Page 1

TÆT PÅ V O G N M A N D E N S H V E R D A G

magasinet 05 | MAJ 2018 | 20. ÅRGANG

VEJMANDEN FRA ANS Læs side 12

HOBBYVOGNMANDEN Læs side 22

HYR EN LÆRLING OG SCOR KASSEN Læs side 8

TJEK ÅTV-KANDIDATERNE / TEST: IVECO X-WAY / VESTFYN TRÆKKER


LEDER

Hvornår lærer de det? EU-Kommissionen rejser i en skrivelse til den danske regering nu tvivl om lovligheden af den nye danske lovgivning om 25-timers parkeringsbegrænsning på de statslige danske rastepladser langs motorvejsnettet. Det skal vi ikke lade os kue af. Hvornår lærer de det? Det spørgsmål må man stille sig, når man kan læse, at transportkommissær Violeta Bulc forsøger at intimidere den danske regering. Denne gang er anledningen den nyligt vedtagne lov om 25-timers tidsbegrænsning på rastepladser. Kommissæren skriver blandt andet: ”Chaufførerne vil […] være ude af stand til at parkere under det fulde weekendhvil på minimum 45 timer, uden at de bliver nødt til at flytte lastvognen under hvileperioden, hvilket er ulovligt.” Dette skriver kommissæren velvidende, at der ligger en EU-dom, der fastslår, at 45-timers-hvilet ikke må afholdes i bilen, og at man netop har store problemer med at håndhæve dette flere steder i Europa. EU-kommissæren mener desuden, at de danske regler strider mod tjenesteydelsers fri bevægelighed, og hun indbyder den danske regering til at ”reflektere” over aspekterne i sagen. Måske Kommissionen skulle reflektere over vilkårene på vejene? Mon ikke det er nogle danske transportkøbere eller måske en eller anden dansk organisation med medlemmer med forretningsmodeller baseret på, at lavtlønschaufførerne overnatter ubegrænset og gratis i bilen på danske rastepladser, der har sat Violeta Bulc på sporet af sagen? Uanset: det efterlader én med indtrykket af, at EU-Kommissionen igen og igen

ANSVARSHAVENDE: Adm. dir. Erik Østergaard

nægter at anerkende, hvordan virkeligheden udspiller sig på de europæiske veje for vejgodserhvervet. Og hver gang de nationale parlamenter forsøger at tage bestik af virkeligheden og justerer på lovgrundlaget eller skærper sanktionsregimet, så kommer EU-Kommissionen farende med trusler om dummebøder. Det vil være min opfordring til EU-Kommissionen, at den i perioden frem til en eventuel vedtagelse af Mobilitetspakken og forhåbentligt klarere regler stikker piben ind og trækker vejret ind. Helt ind.

Det efterlader én med indtrykket af, at EUKommissionen igen og igen nægter at anerkende, hvordan virkeligheden udspiller sig på de europæiske veje for vejgodserhvervet. Violeta Bulc og co. må acceptere, at det er de eksisterende EU-reglers uklarhed, som i høj grad tvinger de nationale parlamenter ud i en både nødvendig og hård kurs over for de mange, mange forskelligartede aspekter af godstransporten, der indgår i den systematiske spekulation i social dumping og unfair konkurrence. Dette burde være EU-Kommissionen bekendt. Det er jo faktisk også årsagen til, at de sidder og arbejder med Mobilitetspakken. Og så er det jo ikke længe siden, at EU-Kommissionen sidst måtte inkassere et eklatant nederlag ved EU-Domstolen. Også

Marketingansvarlig Bettina Stannov

REDAKTION: Redaktør Niels Møller Madsen (DJ) Teknisk konsulent Finn Bjerremand

ANNONCEKONTAKT: Projekt- og annoncechef Anne Gall Seward Telefon 3064 3941 Mail: ags@dtl.eu

DTL’S KOMM. AFDELING: Public Affairs manager Claus Perregaard Pressechef Morten Lindbo Webredaktør Thomas Rumph

LAYOUT OG TRYK: KLS PurePrint A/S KONTROLLERET OPLAG: 3.642

Artikler i DTL Magasinet udtrykker ikke nødvendigvis DTL’s holdning.

2 | DTL magasinet | Maj 2018

Abonnement kr. 445,ekskl. moms. ISSN 1902-5173. Medlem af Danske Medier

her havde Kommissionen forsøgt at banke den danske regering på plads, men de danske cabotageregler og den danske fortolkning af en cabotagetur var helt fin. Her skylder vi tak til daværende transportminister Magnus Heunicke (S) og hans efterfølgere, Hans Chr. Schmidt (V) og Ole Birk Olesen (LA), som alle har valgt at stå fast og ikke lade sig intimidere af EU-Kommissionen. Så en klar opfordring til transportministeren: stå også fast på de nye parkeringsbegrænsninger! Danmark skal ikke lade sig true af Kommissionen. Og skulle en eventuel prøvelse ved EU-Domstolen munde ud i, at Danmark blev dømt, så vil der være gået adskillige år. De kommer ikke skidt tilbage. Der tegner sig et mønster, for det er ikke sjældent, at Danmark eller andre små lande mødes først med EU-Kommissionens vrede. Jeg tror, strategien er, at man forsøger at banke de små lande på plads først, så de store lande holder sig tilbage med ellers nødvendige og fornuftige initiativer. Og falder der en dom, så kan man sætte ind over for de store lande. Det er, ærlig talt, ikke særlig kønt. Det er heller ikke særlig klogt.

Erik Østergaard, adm. direktør

TÆT PÅ V O G N M A N D E N S H V E R D A G

magasinet 05 | MAJ 2018 | 20. ÅRGANG

VEJMANDEN FRA ANS Læs side 12

BLADETS ADRESSE: Grønningen 17, Postboks 2250, 1019 København K. Telefon: 7015 9500 www.dtl.eu e-mail: dtl@dtl.eu

HOBBYVOGNMANDEN Læs side 22

HYR EN LÆRLING OG SCOR KASSEN Læs side 8

TJEK ÅTV-KANDIDATER / TEST: IVECO X-WAY / VESTFYN TRÆKKER

FORSIDEFOTO:

Lisbeth Holten


INDHOLD 8

Kort nyt.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ............................................... ..... 4+6 Færre end hver 4. har lærlinge ansat.................................... 8 Hyr en lærling og scor kassen............................................ 10 Vejmanden fra Ans.. . . . . . ............................................... ...... 12 Erhvervspolitik - nyheder.. ........................................... ....... 15 DTL-undersøgelse: Forsigtig optimisme....................... ...... 18

REKRUTTERING. Bare 22 procent af DTL’s medlemsvirksomheder med lønsum har lærlinge ansat, viser ny medlemsundersøgelse.

Send dine ordblinde folk på kursus.............................. ...... 19 Skal du betale G-dage?............................................... ...... 20 DTL-medlem brød ikke overenskomsten.. ..................... ...... 21 Hobbyvognmanden.. . . . ............................................... ...... 22 Ny Codan-aftale.. . . . . . . . . ............................................... ...... 25 Lastbiltest: Iveco Stralis X-Way.................................... ...... 26 DAF fylder rundt.. . . . . . . . . ..................................................... 29 Min nye trailer. . . . . . . . . . . . . . ..................................................... 30

12

Vestfyn Trækker.. . . . . . . . . ..................................................... 32 Tjek ÅTV-kandidaterne her................................................ 38 Vognmandens Dag i Hillerød....................................... ...... 40

INTERVIEW. Læs hvad transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) mener om nye motorveje, cabotagekørsel, 3. landskørsel med meget mere.

Ikke brug for en Hærvejsmotorvej................................ ...... 41 Navne og noter.. . . . . . . . . . . ............................................... ...... 42

32 VESTFYN TRÆKKER. Tjek hvad du bl.a. kan opleve på årets største transportmesse.

26 KOMBILASTBIL. Finn Bjerremand prøvekører den nye Iveco Stralis X-Way.

Danske vognmænd får som følge af den sociale dumping ikke deres fair andel af væksten Formand Per Rasmussen på generalforsamlingen i Sydøstjyllands Vognmandsforening Side 41

FIND DTL – Danske Vognmænd på Facebook – og give os et ’like’ FIND Årets Transportvirksomhed på Facebook – og giv os et ’like’

Maj 2018 | DTL magasinet | 3


KORT NYT XXXXXX

VOLVO TRUCKS' FØRSTE ELDREVNE LASTVOGN

Kran-simulator til EUC Lillebælt EUC Lillebælt og BMS samarbejder nu om uddannelse af kommende kranførere. På grund af en stigende gennemsnitsalder

Volvo Trucks lancerer nu sin første 100 procent eldrevne last-

hos BMS´ kranførere vil BMS nu sætte mere systematisk ind med

vogn til kommerciel brug – Volvo FL Electric til blandt andet

at uddanne fremtidens arbejdskraft, så de er sikre på, at den rette

distributionskørsel i byen og renovationskørsel. En eldreven

og kvalificerede arbejdskraft er tilgængelig.

lastvogn uden udstødningsemission kan bruges i indendørs

EUC Lillebælt i Fredericia er eneudbyder af kranføreruddan-

terminaler og i miljøzoner. Det lave støjniveau giver mulighed

nelsen i Danmark og har igennem længere tid brugt mange

for at udføre mere arbejde om natten, så vejene belastes min-

ressourcer på at få et uddannelsesmiljø, der kan opfylde BMS´

dre om dagen. De første lastvogne i Volvo FL Electric-serien er

ønsker og krav til en kvalitativ uddannelse.

nu taget i brug hos kunder i Gøteborg. Salget og serieproduktionen af den nye model starter i Europa næste år.

FAKTA Totalvægt: 16 ton. Rækkevidde: op til 300 km. Opladning: AC-opladning (10 timer) via hovedforsyningen (22 kW) op til 300 kWh batterikapacitet eller DC-hurtigopladning (1-2 timer) via CCS/Combo2 til op til 150 kW. Energilagring: 2-6 litium-ion-batterier, samlet 100–300 kWh. Drivline: Elmotor med maks. effekt på 185 kW og en kontinuerlig effekt på 130 kW, 2-trins transmission, kardanaksel, bagaksel. Maks. moment elmotor: 425 Nm. Maks. moment bagaksel: 16 kNm.

BMS har gennem et stykke tid været på udkig efter et supplement til kranføreruddannelsen i form af en simulator. Simulatoren er nu fundet og opfylder BMS´ krav til, hvad en simulator skal kunne til uddannelse af kommende mobilkranførere. For at få mest muligt gavn af simulatoren, er den opstillet hos EUC Lillebælt, som naturligvis vil bruge den til uddannelse af BMS´ lærlinge, men også har mulighed for at bruge den til lærlinge fra andre virksomheder. Simulatoren vil også være oplagt at bruge i forbindelse med efteruddannelse af kranførere og EU-efteruddannelsen for kranførere.

Sund fornuft og sikring skal holde tyvene borte Lug ud i de dårlige vaner, når det gælder sikkerheden i transportvirksomhederne. Vurdér risikoen for tyveri. Og lav en sikkerhedspolitik, så alle kender deres ansvar og opgaver. Sådan lød en række af de råd, som specialkonsulent Chr. Østergård fra Syd- og Sønderjyllands Politi i april præsenterede for en række virksomheder i transport- og speditionsbranchen. Mødet blev afviklet i fællesskab mellem politikredsen og

Hjælp med at forbedre arbejdsmiljøreglerne

transportbranchens organisationer. Og fokus var på at fore-

Spørg ikke, hvad arbejdsmiljøreglerne kan gøre for dig. Spørg,

bygge tyveri af gods, brændstof samt hærværk.

hvad du kan gøre for arbejdsmiljøreglerne. Regeringen vil nemlig

- Virksomhederne kan vinde meget ved at skabe en god

gerne have borgernes hjælp til at forbedre reglerne, som mange

sikringskultur og bruge sund fornuft og omtanke. Bare det

oplever som komplekse, uklare eller endda unødvendige. Derfor

at afklare, hvem der lukker og slukker til fyraften, kan gøre

opfordrer Beskæftigelsesministeriet i en ny kampagne til, at man

en forskel, fremhæver Chr. Østergård, der også opfordrer

bidrager til at forbedre arbejdsmiljøreglerne. Alle kan byde ind.

selskaberne til at se på bygninger m.m. med en tyvs øjne og

Fristen er den 1. juni 2018.

sikre køretøjer og værdifuldt gods bedre.

Forslag skrives her: www.bm.dk/bedreregler 4 | DTL magasinet | Maj 2018


www.mercedes-benz.com/roadefficiency

Vognbaneassistent og Træthedsassistent som standard + Active Brake Assist 4 + Højresvingsassistent Sikkerhed er summen af alle detaljer. Active Brake Assist 4 og Højresvingsassistent fås som ekstraudstyr, til en fordelagtig pris i kombination med sikkerhedspakker. Du kan få yderligere oplysninger hos din Mercedes-Benz forhandler.


KORT NYT

SAGT & SKREVET

Kontrol af rengøring af svinetransporter Fødevarestyrelsen vil kontrollere rengøring og desinfektion af transportmidler efter transport af svin. Kampagnen skal skærpe opmærksomheden hos transportører om risikoen for at smitte via snavsede transportmidler og dermed forebygge udbrud af alvorlige smitsomme husdyrsygdomme, særligt afrikansk svinepest, i Danmark. Kontrolstederne er foran vaskepladserne i Padborg og Nakskov, ved samlesteder og i svinebesætninger, når svinene udføres direkte fra besætningerne. Kontrollen vil bestå dels af en fysisk inspektion af transportmidler med henblik på kontrol for synligt snavs, og dels en kontrol af behørig dokumentation for den foreskrevne rengøring og desinfektion. Kontrollen er meget omhyggelig. Der kigges efter ekskrementer og lignede i låseanordninger, stempelkasser, undersider af skillerum, på drivbrætter og daskere, samt i værktøjskasser og på ledninger til fjernbetjeninger. Det er transportørens ansvar at rengøre og desinficere transportmidlerne til klovbærende dyr efter endt transport. Kampagnen løber frem til 15. juni 2018

Mere kontrol skal stoppe social dumping Vi skal stoppe social dumping langt mere effektivt, end vi gør det i dag, men det kræver altså mere kontrol - flere ressourcer til politi og myndigheder og sociale klausuler, så vi sikrer, at de udenlandske borgere også arbejder på overenskomst. SF’s formand Pia Olsen Dyhr i sin 1. maj-tale i Fælledparken i København.

ITD taler på vegne af en mindre flok Flertallet af medlemmer i ITD er på størrelse med mig. Men jeg mærker, at de mindre vognmænd føler, at ITD ikke altid taler på vegne af alle medlemmerne, men en mindre flok. Nyvalgt medlem af ITD’s bestyrelse John A. Skovrup til Lastbilmagasinet.

Pas på naturen Jeg synes ikke godt om ideen om en bro. Jeg vil hellere have færger. Meget hellere. Det er det eneste rigtige, i stedet for at ødelægge naturen med en bro. Rene Mitrofanov, formand for Sjællands Vognmandsforening, til Lastbilmagasinet om transportministerens forslag om Kattegatbro.

Foto: Scanpix

Spot on Hvis de udenlandske lastbilchauffører kun kan holde på rastepladserne i 25 timer, kommer de ikke til Danmark. Det besværliggør deres arbejde, at de ikke må holde på rastepladserne i længere tid. Direktør Hans Otto Sørensen, Halmleverandørselskabet For Syd- og Sønderjylland, til JydskeVestkysten om de nye parkeringsregler på statens rastepladser.

Nu stiger antallet af påkørte hjorte Fra sidst i april skal man være ekstra vågen i trafikken. Aggressive hjorte og unge lam, der flytter hjemmefra, kan give trafikale uheld. Efter en periode med lav aktivitet i februar og marts viser Dyrenes Beskyttelses statistik, at antallet af opkald om påkørte hjorte stiger drastisk fra slutningen af april. Udover nye lam i trafikken stiger råbukkenes aggressionsniveau også i marts og april og fortsætter henover sommeren. De "hævder revir", som betyder, at de fastslår opdelingen af skoven mellem bukkene. Opdelingen af skoven er en indledning til parringssæsonen juli – august. Dyrenes Beskyttelse har tre gode råd til, hvordan påkørsler kan undgås: 1. Sæt farten ned, når du i skumring, nat eller dæmring kører gennem områder, hvor der er skov, eng, levende hegn eller lignende langs vejen. 2. Hold øje med reflekser fra dyrenes øjne. Ser du et dyr ved vejen, så sæt farten helt ned. 3. En hjort kommer sjældent alene. Ser du én hoppe over vejen, så tro ikke, at faren er drevet over. Der kan godt komme flere.

