Page 1

Esben Bjerre fra Monte Carlo

forside

Mit mediedøgn DR Medieforskning

Sådan afslører vi dine morgenrutiner

Tema

mediedøgnet mediemagasinet samson sammenslutningen af medie- og kommunikationsstuderende

DR3 og 7'eren

Kampen om de unge seere

012013 [1]


K - kort og godt Kommunikationsforum er et branchesite, der henvender sig mĂĽlrettet til alle, som arbejder professionelt med kommunikation.

Vi har over 24.000 ugentlige lĂŚsere af vores nyhedsbrev, og vi formidler de bedste stillinger og annoncerer inden for fagomrĂĽderne kommunikation og marketing.

www.kommunikationsforum.dk

[2]


[ mediemagasinet samson ] #1  april 2013  22. årgang

Tema mediedøgnet

06-25

I dette nummer

04

Leder

05

Mig og mine medier - Esben Bjerre

06 08

Smartphonen ændrer vores venskaber

10

Ultra Nyt - nyheder i børneværelset

12 16 18

indhold mediemagasinet samson 012013

05

Mig og Mine Medier - Esben bjerre Den ene halvdel af den populære Monte Carlo-duo fortæller om sin egen mediebrug, hvor han bl.a. tjekker netaviser og ser mindst tre nyhedsudsendelser.

12

SÅdan fanger vi de unge seere Med lanceringen af DR3 er kampen om de unge seere for alvor startet. Kanalcheferne for DR3 og 7'eren fortæller, hvordan de vil fange de unge seere.

Hemmelige DR-agenter afslører lytternes sande adfærd

Kanalcheferne: Sådan fanger vi de unge seere TV 2 Fri - trækker tempoet ud af hverdagen Den store planlægningsdyst: DR udfordrer TV 2

22

Fotoserie: Mediedøgnet

26

Praktik: Statens Museum for Kunst

28

Mediebrug ødelægger hukommelsen

29

Boganmeldelser

30

Protektorklumme: Moderne mediebrug udfordrer den klassiske kampagneteori

18

Den store planlægningsdyst TV 2 har længe haft overtaget i forhold til at holde på seerne i aftentimerne, men med en større rokade udfordrer DR1 nu både TV2 og danskernes tv-vaner.

SAMSON – Vi inspirerer dig SAMSON er dit landsdækkende mediemagasin, der bringer skarpe fagartikler om alt, der har med medier og kommunikation at gøre. Vi giver dig noget at tygge på og inspirerer dig til dit næste projekt. SAMSON præsenterer både knaldskarpe medieanalyser og lettilgængelig underholdende kommunikation. SAMSON har eksisteret i mere end 20 år, og du kan læse de mange interessante artikler på www.samsnet.dk

[3]


[ leder ]

Du er omringet af skærme Mediedøgnet. Det klinger af en velkendt melodi. De sidste 25 år har vi fået tudet ørerne fulde af, at medierne er overalt, og særligt internettet eksploderer og ændrer vores hverdagsritualer og sociale adfærd. Alligevel er temaet aktuelt som aldrig før. Sociale medier, internet-tv og apps har gjort os afhængige af de mobile skærme; smartphone, tablet og laptop, der aldrig er længere end en armslængde fra os. Faktisk viser en undersøgelse foretaget af Google, at 90 procent af al vores interaktion er skærmbaseret. “Skærmene” er årets trend 2013! I dette nummer af SAMSON sætter vi fokus på et skærmmedie, som er presset af internettets galopperende udvikling og fleksibilitet, men som stadig er danskernes foretrukne fællesskab. Tv’et. Vi ser på broadcasternes nye tiltag i kampen for overlevelse: Nye børne- og ungdomskanaler, slow-tv og programplanlæggerens rolle i en tid, hvor sendingen bliver mere og mere fragmenteret. Vi diskuterer også, hvordan de mobile skærme har betydning for vores tilstedeværelse i det fysiske rum, for vores intimitet med kæresten og ikke mindst påvirkning på hukommelsen. I Mig og mine medier giver vi dig et flig af Esben Bjerres mediedøgn. Og endelig afslører vi, hvordan medieforskere bruger hemmelige agenter til at kortlægge danskernes medieritualer om morgenen. Til sidst vil vi benytte lejligheden til at takke af som redaktører og byde velkommen til Nete Green Johannsen, Johanne la Cour, Anne Ravn og Morten Jeppesen, der overtager redaktørsædet fra 1. maj. Vi er sikre på, at de vil arbejde videre med SAMSON som et fagligt og aktuelt mediemagasin.

