Page 1

TÆT PÅ V O G N M A N D E N S H V E R D A G

magasinet 11 | November 2019 | 21. ÅRGANG

FÆRDSELSSTYRELSEN:

DIREKTØREN I DEN VARME STOL VOLVO XXL:

FØRERHUSET DU DRØMMER OM

FAST ARBEJDE:

OMAR PÅ VEJ


INDHOLD

Direktøren i den varme stol...........................................................................8

8

Oprør med vokseværk....................................................................................12

INTERVIEW. Hvornår er en fejl sikkerhedskritisk? Og hvad sker der med betalingen for ulovlig parkering fra udenlandske parkeringssyndere? Læs svar på disse og mange andre spørgsmål i dette interview med Stefan Søsted, direktør for Færdselsstyrelsen.

11 nedslag i lovprogrammet....................................................................... 14 Interview: Nej til mindsteløn...................................................................... 16 Omar på vej.......................................................................................................... 18 Opgør med machokulturen........................................................................20 Nyt fra DTL-A....................................................................................................... 22 Rastepladsanmeldelse: Rast på toppen af Åsen............................ 24 Test: Dyr men Dayli..........................................................................................26 Førerhuset du drømmer om.......................................................................30 Vinteren er på vej.............................................................................................. 32

26 DYR MEN DAYLI. Iveco præsenterede tid­ligere på efteråret deres nye varebiler Iveco Da­ily Forza og Iveco Daily Forza+. DTL Magasinet var med ved præsentationen

Vi har desværre dårlige erfaringer med tungvognspolitiet, og mange frygter, at politiet pludselig begynder at udskrive bøder for fejl, som vi ikke har en jordisk chance for at konstatere. Lastbilchauffør Thomas Winding, talsmand for Facebook-gruppen Nu stopper lastbilen. Side 12

FIND DTL – Danske Vognmænd på Facebook – og give os et ’like’

2 | DTL magasinet | November 2019

30 FØRERHUSET DU DRØMMER OM. Volvos XXL-førerhus giver med 600 l ekstra rumfang et fantastisk godt førermiljø. Vi har testet den nye bil på en tur tværs igennem Vesteuropa.


LEDER

Ret og rimelighed Det er afgørende, at vognmænd og chauffører ikke kommer i klemme med krav, som de ingen mulighed har for reelt at kontrollere. Er det rimeligt at trille ud fra synshallen om formiddagen med en godkendt lastbil – og få klippet pladerne for en sikkerhedskritisk fejl om eftermiddagen? Svaret er naturligvis nej. DTL kæmper da også med næb og kløer for ret og rimelighed i sagen. Derfor har vi efterlyst en klar og éntydig pixibog, et velbeskrevet og udtømmende katalog, som trin for trin gør klart, hvad der overhovedet er muligt at kontrollere for chauffør og vognmand, og hvad man kan blive straffet for at forsømme. Den dialog har vi taget løbende med myndigheder og politikere. For vognmændene og deres chauffører kan selvfølgelig ikke leve med, at man kan komme i klemme på en kontrol af køretøjet af noget, som man reelt ikke har mulighed for at kontrollere selv. I substansen er der ikke lagt op til nye tekniske krav til køretøjet, der kan udløse bøder. Men de varslede højere bøder har skabt en betydelig og forståelig uro. Det

Er det rimeligt at trille ud fra synshallen om formiddagen med en godkendt lastbil – og få klippet pladerne for en sikkerhedskritisk fejl om eftermiddagen? Svaret er naturligvis nej

gælder også i forhold til alle de trailere, der kører efter mange, mange forskellige trækkere i løbet af et år. Derfor er der brug for endog meget stor præcision fra myndighederne i den kommende tid. Set med mine briller er der behov for, at der kommer en fuldstændig klar liste og præcise definitioner efter samme opskrift, som vi så det med det frontmonterede udstyr: Hvad er sikkerhedskritiske fejl, og hvad er ikke? Det må ikke overlades til en fortolkningsmæssig gråzone. Og listen med de præcise definitioner skal ligge klar i god tid inden lovens ikrafttræden 1. januar 2020. Branchen må vide, hvad der gælder. Skulle det mod forventning ikke være muligt at have det klart inden årsskiftet, så indebærer det i min optik et betydeligt retssikkerhedsmæssigt problem. Der lægges et helt urimeligt pres på både vognmænd og chauffører. Og så bør konsekvensen enten være, at loven ændres eller, at ikrafttrædelsen skubbes, indtil der er skabt den nødvendige klarhed over, hvad de forhøjede bøder kan udskrives for.

Da forslaget om hævede bødetakster for sikkerhedskritiske fejl blev lagt frem i Folketinget, var DTL meget klare i mælet i høringssvaret, og vi har kritiseret forslaget fra dag ét. Det er åbenlyst, at de bøder, der rammer forskellige faggrupper, for eksempel en læge for en fejl, der har medført invalidering eller tab af menneskeliv, er meget lavere end det bødeniveau, som nu rammer vognmænd og chauffører. Vel at mærke for ulykker, der ikke har fundet sted. Dét går bare ikke. Det er ikke rimeligt. Lige nu er situationen den, at både transportminister Benny Engelbrecht og Færdselsstyrelsens direktør har manet til ro om bøderne og nedtoner konsekvenserne af lovændringen. Men ord gør det ikke alene. Det er ude i virkeligheden, det skal virke fair og ordentligt og være reelt muligt at efterleve. DTL bider sig derfor fast i sagen. Vi skal have et helt klart billede af, at egenkontrol og bøder er reelt mulige og fair. Ellers er det en ommer.

Erik Østergaard, adm. direktør

Ansvarshavende redaktør: adm. dir. Erik Østergaard. Redaktion: redaktør Niels Møller Madsen (DJ), redaktionsmedarbejder Selina Dravnfeldt, Thomas Rumph, Finn Bjerremand, Morten Lindbo og Claus Perregaard. Annoncekontakt: Vendemus ApS, tlf. 7222 7080, mail: kontakt@vendemus.dk. Layout og tryk: KLS PurePrint A/S. Kontrolleret oplag: 3.442. Abonnement: kr. 445,- ekskl. moms. ISSN 1902-5173. Medlem af Danske Medier. Adresse: DTL Magasinet, Grønningen 17, st., 1270 København K. Tlf. 7015 9500, www.dtl.eu, e-mail: dtl@dtl.eu. Forsidefoto: Niels Møller Madsen.

Artikler i DTL Magasinet udtrykker ikke nødvendigvis DTL’s holdning.

November 2019 | DTL magasinet | 3


KORT NYT

Skolebørn blev undervist i højresving Lokale vognmænd i Skive-området gik sidst i september sammen med politiet, DTL og Skive Kommune ind i arbejdet med at undervise børn i at undgå højresvingsulykker. Kurset ”Trafiksikkerhed i skolegården” på Højslev Skole løb af stablen den 24. september på Højslev Skole, og politiassistent Jens Boesen forestod undervisningen. Formålet med kurset er at give eleverne en bedre forståelse for, hvordan de omgås store lastbiler i trafikken og dermed undgå ulykker heriblandt højresvingsulykker. Kurset henvendte sig først og fremmest til Foto: Niels Møller Madsen.

elever i 5. klasse. Trafiksikkerhedsundervisningen foregik først i klassen. Herefter oplevede eleverne en demonstration af manøvrer og blinde vinkler med en lastbil i skolegården. Oppe i førerhuset kunne eleverne selv opleve, hvor svært det er at se cyklister i chaufførens sidespejle. Flere lokale vognmænd hjalp til ved kurset bl.a. vognmand Thomas Poulsen Aps, Henrik L. Pedersen og H. H. Transport a/s.

Ny bekendtgørelse om særtransport Siden foråret 2018 har der i branchen været en usikkerhed om

Med bekendtgørelsen kan særtransporter nu transportere bredt

muligheden for at transportere flere stykker bredt gods samtidigt

udeleligt gods vandret liggende og brede armeringsnet som tilla-

og transport af brede armeringsnet som tilladelsesfri særtrans-

delsesfri særtransport.

port. Det bliver nu muligt efter, at Færdselsstyrelsen endelig er kommet med sin nye særtransportbekendtgørelse.

Bekendtgørelsen indeholder også et skærpet krav om, at alle særtransporter skal medbringe udskrift til særtransport, der ikke er mere end fem dage gammelt, og der er mulighed for, at en blokvogn med tilbehør til mobilkran også kan medbringe en cykel, knallert, motorcykel eller bil med en tilladt totalvægt, der ikke overstiger 3.500 kg. Ændringen trådte i kraft den 1. november 2019. Færdselsstyrelsen ændrer også reglerne om køretøjers højde. Det betyder, at den tilladte totalhøjde bliver ændret fra 4,0 til 4,10 meter for busser og lastbiler og dertilhørende påhængsvogne. Disse ændringer træder i kraft den 1. januar 2020.

Foto: Finn Bjerremand.

Ny køre- hviletidshåndbog TungVognsSpecialisten ApS i Roskilde har udarbejdet en håndbog om de komplicerede køre- og hviletidsregler. Bogen er udarbejdet på baggrund af de love og regler og den kendte administration af reglerne, der var gældende på tidspunktet for udarbejdelsen og vil løbende blive tilpasset nye regler, afgørelser og administration. De danske myndigheders administration er flere steder berørt i håndbogen. Håndbogen er målrettet til chauffører, disponenter, kørselsledere og vognmænd og ligger til fri afbenyttelse på www.tungvogn.dk, klik først på ”Værktøjskasse”, derefter på Regler & vejledning” og så ligger den nede på siden under overskriften ”Køre- og hviletid/kontrolapparat”.

4 | DTL magasinet | November 2019


VOLVO ANN

Den ultimative lastbil til fjerntransport Volvo FH med I-Save er den ideelle løsning til at reducere brændstofforbruget ved fjerntransport uden at gå på kompromis med køreegenskaberne. Jo længere du kører, jo mere kan du spare og dermed opnå mere rentabel drift. Ved at kombinere den meget effektive D13TC-motor og brændstofbesparende funktioner som kortbaseret I-See kan Volvo FH med I-Save reducere brændstofomkostningerne med op til 7 %* ved fjerntransportopgaver. Læs mere på volvotrucks.dk/i-save og kontakt din lokale forhandler for mere information * D13TC Euro 6 trin D med I-Save sammenlignet med D13 eSCR Euro 6 trin D.

Volvo FH MED I-Save


KORT NYT

SAGT & SKREVET Hvem holder Venstre egentlig med? ”Ifølge Venstres transportordfører, Kr. Pihl Lorentzen, er Venstre overordnet set positiv over for forslaget om bødeforhøjelser, men finder ikke desto mindre de planlagte forhøjelser for voldsomme. Det rejser et yderst relevant spørgsmål om, hvem Venstre egentlig holder med.” Preben von Skjoeth, FDL, i pressemeddelelse om Venstres modstand

Foto: Scanpix.

mod bødestørrelsen i forslaget til forhøjede bøder for ulovlige ugehvil.

Håndholdte ulovligheder ”Det er lidt opsigtsvækkende, at vi står der to gange, og i løbet af den tid skriver 24 bilister for at bruge håndholdt mobiltelefon.

Kampagne skal nedbringe antallet af uheld ved blæst på Storebælt 65 gange er køretøjer væltet på Storebæltsbroen pga. kraftig blæst siden broens åbning. Det har skabt trafikalt farlige situationer og lange køer. Derfor sætter Sund & Bælt i samarbejde med Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fokus på kørsel over Storebæltsbroen i blæsevejr med en kampagne, der skal styrke sikkerheden på broen. - Målet med kampagnen er at nedbringe antallet af uheld på broen, forårsaget af vind. Det håber vi at gøre ved at gøre trafikanterne klogere på, hvad et vindfølsomt køretøj er, og hvor det er, vinden kan gøre det særligt farligt at passere Storebæltsbroen, når det blæser, forklarer Kim Agersø Nielsen, Teknisk chef for konstruktioner og anlæg i Sund & Bælt.

