af lærerrollen i netværker – innovation og motivation!................19 4.2 Ny skriftlighed!..................................................................................................20 4.3 Trivselsundersøgelse og fokusgruppeinterviews!.........................................21

3


1. Rammer for kvalitet 1.1 Indledning Alle er enige om, at kvalitet er godt. At man skal arbejde for høj kvalitet. Det står i de fleste virksomheder og institutioners målsætninger. Kvalitet er dog samtidig noget, man kan kalde en flydende betegner, idet der er mange opfattelser af, hvilket indhold, der mere præcist skal lægges i begrebet. Undervisningsministeriet har gennem bekendtgørelse om ”Kvalitetsudvikling og resultatvurdering” nedskrevet lovkravene til gymnasiernes arbejde med kvalitet, men selv denne kan fortolkes forskelligt fra gymnasium til gymnasium. Her står bl.a.: • • • •

Skolen skal have og anvende et system til kvalitetsudvikling Kvalitetssystemet skal omfatte systematiske og regelmæssige selvevalueringer Selvevalueringen skal foregå løbende, men skal foretages mindst hvert 3. år og dække skolens udvalgte nøgleområder Systemet skal belyse, hvordan ledelsen er organiseret til at varetage det faglige/ pædagogiske ansvar, sammenhængen mellem skolens værdigrundlag og den valgte selvevalueringsstrategi og implementeringen af selvevalueringen, hvordan selvevalueringen gennemføres, hvordan selvevalueringen virker på nøgleområderne, hvilke opfølgningsplaner, der er lagt. Eleverne skal deltage i evalueringerne

Disse krav til og opfattelser af kvalitet vil vi i vores kvalitetsarbejde bestræbe os på at leve op til, men lægger samtidigt vægt på, at der etableres en stærk sammenhæng mellem forståelsen af kvalitet og skolekulturen på SAG. Derfor er det også naturligt i første omgang at se på skolens overordnede målsætning. 1.2. Målsætning På Sankt Annæ Gymnasium er grundlaget et samspil mellem korarbejde på internationalt niveau og almen undervisning i folkeskole og gymnasium og skolens mål er at skabe veluddannede, musiske mennesker med arbejdsglæde, sans for kvalitet og respekt for eget og andres værd. Musisk kreativitet er elevernes fælles udgangspunkt. Et aktivt liv med musik betyder personlige kompetencer med initiativ, talent og viljen til at gå egne veje. Men kreativitet næres, udvikles og inspireres i samspil med og i respekt for andres talenter. Talent og faglighed er grundlaget for det musiske og bygger broen til det kernefaglige og studieforberedende på SAG. Det er fundamentet for faglig fordybelse og anderledes tværfaglige samarbejder. Talent og faglighed udvikles gennem selvstændige projektforløb styret af viden og analyser, planlagt i dialog og med progression gennem gymnasieårene. Ligeværdighed er et vigtigt grundlag for forholdet mellem eleverne indbyrdes og mellem elever, lærere og ledelse. Det er vigtigt, at alle vores elever bevarer fantasien,

4


mangfoldigheden, livsglæden, musikaliteten. Det bør ske i respekt for hinanden og med vilje til at lære af andre og videregive egne færdigheder og viden til andre. Internationalt niveau er nøgleord for korsangen og for musikken og undervisningen i øvrigt. Vi uddanner kompetente unge, der er parate til konkurrencen i det globale samfund. Men samtidig via erfaring og indsigt fra andre lande og samfund tager ansvar for en demokratisk verden. 1.3 Hvorfor kvalitetsudvikling? Vi ønsker på alle områder at definere og diskutere kvalitetsparametre. Når vi definerer kvalitet bliver mål, igangværende praksis, justeringer af praksis , evalueringer samt og reelle og ønskede effekter mere tydelige. Samtidig fører kravet om kvalitetsudvikling til en værdifuld diskussion om, hvad der egentlig er kvalitet inden for en række områder, hvor der ikke nødvendigvis kan siges noget entydigt om kvalitetskriterier, men hvor diskussionen i sig selv kaster lyset på praksis og udviklingsmuligheder. 1.4. Hvordan kvalitetsudvikling? Vores kvalitetssystem bygger på to forskellige dele: Evalueringsplanen og nøgleområderne. Evalueringsplanen er en plan for, hvordan vi arbejder med kvalitetssikring i undervisningen, og den omfatter alle evalueringer, som finder sted i direkte tilknytning til undervisningen. Nøgleområderne udvælges, så vi kan sætte fokus på forskellige områder i organisationen, og de dækker alle de områder, der ikke direkte vedrører kerneydelsen undervisning. Ifølge bekendtgørelsen skal følgende punkter belyses i kvalitetsproceduren: • Hvordan undervisnings- og arbejdsformerne understøtter overgangen fra grundskole og den faglige progression • Hvordan undervisnings- og arbejdsformerne understøtter uddannelsens formål • Hvordan undervisnings- og arbejdsformerne hænger sammen med de videregående uddannelser • Hvordan lærernes kvalifikationer holdes ajour • Hvordan elevernes vurdering af uddannelsen indhentes og inddrages • Hvordan indberetninger fra f.eks. censorer inddrages • Hvordan erfaringer med elevernes overgang til de videregående uddannelser inddrages 1.5 Hvem sørger for kvalitetsudviklingen? I princippet sørger alle ansatte på skolen for, at der arbejdes med kvalitet inden for de områder, de varetager. Kvalitetsudvikling, herunder også kvalitetskontrol varetages af et udvalg på skolen, hvori der sidder lærer- og ledelsesrepræsentanter. Udvalget består lige nu af to repræsentanter fra ledelsen og 3 lærerrepræsentanter. Elevrådet inddrages, når det er relevant. Det gælder fx i forbindelse med evalueringer afstedkommet af elevønsker. Generelt bliver elevstemmen hørt i forbindelse med både skriftlige evalueringer og fokusgruppeinterviews med udvalgte elever, ligesom elever inddrages i opfølgningen af disse evalueringer.