22. årgang Nr. 1, april 2013 Print- og webudgivelse SAMSON c/o Chefredaktør, Christine Ilsøe Brendstrupvej 2 st. tv. 8200 Aarhus N www.samsnet.dk samson@samsnet.dk Chefredaktører Christine Ilsøe, ansv. Julie Daugaard Redaktører Anne Ravn Morten Jeppesen Skribenter i dette nummer Else Svensgaard, Sarah Bruun Hedegaard, Sanne H. Christophersen, Julie Daugaard, Johanne la Cour, Nete Green Johannsen, Rikke Ebsen, Marianne Bjørn Jørgensen, Helene Trappe, Emil Denieul, Nana Grandt, Marie Lindberg Hansen, Jeppe Sixten Thrane, Ane Liebing Bjørndal, Katrine Hermansen og Pernille Fruensgaard Øe. Layout Jonas Kirkegaard Korrektur Vicki Kragh Pedersen Anne Kristine Hundahl Mikkelsen Alexandra Bendixen Forsidefoto Benjamin Lund

Rigtig god læselyst! Webredaktør Jonas Kirkegaard

Christine Ilsøe og Julie Daugaard Chefredaktører, SAMSON

Næste nummer Det næste nummer af SAMSON udkommer medio september 2013. Deadline for indlevering af artikler er ultimo august. Send en mail til samson@samsnet.dk, hvis din artikel skal med i næste nummer. SAMSON er et mediemagasin under Sammenslutningen af medie- og kommunikationsstuderende (SAMS). Magasinet udkommer tre gange årligt. Til årets SAMS seminar udkommer SAMSON på tryk. Resten af året udkommer magasinet digitalt på www.samsnet.dk.

[4]


Mig og mine medier

Esben Bjerre På godt et år er Peter Falktoft og Esben Bjerre blevet kendt som Danmarks nye satireduo Monte Carlo. Den satiriske tilgang til aktuelle emner gav dem titlen som årets bedste radioværter i 2012, og senest har de haft bragende succes med tv-programmet Monte Carlo elsker Putin på DR3. Foruden at følge Monte Carlo i radioen og fjernsynet kan du møde drengene som konferenciers ved årets ”Kapsejlads” i Aarhus den 25. april. SAMSON har skudt seks medievaner efter Esben Bjerre. Hvordan ser dit mediedøgn ud? Jeg starter med at tjekke Twitter, Facebook, Instagram, dr.dk og pol.dk. Når vi møder på redaktionen tjekker jeg alle netaviser, ser en tv-avis fra aftenen før, hvis jeg missede den, og ellers går tiden mest med at klippe indslag til programmet. Efter arbejde forsøger jeg at holde ud, mens TV 2 sender Go’ Aften panelet – der er ofte godt indhold til vores radioprogram. Jeg ser både 18:30’eren, 19’eren, 21:30’eren, og hvis det går rigtig godt, også Deadline. Men allervigtigst er 18’eren på TV 2. En lidt overset nyhedsudsendelse. Her er alt det, TV 2 syntes, var lige vildt nok til de store udsendelser. Det er hver aften ti minutter med rasende meget fart på.

Tekst: Julie Daugaard • Foto: agnete schlichtkrull / DR

lige nu... Læser jeg

SER jeg

Det her kommer til at lyder så hamrende kulturradikalt, men jeg er lige startet på Daniel Dalgaards digtsamling Vi er ikke konger. Det er en 25-årig ung mand, som skriver om at være ung. Og så er det vigtigst af alt ikke 700 siders historisk roman. Jeg orker det ganske enkelt ikke. Undskyld!

Jeg ser – ligesom alle andre ”Deadline-seende-Weekendavisen-læsende-ejerlejlighed-på-Christianshavn-ejende-jeg-handler-iTorvehallerne-om-fredagen”-typer – Netflix’ nye serie House of Cards. En fantastisk serie om det politiske spil i Washington med Kevin Spacey i hovedrollen. Han spiller helt forrygende. Derudover glæder jeg mig umådeligt meget til 6. sæson af Mad Men og 2. sæson af Newsroom.

klikker jeg ind på Jeg læser en del designblogs a la deezen.com, thecoolhunter.net og billedsiden jjjjound.com – en side, som er sorteret efter farveskalaer. Næsten for skønt. Ellers er Netflix og nyhedssiderne også altid under fanen ”sidst besøgt”.

hører jeg Jeg har lige lært om gruppen Rhye og skamlytter det. Derudover er Kanye og Otis Redding altid højt oppe på listen over sidst afspillede.

Spiller jeg

anbefaler jeg

Jeg spiller ikke. Egentlig ville jeg gerne have en Playstation, så jeg kunne skyde nogle terrorister, men jeg klarer mig nok…

At du går ind og ser Django Unchained, abonnerer på Euroman og lader være med at indstille Kanal 4 og 5 på dit tv. TAK! [5]


[ TEMA ]

TEKST: Marianne Bjørn, Film- og medievidenskab, KU

Hemmelige DR-agenter afslører lytternes sande adfærd I al hemmelighed har kærester og ægtefæller overvåget deres partneres radiolytning for DR – en ny metode, der giver et mere præcist billede af lytternes brug af morgenradio. Resultatet har ændret måden at producere radionyheder på

PPM – sådan virker det PPM står for Portable People Meter. Ligesom Tv-meter er PPM baseret på et repræsentativt panel på 1000 personer, og data indsamles af TNS Gallup. Panelet bærer en sender på kroppen på størrelse med en Gajol-æske, som opfanger radiolyd i nærheden af personen. PPM måler både bevidst og ubevidst lytning – for eksempel også radio i en tøjbutik eller en kiosk. Der lyttes i gennemsnit 15,9 minutter af gangen.