Det er mange sager på kort tid på et sted.” Finn Ellesgaard, leder af politiets Patruljecenter Syd, til JydskeVestkysten om politiets kontrol af de nyligt skærpede sanktioner for at bruge mobiltelefon i trafikken.

Kedelig udvikling ”Det har jo hele tiden ligget i kortene, at man ville have langt mere privatisering, men nu vælger kommunerne så at gå den modsatte vej. Det er en udvikling, som vi er meget utilfredse med og har svært ved at forstå.” John Andersen, formand for Danaffald, til Cleantechwatch.dk om kommunernes hjemtagning af affaldsindsamlingen.

Kilde: Sund & Bælt.

Chok og rystelser

Hjemmeside for erhvervstransport Vejdirektoratet lancerede før sommerferien en ny hjemmeside, hvor relevant materiale om erhvervstransport er blevet samlet. Tjek fx vejnettet for modulvogntog, ruterne for farligt gods eller begrænsningerne for særtransporter. Læs mere på www.vd.dk/side/erhvervstransport. På hjemmesiden kan man bl.a. oprette sig som abonnent på Udskrift for særtransporter, klik på ”Særtransporter”, og nederst på den side finder du ”Tilmeld mailservices”.

”Vi er rystede i vores grundvold. Det kommer som et chok for os. Vi er en 100 år gammel virksomhed, som altid har lagt vægt på ordentlighed.” Administrerende direktør Peter Therkelsen til TV Syd, efter tre af hans ansatte i H.P. Therkelsen er blevet dømt for svindel med fragtbreve.

Vælgerlede ”Der er mange, der taler om politikerlede. Lige der kan man også godt få vælgerlede.” Forhenværende transportordfører for Dansk Folkeparti, Kim Christiansen, til Politiken om reaktionerne på den omfartsvej ved Mariager, som han fik forhandlet igennem, og som måske kostede ham pladsen i Folketinget.

Fuskere vil blive et forfulgt folkefærd ”Alle jer, der fusker, både i det små med udetillæg, selvom chaufføren sover hjemme, eksportoverenskomst uden at forlade landet, manglende eller ulovlige hvil, ulovlige biler med AdBlue-fusk, magneter samt skamvridning af cabotageregler – I vil i fremtiden blive et forfulgt folkefærd, ligesom rygerne er det.” Vognmand Jens-Ole Larsen, Slagelse, til Lastbilmagasinet i anledning af H.P. Therkelsen-sagen.

6 | DTL magasinet | November 2019


Få kortere køreture i hele Europa med OK DKV-kortet

59803

Skal du til udlandet? Så får du mere end 45.000 tankningsmuligheder på kryds og tværs af Europa med et OK DKV-kort. Og så får du overblik, bl.a. over momsrefusion og vejskatter. I en international hverdag er det mere end OK. Hvor skal du hen? Ring til os nu på 89 32 25 40.

November 2019 | DTL magasinet | 7


ERHVERVSPOLITIK // INTERVIEW

DIREKTØREN I DEN VARME STOL

Hvornår er en fejl sikkerhedskritisk? Og hvad sker der med betalingen for ulovlig parkering fra udenlandske parkeringssyndere? Læs svar på disse og mange andre spørgsmål i dette interview med Stefan Søsted, direktør for Færdselsstyrelsen.

D

TL Magasinet har været i Ribe for at tale med Stefan Søsted, direktør i Færdselsstyrelsen, om sikkerhedskritiske fejl, om sagsbehandlingstider, om særtransporter og om, hvordan man kradser p-bøder ind hos anonyme østeuropæiske vognmænd og chauffører.

Hvornår er en fejl sikkerhedskritisk? - Vognmænd og chauffører er med de skærpede bøder for sikkerhedskritiske fejl bekymrede for, at de vil blive straffet for ting, som de ikke vidste ville have den konsekvens. Hvornår er en fejl på vogntoget sikkerhedskritisk? Stefan Søsted: - Som udgangspunkt er der ikke ændret på, hvad der er farligt. Der er ændret på straffens størrelse. Der er ikke indført et objektivt ansvar. Det er vigtigt at være opmærksom på, at lovændringen ikke indfører nye tekniske krav til køretøjer men alene et nyt sanktionsniveau for visse typer af fejl og mangler. Du skal kunne have set eller konstateret fejlene, før du kan blive straffet. Den sammenhæng skal kunne etableres, før der kan udstedes en bøde. Der er ikke den automatik, at bare fordi der er en sikkerhedskritisk fejl, så kan chauffør og vognmand straffes for det. Sådan er det ikke i dag og sådan vil det heller ikke være i fremtiden.

8 | DTL magasinet | November 2019


Tekst og foto Niels Møller Madsen [ nmm@dtl.eu]

Du skal kunne have set eller konstateret fejlene, før du kan blive straffet. Der er ikke den automatik, at bare fordi der er en sikkerhedskritisk fejl, så kan chauffør og vognmand straffes for det. Sådan er det ikke i dag og sådan vil det heller ikke være i fremtiden Direktør Stefan Søsted, Færdselsstyrelsen

Katalog på vej - Har I information på vej om, hvad vognmændene skal være opmærksomme på ved deres biler og påhængskøretøjer for at undgå sikkerhedskritiske fejl? - Vi har inviteret branchen til møde om de sikkerhedskritiske fejl den 11. november. Her

vil vi høre på, hvad der giver anledning til bekymring, og hvad man er i tvivl om, når branchen læser lovforslaget. Så vil vi prøve at imødegå de ting, der er forvirring om. Jeg vil gerne anerkende, at lovforslaget skaber usikkerhed, og det skal det jo ikke gøre. Men for at imødekomme noget af den usikkerhed, vil vi lave et katalog over, hvad der er sikkerhedskritiske fejl ud fra et periodesyns- og et vejsidesynsregelsæt. Med kataloget kan vi vise, hvilke fejl der typisk er sikkerhedskritiske. Kataloget kan samtidigt være godt for vognmanden, så han kan se, hvad der skal til, for at køretøjet er i ordentlig stand. Men i sidste ende er det politi, anklagemyndighed og domstolene, som kommer til at præcisere, hvilke sikkerhedskritiske fejl, der kommer til at koste bøder. - Hvad er tidsperspektivet for kataloget? Stefan Søsted: - Det skal være klart før jul. Loven træder jo i kraft den 1. januar.

Sagsbehandlingstid er et spørgsmål om ressourcer - Hvorfor skal vognmænd vente 10-12 uger på at få deres vognmandstilladelse både på gods- og på varebilsområdet? Stefan Søsted: - Det er et spørgsmål om ressourcer. Historisk set har sagsbehandlingstiden altid ligget omkring otte uger. Men på grund af den store mængde af ansøgninger på varebilsområdet, steg sagsbehandlingstiden i en kort periode. Det er klart, at var der sat flere folk af til opgaven, ville vi kunne nå flere sager. Det er et problem, hvis man som myndighed siger, at det tager fire uger, og så går der 12 uger. Det er ikke i orden. Jeg vil hellere sige, hvor lang tid tager det, og så kan man som chauffør og vognmand indrette sig efter det. Vognmanden skal

altså komme tre måneder før for at være sikker på, at tilladelsen ligger klar, når han skal bruge den. - Hvad hvis vognmanden ikke har styr på sine ting? Stefan Søsted: - Det kan jeg ikke rigtigt gøre noget ved. Vi kan kun skrive tilbage, at du skal have styr på dine restancer til det offentlige eller den egenkapital, du skal have. Skriv til os, når du har styr på det. Kommer man som vognmand og har fuldstændig orden i sagerne, ingen gæld, ikke noget på vandel osv., så får du også tilladelsen hurtigere end 12 uger.

Ny ordning gav knas - På varebilsområdet har problemet måske været, at det er en ny ordning? Stefan Søsted: - Ja, og det er nok også årsagen til, at ministeren så velvilligt på, at vi flyttede datoen for, hvornår politiet skulle sanktionere manglende varebilstilladelser til den 1. oktober. Vi sagde dengang, at hvis du havde ansøgt inden den 1. april, og hvis du havde orden i sagerne (ingen gæld til det offentlige osv.), så ville du også have en tilladelse inden den 1. juli. Og det havde de faktisk også alle sammen. Vores erfaring var bare, at der ikke var særligt mange, der havde styr på sagerne, da de ansøgte første gang. Derfor var der rigtig meget korrespondance frem og tilbage mellem os og ansøgerne. Vi har været opmærksomme på de problemer. Vi har skrevet til alle varebilsejere i landet via e-Boks, og vi har lavet en hjemmeside. Men uanset hvad vi gjorde, gik det først op for mange, hvad de skulle have i orden, da vi nærmede os den 1. juli. - Mange varebilsvognmænd skulle søge tilladelsen første gang, og så er det nok i mange tilfælde sværere og tager længere tid, end det er tilfældet med

November 2019 | DTL magasinet | 9


ERHVERVSPOLITIK // INTERVIEW

Direktøren i den varme stol ... en lastbilvognmand med mange biler og erfaring i kommunikation med os.

Bekendtgørelse fikser ikke alle issues - Særtransportbekendtgørelsen trådte i kraft 1. november, men skulle have været gældende fra 1. juli. Hvorfor den forsinkelse? Stefan Søsted: - Først og fremmest har der jo været folketingsvalg, og der er kommet en ny regering. Den nye minister skulle lige sætte sig i stolen. Så det var et spørgsmål om, hvor bekendtgørelsen var i køen af sager, som ministeren skal sætte sig ind i. - I hvor høj grad synes du selv, I har lyttet til de høringssvar, som DTL leverede i maj til udkastet til bekendtgørelsen? Stefan Søsted: - Jeg vil med det samme sige, at bekendtgørelsen ikke fikser alt, som branchen gerne vil have. Men jeg tror, vi har taget de vigtigste issues med som fx forståelsen af det skråtliggende gods, hvor der har været en uklar retstilstand. Det specifikke problem med rionet-sagen og politiets fortolkning af reglerne har man politisk og administrativt forsøgt at imødekomme. Det, mener jeg, er håndteret i den nye bekendtgørelse. Hvad angår de øvrige indspark, vil jeg være lyttende fremover, for vi kommer nok aldrig helt i mål.

P-bøder på rastepladserne - Det har stødt mange danske vognmænd og chauffører, at udenlandske lastbiler kan holde ulovligt på rastepladserne uden at betale de udstedte bøder. Hvordan vil I sikre, at p-bøder udstedt til udenlandske lastbiler bliver betalt? Stefan Søsted: - Der løber vi ind i et generelt problem, når der skal hentes penge hjem fra udlandet fra udenlandske aktører. Det er rigtigt svært for os at få identificeret den enkelte vognmand ud fra nummerpladen, fordi vi ikke har adgang til det fælleseuropæiske registreringsregister, EUCARIS. Det kan kun anvendes ved mere alvorlige forseelser. Så vi kan ikke se, hvor den enkelte vognmand bor og ved derfor ikke, hvor vi skal sende bøden hen. Det er et generelt problem internationalt, at 10 | DTL magasinet | November 2019

man ikke kan bare se, hvem der står bag nummerpladen. Vi jagter flere metoder. Vi overvejer at bruge private inkassofirmaer. Vi har spurgt de udenlandske myndigheder, Tyskland, Litauen osv. - Vi er optaget af, at reglerne skal have en effekt. Det skal være ens for alle borgere, både danskere og udlændinge. Og det er det kun, hvis vi får kradset pengene ind. Men vi har ikke flere muligheder end andre danske myndigheder for at give bøde, sende betalingspåmindelser og for at inddrive den. Så snart vi har identificeret vedkommende, og han ikke betaler, så bliver bøden sendt videre til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Men de kan jo ikke gøre noget, hvis ikke de har adressen på vedkommende. Derfor vil de have adressen fra os. Og det er forklaringen på, at Gældsstyrelsen ikke har

giver en bøde og hænger den på klassisk vis i vinduesviskerne. Bliver der ikke betalt, går vi i gang med rykkerproceduren og med at efterforske, hvem ligger bag nummerpladen. Det er rent rugbrødsarbejde. Vi har prøvet at sende nummerpladeoplysninger til lastbilernes respektive hjemlande for på den måde at få oplysninger om, hvor bøderne skal sendes hen. Men det har været svært at få hul igennem, lad mig sige det på den måde. - Hvis Færdselsstyrelsen havde adgang til EUCARIS, kunne det så gøre forskellen? Stefan Søsted: - Ja. Det ville gøre en ret stor del af arbejdet. Som jeg er oplyst, indeholder registret navne og adresser på vognmændene i EU’s medlemslande. Men som sagt mener politiet ikke, at der er hjemmel til at give adgang, når anledningen er at finde en parkeringssynder. Vi følger

Vi har prøvet at sende nummerpladeoplysninger til lastbilernes respektive hjemlande for på den måde at få oplysninger om, hvor bøderne skal sendes hen. Men det har været svært at få hul igennem, lad mig sige det på den måde. Direktør Stefan Søsted, Færdselsstyrelsen

fået overbragt så mange inddrivelsessager på udenlandske parkeringssyndere.