6 | DTL magasinet | Maj 2018

Velindrettede veje Vi er blevet rigtigt gode til at indrette vejene, så når ulykkerne sker, bliver de ikke så alvorlige. Derudover har vi et supergodt samarbejde med politiet om fartkontroller og med Rådet for Sikker Trafik om forebyggende kampagner. Afdelingsleder i Vejdirektoratet Marianne Foldberg Steffensen til Berlingske om Danmarks fine placering, når det gælder dræbte i trafikken.

Fingrene væk Så skal vi pakke sammen og køre hjem, selvom vi ret hurtigt ville kunne få ryddet op og bugseret bilerne væk, hvilket ville betyde, at trafikken igen kunne flyde. Bjarne Nigaard, sekretariatschef for Danske Beredskaber, til Jyllandsposten om at brandfolk ikke må hjælpe med oprydningen efter trafikuheld, der derfor trækker unødvendigt ud til stor gene for trafikken.

Cabotage-lobbyister Kommissærens brev stinker langt væk af, at hun er tilskyndet af cabotage-lobbyisterne, som helt åbenlyst har tiltusket sig mere og mere indflydelse. Christian Jensen, formand for FDL, om transportkommissærens henvendelse til Danmark vedr. de nye regler for parkering på rastepladserne.


24 timers kundeservice

”Har jeg et problem, der haster, er OK dér altid. Også klokken 03:51.” Ole Kristiansen, direktør, Svend Kristiansen & Søn A/S

Ring til OK’s transportteam nu på 89 32 25 40.

58832

Vores nummer er 89 32 25 40. Også om natten Har du et OK Truck Diesel-kort, kan du og dine chauffører altid få fat i os, f.eks. hvis kortet er knækket. Den dag (eller nat) undgår du længerevarende stop, som koster tid. For Ole er det mere end OK.


ARBEJDSGIVER // LÆRLINGE

UNDERSØGELSE:

Færre end hver 4. har lærlinge ansat Det går trægt med at uddanne nye chauffører. Bare 22 procent af DTL’s medlemsvirksomheder med lønsum har aktuelt ansat lærlinge, viser medlemsundersøgelse

J

eg har ikke nok arbejde til at beskæftige en lærling. Det er den mest almindelige begrundelse, som DTL’s medlemsvirksomheder tyr til, når de skal forklare, hvorfor de ikke har ansat lærlinge. 3 ud af 4 virksomheder har aktuelt ikke lærlinge ansat. Og det er halvdelen af dem, der henviser til manglende arbejde som den væsentligste grund. Hver fjerde mener ikke, at han har tid nok til at give lærlingen den fornødne opmærksomhed. En del er enkelt- eller tomandsvirksomheder, og det er grunden til, at de ikke har lærepladser. Det viser en rundspørge, som DTL Magasinet har foretaget blandt DTL’s medlemsvirksomheder med lønsum.

Det går trægt Konsulent Kurt Rinhack fra DTL er bekymret over tilbagemeldingerne fra DTL’s virksomheder. - Det er noget skidt, at der er så få lærlinge. Da man lavede lærlingeuddannelsen for år tilbage, var et af formålene at 8 | DTL magasinet | Maj 2018

gøre branchen til en faglært branche. Det går for trægt. Branchen fortjener at være faglært, så medarbejderne er i besiddelse af kompetencer, hvis de vil ændre deres job fx til disponent eller kørselsleder. Eller vil videreuddanne sig. Dét, at man bliver faglært, giver den enkelte bedre muligheder både på arbejdsmarkedet og i uddannelserne, siger han til DTL Magasinet. Kun de færreste blandt vognmandsvirksomhederne – 22 procent – siger, at de har planer om at oprette én eller flere lærepladser. De fleste føler sig da heller ikke særligt ansvarlige for at have lærepladser. Bare hver 3. svarer ja til, at de føler et særligt ansvar, mens næsten halvdelen svarer nej. Men det kan være ris til egen bag. Kurt Rinhack vurderer, at den manglende uddannelse af nye chauffører kommer til at koste branchen penge på sigt. - Vognmændene har jo travlt i hverdagen, så de får ikke rykket på at ansætte lærlinge. Men chaufførmanglen vil føre til lønpres, fordi der vil være rift om de få

Martin Tange Petersen er en af tre lærlinge hos Steen Tofteng A/S i København. Og han er ikke den sidste. Firmaet har rigtig gode erfaringer med at uddanne nye chauffører.

dygtige chauffører fremover. Og så vil det betyde, at nogle kommer til at sige nej til opgaver, fordi de mangler kompetencerne i virksomheden. Det at tage lærlinge kan være med til at løse rekrutteringsbehov i fremtiden, siger han.

Stor uvidenhed om tilskud Rundspørgen viser, at virksomhederne uden lærlinge samtidigt mangler viden om, hvordan man kan få det at have lærlinge til at hænge sammen både økonomisk og praktisk. Blandt de virksomheder, som ikke har lærlinge ansat, kender 3 ud af 4 således ikke til de tilskudsmuligheder, der følger med det at have lærlinge. Lige så mange ved ikke, at to eller flere virksomheder kan dele en lærling, hvis de hver især ikke har arbejde nok til selv at beskæftige en. - Det kan man sagtens. Og man kan få skolerne til at hjælpe sig med det praktiske, siger Kurt Rinhack. Blandt virksomheder med lærlinge er kendskabet til deleordningen og til øko-


Tekst Niels Møller Madsen Foto Lisbeth Holten

nomien langt højere. Mange af dem siger i rundspørgen, at de har økonomisk udbytte af lærepladserne. Det svarer 22 procent. De fleste – 42 procent – svarer, at udgifter og indtægter ved at have lærlinge går lige op, mens kun 13 procent har underskud på engagementet.

Gør en af dine chauffører til mentor Ud over det økonomiske og det praktiske med at få lærlingearrangementet på plads, så har Kurt Rinhack også råd til, hvordan det kan blive en succes at uddanne nye chauffører. - Som vognmand kan man gøre det lettere at have lærlinge i virksomheden. Fx kan man sende en medarbejder på mentorkursus. Det varer tre dage, og man kan få 5.000 kroner i tilskud fra GU-fonden. Medarbejderen bliver klædt på til at tale med lærlinge og til at rådgive og vejlede dem. Han kan guide lærlingen på vej i virksomheden og hjælpe lærlingen til at gøre jobbet godt. Fordelen er, at lærlingen altid har en, han kan spørge, og medarbejderne vil ofte sætte

pris på den tillid, det er at blive mentor, siger han og råder også virksomheder til at lave et slags papir med reglerne i firmaet, hvordan man opfører man sig over for kunder, at uniformen, hvis en sådan bruges, er ren og pæn, om sikkerhed osv. - Papiret er et fint redskab – en slags kursus – som klæder den nye medarbejder på til at klare sig i virksomheden, siger Kurt Rinhack.

Vognmand: Vigtigt at uddanne sine egne folk Vognmand Steen Tofteng er blandt den femtedel af DTL’s medlemsvirksomheder, der tager lærlinge ind. Lige for tiden er tre ansat i renovationsvirksomheden fra Vallensbæk ved København. For ham er det vigtigt, at lærlingene brænder for det at blive lastbilchauffør. - Historien begyndte egentlig med, at nogle konsulenter fra DTL fortalte os om, at det at have lærlinge var gratis. Det blev så ikke rigtig til noget. Så kom tiden, hvor det blev vanskeligt at skaffe folk. De folk, vi fik fra jobcentrene, brændte ikke for

jobbet, og for dem handlede det mest om at optjene dagpengeretten igen. Det gjorde, at vi besluttede selv at uddanne chaufførerne, så de passer ind i vores virksomhed. De lærlinge, vi har ansat, brænder både for at blive chauffør og for jobbet, siger Steen Tofteng. - Vi vil have lærlinge for at få skræddersyede folk til virksomheden. Og så satser vi på, at de bliver her efter endt uddannelse. Det har vist sig at være en god forretning økonomisk, og så får vi præcis de chauffører, vi gerne vil have. Det koster i starten, men de penge kommer igen senere hen. Mine erfaringer er så gode, at det fortsætter vi med, siger han.

Om rundspørgen Spørgerammen blev sendt ud i uge 14 og 15 til 1.135 medlemmer med lønsum. 311, svarende til 27 procent, besvarede skemaet. Læs på side 10 mere om, hvordan du får penge ud af dine lærepladser.

Maj 2018 | DTL magasinet | 9


Tekst Niels Møller Madsen

ARBEJDSGIVER // LÆRLINGE

HYR E N L Æ RLING OG SCOR K ASSE N Hvis man udnytter alle muligheder for tilskud, kan det blive en overskudsforretning at ansætte en lærling

A

nsæt en lærling og indkassér netto mere end 100.000 kroner på det i løbet af læretiden. I en beregning, som 3F og arbejdsgiverforeningen ATL har lavet på baggrund af et konkret lærlingeforløb på en større dansk transportvirksomhed, gav lærlingeforløbet 130.000 kroner i overskud. I regnestykket indgår, at lærlingen i den første tid vil være en nettoudgift. Men derefter begynder han eller hun at tjene penge til virksomheden. Ifølge konsulent Kurt Rinhack fra DTL vil det stort set altid give overskud for virksomheden at ansætte en lærling.

- Jeg har svært ved at forestille mig situationer, hvor det vil give underskud. Der er gode tilskudsmuligheder og bonusser. Mange vognmænd mener, at lærlingene bliver for dyre i skader på materiellet. Men ufaglærte chauffører laver jo også skader. Det kan ikke undgås. Man skal huske på, at lærlingen udfører et arbejde og dermed tilfører virksomheden værdi – mindst i starten og mest til sidst i lærlingeforløbet, siger Kurt Rinhack.

Også overskud på voksenlærlinge Kurt Rinhack har regnet på økonomien ved at ansætte voksne lærlinge.

En voksenlærling, som kommer fra job og ikke har en anden uddannelse, vil ifølge de beregninger give knap 43.000 kroner i overskud i løbet af eksempelvis 24 måneders uddannelse. Hertil kommer lærlingens bidrag til driften. En voksenlærling, der kommer fra ledighed, vil give 67.000 kroner i overskud eksklusiv bidraget til driften. Bliver lærlingene hyret ud over virksomhedens såkaldte målratio (den nye regel om at virksomhederne skal ansætte x antal lærlinge pr. 100 medarbejdere) bliver forretningen endnu bedre. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag giver således 25.000 kroner pr. årselev ud over målratioen. ■

s virksomhedden rt o p s n a tr perio mpel på en ddannelses u i r Re g n e e k s e te g tæ ind udgifter ogdomslærling g n for en u rt)

store køreko -76.693 er tages det (H 14 20 2. .1 31 14 +20.160 n. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 7.7. til lærlinge til løn m.m. ng ). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ni d +33.755 st ol ko ph m eo O til 25%). . . . . . . . . 2.778 ugers skol (8 et B er rd AU a vu t fr -2 Refusion r (effektivite d kørsel/lage Indtægter ve ud. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Driftsundersk -183.915 15 20 2. .1 31 270 1.1. 2015 lærlingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . +36. løn m.m. til til 35 ). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ng .3 d ni ol 40 st +2 Omko skoleoph B (13 ugers til 75%). . . . . . . . . . . . . . . +92.690 AU a et fr er n rd io vu us t Ref ktivite d kørsel (effe Indtægter ve ud. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Driftsoversk -250.412 1. 2017 6. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 n +26.775 20 ge 1. in 1. .m. til lærl m n lø til ). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ng d +273.063 Omkostni skoleophol 75%). . . . . . . . . . . . . . +49.425 B (8,5 ugers til AU a et fr er n rd io Refus ktivitet vu d kørsel (effe Indtægter ve ud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . +119.337 Driftsoversk ioden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . +10.000 i kontraktper d ku rs en . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . +129.337 ve so Drift ler GUU fond nus fra TU el bo ge in rl Læ t. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . lingsfond Overskud i al or tens Udv ik Kilde: Transp

10 | DTL magasinet | Maj 2018

Læs mere om, hvordan du får et lærlingeforløb til at hænge sammen i pjecen ”Rekruttering og uddannelse i transportsektoren”. Find den ved at søge på titlen på Dansk Erhvervs hjemmeside, www.danskerhverv.dk.


Vanskelige vejforhold

Hverdagen kræver sin MAN Se den. Test den. Mærk den. Kør den. Den nye MAN TGE

Mød MAN på VESTFYN TRÆKKER

Stand 23

Forbrug ved blandet kørsel: 13-14,3 km/l. CO2-udslip 184 -198 g/km.


ERHVERVSPOLITIK // INTERVIEW

VEJMANDEN Transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) udfolder her sit syn på transportpolitikken nu og i årene fremover, herunder vigtigheden af klare regler, der håndhæves. Uenighederne mellem DTL – Danske Vognmænd og ITD afviser han som fnidder

12 | DTL magasinet | Maj 2018

V

enstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen, har fødderne solidt plantet i den jyske motorvej. Både den, der allerede eksisterer, og dén som han gerne ser anlagt. Han byder velkommen på sit kontor på Christiansborg og indleder med veloplagt at fortælle, at han lige har været på ”feltbesøg”. Få dage forinden har han været ude og køre med en chauffør fra en lokal vognmand fra hjembyen Ans i Midtjylland for at få en indsigt i ”virkelighedens verden”. - Du har for nylig i et interview i Altinget


Tekst: Tekst Thomas Thomas Rumph Rumph Foto: Foto Niels Møller Madsen

FRA ANS givet udtryk for, at transportpolitik skal højt op på dagordenen – dermed også højere end i dag. I den forbindelse vil du have mere asfalt og færre togskinner? - Transportpolitikken er for langt nede på dagordenen, når der skal rejses penge til investeringer. Det betyder spildtid og spild af penge, og det er frustrerende for særligt transportbranchen ikke at have den fornødne vejkapacitet. Vi skal investere med to formål: først for at bygge kapacitet, så vi undgår tidsspilde og trængsel, hvor der er tæt trafik i forvejen. Men vi skal også

Kristian Pihl Lorentzen (V) mener, at restriktioner af 3.-landskørslen bliver svær at administrere. - Når vi taler international transport og ”trekantkørsel”, hvis noget skal til Danmark og så fx videre til Irland. Her skal man være påpasselig med at sige, at udstationeringsdirektivet skal gælde, siger han med henvisning til de igangværende forhandlinger om EU’s vejpakke.

bygge, så vi skaber vækst og et Danmark i bedre balance, fx med Holstebromotorvejen, som vi åbner i år. Jeg kæmper for en masterplan, hvor vi frem imod 2030 foretager en række investeringer, så vi får løst de trafikale hængepartier. Vejene skal have langt højere prioritet end jernbaner, så vi får den kapacitet, vi har brug for.

Korridorsnak - Vi skal fremtidssikre vores store transportkorridorer, og det er blandt andet den jyske transportkorridor. Konkret består den af en ny Limfjordsforbindelse, en ny parallelmotorvej ned igennem Jylland - i gåseøjne Hærvejsmotorvejen, og det tredje er udvidelserne af E45, som vi er gået i gang med. Derudover er der selvfølgelig Femern, øst/vest-korridoren henover Fyn, og nogle af de andre, Kalundborg-, Næstved-, Frederikssund- og Hillerød-korridorerne bl.a. Jeg har dem alle på tegnebrættet. Vejle Fjord er Danmarks store flaskehals, hvor 90.000 biler passerer på et hverdagsdøgn. Den må og skal aflastes. Derfor skal vi have den jyske parallelmotorvej. - Du har selv i Altinget gjort rede for, hvor mange penge der er lige nu, nemlig 19,5 milliarder kroner og så yderligere 4 milliarder kroner samt penge, der kan findes på sigt, men næppe tilstrækkeligt til at betale for alle de projekter, som du opremser her. Det er nok en utaknemmelig opgave, men hvis du skal prioritere nu og her, kan du så det? - Ikke i dette regi. Det er noget, vi går til valg på. Hvor mange penge vi ender med

at finde, må I vente med at høre, men jeg er optimist. Jeg satser på, at vi kan lande en bred politisk aftale i 2019, som skal strække sig fra 2021 til 2030.