F

orsinket af et par snoozes ringer din smartphones vækkeur for sidste gang, og du bevæger dig ud af de varme dyner. I køkkenet breder den fyldige duft af kaffe sig. Du tænder for radioen og tager dig en kop. De har noget tilfælles – kaffen og radioen – de er med til at få os i gang med dagen. Radioen er et soundtrack til morgenen, som gør os klar til dagen med stemning og nyheder. På de store populære kanaler P3 og P4 taler lyttertallene sit tydelige sprog. Morgenen er radioens primetime – det er her, der er flest lyttere. Radiolytningen om morgenen flytter lytteren fra ét rum til et andet – fra det private, lukkede rum, til det sociale og offentlige, og nyhederne er med til at klæde os på til dagen. Det er, hvad mange interviews med lyttere har vist. Men i 2008 indførte DR en ny måde at måle lyttertal på, der kaldes PPM – radiolytningens svar på Tv-meter. Den nye metode, der afløste radiodagbøger udfyldt efter hukommelsen, viste meget overraskende, at lytterne slukkede radioen, når der var nyheder om morgenen (se figur).

Frafaldet var cirka 20 procent; hver femte lytter smuttede. Der var en klar uoverensstemmelse mellem det, lytterne sagde, de hørte og det, de rent faktisk hørte. Lytterne lyver Lyttertallene viste, at nyhederne klokken hel og halv om morgenen skræmte lytterne væk fra radioen. I DR bliver nyhederne taget meget alvorligt, og der var mange, som gerne ville have en forklaring, meget hurtigt, siger medieforsker Peter Niegel fra DR Medieforskning: »Mit problem var, at vi havde nogle mennesker, som sagde, de lyttede, men ikke gjorde. Og vi skulle undersøge, om det var fordi, de løj for sig selv, eller fordi de løj over for os.« Lyttertallene kan sjældent forklare tingene kun, at det går op og ned. Hvis man vil et spadestik dybere, må man involvere lytterne. Derfor måtte Peter Niegel undersøge nærmere, hvordan folk lyttede i dagligdagen, og hvordan de helt præcist brugte radioen i hverdagen. Men det var svært at finde den rigtige metode. Han


En ny metode: Hemmelige agenter Med inspiration fra shadow shopping, hvor folk overvåges, når de køber ind, kom Peter Niegel på ideen om at sætte hemmelige agenter i folks hjem. Han rekrutterede 18 agenter, som kom i DRs spionskole. Her lærte de at føre logbog og holde overvågningen hemmelig fra morgen til senere på dagen, hvor de skulle afsløre observationerne for den observerede. Derefter skulle de interviewes af en medieforsker. Agenterne blev rekrutterede ved ’snowball-sampling’, og i alt var der 18 agenter og 18 observatører. Halvdelen var P3-lyttere, og den anden halvdel var P4lyttere. Agenternes opgave var at overvåge deres kæreste eller ægtefælle. Både den observerede og parret var interessante, forklarer Peter Niegel: »Den ene havde den faktuelle lytning, den anden havde den oplevede lytning og i diskussionen mellem dem og mig, skulle jeg ind og finde ud af, hvad der var på spil. Så på den måde fik jeg det hele med.« Agent-metoden er Peter Niegels helt egen opfindelse. Selvom han blev mødt af smilende hovedrysten fra en kvantitativ kollega, som kaldte det ’stikker-metoden’, så kunne Peter Niegel gennem agenterne opleve, hvad det vil sige at være til stede og lytte. Der var nogle etiske overvejelser forbundet med at overvåge folk, men

