Page 51

Februar måned var travl for vores skribenter, der har gjort et flot stykke arbejde for at få interviews i hus og skrive spændende og relevante artikler, der forholder sig til denne udgivelses tema: når medier flytter grænser. I marts har vores layoutere arbejdet for at færdiggøre et flot magasin, og vi er alle enormt stolte af resultatet. Forud for denne udgivelse har redaktionens skribenter taget kontakt til og interviewet mange spændende mennesker, både fra og uden for mediebranchen. Hør, hvorfor håndboldspiller Daniel Svensson valgte at dokumentere sig kræftforløb på Instagram, og hvordan Jacob Riising oplevede at have sin mor med på job. Bliv klogere på onlineaktivisme, Instagram-feminister og hvordan nyhedsbranchen klarer sig i et skiftende medielandskab. Vores redaktionslokale på Katrinebjerg i Aarhus Nord har dannet rammerne for redaktionsmøder, brainstorming, hyggelige skriveaftener, pizzaspisning og sparring skribenterne imellem. Kunne SAMSON være noget for dig, og ønsker du at prøve kræfter med journalistisk indhold, som grafiker, layouter eller illustrator? Så tøv endelig ikke med at kontakte os. SAMSON er landsdækkende, så alle kan bidrage. Vi tror på, at vi med så mange forskellige studiemæssige baggrunde, indfaldsvinkler og kreative tiltag som muligt, kan opnå de bedste rammer for et spændende og bredtfavnende mediemagasin.

VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FRA DIG PÅ

SAMSON@SAMSNET.DK

BAG OM REDAKTIONEN

2017 var knapt skudt i gang, før forberedelserne til forårets udgave af SAMSON begyndte. Med to nye redaktører i spidsen for en voksende redaktion har der været god energi og masser af gåpåmod forud for denne udgivelse. Velkendte såvel som nye ansigter har givet sig i kast med både artikelskrivning, layout og korrekturlæsning, og det har været en stor fornøjelse at opleve en stigende interesse for SAMSON.

[ 51 ]

SAMSON Forår 2017 færdig.indd 51

15/03/2017 18.21

Samson 2017 #1  

Når medier flytter grænser

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you