Smagsprøve på Sangglad – Leg med sang i dagtilbud

SANGGLAD

Leg med sang i dagtilbud

Ulla Christensen og Laura Flensted-Jensen (red.)

Sangens Hus

SANGGLAD

Leg med sang i dagtilbud

Ulla Christensen og Laura Flensted-Jensen (red.)

Sangglad

Leg med sang i dagtilbud

1. udgave, 1. oplag, 2023

© Sangens Hus og forfatterne

Skribenter og faglige bidragydere:

Merete Abrahamsen, Henrik Budde, Ulla Christensen, Laura Flensted-Jensen, Ida Björg Leisin, Siri Myggen, Astrid Steen Noringriis, Stine Bundoline Dam Pedersen og Heidi Kudahl Sørensen

Fagredaktører:

Ulla Christensen og Laura Flensted-Jensen

Manuskriptredaktør:

Mette Johnsen Elbeck

Omslag og illustrationer:

Zarah Juul

Illustrationer side 44:

Anne Märcher

Grafisk tilrettelæggelse:

Janus Engelbrecht, Sangens Hus

Tryk: JYPA

Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog kan kun findes sted på de institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Tak til Nordea-fonden for økonomisk støtte til Sangglad-projektet og herunder også denne udgivelse.

ISBN 978-87-973408-1-3

Udgiver:

Sangens Hus

Nørregade 7D

7400 Herning

www.sangenshus.dk

www.sangglad.dk

KAPITEL 4: SANG I DEN STYRKEDE

INDLEDNING

Leg med sang og bevægelse har historisk set fyldt meget i danske dagtilbud og med god grund. Der findes stor viden om de gavnlige effekter, som børn, der synger jævnligt, oplever. De lærer at indgå i en konkret sammenhæng med andre børn, oplever at være en del af et fællesskab, lærer ord og melodier, får styrket koordinationsevnen, får plantet gode frø til sprogudvikling, lærer om de emner, som teksterne omhandler, og sidst, men bestemt ikke mindst, så ved vi, at det fremmer følelsen af glæde at synge (se blandt andre Keeler m.fl., 2015, og læs mere på videncenterforsang.dk).

Bogen Sangglad – leg med sang i dagtilbud er skrevet til dig, som gerne vil skabe mere og bedre sang i børns liv og leg i dagtilbuddet. Den præsenterer en række metoder, redskaber og lege, som er udviklet og tilpasset børn i alderen 2-6 år. De kan med få pædagogiske overvejelser også fint bruges sammen med både yngre og ældre børn.

Med bogen i hånden får du hjælp til at planlægge en lang række legende og kreative aktiviteter med sang som omdrejningspunkt. I kan fx holde daglige sangsamlinger, hvor børn og voksne mødes i deres gruppe til en hyggelig og nærværende stund med sang og leg, som samtidig har fokus på børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Udover de mange metoder giver bogen også konkrete anvisninger på, hvordan sangen kan få en mere central plads i dagtilbuddets hverdag. Det gælder både i arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan og i alle hverdagens strukturer og gøremål.

I et dagtilbud, hvor sangen anvendes som en væsentlig del af det pædagogiske arbejde, er den også en naturlig del af dagens rutiner. Børn og voksne kan fx synge, når de vasker hænder, når de er i garderoben, når de venter på mad, går i skoven eller leger på legepladsen. Sangen kan hjælpe børnene til at genkende dagens forløb og gøre overgangene i løbet af dagen lettere.

Når sangen tænkes ind i dagtilbuddets strukturer, bliver den fx en del af årshjulet, hvor man kan inddrage faste sange til alle traditioner, eller hvor personalet i fællesskab beslutter en række årstidssange, der går igen i hele huset og derved bliver en del af dagtilbuddets fælles fundament.

Alt dette giver bogen en række eksempler på og redskaber til.

Kort om projektet »Sangglad«

Bogen her udspringer af projektet »Sangglad«, som Sangens Hus iværksatte i 2015 med en bevilling fra Nordea-fonden.

Gennem projektet er mere end 100 dagtilbud med 3-6-årige børn landet over blevet certificeret som sangprofil-dagtilbud. Det vil sige, at de henover en periode på tre år har gennemgået et udviklingsforløb med temaaftner og besøg af en sangkonsulent ude i egen praksis. Det pædagogiske personale er herigennem blevet klædt på til at placere sangen centralt i det daglige pædagogiske arbejde, både i sangsamlinger og i hverdagens struktur og rutiner.

Dagtilbuddene i Sangglad-projektet arbejder for glade og kreative børneliv gennem sang. Her forstås »glade« i den videst mulige forstand. Glade børn er børn, der trives, udvikler sig og lærer. Det er børn, som kender sig selv og har plads i fællesskabet, og det er børn, som gennem sangen får mestringserfaringer. Forståelsen af »kreative« lægger sig op ad disse mestringserfaringer.

Kreativitet forstås i projektet som børnenes eksperimenter med at sætte kendte dele sammen på nye måder og skabe meningsfulde helheder. Det kan være en improviseret tekst til en kendt melodi, det kan være, at hundelegen bliver omformet til musical, eller det kan være børn, som finder ro ved at synge om dagens oplevelser.

Sangglad er den hidtil største systematiske indsats for sang i børns dagligdag, og projektet har fokus på at videreudvikle og tilpasse den professionelle musikpædagogik til børn og dagtilbud og undersøge, hvordan vi varigt kan løfte arbejdet med sang i de dagtilbud, som er med i projektet.

Vejene til dette løft er mange, men helt centralt står engagementet hos det pædagogiske personale og lederne. Gennem sidemandsoplæring, nye vaner og strukturer samt et meget bevidst koblingsarbejde til den daglige praksis, læreplanen, årshjul og eksterne samarbejder har de gjort sangen til en fælles pædagogisk overligger, og de har skabt positive forandringer for både børn og voksne.