Mere vejkontrol - Hvad optager dig lige nu, som er til konkret fordel for vognmændene? - Jeg er meget optaget af, at vi har ordnede forhold og regler, som kan håndhæves. Derfor er én af mine mærkesager, at vejsidekontrollen skal laves af en enhed efter den model, som vi kender fra Tyskland med BAG. Jeg ser gerne en model under Færdselsstyrelsen med folk, som har dyb indsigt i transportbranchen og er kvalificerede til at foretage en effektiv kontrol. Det skulle gerne have en præventiv effekt, så det rygtes ude i Europa, at i Danmark er der styr på tingene, at man betaler, når man kører på danske veje. Ellers risikerer vi, at de danske vognmænd bliver sorteper. Politiet har været presset af mange grunde og har ikke haft ressourcer, så kontroltrykket er ikke tilstrækkeligt til, at vi håndhæver regler ens og fair. - Og her taler vi kontrol på hele paletten? - Det er køre-hviletid, hvor vi har nogle, der stadig snyder med falske førerkort og magneter osv. Så er det cabotagereglerne, køretøjets standard og selvfølgelig også snyd med AdBlue. Alle de her regler, som på én eller anden måde er relateret til en omkostning, her er der nogle, der vil snyde. Hvis vi ikke sikrer en ordentlig kontrol, har vi en unfair konkurrence.

Jeg kæmper for en masterplan, hvor vi frem imod 2030 foretager en række investeringer, så vi får løst de trafikale hængepartier. Vejene skal have langt højere prioritet end jernbaner, så vi får den kapacitet, vi har brug for. Transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V)

Maj 2018 | DTL magasinet | 13


ERHVERVSPOLITIK // INTERVIEW

VEJMANDEN FRA ANS... Svært at administrere 3. landskørsel - Hvad er kravene for, at det kan fungere effektivt? - 40-50 mand på landsplan, fordelt på nogle patruljer, lyder rimeligt. Det vil have en enorm præventiv effekt. Lige nu arbejder vi meget med EU’s vejpakke, og også her er det helt afgørende, at vi får lavet nogle klare, ensartede regler, som faktisk kan håndhæves. Her skal udstationeringsdirektivet gælde fra dag ét for cabotagekørsel og kombikørsel i Danmark. Og det bliver altså på danske lønvilkår. - Derimod mener jeg, det er svært at administrere, når vi taler international transport og ”trekantkørsel” (3. landskørsel, red.), hvis noget skal til Danmark og så fx videre til Irland. Her skal man være påpasselig med at sige, at udstationeringsdirektivet skal gælde. - Østeuropæerne ønsker ingen regler, og det er stærke kræfter, vi er oppe imod her. Jeg håber, det lander på et kompromis, der kan bruges til noget. Et vigtigt redskab her bliver den smarte tachograf med GPS. Det forudsætter selvfølgelig, at den er indført i hele EU. Det nytter ikke, at rumænske og bulgarske lastbiler ikke har den, og der foreslår jeg, at vi fremskynder ved at afsætte en pulje som kan hjælpe med finansieringen.

anden side af vejpakken vil se en forenet branche i Danmark, der taler erhvervet op, så det kommer til at fremstå attraktivt og tillokkende, så rekrutteringsproblemet kan løses. Vi har brug for en positiv kampagne, frem for den negative debat og fnidder. Jeg skyder ikke på nogen specielt, men prøver at agere som en politiker. Jeg har et lønligt, måske naivt håb om, at vi kan se lidt mere fodslag og forenet gennemslagskraft i transportbranchen.

Håndhævelse af 25 timers-reglen - En markant politisk vedtagelse er indførelsen af tidsbegrænsning på 25 timer på de statslige rastepladser. Det vil begrænse den langtidsparkering og camping fortrinsvist med østchauffører, som foregår der, og som er en væsentlig betingelse for en forretningsmodel baseret på permanent cabotagekørsel og regional tredjelandskørsel. Hvordan ser du på mulighederne for effektiv håndhævelse her? - Effektiv kontrol er et ultimativt politisk krav. Vi gik ind for det, fordi vi ønskede at

Ønsker mere fodslag - I løbet af de sidste cirka ti år har op mod 20 procent af de hjemlige vognmænd drejet nøglen om, i meget høj grad på grund af unfair konkurrence fra permanent og systematisk cabotagekørsel og regional tredjelandskørsel. Hvordan sikrer vi, at man fortsat kan drive vognmandsforretning i Danmark på danske vilkår? - De danske vognmænd er dygtige, det samme er deres chauffører. Får vi regler, der er ensartede, skal vi nok klare os i konkurrencen. Jeg er sikker på, at i lokal og regional kørsel vil der stadig være plads til små vognmænd. Mange har deres små nicher, det være sig med containere eller kraner. Men vi ser jo inden for vognmandserhvervet, at man samler sig i store enheder, og det er der noget rationelt i. Men jeg tror på, der vil være plads til de små også. - Debatten omkring cabotage har fyldt rigtigt meget og givet anledning til voldsomme historier. Jeg håber, vi på den 14 | DTL magasinet | Maj 2018

Kristian Pihl Lorentzen (V) var i april i praktik hos lastbilchauffør Lars Madsen i Ans ved Silkeborg.

sætte en stopper for det. Håndhævelsen vil sandsynligvis blive forankret i Færdselsstyrelsen, hvor der kommer nogle folk fra. Jeg har et stille håb om, at de kunne blive en forløber for et dansk BAG – det hænger jo sammen. Og problemet bliver ikke bare flyttet ud på sidevejene, for der må de heller ikke holde. Jeg forudser, at der kommer et privatmarked, hvor de, der vil holde der, må købe sig til en plads, hvor der er ordnede forhold med bad osv., og hvor man kan holde det lange ugentlige hvil, som ikke må foregå i førerhuset. Og så må man leve med, at der fremover kommer en ekstra linje på fakturaen, for der kommer en ekstra omkostning. - Så den omkostning må transportkøberen afholde? - Ja, anderledes kan det jo ikke være. Det er vi bevidste om.

Spørg Ole Birk Olesen - En anden konkret politik, som har haft en lang og turbulent politisk levetid, er spørgsmålet om tilladelseskrav til varebilområdet. Nu fremsætter et flertal uden om regeringen så forslaget. Groft sagt kan man sige, at alle, der har en hvid kassevogn, kan sætte sig op og køre godskørsel for fremmed regning. Problemerne med sort økonomi, unfair konkurrence, mange konkurser og et generelt dårligt image har været velkendte. Hvorfor ønsker regeringen ikke ordnede forhold på det her område? - Det må du jo næsten spørge Ole Birk Olesen om, men jeg har været skeptisk over for det her varebilsforslag, fordi jeg mener, vi opbygger et bureaukratisk regime, hvor vi skal have så mange nye biler ind under godskørselsloven. Jeg synes ikke, man rammer skiven. Kan du udelukke, at nogle begynder at køre med varer, fx fra Tyskland eller Sverige? Jeg er skeptisk overfor nationale særregler, der fører til øgede omkostninger, men det gør bestemt et indtryk, at transportbranchen selv er fremkommet med ønsket. - Vi har dog lyttet til flere af de markante høringssvar fra vægtige organisationer som Dansk Erhverv og andre, som advarede kraftigt imod, og på den baggrund har regeringen valgt ikke at fremsætte forslaget selv. Men lad os nu se: det kan være, jeg tager fejl, og så er jeg villig til at indrømme det, når vi sidder her om et år. ■


DTL: Grøn omstilling af transporten nødvendig Regeringens udspil på energiområdet fra slutningen af april er ikke møntet på transportsektoren, som er skudt til hjørne indtil videre. Men der er et hastigt stigende behov for, at transporten i Danmark undergår en grøn omstilling til biobrændstoffer, mener DTL

A

l begyndelse er svær. Det ved enhver, men det lader til, at regeringen nøler. Hvis Danmark skal udvikle sig til et bæredygtigt samfund, er det afgørende, at transportsektoren bliver bæredygtig – og det kræver politiske valg, siger adm. direktør Erik Østergaard, DTL – Danske Vognmænd. DTL–direktøren fremhæver, at Danmark er et landbrugsland og en fiskerination med en stor fødevareproduktion. - Vi er også stolte af at vise vores land frem og satser mere og mere på hotel- og restaurationsbranchen. De danske husholdninger er samtidig nogle af de mest affaldsproducerende i EU, herunder med organisk affald. Affald, der kan indgå i produktionen af biobrændstoffer.

Gas og bio til tung transport Biogas kan bruges til produktion af el og varme, men hvis man skal se på, hvor den kan bruges mest hensigtsmæssigt, så må tung transport stå meget langt oppe på listen, mener Erik Østergaard. Det gælder også brugen af det særlige biobrændstof

HVO, som er fremstillet på råvarer som dyrefedt og –rester, affald, brugt madolie og planteolier af forskellig slags. Mens person- og varebiler egner sig godt til el-drift, vil tung transport med lastbil over længere afstande have mest fordel af at køre på biogas og HVO. Det er en mulighed her og nu, som vil kunne give markant mindre udledning af partikler, NOx-udledning og CO2, påpeger DTL-direktøren. I dag kan man fylde HVO på tanken i Sverige, Norge, Finland – og Californien. I Sverige er HVO afgiftsfrit, hvilket har øget forbruget kraftigt.

Giv vognmanden et reelt valg - DTL vil gerne være med til at gøre transportsektoren bæredygtig og bedre integreret med produktionen og livet i samfundet. Men det er bare ikke noget, den enkelte

vognmand kan gøre på egen hånd. Det kræver en politisk beslutning om at etablere en infrastruktur med en forsyningssikker produktion af biogas, der gør det til et reelt valg for vognmanden at vælge fx en lastbil på biogas næste gang, den skal udskiftes, siger Erik Østergaard og fortsætter: - Regeringen lægger op til en ”teknologineutral” energipolitik, hvor biomasse og biogas kan få penge fra samme pulje, hvis de ellers kan konkurrere med de andre teknologier. Og Dansk Folkeparti er mest til endelig udfasning af støtte til vedvarende energi. Danmark kan godt vælge på den måde at favorisere eksisterende teknologier ved at vente på, at de udenlandske lastbilproducenter løser problemerne for os. Om 10-20 år vil Danmark så blive tvunget med på udviklingen ved kun at kunne købe el- og brintlastbiler. Men tænk på, hvor mange fordele vi alle sammen er gået glip af i mellemtiden.

Alle de store lastbilproducenter er enten klar med eller på vej med lastbiler, der kan køre på alternative brændstoffer. Her er det Volvos nye FM-model, der kører på 90 procent metan og 10 procent diesel. Foto: Volvo Trucks.

Maj Maj2018 2018| |DTL DTLmagasinet magasinet | 15


ERHVERVSPOLITIK // NYHEDER

Dom: Sejr i kampen mod piratkørsel EU-Domstolen har givet Danmark medhold i, at de danske fortolkninger af cabotagereglerne og sanktionerne ved overtrædelser ikke er for skrappe. Striden med EU udsprang af, at Danmark strammede reglerne for udenlandske chauffører i 2013 for at sikre, at udenlandske lastbilchauffører ikke kunne køre piratkørsel og underbyde danske vognmænd gennem social dumping. EU-Kommissionen truede med retssag allerede i 2014, da den mente, at udenlandske chauffører ifølge EU-reglerne har ret til at køre rundt i Danmark og både fylde varer på og læsse varer af deres lastbiler på samme tur. Allerede i november sidste år anbefalede EU-Domstolens generaladvokat en frifindelse af Danmark i sagen. En anbefaling som domstolen altså nu har fulgt. Og det er adm. dir. Erik Østergaard, DTL, glad for. - Over hele Vesteuropa ser vi landene skærpe kursen overfor social dumping. Og Danmark har ikke just været frontløber. Så havde vi lidt nederlag, ville mange andre lande stå for tur og med udsigt til en tur gennem EU-retsmøllen. Så med afgørelsen i dag tror jeg, mange lande ånder lettet op, og signalet er klart:

social dumping er ikke acceptabelt, og landene har ret til at beskytte sig. Det er en vigtig markering, siger han. - Jeg synes, dommen i dag sender to klare signaler til de danske politikere: social dumping må og skal bekæmpes. Og det kan betale sig at sætte sig op imod EU-systemet, når det åbenlyst tager fejl. Det må vi forvente af vores folkevalgte, at de har mod og mandshjerte til, slutter Erik Østergaard.

De vigtigste præmisser for EU-dommen • EU-Kommissionen har bevisbyrden for traktatbrud. Traktatbrud skal ikke bare sandsynliggøres, men dokumenteres, og det kunne Kommissionen ikke i sagen mod Danmark. • Selv om der er tale om en forordning, som har direkte virkning i medlemslandene, kan det være nødvendigt for landene selv at vedtage supplerende regler. Cabotagekørsel er ikke præcist defineret i forordningen. Derfor var Danmark i sin gode ret til at definere cabotagekørslen nærmere. • Hvis Danmark havde bøjet sig for EU-Kommissionen, ville det have medført en næsten ubegrænset mulighed for cabotagekørsel.

Nu kommer der igen lys i infotavler Nu kommer der atter lys i de slukkede elektroniske informationstavler på Motorring 3 omkring København, har transportministeren meddelt Folketinget. DTL hilser fornuften velkommen. - Vi kan forstå, at det sker som følge af den store trafikvækst og den mertrafik på strækningen, som byggeriet af letbanen i Ring 3 forventes at medføre, og at ministeren dermed af helt praktiske årsager vælger alligevel at lukke op for den digitale verden, trods sit oprindelige ønske om at spare 30 millioner på

kontoen. Vi kan kun hilse velkomment, at ministeren er kommet til en vis form for fornuft og ser en positiv effekt på trafikafviklingen og på rejsetiderne ved intelligente transportsystemer (ITS). Det betyder nemlig, at vi bedre kan forebygge den stigende trængsel, siger adm. dir. Erik Østergaard, DTL. Erik Østergaard ser fra vognmandsside store perspektiver i ITS, men må også konstatere, at der er sket alt for lidt med at få ITS rullet ud i landet. Der er op til to procents forbedret trafik-

afvikling at hente ved brug af ITS på vejene. Det bliver til rigtig meget trafik over et år. Derfor er besparelsen på dette område noget, der vil kunne mærkes, mener Erik Østergaard: - Det er særligt hovedstadsområdet, der rammes. I forvejen står trafikken ofte stille – og det gamle myldretidsbegreb er for længst overhalet indenom. For reelt er trafikken uhyggelig tæt langt det meste af tiden, langt de fleste dage – letbane eller ej. Det er godt, at ministeren har indset, at det er et meget dumt sted at spare. Til sommer kommer der igen lys i de elektroniske informationstavler på Ring 3 ved København. Foto: Per Daugaard.

16 | DTL magasinet | Maj 2018


Tekst: Thomas Rumph Foto: Niels Møller Madsen

Ros til regeringsudspil om EU-vejpakken DTL – Danske Vognmænd, Nordic Logistics Association (NLA) og ETF, den europæiske organisation for chauffører, mødtes midt i april med Folketingets Transportudvalg under udvalgets besøg i Bruxelles. Helt naturligt blev EU’s vejpakke drøftet, og transportudvalget blev gjort bekendt med, at den stærkt voksende cabotage- og tredjelandskørsel i de vestlige lande i den grad skævvrider landenes transportmarkeder, så de nationale vognmænd ofte står magtesløse. - Vi havde lejlighed til at fortælle Folketingets transportudvalg, at vi langt hen ad vejen støtter op om Kommissionens pakke med forslag til en ny regulering af vejtransportsektoren, og at vi også langt hen ad vejen støtter den danske regering

i dens holdning under de kommende forhandlinger, fortæller underdirektør og erhvervspolitisk chef i DTL, Ove Holm. DTL roste den danske regerings holdning til flere af elementerne i vejpakken. Det gælder bl.a. regeringens holdning til: • at Kommissionens forslag om en tidsbegrænsning på fem dage på cabotage-kørsel er for omfattende og foreslår i stedet, at grænsen sættes til tre dage, • introduktion af værn mod muligheden for at udføre cabotagekørsel 365 dage om året, • cabotage-regler for alle typer af kombineret transport, • stramning af dokumentationskravene med klar henvisning til cabotagereglerne,

• at cabotagekørsel, kombineret transport og såkaldt tredjelandskørsel omfattes fra første dag af udstationeringsreglerne, • at der skal stilles en række krav til virksomheder for at forhindre de såkaldte postkasseselskaber. • at der fastsættes fælles regler for, hvordan medlemslandene skal håndtere anmodninger fra andre medlemslande ved mistanke om et postkasseselskab, • at tidspunktet for ibrugtagning af den smarte tachograf fremrykkes til 2024 for alle køretøjer, hvor chaufføren forpligtes til ved først egnede holdeplads at indtaste nationalitetsmærke i den digitale tachograf, efter køretøjet har krydset en grænse.