5


En stor del af udviklingsarbejdet foregår i udviklingsgruppen og mindre ad hoc-grupper, der fx arbejder med små faglige, pædagogiske eller helskoleorienterede projekter som fx klasserumskultur. Studieretningsarbejdet er organiseret, så der er en ansvarlig inspektor for hver studieretning. Om hver studieretning er der et lærerteam bestående af to lærere, der skal koordinere arbejdet med studieplanen og studierapporten. Skolen har tre store udvalg: Gymnasieøkonomifordelingsudvalget, udviklingsgruppen og aktivitetsudvalget. I hvert udvalg sidder der repræsentanter fra lærerkollegiet, ledelsen og i relevante udvalg også fra elevrådet. 1.6 Evalueringsplanen En gang om året skal alle gymnasier gennemføre ”Elevtrivselsundersøgelse” til ressourceregnskab. Undersøgelsen sætter fokus på elevernes trivsel, deres oplevelse af skolens sociale og faglige liv på en lang række felter. Læs mere her Herudover evalueres den konkrete undervisning i alle fag. Hver faggruppe har udarbejdet standardskemaer til evaluering af faget på dets forskellige niveauer og klassetrin. Den enkelte lærer kan supplere med en række individuelt formulerede spørgsmål. Standardskemaet skal indeholde spørgsmål, der gør det muligt at belyse følgende faktorer: • hvordan undervisnings- og arbejdsformerne understøtter overgangen fra grundskole og den faglige progression i uddannelsesforløbet • hvordan undervisnings- og arbejdsformerne understøtter uddannelsens formål • hvordan undervisnings- og arbejdsformerne har sammenhæng med aktuelle behov og erfaringer i de videregående uddannelser De etårige fag skal midtvejsevaluere i november og slutevaluere i april/maj, mens de flerårige fag skal evaluere en gang om året i marts. 1.7 Nøgleområderne Undervisningsministeriet udmelder en række obligatoriske og valgfrie nøgleområder hvert skoleår, som skolerne skal arbejde med. Den obligatoriske del er næsten givet. Skolen skal tilrettelægge en procedure for, hvordan den vil arbejde med disse områder. Herudover vælger skolen selv at beskæftige sig med en række områder, som vi finder relevante. Kvalitetsudvalget peger på nogle muligheder og drøfter dem med hele pædagogisk råd. Herefter bliver følgende års nøgleområder endeligt besluttet. Processen om arbejdet kan skifte afhængig af nøgleområdets karakter, men oftest anvender vi kvalitetsspiralens procedure for arbejdet:

6


Efter valg af nøgleområder beskriver vi praksis og definerer/diskuterer god kvalitet inden for området, herunder en række succeskriterier. Oftest vil området blive underlagt en form for evaluering. Evalueringen kan enten være skriftlig eller mundtlig, kvantitativ eller kvalitativ i sin form. Dette diskuteres i kvalitetsudvalget og afstemmes efter nøgleområdets karakter. Evalueringen vil danne baggrund for en justering af praksis, evt. igangsættelse af et større udviklings- eller projektarbejde, der følges op, evalueres og evt. søges forankret. Relevante personer vil blive inddraget i arbejdet. Det kan være processer, der involverer hele eller dele af elevgruppen, hele eller dele af lærergruppen. 2. Kvalitet i praksis Arbejdet med det meget systematiske kvalitetsarbejde har været i gang siden 2005. I perioden frem til i dag har en lang række områder været underlagt en proces om kvalitetsudvikling. Nedenfor en kortere beskrivelse af processen med disse nøgleområder samt effekten heraf. 2.1 Nøgleområder 2005-2010 2.1.1 Team Mål: -­‐ Udvikling af teamstruktur samt stærke team har været en væsentlig del af implementeringen af gymnasiereformen af 2005. Initiativer: -­‐ 18 teamlærere samt ledelse på massiv efteruddannelse om teamsamarbejde -­‐ Udarbejdelse af funktionsbeskrivelser for teamkoordinatorer/øvrige teammedlemmer

7


-­‐ Faste teammøder og intern videndeling mellem teamkoordinatorer Evaluering: -­‐ Alle teammedlemmer evaluerede i prosaform det første reformår i maj måned 2006 på baggrund af en række spørgsmål om form og indhold i teamet. Samme evalueringsform blev anvendt i 2007, og siden er evalueringen blevet mere løs. -­‐ Senest har alle team evalueret deres praksis i forbindelse med afvikling af teamsamtaler i 2009-2010. Samtalerne viste, at der efterhånden er kommet en sikkerhed og tryghed ind i teamarbejdet. Der er ligeledes ro om funktionsbeskrivelsen, hvilket tilsammen betyder, at der er mere energi til andre pædagogiske og faglige udfordringer. De viste samtidig også, at den oprindelige idé med teamet som den fagligt pædagogiske udviklingsplatform ikke har holdt stik. Teamet har i højere graden koordinerende funktion og oplever, at klasserumskultur er et væsentligt fokus for deres arbejde. Faglig-pædagogisk udvikling sker andre steder fra. Opfølgning, justering, ny praksis: -­‐ Reduktion af teammedlemmer fra 3 til 2 i hver klasse. -­‐ Ligestilling af to teamkoordinatorer -­‐ Justering af funktionsbeskrivelsen, så den i princippet er blevet mere realistisk. 2.1.2 Grundforløb Mål: -­‐ Udarbejdelse af fagligt-pædagogisk indhold til Almen sprogforståelse (AP), Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) og almen studieforberedelse (AT) til opfyldelse af reformens nye krav. Initiativer: -­‐ Nedsættelse af udvalg med fagpersoner til udarbejdelse af fagligt og pædagogisk indhold i ovennævnte fag. -­‐ Pædagogiske dage, hvor især AT har været primært fokus med udarbejdelse af progressionsplaner, mål, konkrete undervisningsforløb m.m.. -­‐ Ledelsen tilrettelagde rammer om grundforløbet så det strakte sig over et halvt år. Evaluering: -­‐ Anonym skriftlig elevevaluering fra alle 1.gere og efterfølgende fokusgruppeinterview med to elevrepræsentanter fra alle 1.g-klasse -­‐ På baggrund heraf blev foretaget en række justeringer, der har betydet, at elevtilfredsheden er steget betydeligt fra 2006 til i dag. Se mere her Opfølgning, justering, ny praksis: -­‐ Kritikken af grundforløbet bestod primært i to områder: 1) Oplevelse af fagtrængsel i grundforløbet, 2) Oplevelse af mangel på koordination mellem de skiftende lærere, der underviste i NV og AP. -­‐ Justeringen blev, at en række fag blev udsat til efter efterårsferien, hvorimod NV og AP blev et koncentreret forløb, der blev færdiggjort inden efterårsferien. Begge dele har medført større elevtilfredshed. -­‐ Lærersamarbejdet inden for de enkelte fag blev intensiveret. Også her peger elevevalueringerne i retning af større tilfredshed.