De gode erfaringer

Sangglad-projektet er blevet evalueret løbende i perioden, og i midtvejsevalueringen fra 2018 (find den på videncenterforsang.dk) blev det blandt andet konkluderet, at det har skabt mere sang i børnenes hverdag, og det har positiv betydning for børnenes fællesskab og det pædagogiske arbejde, også med den styrkede pædagogiske læreplan.

»Vi har i vores børnehus brugt projekt Sangglad til at skabe et fælles fundament i det pædagogiske arbejde i hele institutionen. Vi bruger det blandt andet til at skabe den daglige struktur og rutiner, og det er fællesnævneren gennem hele vores pædagogiske læreplan. Vi kan mærke, det styrker barnets sproglige udvikling, det udvikler de sociale kompetencer, og det styrker i særdeleshed fællesskabet. Børnene møder hinanden i nye fællesskaber, når de spontant synger i de ikke voksenstyrede aktiviteter. Vi oplever, at børnene udvikler et andet sprog end talesproget gennem fagter og grimasser, som de lært gennem sangene.«

Mange af de fagpersoner, som deltog i evalueringen, fremhæver, at Sangglad har hjulpet dem med at sætte de sanglige aktiviteter mere i system, og at der er kommet mere sang i huset generelt.

»Alle er i gang med at synge, og der er sang i løbet af hele dagen. Det er i den strukturerede tid, men jeg hører simpelthen sang – jeg hører både børn og voksne, der synger, jeg hører voksne, der ikke bliver bremset af, at man fx går igennem. Før kunne man blive lidt genert over sin egen stemme og det der med, at andre voksne hørte, at vi sang. Den synes jeg ikke er der mere. Folk er fordybet af det her og synger med det, de nu synger med.«

Deltagelsen i projektet har også sat positive aftryk på børnene, og både pædagoger og ledere oplever, at sangen er værdifuld for børnene, det giver glæde og fællesskab, og en oplever sågar, at sang reducerer det generelle konfliktniveau i institutionen. Flere peger på, at sang bidrager med sproglig stimulation, og at sang hjælper børnene til bedre at kunne udtrykke og forstå følelser. En peger på,

LEDER I ET SANGGLAD BØRNEHUS

PÆDAGOG I ET SANGGLAD BØRNEHUS

at sang har dannelsespotentiale, og at de bruger sangene til at skabe relationer mellem børnene.

Læs meget mere om Sangglad-projektet på sangglad.dk, og find mere om evalueringen af projektet på videncenterforsang.dk/evaluering-af-sangglad/.

Læsevejledning

Bogen er skrevet til alle, der er interesserede i at arbejde pædagogisk og fagligt med sang. Du behøver ikke have særlige musikalske forudsætninger for at gå i gang. Blot en nysgerrighed og lyst til at lære nyt og kaste dig ud i det.

Bogens kapitler bevæger sig fra det nærmeste, din egen stemme, til den brede kontekst, nemlig sangen i dagtilbuddets pædagogiske hverdag og strukturer.

Kapitel 1 indeholder en gennemgang af stemmen som instrument og idéer til, hvordan du kan styrke både dit eget og børnenes forhold til stemmen. Du lærer om grundstenene i sund stemmebrug og får nogle enkle øvelser og lege til at lave stemmegymnastik med børn.

Kapitel 2 præsenterer alle de sangglade metoder til arbejdet med sang med børn. Her er fokus på at lege med udtryk, have det sjovt med gentagelser og tilrettelægge aktiviteterne, så alle børn kan finde en plads i fællesskabet. Metoderne er inddelt i tre kategorier, så du kan begynde der, hvor det passer dig bedst.

Kapitel 3 viser, hvordan metoderne kan bruges på mange forskellige sange i en sangsamling med en børnegruppe, og der er redskaber, du kan bruge i din egen planlægning. Vi præsenterer også en række pædagogiske greb til at arbejde med flow, fokus og energien i samlingen.

Kapitel 4 inddrager den styrkede pædagogiske læreplan og præsenterer den grundlæggende kobling til det fælles pædagogiske grundlag og de seks læreplanstemaer. Ved hvert læreplanstema præsenteres relevante sange, temaer og metoder, som kan bruges i det pædagogiske arbejde.

Kapitel 5 runder bogen af og præsenterer et årshjul, som kan bruges til at koble det sangfaglige arbejde til dagtilbuddets overordnede temaer, højtider og fokusområder.

Igennem hele bogen henvises der til sange, metodevideoer og andet inspirationsmateriale, som alt sammen kan findes til fri afbenyttelse på sangglad.dk/bog.

Bogen kan læses fra ende til anden og på den måde klæde jer godt på til arbejdet med sang i dagtilbuddets forskellige kontekster. Den kan også bruges som en håndbog i det daglige planlægnings- og udviklingsarbejde, hvor I kan slå op i de afsnit, der har særlig relevans.

Uanset hvilken tilgang du vælger, skal du vide, at forandring og nye handlinger kræver øvelse. Det er sandsynligt, at det ikke går helt, som du kunne ønske dig, i første forsøg. Sandsynligheden for, at det går bedre i næste omgang, er til gengæld stor.

Alle har en stemme, og for mange er sang umiddelbart meningsfuldt.

Bliv et Sangglad dagtilbud

Vi i Sangens Hus altid gerne hjælpe dig og dit dagtilbud, hvis I vil gøre sang til en væsentlig del af dagligdagen. På baggrund af Sangglad-projektet har vi udviklet kurser og forløb til pædagogisk personale, der ønsker at blive et Sangglad dagtilbud.

I er altid velkommen til at kontakte Sangens Hus, hvis I vil høre mere om mulighederne for netop jeres dagtilbud.

Find det hele på sangglad.dk.

Tak

De faglige metoder, der danner grundlag for bogens indhold er dybt forankret i den musikpædagogik, som udgår fra korskoler og musikfaglige uddannelser. Vi står på skuldrene af denne pædagogik og de faglige spydspidser, som har båret den frem i Danmark. Tak for inspirationen!