Starten er gået for varebilsbehandling Så er starten gået for forslaget om lovregulering af godstransport med varebil. Lovforslaget med nummer L 234 blev fremsat torsdag d. 26. april i Folketinget af transportordførerne Christian Rabjerg Madsen (S), Kim Christiansen (DF), Karsten Hønge (SF) og Henning Hyllested (EL). Nu har tinget så frem til sommerferien til at debattere forslaget politisk. DTL – Danske Vognmænd og Specialforeningen for Kurér og Varebilstransportører (SKV) har i en årrække argumenteret for mere ordnede forhold for de vognmænd og chauffører, der kører godskørsel for fremmed regning i varebiler i Danmark. Også EU barsler med en regulering af varebilssektoren, der er blevet det nye problembarn i flere lande. Formanden for SKV, Thomas Jensen, er rigtig godt tilfreds med, at lovslaget er blevet fremsat i så tilpas tid, at det kan nå at undergå en behandling i dette folketingsår: - Stor ros til forslagsstillerne, og så må vi håbe, at regeringen ikke benytter sig af forhalingstaktikker ved at trække en vedtagelse i langdrag med alle mulige lovtekniske argumenter. Ønsket om lovregulering kommer fra

Dennis Just, adm. direktør for Logistik Centralen A/S i Odense, er en af de vognmænd, der hilser ordnede forhold for varebilsvognmænd velkommen. Foto: Niels Lund Pedersen.

branchen selv, der er hårdt belastet af dårligt image, grå og sort økonomi og unfair konkurrence. Det er et ønske fra både små og store virksomheder, lastbilvognmænd og varebilsvognmænd og dem, der kører både med lastbiler og varebiler. Desuden taber både staten og private kreditorer penge på fallenter og et højt antal konkurser. Det handler også om bedre mulighed for, at seriøse transportkøbere kan sikre sig mod

at anvende useriøse varebilsvognmænd, fremfører DTL og SKV. - Der er behov for mere ordnede forhold, et mere attraktivt erhverv, som kan tiltrække seriøse vognmænd og chauffører. Altså rekruttering til et professionelt erhverv med dygtige vognmænd og chauffører med fokus på trafiksikkerhed, kvalitet og effektivitet, siger adm. dir. Erik Østergaard, DTL. Maj 2018 | DTL magasinet | 17


Tekst Morten Lindbo

ERHVERVSPOLITIK // KONJUNKTURER

DTL-undersøgelse: Forsigtig optimisme Trods økonomisk fremgang i erhvervslivet som helhed kniber det stadig for vognmændene at tjene penge. Det viser DTL’s årlige konjunkturundersøgelse, som tager temperaturen på den danske vognmandsbranche blandt DTL’s medlemskreds Det gennemsnitlige økonomiske resultat pr. beskæftiget medarbejder i vognmandsvirksomhederne er lavere end sidste år – men er dog det hidtil næsthøjeste målt i de 15 år, som konjunkturundersøgelsen har eksisteret. Generelt kan flere i år end tidligere berette om decideret underskud på driften, men for enkelte transporttyper er det lykkedes at få en høj overskudsgrad. Ingen i branchen har dog indtil nu ramt en guldåre, lyder tilbagemeldingen fra medlemskredsen. Virksomhederne er blevet spurgt om udviklingen i omsætning, beskæftigelse, økonomisk resultat, transportpriser, investeringer og kapacitetsudnyttelse og er blevet bedt om deres vurdering af udviklingen i det forløbne år i forhold til året før (2016). Desuden er de blevet bedt om at angive deres forventninger til udviklingen i det kommende år i forhold til 2017.

udgør størstedelen af omsætningen hos de fleste selskaber. De mest almindelige logistikydelser er stadig varedistribution og oplagring af gods, som udbydes af 4 ud af 10 virksomheder. Den mest udbudte serviceydelse blandt DTL’s medlemmer er igen i år kranarbejde og hejsning, efterfulgt af udlejning af materiel.

Sikkerhed som tema Temaet i DTL’s konjunkturundersøgelse 2018 fokuserer på virksomhedernes arbejde med at sikre et godt arbejdsmiljø og en høj trafiksikkerhed. En arbejds- eller trafikulykke kan få store konsekvenser for virksomhedens økonomi og ressourcer, så et aktivt arbejde med arbejdsmiljø og trafiksikkerhed kan øge produktiviteten, mindske skader og påvirke bundlinjen direkte. På trafiksikkerhedsområdet overve-

jer en del især at anskaffe elektroniske foranstaltninger som regnsensor, advarsel mod frontkollisioner, avanceret fartpilot og elektroniske spor- og vognbaneassistenter. Flere end 6 ud af 10 forebygger eller overvejer at forebygge nye ulykker ved at undersøge ”tæt på”-ulykker – ulykker, som blev undgået i sidste sekund. Konjunkturundersøgelsen offentliggøres i forbindelse med DTL’s generalforsamling i Odense den 26. maj.

Om undersøgelsen 494 DTL-virksomheder har besvaret konjunkturundersøgelsen 2018. Det giver statistisk set en meget tilfredsstillende svarprocent på tæt på 30 procent. Virksomhederne har i alt 2.975 lastbiler, 576 varebiler og en samlet beskæftigelse på 4.881 personer – inklusive selvstændigt erhvervsdrivende. Den samlede omsætning blandt virksomhederne er på 4,6 milliarder kroner. ■

Svag prisfremgang Undersøgelsen sporer en svag fremgang i transportpriserne hos et flertal af besvarelserne – og netop priserne er det nøgletal, hvor de 18 beskrevne transporttyper inden for godstransport har oplevet den mest positive udvikling. Men den forsigtige udvikling i priser og indtjening har ikke fået vognmændene til at løfte armene i jubel over fremtiden: forventningerne til det kommende år peger i en positiv retning, men det er en forsigtig optimisme, og her er det mest transportpriserne, som virksomhederne stiller forventninger til. Undersøgelsen viser også, at entreprenørkørsel er den hyppigst forekommende transportaktivitet blandt respondenterne, efterfulgt af kørsel med stykgods, kørsel for byggeriet samt affaldstransporter og kørsel med landbrugs- og gartneriprodukter. Det er også disse transporttyper, som 18 | DTL magasinet | Maj 2018

100.000

Resultat pr. beskæftiget

80.000

60.000

40.000

20.000

0

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 -20.000

2-9 ansatte

10-25 ansatte

26-50 ansatte

> 51 ansatte


Tekst: Thomas Rumph Foto: Niels Møller Madsen ARBEJDSGIVER // ORDBLINDHED

Tekst Niels Møller Madsen og John Larsen

Send dine ordblinde folk på kursus Vidste du, at du kan få tilskud til at efteruddanne dine chauffører, så de bliver bedre til at betjene moderne IT-systemer i bilerne?

- Det er smart at efteruddanne sine medarbejdere, og fx bruge døde perioder på det, så det ikke går ud over driften. Undervisningen er gratis, siger uddannelseskonsulent Poul Christensen fra 3F. Foto: Niels Møller Madsen.

Har du medarbejdere, som er ordblinde eller hænger lidt i bremserne, når det gælder læse- og regnefærdigheder? Så var det måske en god idé at sende dem på kursus. Uddannelseskonsulent Poul Christensen fra 3F rejser rundt til forskellige virksomheder og har gode forslag til ordblindekurser og kurser i dansk og regning med sig i bagagen, når han mødes med ledere, HR-ansvarlige og medarbejdere. Og han mangler ikke ord, når han skal forklare, hvorfor det er en rigtig god ide at interessere sig for medarbejdernes basale færdigheder. - Virksomhederne ved godt, at der er noget der hedder digitalisering. Medarbejderne skal kunne kommunikere via computeren, de skal kunne styre varestrømme og styre grejet på lastvogne. Chaufførerne er slutbrugere af de teknologier, som vognmændene bruger for at optimere forretningen, siger han og fortsætter: - Du kan jo ikke bare fyre dine chauffører, fordi de ikke mestrer det nye IT-system.

Hvor vil du få en anden chauffør fra? Det er meget smartere at efteruddanne de medarbejdere, du har, og bruge døde perioder på det, så det ikke går ud over driften. Undervisningen er gratis. Vognmænd kan få støtte fra staten til den slags forberedende voksenundervisning. Hvis de er medlemmer af DTL-A, kan de også få støtte fra den fælles DTL-A/3F kompetencefond. Undervisningen udbydes lokalt, og der findes i dag fine IT-værktøjer til at hjælpe ordblinde og læsesvage til at stave og læse osv. Virksomheder kan få tilskud til de medarbejdere, som er afsted på kursus i arbejdstiden. Tilskuddene gives til forberedende voksenundervisning i dansk, regning og til ordblindekurser. Staten giver 116 kroner i timen i løntabsgodtgørelse for de dage, medarbejderne er på kursus. Foregår undervisningen i arbejdstiden, kan der også ydes tilskud fra den fælles kompetencefond, så der suppleres op til medarbejdernes sædvanlig løn. ■

Sproglærere hjælper ordblinde med at tage stort kørekort Som det måske første AMU-center herhjemme har AMU Juul i Roskilde inddraget sproglærere i transportelevernes almindelige kørekortundervisning. Her arbejder lærerne sammen med faglærerne om at støtte de elever, der er ordblinde eller har andre sprogudfordringer. - Vi har kendt til ordblinde og andres problemer med at følge undervisningen i mange år, men nu prøver vi i samarbejde med AOF i Holbæk at løse problemet ved at lade sproglærere deltage i undervisningen i to-tre dage om ugen på vores seksugers kørekortkursus, fortæller indehaver Jesper Juul.

Sproglærerne fra AOF er særligt kyndige til at yde støtte til elever med sprogvanskeligheder - ordblinde eller nydanskere og flygtninge. - Sproglærerne sætter ind i løbet af undervisningen på de almindelige hold, når der er brug for det. Nogle elever kan også have behov for at være længere tid om at fuldføre kurset. Målet er, at de kan bestå køreprøven og få det store kørekort. Nogle af disse elever ville ellers have svært ved at gennemføre skoleundervisningen, siger Jesper Juul, der oplyser, at godt 50 elever har modtaget denne særlige undervisning, siden starten i efteråret. ■ Maj 2018 | DTL magasinet | 19


Tekst Advokat Lars Overgaard, Dansk Erhverv/DTL-A

ARBEJDSGIVER // G-DAGE

Skal du betale G-dage? Når du opsiger en chauffør, skal du måske betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, også kaldet G-dage, men det er ikke altid, det er tilfældet. Arbejdsløshedsforsikringslovens regler har betydning for, om du skal betale G-dage til en chauffør, og hvis du skal, fastsætter loven også hvor meget, der kan blive tale om.

Din chauffør har ikke ret til G-dage, hvis han • selv opsiger selv sin stilling, • er bortvist, • opnår fuld beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dagene, • modtager sygedagpenge på G-dagene, • afholder ferie på G-dagene.

Antal G-dage Hvem har krav på G-dage? Din chauffør har ret til G-dage, hvis han bliver ledig. Du skal være opmærksom på, at chauffører ansat som afløsere også har ret til G-dage. Det har ingen betydning, hvor længe din chauffør har været ansat, men derimod hvor mange timer han har arbejdet. Din chauffør har nemlig kun krav på G-dage, hvis han inden for de sidste fire uger forud for første ledige arbejdsdag har arbejdet sammenlagt 74 timer hos dig.

sagte chauffør. Grænsen på 16 G-dage har særligt betydning ved afløsere. Der kan i den enkelte situation være særlige forhold, der gør sig gældende, og som dermed kan ændre på udgangspunktet. Hvis du er i tvivl om, hvad der gælder vedrørende G-dage, er du altid velkommen til at kontakte DTL’s arbejdsgiverforening. Find kontaktinfo på www.dtl.eu/ arbejdsgiver ■

Din chauffør har som udgangspunkt ret til to G-dage. Satsen for G-dage reguleres hvert år og beløber sig i 2018 til 860 kroner pr. dag. G-dagene skal betales snarest muligt og senest ved 2. lønudbetaling. Betaling for G-dage beskattes som almindelig A-indkomst. Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse, ATP eller arbejdsmarkedsbidrag af beløbet. Du kan højst komme til at betale 16 G-dage inden for et kalenderår til din op-

FÅ JURIDISK HJÆLP TIL:

FÆRDSELSSTRAFFESAGER

TEKNISKE MANGELSAGER

AFTALERETLIGE SAGER

SAGER OM VOGNMANDSTILLADELSER

PROCESFØRELSE VED CIVILE DOMSTOLE

+ Køre hviletidssager

I særlig grad afklaring

+ Købsaftaler vedrørende

+ Opnåelse af

+ Tekniske mangelsager

+ Overlæssager

af mangler ved teknik,

køb af transportudstyr

+ Hastighedsager

herunder tungt

+ Kørselsaftaler

+ Højresvingssager

transportudstyr,

+ Konkurrence /

+ Dyretransportsager

entreprenørmateriel,

+ Sager om

kraner og maskiner af

specialtransporter/

kundeklausuler

enhver art.

særtransport + Sager om frakendelse af førerretten + Sager om vigepligt

Forman Advokater Kompagnistræde 20A, 2. sal 1208 København K

20 | DTL magasinet | Maj 2018

+45 70 26 19 22 / tlf forman@forman.dk / mail

vognmandstilladelse + Sager om vognmandstilladelse ved straffedomstolen

+ Sager om aftaler og kontrakter


ARBEJDSGIVER // ARBEJDSRETTEN

Tekst Niels Møller Madsen

DTL-medlem brød ikke overenskomsten Arbejdsretten afgjorde i april, at et transportfirmas overenskomst ikke gjaldt en underleverandørs ansatte, selvom de bl.a. gik med transportfirmaets logo på arbejdstøjet

Arbejdsretten gav SF-Transport medhold

Sørg for at udlevere en ansættelsesaftale til dine nye medarbejdere – så du ikke risikerer at skulle have Arbejdsretten til at afgøre, at du har retten på din side. Foto: Niels Møller Madsen

DTL-A-overenskomsten gælder dine ansatte, men ikke ansatte hos dine underleverandører. Heller ikke selv om underleverandørens biler og folk bærer dit logo. Det er essensen af en dom, som Arbejdsretten afsagde i april. SF-Transport i Aalborg var blevet indklaget for Arbejdsretten af 3F på vegne af et medlem med krav bl.a. om løn efter overenskomsten. Krav som virksomheden havde afvist, fordi 3F-medlemmet ikke var ansat i SF-Transport.

Ansat af underleverandøren I januar 2016 indgik SF-Transport en kontrakt med en underleverandør, der i modsætning til SF-Transport ikke er omfattet af DTL-A-overenskomsten. Underleverandøren var tidligere ansat som teamleder i SF-Transport og figurerede ved en fejl fortsat som teamleder på firmaets hjemmeside. Ifølge kontrakten skulle underleverandøren selv ansætte chauffører, som SF-Transport derfor ikke havde ansvaret

for. Underleverandøren og dennes ansatte var forpligtet til at bære SF-Transports logo på arbejdstøj og biler samt til at underrette SF-Transport ved fravær på grund af sygdom. En chauffør, som blev ansat i august 2016, anså sig selv for at være ansat i SF-Transport og ikke hos underleverandøren. På vegne af chaufføren krævede 3F overenskomstmæssig løn, godtgørelse for manglende ansættelsesbevis og bod for brud på overenskomsten på grund af manglende deltagelse i en lokalforhandling. 3F begrundede dels kravet med, at underleverandøren var angivet som teamleder på SF-Transports hjemmeside, dels at medarbejderen skulle sygemelde sig både til SF-Transport og underleverandøren samt, at hun bar arbejdstøj og kørte i biler med SF-Transports logo. Endelig begrundede 3F kravet med, at chaufføren ikke havde fået oplyst, at hun ikke var ansat i firmaet.

I sin afgørelse lagde Arbejdsretten vægt på, at SF-Transport havde indgået en kontrakt med underleverandøren som selvstændig vognmand, og at underleverandøren selv ansatte sine chauffører og havde det fulde ansvar over for dem. Chaufføren havde indgået ansættelsesaftalen og havde sin daglige kontakt med underleverandøren, som ikke havde givet udtryk for, at ansættelsesaftalen blev indgået på vegne af SF-Transport. Det gjorde ikke nogen forskel for Arbejdsretten, at SF-Transport også skulle underrettes om sygdom, at underleverandøren og dennes ansatte skulle bære logo på arbejdstøj og biler, samt at underleverandøren tidligere havde været ansat som teamleder i firmaet og fortsat var anført som teamleder på firmaets hjemmeside. På den baggrund frifandt Arbejdsretten SF-Transport for alle krav.