alle gik med til at blive interviewet efter afsløringen. En tømrermester på Fyn tog sin rolle som agent meget alvorligt, og ved interviewet spurgte konen: »Var det derfor, du gik med ud i badekarret sammen med mig?!« Lyden af hverdag »Undersøgelsen viste, at folk rejste sig for at gå, når de hørte jinglen til Radioavisen. Jinglen kom som en afbrydelse i det flow, som folk lyttede til, og samtidig blev den en tidsmarkør, som gjorde, at lytterne stoppede op og tænkte ”Skulle jeg egentlig ikke noget andet?” eller ”Jeg kunne også …”,« forklarer Peter Niegel. Lyden af dagligdag er utrolig vigtig på radioen. Radioforsker, Bent Steeg Larsen, beskriver den måde, hvorpå radioen er lyden af hverdag, idet han hævder, at den følger lytteren gennem dagen. Dette kalder han radioens funktion. Radioforsker, Carin Åberg, peger på radioen som et stemningsfællesskab, der skaber samhørighed. Radio kan altså grundlæggende koges ned til to ting: funktion og stemning. Det er kombinationen af de to definitioner, DR arbejder med. Flere lyttere hører nyheder i dag DR spurgte derfor sig selv, om de skulle droppe Radioavisen på hele klokkeslæt. Men efter 80 år med samme sendetidspunkt var det ikke her, der skulle foretages ændringer. I stedet fandt DR på nogle andre løsninger for at mindske frafaldet af lyttere. »Vi kan jo ikke snyde uret, men vi kan snyde folk, for vi vil gerne have, at de hører nyhederne,« forklarer Peter Niegel om de

ændringer, som DR indførte. Jinglerne blev blødgjort, nyhedsværten flyttede sammen med fladeværterne, åbningshistorien i Radioavisen skulle være helt ny hver gang, og længden på Radioavisen blev fleksibel, således at journalisterne ikke var tvunget til at fylde en nyhedsudsendelse på en nyhedsfattig dag. Ændringerne skulle få nyhederne til at virke mere skarpe og i mindre grad som en afbrydelse. »Fra den dag, hvor ændringerne blev implementeret, mindskedes frafaldet med 50 procent. Det sker meget sjældent, at den kvalitative forskning har en så klar og direkte effekt,« siger Peter Niegel. Men efter et år var frafaldet af lyttere tilbage på samme niveau som før implementeringen af ændringerne. Det skyldtes, at journalister og redaktører bag Radioavisen var gået væk fra ændringerne på grund af ren og skær glemsomhed. Men med et fornyet fokus på at følge ændringerne var resultatet endnu engang klart: Frafaldet blev straks mindsket. »De meget klare resultater og ændringer bliver nu brugt på flere europæiske radiostationer – the danish model,« griner Peter Niegel. Der er i dag flere lyttere klokken hel og halv om morgenen, og flere hører nyheder, men man kan ikke helt slippe af med frafaldet af lytteren klokken hel, fordi hele klokkeslæt ligger så indgroet i vores kultur og hverdagsrutiner. »Der er sikkert andre muligheder, som vi ikke har fundet endnu, men de svar, vi har fundet, de virker,« siger Peter Niegel. 

1000 900 800 700 600

Grafen viser lyttertal for P3 og P4 på hverdage. Det ses at fald i lyttertal, særligt sker omkring klokken hel og halv i morgentimerne – lige der, hvor der er Radioavis.

«

rlg000

Foto: Jonathan Bjerg Møller / DR

overvejede at sende sine folk ud i hjemmene eller sætte kameraer op, men han vidste, at lytterne ville ændre adfærd og groft sagt kun høre P1, klassisk musik og nyheder og ikke alt det andet, de rent faktisk lyttede til, hvis de vidste, de var under observation.

500 400 300 200 100 0 05:00

06:00

07:00

08:00

09:00

10:00

11:00

12:00

[7]


[ TEMA ]

TEKST: Sanne H. Christophersen & Sarah B. Hedegaard, medievidenskab, AU

68%

69% går ikke uden for en dør uden deres smartphone

bruger deres smartphone hver dag

45% af danskerne havde en smartphone i 2012

39%

18%

90%

vil hellere undvære tv end en smartphone

61%

benytter internettet på deres smartphone mindst én gang om dagen.

bruger den til at se nyheder

30%

84% bruger den til at kommunikere med andre

havde en i 2011

Foto: Benjamin lund • grafik: Jonas Kirkegaard • KILDE: Google / Ipsos OTX Media CT - Our Mobile Planet Denmark 2012

bruger deres smartphone til underholdning

Smartphonen

ændrer vores venskaber Smartphonen følger os hele døgnet rundt. På cyklen, arbejdet og nogle gange toilettet. Vi tilbringer ofte mere tid med den, end vi gør med andre mennesker. Spørgsmålet er, hvordan den påvirker den måde, vi er sammen med hinanden på?

M

ange af os kender situationen: Vi er sammen med vores venner, og midt i en samtale vælger vi at finde smartphonen frem for at læse en besked eller hurtigt tjekke Facebook. For bare fem år siden ville den slags opførsel have været uhøflig. Det er blevet en naturlig del af vores hverdag, at vi vedligeholder vores venskaber gennem vores smartphones. Det handler ikke længere kun om at mødes og være sammen i det fysiske rum, det handler også om at være sammen på de sociale medier. SAMSON satte Søren Schultz Hansen, forfatter og forsker med speciale i digitalt indfødte, i stævne for at blive klogere på, hvordan vi lader os påvirke af smartphones.