Stor tak til alle samarbejdspartnere i projektet Sangglad for et godt og konstruktivt samarbejde. Tak til Nordea-fonden for støtte og opbakning i alle projektets forskellige faser, og tak til alle de dagtilbud, som har været med undervejs, og som har bidraget til udviklingen af de erfaringer, som denne bog videreformidler.

En særlig tak til alle nuværende og tidligere medarbejdere og sangkonsulenter i Sangens Hus, som gennem årene har bidraget med viden, erfaring og perspektiver i udviklingen af Sangglad-projektet og ikke mindst nærværende bog.

KAPITEL 1 STEMMEN

Dette kapitel handler om vores stemme. Den viden, vi præsenterer om stemmen som instrument, er målrettet jer som voksne. De konkrete aktiviteter, der følger med, kan laves sammen med børnene. De har alle til formål at styrke, udvikle, udforske og blive tryg ved egen stemme, uanset om man er barn eller voksen.

Uanset om du synger en sang eller leger med stemmen, er udgangspunktet, at lyden bliver født af en idé, et billede, en følelse eller en stemning. Når vi fx siger »brrrr« og kører op ad bakken med den gule bil, er det et konkret billede, der giver os forestillingen, om hvad vi skal. Hjernen sender besked til kroppen – og vi er i gang.

Det er netop det billedskabende, som vi om lidt kalder for »tanke«, der er vores motor i sang. For børnene er det en stor motivation at arbejde ud fra historierne, fantasien og forestillingsevnen, gerne ved at bruge kroppen undervejs og ved at lege med de svære ord. Børnene imiterer og spejler os voksne og det, vi gør – både med kroppen og med stemmen. Derfor er det en hjælp for børnene, når vi voksne engagerer os i historierne, bruger vores krop og vores stemme på en måde, som børnene kan spejle sig i.

Samtidig kan det høres, når børnene selv får lov til at forme deres udtryk og deres forstiling om, hvad sangen har på hjerte. Klangen får mange forskellige farver, fordi børnene alle bidrager med deres helt egen farve til billedet.

Vi arbejder her både med stemmen som et instrument, vi gerne vil lære at kende, og som et pædagogisk redskab. Vi arbejder ud fra disse grundlæggende tilgange til stemmen:

• Alle har en stemme.

• Alle kan lære at bruge stemmen til at synge med. Det er faktisk stort set det samme som at lære at gribe en bold.

• Stemmen er et personligt og unikt instrument. Det er derfor aldrig et mål at lyde som en anden.

• Stemmen forandrer sig med alderen. Børns stemmebånd er kortere end voksnes, og derfor kan de ikke synge lige så dybe toner, som voksne kan.

For at give en stemme udviklingsmuligheder har den, som resten af kroppen, brug for, at vi laver gymnastik med den, smidiggør den og gør den stærk. På den måde bliver det fx muligt at komme højere op og dybere ned, at den kan holde til at blive brugt uden at blive slidt, og at man kan ramme tonerne. Via stemmegymnastikken kommer vi også til at lære vores stemme bedre at kende og bliver trygge ved, at »sådan lyder jeg«.

Når vi skal lave gymnastik for stemmen, er der fire vigtige parametre at inddrage, for at vi kan vedligeholde og udvikle hele stemmen.

• Kroppen: Den gode holdning understøtter vejrtrækningen bedst muligt.

• Luften: Træk vejret, så du fx har luft til at synge hele linjen.

• Stemmen: Stemmelæberne, som sidder i struben, skal strækkes og smidiggøres.

• Tanken: Syng, hvad sangen har på hjerte, og med dit udtryk.

Kroppen

Vores krop og holdning er med til at forme stemmen som instrument. Særligt når vi synger, har holdningen stor betydning for stemmen. Det er afgørende at bruge kroppen, så den støtter sangen og hjælper til at udnytte stemmen bedst muligt. Et godt udgangspunkt for kroppen, når du synger, er stå godt på begge fødder på gulvet, fødderne placeres parallelt og med en skulders bredde imellem. Tjek gerne, at dine knæ ikke er overstrakte, men let fjedrende, og at din mave, ryg og nakke føles lange. Brystkassen skal være åben og løftet, og skuldrene afspændte. For dig som voksen kan dette være godt at vide og en hjælp til dit eget arbejde med kroppen, når du synger. Med aktiviteten her kan du lege med kropsbevidsthed sammen med børnene.

Stå i kreds eller gå i vrimmel og skift mellem at være:

• En fin dame – en meget træt dame.

• En soldat, der marcherer – en sæk kartofler.

• Tør spaghetti – kogt spaghetti.

• En målmand, der er klar til at fange bolden – en fodboldspiller, der er træt efter kampen.

Aktiviteten har til formål at lege med yderpunkterne af en god holdning og dermed stimulere børnenes bevidsthed om deres kropsholdning.

I de situationer, hvor vi sidder ned og synger, kan et enkelt billede som at huske at have en lang ryg, mave og nakke hjælpe til at bevare en holdning, der hjælper stemmen. På den måde bevarer du nemlig pladsen omkring mellemgulvet og ribbenene, så din støttemuskulatur kan arbejde frit og hjælpe stemmen bedst muligt.

Luft

Luften er afgørende for en velfungerende og sund stemme. Luften skal være tilpas. Både for meget luft og for lidt luft kan gøre stemmen træt og usmidig. Tilpas luft er der, hvor stemmen føles ubesværet, og hvor vi kan synge linjerne i sangen til ende.

For at få tilpas med luft bruger vi støtten. Støtten er betegnelsen for det arbejde, vores krop gør for at regulere luftmængden. Luftstrømmen reguleres først og

fremmest af mellemgulvet. Du kan mærke mellemgulvet lige under brystbenet. Prøv fx at rømme dig – så kan du mærke, mellemgulvet flytter sig. Når vi synger og trækker vejret ind, skal mellemgulvet aktiveres, og brystkassen udvides hele vejen rundt. Samtidig skubber det aktiverede mellemgulv til mavens indhold (tarmene), hvilket får maven til at bule ud. Når vi begynder at lave lyd, bruger vi bevægelsen »navlen-ind-mod-rygsøjlen« for at sikre, at luftmængden er tilpas.