Svært at få hul igennem til udenlandske myndigheder - Hvad med at klampe vogntoget til bøden er betalt? Stefan Søsted: - Det har vi ingen beføjelser til. Det ville kræve en ændring af reglerne. Vi kan heller ikke konfiskere køretøjet. Vi

dog tæt, hvilke nye muligheder, der opstår i EUCARIS, da det er et informationsudvekslingssystem, der gennem tiden løbende er blevet udvidet med flere muligheder for udveksling af informationer mellem medlemslandene. En anden vej frem ville være, hvis man på myndighedsniveau i Europa havde en forpligtelse til at dele de her oplysninger på forespørgsel. Men der er vi ikke endnu. ■


2 akslet

CITY GARDINTRAILER

2 x 10 tons BPW-aksler med tromlebremser Tridec tvangsstyring på 2. aksel Liftaksel på 1. aksel 2.500 kg Zepro lift 9.000 kg hårdttræsbund

■ ■ ■ ■ ■

LASTAS

®

www.lastas.dk FØLG OS PÅ:

KONTAKT

3 akslet

vores salgsteam:

3 akslet

BOKSTRAILER

CITY GARDINTRAILER

■ ■ ■

3 x 9 tons JOST-aksler med skivebremser 2.000 kg Dhollandia foldelift Dobbeltstock til 66 paller 9.000 kg hårdttræsbund

Anders Larsen +45 4018 2222 AL@lastas.dk

■ ■

3 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser Liftaksel på 1. aksel Tridec tvangstyring på 3. aksel

4 akslet

GARDINTRAILER

■ ■ ■

4 x 9 tons SAF-aksler med skivebremser Liftaksel på 1. aksel Truck beslag i bag

VI HAR MERE END 200 NYE TRAILER PÅ LAGER TIL OMGÅENDE LEVERING

Jan Bertelsen +45 2228 1514 JB@lastas.dk

Ivan Kristensen +45 6039 1651 IK@lastas.dk

4 akslet

3 akslet

TIPTRAILER 37 M3

SKROTTRAILER 71 M3

■ ■ ■

4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser Letvægtsmodel Liftaksel på 1. og 4. aksel Plast i bund og sider

■ ■ ■

4 x 9 tons SAF-aksler med skivebremser Liftaksel på 1. aksel Medløbende på 3. aksel 2 stk. bagdøre med 1 stk kornlem i hver dør

4 akslet

SKROTTRAILER 83 M3 ■ ■ ■

4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser Liftaksel på 1. og 3. aksel 2 stk. bagdøre

LASTAS

®

Energivej 35 DK-8722 Hedensted Tlf.: + 45 7219 8000 info@lastas.dk www.lastas.dk

* Betingelse af finansierings godkendelse

* På betingelse af finansierings godkendelse

3 akslet

ÅBEN KÆRRE ■ ■ ■

3 x 10 tons BPW-aksler med tromlebremser Liftaksel på 1. og 3. aksel 8 x 5 tons surringsringe

3 akslet

HEJSELADSKÆRRE

■ ■ ■ ■

3 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser Passer til 6 - 6,5 meter container Udtrækskofanger 3-vejs hejs med hurtigløb

4 akslet

OVERFØRINGSANHÆNGER

■ ■ ■ ■

4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser Passer til 7 - 7,5 meter container Midt og sideruller Hardox på rullebane


ERHVERVSPOLITIK // OPRØR

Tekst og foto Niels Møller Madsen [ nmm@dtl.eu]

NU STOPPER LASTBILEN:

OPRØR MED VOKSEVÆRK Facebook-gruppen ”Nu stopper lastbilen” eksploderede i oktober fra knap 4.000 til over 9.500 fortrinsvis lastbilchauffører, der har fået nok af strammere regler og højere bøder.

D

ebatten er heftig og øretæverne hænger løst i debatten på Facebook-gruppen ”Nu stopper lastbilen”. Siden emmer af frustrationer og manglende tillid til politikere og politi. Gruppen, der på kort tid er vokset til mere end 9.500 medlemmer, er stiftet ”for at undersøge, om der er opbakning til en aktion for, at vi kan vise vores utilfredshed og få regler, vi kan overholde”, som det hedder på gruppens side. Anledningen er især bødestørrelserne for at holde ulovligt parkeret på overfyldte rastepladser og ikke mindst de nye skærpede bødestørrelser for sikkerhedskritiske fejl på vogntoget, der kommer til at gælde fra årsskiftet.

Nye bøder for høje til chaufførløn DTL Magasinet har mødt én af talsmændene bag Facebook-gruppen, lastbilchauffør gennem 25 år, Thomas Winding. Ifølge ham frygter mange, herunder ham selv, at skulle gå fra hus og hjem eller opgive tilværelsen som chauffør, fordi økonomien ikke kan bære de nye, højere bøder. Sikkerhedskritiske fejl kostede før ændringen 1.000-3.000 kroner. Men et enstemmigt Folketing besluttede før sommerferien at hæve bøderne til chauffører til 5.000 første gang, 10.000 anden gang og 15.000 tredje gang. For ejere/vognmænd er bøderne hhv. 10.000, 20.000 og 30.000 kroner. - Den slags penge kan en almindelig chauffør ikke betale af sin løn. Og da slet ikke i gentagelsestilfælde. Hvad med fremtiden? Skal vi se os om efter andet arbejde, fordi vi ikke har råd til de mange og store bøder? spørger Thomas Winding.

Dårlige erfaringer med tungvognspolitiet Forsikringer fra Færdselsstyrelsen, politikere og politi om, at alt på nær bødestørrelserne er som sædvanligt, når 12 | DTL magasinet | November 2019

- Vi har desværre dårlige erfaringer med tungvognspolitiet, og mange frygter, at politiet pludselig begynder at udskrive bøder for fejl, som vi ikke har en jordisk chance for at konstatere, og som vi så bagefter skal i retten for at undgå at skulle betale, siger lastbilchauffør Thomas Winding, en af talsmændene bag Facebook-gruppen "Nu stopper lastbilen".

det gælder sikkerhedskritiske fejl, preller indtil videre af på chaufførerne. - Vi har desværre dårlige erfaringer med tungvognspolitiet, og mange frygter, at politiet pludselig begynder at udskrive bøder for fejl, som vi ikke har en jordisk chance for at konstatere, og som vi så bagefter skal i retten for at undgå at skulle betale. Vi tror ikke på, at vi vil blive hørt i retssalene. Mange vil opgive på forhånd og i stedet betale bøden. Men med de nye bødestørrelser er der grænser for, hvor lang tid vi kan det, siger Thomas Winding. Han medgiver, at et enstemmigt Folketing er en habil modstander, og han forventer heller ikke, at få reglerne rullet tilbage, for ”ingen ønsker at køre rundt med farlige biler”, som han siger. Han appellerer i stedet til, at myndighederne viser rimelighed. Og trods Facebook-gruppens bombastiske formålsparagraf un-

derstreger han, at gruppen vil dialogen og ikke konflikten.

Regler man ikke kan overholde - Tag nu problemet med snebroer. Dem er der for få af. Så er der is på taget, kan vi mange gange ikke komme til at fjerne det. Arbejdstilsynet tillader ikke, at vi kravler rundt fire meter oppe på bilens tag for at fjerne isen. Og kører vi, giver det bøde. Hvad skal vi gøre? Eller parkeringsforbuddet. Vi må ikke køre videre på grund af én regel, men må heller ikke parkere på grund af en anden regel. Hvad skal vi gøre? spørger han. - Jeg kan stadig finde glæden ved at møde på arbejde kl. 17 her i København og køre gods i mellem Sjælland og Jylland og være tilbage ved 3-4-tiden. Men den glæde kan hurtigt forsvinde, hvis man ikke ændrer de regler, som vi ikke kan overholde på vores ture, slutter Thomas Winding. ■


HÅBER DU OGSÅ PÅ EN VINTER UDEN INDBRUD OG TYVERI? Som medlem af DTL giver vi dig op til 20% rabat på flere smarte sikkerhedsprodukter til dig og dine biler. Køb bl.a. de mest sikre containerlåse på markedet, elektroniske låse til lastbiler, elektroniske nøgleskabe og elektronisk system til håndtering af kundernes nøgler. Når du har sikkerhedsudstyret på plads, får du samtidig en bedre pris på dine forsikringer.

Læs mere om alle dine medlemsfordele på if.dk/dtl – eller ring 70 12 12 32

Med diegn hele vej


11

NEDSLAG I LOVPROGRAMMET

DTL Magasinet tager temperaturen på den del af regeringens lovprogram for det kommende folketingsår, som er af særlig interesse for transportbranchen. Flere af forslagene giver anledning til bekymring. DTL’s erhvervspolitiske chef Ove Holm kommenterer forslagene.

1

HØJERE BØDER FOR ULOVLIGT UGEHVIL

2

ORDENTLIGE VILKÅR I VEJTRANSPORTEN

3

SKÆRPEDE MILJØZONER

Ændring af færdselsloven. Lovforslaget skal skærpe sanktionsniveauet for ulovlig afholdelse af regulære ugentlige hvil i køretøjet. DTL: Det nuværende bødeniveau, som er på 1.000 kroner, har alt for lille virkning og er for lavt i sammenligning med andre bøder. Der bør dog ikke fokuseres blindt på bødestørrelse, men også på effektiv og ordentlig kontrol.

Ændring af lov om godskørsel mv. Lovforslaget skal sikre ensartede og fair vilkår på vejtransportområdet ved visse former for kørsel i Danmark. Lovforslaget er en opfølgning på den fælles anbefaling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening fra april 2019. DTL har længe ønsket at få godskørselslovens regel om lønniveauer bragt i orden igen oven på Højesteretsdommen tilbage i 2015. Meget godt og vigtigt at dansk lønniveau også skal gælde for udenlandske chauffører i Danmark ved cabotage og kombitransport helt i tråd med de regler, der er på trapperne i EU.

Ændring af lov om miljøbeskyttelse. Lovforslaget skal forbedre luftkvaliteten og mindske partikelforureningen ved at gennemføre miljøzoneinitiativer og digitalisere håndhævelsen. DTL: Fremsættes desværre for sent til at rette op på de milliontab, som mange vognmænd må imødese, fordi deres Euro5-biler er købt før den skæringsdato, som træder i kraft 1. juli 2020, og derfor ikke kan køre i miljøzonerne, selv om bilerne lever op til emissionskravene.

14 | DTL magasinet | November 2019

4

VEJSIDESYN

Ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer. Formålet med forslaget er bl.a. at give Færdselsstyrelsen hjemmel til at gennemføre vejsidesyn af tunge erhvervskøretøjer. Dette som et led i opfyldelsen af EU-regler, hvor der skal gennemføres cirka 500 vejsidekontroller i Danmark. DTL ønsker, at der bliver en bedre sammenhæng mellem, hvad synshallerne godkender, og hvad der godkendes ude på landevejen, og denne lovændring ser DTL som et skridt på vejen.