8


2.1.3 Ledelse: Mål: -­‐ At ruste sig til de nye typer af ledelsesopgaver og den helt nye ledelsesrolle, der er afstedkommet af den nye gymnasiereform 2005. -­‐ Større vægt på forandrings- og procesledelse -­‐ Klar kompetencedeling på den ene side og teamledelse på den anden Initiativer: -­‐ Der har været fokus på efteruddannelse af ledere på SAG gennem kortere såvel som længere uddannelsesforløb. -­‐ Fokus på strategidage og intern videndeling/teamledelse. -­‐ Ekstra ugentligt møde i inspektorgruppen til hurtig behandling af sager -­‐ Udarbejdelse af nye funktionsbeskrivelser Evaluering: -­‐ Umiddelbart forekommer den daglige praksis mere effektiv med hurtigere sagsbehandling – effektiviteten ses bl.a. i at årsnormen for den enkelte lærer bliver bedre opfyldt som følge af tidlig tilrettelæggelse af skoleåret. -­‐ Lærerne ved oftest, hvem de skal gå til i de enkelte sager – ellers har den højere grad af teamledelse betydet, at alle i ledelsen er godt orienteret om de fleste sager -­‐ Der er blevet styr på daglig praksis om gymnasiereformen, hvilket har betydet at ledelsen i de seneste par år har kunnet igangsætte yderligere projekttiltag i samarbejde med elever og lærere; fx studiekredse, forelæsninger, nye elevaktiviteter, nye lektieordninger m.m.. Opfølgning, justering, ny praksis: -­‐ I 2009 blev der lavet en ny ledelsesstruktur med en vicerektor under rektor samt 4 pædagogiske ledere, der har fået et større egentligt ledelsesansvar. I dette team indgår også skolens sanginspektør. De nye ledere er ansat på et større timetal og tilsammen dækker de både en række administrative opgaver samt en række personaleledelses- og udviklingsopgaver. -­‐ Rektor har fået større råderum til store udviklingsprojekter i kraft af opgaver, der løses i team bl.a. gennem ledelsesteamets nye arbejdsmøder, der for nyligt blev indført som supplement til de ugentlige strategiske konferencer. 2.1.4 Faggrupper: Mål: -­‐ Fastholdelse og udvikling af fagkulturen (i samspil med den nye teamstruktur) i de enkelte faggrupper. Initiativer: -­‐ Ledelsen har taget to samtaler med hver faggruppe henover en 3-årig periode. Fokus har været: styrket faglig videndeling, implementering af de nye læreplaner og evaluering af undervisningen. Evaluering: -­‐ Der er helt konkret kommet en lang række konkret intern videndeling ud af disse samtaler. En del af den videndeling på baggrund af elevevalueringer samt målene i de nye læreplaner. Den interne videndeling er generelt blevet meget positivt evalueret. Lærerne oplever det som en efteruddannelsesform med stor effekt. -­‐ En større procentdel af efteruddannelsesmidlerne anvendes i dag til intern efteruddannelse i forhold ekstern efteruddannelse. Konkret har det betydet, at flere

9


lærere får del i efteruddannelsesmidlerne. Samtidig er det en nødvendig retning, da de eksterne kurser har et stigende prisniveau. Opfølgning, justering og ny praksis: -­‐ Ledelsen har prioriteret at lærerne får mulighed for intern videndeling i den almindelig arbejdstid og har hjulpet med tilrettelæggelsen af flere interne efteruddannelsesdage. 2.1.5 Kommunikation Mål: -­‐ En indsats om kommunikation har været en mere klar og effektiv kommunikation eksternt og en styrket dialog internt. Initiativer: -­‐ At udvikle en kommunikationsstrategi for hele skolen -­‐ At oprette et midlertidigt kommunikationsudvalg Evaluering: -­‐ Skriftlig anonym evaluering blandt elever og lærere samt analyse af hjemmeside, bestyrelsens forventninger samt mindre spørgeskemaer til alle besøgende ved gymnasiets orienteringsaften. Evalueringerne viste generelt stor tilfredshed med dialogen internt, men pegede også på enkelte problemfelter. Blandt lærere: På PRmøder i gymnasiet ønskes bedre dialog, der ønskes bedre gennemsigtighed i relation til udvalgenes arbejde. Blandt elever: Ønske om at lektier bliver lagt på Lectio i god tid, svage elever bør hjælpes mere, ønske om mere variation i undervisningen, bedre IT-kompetencer blandt lærere samt spørgsmål til lektier hjemme er nogle af de centrale områder. Opfølgning, justering og ny praksis: -­ På baggrund af evalueringerne blev udviklet en kommunikationsstrategi for skolen i samarbejde med kommunikationsudvalget. -­‐ Der har, bl.a. med konsulentbistand udefra, været arbejdet med dialogen på PRmøderne, lærerne er blevet tilbudt systematiske IT-kurser, herunder i forbindelse med skolens Mac-satsning, hvor en stor gruppe af lærere har fået en Mac og i relation hertil er blevet sendt på kursus. Der er blevet sat deadline på, hvornår lektier senest kan lægges på Lectio. Hvad angår variation i undervisningen er bl.a. Iværksat forsøg med innovative undervisningsformer i en projektklasse 2010-2011. Læs om kommunikationsstrategien her 2.1.6 Musikliv Mål: -­‐ En skærpelse af musikprofilen på SAG, så de rigtige elever søger SAG med de rigtige forventninger -­‐ Dialog med eleverne om musikprofilen på SAG med henblik på en forventningsafstemning. -­‐ God Kvalitet. Et blomstrende musikliv med rige muligheder for alle elever for at udfolde sig indenfor de genrer de måtte have lyst til og en seriøs musikundervisning præget af høj faglighed med kompetente lærere som er i stadig udvikling Initiativer: -­‐ En ressourceperson blev sat på opgaven med at udarbejde spørgeskemaer og interviews af elever, indhente data og komme med anbefalinger på området.

