Page 14

[ TEMA FORTSAT ] Via de sociale medier, og qua sin stærke personlighed, har Daniel været med til at flytte grænserne for, hvad der er okay at tale åbent om. Sygdom er et intimt og skrøbeligt emne, der er fyldt med tabuer – tabuer, der efter Daniels mening skal nedbrydes. ALT SKAL DELES Den bramfrie og hudløst ærlige fremgangsmåde, som Daniel benytter sig af, står i skarp kontrast til den selvforherligende tendens, der præger nutidens sociale medier. Hvad kan man dele, og hvad kan man ikke dele? Fra starten har Skjernspilleren dog været helt bevidst om sin måde at kommunikere på. ”Jeg gjorde det til at starte med, da jeg lavede den artikelserie i Jyllands-Posten, at jeg aftalte med mig selv, at gik jeg ind

i sådan et projekt, så gjorde jeg det 100 %. Så var alt med, og der var ingen tabuer, alt skulle nedbrydes. Der skulle slet ikke være nogle fingre imellem, og den har jeg ligesom også prøvet at holde igennem mit andet forløb her, hvor jeg selv har lagt op. Der er ikke noget, der ikke kan snakkes om, alt skal simpelthen kunne komme med”. Disse oprigtige, følelsesladede og til dels også dramatiske opdateringer har afstedkommet, at Daniel i løbet af sine to sygdomsforløb har modtaget mange positive tilkendegivelser, idet de ærlige beretninger og billeder har medført, at mange i lignende situationer har kunnet støtte sig op ad ham. Han har både været nomineret til årets forbillede ved DR’s store gallashow, samt vundet Medieprisen i 2016 for sin åbenhed omkring sit sygdomsforløb. Hensigten har for ham dog aldrig direkte

været at fremstå som en rollemodel: ”Jeg har ikke bevidst stræbt efter at skulle være en rollemodel, men har godt tænkt, at hvis jeg kunne hjælpe nogle andre, så ville jeg bare være glad”. KOMMUNIKATION PÅ EGNE PRÆMISSER Når man, som Daniel, bliver ramt af både et mentalt og fysisk nedslidende sygdomsforløb, kan det være svært at finde kræfterne til at fortælle omverdenen, hvordan man går og har det. De sociale medier kan være en måde at overkomme denne udfordring på. Når først kræftsygdommen rammer, er der ikke meget man selv har kontrol over. Men med de sociale medier, og de opdateringer der medfølger, gives chancen for, at man selv kan tage en smule styring. For Daniel er dette netop en af fordelene ved kommunikationen på de sociale medier

1. JULI 2013: SKRIVER UNDER SYGDOMSFORLØBET KONTRAKT MED SKJERN HÅNDBOLD, HVOR HAN TILTRÆDER DEN 1. JULI 2013.

2013: SPILLER I TYSKE TUS N-LÜBBECKE.

MARTS 2013: FÅR KONSTATERET LYMFEKRÆFT.

4. OKTOBER 2013: FÅR COMEBACK PÅ HÅNDBOLDBANEN FOR SKJERN.

FAKTABOKS #UNGKRÆFT Ungkræft er en organisation med rødder i Kræftens Bekæmpelse, som støtter, oplyser og inspirerer unge kræftramte i alderen 15 til 39 år. Til organisationen knytter sig hashtagget #Ungkræft – et hashtag, der i skrivende stund er gjort brug af på 4.086 billeder på Instagram. Dertil benytter de unge, herunder Daniel Svensson, sig af hashtags såsom: #duerikkealene, #fuckcancer, #jegerilive #knækcancer, #fuckkræft, #dererkundage og #kysnudetsatansliv Kilde: Instagram og www.cancer.dk/ungkraeft/ FOTO: ERNST VAN NORDE

[ 14 ]

SAMSON Forår 2017 færdig.indd 14

15/03/2017 18.20

Samson 2017 #1  

Når medier flytter grænser

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you