Ansættelsesbevis fjerner tvivl Dansk Erhverv anbefaler på baggrund af sagen, at virksomhederne sørger for at udlevere en ansættelsesaftale, når ansættelsesforholdet begynder, så den ansatte ikke er i tvivl om, hvem han er ansat hos. Vognmand Søren Fich, SF-Transports ejer, er ovenud lykkelig for sagens udfald. - Jeg vidste hele tiden, at jeg havde en god sag. Jeg slap for at betale 195.000 kroner. 3F kan da bare komme, kan de, siger han, der fremover vil være mere over leverandørerne. - Der skal ikke så meget til. En lille dialog om der er styr på tingene. For ikke igen at blive blandet ind i noget, jeg ikke har noget med at gøre, siger han. ■ Maj 2018 | DTL magasinet | 21


XXXXXX MIG OG MIN LASTBIL

HOBBYVOGNMANDEN Vognmand Erik Svendsen elsker sit erhverv og sin store, hvide Scania S 730. Branchen derimod er han ikke imponeret af. Dele af den er useriøs, mener han, med henvisning til den udbredte brug af billig udenlandsk arbejdskraft

E

rik Svendsen (62) kunne flashe en Porsche Carrera på Amager Strandvej, spille golf eller dyrke sejlsport som så mange af hans pensionerede kolleger og venner fra vognmandsbranchen. Eller han kunne trisse rundt og hjælpe konen hjemme på deres fælles campingplads i Dragør. Men det gør han ikke. Han kører lastbil. Og ikke en hvilken som helst bil: den store Scania S 730. - Scania-sælgeren mente ikke, at jeg

FAKTA

TRÆKKER Scania S 730 A6x2 med fuld luftaffjedring Nordisk bogie med tvillingehjul

TRAILER Type: BROSHUIS 4 ABSD 48 SL Længde: 13.600 + 6.000 mm udtræk Længde i seng: 8.700 mm Ladhøjde belastet: 850 mm 4 stk. 12 ton aksler med hydraulisk styring og tre løftbare aksler Hovedbolt maks. tryk 23 ton Egenvægt 16,9 ton

22 | DTL magasinet | Maj 2018

havde brug for så stor en trækker. Men det mente jeg. Det skulle være den. Jeg kunne også have valgt Porschen – den koster cirka det samme. Men hvad kan jeg bruge en Porsche til, ud over at ærgre mig over hver gang en måge skider på den, spørger han retorisk. Scaniaen kan naturligvis ikke køre nær så hurtigt som Porschen, men med 730 HK og et moment på 3.500 Nm giver den store V8’er let baghjul til de fleste lastvognstog, når turen går over Brenner-passet, igennem Kassel bakker eller på en tur over Hallandsåsen til Göteborg. Og så kan den flytte gods. DTL Magasinet er med Erik Svendsen på en tur fra København til Faaborg efter affaldscontainere, som skal afleveres hos DTU i Lyngby. Bilen er komfortabel som en personbil, og støj fra vej og motor når ikke ind i førerhuset, hvor samtalen foregår som hjemme i dagligstuen.

Fantastisk erhverv - Vognmandserhvervet er fantastisk, siger Erik Svendsen og slår hænderne ud mod udsigten fra bilen, hvor vejen bugter sig gennem det fynske forår. - Det er en hobby for mig at køre lastbil. Jeg gør det, fordi jeg synes, det er sjovt. Ofte tager jeg tidligere afsted, og hvis jeg så kører forbi noget interessant, holder jeg ind og går mig en tur, siger han og fortæller om en tur for noget tid siden, hvor han

og Scaniaen befandt sig i omegnen af den franske by Reims. På en mark uden for byen stod snorlige rækker af kors. - Det var en kirkegård for canadiske soldater fra krigens tid. Det er sgu da interessant og tankevækkende, siger han. Andre gange ankommer han tidligere til destinationen – fx i Halskov. Så holder han ind og går en tur på havnen og mindes færgerne, den udrikkelige kaffe og timen med kollegaerne. Eller andre gange igen hvor han besøger kolleger og venner. - Den frihed oplever du ikke i andre erhverv, siger han.

Useriøs branche Lige så dejligt livet på landevejene og erhvervet er, lige så useriøs er branchen, mener Erik Svendsen. - Det er stort set umuligt at tjene penge i den her branche. De store vognmandsforretninger og de såkaldte speditørforretninger og deres hære af underbetalte østeuropæiske chauffører gør det rigtig, rigtig svært at tjene penge. Ikke et ondt ord om dem, de udnytter bare mulighederne for at tjene penge. Men den del af branchen, der tilbyder så dårlige vilkår til deres chauffører, er sgu rådden, siger han og fortæller en historie om to filippinere, han mødte på en rasteplads for et stykke tid siden. - De to glade drenge var hyret ind af en eller anden vognmand på en 12 måneders


Tekst og Foto Niels Møller Madsen

Ofte tager jeg tidligere afsted, og hvis jeg så kører forbi noget interessant, holder jeg ind og går mig en tur. kontrakt til at køre en lastbil – til 630 euro om måneden! Jeg husker ikke, om de 630 euro var tilsammen eller hver for sig, men uanset hvad kan ingen jo konkurrere med dem. De kan jo køre i døgndrift. Den eneste måde man kan lave en anstændig forretning i branchen er, hvis vognmanden kører direkte for kunderne – uden speditører

og andre som fordyrende mellemled, slår Erik Svendsen fast.

Erfaren vognmand Erik Svendsen har en fortid som vognmand i en forretning med 35 medarbejdere og 25 biler over 7,5 ton. Forretningen etablerede han i 1989, og hovedopgaven

var at køre eksportkørsel med luftfragt til og fra Københavns Lufthavn. I 2001 stoppede han med eksportkørslen og i de følgende fem år var han entreprenørvognmand. Hele forretningen blev afviklet i 2006, og for pengene købte han et stykke jord i Dragør og etablerede Copenhagen Camping.

Klar til afgang! Vognmand Erik Svendsen foran sit vogntog bestående af en Scania S 730 og en Brohuistrailer.

Maj 2018 | DTL magasinet | 23


XXXXXX MIG OG MIN LASTBIL

HOBBYVOGNMANDEN... derne tror, han er østeuropæer og derfor behandler ham som en hund – som han selv formulerer det.

Køber klassiker I sin tid som stor vognmand bestod vognparken mestendels af Volvo’er. Og Volvo er efter Erik Svendsens mening på mange måder langt forud for konkurrenterne. Med krybegear og dobbeltkobling er Volvo’en fx uovertruffen til entreprenørkørsel. Men til lange ture foretrækker han Scanias store model Scania S 730. - Skulle jeg skifte, kunne det sagtens blive en Scania igen, men Volvos FH 16 eller deres amerikanske VNL er også interessante, siger han. Erik Svendsens trækker er spækket med udstyr som adaptiv cruise control, kame-

raer mod højresvingsulykker osv. osv. Og det er alt sammen fabriksmonteret. - Det koster lidt mere at få Scania til at montere udstyret. Til gengæld er det omfattet af garantier, hvis det går i stykker. På den måde kan værkstedet ikke henvise til ukorrekt montering og vælte regningen over på mig. Kærligheden til Scania går videre end den store, hvide trækker. Erik Svendsen har lige købt en sand klassiker: Scania 143 H med snude. En af de næste ture med bil og trailer går derfor til Breda i Holland, hvor køretøjet står og venter på sin nye ejer. Den slags kan man nemlig bare gøre, når man har vognmandstjansen som hobby og foretrækker Scania S 730 frem for Porsche Carrera. ■

5718

Herefter ventede så en tilværelse som campingfatter resten af livet. Men den gamle vognmand fulgte for et par år siden en pludselig indskydelse og købte en Scania R 730 – som sidste år blev udskiftet med den aktuelle S 730. - Det viste sig jo, at jeg kan lide at køre lastbil, siger han og lyder som om, at det faktum kom bag på ham. Efter at have været ude af branchen i ti år befandt han sig igen i smult vande. Nu kører han typisk for kolleger som en slags vikar. - Og jeg tager kun opgaver, som jeg gider, siger han. Og det er så ikke entreprenørkørsel eller kørsel med stykgods. Det første fordi han ikke vil have svinet bilen til, for ikke at tale om at få beskadiget den ved den hårde entreprenørkørsel. Det andet fordi kun-

d aghjul me urrenter b k n o . k E e in Giv d ECUTIV OOL E X S.KO C

Pole.Position. Totalløsningen til tempererede transporter. Enkel, effektiv og rentabel.

All-in-one med S.KO COOL EXECUTIVE: Køletrailer S.KO COOL, Schmitz Cargobull køleanlæg, Telematik TrailerConnect® og en Full Service-kontrakt. Alt fra et sted. Alt fra Schmitz Cargobull.

www.cargobull.com/dk

Mere information: +45 74 67 40 24

24 | DTL magasinet | Maj 2018


DTL’s VERDEN // MEDLEMSTILBUD

Ny Codan-aftale DTL og Codan har genforhandlet forsikringsaftalen, som mange af DTL’s medlemmer benytter sig af. Som noget nyt udvides det skadeforebyggende arbejde til også at omfatte mindre virksomheder Codan og DTL har indgået en rammeaftale, som gælder for de næste tre år. Og det er helt overordnet godt nyt for medlemmerne, siger DTL-underdirektør Frank Davidsen, som er ansvarslig for medlemsservice og kommercielle aftaler. - Vi har indgået en aftale, som løber til udgangen af 2020, med vores mangeårige samarbejdspartner Codan. Dermed sikrer vi, at DTL’s medlemmer fortsat har rigtigt gode vilkår på forsikringsområdet. Som et væsentligt nyt tiltag rummer aftalen et nyt skadestop-koncept på forsøgsstadiet for mindre DTL-virksomheder, forklarer Frank Davidsen. - Det skadeforebyggende arbejde har altid været en central del af samarbejdet mellem Codan og DTL. Nu udvider vi på forsøgsbasis konceptet til også at omfatte mindre DTL-virksomheder op til 15 lastbiler med målsætningen om, at de bliver skadesfri og dermed mere lønsomme. Projektet forløber over 18 måneder med et kursus opdelt i fire moduler a tre timers

varighed. På første modul får deltagerne en introduktion til Skadestop. Andet modul efter seks måneder har overskriften ”Kend din risiko – branchens vindere”. Efter 12 måneder fokuseres der på tredje modul på skademinimerende indsatser, og på fjerde modul efter halvandet år er der afslutning med udlevering af diplom. Kurset lægger op til et fald i skader på 30 procent eller mere hos deltagerne. Der er allerede sendt invitation ud til medlemmerne i Nordjylland. Det bliver fulgt op med udsendelser til DTL-medlemmer i målgruppen i resten af landet i den kommende tid, så alle får muligheden for at deltage i forløbet. Det er gratis at deltage i kurset, som har en værdi af 9.500 kroner. Ud over det nye skadestop-koncept indeholder aftalen også hensigten om at tilbyde Codans forsikringer på privatområdet såsom familie-, hus, bil- og ulykkesforsikring til de ansatte i vognmandsvirksomheden. ■

Adm. dir. Erik Østergaard fra DTL og Nicklas Larsen fra Codan giver hånd på den nye for­ sikringsaftale. Foto: John Roy Vesterholm.

Circle K slår et slag for prisen DTL’s medlemmer vil fremover kunne sammenligne priserne på en række forskellige brændstoftyper hos Circle K og konkurrerende selskaber. Det nye tiltag i aftalen mellem DTL og Circle K skyldes et ønske om at servicere DTL’s medlemmer og give yderligere information, fortæller Senior Key Account Manager, Ole Eriksen. - Vi ønsker at skabe gennemsigtighed, ikke mindst fordi svingningerne i priserne på markedet er store, siger han. Med det nye tiltag får DTL-medlemmerne mulighed for at danne sig et samlet prisoverblik, både når det gælder kort-handlen på tankstationerne og bulk-køb med tankvognsleverance. - Vi oplever ikke, at der er synderlig meget fokus på særligt bulk-markedet, så det giver god mening at gøre netop det, siger Ole Eriksen. Han forklarer, at prissammenstillingerne bliver til på baggrund af offentligt tilgængelige tal hos selskaberne. Nu får DTL’s med

lemmer altså også forøget indsigt og glæde af tallene ud over de økonomiske fordele, der er indeholdt i aftalen. - DTL’s medlemmer får altid den bedste pris på vores Milesbrændstof, som har den bedste brændstoføkonomi, når man sammenligner med traditionelle brændstoffer, tilføjer Ole Eriksen. Underdirektør i DTL, Frank Davidsen, som er ansvarlig for medlemsservice og kommercielle aftaler, siger: - Vores samarbejde er unikt. Vi er glade for Circle K-aftalen, som giver DTL’s medlemmer den bedste pris, når de tanker på en Circle K-station. Nu giver vi medlemmerne endnu bedre overblik og gør dermed hverdagen nemmere for dem. I første omgang offentliggøres prissammenstillingerne i DTL’s ugentlige elektroniske nyhedsbrev. ■ Maj 2018 | DTL magasinet | 25


TEST // IVECO STRALIS

KOMFORTABEL OG GOD I TERR Last Mile Mobility er trængt igennem hos Iveco, som introducerer Stralis X-Way, der både gør sig på landevejen og i terrænnet

26 | DTL magasinet | Maj 2018


Tekst og fotos Finn Bjerremand

PÅ VEJEN ÆNET

Testkører Finn Bjerremand

H

os Scania og Volvo står X i modelprogrammerne for de virkelig hårdføre lastvogne, som kan klare sig i terræn, hvor andre må give op. Hos Iveco har man allerede et X i landevejsversionen Stralis XP, og det står for en endnu stærkere version. Nu er der imidlertid kommet yderligere et X i Iveco-programmet, og det dækker i modsætning til de nordiske lastvogne over en hybrid, som lukker gabet mellem Ivecos effektive offroad-lastvognsserie Trakker og over til Stralis, der fra fødslen er en onroad-lastvogn. Stralis X-Way, som den nye serie hedder, kan både transportere et læs grus komfortabelt ud af vejen fra grusgraven og frem til aflæssestedet, samt nok så vigtigt også klare den sidste lille strækning ind på byggepladsen, hvor der kan være udfordrende terræn, som skal forceres. X-Way er kort sagt en kombination af en landevejslastvogn med mulighed for et stort førerhus, gode landevejsegenskaber og økonomisk drift, samt en drivline, der også kan klare let terrænkørsel. Iveco har indført et modulsystem, som betyder, at der i stor udstrækning er frit valg, når det gælder sammensætning af komponenter. Fx kan man vælge Active Space-førerhuset, der ellers tilhører Stralis-serien. Det er nemlig ofte et vigtigt ønske at kunne vælge et stort og komfortabelt førerhus til fx en flerakslet kranvogn, som måske skal anvendes langt væk fra kranførerens hjem, hvorved der er mange overnatninger. Det kan nu efterkommes med X-Way.

Luftaffjedring tilbydes på bagakslerne

Den nye Iveco X-Way klarer sig også i grusgraven.

Mange offroad-lastvogne er udstyret med kraftige og forholdsvis ukomfortable stålfjedre, som er gode i terrænet, men som samtidig udløser ringere komfort for føreren. Det er der ændret på med introduktionen af X-Way. Bagakslerne kan leveres ophængt i stålaffjedring eller med luftaffjedring. Akselkonfigurationen omfatter både 4x2, 6x2, 6x4, 8x2 og 8x4, enten med to foraksler og to bagaksler eller med en foraksel og en tripplebogie bagerst. Foreløbig er det ikke muligt at få leveret 6x2-versioner som trækker. Til gengæld leveres der 6x2-chassis med styrende bageste aksel. Som en stor nyhed i Ivecos program, tilbydes der hydrostatisk forhjulstræk, som fungerer ved hjælp af hydraulisk tryk, der genereres fra motoren, og som trækker hydraulikmotorer

Maj 2018 | DTL magasinet | 27


TEST // IVECO STRALIS

KOMFORTABEL PÅ VEJEN OG GOD I TERRÆNET... i forhjulsnavene. Derved kan der etableres ekstra forhjulstræk, som kan tages i anvendelse, når der er brug for det. På den måde behøver der ikke være en ekstra fordelergearkasse, en kardanaksel fremad og et ekstra fortøj, der både vejer og forøger totalhøjden.

