Page 1

TÆT PÅ V O G N M A N D E N S H V E R D A G

magasinet 9 | September 2019 | 21. ÅRGANG

KØBENHAVN:

BOMMEN NED FOR TUNG TRAFIK

RASTEPLADS:

KLAMT BAD OG LUNKEN PASTA

TRANSPORTMINISTER BENNY ENGELBRECHT (S):

TEST:

SUPER BIL MED ONDT I RÆKKEVIDDEN

JEG VIL SE HANDLING


INDHOLD

Kort nyt .....................................................................................................................4 Minister: Jeg vil se handling fra branchen ............................................8 Transportpolitikkens nye ansigter...........................................................12 Danske transport-interesser står styrket i Bruxelles ....................13 Lovgivning på vej mod social dumping .............................................. 14 København: Bommen ned for erhvervstrafik.................................... 16

13 DANSKE INTERESSER. NLA-direktør Søren Hyldstrup Larsen forklarer her, hvad vi skal vente os fra Europa-Parlamentet, nu hvor udvalgspladserne er fordelt.

Kommune forbyder lastbilparkering .................................................... 18 Thorkild Skov i Ulbjerg har fået nok af regler ..................................20 Rundspørge: Begrænset lyst til generationsskifte ...................... 24 Her tjekker de kunderne ..............................................................................26

24

Testkørsel: Super bil med ondt i rækkevidden................................28 Iveco vil køre i superligaen......................................................................... 32 Tippeladstrailer til de hårde transportopgaver.............................. 34 Der er penge at spare på at tjekke dækkene....................................36 Forstå den nye ferielov i 10 trin ................................................................ 37 Synspunkt: Afgiftssystemet favoriserer diesel ...............................38 Rastepladsanmeldelse: Klamt bad og lunken pasta...................40

GENERATIONSSKIFTE. Rundspørge: Vognmændene bliver gamle i faget og ser tilsyneladende så lyst på fremtiden, at de fleste ikke overvejer at afhænde virksomheden, selv om skatte-og afgiftsindgreb lurer i horisonten.

Omsætningen for hele året 1920 svarer ikke engang til omsætningen på en enkelt dag i dag. Vognmand Thorkild Skov, Skov Ulbjerg. Side 20

38 FIND DTL – Danske Vognmænd på Facebook – og give os et ’like’ FIND Årets Transportvirksomhed på Facebook – og giv os et ’like’

2 | DTL magasinet | September 2019

AFGIFTER. De grønne teknologier til den bæredygtige omstilling af den tunge vejtransport er klar, men der mangler økonomiske incitamenter i Danmark, skriver miljø- og naturressource-økonom Morten Johansen.


LEDER

Der var engang en dom… Hvis politikerne og myndighederne ikke giver anledning til mærker i de bonede gulve, så skal organisationerne nok selv sørge for det. Før nogen i branchen selvantænder i forbitrelse over den nye regering, er det derfor nødvendigt at kende baggrunden for ståhejet: Der var engang en dom, der blev afsagt af Højesteret. Nærmere bestemt i februar 2015. En arbejdsgiverforening og en chaufførfagforening havde indgået en aftale om løn og arbejdsvilkår for de ansatte hos en vognmand, der udførte persontransport. Færdselsstyrelsen mente ikke, at vognmanden opfyldte godskørselslovens krav om at følge løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i ”de pågældende kollektive overenskomster”. Det mente Højesteret, og vognmanden kunne køre videre. Dommen havde også betydning for godstransporten. Fra dommens afsigelse ville alle aftaler opfylde godskørselslovens krav. Også dem der i folkemunde kaldes ”køkkenbordsoverenskomster”. Vi skifter scene: Siden 2015 har 5.000 udenlandske lastbiler med udenlandske chauffører bag rattet dagligt krydset den danske grænse. Chaufførerne er ansat af virksomheder, der har hjemsted i forskellige lande i Europa. Deres løn- og arbejdsvilkår fastsættes i de respektive lande. Chaufførerne er ikke en del af det danske overenskomstsystem, og deres løn-

ITD ved udmærket godt, at de udenlandske chauffører aldrig bliver en del af det danske arbejdsmarked og derfor kun kan håndteres gennem lovgivning.

og arbejdsvilkår er ukendte men typisk på et væsentligt lavere niveau. Men de nuværende EU-regler giver dem adgang til at køre cabotage og kombitransport i Danmark på hjemlandets løn- og ansættelsesvilkår. Sceneskift: Padborg, november 2018. Opdagelsen af nogle filippinske chaufførers kummerlige forhold hos en dansk vognmand chokerer den danske offentlighed og hele det politiske spektrum. Fra høj til lav, fra venstre til højre. Nu skal der sættes en stopper for, at udenlandske chauffører udnyttes på det groveste, så de er nødt til at leve en nomadetilværelse som kørende proletariat. Alle vognmandsorganisationer er enige om, at der skal gøres noget. Regeringen nedsætter et udvalg. Valgkampen seks måneder senere præges af spøgelserne fra Padborg. Sceneskift: august 2019. Ny regering er kommet til. Hovedorganisationerne FH og DA har foreslået, at man nu kræver af udenlandske chauffører, der kører cabotage og kombineret transport i Danmark, at de følger et vist niveau svarende til en dansk chauffør. Tyskland, Frankrig, Norge m.fl., har de senere år indført lignende minimumsniveauer. Men det kræver, at der kun er ét niveau og ikke mange niveauer. Der må derfor gøres op med dommen fra 2015, og loven skal laves om. Da hovedorganisationerne er fædre til arbejdsmarkedets grundlov, hovedaftalen fra

1899 og i størrelse langt overgår alle andre arbejdsgiverforeninger og fagforeninger, foreslår de naturligt nok, at de udenlandske chauffører skal følge netop det niveau, der dækker hovedparten af arbejdsmarkedet på transportområdet i Danmark. ”Ok”, siger regeringen. ”Det gør vi så”. ITD’s arbejdsgiverforening, der står uden for DA fællesskabet, har protesteret og kaldt den nye lovgivning for en monopolisering af 3F’s overenskomster. Ja, men ITD ved udmærket godt, at de udenlandske chauffører aldrig bliver en del af det danske arbejdsmarked og derfor kun kan håndteres gennem lovgivning. ITD ved også godt, at skal man holde snor i de udenlandske chauffører, kan der kun gælde ét niveau. Men det ønsker man ikke, for så kan cirkusset ikke køre videre, som det altid har gjort. Det må ikke ske! Derfor bakker DTL fuldt op om DA og FH’s forslag og regeringens ønske om at omsætte deres forslag til lovgivning, således at godskørselslovens bestemmelser i § 6 stk. 3 retableres og i tilpasset form også kommer til at gælde udenlandske chauffører, der kører cabotagekørsel og kombitransport i Danmark. Erik Østergaard, adm. direktør

Ansvarshavende redaktør: adm. dir. Erik Østergaard. Redaktion: redaktør Niels Møller Madsen (DJ), redaktionsmedarbejder Selina Dravnfeldt, Thomas Rumph, Finn Bjerremand, Morten Lindbo og Claus Perregaard. Annoncekontakt: Vendemus ApS, tlf. 7222 7080, mail: kontakt@vendemus.dk. Layout og tryk: KLS PurePrint A/S. Kontrolleret oplag: 3.442. Abonnement: kr. 445,- ekskl. moms. ISSN 1902-5173. Medlem af Danske Medier. Adresse: DTL Magasinet, Grønningen 17, st., 1270 København K. Tlf. 7015 9500, www.dtl.eu, e-mail: dtl@dtl.eu. Forsidefoto: Niels Møller Madsen.

Artikler i DTL Magasinet udtrykker ikke nødvendigvis DTL’s holdning.

September 2019 | DTL magasinet | 3


KORT NYT Foto: Niels Møller Madsen

MAN DAY – Kom og hør om fremtidens miljøvenlige transportløsninger

Job i Transport fortsætter 520 skoler og mere end 25.000 elever har haft besøg af godstransportbranchens specialdesignede Volvo-truck siden den indtog de danske landeveje i august 2016. I den store lastbil kan eleverne få en forsmag på jobbet som chauffør samt vejledning i de mange muligheder i transportbranchen. Roadshowet er en del af image- og rekrutteringskampagnen ”Job i Transport”, som 3F og arbejdsgiverorganisationerne DTL-A og ATL står bag. Roadshowets popularitet har resulteret i, at lastbilen fortsætter sin succesfulde køretur gennem landet, og køreplanen er netop blevet forlænget til at fortsætte i de kommende år. Ud over nye stop på ruten er der også stor efterspørgsel hos skoler, der ønsker at få besøg af roadshowet igen. - Den stigende interesse fra år til år fortæller os, at skolerne synes, det er en succes. Vi har nogle skoler, som vi skal besøge for fjerde gang, og her i efteråret 2019 skal vi besøge 85 skoler rundt om i landet, fortæller projektchef Magnus Købke.

Kravene til bytrafik og infrastruktur ændrer sig. Befolkningen vokser, og der er større fokus på skadelige udledninger, støjforurening og nul-emissionszoner. Derfor er grøn transport også på dagsordenen hos MAN Truck & Bus Danmark A/S. Den 20. september 2019 afholdes MAN DAY, hvor MAN’s eksperter blandt andet står klar til at fortælle om deres bud på en grønnere fremtid, og hvordan fremtidens køretøjer vil se ud. I dagens anledning har MAN taget en MAN eTGE med, en 100 procent eldrevet varebil, som du vil have mulighed for at testkøre på dagen. Dørene åbner til MAN DAY kl. 11-17. Fra kl. 11-12 er der oplæg om grøn transport og fremtidens køretøjer. Alt sammen i MAN’s filial på Avedøre Holme, Stamholmen 219, 2650 Hvidovre.

Free flow-betaling på ny bro

Når trafikanter fremover vælger at krydse Roskilde Fjord via den nye motortrafikvej og Kronprinsesse Marys Bro, vil de ikke møde bomme ved broen. De skal heller ikke have Dankortet op af lommen på turen for at betale brotaksten på 14 kroner for køretøjer under 3500 kg og 41 kroner for køretøjer over 3500 kg. I stedet vil de passere en mast med kameraer i hver side af vejen. Masterne registrerer køretøjerne enten via 4 | DTL magasinet | September 2019

deres nummerplade eller bizz, mens de kører over broen. Personer og virksomheder, der forventer at benytte Kronprinsesse Marys Bro jævnligt, kan registrere deres nummerplade på www.fjordpay.dk, så vil betalingen ske helt automatisk. Har trafikanten allerede et bizz-abonnement, sendes registreringen af turen videre til det selskab, som trafikanten har sit abonnement hos, fx selskabet BroBizz A/S, der

så vil opkræve beløbet for passagen af broen. Har man ikke registreret sin nummerplade, og har man heller ikke en bizz, kan trafikanten betale for enkeltturen på www.fjordpay.dk mod et mindre administrationsgebyr pr. tur. Hvis man ikke betaler sin tur inden for fem dage, modtager man en opkrævning med et ekstra opkrævningsgebyr.

Kilde: Fjordforbindelsen.dk


Den ultimative lastbil til fjerntransport Volvo FH med I-Save er den ideelle løsning til at reducere brændstofforbruget ved fjerntransport uden at gå på kompromis med køreegenskaberne. Jo længere du kører, jo mere kan du spare og dermed opnå mere rentabel drift. Ved at kombinere den meget effektive D13TC-motor og brændstofbesparende funktioner som kortbaseret I-See kan Volvo FH med I-Save reducere brændstofomkostningerne med op til 7 %* ved fjerntransportopgaver. Læs mere på volvotrucks.dk/i-save og kontakt din lokale forhandler for mere information * D13TC Euro 6 trin D med I-Save sammenlignet med D13 eSCR Euro 6 trin D.

Volvo FH MED I-Save


KORT NYT

SAGT & SKREVET Foto: Scanpix.

Ingen overgreb ”Vi så flere dokumenter, der ikke var i orden, men deciderede overgreb på dyrevelfærden så vi ikke. Det er ikke så tit, vi oplever dårlige forhold for dyrene på landevejene længere.” Politikommissær Claus Kjær-Pedersen fra Tungvognscenter Nord til Transportmagasinet om tungvognscentrets kontrolaktion, hvor bl.a. 14 dyretransporter også blev tjekket.

Skuffelse i Padborg ”Vores oplevelse i ITD er, at der i udvalget ikke reelt har været nogen vilje til at finde løsninger, der effektivt kan forhindre nye Kurt Beier-sager.” ITD’s adm. direktør Carina Christensen i Transportmagasinet om det såkaldte Padborg-udvalg, kort før nyheden om, at regeringen vil lovgive om mindsteløn til chauffører i Danmark.

Klampning batter

Flere lastbiler på vejene 2018 var kendetegnet ved en fortsat stigende efterspørgsel på transport af gods med lastbil. Vejdirektoratets lastbiltrafikindeks, som følger udviklingen i større lastbilers (over 12,5 meter) kørsel på hverdage på det danske vejnet, viser en stigning i lastbiltrafikken på 1,7 procent i 2018. På motorvejsnettet har lastbilerne tilbagelagt tre procent flere kilometer i 2018 end året før. Den tunge trafik er nu tilbage til niveauet før finanskrisen i 2008. Kilde: Statsvejnettet 2019, Vejdirektoratet.

”Jeg vil ikke kalde klampning af hele vogntoget et mirakelmiddel, men det er et meget effektivt middel.” Transportordfører Henning Hyllested (EL) til Lastbilmagasinet til nyheden om, at transportminister Benny Engelbrecht (S) nu vil rette henvendelse til Norge og Sverige for at høre om deres erfaringer med klampning ved ulovligheder på vejene.

120 fædre ”Jeg havde aldrig gættet, at der fulgte 120 nye fædre med, da jeg skrev under på uddannelseskontrakten. Alle mine kolleger er så søde og er fra dag ét kommet med masser af fif og tricks.” Chaufførlærling Cecilie Kongerslev til Transportmagasinet om tilværelsen som kvindelig elev i transportbranchen.

NYT EFTERUDDANNELSESSITE MED NYE MULIGHEDER

6 | DTL magasinet | September 2019

”For det første er det en myndighedsopgave, og for det andet har vi ikke interesse i, at vores erhvervsområde i Padborg får et dårligt image, fordi nogle virksomheder ikke kan opføre sig ordentligt.” Philip Tietje (V), formand for Aabenraas Vækstudvalg for Land og By, til TV Syd om udvalgets forslag om at kontrollere, at chauffører ikke igen bydes usle vilkår i Padborg.