Ligesom resten af kroppen er vores åndedræt påvirket af, om vi er vrede, kede af det, bange, glade, forelskede, spændte eller nervøse. Det kan også være påvirket af træthed, sygdom eller fx af pubertet eller overgangsalder. Det betyder ikke, at vi skal lade være med at synge, hvis vi fx er trætte eller i overgangsalder. Det betyder bare, at vi skal acceptere, at vores stemme kan lyde og kunne noget forskelligt fra dag til dag.

Sådan kan vi lege med luft sammen med børnene og samtidig lave styrketræning for de muskler, vi skal bruge, når vi synger:

• Tegn i fællesskab sangens linjer i luften med fingeren.

• Leg, at I er en sur dame, der tysser på børnene.

• Syng sangen, mens I forestiller jer, at I trækker i et tov (gå godt ned i knæ, og tag et træk per linje).

• Duft til en smuk velduftende blomst og ånd ud på et dejligt »aaahh«.

Stemmen

Vores stemmes lyd kommer fra to korte sener, som sidder i vores strube lige oven på luftrøret. Senerne er beklædt med slimhinde, ligesom den vi har i munden. Tilsammen kalder man senerne og slimhinden for stemmelæber. Stemmelæberne er spændt ud på et stativ af brusk, der kaldes strubehovedet. Hos nogle kan man se strubehovedet forrest på halsen. Så kalder vi det »adamsæblet«. Både piger og drenge, mænd og kvinder har et adamsæble, men mænds er størst og derfor af og til synligt.

Stemmelæberne hos spædbørn er 6-8 mm, men øges til mellem 12 og 15 mm hos en voksne kvinde, mens de hos voksne mænd øges til mellem 17 og 23 mm. Dimensionerne i strubens øvrige anatomi forøges tilsvarende (Rørbech, 2009).

Omkring strubehovedet sidder en masse små muskler. Hvis vi vil lave en lyd, vipper nogle af musklerne bruskene automatisk tilbage og spænder stemmelæberne ud lige som en streng. Når der strømmer luft fra lungerne hen over de spændte stemmelæber, vibrerer de, og der skabes lyd. Svælget, mundhulen og bihulerne forstærker lyden og giver vores stemme dens unikke klang.

Når vi arbejder med børns stemmer, må vi være opmærksomme på at hjælpe dem til at kunne bruge deres stemmer frit og varieret uden at gøre skade på stemmen. Det kan vi gøre ved selv at være opmærksomme på, hvordan vi bruger stemmen – børn imiterer som nævnt både vores stemme og krop.

Stemmen har det ligesom andre kropsdele – den nyder godt af gymnastik. Den elsker at strække sig og at komme godt omkring i stemmelejet fra dybt til lyst og omvendt. Når vi laver stemmelege, styrker og udvikler vi stemmen.

Her er nogle eksempler på gode stemmelege, som er ren gymnastik for stemmen med både styrketræning og strækøvelser. De er særligt udvalgte for at træne den lyse del af stemmen, så vi nemmere kan synge i børnenes stemmeleje. I kapitel 3 om sangsamlingen er der gode forslag til, hvordan disse stemmelege bliver en naturlig del af hverdagen – for gymnastik er godt – og stemmegymnastik er godt.

Den gule bil

Vi holder en usynlig lille gul bil mellem fingrene og lader den køre en tur med mange bakker, mens vi siger »brrrr«. Når bilen er på toppen af bakken, bruger vi lyse stemmer, og når bilen når ned i dalen, bruger vi mørke stemmer.

Dartpile

Vi leger, at vi kaster dartpile afsted op i luften. Sæt lyd på bevægelsen med et »pyyyh« eller »fyyyh«, og lad stemmen dale langsomt ned »sammen med« dartpilen.

Fin dame

Snak og bevæg dig som en meget fin og fornem dame – måske Dronning Margrethe – med meget lys stemme. Start tonerne helt oppe i skyerne, og sig »pyyyyyyyh, hvor er det varmt i dag!« og »ååååh, hvor er jeg tørstig i den her varme«. Vær opmærksom på, at pyyyyh og ååååh er åbent og blødt i lyden.

Leg en figur

Syng som en engel, eller vær en lille mus, der går omkring og nynner, eller prøv at give en besked, som om du var en operasanger.

Hvordan lyder?

Når vi leger med stemmen og kroppen, kan vi også lave vores egne stemmelege. Her kan børnene være med til at finde på. Hvordan lyder det fx, hvis du sætter lyde på en hyggelig morgen, hvor man skal:

• Strække sig

• Tage et bad

• Smøre creme på

• Spise og drikke

• Børste tænder

• Sige »godmorgen«, »pyyyh, hvor er jeg træt«, »iiihhh, hvor har jeg sovet godt«

TIP: Mange børn og voksne kommer nemt til at råbe eller presse deres stemme, hvis man beder dem om at synge til, synge højt, eller hvis man siger ting som »kom så« eller »giv den gas«. Prøv at bruge andre ord som fx at gøre sangen stor, give tonen plads i halsen, synge med varm lyd eller sætte billeder eller følelser på. Sig fx, »syng stolt«, »syng som en operasanger«, »syng som en rar bamse« eller lignende.

Tanke

Ud over de pædagogiske overvejelser om sangen som aktivitet giver det ofte mening at arbejde kreativt og æstetisk med sangene. Oftest smelter de to ting sammen og bliver en del af det samlede arbejde.

En del af en sangers kunst er at gøre sangen til sin egen. Børnene er naturligvis ikke professionelle sangere, men det kan styrke deres forståelse af forskellige følelser, når de øver sig i at finde frem til, hvilken én der passer bedst til en sang, og samtidig løfter det klangen og forståelsen for hele musikken.

Man kan starte med at spørge sig selv og dem, man synger med, hvordan man oplever stemningen eller humøret i sangen, hvad sangen handler om, og om humøret eller handlingen i sangen er noget, man selv har prøvet/kender til. Man kan også tale om, hvilke ord der er særligt spændende eller måske, hvor melodien er flottest.