10


Evaluering: -­‐ Alle gymnasieelever blev evalueret med henblik på, at få klarlagt deres forventninger til SAG´s musikliv i form af et forholdsvis omfattende spørgeskema -­‐ Gennemgang af evaluering efterfulgt af fokusgruppeinterviews  opstilling af indsatsområder -­‐ Evalueringsresultaterne pegede i særlig grad på elevernes behov for flere øvemuligheder og frivillige tilbud. Opfølgning, justering og ny praksis: -­‐ oprettet af en funktion som musikalsk koordinator for ikke MGK-ere -­‐ en omfattende udbygning af musiklokalerne med flere faciliteter i hver lokale -­‐ Igangværende proces med indretning af et lydstudie -­‐ Vi har lejet os ind i en bygning på Carlsberg til frivillig øvning blandt elever 2.1.6 Efteruddannelse: Mål: -­‐ At få flere lærere på efteruddannelse -­‐ Opprioritering af den interne videndeling Initiativer: -­‐ Proces om ændring af principperne, først i udviklingsgruppen, herefter som evaluering blandt alle lærere, dernæst som diskussion i pædagogisk råd. Evaluering: -­‐ Den skriftlige anonyme evaluering og efterfølgende debat på PR-mødet viste overraskende stor tilfredshed med principperne, som de var. Dog med ønsker om få justeringer:1. Hævet grænse for et kursus fra 3500,- kr. Til 4500 kr., 2. Intern videndeling er populært og opleves som givende. Opprioritering heraf, 3. Øget mulighed for to-lærerordninger. Opfølgning, justering og effekt: -­‐ Rammen for efteruddannelse er blevet hævet til 4500 kr. -­‐ Der har været stor andel af interne efteruddannelsesdage, hvilket har medført flere kurser og flere lærere på kursus for samme økonomiske ramme. -­‐ Der er åbnet mulighed for to-lærerordninger i den lokale arbejdstidsaftale 2.1.7 Introforløb: Mål: -­‐ At eleverne får en god start på deres gymnasieforløb både fagligt og socialt. -­‐ At eleverne hurtigere end tidligere bliver præsenteret for fagene, dvs. oplever lærere og fag og dermed oparbejder en arbejdskultur sammen med det sociale. Initiativer: -­‐ Elevstyrede forløb med tutorer fra alle klasser -­‐ Tættere samarbejde mellem ledelse og tutorer om introforløbets indhold og rammer. Evaluering: -­‐ Forløbet er blevet evalueret umiddelbart efter afslutningen af hytteturen, der udgør afslutningen på forløbet gennem et skriftligt anonymt spørgeskema.

11


-­‐

Overordnet har evalueringerne vist stor tilfredshed med introforløbet. Enkelte indvendinger drejer sig om, at tutorerne var lidt for grænseoverskridende Opfølgning, justering og ny praksis: -­‐ Ledelsen og involverede lærere har etableret en tættere dialog med tutorer om opgaven. Helt konkret er der blevet afholdt møder med tutorer inden introforløbet, hvor de har fået fremlagt klare retningslinjer. 2.1.8 Klasserumskultur: Mål: -­‐

Bedre klasserumskultur, herunder bedre arbejdsvaner blandt eleverne.

Initiativer: -­‐

I efteråret 2009 blev nedsat en arbejdsgruppe, der fik til opdrag at undersøge klasserumskulturen bredt set

Evaluering: -­‐

Arbejdsgruppen udarbejdede et spørgeskema, der kom ud til alle elever. Se spørgeskemaet her.

-­‐

Efterfølgende foretog gruppen en række fokusgruppeinterviews med eleverne og resultaterne.

-­‐

I februar 2010 blev resultaterne fremlagt og diskuteret på en pædagogisk dag for alle lærere, der kom med input.

Opfølgning, justering og effekt: -­‐ Arbejdsgruppen udarbejdede i efteråret 2010 en rapport med en række anbefalinger -­‐ Af konkrete justeringer på den baggrund kan nævnes: klassens time for også 2.g og 3.g-klasser, nedsættelse af projektklasse, der arbejder med bl.a. studiegrupper og fokus på klasserumskultur, effektivisering af de mange samtaler – dvs. større koordinering af elevsamtaler mellem studievejledere og team (ledelsen kommer med udspil i foråret 2011) samt liste over regler for god klasserumskultur. I relation til elever, der rammes af stress, arbejder ledelse og team med en større koordinering af skriftlige opgaver, flere fælles opgaver, der betyder samlet færre opgaver. Se rapport om klasserumskultur 2.2 Andre pædagogiske indsatsområder i perioden 2005-2010: Ud over ovennævnte nøgleområder, der har været evalueret og fulgt grundigt op, har der været en række udviklingsinitiativer, der i større eller mindre grad har været evalueret, men som ikke har været udvalgt til selvstændige nøgleområder. Alligevel har de betydet en del for skolens faglige og pædagogiske udvikling i de senere år. 2.2.1 AT- og AP-forelæsninger Formålet med at omlægge den almindelige klasseundervisning i AT til en forelæsningsrække er dels at formen i sig selv kan virke studieforberedende. Læringsformen er intensiv lytning og eleverne skal lære at kapere store mængder af stof. Dels er formålet en styrkelse af dybden i det faglige arbejde med teori og metode i alle tre fakulteter. En mindre gruppe af lærere har fordybet sig i området og har langsomt udviklet