Hellere stort kørekort end lille studenterhue

Foto: Claus Perregaard.

Et nyt efteruddannelsessite er gået i luften til glæde for DTL’s medlemsvirksomheder, der indbetaler til Transport- og Lagerområdets Kompetenceudviklingsfond. På det nye site kan I som virksomhed få et samlet overblik over medarbejdernes muligheder for kurser og efteruddannelse. Det sker med udgangspunkt i, hvad fondene giver tilskud til. Ved at den enkelte medarbejder logger ind på sitet, får I nemlig sammen fuldt overblik over eventuelt tidligere gennemførte kurser samt forslag til relevante kurser inden for medarbejderens fagområde. Transport- og Lagerområdets Kompetenceudviklingsfond administreres af PensionDanmark og yder tilskud til medarbejdernes efteruddannelse. Det er virksomheden, der på vegne af medarbejderne, søger om tilskud til kurser. Tilskud søges også direkte på www.pension.dk/virksomhed/uddannelse. Her er der også en liste over samtlige kurser, virksomheder kan søge tilskud til samt information om satserne på tilskuddet. Yderligere oplysninger: PensionDanmarks virksomhedsrådgivning på 70 12 13 42 alle hverdage kl. 8-21.

Ikke interesseret i dårligt image

”Det er da langt bedre at få det store kørekort end at ende med en lille studenterhue.” Vognmand Poul Jørgensen, HV Transport i Herning, til Horsens Folkeblad om virksomhedens praksis med at tage skoletrætte unge ind og uddanne dem til chauffører.


Skal du til udlandet? Så får du mere end 45.000 tankmuligheder på kryds og tværs af Europa med et OK DKV-kort. Og så får du overblik, bl.a. over momsrefusion og vejskatter. I en international hverdag er det mere end OK. Hvor skal du hen? Ring til os nu på 89 32 25 40.

59803

Få kortere køreture i hele Europa med OK DKV-kortet


ERHVERVSPOLITIK // INTERVIEW

TRANSPORTMINISTER BENNY ENGELBRECHT (S):

Jeg vil se handling fra branchen

Benny Engelbrecht har en forventning om, at transportbranchen lever op til tilkendegivelserne om at levere grøn omstilling af vejtransporten i Danmark. DTL Magasinet har talt med den nye transportminister, som er på det rene med, at han vil møde modstand på den klimadagsorden, som med den nye regering også har holdt sit indtog i hans ministerium.

M

an får et godt indtryk af Benny Engelbrecht, når man møder ham. Han er venlig, imødekommende og tydeligvis også fagligt godt klædt på til at varetage opgaven som minister på et område, som ikke er uden snubletråde. Spørg bare hans forgænger, Ole Birk Olesen. Engelbrecht taler klart og stilfærdigt på en måde, som oser klædeligt af beskedenhed. Der er dog pondus i hans udsagn, hvor ydmygheden ikke skygger unødigt for den politiske selvtillid. Sådan må det være som minister i en ny regering, som er i offensiven, mens krisen i det største oppositionsparti kan følges time for time i mediestrømmen, da vi mødes på hans kontor en varm tirsdag morgen i slutningen af august.

Ingen modsætning mellem klima og transport Regeringen har en erklæret klimaprofil, også på transportområdet. Hvordan skal du føre det ud i livet på dit ressortområde, uden at du lægger dig ud med vejtransportbranchen? - Jeg vil faktisk gerne starte med at rose branchen. Alle branchens organisationer har samstemmigt meldt sig klar til at være med og til at bidrage. Vi har ganske rigtigt en stor ambition, 70 procents-målsætnin8 | DTL magasinet | September 2019

gen (reducering af drivhusgasser med 70 procent i 2030, red.) kommer man ikke sovende til. - Det er ikke kun et politisk ønske, som vi har fra et bredt udsnit af vælgerne, men der er også efterspørgsel fra forbrugerne på klimavenlig transport. Derfor ser jeg det ikke som et modsætningsforhold. Det handler om at finde konkrete virkemidler som fx biogas og elektrofuel. Det er dog næppe realistisk, at en batteridrevet lastbil kan køre igennem Europa. Så lad os prøve med noget konkret. Afgifterne på biobrændsel er struktureret på en måde, så det er dyrt at skifte til klimavenligt brændstof. Vil du og hele regeringen arbejde for at omlægge afgifterne, så man vender det billede? - Det er et område, jeg er blevet præsenteret for, og det vil selvfølgelig være naturligt at analysere og arbejde videre på. Det er selvfølgelig min kollega, skatteministeren, som har ansvaret for afgifter, men det er klart, at vi herfra vil bidrage med alt det andet, svarer Benny Engelbrecht beredvilligt på samme måde, som hvis man sludrer om en fodboldkamp, og den anden fortæller, hvem der har lagt op til målene, når man spørger, hvem der afgjorde kampen.

”Ingen kommentar” til klimaudvalg DTL Magasinet vil derfor vide, om det så ikke vil være oplagt for transportministeren at tage spørgsmålet om afgifter op med skatteministeren i det såkaldte klimaudvalg, som det forlyder, regeringen har nedsat. Benny Engelbrecht og hans pressechef, som er tilstede under hele interviewet, forklarer spagfærdigt, at det kan ministeren ikke kommentere på, givetvis af politiske hensyn til den samlede regering. De såkaldte Ø- og K-udvalg beskrives traditionelt som regeringens magtrum, hvor statsministeren og de ledende ministre og deres embedsmænd tilrettelægger regeringens politik. Et klimaudvalg er således et nyt tiltag af en vis magnitude og i særdeleshed ét, der signalerer, hvor vigtig klimadagsordenen er for den nye regering. Dén betragtning har Benny Engelbrecht dog ingen forbehold mod at tale op. Frimodigt konstaterer han, at vi næppe ville have startet et interview med at tale om klima for bare et år siden.

Der’ penge i ’æd Der vil jo nok komme modstand fra dele af transportbranchen. Så ingen skal kunne sige, at du kom som en tyv om natten?


Tekst Thomas Rumph [tru@dtl.eu] Foto Niels Møller Madsen

– Jeg savner lidt at se noget handling også fra branchen, så der er ordentlige steder, hvor chaufførerne kan komme ind og holde deres lange hvil uden at gøre det i lastbilen. Der har branchen en opgave at løfte. Hvis branchen bredt set tager nogle initiativer, så mener jeg også, det er realistisk, at vi får drøftet rastepladsfaciliteter i de kommende infrastrukturforhandlinger, siger transportminister Benny Engelbrecht (S).

- Jeg har faktisk ikke mødt nogen, som ikke siger, at det her er vigtigt. For nu at sige det på godt og jævnt jysk: ”Der’ penge i ’æd.” Altså at kunne levere et transportprodukt til kunden, som minimerer CO2-udledningen. Det er der efterspørgsel på. Der kan være nogle aktører, som måske er mere ligeglade med det. De vil typisk ikke være er organiseret i fx DTL, men benytter sig måske af udenlandske lastbiler og chauffører i langt højere grad. Så efterspørgslen på klimatiltag hænger sammen med at gøre noget på de andre områder, fx at sikre fair og lige konkurrence. Hvordan ser han så på anvendelsen af incitamenter og tvang, når transportbranchen skal overtales til at gøre klimadagsordenen til sin forretning? - Vi kommer ikke uden om at have en bred og dyb dialog med branchen om hvilke virkemidler, der er mest effektive. Jeg har ikke lagt mig fast på hvordan, men jeg har indikeret, at det vil blive et tæt samarbejde, også fordi branchen har givet tilsagn om, at de vil være med til at finde løsningerne, siger han, der godt kan forestille sig, at han haler andet end bare gulerødder op af lommen til dem, der ikke kører i samme retning som ham selv. - Man kan skabe nogle incitamenter til dem, der spiller aktivt med. Men hvis en række danske organisationer lever op

September 2019 | DTL magasinet | 9


ERHVERVSPOLITIK // INTERVIEW

Jeg vil se handling fra branchen ... til det, og andre så ikke gør, så kan jeg godt se et behov for, at man gør noget, lyder det ministerielt underspillet og givetvis ildevarslende for nogle.

I offensiven mod social dumping Det gælder også planen om at indføre en minimumsløn for alle chauffører, der udfører kørsel i Danmark. Det skabte store overskrifter få timer før dette interview, at transportministeren sammen med beskæftigelsesministeren støtter Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisations (FH) fælles forslag om at gøre 3F’s overenskomst med ATL’s og DTL’s arbejdsgiverforening til lov. Gefundenes fressen for en socialdemokratisk transportminister, der vil i offensiven mod social dumping. Dårligt nyt for de aktører, der blev fanget på det forkerte ben, da Padborg-sagen med Kurt Beier Transport rullede for et lille år siden. - Hensigten er at genetablere retstilstanden på det her område (til før den såkaldte NORTRA-dom i 2015, red.). Det tror jeg, vi nu har fundet modellen på. Det er fint, når vi har to store hovedorganisationer, som i fællesskab har peget på det her. Det har vi i Danmark også en tradition for at lytte efter i det politiske system. På transportområdet er det i øvrigt mindre lovgivningsmæssigt kompliceret end på beskæftigelsesministerens område, lyder det selvsikkert fra Benny Engelbrecht.

Ja, der mangler rastepladser Et udstillingsvindue for social dumping i vejtransporten har været rastepladserne og debatten om de camperende østchauffører. Indførelsen af en 25-timers parkeringsbegrænsning har ført til en ophedet debat i branchen og krav om udvidelsen af kapaciteten på rastepladserne. Mener 10 | DTL magasinet | September 2019

Benny Engelbrecht, der er mangel på p-pladser? - Der er mangel på to ting: Steder hvor chauffører kan holde deres lange hvil. Det skal man ikke foretage på statslige rastepladser. Og ja, så er der steder, hvor man helt konkret kan se, at der fyldes godt op. De to ting hænger jo nærmest uløseligt sammen. Jeg savner lidt at se noget handling også fra branchen, så der er ordentlige steder, hvor chaufførerne kan komme ind og holde deres lange hvil uden at gøre det i lastbilen. Der har branchen en opgave at løfte. Hvis branchen bredt set tager nogle initiativer, så mener jeg også, det er realistisk, at vi får drøftet rastepladsfaciliteter i de kommende infrastrukturforhandlinger. Han peger på, at bødemodtagernes hjemadresse taler sit eget klare sprog. - Der bliver udskrevet relativt mange p-afgifter. I første halvår af 2019 var det 374 til danske lastbiler og 2.322 til udenlandske lastbiler, og det viser meget klart, hvor problemet er. Støtter ministeren en løsning, som ifølge en beregning lavet af Vejdirektoratet, vil give 427 ekstra p-pladser, som svarer til en forøgelse af kapaciteten på rastepladerne med cirka 30 procent, hvis man investerer 188 millioner kroner?

- Vi har forskellige ting i kikkerten, som man kan lade indgå i infrastrukturforhandlingerne. Men igen: Der er en nøje sammenhæng mellem, at branchen gør noget selv og den politiske vilje til at lade det indgå i en investeringsplan, formaner han luftigt.

Motorvej gennem huset Det er vanskeligt at afæske Benny Engelbrecht konkrete bud på, hvordan han vil eksekvere sin del af den socialdemokratiske regerings politik. Der skal analyseres mere, der skal forhandles, og branchen må levere. Hvordan har han det til slut med at være minister på et område, hvor sognerådspolitikken ofte hersker, hvilket i foråret blandt andet førte til debat om en omfartsvej i Mariager? - Geografiske særhensyn er ikke helt fremmede for mig. Udover at der er interesse fra Folketingets transportordførere om, hvor investeringerne skal laves, så er det jo heller ikke sjældent, at andre aktører som partiledelser har nogle synspunkter, og det skal vi også tage bestik af. Men motorvejen til Sønderborg ligger der jo allerede. Den går faktisk gennem mit gamle hus. ■

Det er fint, når vi har to store hovedorganisationer, som i fællesskab har peget på det her. Det har vi i Danmark også en tradition for at lytte efter i det politiske system. Transportminister Benny Engelbrecht (S).


3 akslet

LASTAS

®

4 akslet

4 akslet

ÅBEN KÆRRE

NEDBYGGET SVÆRLASTTRAILER

UDTRÆKSTRAILER

■ ■

3 x 10 tons BPW-aksler med tromlebremser Liftaksel på 1. og 3. aksel Værktøjskasse i venstre side

www.lastas.dk

■ ■

4 x 9 tons SAF-aksler med tromlebremser Medløbende på 4. aksel 13 x 5.000 kg surringsringe

■ ■

4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser Liftaksel på 1. aksel og medløbende 4. aksel Udtræk til 21.200 mm

4 akslet

FØLG OS PÅ:

MASKINTRAILER MED UDTRÆK ■ ■ ■ ■

4 x 11 tons SAF-aksler med tromlebremser Medløbende på 3. og 4. aksel 6.100 mm udtræk Dobbelt ramper

VI HAR DEN NYE TRAILER DU MANGLER TIL SOMMEREN

KONTAKT

vores salgsteam:

TIL OMGÅENDE LEVERING

Anders Larsen +45 4018 2222 AL@lastas.dk

4 akslet

2 akslet

CITY TIPTRAILER 25 M3

Jan Bertelsen +45 2228 1514 JB@lastas.dk

■ ■ ■

2 x 10 tons BPW-aksler med tromlebremser Liftaksel på 1. aksel 8 mm Hardox bund og 6 mm Hardox sider

4 akslet

ASFALT TIPTRAILER 35 M3

TIPTRAILER 37 M3

■ ■

4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser Liftaksel på 1. aksel 4 mm Hardox indlæg

■ ■ ■

SKROTTRAILER 83 M

3

■ ■ ■

NY

od el ▪ m el ▪ mo od

4 akslet

l▪ mode model

▪ del ▪ model ▪ m mo

Ivan Kristensen +45 6039 1651 IK@lastas.dk

odel ▪ mo l▪m de de

l▪

Letvægt model Liftaksel på 1. og 4. aksel 4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser Plast i bund og sider

4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser Liftaksel på 1. og 3. aksel 2 stk bagdøre

Michael Elsborg +45 2228 1525 ME@lastas.dk

LASTAS

®

Energivej 35 DK-8722 Hedensted Tlf.: + 45 7219 8000 info@lastas.dk www.lastas.dk

* Betingelse af finansierings godkendelse

* På betingelse af finansierings godkendelse

2 akslet

3 akslet

4 akslet

CITY BOKSTRAILER

GARDINTRAILER

GARDINTRAILER

■ ■ ■

2 x 10 tons SAF-aksler med skivebremser Liftaksel på 1. aksel Tridec tvangstyring på 2. aksel 2.500 kg lift

■ ■

3 x 9 tons SAF-aksler med skivebremser 2.500 kg lift 9.000 kg hårdttræsbund

■ ■ ■

4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser Liftaksel på 1. og 3. aksel Tridec tvangsstyring på 4. aksel Truck beslag i bag


Tekst Thomas Rumph [tru@dtl.eu]

ERHVERVSPOLITIK // CHRISTIANSBORG

Transportpolitikkens nye ansigter Der er flere politisk ubeskrevne blade blandt transportordførerne på Christiansborg, efter at partierne har konstitueret sig. DTL Magasinet bringer en oversigt.