Derefter kan vi prøve at udforske sangen ved at gøre forskelligt ved den. Det kan være at synge en glad sang, som om vi er triste, synge en langsom sang hurtigt eller at spille forskellige roller, mens vi synger. Ofte kan vi opleve, hvordan sangen efterhånden finder en form, som er særlig for børnegruppen, fx en »aftale« om, hvor man synger svagt, eller om man lægger en ekstra pause ind et bestemt sted.

Når vi arbejder med billeder i sangens univers og lever os ind i de følelser, den beskriver, sender hjernen besked til resten af kroppen, luften og stemmen om at reagere på lige præcis den energi eller det humør, vi forestiller os. Det kan tydeligt høres på klangen og udtrykket, og det har ofte den virkning, at vi bevæges i en eller anden grad af at lytte til sangen. Det bliver derved en måde, vi kan give os selv og børnene konkrete erfaringer med æstetiske og kunstneriske processer.

Dette arbejde kræver også, at vi voksne investerer vores egne følelser, indlevelse og nærvær i sangen. Der er ofte brug for, at de voksne går tydeligt foran i starten af processen.

Leg med dit eget udtryk:

• Læs en historie højt på en dramatisk måde. Overdriv skift i lydstyrke, tempo og stemmer.

• Læs historien igen, og gør noget uventet – giv musen en dyb varm stemme, og prøv at tale meget langsomt på det mest spændende sted.

• Syng en sang, du kender godt, på en helt ny måde, du kan skifte tempo, lydstyrke, stemning eller tage ordene væk.

Sådan kan du lege med tanken bag sangene sammen med børnene:

• Lav en lille fortælling til en sang. Hvem synger, hvorfor bliver der sunget, hvem lytter til sangen? Prøv at synge, som om du var skuespilleren i din lille fortælling. Når du bliver rigtig skrap, kan du måske ligefrem lave en fortælling, som binder flere sange sammen.

• Nyn sangen uden tekst, og snak om stemningen i melodien.

• Syng sangen med lukkede øjne, og snak om, hvilke følelser eller billeder sangen giver.

• Syng sangen med forskellige følelser, fx trist, glad, vred, genert, boblende, svævende.

• Stil børnene spørgsmål, og lad dem skabe associationer i fællesskab. Spørg fx, hvem der synger sangen og til hvem. Hvor vi er henne, mens vi synger, og hvordan vi har det? Hvordan dufter der, og hvordan er vejret?

• Snak om anderledes, spændende eller svære ord i sangen. Som fx i sangen »Inde i Irlands bjerge«, hvor vi kan vise et billede af en harpe, som der synges om, og vi kan tage et fingerbøl med og vise, hvordan det bruges.

• Fortæl om dit personlige forhold til sangen eller om en oplevelse, du har haft, som sangen minder dig om.

Når I begynder at arbejde opmærksomt med jeres egne og børnenes stemmer, er det en god idé også at give de fysiske omgivelser opmærksomhed. Hvis børnene råber meget, eller læringsmiljøet er indrettet, så man skal tale meget kraftigt, kan man opleve, at børnene får »bodybuilderstemmer«. Det sker, når børnene hele tiden skal bruge meget muskelkraft i talelejet, og stemmens muskler bliver korte og hårde. Bodybuilderstemmer har ikke så stort et omfang og klangen ikke lige så mange farver. Nogle gange bliver de også meget luftige eller hæse. »Kuren« er at skrue ned for lydstyrken og lege med varieret stemmebrug. Det kan du læse meget mere om i kapitel 2.

Når du synger med børn

Børn har korte stemmebånd, små struber og lunger, og deres brusk er blød. Derfor skal sangen ligesom alle andre aktiviteter tilrettelægges ud fra et børneperspektiv.

Børns stemmer klinger som regel lyst og nogle gange lidt luftigt. Små børn kan sjældent synge en tone, der er meget dybere end »nøglehuls c«. Det betyder, at mange kvinder kan gå otte toner længere ned end børnene, og mange mænd 16 eller flere. Børnene kan ikke lære de dybe toner, deres krop er ganske enkelt ikke stor nok til at producere dem. Det er ligesom at spille på en meget lille violin. Derfor må de voksne tilpasse sig ved at synge i børnenes stemmelege. Det kan være svært, hvis man er meget uvant med høje toner, og det kan føles skabagtigt og flovt. En stemme, som ikke har sunget lyse toner i mange år, kan have mistet sin smidighed og præcision.

Heldigvis kan stemmen trænes ligesom resten af kroppen. De høje (lyse) toner er et spørgsmål om smidighedstræning, balance mellem luftmængde og lyd og så mod og tilvænning. Træning hjælper som regel hurtigt, og det kan give god mening af lave den sammen med børnene.

Tonetræfning eller det, man kalder »at synge rent«, er også mest et spørgsmål om øvelse. Det kan sammenlignes med at lære at gribe en bold. Du skal se bolden, vurdere dens fart og bane og samle hænderne på præcis det rette tidspunkt. Når det gælder tonetræfning, er processen som følger: Du hører en tone enten

udefra eller forestillet i dit hoved, fordi du vil starte på en sang. Din strube indstiller sig, og luften slippes løs på præcis det rette tidspunkt.

Ligesom med bolden kræver det lidt træning. Hvis du ikke har sunget længe, er du måske ude af træning, og din stemme og resten af kroppen kan endda have ændret sig siden sidst. De fleste oplever dog stor fremgang inden for de første få måneder, når de genoptager sangen.

TIP: Mange tror, at de synger falsk, men faktisk er det kun ca. 2-4 % af befolkningen, som har problemer med at ramme tonerne – og selv her hjælper træning som regel hurtigt. I nogle tilfælde kan »falsk« desuden dække over, at nogle synes, deres klang er uskøn, at de er generte og vil undskylde deres sang, eller at de har fået en negativ bemærkning om deres stemme, som sidder fast som en del af deres selvbillede.

