Page 1

# 2 • JUNI 2011 • 20. Årgang

STREET ART - DET FORBUDTE MEDIE SOCIAL REVOLUTION

BÆREDYGTIGT BRAND

VIDENSKAB PÅ SKRIFT

Hvordan Twitter har revolutioneret verden side 6

Social ansvarlighed er in, men hvad indebærer det? side 11

Videnskabsjournalistikken har trænge kår i Danmark side 24


Leder

Den grænseløse kommunikation Som medie- og kommunikationsstuderende er det sikkert og vist, at du på et tidspunkt i løbet af din uddannelse bumper ind i den abstrakte udmelding: ’alt er kommunikation - alt er et medie’. Når man ser ud over medielandskabets bølgende bakkedrag, er der også noget om snakken. Hvert blogindlæg, tv-udsendelse og radiofeature kommunikerer noget til os i både form og indhold – det forventer vi også som publikum. Det sker imidlertid også, at vi bringes i vildrede over formater og fænomener, hvor vi ikke kan afkode afsender, indhold eller budskab. Grænsebrydende formater som vi ikke kan kategorisere kunst, fakta eller fiktion, men som i stedet placerer sig i en gråzone som både-og. Når guider således viser os rundt i ”paradis” kan det være komplekst at definere formatet og afsenderen - og om der i det tilfælde overhovedet er noget budskab udover at sælge flere rejser med Star Tours.

Spørgsmålet er, hvor vigtigt det er at definere og putte i kasser. På SAMSON vil vi i stedet opfordre til at nyde de flotte billeder, vi har udvalgt til dig. Eller se dig omkring, og nyd hvordan din by, dine omgivelser og dine venner kommunikerer forskellige budskaber til dig hele tiden. God fornøjelse med det nye blad og rigtig god sommer!

Signe Trier Simonsen & Mia Schou Johansen Chefredaktører

Foto: Anne Ranegaard Clausen

SAMSON har i dette nummer taget fat i et noget udskældt fænomen, der også bryder grænser – nemlig ’street art’. Kunstformen kan findes overalt i byrummet og udsmykker – eller hærger – byer overalt i verden. Kan dette medie defineres som kunst eller udvander vi begreber, når vi kommer alt ind under samme hat? ER alt kommunikation eller udvander det også kommunikationsstuderende og medarbejderes faglighed?


INDHOLD 04 Nyt fra SAMS

22 Vær hilset, du faglige identitet

Den nye formand for SAMS beretter om et vellykket SAMS-seminar og ser frem til at gå et spændende SAMS-år i møde.

06 Hvordan Twitter fældede Louis XV, Mubarak & Gadaffi

Magten smuldrer om ørerne på diktatorerne i Mellemøsten. Magtbalancen er tippet over til befolkningen, som via det sociale netværk Twitter har fået et talerør til frigørelse.

11 CSR – Når virksomheder tager ansvar Det er blevet populært for virksomheder, at vise an-

svarlighed over for det miljø de begår sig i. Læs om hvordan ’corporate social responsibility’ kan have både positive og negative konsekvenser for en virksomheds image.

14 Streaming reducerer piratkopiering

Vi har ikke længere behov for at eje vores musik. Vi ønsker bare at have nem adgang til den. Den holdning kan på sigt eliminere piratkopieringen.

Valget om at tage en uddannelse i Medievidenskab i stedet for at læse Medicin kom i et nyt lys, da Iben Sander Christensen var i Bolivia i forbindelse med sin praktik hos IBIS.

24 ”Folk aner ikke hvordan naturvidenskabelig forskning er nu om dage” Interview med lektor Maja Horst, Copenhagen Business School, om hvordan dybdegående videnskabsjournalistik har trænge kår i et lille land som Danmark.

28 En kærlighedserklæring til mediet Læs en medievidenskabsstuderendes bud på, hvorfor et program som TV!TV!TV! kan underholde medienørder i alle vægtklasser.

30 Medieteori fra Springfield Selvom professor Jonathan Grays bog Watching with the Simpsons er fra 2006, er den værd at kaste et blik på, hvis man ønsker en omfattende medievidenskabelig undersøgelse med bred appel.

16 Fotoreportage

Fænomenet 'street art' vinder stadig større indpas i gadebilledet. Nogen ser det som et samfundsproblem, mens andre ser det som en kunstform.

20. årgang Nr. 2, Juni 2011 Oplag: Netudgivelse SAMSON c/o Chefredaktør, Signe Trier Simonsen Skovvangsvej 22, st. mf 8200 Aarhus N www.samsnet.dk sams@mail-online.dk

Ansvarshavende redaktører Signe Trier Simonsen Mia Schou Johansen Skribenter Mette Schmidt, Simon Warnich, Mia Schou Johansen, Thomas Moberg, Iben Sander Christensen, Jeppe Knudsen, Rasmus Gam Andersen, Peter Kragh Jensen, Rikke Schubart Forside foto Anne Ranegaard Clausen Layout Jonas Kirkegaard Helle Vedel Laursen

Korrektur Peter Rothoff Højholt Webredaktør Allan Krogh Reichstein Næste nummer Det næste nummer at SAMSON udkommer ultimo september. Frist for indlevering af materiale er d. 31. august 2011 SAMSON er et mediemagasin under Sammenslutningen af Kommunikations- og Mediestuderende (SAMS). Magasinet udkommer fire gange årligt. Til årets SAMS-serminar udkommer SAMSON på tryk. Resten af året udkommer magasinet digitalt på www.samsnet.dk.

3


SAMS

Nyt fra bestyrelsen

NYT FRA SAMS Efter et vellykket seminar med flot opbakning er Sammenslutningen Af Medie- og Kommunikationsstuderende (SAMS) nu klar til at påbegynde endnu et år med fart over feltet og godter i posen. Planlægningen af kommende arrangementer er i fuld gang og ideerne flyder på tegnebrættet. Vi glæder os til at dele det hele med dig.

Tekst | Mette Schmidt, nyvalgt formand for SAMS Foto | Anne Ranegaard Clausen

SAMS-seminar 2011

Den 2. – 3. april løb SAMS-seminar 2011 af stablen. Emnet var nye strategiske kommunikationsformer. Ideen var at deltagerne skulle workshoppe sig frem til kreative løsninger. Resultatet var inspirerende og begejstrende. Vejret viste sig fra sin bedste side, da solstrålerne tegnede vejen mod Incuba Science Park i Aarhus lørdag formiddag den 2. april. Ca. 100 studerende fandt vejen mod det store auditorium, der de næste døgn skulle huse et sammensurium af ideer, teorier, vinkler, spørgsmål og svar. Hver og en var deltagerne med til at bevise, at studerende gerne helliger en weekend til viden og samvær, og SAMS fryder sig stadig over at kunne sætte rammerne for sådan et arrangement. Med oplægsholdere fra mediebranchen og forskermiljøet fik deltagerne en smag på de nyeste strømninger, hvilke strategier der anvendes for fuld udblæsning og hvilke bevægelser fremtiden kan tænkes at bringe. Anette Grønning og Jeanette Lemmergaard fra Syddansk Universitet satte den nyeste forskning i perspektiv, mens Jeppe Keller Jensen, Maria Gonzalez, Daniel Ord Rasmussen og Mathias Poulsen gav indblik i mediebranchens altid bankende puls. Efter oplæg med lyttelapperne slået intenst ud, var det deltagernes tur til at tænke strategisk og give den kreative sans frit slag i workshoppen. Det var ikke kun kreativitet og nytænkning, workshoppen handlede om, men også velgørenhed. Arrangementet blev

4

nemlig afholdt i samarbejde med Ungdommens Røde Kors, Scleroseforeningen og AIDS-fondet. Foreningerne stillede deltagerne en kommunikationsopgave og kunne gå hjem med rigeligt stof til eftertanke. Deltagerne havde mange farverige bolde i luften, da strategierne blev udtænkt. Alle grupper, der var sammensat på tværs af årgange og studieretninger, pitchede flotte ideer med kreative og kløgtige input. Der blev surfet rundt på forskellige medieplatforme og leget med diverse udtryk. De gav den gas for at sige det rent ud. Den bedste idé blev kåret ved seminarets afslutning. Gruppen, der stod bag, havde inkorporeret de nyeste tendenser, der var blevet præsenteret i løbet af weekenden. Strategien var provokerende, sjov og brugte både Facebook og social gaming. Komikerne Tjelle Vejrup og Mikkel Rask underholdt forsamlingen og mad blev indtaget i store mængder. Det var ikke kun hjernen der blev fodret til bristepunktet, men også kroppen. Var du også lidt tung i hoved og krop efter SAMSseminars mange lækkerier? Seminaret indkapsler lige præcis dét, SAMS handler om: videndeling og netværk mellem studerende, inspirationer fra den virkelige medieverden – og så selvfølgelig en masse sjov, hygge og god mad. Vi i SAMS vil gerne sige tusind tak til alle jer, der mødte op og gjorde seminaret spændende, hyggeligt og mindeværdigt. Vi glæder os allerede til at se jer til SAMS-seminar 2012 – selvfølgelig også jer der ikke nåede med i 2011.