[8]

Smartphones kærtegner dig Smartphonen er en integreret del af vores hverdag. Den er med os over alt og har erstattet mange hverdagsfunktioner, som dækker langt mere end lommeregner og kalender: »Det er lige før den vibrerende mobiltelefon dækker et behov om at være i seng sammen. Så intimt og fysisk kan det rent faktisk være, når for eksempel et kærestepar sms'er sammen,« fortæller forskeren. Smartphones har også gjort det lettere og mere tilgængeligt at være sammen med sine venner. »Smartphonen opfylder vores behov om at være sammen med hinanden. Når vi pludselig får en lille bitte maskine, som vi kan have med os over alt og som betyder, at vi kan være sammen med vores venner

hele tiden, så er det jo klart, at vi har lyst til at bruge den,« forklarer Søren Schultz Hansen. Dit sociale netværk udvides Smartphonen gør det muligt at have et stort, perifert netværk. Vi kan se film med en ven samtidig med, at vi skriver med en anden kammerat over smartphonen. »Hvor vi før i tiden havde 10 rigtigt gode venner, som vi brugte tid på, så har vi nu også 100 mindre gode venner, som vi er begyndt at bruge en lille smule mere tid på, fordi det er så let,« fortæller Søren Schultz Hansen. Skal vi så være bekymrede for, at vi mister de rigtig gode venner, nu hvor vi vælger at bruge mindre tid på dem? Ændrer det vores venskaber, således at vi kun


Det er lige før den vibrerende mobiltelefon dækker et behov om at være i seng sammen

får overfladiske venner? Det mener Søren Schultz Hansen ikke: »Vi er nødt til at tage vores tid et eller andet sted fra, men det betyder ikke, at vi nu kun er sammen med overfladiske venner og er sammen på en overfladisk måde. Tværtimod er de personer, som vi er allermest sammen med, også vores bedste venner«. Hvor det før var vigtigt, at vi var sammen med hinanden fysisk, så er det nu mere essentielt, at vi er sammen i tid – at vi er synkrone med hinanden, forklarer forskeren. Søren Schultz Hansen Søren Schultz Hansen er forsker og foredragsholder med speciale i de såkaldte 'digitale indfødte'. Han fungerer desuden som ekstern lektor ved Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse på CBS. Søren Schultz Hansen er forfatter til bøgerne "Årgang 2012" og "Fra massekommunikation til samtale".  sorenschultzhansen.blogspot.dk

Du er ekstremt social Har vi så mistet evnen til at være venner uden for smartphones-universet, når to venner kan sidde ved siden af hinanden med hver deres smartphone uden at snakke sammen? »Nej det er vi ikke. Fordi man er begyndt at kommunikere via smartphones, så betyder det ikke, at man lige pludselig ikke er sammen fysisk. Den yngre generation har

Søren Schultz Hansen, medieforsker

nogle sociale kompetencer, der er meget mere udviklede, da de altid er sammen med andre – både face-to-face og på smartphonen,« argumenterer Søren Schultz Hansen. Han sætter den yngre generation over for sin egen generation og konstaterer: »Den yngre generation er væsentligt mere socialt kompetent end vores, fordi de er øvet og aldrig er alene. De er altid sammen med deres venner via deres smartphones, og derfor skal de være ekstremt socialt kompetente«. Smartphones ødelægger altså ikke vores venskaber og vores måde at være sociale sammen. Tværtimod gør de os langt bedre til at håndtere sociale situationer, da telefonerne sørger for, at vi er sociale døgnet rundt. 

[9]


[ TEMA ]

TEKST: Helene Tappe, medievidenskab, AU

Ultra Nyt

bringer nyheder ind i børneværelset DR har lanceret en ny børnekanal for de 7-12-årige, DR Ultra. Kanalens nyhedsprogram Ultra Nyt opdaterer børnene på dagens nyhedshistorier fra den virkelige verden

K

rig, kødskandale og kemikalieudslip. Er det nyheder, børn bør indvies i? DR lancerede mandag den 4. marts en ny børnekanal, DR Ultra, og med den får børnene nu mere public servicefjernsyn at vælge imellem. De yngste seere i alderen 3 til 6 år bliver på den ’gamle’ børnekanal, DR Ramasjang. På DR Ultra skal de større børn, 7 til 12 år, have indblik i virkeligheden uden for skolen og hjemmet. Det sker blandt andet med en nyhedsudsendelse til børn. Dermed følger Danmark med Ultra Nyt

i hælene på en række øvrige EU-lande: Sverige viser deres Lilla Aktuellt, Tyskland har Logo! og Norge viser Supernytt.