U

d over de nye folk tæller flokken af transportordførerne i det nyvalgte Folketing både tidligere ministre og folk med erfaring fra ordførerbænken. I Liberal Alliance er tidligere transportminister Ole Birk Olesen blevet transportordfører og skal dermed fortsat arbejde med spørgsmål som fx håndhævelse af reglerne og klimaudfordringerne på transportområdet. Både hos de Radikale, i Enhedslisten og i Venstre er det status quo, hvor Andreas Steenberg (R), Henning Hyllested (EL) og Kristian Pihl Lorentzen (V) tegner deres respektive partier. Hos det nu forhenværende regeringsledende parti kan endnu en tidligere transportminister, Hans Chr. Schmidt (V), tillige smykke sig med titlen som næstformand for Transport- og Boligudvalget. Her er de nye ansigter blandt transportordførerne:

Anne Valentina Berthelsen (SF)

Hans Kristian Skibby (DF)

I SF har nyvalgte Anne Valentina Berthelsen overtaget posten som transportordfører fra Karsten Hønge, som har været en markant stemme bl.a. i spørgsmålet om social dumping. Hun er det yngste medlem af Folketinget og er også bl.a. sit partis forsvars- og landbrugsordfører.

Hos DF er der ligeledes vagtskifte på posten, efter partiets mangeårige transportordfører Kim Christiansen røg ud af Folketinget. Hans Kristian Skibby er som sin forgænger også fra DF’s erfarne garde og har siddet i Folketinget siden 2005. Han er i øvrigt uddannet speditør og har arbejdet i transport- og logistikbranchen.

Susanne Zimmer (ALT)

Thomas Jensen (S)

Susanne Zimmer er nyvalgt for Alternativet i Nordjylland og skal ud over transportordførerposten varetage hvervene som ordfører for natur og biodiversitet og miljø-, landbrugs-, fødevare-, transport-, dyrevelfærds-, sundheds-, psykiatri-, ældre-, skatte-, landdistrikts og ø-ordfører.

Thomas Jensen får hvervet som socialdemokratisk transportordfører efter Rasmus Prehn, som er blevet udviklingsminister efter at have været et kendt politisk ansigt i transportkredse i en årrække. Thomas Jensen har været medlem af Folketinget siden 2007 og er valgt i Vestjylland.

Niels Flemming Hansen (K)

Mette Thiesen (NB)

Han afløser Brigitte Jerkel, som ikke gjorde meget væsen af sig som konservativ ordfører. Virker navn, ansigt og baggrund bekendt, er det fordi, han er søn af Flemming Hansen fra Vejle, som var konservativ transportminister i perioden 2001-2007, i hvis fodspor sønnen, som også er skohandler, følger.

På transportområdet fører Mette Thiesen ordet for Nye Borgerlige. Thiesen har været en højlydt løjtnant for partileder Pernille Vermund i perioden op til folketingsvalget. Som transportordfører skal hun bl.a. skabe ørenlyd for Nye Borgeliges erklærede krav om, at Kronprinsesse Marys Bro skal være betalingsfri.

Medlemmerne af Folketingets Transport- og Boligudvalg

Jeppe Bruus (S), formand Hans Christian Schmidt (V), næstformand Henrik Møller (S) Jan Johansen (S) Jesper Petersen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Malte Larsen (S) Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Andreas Steenberg (R)

12 | DTL magasinet | September 2019

Jens Rohde (R) Rasmus Helveg Petersen (R) Anne Valentina Berthelsen (SF) Karsten Hønge (SF) Henning Hyllested (EL) Søren Egge Rasmussen (EL) Susanne Zimmer (ALT) Hans Andersen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Ellen Trane Nørby (V)

Heidi Bank (V) Martin Geertsen (V) Dennis Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Niels Flemming Hansen (K) Mona Juul (K) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)


ERHVERVSPOLITIK // EU

Tekst Søren Hyldstrup Larsen, direktør i Nordic Logistics Association (NLA) [shl@nla.eu]

DANSKE TRANSPORTINTERESSER STÅR STYRKET I BRUXELLES Fremover vil de danske vognmænds spydspids i Bruxelles, NLA-direktør Søren Hyldstrup Larsen, skrive om EU, hvor mange af de hjemlige regler bliver til. I sit første bidrag forklarer han her, hvad vi skal vente os fra Europa-Parlamentet, nu hvor udvalgspladserne er fordelt.

I

slutningen af maj valgte de europæiske vælgere det nye Europa-Parlament. Parlamentet består af 751 medlemmer, hvoraf Danmark har 13. Når Storbritannien forlader EU, vil Danmark have 14 af de resterende 705 medlemmer af Parlamentet. Hvilken betydning har Parlamentet for vejtransporten? Her er det interessant at se på, hvilke politikområder de nyvalgte danske parlamentarikere har valgt at fokusere på. Transportpolitik generelt er selvfølgelig interessant, men med hele diskussionen om social dumping er også beskæftigelses- og socialpolitik relevant. Ligesom der også er fokus på klima- og miljøpolitik.

To danskere i TRAN Først og fremmest er det bemærkelsesværdigt, at to danskere har fået plads i det vigtige transportudvalg, TRAN: Søren Gade fra Venstre og Marianne Vind fra Socialdemokratiet. Sidstnævnte skal dog formelt udpeges af Folketinget i oktober, idet hun afløser Jeppe Kofod, som i mellemtiden er udnævnt til udenrigsminister. Det er bestemt også vigtigt, at hele fire danskere nu sidder i det politisk centrale beskæftigelsesudvalg. Det drejer sig om Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten, Niels Fuglsang fra Socialdemokratiet, Kira Marie Peter-Hansen fra SF og Peter Kofod fra DF. Danske vognmænd kan være meget tilfredse med den direkte repræsentation i parlamentets vigtige udvalg. Det skaber naturligvis en forventning om indflydelse

og resultater. TRAN har et flertal af parlamentarikere fra de lande, der indgår i Road Alliance, som er den gruppe af lande, der er allierede med bl.a. Danmark og Sverige. Det vil være hjælpsomt, men der vil dog fortsat være væsentlige politiske og geografiske skillelinjer i udvalget. Modstanderne er i den sammenhæng særligt de østeuropæiske repræsentanter. Der ligger derfor en vigtig opgave for NLA i at hjælpe vores parlamentarikerne med at skabe de rigtige alliancer og de holdbare kompromiser i de politiske kampe, der ligger forude.

NLA står stærkt rustet Vi kender endnu ikke arbejdsprogrammet for den nye EU-Kommission, og vi mangler fortsat at få forhandlet vejpakkerne færdige. Det er et anliggende mellem Ministerrådet og Europa-Parlamentet. Her skal de danske parlamentarikere medvirke til at sikre, at det endelige kompromis bliver til gavn for danske vognmænd. DTL og NLA kan ikke alene tage æren for den høje valgdeltagelse - 66 procent er rekorden for valgdeltagelse ved EU-valg i

Danmark - og for den gode repræsentation i udvalgene. Men vi kan med troværdigheden i behold tage æren for, at vejtransport i dag er en branche og et politisk område, som skaber opmærksomhed og bliver taget seriøst også på EU-niveau. Dermed har vi også skabt grundlag for, at danske EU-parlamentarikere tager kampen op i TRAN for den danske transportbranche. Her står NLA allerede som en stærk repræsentant gennem det nordiske samarbejde. Vores nye kontorfælleskab i Bruxelles sammen med vores søsterorganisationer fra Tyskland og Frankrig er et yderligere skridt mod at skabe de virksomme alliancer og kompromiser. ■

Direktør Søren Hyldstrup Larsen, Nordic Logistics Association (NLA) i Bruxelles. Foto: Niels Møller Madsen.

September 2019 | DTL magasinet | 13


ERHVERVSPOLITIK // NYHEDER

Tekst Morten Lindbo [mol@dtl.eu]

Lovgivning på vej mod social dumping Transportministeren og beskæftigelsesministeren vil nu nedsætte et lovforberedende udvalg om bekæmpelse af social dumping på landevejene med deltagelse af arbejdsmarkedets parter. DTL bakker op og roser regeringen.

R

egeringen vil sætte yderligere ind mod social dumping på landevejen og nedsætter derfor nu et lovforberedende udvalg, der bl.a. skal sikre udenlandske chauffører danske lønvilkår. Det sker på baggrund af anbefalinger fra arbejdsmarkedets parter. DTL’s adm. direktør Erik Østergaard bakker op om det nye udvalg. - Vi støtter, at de største repræsentanter for arbejdsmarkedet sidder med i udvalget. Især fordi parterne har formået at nærme sig hinanden ved deltagelsen i det udvalg under den forrige regering, som skulle sikre, at de grimme tilstande med de filippinske chauffører i Padborg sidste år ikke gentager sig, siger han. Parterne foreslår blandt andet, at der indføres mindsteløn på transportområdet for såkaldt cabotagekørsel. Anbefalingen er, at denne gruppe chauffører skal have lønvilkår, der stemmer overens med de mest repræsentative overenskomster på transportområdet. Derudover skal kontrollen og håndhævelsen af kravene skærpes, så virksomheder, der ikke overholder de nye regler, blandt andet kan få bøder.

Kummerlighed ikke acceptabel Transportminister Benny Engelbrecht vil ikke acceptere, at lastbilchauffører lever et kummerligt liv på de europæiske rastepladser og arbejder til helt urimelige lønninger, som det var tilfældet i Padborg-sagen. - Som transportminister er jeg meget optaget af spørgsmålet om social dumping. Vejtransportområdet er grænseoverskridende i sin natur, hvilket giver nogle særlige udfordringer. Derfor hilser vi i regeringen anbefalingerne fra parterne velkomne, da de indeholder konkrete 14 | DTL magasinet | September 2019

forslag til løsninger på nogle af disse udfordringer, siger ministeren i en pressemeddelelse, hvor beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard supplerer: - Vi har desværre set eksempler på udenlandske chauffører, som har kørt her i landet til alt for lave lønninger, og hvor arbejdsforholdene ikke har været i orden. Det er uacceptabelt og skal stoppes. For det er med til at trykke lønnen og arbejdsforholdene ned for alle i branchen.

DTL støtter lovgivning om løn Normalt sker der ikke lovgivning om lønforhold i Danmark, da dette foregår ved overenskomstforhandling i den såkaldte danske aftalemodel. Men parterne har fundet det nødvendigt, at der indføres lovgivning om, hvad der skal gælde for udenlandske chauffører, der kører i Danmark, men som er ansat uden for landets grænser. Og det støtter DTL fuldt og helt: - Det vil ikke mindst være et godt signal at sende til EU, som står foran at skulle genoptage forhandlingerne om vejpakken, der skal sikre chaufførernes vilkår, når de kører i de enkelte EU-lande. I dag er der tale om rene wild west-tilstande, og lovgivning er

Er disse tider snart forbi? Nyt udvalg mod social dumping ser dagens lys. Foto: Finn Bjerremand

den eneste måde at få sat en stopper for festlighederne på, siger Erik Østergaard. Det lovforberedende udvalg kommer ud over repræsentanter fra Beskæftigelsesministeriet, Transportministeriet og Justitsministeriet til at bestå af repræsentanter fra Erhvervsministeriet, Finansministeriet samt hovedorganisationerne DA og FH. Udvalget ventes at afslutte arbejdet senest 1. december 2019. Læs også interviewet med transportminister Benny Engelbrecht på s. 8-10, hvor ministeren går i offensiven mod social dumping. ■


TIL DIG, LEM DER ER MEDL AF DT

SÅ KØRER VI

Kom med og sæt turbo på dine forsikringsfordele Du får: • Din egen personlige rådgiver, der sikrer, at du bliver korrekt forsikret. Hverken for meget eller for lidt. • Dækningsgaranti: Har du fået forkert rådgivning, dækker vi skaden, selv om du ikke havde forsikringen. • DTL-repræsentanter i skadeudvalget, hvor DTL altid har det sidste ord ved uenighed om erstatning. Læs mere på if.dk/dtl – eller ring 70 12 12 32. Kom videre med din nye forsikring Vi glæder os til at give dig en rigtig god service og hjælpe dig, når du har brug for os.

Med dig hele vejen


ERHVERVSPOLITIK // KØBENHAVN

VOGNMÆND FRYGTER:

Bommen ned for erhvervstrafik Bystyret i København lægger op til at begrænse den erhvervsmæssige biltrafik i Indre By. Københavnske vognmænd, DTL og en række brancheorganisationer advarer om, at det kan få store konsekvenser for transportvirksomheder og erhvervslivet.