HOT

ERHVERVSPOLITIK // LOVGIVNING


Tekst Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

5

VÆK MED KLIPPEKORTSORDNINGEN

Lovforslag om ændring af dyrevelfærdsloven. Lovforslaget skal forenkle lovgivningen på dyrevelfærdsområdet og gøre det muligt, at reglerne hurtigere kan tilpasses udviklingen, bl.a. i forhold til forskningsresultater samt at gøre lovgivningen mere overskuelig og brugervenlig i praksis. DTL: Klippekortsordningen afskaffes i forslaget til den nye dyrevelfærdslov. Og det har vi længe ønsket. Men Dyrenes Beskyttelse ønsker at bevare ordningen.

6

NY POSTLOV

Ændring af postloven. Der skal i efteråret 2019 forhandles om en ny aftale om varetagelse af den landsdækkende postservice (befordringspligten) i en ny periode efter d. 31. december 2019, hvor den nuværende aftale med Post Danmark A/S udløber. DTL er stærkt på vagt over for statsstøttet konkurrence over for de private pakkedistributører og vognmandsvirksomheder inden for stykgods og logistik herunder risikoen for krydssubsidiering fra brevforretningen til andre områder.

9

7

ARVEAFGIFTEN BLIVER SAT OP

Ændring af boafgiftsloven. Regeringen vil med lovforslaget tilbagerulle den forrige regerings lempelse af bo- og gaveafgiften ved overdragelse af erhvervsvirksomhed, så bo- og gaveafgiften igen kommer til at være den samme for overdragelse af en erhvervsvirksomhed og andre aktiver. DTL: Vognmandserhvervet består af mange familieejede virksomheder, og mange generationsskifter står for døren. DTL er meget bekymret for, at mange af disse virksomheder ikke kan videreføres som ellers planlagt.

8

FORTSAT SKAT AF FRI TELEFON OG INTERNET

Ændring af ligningsloven. Formålet med lovforslaget er at tilbagerulle ophævelsen af beskatningen af fri telefon og internet, som blev vedtaget i 2018 med virkning fra og med indkomståret 2020. DTL: Det er en bøvlet og overflødig regel, som vognmandsvirksomhederne og deres chauffører beklageligvis fortsat må leve med.

NORDHAVNSTUNNELEN RYKKER TÆTTERE PÅ

Med lovforslaget foreslås der vedtaget en anlægslov for Nordhavnstunnel beliggende i Nordhavn i København samt en erstatningshavn. DTL støtter varmt dette projekt og mange andre påtrængende vejprojekter over det ganske land.

10

SELVKØRENDE BILER

NOT

Ændring af færdselsloven. Lovforslaget fastsætter bestemmelser for forsøgsordningen med de selvkørende enheder og indeholder herunder bl.a. hjemmel til at fastsætte regler om de selvkørende enheders hastighed og dimensioner mv. DTL støtter forslaget, så vi også i Danmark kan deltage i udviklingen af nye transportteknologier.

11

HELBILSGODKENDELSER

Lovgivning om godkendelse af køretøjer på færdsels-‐ og synsområdet. Lovforslaget skal udmønte EU-retsakter, som træder i kraft i september 2020 og revidere processen for, hvordan et køretøj bliver godkendt samt, hvilke tekniske krav køretøjerne skal leve op til for at kunne godkendes. DTL støtter den harmonisering og de fordele, der følger herunder i form af lavere omkostninger, større trafiksikkerhed, lettere omsættelighed og finansiering, men at der samtidig i dialog med Færdselsstyrelsen skabes en fleksibel tilgang til typegodkendelsesordningen.

November 2019 | DTL magasinet | 15


ERHVERVSPOLITIK // INTERVIEW

NIELS FLEMMING HANSEN (K):

NEJ TIL MINDSTELØN DTL Magasinet har mødt den nye konservative transportordfører, Niels Flemming Hansen, som ikke har sin interesse for transportpolitikken fra fremmede. Det blev bl.a. til en snak om de stadige problemer med brodne kar i branchen og hvad, han mener, der kan gøres.

J

eg synes, det er træls. Politiet gør deres arbejde, og de gør det godt, fordi der skal være ens vilkår for alle. Punktum. Niels Flemming Hansen virker lidt beklemt og åbenlyst skuffet over sagen med den store Padborg-transportvirksomhed H.P. Therkelsen, som trækker overskrifter. Politiet har dagen forinden foretaget ransagninger og fem anholdelser på virksomhedens kontor i grænselandet med mistanke om dokumentfalsk ved cabotagekørsel. Det står i grel modsætning til den konservative ordførers indtryk af den ordentlighed, som han mener er den dominerende i branchen. - Når det er sagt, så er det her en branche, hvor nogle udnytter og tager chancen. Noget af det, der har undret mig meget, er hvordan prisen for at køre en container fra Århus til Hamborg kan falde til meget lave takster.

Folk har ret til frie valg Nyvalgte Niels Flemming Hansen ligner en 35 år yngre version af sin far, tidligere konservativ transportminister og mangeårigt medlem af Folketinget, Flemming Hansen. Han er høj og rank, og bærer det grålige jakkesæt med mere end antydningen af solid samfundsstøtte. Der er mest mellemstor, sydjysk detailhandlende og snusfornuft og mindre Christians16 | DTL magasinet | November 2019

borg-buldren og højlydt ideologi i hans ord og facon. Netop derfor er hans korte aftræk og ureserverede modstand mod DA/FH-forslaget om mindsteløn på transportområdet overraskende. - Den idé bryder jeg mig simpelthen ikke om. Jeg synes, det virker som om, Socialdemokratiet vil give en stor gave til 3F. Har du en instinktiv modvilje mod 3F? For normalt kan man jo ikke sparke sig frem for hyldester til den danske model og arbejdsmarkedets parter, der bliver enige? - Jeg synes, folk har ret til frie valg. Det siger loven også, vi har herhjemme. Men faktisk bliver der jo ikke tvang om overenskomst eller fagforening. Man vil bare lovgive sådan, at du ikke kan køre transport i Danmark, uden at det foregår til den mindsteløn, som overenskomsten fastsætter. - Nej, det har vi bare ikke haft tradition for. Og det er jo lidt en deroute at begynde at lovgive om mindsteløn.

Danske chauffører i danske biler Der er konservativ alvor og gamle dyder i Niels Flemming Hansens syn på tingene. Det er der også i hans anvisning af løsningen. - Jeg kunne godt tænke mig, at man i branchen og os som politikere kigger på, hvad vi kan gøre. Jeg oplever, at der er et

kæmpe problem med at få elever i branchen. Hvordan får vi indsluset flere unge mennesker? Problemet er, at hvis alle de udenlandske chauffører kører laveste fællesnævner, så har I ikke noget at rekruttere fra. Jeg har bl.a. besøgt FGU-uddannelsen, og en del af de unge mennesker dér trænger til en far, og det kan jeres branche. Ham der vognmanden kan fandme få den unge mand op om morgenen og få ham ud og køre. Jeg tror på, at I som branche kan give dem den værnepligt, de nok i virkeligheden skulle have haft. Dér kan vi gøre noget også for at få danske chauffører i danske biler. Få fødekæden etableret. Problemet er jo, at erhvervet ikke er så attraktivt som tidligere, bl.a. på grund af vilkårene og lønnen. Det vil DA’s og FH’s forslag gøre noget ved. Hvis lønnen, man kan tjene et andet sted, er bedre, hvad vælger man så? - Det er klart og sådan vil det altid være. Jeg tror bare, at mange vognmænd i branchen vil kæmpe meget imod, men jeg tror i virkeligheden mere, det er 3F-tanken, de kæmper imod. Jeg hører dog også, at de danske chauffører, der kører, har en ok løn, siger han.

Ting tager tid Den nye konservative ordfører har arvet


Tekst Thomas Rumph [tru@dtl.eu] Foto Claus Perregaard

- Ham der vognmanden kan fandme få den unge mand op om morgenen og få ham ud og køre. Jeg tror på, at I som branche kan give dem den værnepligt, de nok i virkeligheden skulle have haft. Dér kan vi gøre noget også for at få danske chauffører i danske biler, siger Niels Flemming Hansen, transportordfører for de konservative.

flere problemstillinger fra den forrige regering, som hans parti var medlem af heriblandt rastepladserne, hvor vognmændene klager over, at de enten må overtræde køre-hviletiden eller parkere ulovligt og risikere p-afgifter. Det var vel ikke hensigten? - Nej, det var det ikke. Mit ønske er, at vi får lavet de rastepladser ordentligt, og vi i høj grad tager ansvaret for økonomien. Et godt eksempel, som jeg tit støder på, er Hylkedal nede ved Kolding. Den er jo altid overfyldt. Staten har en opgave i at lave de her rastepladser, så det virker. Ved Hylkedal handler det fx om at kigge på, om man kan købe den mark, der ligger bagved og så få lavet noget, forklarer han. Til sidst runder vi Niels Flemming Hansens politiske ambitioner: Skal han på et tidspunkt have sin fars gamle kontor i Transportministeriet? - Jeg ved ikke, om jeg skal have hans gamle kontor, men jeg kunne godt tænke mig hans eller et lignende kontor engang. Det er klart. Men jeg må også erkende, der er mange ting på den her arbejdsplads, som er anderledes end det, jeg er vant til, og det skal man jo lære. Det er blandt andet, at ting tager tid. ■

November 2019 | DTL magasinet | 17


REKRUTTERING // REPORTAGE

- Jeg kan lide det her arbejde. Jeg har lidt erfaring fra Syrien. Jeg kan godt lide at køre en stor lastbil med trailer på, siger Omar Abdulrahman, syrisk flygtning og nyansat lastbilchauffør hos Viggo Petersens Eftf. i Taastrup.

18 | DTL magasinet | November 2019


Tekst Thomas Rumph [tru@dtl.eu] Foto Niels Møller Madsen

Omar på vej For godt et år siden mødte DTL Magasinet Omar Abdulrahman, da han medvirkede i et beskæftigelsesprojekt for flygtninge gennem Roskilde Kommune, hvor han bl.a. skulle tage kørekort til lastbil. Hvordan går det hans ambition om at blive chauffør, som han fortalte os om dengang? Vi tog ud for at møde ham igen.

D

er er 4.168 km fra Omar Abdulrahmans hjemby i Quneitra-provinsen i det sydlige Syrien til Roskilde. Herfra er der 15 kilometer til vikarbureauet Flyers på Fragtmandscentralen i Taastrup. Det var de afstande, Omar havde lagt bag sig, da vi snakkede med ham for et år siden. Dengang var han én af de måske egnede til et job i transportbranchen i en gruppe ledige i et projekt, hvoraf flere var flygtninge fra Syrien som ham selv. Nu er der kommet en ny rute på Omars kort. Det fortæller han i førerhuset på den fragtmandsblå Scania-trækker, han har inviteret os op i, og som er hans arbejdsplads fem dage om ugen. - I dag skal jeg køre til Vejle. Jeg starter i Greve, kører først til AO (VVS- og el-grossist Brdr. A&O Johansen A/S, red.) i Albertslund, og bagefter tager jeg til Vejle. Det er en lang tur. Jeg stiller traileren og tager en tom trailer og kører til AO i Horsens. Jeg tager en fuld trailer og kører tilbage til Greve. Jeg har en fast tur fem dage om ugen. Jeg starter kl. 12.30 og er færdig ca. kl. 22.

Perfekt match Omar har siden 1. november været ansat som chauffør hos Viggo Petersens Eftf. på normale vilkår efter en periode på seks måneder i en løntilskudsstilling, hvor kommunen har betalt en del af hans løn. Projektperioden forinden brugte han til at tage stort lastbilkørekort og de nødvendige beviser, som han alle har bestået. Forud for det lå et integrationsforløb med flere praktikophold bl.a. på et hotel på Amager og job med mobilreparationer. Motivationen lå imidlertid i målet forude: At tage fat i rattet i sit arbejdsliv og selv sætte kursen. - Jeg kan lide det her arbejde. Jeg har

lidt erfaring fra Syrien. Jeg kan godt lide at køre en stor lastbil med trailer på, siger han. Omars danske er stadig lidt tøvende og derfor taler han i ret korte sætninger. Det skygger dog ikke for hans evne til at udtrykke sin tilfredshed også med de sociale relationer på jobbet, hvor fællesskabet og forholdet til kollegaerne har stor betydning for ham. - Vi hilser altid på hinanden, når vi mødes på vejen. Vi laver også meget sjov, siger han smilende, som om han for sig selv stadig morer sig over den seneste vittighed, han har hørt fra en af kollegaerne.