dr ultra DR Ultra er DR's bud på en kanal til de større børn (7-12-årige), mens det efterhånen veletablerede Ramasjangkoncept målrettes de 3-6-årige. Ifølge DR skal den nye børnekanal indeholde viden, nyheder og comedy, involverer her og nu, og være i sync med børnene og deres verden. Ved medieforliget i 2011 blev det besluttet, at DR skulle leverer et nyhedstilbud til børn, og som resultat af dette gik Ultra Nyt i luften 4. marts i år.  dr.dk/ultra

Virkelige nyheder til børn Tommy Zwicky, der er redaktør og vært på Ultra Nyt, mener, at det er på tide, at DR anerkender børnene som nyhedsforbrugere: »De store børn har behov for nyheder, fordi de ser dem i morgen-tv, hører dem i radioen og møder dem på de sociale medier. Børnene er allerede nyhedsforbrugere. Men nyhederne, de hører, er fortalt til voksne. Vi skal være filter i nyhedsstrømmen og give børnene et fundament for at forstå deres omverden,« forklarer han. Tommy Zwicky fremhæver derudover, at DR er meget bevidst om formidlingen: »Vi vælger nyhedshistorierne ud fra et todelt væsentlighedsprincip: Er historien god og væsentlig for børn? Eller er det en stor historie, som børn har hørt om, og som skal behandles og formidles?« Børnerådet som vejleder Ultra Nyt har fra start haft Børnerådet

med på råd, og Børnerådets kommunikationschef, Flemming Schultz, er glad for samarbejdet: »Børnerådet var i 2010 medvirkende til, at nyheder til børn blev inkluderet i medieforliget og public service-aftalen 2011-2014. Vi har siden set nogle dummies og været med i dialogen om indhold og formidling: Hvor newsy skal det være? Hvor sjovt? Hvor alvorligt?« fortæller han. Nyheder i børnehøjde Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen mener, at Ultra Nyt er et godt tilbud til børnene, fordi det involverer dem: »Psykologisk set ved vi, at aldersgruppen begynder at interessere sig for samfundet, politik og omverdenen,« siger hun. Hun ser dog også en udfordring ved den store aldersspredning i målgruppen: »7-9-årige børn ser verden meget sort/ hvid. Ældre børn tænker mere i årsag og sammenhæng. For eksempel hvis en 7-årig og en 11-årig læser overskriften: ’Mand har dolket pige’, vil den 7-årige reagere kraftigt og konkludere: ’Han er ond’. Den 11-årige vil tænke i årsag og sammenhæng og spørge: ’Havde hun drillet ham?’. DR skal hele tiden have for øje, at de taler til en blandet målgruppe,« fortæller Margrethe Brun Hansen. Tommy Zwicky mener ikke, at målgruppen bliver et problem for DR, fordi de netop tager højde for, at de yngste ser med: »Vi prøver at pakke det ind i grafik og billeder, så det bliver så forståeligt som muligt. Vi anerkender også, at børnene er nye nyhedsforbrugere, som kun skal have én historie ad gangen. Vi vil bruge færre talking heads og være mere ude i virkeligheden,« siger han.


Foto: Agnete Schlichtkrull / DR

Tommy Zwicky er redaktør på Ultra Nyt og vært på én af de fire ugentlige nyhedsudsendelser. Stine Lynghard, som du måske kender fra P3Nyheder, er vært på de øvrige udsendelser og børnenes faste holdepunkt i nyhedsstrømmen.

Men i og med at Ultra Nyt bevæger sig ud i virkeligheden og bringer den direkte ind i børneværelset, opstår spørgsmålet om, hvordan man fortæller historien om krig, kødskandale eller kemikalieudslip, uden at det bliver for voldsomt og seerne bliver bange. Nyheder skal skabe tryghed Ifølge Tommy Zwicky skal DR skabe tryghed og fortælle, så børnene forstår, hvad der foregår: »Hvis vi fortæller historien om bandekonflikten i København, skal vi samarbejde med autoriteten, politiet, og spørge dem: ’Skal vi være bange?’ Så svarer de: ’Nej.’ Dermed forklarer vi børnene, at ja, der er bander, men de er ikke ude efter dig. De bærer uniformer, så du kan kende dem og

«

undgå dem. Så forstår børnene, at de ikke skal gå rundt og være unødvendigt bange hele tiden,« forklarer han. Margrethe Brun Hansen mener, at det er en god strategi, fordi børnene allerede taler om tsunamier og voldtægter i Indien i skolen. Det er vigtigt, at de voksne taler med børnene om, hvad der sker i verden omkring dem, fordi tavshed gør utrygheden endnu større: »Med nyhederne får børnene den virkelighedshistorie, der er virkelig, frem for et fantasibillede, de selv skaber, og som kan virke mere skræmmende,« fastslår hun.