F

lere af os, der kommer med en faglig tilgang, har en grim fornemmelse af, at bystyret i København har sat sig for at sætte voldsomme restriktioner på bilkørsel i Middelalderbyen, siger Anders Due, som er direktør i Vognmandslauget. Han repræsenterer de københavnske vognmænd og DTL – Danske Vognmænd i den følgegruppe, som er nedsat som en del af den såkaldte dialogproces med borgere og erhvervsliv om indførelse af restriktioner på biltrafik. Følgegruppen udgøres af repræsentanter fra bl.a. Dansk Erhverv, HORESTA, Håndværkerforeningen København og Cyklistforbundet. Teknik- og Miljøudvalget i København besluttede i december 2018, at kommunens forvaltning skulle undersøge, hvordan man kan begrænse biltrafikken i Middelalderbyen ved hjælp af skiltning. Forvaltningen har siden præsenteret to scenarier, som vil reducere biltrafikken med hhv. 40 og 75 procent. Det er særligt det mest vidtgående scenarie, som skaber frygt, bl.a. fordi erhvervskørsel med varelevering mv. vil være begrænset til tidsrummet kl. 04-11. Anbefalingerne fra borgere og erhvervsliv behandles politisk i 2020, hvorefter der afsættes midler på det kommunale budget til at begrænse trafikken. En egentlig partshøring om de konkrete planer forventes at finde sted i 2021. 16 | DTL magasinet | September 2019

Transportbranchen: Restriktioner betyder fordyrelse Anders Due peger på den åbenlyse sammenhæng mellem begrænsning af erhvervskørsel og prisniveauet. - Jo mere restriktivt, jo mere effektivt bliver det, men jo mere udfordrende og fordyrende bliver det for dem, der skal transportere varer ind i byen. Vores medlemmer og erhverv har lovlige og nyttige ærinder i området, der skal betjenes med varer og serviceydelser. Vi og andre erhvervsorganisationer har således en lønlig forventning om, at der reelt bliver mulighed for, at vore synspunkter bliver hørt, siger Anders Due, der også peger på, at trafikpresset vil blive forøget kraftigt på de omkringliggende hovedfærdselsårer, mens Middelalderbyen risikerer at komme til at henligge som et ”frilandsmuseum”. Teknisk chef i Danske Fragtmænd A/S John Steinmejer peger på, at hvis erhvervskørsel i Middelalderbyen kun kan foregå i tidsrummet kl. 04- 11, vil det blot medføre øget trafikpres. - Butikkerne åbner jo ikke kl. 4 om morgenen, så vi skal anslået sende tre gange så


Tekst Thomas Rumph [tru@dtl.eu] Illustration Nis Nielsen

mange lastbiler ind i byen inden kl. 11. Vi vil i realiteten ofte så kun have to timer til vores rådighed, siger han.

Håndværkere: Borgerne kommer til at betale Hos Håndværkerforeningen København er der også rynkede bryn. Adm. direktør Christoffer Susé anerkender, at der politisk er et ønske om at gøre noget ved trafikken i Middelalderbyen. - Vi er tilhængere af, at politikerne kan træffe beslutninger baseret på fakta. Begrænser man indkørslen til området, vil det få konsekvenser for erhverv og for beboere. Worst case er jo, at hvis du ikke kan få renoveret boliger, så forfalder byen. Han peger på et forhold, som umiddelbart bør give anledning til stor bekymring. - Hvad sker der, når man sløjfer parkeringspladser inde i byen og flytter dem ud? Det vil fx give problemer i forhold til aflæsning og biler, der må cirkulere. Det får betydning for alle, der har et gøremål i området og dermed for den almindelige trafik. Vi ved, at hvis skiltningen er uhensigtsmæssig eller en trafikkegle står forkert, betyder det kø fra Bispebuen til Amager, siger han og gør opmærksom på konsekvenserne for arbejdsmarkedet, som i sidste ende vil ramme borgerne og forbrugerne på lommerne. - Kan man få folk til at møde på arbejde kl. 4 om morgenen, og hvor meget skal de så have i løn? Den største økonomiske pris for det vil alt andet lige ramme borgerne og kunderne, siger Christoffer Susé.

Restauratører: Mangel på synlighed fra politikerne Jesper Bengtson, som er regionschef hos HORESTA, efterlyser som sine kolleger i følgegruppen dokumentation til at belyse de erhvervsmæssige konsekvenser af en trafikbegrænsning. Og så ærgrer han sig over, at den faktiske dialog med de københavnske politikere indtil videre har været fraværende. Han udpeger særligt ét område, som han mener er underbelyst i forbindelse med effekterne af en begrænsning af biltrafikken, nemlig beskæftigelsen, ikke mindst for en gruppe som ellers har politisk bevågenhed. - Erhvervslivet og vores branche skaber arbejdspladser. En af effekterne af det her kan blive, at vi kommer til at miste arbejdspladser. Det vil også kunne mærkes hos de omkring 25 procent af de ansatte i vores branche, som har anden etnisk baggrund end dansk, forklarer han.

Borgmester: Alt for tidligt at diskutere påvirkning På Københavns Rådhus afviser fungerende teknik- og miljøborgmester Karina Vestergård Madsen kritikken af de politiske beslutningstageres lydhørhed over for brancherepræsentanternes indsigelser. - Dialogprocessen er en mulighed for de forskellige parter for at komme med input til fremtidens indretning af Middelalderbyen, og den skal i mine øjne foregå uden politisk indblanding, så der bliver plads til alle meninger, bekymringer og ideer. Derfor er det alt for tidligt at tage hul på diskussioner om påvirkning og delkonklusioner, når der ikke ligger et resultatet af dialogprocessen. - Desuden er der lavet nogle overordnede analyser af, hvordan trafikken omkring Middelalderbyen vil blive påvirket ved en hel eller delvis lukning af bydelen for biltrafik. Analyserne siger meget klart, at det vil være muligt at håndtere trafikken på de omkringliggende veje. Det skyldes, at en del af de nuværende bilister vil benytte sig af andre transportformer som cykel og Metro, mens en mindre del helt vil undlade at køre ind til Middelalderbyen fremover, svarer Karina Vestergaard Madsen skriftligt i en e-mail til DTL Magasinet. ■ September 2019 | DTL magasinet | 17


ERHVERVSPOLITIK // PARKERING

Tekst Niels Møller Madsen [ nmm@dtl.eu]

Kommune vil forbyde lastbilparkering Lokale vognmænd ryster på hovedet, fordi Halsnæs Kommune helt vil forbyde lastbilparkering i kommunens byzoner.

H

alsnæs Kommune vil ændre de lokale parkeringsregler, så lastbiler ikke længere må parkere i byzone – heller ikke i dagtimerne - men i stedet henvises til industrizoner. Baggrunden for ønsket om at forbyde parkering af tunge køretøjer over 3.500 kilo er ifølge forvaltningens sagsfremstilling, at kommunen har modtaget en del henvendelser fra borgere i boligområder, der bl.a. klager over, at lastbilerne ”ikke er pæne at kigge på”, ”tager udsigten”, ”fylder meget” og ”larmer når varmeanlægget tænder tidligt om morgenen.” Vognmand Henrik Kristiansen, Svend Kristiansen & Sø i Hundested, er uforstående over for kommunens planer. - Hvorfor begrænse vores erhverv på den måde? Jeg er med på, at vi ikke skal holde i villakvartererne. Men det er et problem, at Halsnæs starter ud, for så kan alle de andre kommuner følge trop. Så er vi tilbage til, at vi skal holde på rastepladserne ved motorvejene, siger vognmanden, der mener, at reglerne bør være ens landet over.

Ring, hvis du får en bøde Viceborgmester i Halsnæs Kommune, Anja Rosengreen (SF), ønsker ikke at forholde sig til, hvorfor der skal være skrappere regler i Halsnæs end i nabokommunerne. - Vi får flere og flere klager. De store køretøjer blokerer for almindelig færdsel, der hvor folk bor. Det er ikke sjovt at kigge ind i et 5-8 meter langt højt køretøj, når man sidder i sin have. Formålet med forbuddet er at forhindre langtidsparkering på villavejene og på p-pladserne ved naturområderne, siger hun til DTL Magasinet. 18 | DTL magasinet | September 2019

Hvis kommunen får magt, som den har agt, bliver lastbilparkering i kommunens byzoner herunder Hundested og Frederiksværk forbudt 24-7.

Et af argumenterne, som forvaltningen angiver for p-forbuddet, er risikoen for uheld, forårsaget af parkerede lastbiler. Anja Rosengreen kan dog ikke komme på eksempler på, at det er sket. Hvad skal vognmænd gøre, hvis der er kø til aflevering af lasten, så de er nødt til at parkere imens? - Ring til mig, når den første lastbilchauffør får en bøde af den karakter. Står man og skal læsse af og får en p-bøde for det, vil jeg da gerne høre fra vedkommende, for det er ikke hensigten med forbuddet. Hensigten er, at man skal lade være med at parkere og overnatte i byzone, siger viceborgmesteren.

DTL: Overvej konsekvenserne I DTL har man et helt principielt problem med kommunens forslag. Erhvervspolitisk chef Ove Holm:

- Parkeringsforbuddet gælder døgnet rundt og ikke kun fra kl. 19.00-7.00 som i Gribskov Kommune og øvrige nabokommuner. Vi kan simpelthen ikke blive ved med at gøre arbejdet vanskeligere og vanskeligere for vognmænd og chauffører, og forslaget går videre end nødvendigt for at opfylde formålet. Hele vores samfund er afhængigt af, at lastbiler bringer varer, brændstof, byggematerialer og alt mulig andet ud til alle borgere og virksomheder. Har vi ikke vognmænd og chauffører ude i lokalområderne, så skal de komme langvejs fra, og dét er hverken godt i forhold til trængsel, trafiksikkerhed, økonomi, miljø eller klima, siger han. Forslaget til ændringen af parkeringsbekendtgørelsen i Halsnæs Kommune er sendt til høring. Fristen er den 15. september 2019. ■


Grunden til at skibene vokser i Køge Erhvervshavnen i Køge udvides, så vi i fremtiden kan modtage dobbelt så store skibe. Når anlægsprojektet står færdig i 2022, bliver Køge Havn en endnu stærkere samarbejdspartner for de lokale virksomheder og det store opland. Skandinavisk Transport Center og Køge Havn skaber tilsammen optimale rammer for alle typer af virksomheder, både til lands og til vands. Placér din virksomhed i fremtidens transportcenter. Kontakt os allerede i dag. Vi tilbyder erhvervsgrunde fra 20.000 m2. Find din egen grund på: www.stc-koege.dk

Der er gode grunde til, at fremtiden ligger i Køge.

Skandinavisk Transport Center


→→

BRANCHEN XXXXXX // PORTRÆT

THORKILD SKOV I ULBJERG

20 | DTL magasinet | September 2019


Tekst og foto Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

HAR FÅET NOK AF REGLER Vognmand og købmand med mere Thorkild Skov fra Ulbjerg ved Skals fyldte 80 i august. Han er still going strong og aktiv vognmand nu på 62. år.

T

orkild Skov kørte sin allerførste lastbiltur i en ombygget Bedford-rutebil i 1956. Turen gik fra Ulbjerg til Hobro efter foderstoffer. Dengang foregik hovedparten af kørslen på grusvej, og bare de sidste fire kilometer kørte han på asfaltvej. DTL Magasinet er i Ulbjerg ved Skals for at besøge vognmanden, der fyldte 80 år i august, og for at bese Skov Ulbjerg-imperiet, der består af vognmandsforretningen, Min Købmand i Ulbjerg samt maskinstationen i landsbyen.

Rigide regler Dengang i 1956 var lastbiltransporten omfattet af langt færre regler end i dag. Og da slet ikke køre- og hviletidsregler. Alt for mange og rigide regler gør i dag vognmandsgerningen tæt på uudholdelig. Den pointe ligger det Thorkild Skov på sinde at få ud. - Man får jo nemt bøder på 5-10.000 kroner for bagateller i dag. Det er fint med regler, men de skal give mening i en hverdag, siger han og peger på, at det fx er dybt godnat, at man, hvis ens køretid er sluppet op en halv time hjemmefra, ikke må liste hjem og stille bilen. Thorkild Skov får hurtigt talt sig varm bag sit skrivebord i bagbutikken til Min Købmand, hvor han residerer, når han ikke kører korn, kartofler eller grus i sin næsten nye fire-akslede Volvo FMX 500.

- Man får jo nemt bøder på 5-10.000 kroner for bagateller i dag. Det er fint med regler, men de skal give mening i en hverdag, siger vognmand Thorkild Skov fra Ulbjerg ved Skals. Han er netop fyldt 80 år, men arbejder fortsat fra kl. 7-22 hver dag.

September 2019 | DTL magasinet | 21


→→

BRANCHEN XXXXXX // PORTRÆT

THORKILD SKOV I ULBJERG HAR FÅET NOK AF REGLER ...

Argumenter om, at man skal hvile sig for at køre sikkert, preller af på vognmanden, som i sine yngre år snildt kunne køre 600 kilometer på en dag mellem kartoffelmarkerne og kartoffelcentralen i Himmerland. Eller frem og tilbage mellem Mjels på Als og Langeland. Halvanden gang om dagen. - Jeg bliver frisk, når jeg sætter mig ved rattet, som han siger.

I to år kunne vi ikke låne penge, men måtte betale alting kontant. Derefter var vi ovenpå igen. Thorkild Skov

Arbejder fra kl. 7-22 Trods sine 80 år sparer Thorkild Skov fortsat ikke sig selv. Dagen begynder kl. 7 og slutter ofte ved 22-tiden. Og nogle gange senere. Hos Min Købmand i Ulbjerg kan man godt komme bagind sent på aftenen, hvis man ringer i forvejen. Så er Thorkild Skov eller konen gennem 57 år, fru Lis, klar til at ekspedere. Dagene går med transportopgaverne for egnens landmænd og for de ansatte på maskinstationen. - Jeg laver mad til folkene, når de er i markerne og kører ud med den også. Det kan godt blive til mere end 100 kilometer, for de arbejder ikke altid samme sted, fortæller han. Arbejdsomheden afspejler sig i den gamle vognmands livssyn: - Hvis du vil gøre en indsats, har du chancen for at opnå noget. Men det kan ikke nås på 35 timer om ugen, siger han, der dog godt kan mærke alderens trykken. - Når klokken bliver 20, værker ryggen, og så må jeg have en tablet.

Tæt på fallitten Historien om Skov Ulbjerg begyndte, da Thorkild Skovs bedstefar etablerede en købmandsforretning i Ulbjerg i 1909. Senere kom en foderstofforretning til. Bedstefaren døde og Thorkild Skovs far overtog. Lastbilerne kom ind i forretningen, fordi 22 | DTL magasinet | September 2019

foderstofferne skulle transporteres ud til vognmændene. - Den første lastbil var en Mercedes L 3500 – den med lang snude. Den næste var en (Mercedes) 322’er. Det var noget af et køretøj. I begyndelsen uden tippelad. Så når vi skulle køre kalk, foregik aflæsningen med skovl. Siden fik vi vippelad på, husker Thorkild Skov. Sidst i 60’erne blev maskinstationen en del af forretningen. Foderstofforretningen stoppede med faderens død i 1975. Her kunne historien ende, for en fallit blev kun undgået med det yderste af lillefingerneglen, bankens velvilje samt ikke mindst Thorkild Skov og konens arbejdsomhed. - I to år kunne vi ikke låne penge, men måtte betale alting kontant. Derefter var vi ovenpå igen, husker han. Da det gik bedst for vognmandsdelen, havde Thorkild Skov fem biler, som nu altså er skåret ned til den Volvo, han selv kører. I dag er kerneforretningen maskinstationen, som sønnen styrer. Og med succes. - Omsætningen for hele året 1920 svarer ikke engang til omsætningen på en enkelt dag i dag, siger Thorkild Skov og klukler. - Omsætningen var sidste år på 18-20 millioner og overskuddet på to millioner kroner, fortæller han stolt.