12


konceptet for forelæsningerne, så det er blevet tilpasset de mange justeringer, AT i særdeleshed har været udsat for fra ministeriel side. Forelæsningerne er blevet mødt med stor tilfredshed blandt elever og har desuden haft den effekt, at forelæserne også fungerer som ressourcepersoner for resten af lærerkollegiet i forbindelse med intern efteruddannelse på fx pædagogiske dage. Vores elever har vist sig at klare eksamen i AT særdeles godt, hvilket også til dels kan være et resultat af den store indsats med højnelse af det faglige niveau. 2.2.2 Talentudvikling SAG er på mange måder grundlagt på arbejdet med talentudvikling inden for musikken. Det gælder både rekrutteringen af talenter og udviklingen af dem. Musikalsk Grundkursus (MGK) er tydeligste eksempel på en sådan form for talentudvælgelse og –udvikling. Se mere herom her. Netop p.g.a. denne profil og dette arbejde med talentudvikling inden for musikken er Sag kommet med i et større talentnetværk: Talent.dk, hvor der udveksles erfaringer og gives inspiration til talentudvikling generelt. Se mere på www.talent.dk. Ved siden af hele dette dominerende fokus har SAG også en lang række andre talentudviklingstiltag, hvor elever med særlige talenter får mulighed for at: 1) Søge nye færdigheder, 2) Blive yderligere motiveret, 3) Møde rollemodeller, 4) Etablere netværker. Det gælder talentudviklingsprogrammer som: 1. Georg Mohr – en matematikkonkurrence. 2. Fysikolympiaden. 3. Geografiolympiaden. 4. Kemiolympiade 5. International masterclass in Particle Physics 6. European Union Science Olympiad 7. Forskerspirer 8. Engelsk talekonkurrence 9. ATU: Akademiet for talentfulde unge 10. Sciencetalenter, tilknyttet Sorø Science Center – 5 elever i fysik 2.2.3 Studiekredse Fra 2009 har SAG tilbudt et antal studiekredse uden for skoletid for elever, der har haft lyst til at ”nørde” med særlige områder i forlængelse af undervisningen. Det er et frivilligt tilbud og en enkelt studiekreds forløber normalt over 5 uger. Emnerne har været forskelligartede og spænder fra Nanoteknologi, over genteknolgi, verdenslitteratur, til avantarde kunst og teori og metode i fagene. Studiekredsene er blevet evalueret ovenud positivt af både lærere og elever og har haft stor tilslutning med ca. 100 tilmeldte elever pr. år i alt. De varetages af lærere fra SAG, der har specialiseret sig inden for de forskellige områder, og flere har budt på ud-af-huset-aktiviteter samt møder med forskere, kunstnere og forfattere. Se mere om indholdet af de enkelte studiekredse her

13


2.2.4 Studievejledning og studieudviklingssamtaler Studievejledningen har siden reformen 2005 været under stærk forandring. Den nye reform har dels stillet krav til en langt stærkere koordinering af indsatsen for især elever med særlige problemer, men har også betydet, at indsatser som peger i retning af studievaner (strukturering af hverdagen, lektielæsning, evt. Studiegrupper m.m.) er blevet væsentligere. Der er således sket en omorganisering af noget af studievejledernes arbejde, en større grad af koordinering med teamkoordinatorer samt et fokus på udvikling af de mange samtaler, som både studievejledere og teamkoordinatorer skal varetage. Arbejdet med fordelingen og indholdet af disse elevsamtaler er stadig i gang, idet der til stadighed er brug for justeringer. 2.2.5 Ressourceregnskab Ressourceregnskabet er en ny måde, hvorpå uddannelsesinstitutionerne på Undervisningsministeriets regulerede område (dvs. erhvervsskoler, almene gymnasier, VUC’er, erhvervsakademier og professionshøjskoler) hvert år skal opgøre og præsentere deres resultater inden for de fire væsentligste uddannelsespolitiske målsætninger: • Høj faglig kvalitet i uddannelserne • Uddannelse til flere • Udviklingsorienterede institutioner • Effektiv institutionsdrift. Ressourceregnskabet har til formål at belyse uddannelsesinstitutionernes prioriteringer, kvalitet og resultater gennem en række indikatorer. Samtidig kan indikatorerne tjene til at forenkle det samlede informationsgrundlag i styringssystemet. Ressourceregnskabsmodellen indeholder 20 indikatorer, der tilsammen belyser uddannelsesinstitutionens resultater i forhold til overordnede uddannelsespolitiske mål. Det kan tilføjes, at vi har udarbejdet ressourceregnskabet i både 2008 og 2009, og at det er forelagt bestyrelse og daglig ledelse. De kan anvende det som et strategisk udviklingsværktøj, bl.a. i forbindelse med bench-marking overfor konkurrerende institutioner. Se SAGs seneste ressourceregnskab for 2009. 2.2.6 Studie- og ordensregler I perioden 2009-2010 har studievejledere og pædagogisk leder gennemgået studieordensreglerne i samarbejde med elevrådet. I foråret 2010 blev studie- ordensreglerne justeret efter møde mellem ledelse og elevråd. Følgende områder er blevet specificeret efter denne proces: Snyd med opgaver, brug af IT og fravær. Se desuden skolens Studie- og ordensregler. 2.2.7 Lektiecafe og udbygning af målrettede forløb for grupper af elever Målet med en styrket indsats på området har været at få motiveret elever med særlige faglige problemer, til at deltage i lektiecafe. Det er typisk vanskeligt, men med placering af lektiecafeer inden for skoledagens timeramme, et forsøg på at skabe hyggelig stemning med lidt servering af kaffe og kage samt med øget lærerstøtte, har vi fået fat i en lidt bredere gruppe elever. Yderligere har vi tilbudt målrettede undervisningsforløb for elever med faglige problemer, idet deres egen lærer i faget har målrettet en 5-10 timers