ker om ting. Særligt, når de er bange, og hører halve sandheder i tv eller radio. Det er en gave til børnene, at man lytter efter, hvad der optager dem og snakker med dem og tager angsten fra dem,« siger hun. Flemming Schultz fra Børnerådet er også glad for, at man endelig delagtiggør børnene i nyhedsverdenen: »Nyhedsverdenen og børnenes del af den er et faktum, og Ultra Nyt skal hjælpe børnene med at navigere i den. Vi skal ikke vælge, om børn skal delagtiggøres i nyhedsverdenen. Vi skal vælge, om vi vil hjælpe dem med at gebærde sig i den.« 

Børn er ikke dumme Ultra Nyt bryder nu tavsheden, og det glæder Margrethe Brun Hansen: »Børn er ikke dumme. De ser ting, snak-

[ 11 ]


[ TEMA ]

TEKST: Johanne la Cour, medievidenskab, AU

Kanalcheferne:

Sådan fanger vi de unge seere

Foto: Agnete Schlichtkrull / DR

Paradise Hotel, Kongerne af Rømø, Dagens Mand, Sexministeriet. Konkurrencen om de unge tv-seere har altid været stor. Så stor at to nye ungdomskanaler netop har set dagens lys. SAMSON har mødt kanalcheferne fra 7’eren og DR3 for at tage pulsen på ungdoms-tv anno 2013

G

ennemsnitsseeralderen på DR’s kanaler var indtil for nylig på 50 år. Derfor mente DR3’s kanalchef Lotte Lindegaard, at der var behov for en ungdomskanal: »De 15- til 39-årige betaler også licens. Det er kun rimeligt, at de også har et godt public service-tilbud,« siger kanalchefen. Manglen på tv til unge har ikke kun fået DR, men også SBS, til at lancere en ungdomskanal i starten af 2013.

[ 12 ]

»En ungdomskanal ville være en god tilføjelse til SBS-familiens øvrige tv-udbud,« siger 7’erens kanalchef Nanna Schultz. »Derudover synes vi, at den unge målgruppe er en rigtig interessant målgruppe at arbejde med, fordi vi kan tillade os noget mere.« Ingen direkte konkurrence Modsat DR3 satser 7’eren på en smallere afgrænset målgruppe.


«

Foto: DR (TV) og SBS (TH)

Tv: Lotte Lindegaard, kanalchef for DR1 og DR3. Th: Nanna Schultz, tidligere DR-vært og nuværende kanalchef for 7'eren (SBS).

»Vi er fuldstændig målrettede mod de er tænkt helt forskelligt. At vi skulle være 15 til 25-årige,« siger Nanna Schultz, og direkte konkurrenter, køber jeg simpeltfortsætter: hen ikke,« fastslår Lotte Lindegaard. »Foruden os eksisterer tilbuddet til de helt unge endnu ikke i Danmark. Der er DR3 Fordybelse eller til de 15 til 39-årige, og så er der Zulu, som snacksize-formater egentlig er en ungdomskanal, men som har DR3 vil skille sig ud på det danske tv-maren gennemsnitsalder på 36 år.« ked. Humor og fiktion kommer på program Lotte Lindegaard erklærer sig enig i, at met, men det er også vigtigt for kanalchef DR3 ikke, på samme måde som 7’eren, er Lotte Lindegaard, at DR3 giver seerne en ungdomskanal i traditionel forstand. noget ud over underholdning. »Vi kalder det faktisk ikke en ungdoms »Vi har valgt at satse på nogle bestemte kanal, for det er ikke kun en kanal til de områder som dokumentar, videnskab og yngre seere, « fortæller hun. musik, fordi vi insisterer på, at den unge For DR3’s kanalchef er det vigtigste ikke målgruppe ønsker mere end underholdning, nødvendigvis målgruppeafgrænsningen, når de tilbringer tid foran fjernsynet. At men derimod hvad det er for en tone, kanade gerne vil inspireres, stimuleres og blive len har. klogere.« »Målgrup Nanna Vi har valgt at satse på per er en sjov Schultz er nogle bestemte områstørrelse at uenig og mener arbejde med. ikke, at det der som dokumentar, viSelvom vores nødvendigvis er denskab og musik, fordi primære målfordybelse, de vi insisterer på, at den gruppe er klart unge efterunge målgruppe ønsker defineret, kan spørger, når mere end underholdning der jo være de tænder for store udsving. fjernsynet. Lotte Lindegaard En 30-årig »De unge Kanalchef DR3 seer kan både zapper rigtig være én, der meget. De har været på arbejdsmarkedet i 12 år med shopper ind og shopper ud, og man skal hus, kone og to børn. Men det kan også måske ikke regne med at kunne fastholde være én, som stadig er i gang med sin uddem så længe ad gangen.« dannelse, og bor i et lejet kælderværelse i Derfor tænker 7’eren i høj grad i det, Vanløse. For mig er det vigtigste kanalens Nanna Schultz kalder for snacksize-formatone og nysgerrighed,« fortæller Lotte ter. Lindegaard. »Vi har for eksempel en stop-motion Trods kanalchefernes enighed om, at serie, der hedder Robot Chicken, hvor vi har de ikke er konkurrenter, er de gentagne vildt mange seere, fordi det fænger umidgange blevet fremstillet sådan, blandt delbart. Det er kort, det er skævt, og det er andet af den fælles konkurrent TV2. En i små bidder, hvor et afsnit kun varer 10 til misforståelse DR3’s kanalchef vil have 20 minutter.« rettet op på. Derudover lægger Nanna Schultz vægt »7’eren og DR3 har helt forskellige på, at det er vigtigt at have et tv-tilbud til målgrupper, helt forskellige funktioner og de unge 24 timer i døgnet.