Dybe voksenstemmer

Mænds stemmer klinger dybere end de fleste kvinders stemmer og langt dybere end alle børns stemmer. Hvis vi sammenligner med instrumenter, kan man sige, at en mands stemme fx vil være de store dybe kontrabasser, og at børnene spiller små violiner. Det kan være en udfordring, når stemmeorkesteret skal sættes sammen.

Det kan ske, at børnene forsøger at synge dybt sammen med mandestemmen eller en meget dyb kvindestemme, og at de bliver forvirrede over, hvilke toner de skal ramme, og så opstår der et meget blandet lydbillede. Resultatet bliver nogle gange, at børnene stopper med at synge, eller at de forsøger at synge med på toner en gang i mellem.

Optimalt set synger de dybe stemmetyper melodien parallelt med børnene, sådan at der er en oktav imellem, hvilket vil sige otte toners afstand. Her vil man kunne opleve sangen »ren og pæn« på tværs af stemmetyper. Det er helt naturligt, hvis det ikke lykkes i starten.

Vores erfaring er, at når vi arbejder med at lade børnene synge i deres leje og mandestemmerne i deres leje, så opstår der over tid en naturlig forståelse hos børnene for, hvordan de kan vedblive med at synge i deres eget leje, selv om mandestemmen klinger dybt.

For de dybe kvindestemmer vil det være en afvejning, om de skal synge dybt, eller om de via de øvelser, vi giver undervejs i bogen, kan træne sig til at synge i et højere leje sammen med børnene.

Børnetonearter

Det er afgørende for børnenes aktive deltagelse, at vi voksne forholder os til børnestemmer og børnetonearter. Når det af og til er svært for de voksne at lave aktiviteter på børnenes præmisser, kan det skyldes en kombination af, at det for nogle er uvant at bruge deres egen stemme aktivt og kreativt og at synge de lyse toner, og at stemmen kan opleves som en meget personlig del af kroppen. Det kan føles flovt, eller som om man »skaber sig«, når man begynder at bruge sin stemme mere varieret.

Her kan det være nyttigt at flytte fokus til den pædagogiske opgave. Sangen er en del af værktøjskassen i dagligdagens pædagogiske udfordringer eller rammesætning som fx at synge, mens vi står i kø til håndvasken, at synge en gåtur-sang, en tag tøj på-sang, en tak for mad-sang og lignende. Fokus bliver derved flyttet fra din stemmes klang og hen på at få børnene til at synge med i den kontekst, I bruger sangen i.

Øv dig i at finde et børnetoneleje:

• Forestil dig, at du dikke-dikker en lille baby i en barnevogn – lyt til lyden af din stemme.

• Syng en børnesang med lys og let stemme, fx som en lille mus. Det kan hjælpe at overdrive i starten.

Bliv bedre til at ramme tonerne:

• Lyt til en tone, og bliv ved, til du kan synge den i hovedet – sæt så lyd på.

• Lyt til første linje af en sang (evt. på din telefon) – luk evt. øjnene – spil den igen, og syng med.

• Syng en sang, hvor I prikker tonerne ud i luften, mens I synger.

Tips til at bruge den lyse stemme:

• Det er en hjælp for børnene at have fokus på indlevelse i sangens univers og fortællestil. Det fjerner fokus fra, om man rammer samme toner. Derudover »smitter« den energi børnene til at bruge deres stemme ud fra en legende tilgang, fx hvis vi synger som en lille mus, der lister afsted.

• Det er en hjælp for børnene, hvis I tør fjolle lidt med stemmen og fx synge som en fin dame, en lille finurlig drillenisse, en engel eller andre figurer, der appellerer til det lyse og lidt lettere i stemmen.

• Det kan være en god idé at lade børnene være dem, der starter en sang. Når børn lytter efter andre børn, kan de lettere genkende og efterligne den.

• Hvis en voksen i gruppen har nemt ved at starte i et lidt lysere leje, kan det være en hjælp, at vedkommende sætter sangen an, for at de øvrige voksne kan vænne sig til at synge i det leje.

Afrunding

I dette kapitel har vi introduceret de fire parametre, som vedrører god og sund stemmebrug: kroppen, luften, stemmen og tanken. Vi har også præsenteret forskellene mellem voksen- og børnestemmer og givet nogle gode råd til, hvad man skal være opmærksom på, når man synger med børn.

I en pædagogisk praksis er det altid væsentligt at være opmærksom på, hvor børnene er, og hvad de interesserer sig for. Vælg de stemmelege, som giver mening for dig og din børnegruppe, og tilpas legen og sangen undervejs.

På sangglad.dk/bog kan du finde flere idéer til at lave gode stemmelege med børn.

KAPITEL 2 SANGGLADE METODER

I dette kapitel præsenteres en række metoder til at arbejde med sang i dagtilbuddet. Metodearbejdet handler ikke om, hvilke sange vi synger, men hvordan vi synger dem. Med metoderne kan I gøre sangene overkommelige, vedkommende og sjove for alle børn – og derved skabe deltagelsesmuligheder for alle børn, uanset hvilke sange I vælger i jeres dagtilbud.

Kender du det: Ebbe på fem et halvt år har taget sin skyder og cowboyhat med i børnehave og vil gerne synge »Jeg er en glad lille cowboy« til samling. Thomas og Sofie på knap tre år er lige rykket op i børnehaven og kender ikke sangen.

Eller: I skal i gang med cirkustema og vil bruge jeres yndlingscirkussang, som I også brugte for to år siden, da I havde cirkustema. Clara og de andre store på næsten seks år glæder sig til at synge sangen, som de kan huske fra sidst. Sigurd og Muhammed på tre år kender ikke sangen, de er lidt tøvende, når de skal lære nyt, og har lidt udfordringer i deres sproglige udvikling.

Hvis vi skal lave en inkluderende sangaktivitet, hvor Thomas, Sofie, Sigurd og Muhammed kan deltage aktivt i stedet for at sidde passivt og lytte til, at de andre synger, og hvis de skal have en oplevelse af mestring med sig, har vi brug for rigtig mange gentagelser. I gentagelsen ligger tryghed og nærvær, samtidig med at vi får en øget oplevelse af mestring og glæde. Men hvordan gør vi det, uden at Ebbe, Clara og de andre store kommer til at kede sig, mister fokus og engagement?