Min Købmand vigtig for lokalsamfundet Trods de mange arbejdstimer dagligt gennem en menneskealder har Thorkild Skov også haft tid til foreningsarbejdet i Midtjyllands Vognmandsforening, hvor han nu igen er medlem af bestyrelsen efter en pause på nogle år. DTL har han været medlem af siden 1964. Landsbyen Ulbjerg, som ifølge Wikipedia huser 481 indbyggere, står vognmandens hjerte nær. Min Købmand er trøjesponsor for byens Serie 2-hold i herrefodbold, der efter sæsonens første spillerunde ligger på en sidsteplads efter et 0-4-nederlag til Kjellerup IF. Skov Ulbjerg har også støttet opførelsen af idrætsforeningens klubhus og det spritnye friluftsbad i byen. Fællesskabet i byen er vigtigt for Torkild Skov og en væsentlig grund til, at Min Købmand stadig er åben og ikke for længst lukket, som det er tilfældet med butikkerne i langt de fleste små bysamfund landet over. - Hvis Min Købmand lukker, hvor skal folk så mødes? Folk i byen siger til mig, ”du må ikke lukke butikken…”, siger han og mindes en tid, hvor byen husede fem vognmænd og en lang række butikker. I dag er han én af tre vognmænd. Og Min Købmand er eneste dagligvarebutik i kilometers omkreds. ■


FORRETNINGEN XXXXXX // GENERATIONSSKIFTE

RUNDSP Ø RG E:

Begrænset lyst til Vognmændene bliver gamle i faget og ser tilsyneladende så lyst på fremtiden, at de fleste ikke overvejer at afhænde virksomheden, selv om skatteog afgiftsindgreb lurer i horisonten.

M

ere end hver tredje vognmand er i gang med eller i overvejelser om et generationsskifte eller salg af virksomheden, men næsten seks ud af ti vognmænd mener ikke, at det er aktuelt for dem på nuværende tidspunkt. Det viser en rundspørge foretaget af DTL blandt organisationens medlemmer. 75 procent af de adspurgte er ellers i alderen 50 år og opefter, og en tredjedel af besvarelserne stammer fra vognmænd, der har rundet de 60 år. - Man kan håbe på, at det forholdsvist begrænsede antal medlemmer, der har fokus på salg og generationsskifte, enten skyldes tidens tendens til at blive langt længere på arbejdsmarkedet eller fordi, det simpelthen ikke anses for at være et 24 | DTL magasinet | September 2019

problem at afhænde virksomheden, når den tid kommer, kommenterer økonom hos DTL, Morten Pernø. Men det er formentlig mere sandsynligt, at vognmændene gennemgående ikke er helt klar over perspektiverne i salg eller et generationsskifte, og hvordan det i det hele taget skal håndteres. For hele 42 procent svarer ”ingen” eller ”ved ikke” på spørgsmålet om, hvilke muligheder man ser for salg/generationsskifte af vognmandsvirksomheden. - Det er positivt, hvis svarene er udtryk for, at der er kommet mange unge ind i erhvervet, men det er der jo næppe med den aldersfordeling, vi ser blandt dem, der har svaret. Så der er derimod nok tale om, at der ikke er så meget fokus fra vognmændenes side på emnet, vurderer Morten Pernø. Overdragelse af en virksomhed til enten den yngre generation i en ejerleder-familie, overdragelse til virksomhedens

medarbejdere eller ganske enkelt salg af virksomheden til anden side kan ellers erfaringsmæssigt være med til at sikre nuværende ejeres pensionisttilværelse eller ligefrem være med til at gøre virksomheden mere konkurrencedygtig i markedet.

Is i maven Med regeringsskiftet til en socialdemokratisk regering og et rødt flertal i folketingssalen har der været flere forlydender om at øge beskatningen og fjerne fradragsmuligheder i erhvervslivet samt ikke mindst forhøje arveafgifterne ved overdragelse af virksomheder. Men den slags tordenbulder er åbenbart ikke nok til at rykke vognmændene tættere på salg eller generationsskifte: Omtrent 60 procent af de adspurgte vognmænd i rundspørgen mener i hvert fald ikke, at en eventuel forhøjelse af den lave afgift ved


Tekst Morten Lindbo [mol@dtl.eu]

generationsskifte

virksomhedsoverdragelse og indførelse af en særlig topskat over tre millioner kroner kan få dem til at overveje eller fremskynde et salg eller et generationsskifte af virksomheden. Morten Pernø: - Det er på den ene side godt, at man har is i maven og ikke lader sig rive med af dommedagsprofetier, og jeg noterer mig da også, at en fjerdedel af vognmændene faktisk har svaret ”ved ikke” på spørgsmålet om hvorvidt, det har betydning for dem. På den anden side har de seneste udmeldinger fra finansministeren om statskassens tilstand jo klart vist, at regeringen lige så stille og roligt lægger op til indgreb på skatte- og afgiftsområdet. Derfor skal man nok som virksomhedsejer have mere fremadrettet fokus på, hvad der kan ske i den kommende tid.

Agerer som ansatte Ser man på vognmændenes pensionsforberedelser, viser DTL’s undersøgelse,

at mere end 6 ud af 10 ikke har truffet nogen forberedelser til at gå på pension. 7 procent har endog slet ingen opsparing overhovedet. Men næsten hver tredje vognmand har etableret et holdingselskab, der kan være en klar fordel ved salg eller generationsskifte. Ingen ejere har indført medarbejderaktier, og det kan måske hænge sammen med, at andelen af vognmænd, som mener, at der er mulighed for at afhænde virksomheden til deres medarbejdere, er relativt lav. Ofte har det lydt, at vognmændene glemmer at tænke på deres alderdom og sikre en pensionsopsparing. Undersøgelsen viser dog, at hvad angår egen pension er virksomhedsejerne godt med og agerer i det store og hele som ansatte medarbejdere. Kun små 17 procent har deres pensionsopsparing i virksomheden, mens over halvdelen har deres opsparing i et pensionsselskab eller et pengeinstitut. - Opsparing i virksomheden kan være problematisk, hvis man ikke kan komme af med virksomheden, eller hvis kon-

junkturerne vender, men den adfærd er jo kun naturlig, hvis man er stærkt knyttet til sin virksomhed. Det er fornuftigt med opsparing i et pensionsselskab, men det kræver selvsagt, at man lige holder øje med omkostninger med mere, siger Morten Pernø.

Vil godt vide mere, men ikke lige nu Undersøgelsen spurgte endelig ind til vognmændenes behov for mere viden om salg og generationsskifte. Her ville hele 37 procent af de adspurgte overveje at benytte et tilbud om personlig rådgivning om deres muligheder i forbindelse med salg/generationsskifte, mens 18 procent generelt ønsker sig mere information om de økonomiske muligheder. Omkring 40-50 procent mener dog ikke, at information og rådgivning er nødvendigt på nuværende tidspunkt. - Jeg sporer et ønske om mere viden på området, men jeg ser også en typisk og nok meget naturlig tendens til, at man ikke lige her og nu finder det aktuelt. DTL har til efteråret en række medlemsmøder, hvor der er mulighed for at lodde stemningen yderligere blandt medlemmerne om emnet. Så må vi se, hvad det bliver til, siger Morten Pernø. ■ September 2019 | DTL magasinet | 25


FORRETNINGEN XXXXXX // KUNDETJEK

Tekst og foto Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

Økonomichef Ann Stennicke og bogholder Annette Eriksen fra FAS - Frede Andersen & Søn i Næstved holder øje med kunderne og dårlige betalere fra døren.

Her tjekker de kunderne Hos FAS - Frede Andersen & Søn i Næstved holder de nøje øje med kundernes økonomi. Godt hjulpet af Experian A/S, DTL’s nye samarbejdspartner.

E

26 | DTL magasinet | September 2019

oplever, at kunderne tøver med at betale. Det er super ærgerligt at få tab på debitorer, siger hun.

har ikke mange, som går til inkasso, siger hun, der har muligheden for at give dårlige betalere anmærkning i Experians system, så andre virksomheder bliver advaret.

Nye kunder tjekkes Også nye kunder bliver tjekket via Experian. - Vi har altid brugt at tjekke nye kunder i RKI-registret. Vi går ind på Experians hjemmeside og taster kundens cvr-nummer, navn og adresse. Svaret får vi med det samme og kan se, om de har anmærkninger fra andre virksomheder. Kort og godt om de er dårlige betalere, fortæller Annette Eriksen. En af Annette Eriksens opgaver er at ringe og få kunder, der ikke betaler til tiden, til at betale. - Jeg ringer mange gange om ugen til den slags kunder og prøver at holde en god tone. De fleste betaler til sidst, men nogle går konkurs, og så er der ikke noget at gøre. Vi

n gang om ugen. Så ofte stopper transportvirksomheden FAS Frede Andersen & Søn i Næstved samarbejdet med en kunde, fordi kundens økonomi roder i en grad, så han har fået en inkassosag på halsen. Meddelelsen om den uheldige kunde kommer via virksomhedens abonnement på Experian A/S’ RKI-register over dårlige betalere. Med mere end 1.000 kunder i kartoteket ville det være en uoverkommelig opgave at holde dårlige betalere fra døren, hvis det ikke var for abonnementet hos Experian. Ryger én af de mange kunder til inkasso, tilgår der automatisk en meddelelse til bogholder Annette Eriksen. - Kørselslederne og resten af kontoret får besked, og så stopper vi med at køre for dem. Kunden får det naturligvis også at vide, og når vi spørger, hvorfor de er røget i RKI-registret, får vi ofte en sang fra de varme lande, siger hun. Økonomichef i FAS - Frede Andersen & Søn, Ann Stennicke, er godt tilfreds med muligheden for at kontrollere kunderne. - Det giver os en sikkerhed, at vi ret tidligt får luget de dårlige betalere ud. Der er desværre mange i vores branche, som

Også for mindre vognmænd FAS - Frede Andersen & Søn er en stor vognmandsforretning. Så tilpas stor, at der er en økonomiafdeling og råd til at have en medarbejder, der som Annette Eriksen har kundetjek som en af sine hovedopgaver. Men mindre vognmandsforretninger kan sagtens bruge Experians service. - Man tilmelder sine kunder og får så pr. automatik besked, når en kunde går til inkasso og kan så handle på det. Hjemmesiden er brugervenlig og let at gå til, så det er en smal sag at tjekke, om nye kunder har orden i deres økonomi, inden man beslutter, om man vil køre for dem, siger hun. ■

DTL samarbejder med Experian

DTL indgik i august en samarbejdsaftale med Experian A/S, der bl.a. betyder, at DTL’s medlemmer kan få rabat på kreditovervågning af kunderne. Læs mere om de særlige medlemstilbud og ydelser du kan opnå hos Experian på www.dtl.eu, klik først på ”Medlemsservice” og dernæst på ”Medlemstilbud”.


NYT MULTITALENT

fra Palfinger • • • • • • •

Allround kran Ingen opgave er for svær Kan komme til overalt Klarer al slags terræn Ekstraordinær mobilitet Lav frihøjde Aftageligt bælte og aftagelige ballastvægte

Nyhed Kontakt os og hør nærmere...

Palfinger Danmark Stensgårdvej 21 M, 5500 Middelfart

www.palfinger.dk

- gør hverdagen lettere!


→→

TEKNIK XXXXXX// TESTKØRSEL

SUPER BIL MED ONDT I RÆK MAN’s store elektriske varebil eTGE kan alt det, en varebil skal kunne og lidt til – hvis det ikke var for den begrænsede rækkevidde på en opladning og ikke mindst prisen, som ligger i toppen. 28 | DTL magasinet | September 2019

Testkører Niels Møller Madsen

T

estbilen er klædt i grønne og blå gevandter smykket med vindmøller på åbent hav og beskeden: ”0 % emission 100 % ren energi”. Appellen til potentielle kunders klimasamvittighed kan ikke være mere åbenlys.

Det er også først og fremmest dem, som kommer til at købe den nye elektriske varebil MAN eTGE. For bilen er dyrere end sin på overfladen identiske dieselsøster. Den kan laste en smule mindre og har oven i købet en væsentlig kortere rækkevidde. Til gengæld udleder den hverken CO2 (hvis den ellers kører på vindmøllestrøm) eller sundhedsskadelige partikler. Med en rækkevidde på 170 km (150 km i praktisk brug), inden den skal lades op


Tekst og foto Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

Med MAN eTGE og søstermodellen VW eCrafter har folkevognkoncernen taget hul på det sandsynligste fremtidsscenarium inden for varebiler: en snarlig dieselfri fremtid.

Deres udsendte er godt tilfreds med denne lille sikkerhedsmæssige detalje. Alt for mange chauffører dræbes eller kommer alvorligt til skade ved trafikulykker, fordi de ”glemmer” sikkerhedsselen. Med selen på plads sættes gearvælgeren i ”D”-position, og turen kan begynde. Skærmen i bilen giver et godt billede bagud, når man bakker. Samtidigt gør en bip-lyd omverdenen opmærksom på, at der bakkes. En ikke uvæsentlig detalje da bilen er lydløs. Bilen glider ud af p-pladsen og accelererer hurtigt til marchhastigheden på 50 km/t.

triske biler med rækkevidder à la dagens dieseldrevne biler. Når det sker, bør dieselbilens dage være talte. Elbilen kører nemlig som en drøm. Accelerationen er med et moment på 290 Nm fra stående start og fuldt lastet imponerende sammenlignet med dieselbilens. Og så er den lydløs. Det har betydning for omverdenen, men også for chaufførens arbejdsmiljø. Bilens tophastighed er begrænset til 90 km/t. Rigeligt, hvis man holder sig i eller i nærheden af byzoner. Hvad de fleste brugere af en MAN eTGE utvivlsomt vil gøre.

Hold dig fra overhalingsbanen

KEVIDDEN igen, er elbilen først og fremmest velegnet til distribution i de store byer.