Et SAMS-år i støbeskeen

Til seminaret holdt SAMS generalforsamling, hvor en ny bestyrelse blev valgt. SAMS-bestyrelsen består af syv studerende fra Aarhus og København – alle sprængfyldte med ideer og visioner for organisationen. På det første møde skød ideerne op og de blev kategoriseret og sorteret efter bedste formåen. Der blev debatteret, fortalt, skrevet og skypet på livet løs, da frøene til de nye SAMS-spirer blev plantet i et undervisningslokale på Helsingforsgade i Aarhus. Mål, visioner, tiltag og samarbejder blev vendt og drejet, imens post-its flød på bordene og vindruer og karameller fyldte maverne. Der var optimisme i luften og af god grund. SAMS-året 2011/2012 tegnede sig langsomt og stødt – og det ser godt ud.

SAMS 2011/2012

SAMS er af studerende til studerende. Lige nu kan du møde os i København og Aarhus, hvor vi afholder arrangementer, oplæg og workshops, alt sammen vinklet på medier og kommunikation. I 2011/2012 er et af SAMS’ vigtigste mål at lave relevante, spændende og nytænkende arrangementer, som du som studerende kan bruge i din dagligdag og fremadrettet. Vi ønsker at stikke ud og lave anderledes arrangementer. Arrangementer der møder de studerende, hvor de er. Til seminaret 2011 kunne det SAMS, vi kender i dag, fejre etårs fødselsdag. 2010/2011 var et år, der stod i de friske kræfter og initiativernes tegn. Allerede på et år har SAMS skaffet sig en god base i Aarhus, hvor vi har mødt stor opbakning.


Også i København blev mange sejl sat ind, men i år vil vi styrke indsatsen i hovedstaden. Vi vil være mere synlige for de studerende og gøre klar til, at seminaret ét af de kommende år kan blive afholdt i København. SAMS vil være til stede for de studerende der, hvor de er, og derfor er det vigtigt for os at have følerne ude i studiemiljøerne. På sigt også i andre studiebyer i Danmark. SAMS vil være bindeled mellem studerende og erhvervslivet. Vi befinder os i krydsilden mellem teori og praksis og arbejder målrettet på at forene de to aspekter. Samarbejder med andre studenterorganisationer, med protektorer fra forskermiljøet og erhvervslivet og et godt netværk til medie- og kommunikationsbranchen er alfa omega for at SAMS kan fungere optimalt som organisation. Derfor er det også et vigtigt indsatspunkt det næste års tid.

Vær med og glæd dig

SAMS er en frivillig forening og der er altid plads til flere hænder, hjerner og

ideer. Mulighederne er mange. Vi tager imod engagement og initiativtagen med kyshånd. Vi arbejder med projektgrupper, så hvis du har en god idé til et arrangement, et oplæg, et koncept eller noget fjerde, er der god plads til, og fremragende muligheder for, at realisere det. SAMS sætter pris på ildsjæle, krea-typer, ordensryttere, hyggetanter og -onkler og mange flere, så hold dig ikke tilbage! For SAMS er det vigtigt, at vi laver lige præcis de arrangementer, du som studerende har brug for, så tøv aldrig med at sende os en besked. Hold øje med SAMS. Vi annoncerer snart de første arrangementer og vi kan løfte sløret for, at der er rigeligt med spændende sager i sigte det kommende semester. Alt fra virksomhedsbesøg, gåhjem-møder, specialepral, journalistisk workshop til oplæg og kurser er lige nu på tegnebrættet. Vi glæder os til at se dig til et SAMS-år med fart over feltet! 

?! Vær med

Du kan læse mere om SAMS og kommende aktiviteter på hjemmesiden, hvor du også kan melde dig ind i foreningen.  www.samsnet.dk Det er også muligt at følge SAMS på Facebook  Følg SAMS på Facebook

 Der blev lyttet intenst og taget mange noter under de spændende oplæg ved årets SAMS-seminar.


Aktuelt SidehovedSociale Huskmedier at rette denne tekst

Hvordan Twitter fældede Louis XV, Mubarak & Gadaffi Revolutionerne står på nakken af hinanden i Mellemøsten og sociale medier som Twitter får æren. Men hvordan går det til – og er fænomenet så nyt, som det påstås? Tekst | Simon Warnich, Kognitiv semiotik, Aarhus Universitet Foto | Ramy Raoof

6


Sidehoved Husk at rette denne tekst

7


Aktuelt

Sociale medier

I sig selv kan en sprængfarlig politisk diskurs ikke bringe et totalitært diktatur i knæ. Men den form for emancipatorisk medie som Twitter potentielt udgør, kan være ganske behjælpeligt til at destabilisere og underminere despoter

Sociale medier som Twitter har igennem de sidste seks måneder fået æren for den bølge af demokratiske revolutioner, som har rullet igennem Mellemøsten. Baggrunden herfor er, at Twitter besidder tekniske kvaliteter, som gør det svært for magthaverne i Mellemøsten at blokere netværket. Du behøver således ikke være på internettet for at bruge Twitter – du kan bare bruge din mobil. Historien om mobilisering af masserne starter imidlertid langt tidligere, nemlig i 1700-tallets revolutionære Frankrig. Og det er her denne artikel tager sin begyndelse.

I begyndelsen: sedler og sladder

Under den franske revolution, som tog sin begyndelse i 1700-tallet, var det i

8

Paris kutyme at nyheder og sladder fra hoffet – der ikke var tiltænkt pøblen – blev spredt ved hjælp af små sedler, der cirkulerede i byens gader, pladser og kaffebarer. Undervejs blev der tilføjet, ændret og rettet til – og alle havde potentielt en mulighed for at deltage i denne kvasi-politiske diskurs. Robert Darnton beskriver fænomenet som et tidligt ”internet”, hvor nyheder – ud fra datidens standarder – spredte sig med lynets hast. Medieverden i det pre-revolutionære Frankrig var således ikke som vi forestiller os i dag, et simpelt system – tværtimod. Darnton tegner et billede af et stramt organiseret system, hvor sedlerne af enkelte tovholdere blev samlet sammen, distribueret videre, organiseret og debatteret på Paris’ talrige kaffebarer.

Sedlerne var heller ikke kun anekdoter, men blev også lavet om til rim, digte og sange. Nyhederne og sladderen kunne spredes tværmedialt, og også til den analfabetiske del af befolkningen.

Grundlag for en revolution

Darnton konkluderer, at de oplysninger, der slap ud fra Louis XV’s hof, var yderst skadelige for monarken. De var således med til at grundlægge den folkestemning, der muliggjorde den franske revolution. Et eksempel på en af disse anekdoter omhandler en af Louis XV’s elskerinder (læs: prostitueret). Hun skulle eftersigende have sagt følgende til kongen: "La France! Ton café fout le camp”. Det betyder noget i retningen af: ”Frankrig!


Din kaffe koger over”. For os lyder det ikke som andet end en (venlig) påmindelse, men i datidens Frankrig havde det en seriøs betydning. Her blev det anset som nedladende at tiltale en mand efter den provins, han stammede fra. Så når en simpel luder tiltaler kongen ”Frankrig” (da hele landet naturligvis er hans gudgivne provins), er det altså alt andet en venlig gestus. Gennem rygter, sladder og sedler blev historien spredt. Resultat: Frankrigs konge blev pillet ud af skyerne, og placeret på jorden i en menneskelig og politisk sprængfarlig situation. Den anekdote er altså et eksempel på, hvordan grundlaget for den franske revolution kan findes i et socialt netværk af små virale beskeder, digte, sange og lignende, der spredte sig gennem Paris’ gader, og undergravede en totalitær eneherskers autoritet – lyder det ik’ bekendt? Hvis ikke, så hold det in mente til senere i artiklen.

At tweete eller ikke at tweete…?

Jeg springer hastigt 250 år frem i tiden til 2009. Her valgte grundlæggerne af

Twitter at udsætte en planlagt (og eftersigende ganske nødvendig) opdatering af deres site, der ville gøre det sociale netværk ukampdygtigt i op til en time. Den eksplicitte årsag var, at en time uden Twitter ville gøre livet surt for unge iranske demonstranter i Teheran. Det ville forringe deres muligheder for at planlægge demonstrationer mod den - på det tidspunkt - netop genvalgte Mahmoud Ahmadinejad. Demonstrationerne i Iran dannede præcedens for brug af Twitter i andre totalitære stater. Kun en måned senere (juli 2009) blev Twitter sat i forbindelse med protester i Kinas Xinjiang provins. Og nu i 2011 har (Twitter-) revolutionerne også fået et solidt tag i den yngre befolkning i Mellemøsten, hvor Tunesien, Libyen, Egypten, Syrien og Yemen alle har været igennem (eller er ved at gå igennem) mere eller mindre voldsomme uroligheder.

Har Twitter betydning eller ej?

Urolighederne har ganske naturligt optaget en del spalteplads. Der er i særdeleshed blevet fokuseret på – de af medierne døbte – ”Twitter-revolutioner”.

Der har været to lejre: Den ene lejr tildeler de sociale medier en nøglerolle, da de har været med til at forbinde demonstranter samt fungeret som en online-platform for ytringsfrihed. En online 'offentlig sfære' om man vil, der har fungeret som en modpol til den mangel på en egentlig offentlig sfære i disse lande. Den anden lejr har langtfra været lige så velvillig til at knytte sociale medier og revolution sammen. De har holdt sig til et mere traditionelt syn på begivenhederne. Deres argumentation går på, at antallet af brugere af sociale medier i de pågældende lande er lavt, og at de sociale medier i bedste fald kan ses som værende en brik i et langt større puslespil. Derfor fortjener de ikke nævneværdig spalteplads. Sandheden er som oftest ikke tegnet i klare linjer, og den ligger et sted midt imellem. Men det er lidt kedeligt og analogt ikke at forholde sig til, hvorfor Twitter har spillet en stor rolle. Derfor vil jeg se på argumentet for, hvorfor de sociale medier kan have haft en stor og udbredt effekt. Hvad taler med andre ord for Twitter? 