Hvis vi synger hele cirkussangen igennem fra ende til anden, får de nye ikke en chance for at deltage. Hvis vi synger første vers fire gange på samme måde, så de nye kan lære det, er der stor risiko for, at de store vil kede sig, miste fokus og blive urolige.

Hvis vi derimod gentager samme vers eller sang på flere forskellige måder, skaber vi rammen for, at de nye børn får de vigtige gentagelser, samtidig med at de store børn får de vigtige variationer i gentagelserne, så de ikke kommer til at kede sig. Varierede gentagelser motiverer og engagerer børnene og skaber dermed mulighed for, at alle børn hurtigst muligt bliver en del af fællesskabet. Varierede gentagelser kalder vi metoder.

TIP: Små børn har brug for »tit«, når de lærer, mens større børn har brug for »varieret«, så de kan udforske sproget og bliver motiverede til at bruge ord.

Når vi arbejder med metoder, leger vi med, hvordan vi synger sangene. Det er afgørende, at børn præsenteres for nye sange på måder, der engagerer dem til deltagelse med det samme, og som understøtter, at de på sigt vil kunne nå dertil, hvor de synger alle sangens toner og ord. Børn helt ned til vuggestuealderen kan sagtens synge med på hele sange. Det kræver blot, at vi vælger sange og metoder, der passer til aldersgruppen. Metoderne skal hjælpe børnene til at forstå sangens form og handling og gøre det lettere for børnene at deltage i sangaktiviteterne.

Vi synger sjældent en sang blot en enkelt gang, men vi vender og drejer sangene, leger med dem og »angriber« dem fra alverdens forskellige vinkler. Det er nemlig med til at styrke børnenes forhold til sangene, samtidig med at vi gennem gentagelserne øger børnenes mestringsoplevelser. Metoderne er valgt, fordi de vil gøre det sjovt at gentage et vers eller en sang.

Metoderne er inddelt i tre forskellige kategorier, alt efter hvor du er:

Du har lyst til at afprøve sjove og enkle greb til at variere måden at synge med børnene på. Metoderne er også gode for dig, som lige skal finde tryghed i den nye måde at arbejde på, inden vi begynder at lege med stemmen.

Du har lyst til at udforske nye måder at arbejde med en sang på, og du har mod på at synge for.

Du har godt styr på de grundlæggende metoder, er klar til at arbejde med børnenes medbestemmelse og lege med din (og børnenes) stemmes udtryksmuligheder.

Metoderne kan også bruges til at udforske og lege med sangens udtryk. Når vi arbejder med fortolkning af sangene, giver vi dem karakter, og når vi sætter fokus på at udtrykke sangene på forskellige måder, sætter vi gang i børnenes fantasi og billeddannelse. Det er også det, vi kalder arbejdet med »tanke« i kapitel 1 (se side 24). Det smitter af på deres forhold til sangen. Når de forstår og mærker sangen, giver det mening for dem, og det kan høres, når de synger.

Når vi spørger ind til børnenes forestillinger og forståelse af sangens tekst, åbner vi for fortællinger, der tager udgangspunkt i børnenes indre verden. Vi kan fx spørge: »Hvordan har vi det, når vi synger denne her sang?«, »Hvem synger vi den for?«, »Hvis vi forestiller os, at vi er et andet sted end her, mens vi synger sangen, hvor synes I så, det vil passe at synge den?«. Vi kan også spørge ind til særlige eller svære ord og snakke om deres betydning. Metodearbejdet er rigtig godt til at træne børnene i at tilpasse deres lyd til den sammenhæng, de indgår i.

For det hele gælder det, at øvelse gør mester. Der er ingen, som kan det hele fra starten, men alle kan lære det skridt for skridt. Det er en central pointe, at vi voksne øver os sammen med børnene. På den måde bliver arbejdet med sangen også en oplevelse af at sætte sig noget for, øve sig og opnå færdigheder, og de voksne må som rollemodeller være åbne om processen. Vi oplever i øvrigt, at mange børn gerne vil hjælpe de voksne med at øve sig; at de har det fint med, hvis vi lige skal prøve en sang eller en leg en ekstra gang, og ofte kan de bidrage med både tekststumper og melodi.

Undervejs i dette kapitel kommer der gode konkrete råd til at komme i gang, ligesom der løbende henvises til materialer og videoer på sangglad.dk/bog.

Fagter

Med hænderne viser vi de ord og billeder, vi synger om i sangen. Vi behøver ikke at lære eller vise børnene fagterne først, vi laver dem bare, mens vi synger, og så gør børnene det samme.

Det kunne se sådan ud:

Mester Jakob, Mester Jakob .......................

Hold hænderne som en tragt foran munden

Sover du? Sover du? Hænderne samlet under kinden

Hører du ej klokken? Hører du ej klokken? ..... Hånden bag det ene øre og det andet øre

Bim bam bum. Bim bam bum. .................... Lad som om du slår til en klokke

Vi kan også lade børnene være med til at finde på, hvilke fagter der passer til det, vi synger.

Metoden er god, fordi den gør det nemmere at lære en ny sang, når vi understøtter teksten med fagter. Teksten bliver lettere at huske, fordi kroppen hjælper til, og vi inkluderer de mere sprogfattige børn. På den måde hjælper vi også børnenes sprog, udtale og tekstforståelse på vej. Selvom alle børnene i gruppen måske ikke kan synge med på alle ordene, er de stadig en del af fællesskabet og udtrykker sig, og der vil efterhånden komme flere og flere ord på. Samtidig aktiverer fagterne også de børn, som kan sangen allerede.

Find »Mester Jakob« på mange forskellige sprog på sangglad.dk/bog.

Dynamik

At arbejde med dynamik betyder, at vi bruger vores stemme kraftigt og svagt og alt derimellem. At synge kraftigt er ikke det samme som at råbe, men vi arbejder også med stemmens yderligheder.