Motorisering efter behov Der er nærmest frit valg, når det gælder motorbestykning, så der anvendes både Cursor 9, 11 og 13 til de forskellige versioner af X-Way. Dermed kan vognmænd, som ofte kører langt med denne type lastvogne, også få glæde af Ivecos kraftigste motor, Cursor 13. Iveco dækker nemlig hele spektret lige fra 310 hk/228 kW og op til 570 hk/420 kW med et topdrejningsmoment på 2.500 Nm. HI-Tronix-transmissionen er standard og indeholder faciliteter som terrænkørsel, automatisk rokkefunktion til at få lastvognen fri, hvis terrænet klemmer omkring hjulene, og manøvrefunktion for optimale valg i gearkassen ved anvendelse af krybefunktionen. Valget af gearkasser i HI-Tronix-serien, der har automatisk gearskifte og koblingsbetjening, omfatter ZF Traxon med enten 12 eller 16 fremadgående trin. Iveco tilbyder desuden Allison S3200, der er en fuldautomatisk transmission. X-Way leveres med flere forskellige typer PTO-kraftudtag, der er såvel uafhængig som afhængig af gearkassen, og med effekt fra 900 til 2.450 Nm. X-WAY leveres med en motorbremse, der har en maks. ydelse på

440 kW ved 2300 o/m, hvilket svarer til 598 hk. På de treakslede norske X-WAY, som var på plads ved prøvekørslen, er der også monteret en kraftigvirkende intarder med maks. ydelse på 600 kW, der jo svarer til 816 hk med virkning fra 1.500 o/m. Forakslerne fås i 9 tons-versioner, mens bagakslerne fås som 13 tons-enkeltaksler og op til 23 tons-tandembogie, og der er også mulighed for at vælge mellem aksler med navreduktion eller enkeltreduktion. Gearingen i bagtøjerne kan være 3,36 eller 3,70, og bremserne er over hele linjen skiver, så dér har man hentet løsningen fra Stralis. Sikkerhedsudstyret er med på X-Way, selv om der er tale om bygge- og anlægskøretøjer. Nødbremsesystemet AEBS er standardudstyr på alle X-Way undtagen offroad, og det må siges at være et stort fremskridt. Desuden er EBS og ESP altid standardudstyr og samtidig en forudsætning for vognene, som er udstyret med AEBS. LDWS kan ligeledes vælges til af kunder, som ønsker et højt sikkerhedsniveau. Selv om det ikke er et lovkrav, har Iveco på grund af det store antal ulykker, som ACC har afværget rundt omkring i Europa, valgt også at introducere det på alle X-Way, som leveres i Norden og Baltikum - dog undtaget offroad-serier.

Prøvekørsel i norsk terræn For at kunne få et indtryk af den nye X-Way-serie havde Iveco arrangeret en testkørsel med udgangspunkt i grusgraven

Herstua Grus øst for byen Maura i Norge; en fortrinlig testrute, der byder på en del forskelligartede trafikudfordringer og kørsel på forskellige veje. Til prøvekørslerne havde Iveco en håndfuld forskellige tre- og fireakslede X-Way, samt en Trakker og et par EuroCargo. Flere af X-Way-vognene er indregistreret i Finland og er ganske flot bygget op med effektive tippelad fra bl.a. Nurmi. De kan trække påhængsvognens lad over i forvognens for at kunne køre ind med materialerne, hvor det ikke er muligt at komme til med en stor påhængsvogn på fx fire, fem eller seks aksler, som i dag er almindelig i Finland. Det kører da også for X-Way, og ud af vejen med en ganske høj vogntogsvægt klarer serien sig rigtig godt. Affjedringen og den stærke chassisramme i kombination med det gode styretøj, giver en god føling med vejbanen, hvor de fireakslede versioner kører som på skinner. Det er nemlig meget vigtigt på de meget smalle veje, som testruten byder på. Med cruisekontrollen samt ACC koblet til og den effektive transmission, der aldrig skuffer med sit lynhurtige gearskifte, blev bakkerne hurtigt forceret. Når det så var tid at standse, skulle der kun lidt aktivering af bremserne til for at få vogntoget ned i fart. Direkte sammenlignet med Ivecos egen Trakker-serie, der er en rigtig offroad-vogn, er det et kæmpefremskridt set i forhold til førerkomfort og effektivitet med introduktionen af X-Way. ■

NY VBG 795 V-2 NEMMERE AT KOBLE! NYHED! • ”Født” med fangmundsforlængere • Nemmere at udskifte fangmunden

Som professionel chauffør er du afhængig af at alt går smidigt og enkelt. Hvert enkelt stop koster tid og penge. For at gøre det lettere er den nye VBG 795V-2 allerede ”født” med fangmunds forlængere. Det betyder at det er lettere at ”ramme plet” ved tilkobling. Det betyder også, at risikoen for skader på andet udstyr mindskes. Ny VBG 795V-2 er lettere, fangmunden er lavet i et materiale, der har stor styrke, hvilket betyder færre værkstedsbesøg, den er nemmere at udskifte - hvis uheldet er ude.

The Strong Connection www.vbg.eu

28 | DTL magasinet | Maj 2018

Member of VBG Group


TEKNIK // FØDSELSDAG

Tekst og foto Finn Bjerremand

DAF fylder rundt DTL Magasinet har været til fødselsdag i Eindhoven. Få her et hurtigt historisk overblik over lastbilproducenten Fine små lastvogne fra dengang DAF var ung.

Forleden fejrede DAF Trucks 90-års fødselsdag i Eindhoven i Holland. Her viste virksomheden både ældre og splinternye DAF-lastvogne frem samt en ny Kenworth og en ny Peterbilt fra den nordamerikanske Paccar-familie. DAF gav et kig ind i fremtiden med et typisk nordisk modulvogntog, bestående af en treakslet DAF-lastvogn med et fast lad, en tilkoblet toakslet dolly og en tilkoblet treakslet. Desuden havde man tre vogntog kørende i en platoon og to innovationslastvogne. DAF startede 1. april 1928 som et smedeværksted. Firmaet blev stiftet af Hub og Wim Van Doorne. Fokus lå først på landbrugsvogne og trailere. I 1949 kom det første lastvognschassis, firmanavnet blev slået fast til Van Doorne’s Automobiel Fabriek, og et år efter var der etableret en regulær lastvognsfabrik. Fra slutningen af 50’erne blev der også produceret personbiler med den berømte Variomatic-transmission. I begyndelsen blev der installeret Hercules- og Perkins-motorer i DAF-lastvognene, i 1957 kom den første DAF-motor, og allerede to år senere kom så den første DAF-motor med turboladning. I 1973 indførte DAF intercooling på sine motorer. I 1980 blev ATi (Advanced Turbo Intercooling) introduceret, og udtrykket blev for syv år siden delvist relanceret som ATe (Advanced Transport efficiency). Igen med en optimeret motordrift med forbedret driftsøkonomi som det egentlige mål. I en del år stod der Leyland på nogle af motorerne i DAF’s program, og i en periode i 90’erne benyttede man sig af Cummins som motorleverandør på de helt store motorer. Med introduktionen af de effektive MX-maskiner, der er af egen produktion, og som også anvendes af Paccar på andre markeder, har DAF haft stor succes. Faktisk er der i dag installeret MX-11- og MX-13-motorer af den sidste nye generation i 40 procent af alle Kenworthog Peterbilt-lastvogne. DAF altid været kendt for at give chaufførerne god plads i førerhusene, og allerede i 1985 kom DAF 3600 Space Cab, der havde et højt tag. I perioden 1987 til 1992 blev de nye 95-, 85- og 75-serier introduceret, og specielt på 95-serien var førerhuset med til at

løfte DAF flere trin op ad imagestigen blandt førerne. I 1994 fulgte DAF 95 Space Cab, som virkelig er et stort førerhus med masser af plads, og i 1997 kom modelserien 95 XF, som også havde fokus på dem, der skulle køre langt i vognene. I 2005 blev XF Super Space Cab lanceret i den form, som vi kender det i dag. DAF gik i begyndelsen af 70’erne sammen med Klöckner-Humbolt-Deutz, Saviem og Volvo i det såkaldte Fireklub-selskab, hvor man udviklede lettere lastvogne, der alle blev lanceret under hvert sit mærke, men med mange fælles komponenter. Samarbejdet er også fortsat, efter Deutz og Saviem er forsvundet som lastvognsmærker. I Blainville i Frankrig ligger en ny og meget avanceret førerhusfabrik, som tilhører Volvo Group, og her produceres førerhuse til visse versioner af DAF, Renault og Volvo. Det har dog ikke været den lige vej for DAF. I 1993 gik selskaberne bag konkurs, og et nyt selskab fik gang i DAF Trucks igen. I 1996 blev DAF overtaget af amerikanske Paccar, og dermed var vejen åbnet til et større globalt samarbejde, som i dag finder sted på komponentsiden. ■

”Vi glæder os til at byde dig velkommen på Stand 56/57 på Vestfyn Trækker”

www.bplatz.dk • Ellehammersvej 2 • 6100 Haderslev 40 74 03 03 • info@bplatz.dk

Maj 2018 | DTL magasinet | 29


TEKNIK // TRAILERE

SKRÆDDERSYET OVERFØRINGSHÆNGER Anvendelse af Strenx-stål og korrekt forarbejdning har hævet niveauet

E

n overføringshænger er ofte ”bare” en påhængsvogn, der nærmest indkøbes som hyldevare, og som derefter så kører bag efter en lastvogn med et hejselad. Det er ikke noget, man kigger så meget på, som når der fx skal indkøbes en ny lastvogn. Men når man dykker lidt ned i detaljerne, vil man opdage, at en moderne overføringshænger er spækket med teknik. Ejner Hessel A/S har for nylig leveret en ny CMT-overføringshænger til vognmændene John og Steen Andersen, Preben Andersen Vognmands- og Renovationsforretning ApS, Vordingborg. DTL Magasinet har fået lov til at kigge lidt nærmere på det nye vidunder.

Grøfter til komprimatorhjulene Den nye CMT-påhængsvogn ligner selvfølgelig en typisk overføringshænger, beregnet til transport af containere i længderne 6,0 til 7,5 m. Der er dog nogle detaljer, som er anderledes. I forenden af påhængsvognen på det faste ladstykke, der kaldes overføringsstykket, og som ikke tipper med op, er der lavet ekstra grøfter, som passer til de store kom-

30 | DTL magasinet | Maj 2018

primatorcontaineres hjul, så containerne står så lavt som muligt og samtidig står fast og er lette at sikre mod at falde af. Desuden er overføringsstykket konstrueret med ekstra forstærkning på de første 2.200 mm, der hvor bagenden af containeren lander, når den skubbes over, så man undgår buler i profilerne. Samtidig er banerne til containernes ruller bukket på en måde, som gør dem ekstra stærke. Når en container bliver overført fra forvognen med et kroghejs, vil hver kvadratcentimeter blive udsat for et stort tryk, og det kan over tid have uheldige konsekvenser. Denne udfordring har man ved Ejner Hessel klaret ved at konsultere SSAB i Sverige, som har hjulpet til med at finde den helt rigtige ståltype, nemlig højstyrkestålet Strenx 700. Det er så blevet forarbejdet og bukket i den korrekte vinkel med så få svejsninger som muligt, hvormed man har opnået en større styrke.

Typisk grundkonstruktion CMT-påhængsvognen har en hel typisk grundkonstruktion med to længdevanger

og tværvanger, der også er fremstillet i Strenx 700, samt en Jost-drejekrans i forenden, som knytter forbindelse til et lille stykke chassis med forakslen, som også danner forbindelse til det trækkende køretøj via en nedfældbar trækstang. Trækstangen er placeret med en koblingshøjde på 850 mm og er udstyret med et manuelt udtræk, så den kan vokse fra 1.300 mm til 1.900 mm, med intervaller på 100 mm. Prodsøjet er i størrelsen 57,5 mm, og det hele er godkendt til at indgå i en kombination med 56 ton vogntogsvægt.

Luftaffjedrede aksler I bagenden er der en bogie med to aksler, som har en indbyrdes akselafstand på 1.310 mm og ligesom forakslen er ophængt i luftaffjedring. Forakslen er placeret i afstand af 3.400 mm til anden aksel, og luftbælgene er på alle tre aksler i størrelsen 360, som giver rolig kørsel og ikke mindst stabil tipning. Akslerne er en BPW ECO 9 tons-version


Tekst og foto Finn Bjerremand

I det forreste stykke på det faste ladstykke er der yderst i begge sider to ekstra udskæringer til hjulene på store containere.

og udstyret med tromlebremser samt dæk i størrelsen 265/70 R 19,5. Den midterste aksel er bestykket med bogielift, så den kan hænge i luften ved tomkørsel og kørsel med dellast, mens den forreste og den bageste aksel er udstyret med vægt. Der er også to hæve-/sænkeventiler, én på forakslen og én til de to bagaksler, så lastehøjden hurtigt kan tilpasses opgaven. Bremsesystemet er et Wabco 2-kredssystem EBS 4S-3M, og alle ventiler samt betjeningsgreb er placeret i værktøjskassen. Et rigtig godt valg, som sikrer funktionsdygtighed uanset vejrlig. Tilslutningen til det trækkende køretøj består af en Duomatic-kobling, der altid sikrer korrekt tilslutning.

Transporterer både korte og lange containere Opbygningen omfatter en topdel, der kan bagtippe med 65 procent af fladen, og som kan klare såvel udvendigt som indvendigt liggende ruller. Der kan dermed både transporteres korte containere, der kan være indvendig på ladet og stikke rullerne ned i laddelen og lange containere, hvor

Niveaureguleringshåndtaget til forakslens luftaffjedring sidder fornuftigt placeret foran skærmen over hjulet og på bagsiden af en profil, som beskytter mod sprøjt fra lastvognens hjul. Trækstangen kan ved hjælp af en luftpude bøjes ned, så forvognen kan køres tæt på påhængsvognens forende.

rullerne i stedet går ned i de fire udvendige beslag i bagenden. For at sikre containerne under kørslen er der fire par luftstyrede combilock-låse, der holder fast i containeren sammen med den bageste rulleholder samt to par udvendige låse, der alt sammen aktiveres manuelt. Tipningen klares via hydraulik fra det trækkende køretøj. Selve tipningen forestås af en hårdtforkromet Nummi-tipcylinder, som kan tippe laddelen op til 50 grader. Den tekniske totalvægt er 27.000 kg,

mens den tilladte totalvægt er på 24.000 kg. Med en egenvægt på 5.540 kg udløser det en disponibel lasteevne på 18.460 kg. Som et yderst vigtigt udstyr er der også en udtrækkelig underkøringskofanger. Den er placeret i en højde af cirka 350 mm over kørebanen og kan trækkes 250 mm bagud, så chaufføren ikke risikerer sit kørekort, hvis containeren har for langt udhæng. Påhængsvognen er fremstillet af CMT Chojnice Sp. z o. o. i den polske by Chojnice. ■

NY VBG 795 V-2 NEMMERE AT KOBLE! NYHED! • ”Født” med fangmundsforlængere • Nemmere at udskifte fangmunden

Som professionel chauffør er du afhængig af at alt går smidigt og enkelt. Hvert enkelt stop koster tid og penge. For at gøre det lettere er den nye VBG 795V-2 allerede ”født” med fangmunds forlængere. Det betyder at det er lettere at ”ramme plet” ved tilkobling. Det betyder også, at risikoen for skader på andet udstyr mindskes. Ny VBG 795V-2 er lettere, fangmunden er lavet i et materiale, der har stor styrke, hvilket betyder færre værkstedsbesøg, den er nemmere at udskifte - hvis uheldet er ude.

The Strong Connection www.vbg.eu

Member of VBG Group

Maj 2018 | DTL magasinet | 31


XXXXXX MESSE // VESTFYN TRÆKKER

Boomende branche viser sine kreationer Fremgang i byggeriet trækker opbyggerbranchen med sig, og flere aktører melder om rekordvækst og mangel på arbejdskraft. På transportmessen Vestfyn Trækker fremvises nyheder og unikke opbygninger

Vestfyn Trækker er kendt for sit fokus på opbyggerbranchen. Det gælder også for 2018-udgaven, hvor mindst 11 virksomheder udstiller de nyeste konstruktioner, og vinderen af Årets Opbygning bliver kåret. De seneste to år, siden VBG sidst slog dørene op for Vestfyn Trækker, har opbyggerbranchen oplevet et regulært vækstboom. Flere aktører melder om omsætningsvækst på 30, 50 og helt op til 100 procent på blot to år. – Det går fantastisk lige nu. Vi har mindst lige så travlt som inden krisen, fortæller Jens Erik Platz, indehaver af Brdr. Platz i Haderslev. Samme melding kommer fra kollegaen fra Schmidt Tip i Løgumkloster:

Det kan være svært at følge med… Vi sikrer vores kunder et forspring med kvalitetstrailere fra Nooteboom og Pacton. Vi altid et bredt udvalg af brugte trailere til omgående levering. Se mere på www.korsdaltrailer.dk

KORSDALTRAILER Korsdal Trailer A/S Bodalen 1, DK 8643 Ans www.korsdaltrailer.dk

32 | DTL magasinet | Maj 2018

Tel. +45 40 13 65 77 henrik@korsdaltrailer.dk


– Vi har ordrebogen fuld et helt år frem, og vi slider for at få opgaverne færdige til tiden, siger han.