9


Aktuelt

Sociale medier

Et spørgsmål om adgang

For hvorfor lige Twitter, og ikke en af de andre sociale netværk der kæmper om vores opmærksomhed samt pladsen i cyberspace? Forklaringen er teknisk. Det hænger sådan sammen at Twitters ”DNA” besidder egenskaber der gør, at det kan omgå de mediemonopoler og censur, som er nedsat af diverse despotiske tyranner. Det er altså et spørgsmål om adgang. Lad mig illustrere: Hvis du har forsøgt at se et afsnit af din yndlings tv-serie på for eksempel ZULU, så vil du være bekendt med de stop-skilte og formulering af, hvorfor du ingen adgang har. Sådan har det været med hensyn til adgang til sociale netværkssider i mange totalitære regimer. Men Twitter fungerer over flere netværk. Det kan selvfølgelig bruges over internettet, men samtidig er det også muligt at opdatere og modtage tweets over SMS. Det betyder at Twitter ikke er afhængig af internettet (i traditionel forstand), og det giver en helt unik genstridighed mod forbud.

Mobilnet og internet forenes

Set ud fra en magtliderlig despotisk tyrans synsvinkel er Twitter et monstrøst system, der på tarveligste vis bringer to af verdens største netværk sammen: internettet og mobilnettet. Det er ekstremt vanskeligt – for ikke at sige umuligt – at kontrollere både internettet og mobilnetværket uden også at forkrøble egne muligheder. Twitters force ligger dermed godt i tråd med den tyske medieforsker HansMagnus Enzenbergers ældgamle credo om, at når et sammenhængende system overstiger en bestemt (kritisk) størrelse, så kan det ikke længere kontrolleres centralt.

10

Twitter – connecting people

Hvis vi lægger delelementerne af Twitter sammen, giver det et billede af et yderst emanciperende medie. Først og fremmest er det decentraliseret. Alle brugere er både potentielle modtagere og afsendere. Twitter har altså en evne til at række ud til – og mobilisere – et i princippet ubegrænset antal mennesker. Twitter kan skabe et samspil mellem alle involverede parter, og danne en kollektivt produceret politisk diskurs, sætte emner på spidsen og gøre dem politisk sprængfarlige. I sig selv kan en sprængfarlig politisk diskurs ikke bringe et totalitært diktatur i knæ. Men den form for emancipatorisk medie som Twitter potentielt udgør, kan være ganske behjælpeligt til at destabilisere og underminere despoter – ligesom Robert Darnton viser, hvordan sladder og nyheder på uskyldige "papirlapper", var med til underminere den franske konges autoritet, og gøde jorden for den franske revolution. I begge tilfælde kan grundlaget for en revolution findes i medier, der skaber små sociale netværk. Begge medieformer indeholder tekniske egenskaber, der gør dem let tilgængelige – om det så er papirlapper eller virtuelle netværk.

Fremtidens dom

Om nogle år – når Twitter (højst sandsynligt) er havnet på den teknologisk kirkegård sammen med MySpace – og vi kigger tilbage på begivenhederne i Kina og Mellemøsten, er det ganske muligt at Twitter ligesom Darntons papirlapper ikke er andet end en kuriøs historisk fodnote. På den anden side er det også muligt, at det er her hele forskellen har ligget. Det er et alment kendt fænomen, at oprør og revolutioner opstår i det øjeblik,

individerne i en befolkning eller befolkningsgruppe bliver klar over, at de ikke står alene med deres holdninger. Her er Twitter et forum, hvor du med lille risiko hurtigt kan finde ud af, om du er alene eller ej og samtidig have en direkte kontakt med andre ligesindede. Så det kan godt være at papirsedler ikke er gængse længere, men til gengæld er der en masse mennesker, der er ferme med tommelfingrene. 


Aktuelt

Social ansvarlighed

CSR – når virksomheder tager ansvar 'Corporate Social Responsibility' (CSR) er et udbredt fænomen blandt virksomheder i dagens Danmark. Populariteten skyldes dog ikke kun, at virksomheder pludselig har fået en samvittighed. CSR skaber nemlig et mere entydigt billede af virksomheden, men stiller dem også i en position, hvor de er ekstra sårbare over for skandaler. Tekst | Mia Schou Johansen, Informationsvidenskab, Aarhus Universitet ”Vi skal være gode ved hinanden” lyder det fra pædagogerne i børnehaven, når en konflikt skal løses. På samme måde arbejder flere organisationer i dag ud fra en logik om, at staten som den store formynder ikke kan løse alle sociale problemer i samfundet. Derfor må også virksomhederne indarbejde et socialt ansvar i deres forretningsgrundlag. Således forventes det i dag i stigende grad, at virksomheder opfører sig etisk korrekt, og ikke kun har økonomisk profit for øje. Virksomhederne bør således ikke kun tænke på den økonomiske gevinst, men også have andre ”bundlinjer” som et etisk regnskab. CSR handler derfor både om ansvar og åbenhed over for det samfund, virksomheden agerer i. Virksomheder skal i dag lytte til politikere, NGO’ere, forskere og forbrugere – grupper, der ikke alle var i centrum for bare ti år siden.

CSR hvad for noget?

Kært barn har mange navne og det gælder også virksomheders sociale ansvar. Udover CSR benyttes blandt andet sustainability, corporate citizenship, filantropi. Overordnet beskriver disse udtryk den samme strømning inden for managementlitteraturen, som fokuserer på vigtigheden af, at virksomheder agerer socialt ansvarligt. Holdningerne til, hvordan dette skal gøres, spænder dog bredt. På trods af disse forskellige tilgange til CSR, er der dog relativ enighed om at definere virksomhedsansvar som her, fra EU: "A concept whereby companies integrate social and environmental concerns in their business operations and in their interaction with their stakeholders on a voluntary basis."

I denne definition er det altså ikke kun aktionærer, men en bredere vifte af stakeholders, der fokuseres på. Der åbnes altså op for at rette blikket mod de forskelligartede grupper, der påvirkes af virksomheden og dennes handlinger. CSR opererer inden for forskellige områder med forskellige baggrundsrationaler: Økonomi, jura og etik. Loven er det etiske minimum, virksomheder er påkrævet at overholde. Det etiske ansvar er forventet, men ikke krævet. Virksomhederne handler dermed ud over, hvad der er forventet af dem. Da Marabou Premium indgik samarbejde med Rainforrest Alliance, var det derfor ikke ud fra et politisk krav. På deres hjemmeside lægger Marabou i stedet vægt på, at bønnerne ofte holder en højere kvalitet, når der bliver satset på bæredygtige afgrøder. 

11


Aktuelt

Social ansvarlighed

Omdømme og CSR-identitet

Et eksempel på CSR i praksis kan findes hos Novo Nordisk A/S, der er verdens største insulinproducent. Virksomheden har i mange år arbejdet med at implementere social ansvarlighed i deres forretningsgang, og har for mange stået som skoleeksemplet på, hvordan man succesfuldt arbejder med CSR. Novo var fx en af de første medicinalvirksomheder til at indgå samarbejde med en NGO (dyrenes beskyttelse) om at kontrollere deres dyreforhold. Novo agerer i en medicinalindustri, hvor det ikke er nemt at være socialt  ansvarlig, da de konstant må udføre kliniske trials og derfor ofte udfører dyreforsøg. Sådan en aktivitet er ikke velanset blandt mange dyrevelfærdsorganisationer. På trods af dette har Novo formået at integrere doing good med en forretningslogik, så der i de sidste mange år har været økonomisk overskud i virksomheden. Når Novo agerer som socialt ansvarlig organisation, er det en del af virksomhedens måde at træffe beslutninger ud

12

fra det selvbillede, organisationen har. På den måde markerer Novo også sin identitet i forhold til andre virksomheder og adskiller sig eksempelvis fra medicinalvirksomheden Pfizer. I 2006 blev Pfizer afsløret i at have testet medicin på omkring 100 nigerianske børn med meningitis uden først at få tilladelse. Novo forsøger altså at markere sin identitet som en socialt ansvarlig organisation i en branche, der har et generelt dårligt omdømme. Når der skal tages hensyn til ting som dyrevelfærd, miljø og menneskerettigheder, er det ikke kun vigtigt at nå organisationens opstillede mål. Det er lige så vigtigt at have fokus på, hvordan målene bliver nået. Novo Nordisks administrerende direktør, Lars Rebien Sørensen, udtaler på samme vis i virksomhedens årsrapport, at det ”ikke i sig selv er nok at nå målene. Det er lige så vigtigt, at måden, vi når dem på, udtrykker Novos kerneværdier”.