Perfekt match Omars tilfredshed med ansættelsesforholdet gengældes af hans arbejdsgiver. - Vi har jo ansat Omar, fordi vi har kunnet se værdien i ham. Vi har været heldige med, at han passer perfekt til, hvad han laver nu. Han har været heldig med at være på det rigtige tidspunkt på det rigtige sted med de rigtige kvalifikationer, siger Peter Flensted, som er partner hos Viggo Petersens Eftf. og direktør i Flyers. Normalt plejer han at sige, at når de ledige afslutter deres projektforløb hos Flyers, vil han ikke se dem igen medmindre det er nede i det lokale storcenter, City2. - Vi vil bare have den bedst egnede kandidat, lyder det fra Peter Flensted i telefonen Det er en cadeau til Omar og et signal om, at han er på rette vej. Tilbage i førerhuset bemærker man, at Omar Abdulrahman sidder i førersædet og ligner en mand i pagt med sit virke og omgivelser. Han har været dygtig til at udnytte sine evner, da muligheden kom, selvom han ikke nødvendigvis har taget den lige vej. I hvert fald ikke i forbindelse

med rejsen sammen med sin kone til Danmark i september 2014. - Jeg rejste fra Syrien til Libanon, og bagefter til Algeriet, Tunesien, Libyen og derfra til Italien og så Danmark.

Alle mennesker skal arbejde Omars kone var gravid i 8. måned og fødte deres første barn ti dage efter ankomsten til Danmark. Siden dengang har parret fået yderligere to børn, og de skal ligesom så mange andre få balancen mellem arbejde og familieliv til at gå op. Er det svært, når Omar kommer retur til hjemmet sidst på aftenen i hverdagene, når børnene allerede sover? - Det er ok. Det er arbejde. Alle mennesker skal arbejde, arbejde, siger han med et afslappet grin. Det lyder som om, han gentager refrænet til en ørehænger fra radioen om, at sådan ruller vi her i landet. På sigt kunne han dog godt tænke sig at arbejde primært i dagtimerne for at få mere tid med familien. - Men det er helt fint lige nu, siger han afklaret. Vi skal til at runde af, og Omar skal koble den trailer på, som han skal have med. - Jeg skal lige sætte mit førerkort i, forklarer han og rækker armen op til tachografen over forruden. Så kører han et halvt hundrede meter hen ad pladsen og bakker roligt og uden svinkeærinder til, før han kravler ned fra førerhuset, op på trækkerens skammel og kobleren traileren til. Vi aftaler, at jeg måske kan komme med på en tur engang i fremtiden, hvor end den går hen. Om lidt kører Omar Abdulrahman ud på dagens tur fra Greve. - Vi ses, siger han glad, inden vi skilles. Der er 215 kilometer til hans første destination i Vejle. ■ November 2019 | DTL magasinet | 19


ARBEJDSGIVER // ARBEJDSMILJØ

SIKKERHEDSLEDELSE:

OPGØR

MED MACHOKULTUREN

En ph.d.-afhandling under titlen ”Hvordan en dansk vognmand kan forebygge arbejdsulykker over distance” blev i september forsvaret på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Den viser nødvendigheden af god sikkerhedsledelse, som blandt andet kan indebære et opgør med machokulturen i branchen.

P

å DTU arbejder 2.500 forskere dagligt på at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab. På Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi bidrager man blandt andet til udviklingen af ledelsesværktøjer. Her møder DTL Magasinet en oktoberdag civilingeniør Mette Bach Hansen i et hjørne af det 100 hektar store campus.

også håndtere tidsforskellen, der opstår, når chaufførerne arbejder på forskudte tidspunkter. Branchen består hovedsageligt af små virksomheder, der er karakteriseret ved et indviklet lag af underleverandører, skiftende arbejdstider og distancearbejde uden den overvågning, der er kendetegnende for andre erhverv.

Mange forskellige farekilder En farlig arbejdsplads Anledningen er hendes netop fremlagte ph.d.-afhandling om sikkerhedsledelse i vognmandsbranchen. Afhandlingen giver et interessant indblik i en verden, der er alt andet end akademisk, men uundværlig for velfærdssamfundet. For vognmandsbranchen er en farlig arbejdsplads. Så farlig, at ulykkesfrekvensen næsten er dobbelt så høj i vognmandsbranchen sammenlignet med gennemsnittet af anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet. Det hele handler først og fremmest om, hvordan vognmændenes sikkerhedsledelse bedre kan nå ud til deres chauffører, der er spredt over flere lokaliteter. Den skal 20 | DTL magasinet | November 2019

Hvad har dine studier vist? - At det typisk er en stor og vanskelig opgave at risikovurdere den enkelte chaufførs sikkerhed i arbejdet. Branchen er en meget fragmenteret branche, når man kigger på alle de forskellige typer af gods, der bliver transporteret og så sammenholder det med sikkerheden. Der er mange forskellige farekilder, som er knyttet til den konkrete arbejdsopgave. Det er forskelligt, om man kører med vindmøllevinger eller palleteret stykgods. Hvis man vil højne sikkerheden, skal man gå ind og kigge på de farekilder, der er knyttet til den konkrete opgave, som chaufføren udfører. Der er ikke en gylden løsning for det hele.

- En anden udfordring er, at en vognmand ikke har samme indflydelse på sikkerheden i arbejdsmiljøet som en leder, der er placeret i en organisation sammen med deres medarbejdere. Der opstår en masse farekilder ude i trafikken og ude hos kunderne ved af- og pålæsning som en konsekvens af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Der har vognmanden ikke nogen direkte indflydelse som andre sikkerhedsledere. Chaufføren er placeret ude i trafikken og ude hos kundens sikkerhedskultur, og det adskiller sig fra mange andre erhverv.

Opbakning til at sige fra Du nævner det psykiske arbejdsmiljø? - En vognmands sikkerhedsledelse handler ikke kun om at varetage det fysiske arbejdsmiljø, men også det psykiske. En chauffør bliver placeret ude hos kunden og i trafikken, og der er også et psykisk arbejdsmiljø, som I nok kender alt til i branchen: Man bliver forsinket i trafikken, der er aggressive personer, der bliver vrede over, at man holder og spærrer. Der er kun-


Tekst Morten Lindbo [mol@dtl.eu] Foto Niels Møller Madsen

- Der opstår en masse farekilder ude i trafikken og ude hos kunderne ved af- og pålæsning som en konsekvens af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Der har vognmanden ikke nogen direkte indflydelse som andre sikkerhedsledere, siger civilingeniør Mette Bach Hansen, DTU.

der, som presser chaufførerne til måske lige at løfte lidt mere med kranen og nok noget mere, end man selv føler, er ansvarligt. En central del af en vognmands sikkerhedsledelse består derfor i at sikre, at chauffører har kompetencer til at håndtere konflikter og har den nødvendige opbakning hjemmefra til at sige fra, når sikkerheden ikke er i orden.

have en stor betydning for sikkerheden og kan være med til at løfte sikkerheden hos chaufføren. Sikkerheden kan ligefrem blive et konkurrenceparameter. Og så sker der det, at når arbejde bliver udført over distancen, så bliver kunden faktisk ansvarlig for at risikovurdere, hvordan af- og pålæsning skal foregå hos dem og derved sikre et godt arbejdsmiljø for chauffører.

Kunden har betydning for sikkerheden

Kan ændre machokulturen

Hvordan kan man forestille sig kunden som en del af sikkerhedspolitikken hos vognmanden? - Jeg har undersøgt, hvad det egentlig er, vognmanden gør, når han udøver sikkerhedsledelse. Der er den kalkulerende vognmand, der gerne vil leve op til arbejdsmiljøloven men heller ikke ønsker at gøre mere. Man gør det, man skal, men ellers er det produktionen, der skal bære det. Og så er der den proaktive vognmand, der typisk kan være motiveret af, at der er kunder, der stiller krav til, at deres underleverandører har fokus på sikkerhed. Kunden kan derfor

Hvordan kan din forskning bidrage til en mere sikker hverdag for chaufførerne? - Jeg har på baggrund af analyser af data og interviews udviklet en idealmodel med fem designpolitikker, der skal spille sammen, for at en leder i en lille eller mellemstor vognmandsvirksomhed kan udøve sikkerhedsledelse. Men udvikling af en vognmands sikkerhedsledelse kræver støtte, og det er blandt andre jer i DTL, der skal gå ud og være forandringsagenter ude i den virkelige verden og omsætte teori til praksis. På den måde løftes sikkerheden. Kan du fremhæve en af de fem designpolitikker i din model?

- ”Motivation”, som er en politik, hvor chauffører skal fremstå professionelle over for kunden, og hvor der skal være belønningssystemer, der forstærker sikker adfærd. Den politik kan være et virkemiddel for de chauffører, der har en machokultur. I et konkret tilfælde beskrev mine informanter, at der i virksomheden var en machokultur, som var årsag til nogle af ulykkerne. Virksomheden havde arbejdet bevidst og intensivt med at ændre den kultur, og politikken med at fremstå som professionel over for kunden virkede over for machokulturen. I løbet af fire til fem år sad chaufførerne og fortalte om, hvordan de gjorde ”i gamle dage”. For nu satte man en ære i at komme ud til kunden. Så de fem designpolitikker i min model viser, at det er vognmandens og kundens måde at tænke sikkerhed på, der sætter rammerne for chaufførers adfærd i arbejdet. Mette Bach Hansen har begået sin ph.d.-afhandling i samarbejde med bl.a. Codan Forsikring og DTU. DTL’s konsulenter har været med til at indhente data og interviews fra virksomhederne. ■ November 2019 | DTL magasinet | 21


ARBEJDSGIVER // FERIE

Den nye ferielov og ansættelsesbeviset I forbindelse med den nye ferielovs ikrafttræden pr. 1. september 2020 kan der være tilfælde, hvor der skal udarbejdes et tillæg til eksisterende medarbejderes ansættelsesbeviser for fortsat at opfylde kravene i ansættelsesbevisloven. Hvornår skal der udarbejdes tillæg til ansættelsesbeviset? Der skal udarbejdes et tillæg, der træder i kraft pr. 1. september 2020, når det eksisterende ansættelsesbevis udspecificerer feriereglerne, så det strider mod den nye ferielov. Det kan fx være i tilfælde, hvor det af ansættelsesbeviset fremgår, at ”optjeningsåret følger kalenderåret, mens ferien afholdes i ferieåret fra d. 1. maj til d. 30. april det efterfølgende år”. Hvis Dansk Erhvervs standard-ansættelsesbeviser benyttes, hvilket det i alle tilfælde anbefales, skal der ikke udarbejdes et tillæg til ansættelsesbeviset, idet det her fremgår, at ferieloven følges uden nærmere specificering, der strider mod den nye ferielov.

Ferielovens varslingsregler Ferieafholdelse skal som udgangspunkt aftales mellem arbejdsgiver og medarbejder. Hvis ikke arbejdsgiveren og medarbejderen kan blive enige om, hvornår medarbejderen skal holde sin ferie, kan arbejdsgiveren varsle ferien afholdt. Arbejdsgiveren skal i så fald varsle hovedferie med tre måneders varsel og restferie med en måneds varsel. I henhold til den nuværende ferielov er det muligt at fravige de almindelige varsler ved aftale. Det vil sige, at arbejdsgiveren og medarbejderen fx i et ansættelsesbevis kan aftale, at hovedferien kan varsles med en måneds varsel i stedet for de normale tre måneder. I den nye ferielov er varslingsreglerne de samme, som 22 | DTL magasinet | November 2019

vi kender, altså tre måneders varsel for hovedferie og en måneds varsel for restferie. Men fremover vil det ikke længere være muligt at forkorte varslerne for ferieafholdelse direkte i et ansættelsesbevis. Det betyder, at eksisterende bestemmelser herom i ansættelsesbeviset bliver ugyldige fra den 1. september 2020. Derfor skal der også i disse tilfælde udarbejdes et tillæg til ansættelsesbeviset, som træder i kraft d. 1. september 2020.