Sikker asfaltvogn og superkran Transport- og opbyggervirksomheden Kudsk & Nissum præsenterer en asfaltlastbil, hvor varmekassen til fem tons asfalt er vendt om, så den varme asfalt ender på et bånd, der leder asfalten under førerhuset og ud foran selve lastbilen. Lastbilen er solgt til Entreprenørgården i Aabenraa, hvor den skal bruges til at lappe huller i Aabenraas kommunale veje. – Den her asfaltlastbil er den første af sin slags, og fordi asfalten kommer ud foran, kan medarbejderen, der arbejder med asfalten, stå foran lastbilen beskyttet mod hensynsløse trafikanter, fortæller Morten Kudsk. SAWO og søstervirksomheden Effer Krancenter vil fremvise en nyhed, der har været under udvikling længe. – Vi kan røbe, at kranen har 19 udskud

og dermed er i den helt høje ende af rækkevidden og tonmeterskalaen. Den kan kombineres med alle lastbiler, fortæller Vivian Keldal Knudsen, marketingansvarlig ved SAWO og Effer Krancenter. Vestfyn Trækker 2018 løber fra 25.- 27. maj ved Ejby på Vestfyn. ■

Kudsk & Nissum fremviser deres unikke asfaltlastbil, der sikrer vejarbejderne markant forbedret sikkerhed, da asfalten kommer ud foran lastbilen.

”Klart jag kommer. Elmia Lastbil är årets viktigaste mässa.” Jörgen Gustavsson, VD, Rosenlunds Åkeri

DET ÄR HÄR DET HÄNDER På Elmia Lastbil visas de största och mest betydelsefulla nyheterna. Tillsammans med debatter och diskussioner, goda affärssamtal och en fantastisk stämning skapar det årets absolut viktigaste mötesplats för alla som jobbar inom åkeri- och transportbranschen. VÄLKOMMEN TILL JÖNKÖPING 22–25/8 2018

Maj 2018 | DTL magasinet | 33


MESSE // VESTFYN TRÆKKER

Årets Opbygning​2018

​​Ny mester i krankørsel? Vær med i konkurrencen om at repræsentere Danmark ved VM i krankørsel Skal vi have en ny dansk verdensmester i krankørsel? På Vestfyn Trækker afholder SAWO igen i år kvalifikationsrunden om at komme med til HIAB-verdensmesterskabet i krankørsel kaldet WCC - World Crane Championship, som løber af stablen på den store internationale messe IAA i Hannover den 22.-23. september 2018. Banen på Vestfyn Trækker er helt som de andre år. Det gælder om at få den bedste tid ved gennemkørsel af banen, som består af diverse forhindringer såsom bom og sænkning af dunk ned i en tønde. Lasten er en dunk med vand, som gør det vanskeligt at manøvrere præcist.

På forrige messe på Vestfyn klarede vognmand Tim S. Hansen banen på 96 sekunder. En tid som bragte ham til verdensmesterskabet i Tyskland, hvor han løb med førstepladsen. Dermed fik Danmark den anden verdensmester i træk. Kan vi lave hattrick og hive pokalen hjem til Danmark igen? ​Tilmelding skal foregå på salg@sawo.dk. Husk at oplyse hvilken dag samt evt. tid, du ønsker at deltage. Alle kranførere med krancertifikat, og som er ansat som chauffør ved en vognmand eller entreprenør, er velkomne. Det er også muligt at tilmelde sig på selve messen. Du kan se meget mere om konkurrencen under nyheder på www.sawo.dk

Årets Opbygning sætter fokus på materiellet, fagligheden samt de funktionelle og innovative løsninger. Det sker i samarbejde med udstillerne, et dommerpanel samt de besøgende på Vestfyn Trækker. Vurderingskriterier når Årets Opbygning skal kåres: speciale, nyhedsværdi, relevans, potentiale, fagligt arbejde, lovlighed, sikkerhed, dokumentation, arbejdsmiljø, merværdi for vognmanden og særlige miljøhensyn. Vinderen trækkes af dette panel af eksperter: chauffør Bill Sørensen, J. Buhl & Sønner A/S, teknisk konsulent Finn Bjerremand, DTL – Danske Vognmænd, chefkonsulent Hans Bruun, AutoBranchen Danmark, redaktør Jesper B. Nielsen, Transportmagasinet, vognmand Mark Kristensen, vognmand Tage Kristensen, tidl. vognmand Ole Skovlund samt direktør Thomas Krebs, SKAD. Vinderen offentliggøres lørdag den 26. maj kl. 16.30 fra scenen på Vestfyn Trækker. Kandidater til Årets Opbygning var ikke offentliggjort inden redaktionens slutning.

DANMARKSPREMIERE AF NY MOFFETT MEDBRINGERTRUCK M5 NX SAWO viser for første gang i Danmark den nye MOFFETT M5 NX medbringer-truck på messen Vestfyn Trækker - den nyeste model i NX serien af næste generationers maskiner. Du finder os på stand 101, lige ved parkeringen. M5 NX er den nyeste tilføjelse til NX-serien af medbringertrucks med forbedret sikkerhed og komfort, nemmere vedligeholdelse og forbedret design, alt sammen kombineret med den ydeevne og pålidelighed, der forventes af en MOFFETT. Kontakt din lokale SAWO sælger for meget mere information. SAWO A/S // Tlf. 7010 0766 // sawo@sawo.dk

www.sawo.dk

Verdenspremieren du helt sikkert ser Vi viser en verdenspremiere på Vestfyn Trækker, der ikke er til at overse. Kranen har hele 19 udskud og rækker langt ! Snyd ikke dig selv for denne fantastiske nyhed, som er designet ud fra hvad vores kunder ønsker. Kom og oplev denne kran samt meget mere på stand 101 lige ved parkeringspladsen.

EFFER Krancenter A/S | Jylland / Fyn Tlf. 7215 9228 | Sjælland & Øerne 2171 6899 | salg@effer.dk | www.effer.dk

34 | DTL magasinet | Maj 2018


​Årets Varebil-kåring bliver en del af Vestfyn Trækker ​ t hold af professionelle motorjournalister bruger i dagene op til E Vestfyn Trækker kræfter på at finde frem til de bedste varebiler på markedet lige nu. En af dem bliver kåret som Årets Varebil i Danmark 2018.

Sikkerhed er for de fleste et mål i sig selv. I en transportvirksomhed har det derudover stor indflydelse på virksomhedens generelle drift, som i sidste ende afspejles på bundlinjen. Fokus på sikkerhed er dermed også godt for forretningen. DTL har igennem en årrække brugt prisen som Årets Transportvirksomhed til at sætte fokus på og hædre de mange driftige og forskelligartede virksomheder, der er solide repræsentanter for vognmandsbranchen og for DTL’s mange medlemsvirksomheder. ​I 2018 handler Årets Transportvirksomhed om sikkerhed.

Tjek kandidaterne på side 38-39

8107

På samme måde, som de bedste film får overrakt en Oscar-statuette, og den bedste bil kåres som Årets Bil i Danmark, så har varebilerne herhjemme også deres egen officielle kåring. Præcis som det er tilfælde med Årets Bil i Danmark, så er det foreningen ”Motorjournalisternes Klub Danmark” (MKD), der står bag kåringen af Årets Varebil i Danmark. Det var først i 1999, at MKD fik stablet arrangementet på benene. Den første model, der vandt, var Space Wagon fra Mitsubishi. Kåringen foregår ved, at samtlige kandidatbiler bliver testkørt af en jury. Testen foregår både på bane og på offentlig vej, og der stilles typisk krav om at prøvekøre de enkelte modeller såvel med som uden last. Denne del af testen foregår medio maj, men mange af kandidatbilerne er allerede blevet testet af de udvalgte jurymedlemmer i løbet af de seneste måneder. Juryen, der består af professionelle motorjournalister fra MKD, udvælger så et finalefelt bestående af en håndfuld varebiler. ​D ette finalefelt bliver udstillet på Vestfyn Trækker i slutningen af maj, og allerede på første åbningsdag bliver Årets Varebil i Danmark 2018 kåret.

Årets Transportvirksomhed 2018

chmitz Besøg S

Vestfyn

ll på

Cargobu

r

Trække

Stand

1

Uovertruffen rentabilitet. Giver plus på kontoen ved anskaffelse, anvendelse og gensalg.

S.CS UNIVERSAL med EXECUTIVE-pakke kombinerer materialer af højeste kvalitet med en servicepakke til trailer og dæk inkl. attraktiv finansiering. Alt fra ét sted - alt fra Schmitz Cargobull.

www.cargobull.com/dk DK_SCS-Executive_185x126_horiz.indd 1

Mere info: +45 74 67 40 24 05.04.18 08:23

Maj 2018 | DTL magasinet | 35


MESSE // VESTFYN TRÆKKER

MØD OS PÅ STAND 11 Vi er altid friske på en snak om finansiering af dine næste investeringer

Tjek prisvinder på Vestfyn Trækker Alle de store lastbilmærker er til stede på Vestfyn Trækker. Stift fx bekendtskab med de spritnye DAF-lastbiler, der netop er kåret som International Truck of The Year Årets største transportudstilling bliver traditionen tro fyldt med de nyeste lastbiler. Det gælder også i år. Som et af udstillingens største trækplastre fremviser DAF de dugfriske lastbilserier XF og CF, der netop er kåret til International Truck of the Year af redaktører fra lastbilmedier i hele Europa. Også MAN fremviser nye udgaver af deres TGS- og TGX-serier. - Vi er rigtigt glade for den store opbakning, vi igen i år har mødt fra lastbilforhandlerne. Samtlige store mærker er repræsenteret på denne udgave af Vestfyn Trækker, og det er glædeligt, at lastbilstandene bliver præget af spændende nyheder fra producenterne, siger Per Mikkelsen, der er arrangør af transportmessen og direktør i VBG Group. Med titlen som International Truck of the Year kan DAF-forhandleren ESA Trucks fra Kolding forvente stor travlhed på sin stand. De helt nye serier, XF og CF, byder på mange forbedringer i forhold til de tidligere modeller. En komplet ny drivlinje, avanceret software og aerodynamiske optimeringer giver sammenlagt en brændstofreduktion på syv procent. – Vi kommer med et bredt udvalg af DAF-biler, men stjernerne på vores stand bliver uden tvivl de nye XF- og CF-biler. De står virkelig flot i den klassiske DAF-farve Jamaica Blue. XF-serien har blandt andet markedets største førerhus, hvilket har været med til at sikre den flotte anerkendelse som årets lastbil, fortæller Ole Frisk, der er salgskonsulent i ESA Trucks.

Torben Stensdal Finansieringskonsulent Region Hovedstaden og Sjælland torben.stensdal@leasingfyn.dk Direkte 22 14 14 30 Nellie Heilskov Sørensen Finansieringskonsulent Region Hovedstaden og Sjælland nellie.sorensen@leasingfyn.dk Mobil 93 63 52 02 Kim Alminde Finansieringskonsulent Region Syddanmark og Sjælland kim.alminde@leasingfyn.dk Direkte 23 21 35 67 Danny Jeppesen Finansieringskonsulent Billeasing danny.jeppesen@leasingfyn.dk Direkte 41 72 45 29 Søren Olesen Finansieringskonsulent Billeasing soren.olesen@leasingfyn.dk Mobil 23 21 35 62

Stig Nexø Underdirektør stig.nexo@leasingfyn.dk Direkte 63 61 20 30

DAF’s nye serier, XF og CF, byder på mange forbedringer i forhold til de tidligere modeller.

36 | DTL magasinet | Maj 2018

Bondovej 1 · 5250 Odense SV · leasingfyn@leasingfyn.dk www.leasingfyn.dk · Telefon 62 61 20 20

145212 LEF Annonce Vestfyn Traekker 90x263.indd 1

03/05/2018 10.06


Mød os på stand 30-31 – og i dKF-Byen på stand 100

Vi står klar med:

• Verdens bedste kraner • demomodel af vores nye Masterdrive • Kran-simulator • Kroghejs og opbygninger • Forfriskninger og en kran-snak

Palfinger Danmark A/S Stensgårdsvej 21 M 5500 Middelfart

www.palfinger.dk

- gør hverdagen lettere!


ÅRETS TRANSPORTVIRKSOMHED 2018

TJEK ÅTVKANDIDATERNE HER Flere af de seks nominerede til Årets Transportvirksomhed 2018 arbejder systematisk og metodisk med sikkerheden i virksomheden. Hos andre dominerer trafiksikkerheden dagsorden, mens én af kandidaterne har arbejdsmiljø i fokus AVAS – AALBORG VOGNMANDSFORRETNING A/S har integreret sikkerhedsarbejdet i driften af virksomheden. Fokus er på både medarbejderne, medtrafikanterne og på bundlinjen, for ulykker og skader koster dyrt. En medarbejder, der rammes af ulykke, er svær at erstatte. Virksomheden fokuserer derfor på forebyggelse og sikkerhed i hverdagen og arbejder systematisk med at reducere eller fjerne de sundheds- og sikkerhedsrisici, der kunne møde medarbejdere, kunder og medtrafikanter. Det sker blandt andet ved årlige medarbejderkurser, hvor forsvarlig surring, korrekt indstilling af spejle, samt råd og fif til at undgå skader på materiellet, godset og personer, er i højsædet. - Det er fedt at være på en arbejdsplads, der går op i sikkerhed, fordi man vil passe på os og ikke fordi, Arbejdstilsynet siger det, som en AVAS-medarbejder fortæller i sin indstilling af arbejdspladsen til Årets Transportvirksomhed. Skulle det uønskede ske, er det ikke kun uheldene, men også nær-ulykkerne, som indrapporteres. Det er en del af virksomhedens måde at blive klogere og dermed sikrere på. Det er derfor heller ikke tilfældigt, at AVAS er ISO 18001-certificeret. Det er et sundheds- og sikkerhedsledelsessystem, som virksomheden aktivt har ønsket at implementere.

VOGNMAND KIM ANCKER fra Ringsted har formået at profilere sin virksomhed på trafiksikkerhed på sådan en måde, at ham og hans chauffør Henning ”Baloo” Olsen er kendt af de fleste i branchen. Baloo er kendt i vide kredse som manden bag rattet i ”Danmarks sikreste lastbil” – med egen Facebook-side. Her har vi med ildsjæle at gøre, når det gælder trafiksikkerhed og højresving. I virksomheden er det især på det tekniske udstyrsområde, man udmærker sig. Baloos lastbil og trailer er bestykket med 11 kameraer, der giver chaufføren i førerhuset et udsyn, de færreste kan konkurrere med. Kim Ancker har selv så høje krav til teknisk sikkerhedsudstyr til lastbiler, at producenterne ikke har kunnet levere på alle hans specifikke ønsker. Både Baloos og Kim Anckers egen lastbil er bl.a. forsynet med harddisk-optager, som kan bruges til dokumentation til undervisningsbrug. For her går Kim Ancker forrest: virksomheden har en ombygget fragttrailer, som udgør et rullende undervisningslokale, hvor 32 elever kan bænkes, inkl. en fladskærm samt et lille depotrum. Traileren kommer landet rundt på udstillinger og ikke mindst på skoler, julemærkehjem og andre institutioner for at undervise børnene. 38 | DTL magasinet | Maj 2018

SOS DANSK AUTOHJÆLP SYDJYLLAND i Kolding har i særdeleshed sat arbejdsmiljø i højsædet. Det er oplagt, når man arbejder tæt på trafikken på udsatte steder som fx på motorvejene. Metodisk oplæring af virksomhedens reddere er uomgængelig, så de altid ved, hvordan de skal gribe situationen an ude i felten. Det sker bl.a. gennem en føl-ordning, man som nyansat redder indgår i for at suge erfaring til sig. De erfarne disponenter agerer garvede guides for redderne ude på vejene, fx hvis der er behov for at få en bil mere ud til at hjælpe med arbejdet. Praksis og rutiner skal sikre de bedst mulige betingelser, når turen går ud for at undsætte havarerede kunder. Virksomheden har helt klare regler om fx brug af telefon og elektronisk udstyr under kørslen. Medarbejderne må gerne medbringe deres private telefon på arbejde, men brugen af håndholdt telefon under kørslen er bandlyst og medfører en øjeblikkelig advarsel. Alvoren understreges af, at en del alvorlige ulykker skyldes uopmærksomhed hos trafikanter med opmærksomheden på deres mobiltelefoner i stedet for på vejen. Som fast praksis kontrolleres bilerne altid, og tjeklisten gennemgås, inden medarbejderen begynder sin vagt, så udstyret er medbragt og alt på sin plads. Der lægges stor vægt på at minimere tunge løft og risiko for fx rygskader.