Den svære CSR-garanti

En række forskere har indvendt, at CSR kun kan give forretningsmæssig værdi,

hvis det er tæt forbundet med virksomhedens særlige kendetegn. En virksomhed skal altså fokusere sin indsats dér, hvor den har specifikke kompetencer og ikke opfinde nye produkter eller services, der kan anvendes i CSR-indsatsen. Novo Nordisk har fx udviklet en differentieret prispolitik over for de mindst udviklede lande. Via sin ”Adgang-til-Sundhedpolitik” sælger Novo Nordisk insulin til højst 20 procent af prisen i de mindst udviklede lande, som Novo er til stede i. Når virksomheder forsøger at drive CSR i ulande, kan der dog opstå en problematik, da virksomheden ikke kan være sikker

 Der er mange måder hvorpå en virksomhed kan vise samfundsmæssig ansvarlighed. Det amerikanske miljømærke Rainforest Alliance er en populær måde at signalere omtanke for bæredygtighed i virksomhedens produktion. Produkter der ofte er Rainforest Alliance certificeret er blandt andet kaffe, chokolade og bananer.


D en vidende, bevidste forbruger skaber højere krav til de produkter, virksomhederne leverer. Og ofte er det ikke nok, at produktet har høj kvalitet – virksomhedens image påvirker også den oplevelse, forbrugere kan have, når de langer penge over disken for chokolade, mælk eller cowboybukser.

på, at medicinen når frem til patienterne til den pris, der er fastsat. Virksomhederne kan altså ikke være sikre på deres leverandørers sociale ansvarlighed. Denne problematik mærkede Toms, der ellers går meget op i deres CSR-profil. I 2010 blev virksomheden netop indviklet i en sag om børnearbejde i chokoladeplantager. Toms administrerende direktør udtalte efterfølgende til Politiken, at virksomheden ikke kunne garantere, at de ikke også i fremtiden ville komme til at købe kakaobønner fra lande, der anvender børnearbejde. At være en socialt ansvarlig virksomhed skaber derfor en særlig sensibilitet over for skandaler som denne. Når virksomhederne melder ud, at de handler ud fra et etisk rationale, er der ekstra langt at falde, hvis en skandale pludselig melder sig.

Forbrugeren i centrum

Virksomheder må altså i dag forholde sig til det faktum, at de indgår i et nyt forhold til samfundet. De er udsat for en øget synlighed gennem medierne, og forbrugerne er nu også mere interesserede i virksomheders interne anliggender. De bevidste forbrugere tænker over, hvad de putter i munden og i indkøbsvognen, og Fødevarestyrelsens tal viser, at omsætningen af økologiske fødevarer har været stærkt stigende siden 2003. Den vidende, bevidste forbruger skaber højere krav til de produkter, virksomhederne leverer. Og ofte er det ikke nok, at produktet har høj kvalitet – virksomhedens image påvirker også den oplevelse, forbrugere kan have, når de langer penge over disken for chokolade, mælk eller cowboybukser. Oplevelsesøkonomerne Pine & Gilmore forklarer udviklingen med et mættet marked, der flytter fokus fra produkter mod services og oplevelser. Kompleksiteten melder sig altså, når sociale faktorer blandes med tekniske og økonomiske faktorer.

Det komplekse samfund

Professor Lars Qvortrup, der blandt andet har forsket i læring og modernitet mener, vi lever i et hyperkomplekst kommunikationssamfund. Virksomheder må derfor tilpasse sig den foranderlige og komplekse verden ved at have en klar identitet, medarbejderne kan agere efter, og som adskiller virksomheden fra andre. Det er derfor nødvendigt at operere ud fra flere forskellige rationaler for at tilpasse sig den øgede samfundskompleksitet. Massemedierne har også indflydelse på virksomheders omdømme og interne operationer. Dårlig presseomtale har således ikke kun betydning for det billede, offentligheden har af virksomheden udadtil, men kan også påvirke arbejdsmiljøet i en virksomhed.

opstod en konflikt om at følge enten et etisk eller et økonomisk rationale, men i dette tilfælde vandt det økonomiske i sidste ende. Så længe virksomheder oplever voksende vækstrater, er der ikke noget problem i at handle efter flere forskellige rationaler, men bliver virksomhederne pludselig presset på omsætningen, vil man måske for alvor se CSR-initiativerne under pres. 

Massemedierne skaber i en vis grad den realitet, vi lever i, og virksomheder er derfor i høj grad sensitive over for det omdømme, de får i massemedierne. Dette måtte Toms i den grad sande, da skandalen om børnearbejde i chokoladeplantagerne kom frem. Her affødte den føromtalte dokumentar en sand mediestorm, der blev dækket i alle landets store aviser. Som modbillede på mediernes udlægning har Toms en sektion på deres hjemmeside, der netop handler om deres holdning og adfærd i forhold til børnearbejde.

Altid CSR?

Da virksomheden skal have mange forskellige ting for øje, når de træffer beslutninger, kan det gøre det sværere at afgøre, om det er det økonomiske eller etiske rationale, der skal være styrende. I sommer stoppede Novo sit salg af moderne insuliner til Grækenland, da den græske stat dikterede en prisnedsættelse på alle lægemidler med 25 procent. Hvis Novo skulle følge denne prisnedsættelse, ville de operere med underskud og var bange for, at nedsættelsen kunne brede sig til andre europæiske lande. Her

13


Aktuelt Musikstreaming

Streaming reducerer piratkopiering Streaming af musik skal omvende danskernes ulovlige vaner Tekst | Thomas Moberg, Journalistisk formidling, Aarhus Universitet Musikbranchen lider. Ifølge den nyeste rapport fra pladeselskabernes brancheorganisation, IFPI, er omsætningen på det globale marked faldet med 31 procent siden 2004. En af grundene til dette er piratkopiering, der er blevet nemmere end nogen-sinde før på grund af Internettets udbredelse. Men musikbranchen forsøger at bekæmpe pirat-kopieringen gennem blandt andet streaming af musik over Internettet.

Din egen radiokanal på Internettet

En af de nyeste trends inden for musiksalg er streaming. Streaming svarer i bund og grund til at have sin personlige, reklamefrie radiokanal. Alt det kræver, er en computer med forbindel-se til Internettet. Derudover skal man have en bruger hos en streamingtjeneste som TDC Play eller Wimp, hvor man betaler et månedligt beløb. Man kan så vælge de musiknumre, man vil og lytte til dem, som man har lyst. Musikken sendes via Internettet ud igennem computerens højtalere. Man køber således ikke musikken, men retten til at lytte til den. Fordelene ved streaming er, at det ikke optager plads på computeren, men at brugeren stadigvæk kan vælge mellem millioner af

musiknumre. Derudover kan man også bruge streamingtjenester på mange nye telefoner.

Et holdningsskifte hos forbrugerne

Netop denne tendens med at have adgang til musikken frem for at eje den, er et skridt i den rigtige retning, mener Klaus Æ. Mogensen, der forsker i fremtidens teknologier og medier ved Instituttet for Fremtidsforskning. Forbrugerne er ganske enkelt ved at ændre holdning til at eje musikken: ”Der er ved at opstå en holdning hos forbrugerne om, at de ser optaget musik som en slags reklame for koncerter. Blandt andet derfor accepteres piratkopiering af musik, når man så bruger penge på koncerter,” siger han. Streamingtjenester kan derfor, såfremt forbrugerne tager dem til sig, tjene som både indtægtskilde og reklame for musikerne. Klaus Æ. Mogensen tilføjer i den forbindelse: ”Streaming kan være fremtiden, hvis prisen er lav og det er nemmere end at piratkopiere.” Birgitte Theresia Henriksen, pressechef for KODA, der repræsenterer musikere i Danmark, peger på en anden grund til

piratkopieringens udbredelse: ”Jeg tror, at mange af dem, der piratkopierer, gør det af vane, fordi de har gjort det, siden dengang der ikke var andre muligheder og ordentlige alternativer. Som branche mener jeg, vi har været for langsomme til at lave nogle gode og lovlige onlinetjenester. Og blandt andet derfor ser vi så meget ulovlig fildeling,” siger hun.

Spotify

Den svenske streamingtjeneste, Spotify, er et godt eksempel på et lovligt og godt alternativ til piratkopiering. Spotify adskiller sig fra danske alternativer som TDC Play og Wimp ved at have et gratis abonnement. Ud over to betalingsabonnementer, har Spotify en reklamefinansieret tjeneste, hvor musikken afbrydes af reklamer fra tid til anden, men denne tjeneste er KODA betænkelig ved: ”Det er utrolig svært at drive reklamefinansieret radio i Danmark. Danskerne gider ikke høre på reklamer, så vi hører P3 og P4 i stedet for. Derfor frygter vi også, at danskerne heller ikke vil høre reklamer på Internettet,” siger Birgitte Theresia Henriksen.


Spotifys måde at afregne på, bekymrer KODA, der skal sikre deres medlemmer en rimelig betaling. ”Hvis der ikke er annonceindtægter til at dække Spotifys udgifter, modtager vores medlemmer ikke betaling. Musikken skal ikke være gratis, så vi arbejder på en model, der fungerer for både os og Spotify,” fastslår hun og påpeger samtidig, at indtjeningen ved streaming på ingen måde er i nærheden af indtjeningen ved salg af cd’er og lovlig download af musik. KODA er dog opmærksomme på faren ved at nægte et eventuelt samarbejde med Spotify: ”Alternativet til at lave en aftale med Spotify er, at pengene fosser ud i den anden ende i form af piratkopiering,” siger Birgitte Theresia Henriksen.