Kører kun med sikkerhedsselen i På en kort prøvetur med udgangspunkt hos MAN på Stamholmen i Hvidovre, viser bilen kun positive takter. Når nøglen er drejet, tænder bilens displays. Men bilen kører ikke, før man har sat sikkerhedsselen i den dertil indrettede lås. Irriterende vil mange garanteret mene.

Bilen var en del af feltet, som konkurrerede om at blive ”Årets Varebil 2019” og sluttede på en flot 2. plads. Som vi skrev dengang, har VW, som ejer MAN, regnet ud, at den gennemsnitlige varebilist kører mellem 79 og 100 km på en arbejdsdag. Hvis VW’s regnestykke holder, så er rækkevidden på 150 km i praktisk brug jo rigeligt. Betingelsen er, at man undlader kraftige accelerationer, holder sig væk fra motorveje og de høje hastigheder, for den slags kørsel tærer uforholdsmæssigt meget på rækkevidden. Det er nok derfor, man kun sjældent ser elbilernes moder, Tesla’en, i overhalingsbanen på motorvejene eller først ude af krydset ved grønt lys for den sags skyld. Trods dens ellers overbevisende præstationer på papiret.

Kører som en drøm MAN eTGE ’ens rækkevidde skal ses i sammenligning med dieselbilens +500 km aktionsradius. Elbilers rækkevidde rykker med stormskridt i den rigtige retning med udviklingen af nye batterier og med nye effektive opladningssystemer. Så det er kun et spørgsmål om tid, før MAN og de andre bilproducenter kan tilbyde elek-

ACC mangler? Her kommer så en uforståelig mangel: Bilen leveres ikke med acc (adaptiv cruise control). Når nu bilen fortrinsvis skal køre i bymæssig bebyggelse med deraf følgende tæt trafik og kø-kørsel, hvorfor så ikke udstyre den med acc? Systemet er efterhånden standard på de fleste nye personbiler, men giver så meget mere mening for erhvervschauffører, der bremser og speeder op hundredevis af gange i løbet af en dag. På positivsiden har bilen en række andre sikkerhedsfeatures: Nærmer bilen sig en forhindring, advarer et nødbremsesystem først føreren, og reagerer han ikke, så bremser systemet bilen ned. Bilen er ligeledes udstyret med en sidekollisionsassistent, der advarer føreren, hvis andre køretøjer kommer for tæt på. En vognbaneassistent griber ind og korrigerer bilen, hvis den er på vej til at forlade vognbanen utilsigtet, en feature der især er på sin plads sidst på dagen, hvor trætheden kan melde sig.

Velindrettet arbejdsplads Arbejdspladsen bag rattet er velindrettet med alle nødvenlige funktioner

September 2019 | DTL magasinet | 29


→→

TEKNIK XXXXXX// TESTKØRSEL

SUPER BIL MED ONDT I RÆKKEVIDDEN ...

Koster en halv million Med en vejledende pris tæt på en halv million kroner er MAN eTGE ’en væsentligt dyrere end diesel-alternativet. Men el er billigere end diesel. Og da bilen består af færre dele, der kan gå i stykker, er den også cirka 20 procent billigere i service. Så prisforskellen udlignes i nogen grad med tiden. Med MAN eTGE og VW eCrafter har folkevognkoncernen taget hul på det sandsynligste fremtidsscenarium inden for varebiler: en snarlig dieselfri fremtid. Produktudviklingen har fart på, det samme har udviklingen af infrastruktur til påfyldning af ikke-fossile brændstoffer. VW/MAN satser på el. Andre producenter tror mere på gasdrevne biler. Nu venter branchen bare på, at politikerne gør det muligt at agere klimavenligt uden, at det koster en vindmølle. Fx ved at indrette afgiftssystemet så det ikke er dyrere at opføre sig klimavenligt, end det er at fortsætte med at belaste med CO2. ■ På side 38-39 kan du læse om nogle af de barrierer, der forhindrer vognmænd i at skifte til klimavenlige køretøjer. 30 | DTL magasinet | September 2019

Det midterste forsæderyglæn kan lægges ned og bruges til arbejdsbord til pc, papirer osv.

Fakta om MAN eTGE

inden for rækkevidde. Man sidder godt i sædet, der kan reguleres, så det passer til førerens højde og drøjde, også Deres udsendte, der med 196 cm kræver god plads ved rattet. Ryglænet på det midterste sæde kan lægges ned og dermed udgøre arbejdsbord til computer, papirer osv. En solid kopholder er placeret i hjørnet ved a-stolpen og forruden præcis, hvor den skal være. Adgangen til lastrummet fra sidedøren er uden det trin, som man ellers kender fra varebiler (og som halvdelen af tiden er i stykker). Og da batteriet betyder, at vognbunden er hævet, er adgangen gennem sidedøren lettest for langbenede chauffører. Riller i lastrummets bund gør det muligt at opsætte skillevægge eller surringspunkter til sikring af lasten. Bilen laster 10,7 m3 (1.000 kg) imod dieselbilens 13,6 m3 (op til 1.500 kg).

M OTO R E FFE KT 100 kW (136 HK) M O MEN T 290 Nm (fra 0 km/t) BATTER I 36 kWh lithium ion O PLA D N I GSTI D 5 timer og 20 minutter til 100 % (AC-ladestation 7,2 kW) 40 minutter til 80 % (CCS 40 kW). Kan oplades ved hjælp af en normal 230 V kontakt.

Ud over de viste indstillingsmuligheder kan sædet indstilles i forhold til chaufførens vægt samt frem og tilbage.

RÆKKE V I DDE 170 km (150 km i praktisk kørsel) KA N LASTE 10,7 m3 Kilde: MAN Truck & Bus.

Den solide kopholder er placeret, hvor den skal, ude til venstre på instrumentbordet ved venstre siderude.

For at få plads til batteriet er gulvet i varerummet hævet. Det betyder, at bilen laster godt 3m3 mindre end dieseludgaven af bilen.


Når det gælder finansiering af udstyr til transport fra A til B, så er

LEASING en mulighed – uden diskussion... Brug for én eller flere nye biler? Det er her, vi sætter os i førersædet. Vi har beskæftiget os med leasing af udstyr til den danske transportbranche i over 30 år og har derfor både forståelse for og et indgående kendskab til det, der er vigtigt i din virksomhed. Det, synes vi, giver et godt fundament for gode samarbejdsrelationer. Interesseret i at høre mere? – så kontakt os.

Søren Errebo

Nordjylland Mobil 20 19 39 44

Kim Alminde

Midtjylland og Syddanmark Mobil 23 21 35 67

Torben Stensdal

Hovedstaden og Sjælland Mobil 22 14 14 30

Bondovej 1 · 5250 Odense SV · leasingfyn@leasingfyn.dk www.leasingfyn.dk · Telefon 62 61 20 20

Nellie Heilskov Sørensen Hovedstaden og Sjælland Mobil 93 63 52 02


→→

TEKNIK XXXXXX// NY LASTBIL

Iveco vil køre i superligaen Førstegangsindtrykket af Iveco S-WAY er en lastbil i topklasse, hvor man for en gangs skyld kan se, at der er sket noget.

I

veco præsenterede forleden topversionen af den nye tunge lastbilserie, S-WAY, der tager over efter Stralis, når det gælder landevejstransport. Der er flere gode nyheder. Det nye smarte førerhusdesign med skrå linjer er endnu tættere på konkurrenterne end tidligere. Dertil har IVECO endelig fjernet rudesprossen i begge døre. Det er et kæmpeløft. Samtidig melder Iveco ud, at det nye design medfører en brændstofbesparelse på fire procent. Også hele IT-siden er blevet voldsom opgraderet. Ivecos nye modelprogram af tunge last-

biler, IVECO WAY, markerer et stærkt skift i retning af at give kunderne en integreret, økonomisk og miljømæssigt bæredygtig transportløsning, hvor tjenesterne i tilknytning til produktet bliver vigtigere end selve produktet. Gerrit Marx, President Commercial and Specialty Vehicles hos CNH Industrial, som producerer Iveco: - Vi ønsker at blive den nemmeste lastbilproducent at samarbejde med for vores leverandører og kunder. Vi skræddersyr vores køretøjer til chaufførens hverdag, som i dag er mere

Det nydesignede førerhus med bedre aerodynamik giver en brændstofbesparelse på fire procent i forhold til tidligere Iveco-versioner. Foto: Iveco.

32 | DTL magasinet | September 2019


Tekst og foto Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

end bare den rute, han kører. Bæredygtighed indebærer også et ansvar for os til at gøre dette arbejde, som er afgørende for vores samfund, mere tillokkende og behageligt, og rækker videre end blot at tilføje læder og træ her og der.

Fokus på chaufføren Den nye lastbilgeneration, skal ses som en langsigtet investering, hvor der med det nye førerhus er et stort fokus på føreren og de behov, som føreren har undervejs samtidig med, at der er fokus på den hårde konkurrence på transportmarkedet, hvor elementer som transporteffektivitet og god driftsøkonomi er absolutte nøglefaktorer. Et kig ind i det nye førerhus med en indvendig højde på 2,15 m i topversionen, vidner om en topmoderne arbejdsplads for en fører. Ifølge Iveco er førerhuskonstruktionen forstærket og opfylder crash test-normen ECE R29.03. En kraftig låseanordning til dørene giver større sikkerhed, når føreren fx sover. Udsigten fra førerpladsen er god gennem de store vinduer, og alle betjeningsgreb samt kontakter m.v. sidder godt placeret rundt om føreren. Der skal lyde stor ros til Iveco for nu at have implementeret en regulær startkon-

takt, så føreren ikke skal sidde og vride i en nøgle i en tændingslås. Førerhuset er rummeligt og giver god plads til føreren, både når der skal arbejdes og hviles. Førerhusets udvendige design reducerer vindmodstanden og medvirker til at opnå en brændstofbesparelse på fire procent. Udvendig er der opklappelige trin i den nye kølergrill, som man kan stå på, når forruden skal rengøres. Kofangeren er nyudviklet, så den er delt i flere stykker, hvilket kan være med til at reducere omkostninger efter eventuelle mindre skader. Spejlarrangementet er optimeret, og skabene under den bageste del af førerhuset er optimeret, så de kan rumme rigtigt meget. Førerhuset leveres i forskellige højdevarianter, alt efter hvordan kundens behov er.

IT-forbindelsen er i top Med en ny højteknologisk boks med tilslutning til internettet kan bilens system indsamle, behandle og udveksle data i realtid, hvilket må ses som et must i en moderne lastbil. Systemet fungerer via en serviceplatform, der er udviklet i samarbejde med Microsoft. Det skulle både give en sikker datalagring, og

administration, samt mulighed for tjenester, der kan være med til at drive en mere effektiv vognmandsforretning og dermed skabe højere værdi for brugeren af lastbilen. Vognmandsfirmaet og føreren af den nye S-WAY vil konstant være i forbindelse med køretøjet via deres smartphone eller pc takket være den brugervenlige My IVECO-portal med tilhørende app. Forbindelsen giver mulighed for at anvende avancerede førerstøttesystemer og funktioner til forbedring af kørestilen herunder flådestyringsfunktioner, rådgivning om brændstofforbrug samt styring af service og vedligeholdelse.

Kendt drivlinje S-WAY kører med den kendte drivlinje, cursormotorer i størrelsen 9, 11 og 13 ved dieseldrift og Cursor 9 NP og 13 NP med gasdrift. Effektmæssigt spænder programmet fra 330 hk / 1.400 Nm og op til 570 hk / 2.500 Nm. Transmissionen omfatter HI-Tronix, der er en ZF-Traxon-transmission med automatiseret gearskifte, som arbejder til ug, samt højgearede bagaksler med udveksling op til 2,47 : 1, der bidrager til en god brændstoføkonomi. ■

PALFINGER´S NYE BÆLTEKRAN – en mester i al slags terræn

Nyhed Kontakt os og hør nærmere...

Palfinger Danmark Stensgårdvej 21 M, 5500 Middelfart

www.palfinger.dk September 2019 | DTL magasinet | 33


TEKNIK // TRAILER

Tippeladstrailer til de hårde transportopgaver Ny trailer fra Kel-Berg er EU-helbilsgodkendt, og det betyder, at den bliver nemmere at komme af med, når den en gang skal udskiftes.

N

år man skal transportere jernskrot i store mængder, kræver det en solid kasse, som samtidig også skal være let at åbne i bagenden, så godset kan tippes af. Ofte bliver godset presset sammen ned mod bunden, når det bliver læsset, og derved udsættes hele traileren for voldsomme påvirkninger. Det stiller store krav til konstruktionen af et sådan køretøj. Vognmand Christian Bech, Dorteasminde, har netop fået leveret en ny fireakslet Kel-Berg-trailer af typen T361K_8145 med netop en sådan opbygning. Den nye trailer er leveret med et COC-dokument (Overensstemmelsesdokument) og er dermed EU-helbilsgodkendt. Den opfylder dermed en række standarder, og den er også direkte godkendt i mange andre EU-lande, hvilket gør det lettere at sælge den igen engang i fremtiden.

Skandinavisk chassis Chassiset er det, man i Kel-Bergs terminologi kalder et skandinavisk chassis. Det er

34 | DTL magasinet | September 2019

kraftigt konstrueret og samtidig designet som et lidt nedbygget trailerchassis, fordi man derved har kunnet gøre ladet større og øge rumindholdet samtidig med, at det er blevet lettere. Chassiset er lavet med to længdevanger, der er svejset op i en boksprofil med stærke tværvanger og forstærkninger, som er med til at give en yderst stabil konstruktion.

Kan medbringe 39 tons Akselaggregatet består af en firlingebogie med fire BPW ni tons-aksler, der er ophængt med BPW-luftaffjedring og udstyret med både hæve-/sænkefunktion, samt bogielift på første og tredje aksel, mens den fjerde aksel er selvsporende. Akslerne er med tromlebremser, og bremsesystemet er et trykluft-mekanisk 4S/4M EBS-anlæg med RSP (Roll Stability Program). Hjulbestykningen består af otte hjul i størrelsen 385/55 R 22,5. Det maksimale kongebolttryk er på 18 tons, og bogieaggregatet har et teknisk samlet maksimalt akseltryk på 36 tons,

der dog er begrænset til 30 tons ved kørsel i Danmark. Den tilladte totalvægt ligger således på 48 tons, og med en egenvægt på lidt over 8 tons kan der medbringes omkring 39 tons last, forudsat at trækkeren kan klare 18 tons på sættevognsskamlen. Koblingshøjden er 1,15 m, den teoretisk akselafstand ligger på 7,49 m, og den individuelle akselafstand mellem de fire aksler er på 1,31 m. Fra kongetappen og ud til støttebenene er der 2,5 m, og selve chassiset er 1,3 m bred, mens tiprøret i bagenden har en bredde på 2 m. Traileren er udstyret med to støtteben, der begge er bestykket med en halvrund fod, så traileren også kan stilles sikkert af med læs på.