14


undervisning til en mindre gruppe elever efter skoletid. Tilbagemeldinger fra denne ordning har været yderst positive og effekten på det faglige niveau ser ud til at være til stede. I foråret 2010 havde vi en gruppe elever til at deltage i lørdagsundervisning i matematik på ungdomsskolens lørdagstilbud. Deres matematiklærere oplevede stor effekt af dette ekstra undervisningstilbud. 2.2.8 Internationalt arbejde Siden reformen 2005 har SAG haft en særlig international studieretning med Engelsk A, Samfundsfag A og Matematik B. Klassen har ud over at blive præsenteret for et stærkt internationalt fokus i de forskellige fag også deltaget i en række internationale begivenheder, dels som hel klasse, dels som enkeltelever. Som helklasseprojekt kan nævnes et studieophold i Indien. Af individuelle studieophold kan nævnes MEP (Model European Parliament), der er en international ungdomskonference for gymnasieelever fra de 27 EU lande + observatører fra naboregionerne, eksempelvis Tyrkiet. Den finder sted 2 gange om året i forskellige europæiske byer. Konferencerne har en fast opbygning med officiel åbning, komitéarbejde om europæiske ”hot topics”, kulturel aften og parlamentet, hvor der stemmes om resolutioner – resultatet af komitéarbejdet. SAG er den danske pilotskole, som sammen med Metropolitanskolen udvælger deltagerne. SAG sender ca. 5 elever hver gang, der er MEP. Herudover er der andre individuelle udvekslingsrejser. I forbindelse med et gymnasieforløb på SAG tilbydes elever et 14 dages ophold på en af vores partnerskoler i udlandet. Eleven rejser således alene uden ledsagende lærer. Studieopholdet er en del af en række internationale aktiviteter, som vi arbejder med på SAG. Formålet er - gennem skoleophold og indkvartering hos en familie, som har børn på skolen - at få større indblik i et andet lands sprog og kultur. Vi er ydermere i gang med at opbygge et internationalt netværk af samarbejdende uddannelsesinstitutioner. Det sker dels i form at skoler med samme profil som SAG, dels med skoler, der har en anden, men interessant profil. Senest er etableret samarbejde med en skole i Singapore og der er kontakter undervejs til både Indien og Kina. Se mere om det internationale arbejde her 2.2.9 Udvikling af IT Siden 2009 har SAG haft en særlig satsning på at udvikle projekter på Mac-computere, der i særdeleshed i forbindelse med musikundervisningen har mange muligheder. En gruppe på 15 lærere har i skoleåret 2009-2010 fungeret som frontløbere i et sådant projekt, hvor der blev udviklet en række undervisningsforløb med brug af Mac. Projektet fungerer samtidig med en større satsning, hvor det er planen at alle lærere og alle elever i løbet af en kortere årrække skal have deres egen computer. Lærerne er fra skoleåret 2010 blevet tilbudt en Mac eller en anden PC og eleverne er blevet tilbudt en indkøbsordning, hvor de også kan vælge mellem disse. Alle elever, der har benyttet sig af tilbuddet, har valgt en Mac. Der er desuden nedsat et udvalg på 3 lærere og en leder, der skal arbejde med en strategi for pædagogisk IT og efteruddannelse. Desuden er der pr. 1.8.2010 blevet ansat en teknisk medarbejder til alene at løse løbende IT-problemer i hverdagen. LINK til kommissorium for Mac-projektet m.m.

15


2.2.10 Udvikling af elevernes eget blad: Fuldt Pensum Efter en spæd start og med initiativ fra særlig engageret elev i 2008, har SAG støttet udviklingen af et særligt elevblad, der har egen redaktion. Bladet er gratis for eleverne, og er et led i skolens stadige arbejde med udviklingen af elevdemokratiet på SAG. 3. Store indsatsområder 2005  : I de senere år har der været en række store indsatser, der dels har krævet ekstra ressourcer, og er delvist eksternt finansieret, dels er det projekter, der omfatter meget store dele af skolen eller har stor betydning for skolens fremtid. 3.1 Vision for SAG 2015 – herunder muligheden for at flytte til Carlsberggrunden 1. Vision Sankt Annæ Gymnasium 2015: SAG tilbyder et unikt musikalsk miljø og en faglig-pædagogisk førerposition, i moderne, fleksible fysiske rammer. SAG er den væsentligste danske børne- og ungdomsuddannelse til sikring af musikkens fødekæde. Vi har landets mest eftertragtede overbygningsuddannelse på musikskoleundervisningen og er landets førende folkeskole for elever med sangtalent. Vi har en selvstændig international skole i tæt samarbejde med de andre afdelinger SAG understøtter elevernes læring, giver den enkelte kvalifikationer til at deltage i en globaliseret verden og kompetence til at handle. 2. Værdier: SAG giver rum til koblingen mellem det musiske og det kognitive, det intellektuelle SAG tilbyder et samspil mellem korarbejde på internationalt niveau og højt kvalificeret undervisning i folkeskole og gymnasium SAG skaber udbyggede netværker lokalt og internationalt så den enkelte elev bliver rustet til at begå sig i en globaliseret verden 3.. Mål 2015: Etablering af indskoling fra 0.-2. klasse Etablering af et egentligt videncenter for sang og musik og (kun i gymnasiet) de kreative fag Etablering af internationalt spor i grundskolen og i gymnasiet Afklaring af finansiering af hele visionen om at fastholde og udvikle positionen som højt profileret flagskib i Københavns Kommune 4. Projektmål: Projektmålene er en strategiplan, herunder en gennemførelse af visionen. Arbejdet med planen har allerede ført til oprettelse af forskellige eksterne arbejdsgrupper. Nu skal der mere fokus på de interne. Finansieringsarbejdet og den efterfølgende flytning forventes at blive langsigtet og kompliceret. Strategiplanen skal: Belyse mulighederne for salg/anden anvendelse af Sjælør Boulevard grunden og få mandat til at handle, herunder:

16


Kortlægge hvilke gevinster lokalområdets beboere kan se tilført, ved overdragelse af SAG’s nuværende bygningsmassen og grund til ejere, der i modsætning til SAG, naturligt vil kunne indgå i et dynamisk fællesskab med naboerne Tegne perspektiverne for SAG’s fremtidige placering og størrelse, herunder muligheder for at indgå bindende aftaler om udflytning af SAG til Carlsberggrunden Konkretisere udfordringerne i forhold til finansiering af udflytning og ny grund, herunder inddragelse af andre forvaltninger end BUF Undersøge muligheder og evt. igangsætte en mere fleksibel ejerkonstruktion for det nye SAG, anno 2015 Konkretisere strategien for Sankt Annæ anno 2015 Identificere særlige udfordringer, barrierer og løsninger på de enkelte områder, og handle derefter 5. Væsentlige parametre for arbejdet i projektorganisationen: Udflytningens betydning for SAG som kulturdynamo for den nye bydel i kraft af gymnasiets børn og unges særlige kompetencer. Større åbenhed overfor lokalsamfundet i kraft af på forhånd indarbejdede bygningsmæssige forudsætninger Udflytningens betydning for en fastholdelse og konsolidering af netop denne særlige profil, med mulighed for hyppige "åbent værksted" i specielt de musisk - kreative forløb. 0 - 9. klasse i stedet for som nu 3. - 9. klasse, plads til den særlige MGKkorklasse som et 7. spor i gymnasiet, udbygning af Regional Training Center for Mac og de kreative fag i samarbejde med Apple, udbygning af naturvidenskabelig profil i samarbejde med Carlsberg Betydningen af et internationalt spor fra 0.- 9. klasse og evt. et gymnasiespor. Hvordan kan en sådan konstruktion etableres? En vurdering af, hvorvidt og på hvilken måde et internationalt spor vil kunne være med til at rekruttere en større andel af tosprogede elever til SAG? En arkitektonisk revurdering af det oprindelige prospekt m.h.t. bygningsopdelinger, der er funktionelle for skolens enkelte afdelinger og for helheden, og som samtidig er hensigtsmæssige for en blandet finansieringsform En analyse af, hvorvidt SAG ved at være bydækkende folkeskole fra 0. – 9. klasse løser et kapacitetsproblem i BUF En analyse og vurdering af, hvorvidt SAG løfter et problem for KK som "privatskole magnet"? 3.2 KULT – samarbejde om kunst og kultur KULT er et samarbejde mellem fire københavnske gymnasier, som hver for sig har en stærk profil på det kunstneriske og kulturelle område. KULTs mål er at styrke og udvikle de kreative og kunstneriske fag i gymnasiet. Vi skaber et tæt samarbejde mellem kulturinstitutioner, kunstnere og skoler, så undervisningen løfter sig og bliver en interaktion med den kulturverden, der faktisk præger elevernes hverdag. Vores indsats har ikke kun været arbejdet med undervisningen, men også fremadrettet forskning, efteruddannelse af lærerne og især netværk og kontakt mellem parterne.

17


KULT har i de forløbne 4 år opbygget et omfattende arbejde indenfor følgende områder: • eksperimenterende undervisning • ny efteruddannelse • samarbejde på tværs af skoler • samarbejde med kultur-institutioner, universiteter og kunstnere • konferencer og netværk for lærerne med faglige og didaktisk udvikling • forskning Vores erfaring med den eksperimenterende undervisning har været at: 1. kunstnere/kulturinstitutioner og lærere skal planlægge forløbet sammen 2.forløbet skal have direkte relevans for lærerplanerne 3.der skal indgå kreative øvelser, hvor eleverne selv afprøver værkernes rammer 4.eleverne skal have mulighed for at publicere eller fremføre deres arbejde i et større forum 5. feedback fra alle parter (lærer og kunstner) er optimalt I et videre arbejde med KULT på flere og flere gymnasier skal de erfaringer fastholdes og udbygges. Især elevdeltagelsen og den reelle interaktion med professionelle kunstnere og kulturbranchens medarbejdere har vist sig vigtig for vores mål. Netværk og samarbejde udadtil som basis for udvikling af undervisningen er ikke en del af den klassiske gymnasiekultur. Det har i KULT vist sig, at det netop har skabt nye muligheder og projekter. Vi har erfaret at: • gymnasiets kreative fag har et stort potentiale for samarbejde med partnere udefra • det gode kunstværk som centrum for samarbejdet (kvalitet og autencitet) • samarbejde på tværs af skolerne løfter de små fag og skaber ressourcer til projekter og udvikling • lærerrollen udfordres af samarbejdet, det giver både frustration og glæde • der er behov for et bindeled mellem kulturinstitutioner og gymnasieverdenen. vi skal møde hinanden! Efteruddannelse af lærerne er selvfølgelig et felt, hvor der er mange tilbud og udbydere i dag. I KULT har vi forsøgt at tænke efteruddannelse på en anden måde: • samarbejde og udvikling af nye koncepter med kulturinstitutionerne er også efteruddannelse. Mødet med en anden tilgang til det samme objekt (kunsten) har været mere givende og udviklende end mange dage på kursusbænken foran power pointen. • faggrupperne på de enkelte skoler har selv budt ind med aktuelle, faglige problemstillinger, de gerne ville uddybe og diskutere. lærerne har været med til at udvikle undervisningsmaterialer og portaler for kulturinstitutionerne – der har selvsamme lærere og elever som målgruppe (se: www.verdensmusikbranchen.dk, http://www.tilbygningen.dk/vaerkstedet/skulpturstudier og det kommende sangskriver-site på Danmarks radios hjemmeside, der åbnes januar 2011) Se mere på www.KULT.dk

18


3.3 Nat. Sats SAGs profil som gymnasium er musik. Men vi vil bevare diversiteten i gymnasiets samlede udbud. Derfor har vi satset meget på at få renoveret skolens naturvidenskabelige afdeling. Med en bevilling fra UVM på sammenlagt 7 mio. kr. over to år (bygningstaxameter, 2008 og 2009), og med store tilføjelser af skolens egne opsparede midler er det lykkedes at få totalrenoveret naturvidenskabsafdelingen i både gymnasium og folkeskole. Det har sat skub under samarbejdet mellem de to afdelinger i NatSats udviklingsprojektet. NatSats er et udviklingsprojekt, hvor naturfagslærere i samarbejde på tværs af gymnasieog folkeskoleafdeling ønsker at fastholde og videreudvikle naturfagsundervisningen som et profilområde for skolen. Projektet begyndte i 2007 som et tiltag, hvor lærere i hhv folkeskole- og gymnasieafdelingen ønskede at udnytte de kompetencer, som allerede var til stede på skolen, i en faglig opkvalificering. Dette bevirkede, at lærerne gensidigt fik et særligt fokus på overgangsproblematikker i forholdet folkeskolen/ungdomsuddannelserne. Resultatet har været en kvalificering af tanker og idéer bag ombygningen af naturfagsområdet i skoleåret 2009-10. Ombygningen har betydet, at alle skolens naturfagslokaler nu er langt mere fleksibelt indrettet end tidligere, idet samtlige lokaler er udstyret med laboratoriefaciliteter. Endvidere er der blevet opført et nyt væksthus i udeområdet foran biologilokalerne samt etableret et fælles arbejdsrum for naturfagslærerne i de to afdelinger. Ønsket om at skabe rammer for udvikling i den lokale naturfaglige kultur har været centralt i tankerne bag ombygningen. Målet er udvikling mod et kollaborativt lærersamarbejde, hvor lærere på tværs af afdelinger, fag og klasser løbende udvikler praksis i fællesskab. Læs mere om projektet her