Streaming kan reducere piratkopieringen

Hos IFPI er de positivt stemte over for Spotify. Lasse Lindholm, kommunikationschef for IFPI, tror, at streaming af musik kan være med til at reducere piratkopieringen og måske skabe større indtægter i fremtiden. Han peger på, at Norge og Sverige har bevist, at folk gerne vil streame musik i stedet for at eje den. ”Norstat lavede i juni 2010 en undersøgelse for Aspiro (der ejer Wimp, red.) af nordmændenes brug af streaming. Undersøgelsen viste, at 54 procent af de nordmænd, som tidligere piratkopierede, men som fik adgang til en lovlig streamingtjeneste, helt stoppede med at piratkopiere,” fremhæver Lasse Lindholm.

Han er fortaler for streamingtjenester, fordi de er overlegne i kvalitet og udbud i forhold til de ulovlige tjenester, mange danskere benytter sig af. Og danskernes afslappede forhold til piratkopiering er et stort problem for musikindustrien: ”De ulovlige tjenester på Internettet gør det rigtig svært for nye, spændende og lovlige tjenester at komme ind på markedet,” siger Lasse Lindholm. Nye tal viser, at en stor del af danskerne fin-der det acceptabelt at piratkopiere, så længe det er til eget brug. En undersøgelse fra februar i år, foretaget af Rockwool Fondens Forskningsenhed, viser, at op mod 20 procent af danskerne finder piratkopiering acceptabelt, mens kun 30 procent finder det direkte uacceptabelt. De sidste 50 procent er skeptiske over for det. Men piratkopiering af eksempelvis musik kan få store økonomiske konsekvenser. I februar måned i år blev den blot 19-årige Jonas Læborg, en studerende fra Grindsted, dømt til at betale AntiPiratGruppen en erstatning på 100.000 kroner på grund af piratkopiering/ulovlig fildeling.

Spotify måske til Danmark

”Vi hilser Spotify velkommen, da det kan få en masse mennesker til at opdage streamingen. Hvad streamingen vil

betyde for musikerne og musikselskaberne er imidlertid svært at vurdere i dag,” siger Lasse Lindholm, der tror på ideen om at have adgang til en masse musik frem for at eje den. Klaus Æ. Mogensen tror på, at streamingtjenesterne har et kæmpe potentiale, hvis de er let-tilgængelige og billige. Hos KODA er man også overbevist om, at streaming af musik er kommet for at blive: ”Jeg tror ikke, at alle kommer til at streame, men jeg tror absolut, at streaming vil blive en del af mange borgeres musikbrug. Derudover vil en del fortsat benytte sig af Cd’er, lovlig musikdownload og så videre,” udtaler Birgitte Theresia Henriksen. Og Danmark skal nok få endnu en streamingtjeneste inden for en nær fremtid, bekræfter KODA. De håber således at kunne forhandle sig frem til en aftale med Spotify, så danskerne kan få et nyt streaming alternativ. 

?! Danske tjenester

De to førende tjenester inden for streaming af musik er TDC PLAY og WiMP Et alternativ til de store etablerede tjenester er udbyderen WavesOut, der dog kun leverer indie-musik.


Fotoreportage Det forbudte medie

STREET ART - DET FORBUDTE MEDIE Tekst | Signe Trier Simonsen, stud.public, Aarhus Universitet & Anne Ranegaard Clausen Foto | Anne Ranegaard Clausen, Medievidenskab, Aarhus Universitet

Graffiti? Street art? Gadekunst? Hvilken kategori toner frem i din bevidsthed, når dine øjne rammer en væg i det offentlige rum smykket med farvestrålende, men også ulovlige malerier? Gadekunst deler ofte mennesker i to grupper. Dem, der elsker det, og dem, der ser det som hærværk. Mormor er en af dem, der fører penslen/tuschen. Hør hans udlægning her.

Kunst?

At definere kunst er lige så umuligt som at holde om vand i hænderne. Derfor er det som udgangspunkt heller ikke muligt at proppe gadekunst i en klar kategorisk kasse. Den århusianske gadekunstner Mormor ønsker heller ikke at pådutte folk sine værker. Han forlanger ikke, at de skal elskes af alle. ”I dag tvinges vi konstant til at forholde os til vores omgivelser. Noget kan vi lide og andet ikke. Vi bombarderes med information, reklamer og overskrifter. Målet med min kunst er at gøre byen mere interessant og et smukkere sted”, siger den unge gadekunstner, der efterhånden har skabt sig et navn i miljøet. Selve det officielle prædikat kunst er altså ikke det afgørende. Det er den enkeltes oplevelse af værkerne, som betyder noget for Mormor. Om der så er tale om inspirerende kærlighed eller irriteret foragt.

16

Udskældt og overset

Den kravler op ad vægge, ind i gyder og ligger lag på lag. Nogle er små klistermærker, andre erobrer enorme vægge med deres mangefarvede hær. Gadekunsten kommer i mange former og formater. Men langt fra alle har øje for, at der kan ligge nøje overvejelser bag de dekorerede vægge. Den dominerende opfattelse har i mange år været, at gadekunst – eller graffiti – bliver skabt udelukkende med det formål at skænde offentlige vægge, togvogne eller lignende. Mormor fortæller en anden historie. Han overvejer nøje, hvor hans værker skal placeres. Præcis som en maler nøje udvælger sit lærred. Og der er bestemt steder, der er urørlige. ”Jeg vælger ikke bare et tilfældigt sted. Det skal være et sted, der ikke er interessant, men har potentiale til at blive det. Jeg ville for eksempel aldrig gå amok på et bindingsværkshus,” fortæller Mormor.

Byen som ulovligt lærred

På trods af Mormors samvittighedsfulde tilgang til sine værkers placering, er mange af hans offentlige ”udstillinger” ulovlige. Ifølge straffelovens paragraf 291, som omhandler omfattende og systematisk hærværk, kan det give op til seks år i fængsel. Set fra Mormors perspektiv gør han byen til et mere stimulerende og interessant sted.

”Hvis der er en forfærdelig kedelig betonmur et eller andet sted, så kan jeg overhovedet ikke se, at det skulle skade noget, hvis den blev gjort smukkere,” siger Mormor. Kunst eller ej, Mormors samvittighedsfulde og gennemarbejdede tilgang til sine værker synes ikke anderledes end en kunstmalers eller skulptørs – om man så kan lide hans arbejde eller ej. Om det gør ham til kunstner må være op til den enkelte.  De værker der er skildret på de følgende sider, er fundet i Aarhus midtby og udformet af forskellige kunstnere.

?! Mormor

Er en dansk street artist med rødder i det århusianske. Han er anonym, og den eneste måde man kan kontakte ham på er igennem hans hjemmeside:  www.mormorandme.com Han er blevet set på gaderne siden 2007, men har igennem de sidste par år prydet flere officielle flader, deriblandt Øst for Paradis og Den danske ambassade i Ghana med sine værker.


17


Fotoreportage Det forbudte medie

18


19


Fotoreportage Det forbudte medie

20


21


En hilsen fra

IBIS / Bolivia

Vær hilset, du faglige identitet Min kære afdøde mormor forudsagde, at jeg enten ville ende som børnelæge eller journalist. Jeg valgte en afart af det sidste, men ville en skæbnesvanger dag på det bolivianske plateau have givet både højre og venstre hvad som helst for titlen læge. I hvert fald virkede det pludselig så forbandet begrænsende for ikke at sige ualmindeligt irrelevant at have læst Meyrowitz og Goffman, når man stod i en boliviansk lerhytte godt tre timers kørsel fra nærmeste hospital med en skrigende kvinde i færd med at føde. Tekst & Foto | Iben Sander Christensen, stud.public, Aarhus Universitet Som alle gode dannelsesrejser følger min også formen hjemme-ude-hjemme. Hvor ude var lokaliseret hos den fødende kvinde i Bolivia, så startede hjemme på udviklingsorganisationen IBIS' hovedkontor i København. Her slog jeg i efteråret 2010 mine folder som praktikant på kampagnen Hele Verden i Skole. Jeg er en af den slags studerende, der er endt, hvor jeg er, mere ved tilfælde end ved gennemtænkt fremtidsstrategi. Min faglige baggrund er en god omgang patchwork: Bachelor i Medievidenskab med supplering i Retorik og formidling og Cand. Public på Journalisthøjskolen. Jeg er samtidig også en af den slags studerende, der fire år inde i studiet endnu ikke har stiftet bekendtskab med min faglige identitet – min niche om man vil. Og det stresser mig, fordi jeg lever i en tid, hvor det synes vigtigst af alt at vide, hvilken hylde man gerne vil ende på. Panikanfald med ordlyde som hvorfor var det lige jeg valgte det her studie og hvad skal jeg egentlig bruge det til? har af flere omgange sneget sig ind i min bevidsthed i løbet af den søde studietid. Mit studieforlængende praktikophold kom sig derfor især af et ønske om at få lidt styr på, hvad jeg egentlig havde lært efter fire år på universitetet – og ikke mindst hvad jeg gerne ville tro, jeg gerne ville være, når jeg om et øjeblik ville blive sluppet løs i den virkelige verden.

22

Oh the drama

I forbindelse med praktikopholdet kom jeg til Bolivia. Og det var under et homestay på denne tur ude midt i ingenting, at familiens storesøster gik i gang med at føde på en bunke lamaskind. Det var paradoksalt nok også her, at min faglige identitet sneg sig ind på mig, og brikkerne langsomt faldt på plads.