Det svære grej Tippeladet består af et særdeles kraftigt stållad af typen T9783. Ladet har en indvendig længde på 13,15 m, en indvendig bredde på 2,43 m, en indvendig højde på den forreste del på 2,5 m samt 2,7 m i den bageste del af ladet. Det giver et rumindhold på hele 83 m3.


Tekst og foto Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

Ladets bund er fremstillet af en 6 mm gennemgående stålplade i en meget slidstærk kvalitet, og siderne er fremstillet i Hardox 450-stålprofiler, mens forsmækken er konstrueret i 5 mm stålplade med kraftige forstærkninger. I hele kassens længde er der stålvinkelprofiler i 50x5x6 mm, og under bunden er der tværvanger med kort afstand i mellem hinanden. Det galvaniserede tiprør er boltet under bunden, og de to kraftige bagdøre er også fremstillet i Hardox 450 med et stærkt lukkesystem, der er suppleret med en luftstyret lås, ligesom der er kæder til at holde dørene. Til at tippe ladet er der monteret et kraftigt HYVA-stempel i fronten af chassiset, og øverst på forsmækken er der en god gangbro, som kan benyttes, når chaufføren har brug for at kigge ned i lasten, og når rullepresenningen skal rulles ud over lasten.

Tilt-alarm Tippeladstraileren er udstyret med sikkerhedsudstyr, der skal hjælpe med til at undgå vælteulykker ved tipning. Når traileren holder vandret, og det hydrauliske system aktiveres for at tippe, lyser den grønne kontrollampe på armen ude under venstre side, som via venstre sidespejl kan ses fra førerpladsen, og der kan tippes. Holder traileren for skævt til, at det er forsvarligt at tippe, lyser den røde kontrollampe på armen, og så er det ikke tilrådeligt at forsøge at tippe. Det elektriske anlæg omfatter fire trekammerbaglygter, to baklygter, nummerpladelys, to slingerlamper, en tågebaglygte

Chassiset er lidt nedbygget. Det betyder, at ladet kan have et større rumindhold.

samt fire markeringslamper i hver side, alle af LED-typen. Desuden er der også LED-arbejdslys, som lyser bagud og til siderne, og som er monteret på hver side cirka 4,5 m fra forenden. Ligeledes er der monteret LED-arbejdslys på lygtebommen i bagenden, og det ekstra arbejdslys er en rigtig god løsning, som kan være med til at give et bedre arbejdsmiljø, når det er mørkt. Hele bagenden har et rigtig nydeligt look med den flotte lygtesammensætning, og det skal nævnes, at der er beslag til både kost og skovl ved cyklistværnet i venstre side og ophæng til en stige i højre side. Det er fornuftigt udstyr, som det ellers ofte kan være svært at finde plads til. ■

Når den røde lampe, som kan ses i chaufførens sidespejl, lyser, betyder det, at traileren holder skævt, og så er det ikke tilrådeligt at tippe.

September 2019 | DTL magasinet | 35


TEKNIK // DÆK

Tekst Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

Der er penge at spare på at tjekke dækkene Hvordan passer man egentlig dækkene i landevejstransporten? DTL Magasinet har besøgt Euromaster for at få gode råd. Tjek dine dæk en gang om måneden og spar kassen.

D

æk ruller ofte rigtig langt, inden de er slidt ned. Men derfor kan man godt servicere dækkene, og eftersom de kører langt, er behovet for service og tilsyn stigende. En dæksprængning på en motorvej med fuld last kan have fatale konsekvenser og medfører som regel en masse omkostninger. Det fik rigtig mange trafikanter at føle forleden weekend, hvor et tankvogntog lastet med dieselolie på vej over Fyn havde en dæksprængning på påhængsvognens foraksel med det resultat, at påhængsvognen væltede, og store mængder diesel strømmede ud. Det betød, at motorvejen måtte spærres helt til mandag morgen i den østlige retning, indtil man havde fået lagt ny asfaltbelægning på og malet nye striber. DTL Magasinet har undersøgt lidt mere omkring servicering af dæk og besøgt Euromaster, der har et dedikeret team, som tager ud til vognmænd og virksomheder med egen vognpark for at tjekke dækkenes tilstand.

Tjekker alle dæk Euromasters koncept hedder MasterCare. - Tre gange om året besøger vi firmaer, der abonnerer på MasterCare flådeservice. Kunderne skal helst have mindst 12 lastbiler, for at vi kan lave en aftale. Vi kommer uden for normal arbejdstid. I løbet af et par timer går vi alle dæk grundigt igennem. Alt bliver registreret: lufttryk, dækmærke, mønsterdybde, dækprofil, dækhøjde, skævheder og evt. skader i dækket, fortæller salgschef Søren Brinck, Euromaster Region Øst. Herefter genererer systemet så rapporter, hvor man kan se hvert enkelt køretøj med alle dæk. De dæk, der har forkert lufttryk, bliver selvfølgelig pumpet op med det samme. Til sidst kommer der en overordnet rapport, hvor man kan læse, hvordan den 36 | DTL magasinet | September 2019

gennemsnitlige tilstand er på dækkene i firmaet. Der vil man konstatere, at forkert dæktryk er et kæmpeproblem. Kører man med dæk, der mangler 10 procent i dæktryk, reducerer det dækkets levetid med cirka 3 procent og øger brændstofforbruget med 2 procent. Forkert dæktryk forøger derudover bremselængden og giver risiko for skævbremsning. Men også forhold som manglende forlængere til ventilerne på de inderste tvillingehjul er en stor udfordring. Ofte viser det sig, at de inderste tvillingehjul har for lavt dæktryk, fordi de skal afmonteres for at blive tjekket. For lavt dæktryk på de inderste tvillingehjul øger risikoen for, at nabodækket bliver overbelastet, og at det en dag sprænger. Et forkert lufttryk er derudover skadeligt for karkassen, og dermed risikerer man, at karkassen bliver værdiløs og ikke kan genanvendes til Remix (Michelin-produkt) eller almindelig banepålægning. Euromaster anbefaler, at man tjekker dæktryk mindst en gang om måneden.

til, at man kan opdage problemer med dækkene i tide. Dermed kan man måske undgå dækskifte ude på vejen med risiko for, at både lys og skærme bliver ødelagt. - Når alt bliver regnet ud med omkostninger til dækskifte i utide, uplaneret stilstand og forøget brændstofforbrug, er det ikke usædvanligt, at omkostningerne ved at lade stå til let kan løbe op i en halv million kroner årligt med en vognpark på en snes køretøjer, siger Søren Brinck. ■

Værktøj der sparer penge Med rapporten i hånden får ledelsen af virksomheden et godt værktøj, hvor de kan se, hvor der bør sættes ind for at få et bedre niveau på dækkenes tilstand. MasterCare medvirker således

Euromaster i aktion. Foto: Euromaster.


DEN NYE FERIELOV // ARBEJDSGIVER

Tekst Maria Nymann, DTL-A/Dansk Erhverv [mny@danskerhverv.dk]

FORSTÅ DEN NYE FERIELOV I 10 TRIN Som de fleste både arbejdsgivere og medarbejdere efterhånden er blevet opmærksomme på, træder en ny ferielov i kraft 1. september 2020. Få overblik over den nye lov her.

1

I dag har vi et ferie-optjeningsår (kalenderåret) og et ferie-afviklingsår (1. maj til 30. april)

2

Fra 1. september går vi over til ”samtidighedsferie”. Det betyder, at ferien optjenes og afvikles inden for samme ferieår. Den ferie, der bliver optjent i september, kan afvikles i oktober osv. Som i dag skal ferien afholdes for, at feriegodtgørelse kan udbetales til medarbejderen.

3

Ferieåret løber fra 1. september til 31. august. Dog kan ferien afholdes helt frem til 31. december. Det betyder, at der i perioden fra september til december kan afvikles såvel ny som gammel ferie. Den lange ferieafholdelsesperiode er givet for at give fleksibilitet i ferieplanlægningen, da medarbejderne ikke længere har en saldo på 25 feriedage, når ferieåret begynder, som vi kender det i dag.

4

I forbindelse med at vi overgår fra forskudt optjening og afholdelse af ferie til samtidighedsferie, opstår der et overskud af ferie. Den ferie, der er i overskud, er den ferie, der optjenes fra 1. september 2019 til 31. august 2020.

5

Overskudsferien vil, som reglerne er i dag, først blive udbetalt, når medarbejderen går på pension. Feriegodtgørelsen fra overskudsferien indefryses i en fond, hvor den bliver inflationssikret til pensionstidspunktet. De indefrosne midler må kun udbetales fra fonden. Arbejdsgiver må ikke udbetale pengene direkte til medarbejderen, i så fald skal arbejdsgiver betale beløbet igen.

9

Fremover kan den 5. ferieuge udbetales, med mindre du aftaler med din medarbejder, at den overføres til næste ferieafholdelsesperiode.

10

Hvis medarbejderen ikke kan holde ferie på grund af fx sygdom eller barselsorlov, vil ferien fremover blive overført til næste ferieafholdelsesperiode.

6

I perioden fra 1. januar 2019 til 31. august 2019 optjener medarbejderen, hvis han eller hun er ansat hele perioden, 16,64 feriedage, som skal afvikles i perioden 1. maj 2020 til 30. september 2020 – det såkaldte miniferieår.

7

Hvis medarbejderen har brug for flere feriedage i miniferieåret eller gerne vil holde efterårsferie og ikke gemmer nogle af dagene fra miniferieåret, kan du aftale med din medarbejder, at han eller hun overfører hele eller dele af den 5. ferieuge fra ferieåret 2019/2020.

8

Hvis medarbejderen ikke får afholdt al sin ferie i miniferieåret, bliver de resterende dage automatisk overført, så de kan afholdes frem til den 31. december 2020.

HVIS DU VIL VIDE MERE Ovenstående overblik er ikke udtømmende. Hvis du har spørgsmål til den nye ferielov og overgangsordningen, er du som medlem velkommen til at kontakte Hotline tlf. 33 74 64 00.

Vi gratulerer med et solidt valg

Nordic Trailer A/S Bredskiftevej 22 - 8210 Århus V Telefon: 86 57 19 77 ∙ www.nordictrailer.com

September 2019 | DTL magasinet | 37


→→

KLIMAPOLITIK XXXXXX // SYNSPUNKT

SYNSPUNKT:

AFGIFTSSYSTEMET FAVORISERER DIESEL Vores nabolande buldrer fremad med biogas til at erstatte fossil diesel. De grønne teknologier til den bæredygtige omstilling af den tunge vejtransport er klar, men der mangler økonomiske incitamenter i Danmark, skriver miljø- og naturressourceøkonom Morten Johansen fra konsulenthuset Fremsyn ApS.

V

ores nabolande, som vi normalt sammenligner os med, har i de senere år gennemført en række initiativer for at fremme brugen af biogas i tung transport, og har oplevet en stærk stigning i anvendelsen af biogas. Dette gælder for bl.a. Norge, Sverige, Tyskland og Holland. Herhjemme er vi gået i stå. Hvis vi vil undgå at være låst til fossil diesel i den tunge vejtransport i fremtiden, er der behov for at skabe teknologineutrale rammevilkår, som tilgodeser bæredygtige drivmidler, herunder biogas. Uden handling bliver det svært at omstille den del af den tunge transport, som foregår uden for byerne, og som har et stort brændstofbehov. Der findes masser af biogas i det danske gasnet. Faktisk kan biogas allerede i dag dække 27 procent af det samlede energibehov i lastbiltransporten, mens prognoser fra Grøn Gas Danmark viser, at biogas har potentiale til i fremtiden at kunne erstatte naturgas fuldstændigt.

38 | DTL magasinet | September 2019

Afgiftssystemet favoriserer fossil diesel Biogas er det billigste kommercielt tilgængelige drivmiddel og det mest bæredygtige alternativ til de fossile brændstoffer, som den tunge transport i dag er afhængig af. Det viste Energistyrelsens undersøgelse af alternative drivmidler (AD3.0), men alligevel er der intet sket i årrækken, siden rapporten udkom i 2016. Status er, at hvis man kører 100 km i en biogaslastbil, koster det 137 kr. i afgifter, og man fjerner 61 kg CO2 fra atmosfæren. Tilsvarende koster det 116 kr. i afgifter for en diesellastbil, som dog til gengæld tilfører 118 kg CO2 til atmosfæren (udledt fra AD 3.0-modellen). Det nuværende afgiftssystem baserer afgiftssatsen på, hvor effektivt et køretøj kan udnytte energien i drivmidlet og ikke på de klima- og miljøbelastninger, som hvert køretøj forårsager. En energiafgift tilgodeser diesellastbiler, som har en mere effektiv udnyttelse af drivmidler end biogaslastbi-

ler, da dieselmotorer udnytter energien i brændstoffet 10-15 procent bedre i forhold til en sammenlignelig biogasmotor. Konsekvensen er, at der betales højere afgifter for det bæredygtige drivmiddel i forhold til det fossile drivmiddel.

Forskellen på naturgas og biogas Når biogas først er kommet på naturgasnettet, kaldes det for biometan og er fysisk set præcist det samme molekyle som naturgas. Forskellen mellem biogas og naturgas kan sammenlignes med strøm produceret af kul eller vind, som føres ind i el-nettet med samme fysiske egenskaber. Alligevel betragter det danske afgiftssystem i modsætning til i vores nabolande biometan som naturgas, og derfor pålægges biometan de samme afgifter som naturgas. Forskellen anerkendes af andre dele af det danske myndighedsvæsen, ligesom vores nabolande og EU’s VE-direktiv, men altså ikke i forhold til beregning af fx CO2- og energiafgifter.


Tekst og foto Morten Johansen, GreenTech-forretningskonsulent fra Fremsyn ApS [mjo@fremsyn.net]

En af de store udfordringer ved at opføre nye biogasanlæg i Danmark er den lokale modstand imod anlæggene. Bekymringen er især i forhold til lugtgener. Forskere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet har undersøgt, hvilken konsekvens det har på huspriserne at være nabo til et biogasanlæg. Resultatet er, at huspriserne inden for seks km rent faktisk stiger med i gennemsnit 8.500 kr., når der opføres et gårdbiogasanlæg. Jo tættere på biogasanlægget, man bor, desto større er effekten. Dette skyldes bl.a., at lugtgenerne i området faktisk reduceres.