Piano og Forte kommer fra italiensk og bruges som betegnelser i musikken for svagt og kraftigt. Vi kan lære børnene (og måske også os selv) de italienske betegnelser – det synes, mange børn er sejt. Eller vi kan bruge de danske ord –svagt og kraftigt eller lille stemme og stor stemme.

For at holde et godt flow og undgå for mange (sproglige) forklaringer kan vi bruge vores krop til at vise, hvor kraftigt vi skal synge. Hvis vi sidder på hug, skal vi synge svagt. Hvis vi står almindeligt synger vi med almindelig stemme. Hvis vi står på tæer, synger vi kraftigt, med stor stemme.

Eller vi kan vise med hænderne, hvordan vi skal synge. Hvis vi holder håndfladerne tæt sammen foran brystet, skal vi synges svagt, er håndfladerne langt fra hinanden og armene strakt helt ud til siderne, synger vi kraftigt.

Hvis børnene skal lære en ny sang, kan vi synge samme vers tre gange med de tre forskellige dynamikker: svagt, kraftigt og til sidst med almindelig stemme. Hvis børnene kan sangen allerede, kan vi synge versene med forskellige dynamikker i samme vers for at skabe variation og lege med stemmen.

Det kan se sådan ud:

Hjulene på bussen drejer rundt, rundt, rundt .. (synges almindeligt)

Rundt, rundt, rundt ................................ (synges svagt)

Rundt, rundt, rundt ................................ (synges kraftigt)

Hjulene på bussen drejer rundt, rundt, rundt .. (synges svagt)

Gennem hele byen .................................. (synges med almindelig stemme)

Metoden er god, fordi den udvikler børnenes stemmebevidsthed og forskellige udtryksmuligheder, samtidig med at det er gymnastik for stemmen. Desuden øver vi os i at kunne lytte opmærksomt til både egen stemme og til fællesklangen. Endelig styrker den udtrykket af sangens forskellige karakterer, så vi også arbejder fortolkning og forståelse af teksten.

TIP:

Metoden kan også bruges til at regulere eller synkronisere børnenes energiniveau eller til at synge børnene ned i et mere afdæmpet toneleje – fx inden en rolig stund med madpakker.

På sangglad.dk/bog kan du finde stemmekort, som I kan bruge til at lege med dynamikken i en sang. Du kan også finde konkrete forslag til, hvordan du kan gøre med sangene »Hvor er dine hænder«, »Hjertebossa«, »Spiresangen« og »Æbler og pærer«. Hvis du ikke kender sangene i forvejen, ligger der også indspilninger, så du kan lære dem.

Puls

Pulsen er sangens hjerteslag og er dermed konstant. Det er den, vi tæller, når vi fx kan tælle 1-2-3-4 i en sang. Vi kan markere pulsen, mens vi synger.

Vi kan fx klappe pulsen på lårene (L): L, L, L, L.

Eller skiftevis på lårene (L) og i hænderne (H): L, H, L, H.

Pulsen kan også marcheres, mens vi synger (gå i takt).

Vi kan også klappe pulsen på gulvet, i hinandens hænder, med to pinde i skoven, på madkassen, klap på sandet eller...?

Tal fx også med børnene om, hvordan lyden ændrer sig alt efter, hvad man slår pulsen på, og hvad der passer bedst til sangens univers.

Et eksempel på puls:

Vi siger remsen »Nede i fru Hansens kælder«, mens vi klapper skiftevis på lårene (L) og i hænderne (H): L, H, L, H.

Eller vi kan nøjes med at klappe pulsen på lårene (L): L, L, L, L.

Vi kan også marchere i takt, mens vi synger: »Tre små soldater«.

Vi kan også bruge metoden til at lege med udtrykket i en sang. Vi kan fx synge »Mester Jakob«, mens vi marcherer i takt. Mon Mester Jakob vågner? Eller vi kan banke pulsen på rutsjebanen – måske lyder det lidt som klokken?

Hvis sangen går i valsetakt (også kaldet tre fjerdedele) kan vi klappe: L, H, H, L, H, H.  Det gælder fx sangen »Solen er så rød, mor« eller »Rapanden Rasmus«.

Metoden er god, fordi den styrker børnenes pulsfornemmelse, vi træner motorik og koordination, og så aktiverer den børnene. Vi styrker det fælles fundament for alle sange, rim og remser og får en forståelse af den grundlæggende motor i musikken, der kører – også når der er pauser i sangen. Samtidig arbejder vi med musikkens »betoning«, fordi vores klap på lår er tungere end vores klap i hænderne. Vi øver os også i at starte og slutte sangen på samme tid samt at synge ordene samtidigt.

TIP: Børns tempo er hurtigere end voksnes, fordi deres puls i kroppen er højere. Prøv at lægge mærke til, om barnet nemmere kan fastholde et langsomt eller et hurtigere gå-tempo.

På sangglad.dk/bog kan du se en lille video om at arbejde med puls i en sang. Den tager tre minutter. Du kan også finde materiale lige til at printe til »Hvem har malet himlen blå« og »Hvis du ser en krokodille i dit badekar«. Du kan også finde »Rapanden Rasmus« på siden.

Sang er en kilde til glæde og leg for mange børn. Og med ganske få pædagogiske greb kan sang også blive til gavn for børns kropslige, sproglige og sociale udvikling.

I denne håndbog får du en række metoder til at lave legende og kreative sangaktiviteter med 2-6-årige børn. Du får blandt andet konkrete forslag til:

• hvordan du arbejder varieret med sang og stemme – og derved får alle børn med

• hvordan du gør sang til en del af den pædagogiske hverdag – både i en sangsamling og i dagens rutiner

• hvordan sang bliver en del af arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Bogen udspringer af projektet »Sangglad«, men den kan bruges af alle, der gerne vil synge mere med børn og bruge sang som en del af den pædagogiske værktøjskasse.

På sangglad.dk/bog finder du sange, videoer og materialer, der kan printes og bruges helt gratis.