Page 23

[ SPØRG REDAKTIONEN ]

TEKST: REDAKTIONEN

SAMSON spørger redaktionen

Hvor går grænsen for, hvad man kan dele på de sociale medier? Simone Korsgaard, Redaktør

Tonje Kromann Nissen, Redaktør Det er klart at gå over grænsen, når folk - unge som gamle - trashtalker andre brugere på de sociale medier. Jeg forstår ikke, hvordan man kan svine folk til, som man ikke sidder overfor, og oftest slet heller ikke har mødt. Skulle vi ikke tage at bruge de sociale medier på noget mere konstruktivt?

Én ting er, hvem og hvad man deler billeder af på Instagram. En anden er, hvad man skriver, når man sidder i sikkerhed bag sin skærm. Negative, ukonstruktive og unuancerede holdninger – hvad enten de er politiske eller handler om sidste uges X Factor – hører efter min mening ingen steder hjemme i det offentlige, online rum.

Simone Nørrebo Sørensen, Layouter Jeg synes det er at gå over grænsen, når kendte mennesker konstant lægger billeder ud af deres børn på de sociale medier. På kendtes profiler blandes børnebilleder f.eks. med markedsføring for tøjmærker, hvilket virker som en svær balancegang. Men hvad med børnene, har de ikke også noget at skulle have sagt? Jeg synes det er værd at tænke over, når nu deres profiler ofte er offentlige for alle, og de har utrolig mange, der følger med.

Lasse Muxoll Buch Schrøder, Skribent De forskellige sociale medier har hver deres retningslinjer for opslag og delinger. Fælles for dem er, at de er latterlige og indskrænkende. Jeg synes som udgangspunkt ikke, at man bør sætte en grænse for, f.eks. hvilke ord et opslag må indeholde eller hvilke kropsdele, der må portrætteres. Grænsen går nærmere ved diskrimination - det hører ganske enkelt ikke hjemme.

Camilla Bofill, Fotograf For mig går grænsen, når en person er skyld i at en anden krænkes på sit privatliv. Der er ikke en fastlagt grænse, fordi den er individuel, men så snart personen føler sig udsat, er der tale om at gå over grænsen. Derfor er det vigtigt altid at have hinandens accept.

Mette Harbo, Skribent Jeg synes det er grænseløst irriterende med halve historier og indforståede opslag. "Så fandt man ud af, hvem ens sande venner er!!" Ok, du vil have opmærksomhed, we get it. Men kan du så ikke fortælle hele den dramatiske historie i stedet for at skrive den i PB?

Jonas Stenger Andersen, Skribent

Nynne Krogh Kisbye, Skribent For mig går grænsen, når man deler uden andres accept. Det er som om, det er blevet en dille at tage billeder af folk i det offentlige rum, uden at de ved det, og dele med andre. Det synes jeg er super grænseoverskridende.

Kathrine Bock, Skribent

For mig at se, går man over grænsen, når et opslag på de sociale medier udelukkende består af personlig hetz og svinerier. Hvorfor er det blevet kutyme at gå efter manden frem for bolden? Det er da en trist udvikling...

Nicklas Asschenfeldt Andersen, Skribent

Personligt går min grænse, når ens Instagram- og Facebookvenner deler billeder af kisten fra den afdødes begravelse med den klassiske billedbeskrivelse: "Himlen har fået en ny stjerne". Død skal ikke være et tabu, og der skal også være plads at udtrykke sorg online. Det er en svær balancegang netop fordi at sociale medier er et forum, hvor iscenesættelse er i fokus, og jeg synes derfor, at billedet af kisten hurtigt bliver misbrugt til at hente en masse likes.

Astrid Basse Krogh, Layouter Der er som udgangspunkt ingen grænse for, hvad man kan dele på de sociale medier. Det er det, som er fantastisk og farligt på samme tid. Grænserne på sociale medier er både personligt, socialt og kulturelt betinget, og de er i høj grad dynamiske. Netop derfor er det vigtigt at have respekt og forståelse for andres grænser og ikke kun ens egne.

For mig går grænsen, når en person er skyld i at en anden krænkes på sit privatliv. Der er ikke en fastlagt grænse, fordi den er individuel, men så snart personen føler sig udsat, er der tale om at gå over grænsen. Derfor er det vigtigt altid at have hinandens accept.

Laura Soelberg Ravn, Korrekturlæser Jeg synes helt sikkert, at det er over grænsen, når man deler billeder uden folks samtykke, ligegyldigt hvilken grad det er i. Det sker desværre rigtig ofte, og jeg synes generelt, at folk skal bruge fornuften noget mere, når de interagerer på nettet.

[ 23 ]

SAMSON Forår 2017 færdig.indd 23

15/03/2017 18.20

Samson 2017 #1  

Når medier flytter grænser

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you