Om det var et mirakel eller Carmens viljestyrke, der gjorde udslaget, kan kun Pacha Mama vide. Men efter ca. seks timer blev al bekymring afblæst af spæd barnegråd inde fra lerhytten. En lille pige kom – stik mod alles forventninger – til verden lige der på lamaskindet på det bolivianske plateau i midten af ingenting.

For der stod min medpraktikant Sine og jeg ubegribeligt meget på egen hånd i en lerhytte midt på det bolivianske plateau, og var vidne til en hjemmefødsel. En fantastisk livsbekræftende oplevelse, hvis omstændighederne vel at mærke havde været en smule mere under kontrol.


Første mindre heldige omstændighed var, at vi ingen mulighed havde for at komme væk fra lerhytten, da hverken computer, telefon, telegraf, bil eller nødblus for den sags skyld, var inden for rækkevidde. Aftalen med chaufføren lød såre simpelt sådan, at vi blev sat af foran huset til middag den ene dag og hentet til middag den næste. Anden mindre heldige omstændighed: En læge uden grænse blev tilkaldt fra nabolandsbyen og kom halsende over marken et par timer senere. Efter at have undersøgt den fødende Carmen på lamaskindet, måtte lægen konstatere, at et levende barn kun ville komme til verden, hvis kvinden fik foretaget kejsersnit på hospitalet i La Paz tre timers kørsel væk. Af for mig uforklarlige årsager takkede kvinden pænt nej til det ellers så fine tilbud fra lægen, der hovedrystende overlod fødslen til skæbnen og Pacha Mama.

Forbandede uduelighed

Efter et par timers stæsen frem og tilbage indså jeg, at jeg ikke kunne gøre andet end at sætte mig ved siden af Sine uden for lerhytten, og håbe på, at liv vandt over død. Her på bænken beklagede vi vores fælles uduelighed – personligt forbandede jeg inderligt valg af pen, papir og TV-meter-kørsler over stetoskop og anatomi. Som Carmens klageråb tog til i styrke inde fra hytten, og skyerne trak sig sammen over den bolivianske højderyg, blev


tilstedeværelsen af vores hjælpeløshed for larmende. I et forsøg på at holde panikken på afstand satte vi os for at dokumentere sagen med et lommekamera. I små interviewbidder fremlagde vi skiftevis the turn of events og familie, læge og lamaer gav gerne deres besyv med, når de mellem veerne besøgte os på bænken. Om det var et mirakel eller Carmens viljestyrke, der gjorde udslaget, kan kun Pacha Mama vide. Men efter ca. seks timer blev al bekymring afblæst af spæd barnegråd inde fra lerhytten. En lille pige kom – stik mod alles forventninger – til verden lige der på lamaskindet på det bolivianske plateau i midten af ingenting. Vi blev hurtigt kaldt inden for og præsenteret for, hvad der selvfølgelig helt objektivt set må være den sødeste skabning i verden. Med Carmens velsignelse filmede vi den lille sovende hovedperson, der havde været grund til al postyret.

Himmelsendt prozac

gende effekt på mig at sætte ord og billeder på dette (sur)realistiske møde med en barsk boliviansk virkelighed. Tilbage i La Paz blev råmaterialet nøje udvalgt og klippet sammen til filmen 'Baby Love' – et kært minde for Sine og jeg, og det mest populære postkort hos familie og venner, der fulgte os på bloggen. Men for mig cementerede oplevelsen også, at jeg måske alligevel valgte rigtigt, da jeg fattede pen og papir i stedet for stetoskop. Min førnævnte kære mormor sagde nemlig også altid, at man skal sørge for at få tiden til at gå med noget, man holder af. Og jeg holder virkelig af gode fortællinger – det er dem, der rører, lokker og inspirerer mig.

?! En hilsen fra

Under denne overskrift bringer SAMSON i hvert nummer en beretning fra en medie- eller kommunikationsstuderende, der er i praktik eller på studieophold i udlandet

Baby Love

Iben og Sines rejsevideo 'Baby Love', og flere andre videoer fra turen til Bolivia kan findes ved at følge nedenstående link:  www.kortlink.dk/95x2

Jeg har endnu ikke et bestemt drømmejob i kikkerten. Men når det kommer til at definere, hvad jeg brænder for, så er jeg tættere på end nogensinde før. Jeg tog i praktik for at prøve min faglighed af i den virkelige verden og fik i ordenes bogstaveligste forstand opfyldt det ønske i lerhytten på plateauet i Bolivia. 

ivat FOTO: pr

FOTO: pr ivat

FOTO: privat

Lommekameraet var som prozac sendt fra himlen. Det havde en stærk beroli-

23


Interview

Videnskabsjournalistik

”Folk aner ikke, hvoRdan naturvidenskabelig forskning er nu om dage” De fleste danskere får næsten udelukkende deres viden om videnskab fra massemedierne. De har ingen idé om, hvordan reel forskning foregår i dag, fordi journalisterne ikke er kritiske og dybdegående nok. Og det er et problem, for det skaber en kløft i samfundet. Det mener lektor Maja Horst fra CBS i hvert fald. SAMSON mødte hende til en seriøs snak om videnskabsjournalistik. Tekst | Jeppe Knudsen, stud.public, Aarhus Universitet Foto | Billeder er venligst udlånt af Maja Horst Et kraftigt ustyrligt hår. Et af den slags smil, der gør dig nervøs, fordi det føles umuligt at gengælde den venlighed og åbenhed, du bliver overstrålet med. Og et energisk, men travlt håndtryk, der fortæller om en person, som er vant til at trykke mange hænder i løbet af en dag. Det er Maja Horst. Maja bliver i visse kredse kaldt for forskernes spindoktor. For ikke blot forsker hun i, hun har også masser af praktisk erfaring med, hvordan man som forsker skal kommunikere med omverdenen. I 2009 vandt Maja prisen som årets forskningskommunikatør. Og så forsker hun til daglig i forholdet mellem videnskab og samfund, med fokus på videnskaben i den offentlige debat. Hun er den helt rette person til at tale om videnskabsjournalistik med – for hun er ikke blot ekspert i interaktionen mellem forskere og journalister – hun tager også aktivt del i at formidle forskning.

En resultatorienteret rodebunke

Når videnskabsjournalistikken ikke er god nok, kommer det direkte til at påvirke den gængse danskers viden om videnskaben. Massemedierne – tv, radio og aviser – er den danske befolknings primære kilder til

24

viden om videnskab. Det viser en rapport fra Analyseinstitut for Forskning. Men journalistikken er ikke god nok. Flere undersøgelser viser, at danske videnskabsjournalister bruger for få kilder, når de dækker historier om ny forskning. De genbruger de samme medie-egnede forskere igen og igen. Og så har de en tendens til at fokusere for meget på nytteværdien af den videnskab, de undersøger, i stedet for at forholde sig skeptisk. Det viser en af rapporterne fra den danske magtudredning. Og som Maja Horst hårdt, men præcist udtrykker det: ”Folk aner ikke, hvordan naturvidenskabelig forskning foregår nu om dage”.

Største problem inden for naturvidenskaberne

Mens jeg fumler med min iPhones optageudstyr og forsøger at drikke lidt af det vand, som Maja Horst var så sød at hente til mig, fortsætter hun ufortrødent sin talestrøm. Hun fortæller, at når det gælder humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning, er der en tendens til, at forskerne engagerer sig mere i samfundsdebatten, og at forskningen direkte kan overføres til avisspalternes debat- og politiksektioner.

Med naturvidenskaben er det sværere. Den forskning kan ikke bare hentes over i avisen, men kræver en stor omarbejdning. Og resultaterne kan ikke altid bruges i forhold til aktuelle problemstillinger, men kræver en anden og anderledes diskussion. Og det er der sjældent spaltemillimeter eller sendetid til.

Pulsen på journalistikken

Den nyeste undersøgelse af dansk videnskabsjournalistik kom i 2003, og meget er sket siden. Ikke mindst med internettets stigende betydning og web 2.0. Så hvordan står det egentlig til med videnskabsjournalistikken? Jeg ser afventede på Maja Horst efter, at jeg har stillet spørgsmålet. Hun tænker sig om, inden hun svarer. Det er første gang hun holder pause. Første gang hun stopper op. Jeg har stillet et svært spørgsmål. Det føles godt. Jeg har givet hende noget at tænke over. Ærlig talt, var jeg noget nervøs inden jeg skulle tale med hende. Topforsker. Gift med en anden topforsker. Hendes mor Lene Koch er professor. En hel familie af topforskere. Gad vide hvordan snakken går til deres familiemiddage? Og nu skal vi tale om, at journalisterne ikke er gode nok til at sætte sig ind i forskningen. Men er jeg god nok som journalist? Er min research i orden? 