4. Nye indsatsområder 2010-2011 4.1 Udvikling af lærerrollen i netværker – innovation og motivation Baggrund: Projektet er et netværksprojekt mellem Sankt Annæ Gymnasium, Slagelse Gymnasium og Århus Statsgymnasium, hvori vi i fællesskab vil udvikle og afsøge en række af de nye undervisningsformer og –pædagogikker samt et tættere arbejde med klasserumskultur, herunder elevernes arbejdskultur. Vi har på hver skole udvalgt en klasse, der fungerer som projektklasse og de fleste af klassens lærere er tilknyttet projektet. Vi sætter fokus på vores skolers kerneydelse; undervisning og læring og kvaliteten i denne. Mål: -­‐ Udvikling af en alsidig lærerrolle, der kan jonglere mellem innovative arbejdsundervisningsformer og alm. Lærerstyret undervisning og samtidig have overblik over klasserumskultur (trivsel og arbejdskultur), ligesom læreren formår at indgå i flere team bl.a. med studieplanen som base for videndeling. -­‐ Høj motivation og stor tilstedeværelse blandt eleverne, afstedkommet af spændende undervisning, god klasserumskultur og skriftlige opgaver, der opleves meningsfulde og som eleven magter at gå til.

19


Projektbeskrivelse: Rammen om projektet er netværket, idet videndeling, ideudvikling og ekstern inspiration er i fokus de 3-4 gange om året, hvor hele netværket mødes. Projektet har 4 indsatsområder: Klasserumskultur: Hvordan kan man skabe en klasserumskultur, der imødekommer elevernes ønsker om fx tryghed og relevans? - Skriftlighed: Hvordan kan man skabe en bedre tilrettelæggelse af elevernes skriftlige arbejde fx gennem flere tværfaglige produkter, nye former for skriftlighed, klarere anvisninger og feedback samt progression? - Undervisningsformer: Hvordan udvikler vi undervisningsformer, der virker i relation til forskellige elevgrupper? Her med fokus på innovation. - Studieplanen: Hvordan kan arbejdet med studieplanen udvikles i retning af at studieplanen bruges i en reel videndelingskontekst m.m.? Evaluering: Projektet evalueres tæt, således at der er en bred evaluering af klassen hver 3. Måned ang. Alle indsatsområderne, ligesom hvert forløb i projektet afsluttes med en evaluering. Disse sammenlignes med en anden klasse på skolen og anvendes til benchmarking i de tre skolers netværk. Evalueringerne skal danne baggrund for justeringer og desuden udbredelse til resten af skolen. -

Læs mere om projektet her 4.2 Ny skriftlighed Baggrund: Undervisningsministeriet er fremkommet med et krav om, at ny skriftlighed skal være et fokus på gymnasierne. Ny skriftlighed indebærer et bredere syn på skriftlige produkter, at skriftlighed også indgår som en del af den ellers mundtlige undervisning – og vi vil tilføje det som mange rapporter på området beskæftiger sig med – et systematisk arbejde med anvisninger og tilbagemeldinger, som alle elever kan forstå samt en samlet progression for det skriftlige arbejde i alle fag. Projekt: - Nedsættelse af arbejdsgruppe med kommissorium - Indsamling af viden og erfaring om genrer og opgavetyper i de skriftlige fag - Udarbejdelse af progressionsplan for arbejdet med skriftlighed - Ekstern og intern efteruddannelse inden for området - Inddragelse af ny skriftlighed, dvs. en mere innovativ tænkning om skriftlighedsbegrebet – herunder udarbejdelse af undervisningsmateriale til forskellige fag. Evaluering: - Elevevaluering/fokusgruppeinterviews, hvor elever spørges om deres forventninger til det skriftlige arbejde, deres motivation for at aflevere/ikke aflevere, forståelsen af anvisninger og tilbagemeldinger, oplevelsen af anvendeligheden m.m.. Læs mere her

20


4.3 Trivselsundersøgelse og fokusgruppeinterviews Baggrund: En gang om året skal alle gymnasier gennemføre ”Elevtrivselsundersøgelse” til ressourceregnskab. Undersøgelsen sætter fokus på elevernes trivsel, deres oplevelse af skolens sociale og faglige liv på en lang række felter. Læs mere her (LINK) Evaluering: Den store anonyme skriftlige evaluering bliver i foråret 2010 fulgt op af en række fokusgruppeinterviews med eleverne, dels om undersøgelsens resultater, dels om de væsentlige områder, som undersøgelsen ikke indeholder. Der bliver valgt 2 elever fra hver klasse, som skal repræsentere klassen. De vil få et brev, hvori der står en række områder, de skal drøfte med deres klasse inden selve fokusgruppeinterviewet. Interviewet vil foregå således, at de to repræsentanter fra alle 1.gere samles og interviewes af 2 ledere, ligeledes med 2.g og 3.g. Indhold: Emnerne for de tre store interviews vil være lidt forskellige for de tre årgange og vil ud over resultater fra trivselsundersøgelsen indeholde følgende: 1.g: Introforløb/introtur, AP, NV, studieretningsdage, studiekredse 2.g: AT-forløb generelt, dansk-historieopgave, herunder skriftlig progression 3.g: Forelæsninger i AT, AT-forløb generelt, studieturen i 2.g, SRO og progressionen til SRP samt SRP- og evt. AT-vejledning

21

Kvalitetssystem 2011  

SAG kvalitetetssystem.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you