STEM HER: www.åtv.dk

VIGGO JENSEN VOGNMANDSFORRETNING APS, der har hjemme i Frederikshavn, er en allround vognmandsvirksomhed på området for entreprenørkørsel, blokvognskørsel, containerkørsel og kranopgaver. Hovedaktiviteten er dog asfaltkørsel for virksomheden NCC. Virksomheden er også godkendt som fødevaretransportør af Fødevarestyrelsen til sæsonbetonet kørsel på havnen med losning af fisk samt påfyldning af is til kutterne. Virksomheden har fokus på sikkerheden i det daglige både på materiel og på chaufførernes ve og vel, hvilket især gør sig gældende ved asfaltkørslen, hvor der er strenge sikkerhedsforskrifter. At chaufførernes kvalifikationsbeviser og certifikater er gyldige og ajourført har særlig bevågenhed, det samme har sikring af last og rutiner til at minimere risiko for tilskadekomst i forbindelse med løft og hejsning.

AFSTEMNINGEN SLUTTER 25. MAJ

Afstemningen blandt de seks nominerede er i fuld gang, og man kan frem til den 25. maj kl. 12 stemme på én af kandidaterne. Klik ind og giv din stemme her: www.åtv.dk De tre finalister afsløres på Vestfyn Trækker den 25. maj kl. 15. Herefter findes vinderen efter en sms-afstemning. Den endelige vinder kåres lørdag den 26. maj i Odense i forbindelse med aftenfesten efter DTL´s generalforsamling. Årets Transportvirksomhed kåres i samarbejde med Bridgestone, Circle K, Codan, Jyske Finans, MTDK A/S, SOS Dansk Autohjælp A/S, VBG og Volvo Trucks.

HC CONTAINER i Værløse ser det som et samfundsansvar at bidrage til trafiksikkerheden særligt i forhold til de bløde trafikanter. Virksomhedens køretøjer er således optimeret med teknisk udstyr til at forebygge højresvingsulykker. Også på arbejdsmiljøfronten lægges der en indsats. Virksomheden har opstillet en række værdier, som man gerne vil måles på, for medarbejderne skal være glade, både når de møder og går hjem igen. Det er sund fornuft for kunder og for virksomhedens drift.

Fleksibilitet og indsigt er afgørende for sammensætningen af den rigtige finansiering i din virksomhed. Tal med os om mulighederne.

BØJE KRAN- & MASKINTRANSPORT A/S i Horsens hører til blandt dem, der bakser med det tunge gods. 80 procent af virksomhedens aktiviteter består af maskintransport i form af levering og montering af industrimaskiner, der importeres fra udlandet. Man er bevidste om, at det er tunge og farlige ting, der skal håndteres, og det er i baghovedet på alle ansatte i hverdagen. Sikkerheden skal være i top ved hver eneste transport. Det gælder både, når bilerne færdes i trafikken, og når der kranes ude på stederne.

Jyske Finans - Inspiration til vækst

Maj 2018 | DTL magasinet | 39


DTL’S VERDEN // VOGNMANDENS DAG

Tekst og Foto Niels Møller Madsen

VOGNMANDENS DAG

I FULDT SOLSKIN Sol, pølser og skinnende lastbiler. Det fik de besøgende, da de lagde vejen forbi Volvo Trucks i Hillerød lørdag den 5. maj, hvor Nordre Birks Vognmandsforening afholdt Vognmandens Dag. Udenfor udstillede Volvo, Scania, Renault, DAF, Lastas og Sawo for bare at nævne et par stykker. Også tungvognspolitiet var til stede med en stand. I alt var der op mod 30 udstillere på dagen.

Indenfor var der først kaffe og morgenbrød siden pølser og brød til de besøgende. Erik Østergaard, DTL’s administrerende direktør, kom forbi og holdt tale om de mange fordele, som medlemskabet af DTL giver mulighed for at benytte. Han kom også ind på nogle af de aktuelle politiske resultater, som DTL har haft en finger med i, fx lovforslaget om varebiler og

Ny formand for DTL Region Øst Rene Mitrofanov, formand for Sjællands Vognmandsforening, er blevet ny formand for DTL Region Øst, hvor han afløser Torben Nielsen, formand for Odsherred Fragt- og Vognmandsforening. Foto: Niels Møller Madsen.

40 | DTL magasinet | Maj 2018

begrænsningen på 25 timer for parkering på rastepladserne langs motorvejene. Ole Frederiksen, formand for Nordre Birks Vognmandsforening, er efterfølgende godt tilfreds med vognmandsdagen: - Vi havde cirka 200 besøgende i løbet af dagen, og vi fik da også ét nyt medlem til foreningen og DTL. Udstillerne var også tilfredse. Flere af dem har bebudet, at de deltager næste gang, siger han. ■


Tekst Niels Møller Madsen Foto Finn Bjerremand

DTL’S VERDEN

Sydøstjyllands Vognmandsforening

Ikke brug for en Hærvejsmotorvej Flere spor på E45 og Fyn, tak. Så kort kan kravene til infrastrukturen fra Sydøstjyllands Vognmandsforening formuleres. I sin beretning til generalforsamlingen i foreningen den 14. april glædede formand Per Rasmussen sig over den igangværende udvidelse af motorvejen mellem Skanderborg og Århus. - Vi håber, der snart findes penge til samme slags udvidelse fra Skanderborg til Vejle. Den er hårdt tiltrængt. Og når vi nu er ved det, så haster det med at få udvidet resten af motorvejen over Fyn, især på strækningen forbi Odense. Efter at taksterne over Storebælt mod vognmændenes ønske er sænket, er der ganske som forventet flere privatbiler på den vej, sagde Per Rasmussen, der til gengæld ikke har meget tilovers for planerne om en Hærvejsmotorvej og en bro over Kattegat: - Jeg har svært ved at se, at der er brug

for en motorvej midt op gennem Jylland. Og en Kattegatforbindelse over Samsø må vist ligge temmelig langt ude i fremtiden. Ingen af de projekter må forsinke udbygningen af E45 og motorvejen på Fyn, for det er her, vi sidder i kø, og det er dyrt for os og for hele samfundet, sagde han. Per Rasmussen glædede sig over fremgangen i dansk økonomi, og at vognmændene totalt set har tjent mere end året før. - Men – for der er et stort men: En undersøgelse fra det europæiske Eurostat viser, at selv om der er økonomisk fremgang i samfundet, falder danske vognmænds andel af transportarbejdet. Østeuropæernes cabotagekørsel i EU eksploderer. Det samme gælder deres andel af tredjelandskørslen. Danske vognmænd får som følge af den sociale dumping ikke deres fair andel af væksten, sagde han og pegede i den forbindelse på, at det er positivt, at

EU-Domstolen har givet Danmark ret i fortolkningen af cabotagereglerne, og at Folketinget er blevet enig om at begrænse parkeringen på rastepladser til 25 timer. ■

Den nye bestyrelse i Sydøstjyllands Vognmandsforening: Fra venstre Bjarne Andersen, Per S. Rasmussen, Pia Frank, Peter Køpke, Aage Olesen, Torben Ladegaard, Brian Pedersen, Lene List (nyvalgt), Niels Arnt Nielsen, Flemming Thisgaard, Søren Tinggård, Søren Hvollbøl Pedersen, Frank Rasmussen

VI UDDANNER FOLK

SIKKER ADFÆRD - NUL ARBEJDSULYKKER for kran og anhugning På AMU-Fyn kan vi tilbyde et spændende 1 dags kursus i ”Sikker adfærd - nul arbejdsulykker for kran og anhugning”. Kurset giver kendskab til: • Risici ved anhugningsarbejde • De alment gældende regler omkring anhugning og anhugningsgrej • Simple metoder til forebyggelse af arbejdsulykker • Praktisk anvendelse af anhugningsgrej • At kunne reflektere over evt. forbedringer på eget arbejdsområde Husk, at der er gode refusionsmuligheder! For nærmere information: Kontakt AMU-Fyn, tlf. 6613 66 70 eller www.amu-fyn.dk.

C. F. Tietgens Boulevard 27 • 5220 Odense SØ Petersmindevej 50 • 5100 Odense C • Tlf. 66 13 66 70

www.amu-fyn.dk

Få op til 28% rabat på dine private forsikringer Som medlem af DTL kan du få gode rabatter på dine private forsikringer. Princippet er enkelt: Har du en kerneforsikring, får du 15 % rabat på forsikringen. Har du to, får du 23 % rabat, og har du tre, får du 28 % rabat.

Læs m e kernefo re om rsikring er på cod an.dk

Ring til os på 33 55 50 50 og få et tilbud. 09.17. Codan Forsikring A/S, DK-1790 København V, CVR 1052 9638. Vi tager forbehold for trykfejl og dækker med de forbehold og undtagelser, der følger af policetekster og forsikringsbetingelser. Se betingelserne på codan.dk.

DTL_28%_90x127.indd 1

29/08/17 Maj 2018 | DTL magasinet | 41

12.37


NAVNE & NOTER

BALOO OG TRAFIKSIKKERHEDEN

DEN RIGTIGE LEIF LUND KNUDSEN

Baloo kører land og rige rundt for at undervise skolebørn i, hvordan man undgår højresvingsulykker, og han og hans vognmand gør en kæmpe indsats for trafiksikkerheden. Her ses han med én af de meget entusiastiske elever

I aprilnummeret

fra Fensmarkskolen på Nørrebro i København,

bragte vi nyheden

som har haft tema om trafik i nogle måneder.

om, at Leif Lund

Foto: Claus Perregaard.

HAR VI DIN RIGTIGE MAIL-ADRESSE? DTL vil gerne fra tid til anden kunne maile vigtige beskeder, nyheder og andet til dig som medlem. Men det forudsætter, at vi har din mail-adresse, eller at vi har den rigtige adresse. Husk at give os besked. Du kan skrive den nye adresse til pvn@dtl.eu

VAREN LEVERET – PÅ YOUTUBE

Knudsen er ny formand for DTL Dyr. Billedet til nyheden

Har du et budskab til de unge, må du

var imidlertid forkert.

være, hvor de unge er. Fx på YouTube.

Det viste en anden

Kampagnen ”Job i Transport” har allieret

Leif Knudsen, der i

sig med en såkaldt youtuber til at udbrede

øvrigt også er med-

det glade budskab om et godt arbejdsliv

lem af DTL Dyr. Men

bag rattet i en lastbil. Kampagnens bag-

altså ikke formand.

mand Magnus Købke fortæller:

Her er det rigtige

- En af de unge med sin egen YouTube-ka-

billede. Vi beklager

nal er Albert Dyrlund, der har flere tusinde

fejlen.

følgere i skolealderen. Han har udsendt en mere end ni minutter lang og sjov video, ”Lastbilchauffør for en dag”, om vores kampagne, ”Job i Transport”. Helt anderledes og helt i de unges eget sprog. Den hyperenergiske film, der har haft knap 94.000 visninger, får sået et lille frø hos skolebørnene om muligheden for at blive lastbilchauffør. Se indslaget på YouTube ved at søge på: Lastbilchauffør for en dag.

NYSLÅEDE VOGNMÆND Vognmandsholdet fra vognmandskurset hos DTL i Viborg, som sluttede i midten af februar. Fra venstre Anders Christensen, Hobro, Finn Mortensen, Løgstrup, Mads O. Kristensen, Videbæk, Martin B. Pedersen, Suldrup, Joakim Ø. Nielsen, Hårlev, Jesper Markussen, Holstebro, Tim Jespersen, Svenstrup, Stinne M. Hansen, Odder, Esben Falk, Esbjerg samt kursusansvarlig Kurt Rinhack, DTL - Danske Vognmænd.

42 | DTL magasinet | Maj 2018


DERFOR ER JEG I DTL

VELKOMMEN TIL PETER T. THOMSEN TRANSPORT Peter T. Thomsen kan fejre 20-års jubilæum som vognmand i september. Virksomheden, som har hjemadresse i Stenderup ved Horsens, har en god håndfuld ansatte, ud over Peter T. Thomsen, som selv kører på fuld tid. Hans kone Marianne tager sig af administrationen. - Jeg har meldt mig ind i DTL for at have styr ansættelses- og arbejdsgiverspørgsmål såsom pensionsindbetalinger, og så for at min kone, som sidder i administrationen, kan få rådgivning om forskellige sager. Virksomheden er alsidig i sin kørsel, som bl.a. indbefatter kurérkørsel, gods, jordkørsel og kørsel med korn og foderstoffer – alt sammen for egne kunder.

VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER Anders Schondelmeier, salgschef i Danmarks Fragt Service A/S. Foto: Robert Attermann / Red Star.

BRUGER RÅD OM JURA OG ØKONOMI Familievirksomheden Danmarks Fragt Service A/S ligger lige uden for Haderslev ved motorvejen. Den beskæftiger cirka 30 medarbejdere, heraf 20 chauffører og tre ansatte på lageret. Kerneopgaverne er dag-tildag distribution af fragt og stykgods over hele landet. - Vi har eksisteret siden 1950. Det var min farfar, Carl Schondelmeier, der stiftede virksomheden, som dengang lå inde i Jernbanegade i Haderslev. Det var dengang, godset kom med tog, som så blev omlæsset, fortæller Anders Schondelmeier, salgschef i Danmarks Fragt Service A/S og tredje generation i virksomheden. I 1964 overtog Anders’ far, Erik Schondelmeier, forretningen, og i 1989 kom hans mor Anni ind. Det er hende, der i dag leder virksomheden, som siden 2006 har haft til huse på den nuværende adresse. Anders trådte ind i virksomheden for tre år siden, og har været primus motor bag virksomhedens kvantespring på it-området. Det har bl.a. indbefattet

et nyt digitalt flådestyringssystem, kunde- og bookingsystem, og en ny hjemmeside. Og så en navneændring som tog højde for nye tider. - Vi skiftede navn fra Sønderjyllands Fragt Service i 2015, fordi vi kører i alle afkroge af landet, og mange tilsyneladende havde den opfattelse, at vi kun kørte i Sønderjylland, men det gør faktisk kun en lille del af vores flåde i dag, fortsætter han, og fortæller, at de lige nu har 16-17 lastbiler plus omtrent lige så mange indlejede biler. Virksomheden har været DTL-medlem i små 35 år. Det er særligt på grund af kvaliteten af rådgivningen om jura og løn, at man er medlem. Derudover benytter virksomheden sig af Tacho Online. Og så er Danmarks Fragt Service A/S også et kendt navn i sammenhæng med Årets Transportvirksomhed, som man vandt i 2005, dengang under det gamle navn. Så sent som for to år siden var virksomheden i ÅTV-finalen igen.

Sydøstjyllands Vognmandsforening Peter T. Thomsen Transport Fuglkær 6 8781 Stenderup

Specialforeningen Kurér og Varebilstransportører KR Transport Istedgade 26 8700 Horsens

Sjællands Vognmandsforening Hallengreen Transport v/Claus Hallengreen Skovbo Alle 23 2670 Greve

DTL’S ARBEJDSGIVERFORENING Peter T. Thomsen Transport Fuglkær 6 8781 Stenderup

Thy Mors Maskintransport ApS Korshøjvej 1 7700 Thisted

Dyreborg Transport ApS Vinkelgade 25 7400 Herning

Lemvig Beton A/S Postboks 103 7620 Lemvig

Maj 2018 | DTL magasinet | 43


XXXXXX Sorteret Magasinpost SMP

ID nr. 42310

Transporterhvervet er forbundet med mange store risici. Derfor er det vigtigt at have de rigtige forsikringer og en professionel forsikringspartner, der bl.a. hjælper med forebyggelse og er der, når skaden sker. Kontakt vores Transportteam og hør hvilken forskel, vi kan gøre for dig.

04.18. Codan Forsikring A/S, København V, CVR 1052 9638.

Et partnerskab, der kan forbedre din bundlinje

vores l i t g n i R å team p t r o p s Tran 50

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, Postboks 2250 1019 København K Telefon 70 15 95 00

50 33 55

Forsikring er værd at gøre ordentligt 44 | DTL magasinet | Maj 2018

DTL Magasinet 5 maj 2018  
DTL Magasinet 5 maj 2018  
Advertisement