“

Journalister skal vÌre bedre til at 'teame op’ med folk fra andre fagligheder. Den bedste journalistik vil komme, hvis man arbejder sammen


Interview Videnskabsjournalistik

Maja Horst fortsætter endelig. Hun mener ikke, at undersøgelsernes resultater er forældede. Tværtimod. Hun nikker genkendende til mange af pointerne. ”Journalisterne bruger simpelthen for få kilder. Jeg er ret sikker på, at det er sådan, at forskningshistorier har færre kilder end andre typer historier. Når det eksempelvis handler om den utroligt brugte rammehistorie: 'Nu kan vi kurere kræft.' Så får journalisterne aldrig andre forskere til at vurdere, om det nu også er rigtigt.” Maja Horst smiler for sig selv et øjeblik, så fortsætter hun med at give et eksempel, som hun, fortæller hun mig, holder af at hive frem. ”Når man ser Per Stig Møller på dansk tv, så klarer han sig som regel altid godt. Han svarer velovervejet og sikkert på journalisternes spørgsmål. Men da han for nogle år siden skulle i '60 Minutes', klarede han sig temmelig dårligt. For her stillede journalisterne virkeligt velresearchede spørgsmål. Og det var han ikke vant til,” siger og hun smiler. Jeg kan ikke lade være med at tro, at hun er en smule skadefro i det øjeblik.

26

Danmark er for småt

Nå, så journalisterne opfører sig ærefrygtigt over for Per Stig Møller. De forbereder sig ikke godt nok hjemmefra. De kunne lære noget af tv-kokkene – de har altid forberedt sig grunddigt hjemmefra. Men hvorfor er de for dårligt forberedte? Hvorfor kan de ikke gå til Per Stig Møller som til alle andre? Hvorfor står det skidt til med videnskabsjournalistikken i Danmark, hvor vi har store public service institutioner, som bør kunne producere kritisk videnskabsjournalstik? Maja Horst mener, at vi simpelthen er for lille et sprogområde. Der er ikke nok, der interesserer sig for dybdegående videnskabsjournalistik, og der er ikke nok journalister, der gider at beskæftige sig med det. Og der er ikke nok, der gider at læse om det. ”Vi har for få dedikerede videnskabsjournalister. Produktionsbetingelser er for dårlige. Videnskabsjournalistikken bliver simpelthen ikke prioriteret højt nok. Det betyder, at der er for få videnskabsjournalister. Skal man ud og opdyrke nye kilder og ekspertområder, skal man også have ressourcer til det.”

Det kan jeg nikke genkendende til. Det interessante er, at der heller ikke er mange forskere, der gider at beskæftige sig med videnskabsjournalistik og forskningsformidling. Jeg føler mig som 'Palle alene i verden', når jeg i mit speciale skriver om videnskabsjournalistik på tv, for det har ingen i Danmark beskæftiget sig med. Overhovedet! Så forestil dig min glæde, da jeg opdagede Maja Horst. Det var Maja Horst, der importerede forskningsfeltet 'Public Understanding of Science' til Danmark. Ellers var der kun lavet få kvalitative undersøgelser. Derudover intet.

Born in the USA

I USA er videnskabsjournalistikken og forskningen om den af en anden kaliber. I starten af 90'erne talte amerikanske forskere om, at en ny bølge af kritisk videnskabsjournalistik vandt frem. Det forklares blandt andet med, at relativismen fik sit indtog i naturvidenskaberne, som ikke længere opererede med beviselige

 Det kan højne den journalistiske kvalitet, hvis den videnskabelige faglighed i højere grad blev prioriteret.


sandheder, men med flere sameksisterende sandheder, som humanvidenskaberne i længere tid har gjort det. Maja Horst mener, at i USA, som er et langt større sprogområde, er der bedre muligheder for nichemedier. For der er flere mennesker med en interesse for mere specifikke emner, og derfor kan det finansieres at lave videnskabsjournalistik. ”Har man et stort sprogområde, giver det langt bedre muligheder for nichemedier. The Economist giver eksempelvis en saglig dækning af den økonomiske videnskab. Måske højreorienteret, men stadig dybdegående og saglig.”

Gravergrupper er løsningen

Men Danmark er ikke som USA. Vores sprogområde kan vi ikke pludselig gøre større, så det er ikke løsningen på at forbedre dansk videnskabsjournalistik. Men hvad skal vi så gøre? Maja Horst er hurtig med et svar på det spørgsmål. Hun ligner en, der har tænkt meget over, hvordan vi forbedrer dansk videnskabsjournalistik, og som har givet sin løsning til mediefolk, forskere og politikere gang på gang. Uden synlige virkninger. ”Gravergrupper. Det mener jeg er fremtiden for journalistik. I gravergrupperne skulle man i højere grad kaste sig over forskningsverdenen. Hvorfor er der ikke nogen journalister, der undersøger organisationsstrukturer og finansieringsmønstre? Hvorfor er der ingen, der undersøger strategiske forskningsindsatser? Historier, der viser, hvordan man giver penge til noget og får noget helt andet ud af det. Og hvad med historier, der handler om at skabe viden. Langt de fleste eksperimenter giver ingen resultater,” nærmest råber Maja Horst med en styrke, der viser hendes engagement.

Journalisterne skal klædes bedre på

”Problemet er ikke kun, at der ikke bliver satset på videnskabsjournalistik i Danmark. Journalisterne er ikke godt nok klædt på. Og så er det nemmere bare at affærdige forskerne. En nanoforsker fortalte mig, at journalisterne sætter sig

ned og siger, 'ja, nu er jeg jo sproglig', og så har de givet op på forhånd.” Maja Horst har nu kapret interviewet og fortsætter ufortrødent med sine løsningsmodeller. Jeg lytter, bruger tid på at se interesseret og koncentreret ud, hamrer i tastaturet så mine fingre gløder og tastelydene nogle steder på min optagelse af interviewet overdøver stemmerne. Løsningen er altså bedre uddannede journalister, skriver jeg, mens Maja sprutter ord ud som en af politiets vandkanoner. Journalister som kan sætte sig ind i de mere komplekse problematikker, som især naturvidenskabelig forskning er rig på. Og nogle journalister, som er indstillede på, at skal de lave en historie inden for et felt, som de ikke selv er eksperter i, kræver det lang tid og forberedelse.

nok til et tredages seminar. Men måske har hun allerede talt i længere tid, end hun havde planer om. To timers interview er heller ikke dårligt. Jeg opsummerer hendes konklusioner. Skal vi have en bedre videnskabsjournalistik i fremtiden er der altså to ting, som vi skal arbejde hen imod. At gravergrupperne arbejder indgående med videnskabelige emner, og at journalisterne bliver fagligt bedre funderede. ”Nej, tre ting”, afbryder hun. ”Journalister skal være bedre til at 'teame op’ med folk fra andre fagligheder. Den bedste journalistik vil komme, hvis man arbejder sammen”, siger Maja Horst med et charmerende smil. Og så er der ikke tid til flere spørgsmål. Hun skal hjem til sine børn. 

Hun stopper op et øjeblik. Trækker vejret. Jeg hviler fingrene. Det dunker i fingerspidserne. Så fortsætter hun. ”Da jeg skulle interviewe nano-forskeren, sad jeg og læste en grundbog om nanoteknologi for gymnasiet. Og jeg skulle sidde og genopfriske kemiundervisning fra da jeg gik i 2.g. For det er pinligt, når jeg ikke ved, hvad forskeren taler om. Men det er usædvanligt, at journalisterne sætter sig ind stoffet. Det fortæller forskerne mig.”

Vi skal 'teame op’

Maja Horst og jeg har nu sidder og talt sammen i to timer. Kontorerne omkring er ved at være tømte. Folk er gået hjem. Og Maja Horst begynder at rokke uroligt i stolen. Hun er en travl kvinde. Og dagen er langt fra ovre for hende. ”Har du mange flere spørgsmål? Jeg skal hjem til mine børn snart”, siger hun. Flytter sig lidt i sædet, men bliver siddende. Jeg har mange flere spørgsmål. Men jeg kom også til hende med håbet om at min interesse, min charme og mit engagement for emnet, kunne få hende til at tale med mig i længere tid, end hun havde planlagt. Så jeg har forberedt spørgsmål

?! Maja Horst

Maja Horst, lektor og Ph.d., er ansat på Institut for Organisation på Copenhagen Business School, hvor hun forsker i forskningsformidling og forholdet mellem forskning og den offentlige debat. I 2009 vandt hun prisen som årets forskningskommunikatør, som uddeles til en forsker, der har gjort en særlig indsats for at formidle sin forskning. Maja Horst vandt blandt andet, fordi hun havde bygget nogle interaktive formidlingsrum sammen med billedkunstneren Birte Dalsgaard. To rum, som skulle formidle nogle af problematikkerne i stamcelledebatten. Hun kaldes sommetider for forskernes spindoktor, fordi hun er den absolutte danske ekspert i forholdet mellem medier og videnskabsmænd.

27


Anmeldelse

TV!TV!TV!

Det ville være let af affejE TV!TV!TV! som et metaprogram, der i sædvanlig DR2-stil leger smagsdommer over for de programmer, som bliver behandlet – men det er faktisk ikke tilfældet.


Sidehoved Husk at rette denne tekst

en kærlighedserklæring til mediet DR2’s program TV!TV!TV! har henover foråret budt på meta-fjernsyn så det basker, nemlig: fjernsyn om fjernsyn. Resultatet er et saftigt program, som – godt hjulpet af en karismatisk vært – kan underholde medie-nørder i alle vægtklasser. Tekst | Rasmus Gam Andersen, Medievidenskab, Aarhus Universitet Foto | DR / Bjarne Bergius Hermansen

”Løb ud og leg i det gode vejr – du får firkantede øjne af alt det fjernsyn”. Tv’et er på få årtier gået fra et teknologisk vidunder til et medie, der oftere betragtes som fordummende og som malurt i vores ungdomskultur. Ikke desto mindre er det uomtvisteligt, at tv er en dominerende kulturkraft i det danske samfund, som fortjener en uforbeholden kærlighedserklæring. Og det sørger DR2-programmet TV!TV!TV! for.