Politisk reform bør tilgodese alle de grønne drivmidler

De store lastbilproducenter har for længst læst teksten og har nu gasdrevne lastbiler i deres sortiment. Her Ivecos nye Stralis 460 NP. Foto: Finn Bjerremand.

For virksomheder, der anvender gaskøretøjer i Sverige, har man reduceret beskatningen af privat brug af firmabil med 40 procent, og i både Sverige og Norge har man fjernet CO2- og energiafgiften. I Tyskland har man fjernet vej- og broafgifter og sænket afgiften på gas. I Danmark har man intet gjort.

Klima- og miljøeffekter overses i afgiftssystemet De højere afgifter tager ikke højde for de positive klimaeffekter ved biogas til transport. Ved afgasning af gylle i biogasanlæg flyttes landbrugets metanudslip fra atmosfæren til anvendelse i køretøjernes motorer. En undersøgelse af DTU Miljø fra 2018 viser, at metanudslippet fra biogasanlæg i

gennemsnit er 1,7 procent. Det skal ses i relation til, at der samlet opnås en klimaeffekt med op til 179 procent CO2-reduktion ved at anvende biogassen i køretøjer ifølge VE-direktivet. Energistyrelsen bekræfter, at biometan er det mest klimavenlige drivmiddel og påpeger desuden, at metantabet skal helt op på 14,3 procent, før klimagevinsten ved biometan udebliver. Når det kommer til miljøeffekter, viser et eksempel med en lastbilmotor fra Scania en reduktion på 26 procent i NOx-udledninger mellem en motor, der bruger diesel og en motor, der bruger biometan. Desuden viser samme eksempel en reduktion af støj med fire decibel under kørsel.

I det nuværende afgiftssystem er der kun taget højde for den CO2, der kommer ud af køretøjerne på trods af, at CO2-udledning i atmosfæren er et globalt anliggende. Man bør kigge på den samlede CO2-belastning og inkludere et ”vugge til grav”-perspektiv ved anvendelsen af drivmidlet, som blandt andet anbefales af VE-direktivet fra EU. Der er behov for teknologineutrale rammevilkår, som tilgodeser de positive klima- og miljøvenlige alternativer til fossilt brændsel i stedet for at måle på energieffektiviteten. Elbilen er en fantastisk teknologi til at omstille den lette transport, som ikke har et stort energibehov. Lad os bane vejen for, at biogas og andre grønne drivmidler kan gøre det samme for den tunge transport under retfærdige og teknologineutrale rammevilkår. ■ Indlægget har været bragt 24. juni 2019 på ing.dk. MORTEN JOHANSEN er uddannet miljø- og naturressourceøkonom fra Københavns Universitet med ekspertise i emissioner og økonomi inden for energi og grønne forretningsmodeller. Han arbejder som biogas- og bionaturgasekspert samt GreenTech-forretningskonsulent i konsulenthuset Fremsyn ApS.

September 2019 | DTL magasinet | 39


RASTEPLADSER // ANMELDELSE

Klamt bad og lunken pasta DTL Magasinet har denne gang været på besøg på rastepladsen Karlslunde Øst ved København. Det blev en blandet oplevelse.

Pastaen og kødsovsen hos Monarch på rastepladsen Karlslunde Øst var lunken og kan ikke anbefales.

40 | DTL magasinet | September 2019


Tekst og foto Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

ANMELDELSE Karlslunde Øst Køge Bugt Motorvejen

Sorte aflejringer ved brusekabinen og ved afløb vidner om, at baderummet ikke bliver gjort ordentligt rent.

ANMELDELSE

Lunken pasta

Karlslunde Øst Køge Bugt Motorvejen

Noget andet man også ofte ankommer til rastepladser med, er en sund sult, som har fortrængt tvivlsomme erfaringer med fortidens måltider langs motorvejene. DTL Magasinet ankom ved frokosttid og lagde derfor som det første vejen forbi Monarch. Cafeteriet er stort, rent og pænt. Her er kun få andre gæster under vores besøg. Menuen er Monarch Classic, hvor pomfritter stort set går igen i hver ret: forskellige slags burgere med pomfritter, fish and chips, wienerschnitzel med pomfritter og pasta bolognese (dog uden pomfritter). I den kolde afdeling kan man købe pastasalat, og et begrænset udvalg af smørrebrød er også på menuen. Mit valg faldt på pasta bolognese og en vand til samlet 134 kroner. Det er ikke nogen voldsom udskrivning, hvis der var tale om perfekt kogt pasta med en god kødsovs til. Men det var desværre ikke tilfældet. Pastaen, som var penne og ikke spaghetti, som retten ellers kræver, var overkogt og til den kølige side. Kødsovsen var heller ikke varm nok og rigelig syrlig til min smag. På toppen et lille drys parmesan og et par forkølede basilikum-blade. Det bør kunne serveres væsentlig bedre til den pris. Så hellere et par hjemmesmurte madder fra madkassen.

D

Bredt udvalg hos 7-Eleven For kunder, som ikke tiltrækkes af Monarchs menu og måske hellere vil spise i den sundere afdeling, tilbyder naboen, 7-Eleven-kiosken, et pænt udvalg af salater, sandwicher og wraps. Dertil et udvalg af

God plads udenfor Pladsen rundt om tank, kiosk og cafeteria er stor med god plads til biler og lastbiler. Når vejret er til det, kan man spise sin mad og drikke sin kaffe ved et af de mange bord-/bænkearrangementer, som er placeret på grønne områder. P-pladserne var ikke fyldt op, da DTL Magasinet lagde vejen forbi. Til- og frakørslen fra lastbil-tanken ser ud til at være næsten lige, som det er tilfældet på Kildebjerg Syd på Fynske Motorvej, som scorede fire ”rastepladser” i augustnummeret. Så meget kan det ikke blive til her. Karlslunde Øst får den første ”rasteplads” for mulighederne for at få stillet sulten i 7-Eleven, men må i alt nøjesmed to ”rastepladser”. Indtrykket, man kører derfra med, er desværre lunken pasta og et superklamt baderum. Der er plads til forbedringer. ■

er er ikke noget så dejligt som et forfriskende bad efter mange timer ved rattet. Det har rastepladserne også fundet ud af. Det betyder, at chauffører og andre rejsende på flere rastepladser i landet kan få skyllet støvet af, inden turen går videre. Således også på rastepladsen Karlslunde Øst syd for København. For 25 kroner plus deponering af fx kørekortet udleverer 7-Eleven-kiosken nøglen til et af pladsens to baderum. Det blev et meget kort besøg, deres udsendte aflagde i baderummet. Et stoppet (og fyldt) toilet, sorte aflejringer i og omkring brusekabinen og ved afløbet samt ikke mindst en klam lugt satte hurtigt en stopper for besøget, der ellers hidtil var forløbet nogenlunde. Man skal trænge ud over det sædvanlige for at tage bad i det svineri. Nu var anledningen en anmeldelse af rastepladsen som helhed og ikke et bad. Heldigvis. Man burde have krævet pengene tilbage. Næste gang er det en god ide at spørge til, hvornår rummet sidst er gjort rent, inden man får nøglen. Karlslunde er stor, og opgaverne deles af mindst tre store virksomhedskæder: Tankning foregår på Shell-tanke, kiosk, toiletter og bad bestyres af 7-Eleven og cafeteriet/ restauranten står Monarch for.

sunde shots. I bagklogskabens uudholdeligt klare lys burde deres udsendte have købt frokosten her frem for hos Monarch. Et toiletbesøg skulle der til, inden turen gik hjem til København. Og det var en fin oplevelse. Toiletterne var pæne og rene. Der manglede ganske vist sæbe i den ene dispenser, men der var rigeligt i den anden.

Har du forslag til rastepladser, som vi burde aflægge et besøg, så mail forslaget til nmm@dtl.eu.

September 2019 | DTL magasinet | 41


Tre jubilæer og en rund fødselsdag i Hedensted Lørdag den 3. august fejrede vognmandsfirmaet Niels Hansen A/S hele tre jubilæer. For det første var det 50 år siden, at Niels Hansen valgte at etablere sig som vognmand. Samtidig fejrede sønnen Lars Hansen og svigersønnen Brian Kjærsgaard 20-års jubilæum i virksomheden, og på dagen fyldte Niels Hansen selv 80 år. På billedet ses fra venstre vognmand Brian Kjærsgaard, vognmand Lars Hansen og vognmand Niels Hansen.

Transportation is society’s bloodstream Transport systems are being developed to be safer, greener and more efficient. This requires strength, knowledge and expertise. These characteristics are found in the people, vehicles, technologies and systems that will gather at Elmia. Elmia Nordic Transport Infrastructure is a trade fair for transport-related infrastructure, intermodality and urban development.

8-10 October 2019 The fair Elmia Nordic Rail and the conference Elmia Nordic Future Transport Summit - for the really major strategic issues, will be held in parallel with the fair.

Vognmandens Dag i Aalborg Nordjysk Vognmandsforening inviterer til Vognmandens Dag den 5. oktober fra kl. 10-15. Medlem af bestyrelsen Henrik Jørgensen byder velkommen, og derefter fortæller DTL’s formand Martin Danielsen lidt om, hvad der rører sig i branchen og i DTL. Arrangementet starter med rundstykker og kaffe og senere bydes på pølser i pølsevognen. Hele herligheden foregår hos Aalborg Vognmandsforretning (AVAS), Kystvejen 52, 9400 Nørresundby.

50 års fødselsdag elmia.se/nordictransportinfrastructure

42 | DTL magasinet | September 2019

Vognmand Lars Justesen, Egernsund, fylder den 3. oktober 50 år. Lars Justesen valgte at etablere sig som vognmand for 11 år siden og har lige nu lastvogn nummer otte under opbygning.


NAVNE & NOTER

Medlemsmøde for Østjyllands Vognmandsforening Medlemsmøde afholdes for medlemmer af Østjyllands Vognmandsforening samt deres ansatte. Der vil være inspirerende oplæg af Man Truck & Bus, der præsenterer deres lastbilprogram. TungVognsSpecialisten vil fortælle om Smart Tachograf, og If Forsikring kommer ind på samarbejdet mellem If og DTL. Mødet holdes den 30. september 2019 kl. 18:00 - 21.00 hos MAN Truck & Bus A/S, Grydhøjparken 22, 8361 Tilst. Tilmelding senest den 24. september til Østjyllands Vognmandsforening, Lene Berthelsen, tlf. 86 77 00 78 eller mail: lbe@dtl.eu

SENSOMMERMØDE MED DEN NY TRANSPORTMINISTER DTL gæstede midt i august den nye transportminister Benny Engelbrecht (S). Formand Martin Danielsen, adm. direktør Erik Østergaard og underdirektør Ove Holm nåede igennem de fleste emner herunder ikke mindst bekæmpelse af social dumping både i Danmark og gennem EU’s vejpakke, som blev indgående drøftet. - Vi havde anledning til at fremhæve de forslag til at bekæmpe social dumping i transporterhvervet, som både VLAK-regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet lagde frem under valgkampen samt DA/FH’s udspil om samme tema. Som vi kunne forstå det på ministeren, er de ikke glemt, og der forestår nu en politisk proces for at få dem gennemført, siger direktør Erik Østergaard.

FÅ STYR PÅ KRANEN

Med sikker adfærd minimerer du risikoen for arbejdsulykker Lad AMU-Fyn være din forlængede arm og bliv klædt på til en sikker arbejdsdag på kun én kursusdag. • • •

Forebyggelse af uheld og ulykker Kendskab til regler for arbejdsmiljø Teori og praktiske øvelser

Se mere information på www.amu-fyn.dk. For yderligere information kontakt: Karin Kjerside Sørensen,

tlf. 22 10 41 11, kks@amu-fyn.dk Vi står klar til at hjælpe. Gå ind og følg AMU-Fyn på:

C. F. Tietgens Boulevard 27 • 5220 Odense SØ Petersmindevej 50 • 5000 Odense C. • Tlf. 66 13 66 70

www.amu-fyn.dk

NY U D DAN N E L S E S M E DARB E J D E R I DAN S K E RHVE RV Marianne Kragh tiltrådte den 1. juli jobbet som ny chefkonsulent for arbejdsmarked, uddannelse og forskning i Dansk Erhverv. Hun har tidligere været ansat i Dansk Erhverv, men har de sidste otte år været uddannelseschef i HORESTA. Uddannelse har altid været omdrejningspunktet i Marianne Kraghs arbejdsliv, og hun har både undervist og været embedsmand i Undervisningsministeriet, inden hun fandt vej til organisationsverdenen. Kontakt Marianne Kragh for en snak om uddannelse af elever, efteruddannelse af medarbejdere, om behovet for nye kompetencer samt om ansøgninger til kompetencefonde og svendebonus.

VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER

Specialforeningen for Kurérog Varebilstransportører Vognmand Majbrith Larsen Køng Møllevej 9 4750 Lundby

Hobro Vognmandsforening Hesselborg Smede& Maskinservice Brøndlundvej 1 9320 Hjallerup

Flyttefirma24 Heimdalsgade 52, 3.tv. 2200 København N

Vognmandslauget K-HV ApS Fjeldhammervej 17 C 2610 Rødovre

DTL’S ARBEJDSGIVERFORENING Vognmand Majbrith Larsen Køng Møllevej 9 4750 Lundby

K-HV ApS Fjeldhammervej 17 C 2610 Rødovre

TrustMove ApS Hundigevej 79 2670 Greve

Torben Kristensen Holmgårdsvej 2A 6900 Skjern

Miilmann Transport Æblestien 1, st. th 2300 København S

September 2019 | DTL magasinet | 43


→ Sorteret Magasinpost SMP

ID nr. 42310

Active Brake Assist 5. Med 5. generation af Brake Assist-systemet er den ny Actros endnu mere sikker i trafikken. Eksempelvis er systemet i stand til at gribe ind med fuld eller delvis opbremsning i kritiske situationer med gående eller stående fodgængere. Og dermed i stand til at mindske følgerne af ulykker eller helt forhindre dem. www.mercedes-benz-trucks.com

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, st. 127 København K Telefon 70 15 95 00

Alle taler om det. Vi gør det. Den nye Actros.

Profile for DTL - Danske Vognmænd

DTL Magasinet nr. 9 September 2019  

Advertisement