Page 21

V

i – de unge – bli-

træffer. Hvor klikker de, hvad liker de, hvilke platforme befinder de sig på? Det er det målestok, medierne har til at regne ud, hvor

at seerne ikke kunne klare kun at høre om konflikt, krig og dårligt vejr. Løsningen var (åbenbart) ikke at lave om i formidlingen af

ver skudt meget i skoene. Vores opmærksomhed er flygtig. Vi har for travlt til fordybelse. Vi er ikke trofaste over for enkelte nyhedsmedier, og vil ikke betale for vores forbrug. Vi shopper sådan set bare rundt i medielandskabet og tager kun det, der lige passer ind i vores liv og selvforståelse. Der er en flig af sandhed i denne fortælling om de unge – for hey, hvem kan bebrejdes for at udplukke det bedste fra den kaskade af nyhedstilbud, der konstant er tilgængelig på snart alle platforme.

de skal bruge deres kræfter. Det har blandt andet ført til nyhedsmediernes tilstedeværelse på samtlige platforme og sociale medier. Medieforskningen viser også gang på gang, at flere brugere dækker deres nyhedsbehov via sociale medier. Hvad er problemet i det, hvis nyhedsudbyderne alligevel får skubbet deres nyheder ud til de unge forbrugere? Problemet er, at succeskriteriet netop er at blive set og hørt. Og som bekendt sker det nemmest ved at råbe højt – om et eller andet. Bare højt.

nyheder. Man tilføjede bare noget hyggeligt i røven af alt det forfærdelige. På godt gammeldags Aftenshowet-vis kunne man så gå fra borgerkrig og terrorangreb til en kvinde i Esbjerg, der har fundet glæden ved at hækle sit eget hus. På den måde rundede man nyhedsudsendelsen af med en gnist af håb for det verdenssamfund, der fem minutter tidligere stod i flammer på 40”-skærmen. Når nyhederne i stedet skal passe i de sociale mediers design, er det endnu mere påkrævet at være opsigtsvækkende. Her kæmper nyhedsartiklen med avokadomadder på musselmalede tallerkener og babybilleder. Sikke en kamp.

Det er dog sjældent den historie, vi unge fortæller om os selv og hinanden. Den udlægning kommer i stedet fra de etablerede medier, som ikke forstår, at de unge som gruppe er så svære at engagere og fastholde. Og det er forbandet, for lige netop de unge er den mest ombejlede gruppe; en generation, der har fået tildelt magten til at definere, hvordan medierne skal agere i kampen om forbrugernes tid. Magten udspilles helt enkelt i de valg, de unge konstant

På de sociale medier gælder naturligvis nogle helt andre spilleregler, end når Kim Bildsøe har flere hundredetusinde seeres opmærksomhed i en halv time. I de længere nyhedsudsendelser kan DR og TV 2 sammensætte et narrativ af dagens begivenheder. En pakke der går under navnet Nyhederne og TV-avisen – begge i bestemt form. For du får som seer serveret lige netop den pakke af nyheder, som du skal bruge for at være oplyst om det samfund, du lever i. I hvert fald hvis du spørger DR eller TV 2 om, hvad vi har brug for. Deres svar er konflikt, forargelse og mere konflikt. Det er i hvert fald, hvad vi får. Nyhedskanalerne indså dog for år tilbage,

Til et foredrag, jeg for nyligt var til, stod Ekstrabladets Poul Madsen og Zetlands Lea Korsgaard over for hinanden til en debat om mediernes rolle nu og i de kommende år. De to har nyhedsbranchen tilfælles, og det er omtrent dét. På alle parametre er de hinandens modsætning, når det kommer til at håndtere deres fælles embede. Poul Madsen fortalte stolt, at EB.dk udgiver 300 ”artikler” dagligt. 300. Det lader vi lige hænge lidt. Artiklerne kan blive brygget på minutter – det tager jo ikke lang tid at kopiere et andet medies indhold og ændre

[ 21 ]

SAMSON Forår 2017 færdig.indd 21

15/03/2017 18.20

Samson 2017 #1  

Når medier flytter grænser

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you