Uforbeholden kærlighed

Igennem 12 programmer har værten på TV!TV!TV!, Ane Cortzen, taget seeren ud på en rejse gennem så forskellige formater som Paradise Hotel, Melodi Grand Prix og Dagens Mand. Det ville være let af affeje TV!TV!TV! som et meta-program, der i sædvanlig DR2-stil leger smagsdommer over for de programmer, som bliver behandlet – men det er faktisk ikke tilfældet. TV!TV!TV! og i særdeleshed Ane Cortzen emmer af uforbeholden kærlighed til det medie, som så ofte affejes som ligegyldig metervare. Her får fjernsynet den respekt, det fortjener – og det fungerer overraskende godt.

 TV!TV!TV! værten Ane Cortzen er ud af en rigtig medie-familie - moren var journalist på Ekstra Bladet, faren chefredaktør på Børsen, og broren Mads Brügger er tv-journalist på DR2.

Tung tekstanalyse? Ikke her

Programmet bevæger sig på et let analyserende niveau, hvor det ikke er påkrævet at have læst hverken Bordwell eller Meyrowitz for at kunne følge med. TV!TV!TV! er derfor heller ikke et program, der lefler for de højtuddannede. I stedet forsøger det med små gimmicks og top-5 lister at få det brede segment med ombord. Netop de små gimmicks fungerer især grundet Ane Cortzens charme – og redder derfor programmet fra at blive en televiseret udgave af gymnasiernes Chili-blade. Af og til kan det dog savnes, at bissen for alvor skrues på – for selvom der findes meget fint fjernsyn, så findes der bestemt også en del, der ikke er af imponerende kvalitet. Så selvom TV!TV!TV! er en velfortjent kærlighedserklæring til et udskældt medie, bør denne kærlighed selvsagt også være kvalificeret og kvalitetsbevidst.

sig, at programmet kan fortsætte, hvis det ikke fortsat er Ane Cortzen, som, med sin androgyne påklædning, står og stikker snuden helt op i kameraet. DR2 må vide, at hvis de ønsker at forsætte programserien, kan det være uhensigtsmæssigt at konstruere et format, der er spændt så meget op omkring en enkeltperson. Det så man senest med DR2’s ”Premiere”, som var et flagskib, da Mikkel Munch-Fals var ved roet, men dykkede i seertal og agtelse, da han forlod programmet.

Gentager historien sig?

TV!TV!TV! har netop afsluttet sin første sæson på skærmen. Men der er masser af gods og gøgl på tv, så der er grobund for endnu en sæson af et program, der er et frisk pust i en tid, hvor denne scorereplik oftere og oftere høres i nattelivet: ”Vil du med hjem og se... at jeg ikke har tv?”. 

En vært i sit rette element

TV!TV!TV!s største styrke er ironisk nok også programmets største svaghed. Ane Cortzen fungerer som en fremragende vært, der ikke efterlader seeren med megen tvivl om, at hun virkelig elsker fjernsyn. Svagheden ved at have så markant en personlighed i værtsrollen er, at programmet knyttes til personen – det hele foregår med Ane Cortzen som den bærende præmis. Det er svært at forestille

?! Se mere

TV!TV!TV! vender tilbage med en ny sæson til efteråret. I mellemtiden kan forårets programmer ses/genses på DR's hjemmeside.  Se TV!TV!TV! her

29


Anmeldelse Watching with The Simpsons

Medieteori fra Springfield I denne anmeldelse vil jeg ikke fortælle om en ny bogudgivelse. I stedet vil jeg tage fat i en titel, der udkom for snart fem år siden. Jeg har valgt den, fordi den kunne være et skævt supplement til grundbøgerne på mediestudierne – så ret beset er ’anmeldelsen’ i virkeligheden en faglig anbefaling til medstuderende. Tekst | Peter Kragh Jensen, Medievidenskab, Københavns Universitet

Tekstteori og et kig på serien

Jonathan Gray indleder med en præsentation af den teoretiske baggrund for studiet. For at forstå det parodiske samspil mellem tv-programmer, hjælper det at kende til kerneovervejelserne i den litteratur, der vedrører forhold mellem tekster. Intertekstualitet beskriver den omstændighed, at vi forstår tekster på baggrund af viden om relaterede tekster og genrer. Her giver Gray et indblik i moderne tekstog genreforståelse, både tværmedielt og med særligt henblik på tv.

Jeg lærte bogen at kende på et udlandsophold ved University of Wisconsin i Madison. Her havde jeg Professor Jonathan Gray i faget ”Intertextuality and Paratextuality”. Blandt tekstuddragene i faget var Grays egen bog Watching with The Simpsons, der udgjorde et lidt mere populært orienteret alternativ i pensum. Den fungerede glimrende som indledende demonstration af medievidenskabelige discipliner ’in action’ uden at forfladige stoffet. Bogens udgangspunkt er, hvordan The Simpsons har kunnet ’svare igen’ til tre af tv’s hovedgenrer: Komedieserier, reklamer og nyheder. Gray undersøger, hvordan serien igennem parodisk satire har potentiale til at kortslutte genrernes mening og magt.

30

Han bevæger sig videre til analysen af serien og beskriver, hvordan The Simpsons indgår i en type kritisk intertekstualitet med de tre genrer. Han trækker på mange kilder for at belyse seriens parodiske virke, og vi får en kort introduktion til genreteori, diskursteori, offentlighedsteori, media literacy, cultural studies osv. Han har flair for at skære ind til kernen i litteraturen og læse redskabsorienteret. Gennemgangen er selvsagt ikke udtømmende, men for en nystartet studerende giver den et hurtigt snif til et væld af fagrelevante forfatterskaber.

gælder det ellers om at vise dem. Grays interviewmetodiske valg er uformelt beskrevet og virker indlysende nødvendige. I denne del af Watching with The Simpsons er det teoretiske spektrum også bredt, og vi får en fornemmelse af, hvordan tv-serien medvirker til at definere fællesskaber for seerne. Der gives en længere diskussion af, at The Simpsons har ændret interviewpersonernes opfattelse af genrerne i seriens sigtekorn. Det er også en diskussion af, hvordan samfundssatiren ridder på parodiens ryg, og hvordan en kløgtig, vittig komedieserie kan anspore til et mere kritisk medieforbrug. Alt i alt er det er et fint eksempel på, at tekst sættes i relation til kontekst. Hvis man som forfatter begiver sig ud i et studie af komik, er det normalt værd at give læseren indtryk af, at man ejer humoristisk sans. Her svigter Watching with The Simpsons ikke. Den er velskrevet med vid og overskud, så hvis læserne kunne tænke sig at se en omfattende medievidenskabelig undersøgelse med forholdsvis bred appel, er anbefalingen hermed givet videre. 

Hjemme hos seerne

Herefter flytter studiet hjem i stuerne og undersøger, hvordan seriens hippe, tilbagelænede kritik bliver modtaget af seerne. Det er min erfaring, at det metodiske afsnit i receptionsopgaverne på medieuddannelserne ofte kan synes en anelse overlæsset. Man har lige fået stukket disse redskaber i hånden, og så

?! Information

Watching with The Simpsons, Jonathan Gray, Taylor & Francis Ltd, 216 sider


. FA MERE UD AF SAMS SAMS arrangerer hvert år en række spændende og fagligt relevante arrangementer for medieog kommunikationsstuderende. SAMS kobler studiets teorier og branchens praksis, og skaber stærke netværk på tværs af uddannelser. Bliv medlem af SAMS og få mest ud af din studenterforening. www.samsONnet.dk


...er din fagforening, hvis du studerer eller arbejder med kommunikation, sprog, marketing, PR, HR… JobKlip gennem vores jobdatabase får du adgang til mere end 500 fuldtids- og studiejobs, der er nøje udvalgt og målrettet kommunikatører, marketing- og sprogfolk i hele landet.

Personlig karriererådgivning Vi giver dig personlig karriererådgivning, så du kan udvikle dig, optimere din indsats og blive endnu bedre til dét, du er god til. Vores karriererådgivere er specialister i karrieremuligheder for kommunikatører, sprogog marketingfolk.

Boost dit netværk Kommunikation og Sprog har samlet en række kommunikatører og sprogfolk i netværk, der kan give dig faglige udfordringer, gode kontakter og nye muligheder. Så kan du bruge din energi i netværket og ikke på at finde et netværk, der passer dig.

Andre medlemsfordele Vi tilbyder alle medlemmer attraktive og yderst konkurrencedygtige forsikringer - UDEN selvrisiko. Derudover kan du få rabat i mere end 4500 butikker og på dit fitnessabonnement i fitnessdk.

Arrangementer Som medlem kan du deltage gratis i vores arrangementer og kurser. Du har også mulighed for at deltage i eksterne arrangementer med særlige rabatter. For eksempel får du 10 % på deltagergebyret til Kommunikationsdagen 2011, som vi arrangerer i samarbejde med Teknologisk Institut.

Forbundet er din nemme vej til aktuel viden om arbejdsmarkedet og dit fagområde. Læs mere om hvad vi kan gøre for dig på www.KommUNIKaTIoNogSprog.DK

SAMSON #2, 20. årgang, juni 2011  

Magasin for alle madie- og kommunikationsstuderende

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you