Er det en væsentlig stillingsændring? Udlevering af de ovenfor nævnte tillæg skal alene anses som en orientering af medarbejderen i overensstemmelse med ansættelsesbevislovens regler, og der vil ikke være tale om en væsentlig stillingsændring, der skal varsles. Medarbejderen kan derfor heller ikke anse sig som opsagt som følge af ændringen. Kontakt DTL-A/Dansk Erhverv på mail: jbb@danskerhverv.dk eller tlf. 3374 6042, hvis du har brug for hjælp til udarbejdelsen af et tillæg til ansættelsesbeviset eller er i tvivl om, hvorvidt der skal udarbejdes et tillæg i den konkrete situation. ■


Tekst Juridisk konsulent Josefine Borre Bjødstrup, DTL-A/Dansk Erhverv [jbb@danskerhverv.dk]

Holder du lukket mellem jul og nytår? Hvis din virksomhed holder lukket mellem jul og nytår, eller du ikke har behov for, at alle dine medarbejdere kommer på arbejde mellem jul og nytår, er det tid til at få planlagt. Hvis helt lukket Hvis du holder helt lukket mellem jul og nytår, skal du huske at varsle ferielukning med mindst en måneds varsel, det vil sige senest den 27. november 2019. Såfremt du også holder lukket d. 23. december 2019, skal ferien varsles senest d. 23. november 2019. Det anbefales dog, at ferie altid varsles i god tid, da varslingen først har virkning, når den er kommet frem til medarbejderen. Når du holder ferielukket mellem jul og nytår, er det vigtigt, at du har reserveret det nødvendige antal feriedage

hos dine medarbejdere, så de kan bruge dem til at holde fri på disse dage. Hvis de ikke har flere eller nok feriedage tilbage, skal du som arbejdsgiver betale for, at de holder fri. Dette gælder dog ikke, hvis dine medarbejdere har optjent under 15 feriedage i hele 2018, som de kan anvende i ferieåret 2019/2020. I så fald skal de selv betale for feriedagene mellem jul og nytår.

Hvis delvist lukket Hvis du kun har brug for, at en del af medarbejderne er på arbejde mellem

Medlemstilbud

jul og nytår, skal du også huske at varsle det nødvendige antal medarbejdere ferie i denne periode. Her gælder samme ferievarslingsregler som angivet ovenfor. Du kan dog kun varsle ferie over for de medarbejdere, der stadig har feriedage tilbage. Hvis du alligevel varsler juleferie over for medarbejdere, der ikke har flere feriedage, skal du betale for feriedagene. Du er naturligvis velkommen til at kontakte DTL’s arbejdsgiverforening på mail: jbb@danskerhverv.dk eller tlf. 3374 6042, hvis du har spørgsmål til reglerne om varsling af ferie og ferielukning. ■

70 15 95 00

Vi hjælper dig gerne, så giv os et kald

FREE

Circle K - meget mere end en rabataftale. If skadeforsikring - forsikring med unikke fordele. SOS Autohjælp - Danmarks bedste vejhjælp. Applus Bilssyn - 50 % på bremsetest. TVS - Tacho Online gratis for medlemmer.

November 2019 | DTL magasinet | 23


RASTEPLADSER XXXXXX // ANMELDELSE

ANMELDELSE Hallandsåsens Rasta, Lannamärkesvägen 390, Båstad, Sverige

→ Har du forslag til rastepladser, som vi burde aflægge et besøg, så mail forslaget til nmm@dtl.eu. Restauranten på Hallandsåsens Rasta er så forskellig fra et dansk rastepladscafeteria som næsten muligt med sine spidse tage og neonskilte.

RAST PÅ TOPPEN AF ÅSEN DTL Magasinets rastepladsanmelder er denne gang søgt over Sundet til Sverige til den smukt beliggende rasteplads på toppen af Hallandsåsen.

K

ommer man nordfra ad E6/E20 vil man ofte opleve lastbilerne kæmpe sig møjsommeligt op ad Hallandsåsens mange højdemeter og ganske betragtelige stigningsprocenter. Når man er ved at opgive ævred tæt på toppen, kan man køre fra ved afkørsel 38 og ind på Lannamärkesvägen, som snor sig naturskønt parallelt med motorvejen. Og dér finder man Hallandsåsens Rasta med de for de sverigesfarende næsten ikoniske bygninger med spidse tage og store neonskilte. Her venter pausen. I dagens anledning havde Deres udsendte også booket et rum til overnatning. Det tog mindre end et minut at reservere værelset på den fremragende hjemmeside www. rasta.se, og da nøglen var hentet i restau24 | DTL magasinet | November 2019

ranten, der også gør det ud for reception, tog det ikke mange minutter at komme på plads på ét af de smagfuldt og funktionelle og tilmed pinligt rene helt nyindrettede værelser i en gul træbygning få meter fra selve rastepladsens epicenter.

God plads og udmærkede toiletter Vi tog en rask gåtur omkring den endog meget store rasteplads. I et hjørne, tæt på skiltet der markerer vandreruten Skåneleden, holdt et par biler fra Kreiss. Her var en håndfuld østchauffører ved at kokkerere et tarveligt måltid, gemt bag bilerne, mens mørket faldt på. Men ellers var der god plads på parkeringsarealerne, og lastbilernes adkomst til

parkering, AdBlue og diesel er ukompliceret og lettilgængelig. Og man kan være tilbage på motorvejen på få sekunder, med kurs mod Europa. Vi ankom i rush hour, så toiletterne var ikke pinligt rene, men absolut acceptable. Et par baderum var reserveret lastbilchauffører, og nøglen udleveres på forlangende. Badeforholdene er placeret ved OK-tankstationen ved siden af den meget velassorterede kiosk, der udover almindeligt kiosksortiment til vejfarende også havde et righoldigt udbud af pølser mm.

Svenske specialiteter Indenfor var der travlt. Både lastbilchauffører og andre rejsende stod denne søndag


Tekst og foto Claus Perregaard [cpe@dtl.eu]

Ethvert godt måltid bør afsluttes med kaffe og sødt, her æbletærte med vaniljesovs.

ikke med mere hvidløg i, end man fortsat kunne være i selskab med andre. Stedets specialitet, köttbullarne, gav ikke indtryk af at være hjemmelavede, og var – ligesom den rigelige flødesovs – lunken. Kartoffelmosen derimod var glimrende. Den var varm og milevidt bedre end den pose-kartoffelmos, man ellers ofte møder i Sverige. Lingonsylt og agurkesalat var fra glas, men udmærket. Dagens dessert var æbletærte med vaniljesovs, som min ledsager valgte. Æblerne havde bid og var velsmagende, men havde gjort sig markant bedre, om den havde været varm - og ikke som tilfældet var - køleskabskold. Det samme gjaldt for den kanelbulla, som Deres udsendte fortærede. Kaffen var velsmagende, serveret i rigtige krus, men heller ikke helt så varm, som man kunne ønske sig.

Morgenmad inkluderet

Traditionel svensk ret – i Danmark kendt fra Ikea: Kødboller med hjemmelavet (!) mos og syltetøj.

ved 18-tiden i kø til mad og kaffe. Burgere, köttbullar, schnitzler, fläskfilé (mørbrad), blåbærtærte, kanelbullar osv. blev i højt tempo langet over disken. Altså alt i alt klassiske svenske retter i kombination med hvad man ofte finder på rastepladser i Europa. Men også et grønt menukort har fundet plads med halloumiburger, grøntsagsbøffer osv. Salatbaren var der, men så lidt sølle og slatten ud ved vores besøg. Som altid i Sverige var der stillet knækbrød og smør frem. Selv gik jeg efter klassiske svenske köttbullar med hjemmelavet kartoffelmos, flødesovs, lingonsylt og agurkesalat. Min ledsager valgte fra det grønne kort, og bad om en halloumiburger med pommes frites. Vi fandt et bord i de hyggelige lokaler, der afgjort minder mere om en provinsrestaurant end om et cafeteria: Malet træværk, tæpper på gulvene og behagelig belysning.

Nu var klokken blevet godt 19 og det var tyndet gevaldigt ud i folkemængden. Men på intet tidspunkt havde stedet været så overfyldt, at man ikke kunne finde et bord, og stemningen var rar og afdæmpet. Personalet var – som altid i Sverige – venligt, hjælpsomt og imødekommende.

Kold halloumiburger Halloumiburgeren var imidlertid kold. Salaten og tomaterne var sprøde og friske, de syltede rødløg sprøde og velsmagende. Men den i øvrigt udmærkede briochebolle var kold, og værre endnu: Halloumiosten var nok grillet – men det var ikke sket umiddelbart før, burgeren var blevet lagt sammen, og min ledsager var skuffet. De medfølgende pommes frites var udmærkede, ordinære, men dog varme. En lille skål med tzatziki fulgte med – udmærket og

Den nat sov vi godt i det velindrettede værelse i en stor, god seng med knitrende friskt sengelinned. Mandag morgen kl. 6 indtog vi en hurtig morgenmad. Også her var der, hvad der kunne forventes – men heller ikke mere. Og selv om vi var de første i restauranten, så var hverken røræg eller små pølser særligt varme, ej heller kaffen. Smagen var fin, men det manglede bare lige dét. Men ellers bestod menuen af brød, ost, skinke og yoghurt, som man finder det på de fleste hoteller og pensionater. Morgenmaden var inkluderet i værelsesprisen, som omregnet til danske kroner samlet holdt sig på knap 600 kroner for to personer. Allerede ved reservationen af værelset på nettet modtog man en rabatkode, som skar nogle hundrede svenske kroner af værelsesprisen. Og på sengene lå der to vouchers, som skar 50 svenske kroner af aftensmaden i restauranten. Samlet set spiste vi om aftenen for under 300 danske kroner, inklusive en lokal starköl. Det skal bemærkes, at man i restauranten mod en tillægspris på 10 svenske kroner kan få en såkaldt XL-portion af deres dagens ret. Øvrige retter kan for mellem 20 og 50 svenske kroner gøres til XL-retter. Alt i alt er Hallandsåsens Rasta et behageligt bekendtskab. Maden er dog ordinær og gennemsnitlig, og stedet bør sikre sig, at mad og kaffe er varmere. Til gengæld er det billigt. Samlet set kan Hallandsåsens Rasta med fynd og klem og i slæbesporet lige akkurat snige sig op på fire små rastepladser. ■ November 2019 | DTL magasinet | 25


TEKNIK XXXXXX// NY VAREBIL

Dyr men Daily

Testkører Niels Møller Madsen

Iveco præsenterede tidligere på efteråret deres nye varebiler Iveco Daily Forza og Iveco Daily Forza+. DTL Magasinet var med ved præsentationen. 26 | DTL magasinet | November 2019

H

estekræfter tiltrækker Deres udsendte, som en åben cola tiltrækker hvepse i eftersommeren. Især mange hestekræfter, det skal indrømmes. Og det var nok derfor, jeg fik kørt flest kilometer i Ivecos nye tre-liters Forza med 210 hk under hjelmen, da Iveco præsenterede sin nye varebilserie Forza og Forza+ for den danske presse først i september. Bilerne ligner sig selv, men har fået LED-lygter og større luftindtag. Bilerne er ellers kendetegnet ved en række nyskabelser især på tilkøbssiden, når det gælder sikkerheds- og komfortudstyr.

Dertil kommer, at alle biler som standard er udstyret med et e-SIM-styret ”My Daily” connectivity- og infotainmentsystem. Systemet forbinder bil og Iveco og betyder, at Iveco giver besked, når det er tid til at opdatere bilen eller foretage reparationer osv. En vigtig detalje, der kan spare vognmanden for kedelige omkostninger, fordi fejl og mangler bliver konstateret og udbedret i tide.

130 km prøvekørsel En egentlig testkørsel af de nye biler var der ikke tale om. Pressen kørte anført af en Iveco-mand ad en rute fra Helsingør ind i


Tekst og foto Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

Gearvælgeren er placeret så uheldigt, at den kommer i karambolage med langbenede chauffører. Har man den slags ansat, og skal den nye varebil være en Iveco, hvad der kan være mange gode grunde til, kan man mod ekstrabetaling få flyttet førerkabinens bagvæg 20 cm bagud.

De nye Iveco Daily’er kan især kendes fra de gamle på kølergrillen og på LED-lygterne.

nærheden af København og via Gilleleje tilbage til Helsingør, i alt cirka 130 kilometer. Med mellemrum gjorde kortegen holdt og biler skiftede hænder, så vi fik prøvet alle modeller. Den store tre-liters bil er med et moment på 479 Nm velegnet til at køre med tungt læs og med trailer. Hvordan den performer i den retning, gav prøvekørslen dog ikke svar på, for lastrummet var, som hos de øvrige biler, tomt ved præsentationen. Ud over den kraftige bil med 210 hk, stillede Iveco med en 2,3 liter model på 160 hk samt en gasbil på 140 hk. 2,3 liter-bilen lever velsagtens op til de flestes krav til en varebil.

Det taler til gasbilens fordel, at Deres udsendte simpelthen ikke bemærkede nogen forskel, da det blev min tur til at køre den. Men den skulle angiveligt have en mere stilfærdig og vibrationsfri gang. Og så er den ikke mindst mindre forurenende og mere klimavenlig end diselbilerne, som i parentes bemærket alle lever op til den nye Euro6D-norm. Merpris for en gasdrevet Iveco Daily sammenlignet med en tilsvarende dieselbil er på 46.910 kroner plus moms.

Fedtet med pladsen Iveco er produceret i Italien. Og i Sydeuro-

pa er folk knap så langbenede som vi heroppe i det høje nord. Måske er det derfor, at virksomheden har sparet på pladsen ved rattet. Ikke én af bilerne levnede således ordentlig plads til Deres udsendte, som er godt over gennemsnitshøjden. Gearvælgeren er placeret i instrumentpanelet nedenfor til højre for rattet og generede højre ben/knæ, der ikke rigtig kunne finde hvile under kørslen. Og det i en grad, så man som høj chauffør nok ikke kan gennemføre en arbejdsdag. Vognmænd med høje chauffører (over 190 cm) må derfor enten anskaffe en bil

November 2019 | DTL magasinet | 27


TEKNIK XXXXXX// NY VAREBIL

Dyr men Daily ... med bedre plads, nogle mindre chauffører eller investere i Ivecos ”svenskermodel”. I svenskermodellen er bagvæggen i førerkabinen rykket cirka 20 cm bagud og skulle således give bedre plads til, at høje skandinaviske chauffører kan indstille sædet, så det passer til os. Merpris for den operation er 8.000 kroner plus moms. Så må vognmanden leve med den halve kubikmeter oder so mindre volumen i lastrummet, som det medfører at flytte bagvæggen bagud.

Sikkerhed er tilkøb Alle bilerne var udstyret med otte-trins automatgear (tilkøb). Det er i øvrigt stort set alle de varebiler, som Iveco sælger i dag. Nogle var dertil udstyret med Hi-Drive-sikkerhedspakken, der bl.a. indeholder adaptiv fartpilot, city break, automatisk nødbremse og vognbaneassistent. Men ikke alle. Den slags er nemlig også tilkøb i Ivecos verden. Under prøvekørslen var det klart mest afslappende at køre i de biler, som var udstyret med Hi-Drive-sikkerhedspakken installeret. Med systemerne tilkoblet afpassede bilen selv hastighed og afstand til de forankørende, og den korrigerede selv, hvis den var på vej ud over de hvide striber. Det fungerede rigtig fint.

Varebiler kører mest i tætbebyggede områder med tæt trafik og mange lyskryds med mange standsninger og starter. Med ”Queue Assist” (kø-assistent) tilkoblet følger bilen den forankørende trafik i langsomme køer og virker helt til stilstand. ”Queue Assist” medfølger desværre kun i de dyreste udstyrsversioner. Automatgear kombineret med adaptiv fartpilot, automatiske nødbremser og vognbaneassistent i varebiler burde være lovbefalet i Danmark. Indtil det sker, kan det varmt anbefales at investere i sikkerhedssystemerne, når den nye bil skal købes. Investeringen er formentlig hurtigt tjent hjem i form af mere effektive og mindre trætte chauffører med færre sygedage. For ikke at tale om færre skader på bilerne.

Mangler bakkamera På turen rundt i Nordsjælland blev det på et tidspunkt nødvendigt at lave en manøvre, der inkluderede, at køretøjet skulle bakkes. I den lukkede udgave af bilen er der selvsagt ikke noget bakspejl, og sidespejlene giver kun et utilstrækkeligt billede af terrænet bag bilen. Her afsløredes så manglen på et bakkamera i bilen. Andre varebiler, fx vinderen af Årets Varebil 2019, Peugeot Partner, har som

standard installeret et ”bakspejl”, som er forbundet med et kamera, som fotograferer bagud. Det fungerer perfekt. Også den meget gavnlige feature er tilkøb, når vi snakker Iveco Daily. Da den kan spare vognmanden for skader som følge af påkørsler under bakning af bilen, kan det tilkøb også anbefales. Ivecos varebiler hører ikke til i den billige ende. Den mest skrabede Iveco Forza koster således 285.000 kroner plus moms. Den er uden automatgear og det ovennævnte sikkerhedsudstyr, men med klimaanlæg og Webasto-bilvarmer m.m. Har vognmanden høje chauffører, og vægter han sikkerhed og arbejdsmiljø, kommer den samlede pris hurtigt op på den anden side af cirka 320.000 kroner plus moms. For pengene får han til gengæld en rigtig fin og solid arbejdshest til virksomheden. Iveco Danmark har allerede leveret de første nye Iveco Daily Forza og Forza+ til det danske marked. Iveco tror så meget på sine nye varebiler, at man regner med at øge den nuværende andel af varebilmarkedet, som er på 15 procent. ■

Vi gratulerer med et solidt valg

Nordic Trailer A/S Bredskiftevej 22 - 8210 Århus V Telefon: 86 57 19 77 ∙ www.nordictrailer.com

28 | DTL magasinet | November 2019


Tag dine medarbejdere til nye højder Få Danmarks bedste gaffeltruck- og lagerkurser

Med mere end 300 kurser kan du være sikker på at finde efteruddannelse og kurser hos os, der passer til din virksomhed og dine medarbejdere. Kontakt os på 38177000 og salg@tec.dk eller se mere på tec.dk/kurser


TEKNIK XXXXXX// LASTBILTEST

FØRERHUSET

DU DRØMMER OM Volvos XXL-førerhus giver med 600 l ekstra rumfang et fantastisk godt førermiljø. Vi har testet den nye bil på en tur tværs over Vesteuropa.

Testkører Finn Bjerremand

V

olvo har tidligere på året lanceret en drøm af et førerhus, som giver ordentlig plads til føreren, ikke mindst når der skal hviles. Førerhuset er længere end det sædvanlige Globetrotter-førerhus og dermed er der plads til en ordentlig seng. Det kan bestemt mærkes, når man skal sove. Efter at have tilbragt halvandet døgn undervejs, herunder en nat i XXL-førerhuset på en parkeringsplads i Tyskland, er konklusionen, at det nærmest er lige så komfortabelt som at sove hjemme. Som ekstraudstyr kan sengen bestilles med en hæve- og sænkefunktion. Jeg må sige, at det helt klart er en god løsning med det ekstra lange førerhus. Når jeg tænker tilbage på 70’erne, hvor vi kørte med Volvo F88 og 89, som havde meget smalle køjer, så er der tale om et kæmpeløft på førerkomforten. Man har plads til sine ting. De rummelige skabe giver gode muligheder for at stuve tøj og private ejendele af vejen. Under sengen er der 50 liter opbevaringsrum, som man kan tilgå både indefra og udefra. Selv om det ligger lige for at anskaffe en bil med det store førerhus, så må de fleste danske vognmænd nok nøjes med at drømme om det. Snærende danske længdekrav levner ikke den mulighed for en almindelig dansk trækker, hvis den skal kunne koble en standardtrailer. Det vil derimod være en mulighed for fx blokvognstrækkere og en helt naturlig option for australske, finske, norske og svenske vognmænd, der ikke er ramt af de samme længdebestemmelser. 30 | DTL magasinet | November 2019

Det er ærgerligt at konstatere, at stramme regler går forud for et godt arbejdsmiljø.

På tværs af Vesteuropa DTL Magasinets testtur forløb over halvandet døgn og over 872 km med start i Paris-forstaden Roissy-en-France og efter en overnatning i XXL-hytten i Karlsruhe videre over til München-forstaden Ismaning. Over en så lang strækning får man et godt indtryk af Volvoen som arbejdsplads. Det var en fornøjelse med de gode udsigtsforhold og alt inden for rækkevidde fra førerpladsen samt ikke mindst et rigtig godt førersæde. På turen kunne jeg også glæde mig over Volvoens store kraftoverskud, det effektive styretøj med Dynamic Steering, ECO-roll, der sørger for, at vognen ruller så meget som muligt i friløb samt ikke mindst den aktive cruisecontrol med ACC og I-See, der nærmest konstant var i brug. Det skyldes, at der er en del bakker, meget vejarbejde og ikke mindst store mængder af trafik, så man næsten hele tiden kører i kø eller i meget tæt trafik. Vognbaneassistenten overvåger vejbanen ved siden af vogntoget og advarer, når man aktiverer blinklyset for at trække en tand til højre, hvis der er trafik på højre side. Et rigtigt godt sikkerhedsudstyr, som man lærer at sætte pris på ved kørsel på tætpakkede motorveje.

Lang akselafstand Testvogntoget bestod af en rigtig treakslet skandinavienstrækker med nordisk bogie, hvor drivakslen sidder forrest i bogien, samt en tilkoblet treakslet trailer. Man

Der er blevet plads til en lang, bred og blød seng i Volvo FH540 Globetrotter XXL. Foto: Volvo Trucks.


Tekst og foto Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

vil dog heller aldrig komme til at se XXL-hytten på en 4x2-trækker, da Volvo kun tilbyder det store førerhus til 6x2- og 6x4-versioner. Samtidig har bilen akselafstandene 3,40 m fra foraksel til drivaksel og 1,37 m mellem driv- og bogieaksel. Det betyder, at vognen med sine 4,77 m i total-akselafstand rammer lige ned i den svenske bruttoviktstabel-kategori 4,7 m til 5,2 m, hvor den tilladte totalvægt er 26 tons. Den lange akselafstand giver en meget stabil kørsel og absolut et højere niveau på trafiksikkerhed i vinterføre. Akslerne er ophængt med luftaffjedring på både foraksel og bogien, hvilket giver en god fornemmelse, når der køres ud ad betonmotorveje med mærkbare samlinger. Som noget nyt er vognen udstyret med en kontakt i instrumentpanelet, hvor man kan koble sænkefunktionen fra. For at spare på brændstoffet er vognen nemlig konstrueret, så luftaffjedringen sænker chassiset under kørsel med høj hastighed, så vindmodstanden minimeres. Kører man gennem en by med kraftige vejbump, kan det dog være en fordel at kunne slippe for, at chassiset sænkes, så man ikke skraber undervognen mod bumpet. Bilens motor er den kraftigste version i 13 liters-serien, D13K 540 i en Euro 6 D-udførelse, som har en maksimal ydelse på henholdsvis 540 hk og 2.600 Nm i drejningsmoment. Transmissionen er fra Volvos øverste hylde, nemlig en DualClutch, der er uovertruffen i kørekomfort. Den skifter, inden man har opdaget det,

og det kan ikke gøres bedre. Bagakslen er en enkeltgearet version med en gearing på 3,40, som giver en god marchhastighed. Ved 1.250 o/m ruller vognen omkring 85 km/t, og det passer fint til de knap 40 tons vogntogsvægt, vi kørte med på turen. Volvo står stærkt med den gode komfort for føreren og den meget velkørende lastbil og med den meget omtalte mangel på gode chauffører, er det ikke uvæsentligt hvilke forhold, chaufførerne bliver tilbudt. ■

Volvo tilbyder kun det store førerhus til 6x2- og 6x4-versioner.

November 2019 | DTL magasinet | 31


TEKNIK // NOTER Foto: Finn Bjerremand.

Vinteren er på vej Godt på vej ind i vinterhalvåret er der risiko for dårligt vejr og dermed også dårligt føre. Selv om man udelukkende kører nationalt, er det en god idé at have gode dæk, som passer til føret. Samtidig er det godt at have eventuelle sættevognskoblinger smurt med en god kvalitet fedt, så for stor friktion undgås. I vores nabolande er der forskellige krav til dækbestykningen. I Norge skal der fra 15. november til 31. marts være vinterdæk på alle køretøjets eller vogntogets hjul. Det gælder køretøjer med en totalvægt på mere end 3.500 kg. Samtidig er der krav om minimum 5 mm mønster i dækkene fra 16. oktober til 30. april i Nordland, Troms og Finnmark Fylke samt fra den 1. november og frem til 2. påskedag i resten af landet. Desuden

er der krav om, at der medbringes snekæder. I Sverige er der krav om anvendelse af vinterdæk i perioden 1. december til 31. marts, samt når der er vinterføre. Samtlige dæk på biler med en totalvægt over 3.500 kg skal have en mønsterdybde på mindst 5 mm, når det er vinterføre, og dæk på påhængskøretøjer skal tilsvarende have en mønsterdybde på mindst 1,6 mm. Læs mere om de svenske regler på dtl.eu, søg på vinterdæk. I Finland er der ingen specifikke krav om anvendelse af vinterdæk. I Tyskland er der krav om anvendelse af vinterdæk, hvis vejrforholdene fordrer det, fx når der er is, sne eller frostforhold. Kravet gælder ikke påhængskøretøjer. FBA

BRUG EN SNEBRO Vinteren og dermed nedbør i form af is og sne nærmer sig. Det er chaufførens ansvar at fjerne is og sne fra vogntogets tag, før dagens tur begynder. En komfortabel og sikker måde at klare opgaven på er ved at bruge en snebro. På www.snebroer.dk kan man se på et kort, hvor og om der er en snebro i nærheden. Kender man selv en snebro, som ikke er på snebroer. dk, kan man indrapportere stedet, så kortet bliver endnu bedre. Kortet er udarbejdet af Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros. NMM

»SENGETRAILER, MASKINOG TRUCKTRAILERE« Vi glæder os til at byde dig velkommen på stand nr. 85

VI ØNSKER JEPSEN & FREDSHOLM TILLYKKE MED DERES NYE BP TRAILER

Ellehammersvej 2 6100 Haderslev

Brdr_Platz_annonce_sep2018.indd 1

32 | DTL magasinet | November 2019

Telefon: 40 74 03 03 www.bplatz.dk

27-08-2018 10:55:15


KØR OVER TIL SAMME LAVE PRIS FOR ALLE DINE LASTBILER

HALV PRIS Samme pris for alle lastbiler over 9 m

Alle ture året rundt

÷15 % Natrabat 24.00 – 06.00

Det betaler sig at få BroPas® Business – også i længden. Aftalen dækker nemlig alle dine lastbiler over 9 meter og giver dig halv pris på alle ture over Øresundsbron. Du sparer 1.290,- på en tur frem og tilbage, og om natten sparer du yderligere 15 %. Så slå til nu og kør store besparelser hjem fremover. Brug to minutter på at bestille BroPas Business på oresundsbron.com/fragt

Priseksempel for lastbil eller varebil over 9 m. Normal kontantpris: 2.304 kr. tur/retur. Med BroPas Business 1.014 kr. tur/retur. Gælder i 2019 ekskl. moms.


NAVNE & NOTER

TYSK/FRANSK SAMARBEJDE MED NLA I GANG Den nordiske sammenslutning af vognmandsorganisationer, NLA, markerede i oktober officielt det nye samarbejde med søsterorganisationerne FNTR fra Frankrig og BGL fra Tyskland. Det skete ved et frokostmøde i Bruxelles, hvor ambassadører og transportattachéer fra Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Frankrig var inviteret

til en præsentation af det fælles kontor i EU-hovedstaden og en gennemgang af dagens udfordringer i transporterhvervet. Bagefter var der en åben og uformel drøftelse mellem organisationerne og de officielle repræsentanter for regeringerne.

Foto: Claus Perregaard.

Fra venstre: direktør Geir A. Mo, NLF, direktør Erik Østergaard, DTL, direktør Florence Berthelot, FNTR, direktør Rickard Gegö, SÅ, samt direktør Dirk Engelhardt, BGL. Foto: Claus Perregaard.

Foto: Finn Bjerremand.

SIMULATOR GØR DIG TIL VERDENSMESTER

500 sparkede dæk i Aalborg Flere end 500 besøgende lagde vejen forbi, da Nordjysk Vognmandsforening i begyndelsen af oktober holdt Vognmandens Dag. Ved arrangementet, som AVAS lagde lokaler til, var DTL og samarbejdspartnerne If, Circle K og TVS naturligvis repræsenteret. Det samme var en lang række kommercielle udstillere. DTL’s formand Martin Danielsen holdt indlæg bl.a. om de nye bødetakster.

Sådan betaler du dit kontingent til DTL Fra 1. januar ændrer DTL bestemmelserne for opkrævning af kontingentet. Typisk vil du modtage en faktura den 10. i månederne januar, april, juli og oktober med forfald ”løbende måned”. Har du ikke betalt til tiden, vil du modtage en rykker, som skal være betalt senest ti dage efter rykkerens forfald. Får du stadig ikke betalt til tiden, vil du modtage rykker nummer to, og er den ikke betalt indenfor 14 dage, overgår sagen til inkasso. Så længe, du er i restance, kan du ikke modtage services fra DTL.

34 | DTL magasinet | November 2019

Prøv vores avancerede simulator og bliv bedre i virkeligheden Det tager kun én dag! Med teori og praktiske øvelser optimeres din viden om: • Lastsikring, vægtfordeling og tyngdepunkt • Brændstofoptimering • Håndtering af trafikskader Kurset er brancherettet og kan afvikles både hos AMU-Fyn eller ude i din virksomhed. Læs mere om vores simulator på www.amu-fyn.dk. For yderligere information kontakt: Karin Kjerside Sørensen,

tlf. 22 10 41 11, kks@amu-fyn.dk Gå ind og følg AMU-Fyn på:

C. F. Tietgens Boulevard 27 • 5220 Odense SØ Petersmindevej 50 • 5000 Odense C. • Tlf. 66 13 66 70

www.amu-fyn.dk


VELKOMMEN TIL DØSTRUP GRUS APS

Lisbeth Hamberg har haft ti års jubilæum i DTL

Foto: Niels Møller Madsen.

Lisbeth Hamberg, sekretær for direktion og bestyrelse i DTL, havde pr. 1. oktober ti års jubilæum. Lisbeth Hamberg er uddannet merkonom og har arbejdet inden for transport- og shippingbranchen hele sit liv. Hun blev ansat i DTL’s sekretariat i 2009 og overtog året efter ansvaret for DTL’s generalforsamling, festaftenen og de tilhørende arrangementer. Udover at stå for DTL’s traditionsrige storarrangement holder hun styr på direktør Erik Østergaard og på hovedkvarteret i øvrigt. Tillykke med jubilæet!

Veteranklubben på Bornholm DTL’s veteranklub trodsede storm og kuling og holdt generalforsamling i oktober på Hotel Siemsens Gård i Svaneke. Fredag eftermiddag var der eftermiddagskaffe, hvorefter generalforsamlingen blev holdt. Dagen sluttede med middag. Lørdag var veteranerne på rundtur på øen med egen bus og en meget vidende og informativ guide og i øvrigt i dejligt vejr. Vejen gik forbi flere af solskinsøens seværdigheder, og frokosten, en fiskebuffet, blev indtaget i Gudhjem.

VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER

Thy Vognmandsforening Sjørring Vognmandsforretning A/S Vorupørvej 24 7700 Thisted Skørping-Arden Vognmandsforening Vognmand Søren Mortensen Bønfeltvej 22 9510 Arden Nogle af veteranerne fotograferet foran Østerlars Rundkirke. Foto: Lene Mikkelsen.

Konference: En Grønnere Vej Transportsektoren er blevet regeringens centrale indsatsområde for at reducere udledningen af drivhusgasser. Men hvordan reducerer vi energiforbruget i praksis? Har vi de nødvendige løsninger til at bringe os frem mod regeringens mål? Det er nogle af spørgsmålene ved en konference, som Dansk Erhverv er vært for i november. På konferencen deltager en række politikere, eksperter og branchefolk herunder transportminister Benny Engelbrecht og direktør i DTL, Erik Østergaard. Konferencen foregår 18. november fra kl. 8.30 til 13.00 hos Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade 18, 1217 København K. Tilmeldingsfrist er den 14. november. Tilmelding www.danskerhverv.dk under ”Kurser og events”.

Frank Nielsen og hans to brødre, Michael og Torben, overtog Døstrup Grus ApS efter deres far Leo, der startede op i 1960’erne med egen grusgrav. Brødrene er tredje generation af vognmænd, da deres bedstefar startede som vognmand tilbage i 1920’erne. I 1980’erne udvidede de virksomheden med færdigbeton, hvor faren Leo forsat er en aktiv del. Vognparken i Døstrup Grus består af ti biler, plus det de lejer ind. De tre brødre valgte først og fremmest at melde sig ind i DTL for at have nogle at rådføre sig med, når det gælder love og paragraffer.

Hobro Vognmandsforening Døstrup Grus ApS Døstrupvej 161, Døstrup 9500 Hobro

Storstrøms Vognmandsforening Ordrupgaard Entreprise ApS Ordrup Gade 17 4060 Kirke Såby DMF Thortrans-Randers A/S Frederiksdalvej 14 8940 Randers Specialforeningen for Kurer- og Varebilstransportører TR013 Transport & Logistik Dea Trier Mørchs Vej 9, 1.tv 2300 København S

DTL’S ARBEJDSGIVERFORENING Døstrup Grus ApS Døstrupvej 161, Døstrup 9500 Hobro Sjørring Vognmandsforretning A/S Vorupørvej 24 7700 Thisted

Dansk Entreprenør Transport ApS Industri Vest 20 6600 Vejen Ordrupgaard Entreprise ApS Ordrup Gade 17 4060 Kirke Såby

Thisted Kloakservice ApS Højmarken 12 7700 Thisted

November 2019 | DTL magasinet | 35


stemet er den ny Actros nd til at gribe ind med fuld er stående fodgængere. forhindre dem.

Sorteret Magasinpost SMP

ID nr. 42310

_ABA5_DK_210x297 2019-10-29T14:35:09+01:00

le taler om det. Vi gør det. n nye Actros.

Alle taler om det. Vi gør det. Den nye Actros.

Active Brake Assist 5. Med 5. generation af Brake Assist-systemet er den ny Actros Alle taler om det. Vi gør det. endnu mere sikker i trafikken. Eksempelvis er systemet i stand til at gribe ind med fuld Den nye Actros. eller delvis opbremsning i kritiske situationer med gående eller stående fodgængere. Og dermed i stand til 5.atgeneration mindskeaffølgerne af ulykkerereller forhindre Active Brake Assist 5. Med Brake Assist-systemet den nyhelt Actros endnu mere sikker i trafikken. Eksempelvis er systemet i stand til at gribe ind med fuld www.mercedes-benz-trucks.com eller delvis opbremsning i kritiske situationer med gående eller stående fodgængere. Og dermed i stand til at mindske følgerne af ulykker eller helt forhindre dem. www.mercedes-benz-trucks.com

36 | DTL magasinet | November 2019

dem.

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, st. 127 København K Telefon 70 15 95 00

Brake Assist 5. Med 5. generation af Brake Assist-systemet er den ny Actros mere sikker i trafikken. Eksempelvis er systemet i stand til at gribe ind med fuld elvis opbremsning i kritiske situationer med gående eller stående fodgængere. med i stand til at mindske følgerne af ulykker eller helt forhindre dem. mercedes-benz-trucks.com

Profile for DTL - Danske Vognmænd

DTL Magasinet nr. 11 November 2019  

Advertisement