«

Thomas Skovs Sportsprogram er blot ét af DR's forsøg på at fange de unge seere. Her prøver Thomas Skov og Anders Lund Madsen kræfter med udspring.

[ 13 ]


Børne- og ungdoms tv gennem tiden Af: Nete Green Johannsen

Foto: SBS

1950’erne og 60’erne: OPDRAGELSES-TV Det første børneprogram på dansk tv blev sendt i 1951. Børne- og ungdoms-tv var i den periode præget af en dannende tone. Børn blev fremstillet som ufuldstændige mennesker, der skulle guides på deres vej mod voksenlivet. Dog udgjorde Jørgen Clevin med sine klippe-klistre fifs en undtagelse.

Voodoo er 7'erens bud på et musikprogram, der gennem sociale medier, skype-samtaler og seer-anmeldelser forsøger at rykke kunstnere og fans tættere på hinanden. Værterne er den tidligere Boogie-vært Jeppe Voldum og sangerinden Inez Gavilanes. »I tv-branchen har vi ofte en tendens til at tænke meget i prime time fra klokken 20 til 23. På 7’eren tænker vi i hele mediedøgnet. Vi sender eksempelvis programmet Musik til dig på skæve tv-tidspunkter, og så inddrager vi de sociale medier i langt større grad end andre kanaler,« forklarer kanalchefen.

«

7’eren henvender sig til, men som hun ikke tror ville have samme succes på DR3. »7’eren er en meget ung kanal til en klart defineret ung målgruppe, og der er måske et andet forbrugsmønster, end når man satser mere modent, som DR3 gør,« forklarer hun.

Kanalcheferne anbefaler Efter henholdsvis en og to måneder i luften melder både DR3 og 7’eren om en positiv start med stigende seertal. Og skal man tro kanalcheferne, så er der masser af gode grunde til at tænde fjernsynet i løbet af de næste par måneder. I maj sender 7’eren et live comeVi har stor succes med at intedyshow i samarbejde grere konkurrencer på Instagram med produktionsmed vores daglige musikprogram selskabet Douglas Voodoo Entertainment to til tre timer hver dag. Nanna Schultz »Vi sender Kanalchef 7'eren det fra et hus i København, som man »Vi har stor succes med at integrere rent fysisk kan tilgå, så jeg håber, at det konkurrencer på Instagram med vores både kommer til at leve på tv, på de sociale daglige musikprogram Voodoo, « fortæller medier og i virkeligheden. At man rent Nanna Schultz. Formålet med integreringen faktisk får lyst til at tage hen og kigge ind af de sociale medier er at fastholde de ad vinduerne,« fortæller Nanna Schultz. unge seeres interesse for 7’eren, gennem DR3 byder i foråret på en række teden indflydelse, de får på programmerne. mauger: »Ved at aktivere seerne, kommer vi »Lige om lidt går DR3 på stoffer,« beretmere i øjenhøjde med dem. De bliver medter Lotte Lindegaard, og fortsætter. spillere,« forklarer Nanna Schultz. »Det er et tema, der handler om stof Ifølge Lotte Lindegaard er det, at give misbrug, og det bliver rigtig interessant. seerne indflydelse på programfladen, en meDerudover er vi også i gang med at finde get ung måde at tænke tv på. En måde, som ud af, hvor vi skal sende Esben og Peter stemmer godt overens med den målgruppe, (Monte Carlo, red.) hen næste gang.«  Sociale medier som lokkemad 7’eren definerer sig selv som en interaktiv ungdomskanal, hvor andre medier, såsom smartphones, tablets og computere, indgår som en naturlig del af tv-oplevelsen.

” [ 14 ]

Programmer: Børnetime, Ved pejsen, Kikkassen med Lillebror 1970’er: VILD UNGDOM De unges integritet og selvstændighed blev der for alvor sat en tyk streg under i 70’erne. Ungdomsoprøret blomstrede – dette kunne også ses på tv-fladen, hvor tonen blev mere kritisk og mindre pæn. Emner som ligestilling, sex og narkotika kom på dagsordnen. Det var også i 70’erne musikhitlisterne kom til, og endelig blev et ny fænomen opfundet: Satire i børnehøjde. Programmer: Børnenes TV-Avis, Panorama, Sommerferiebussen, Super Carla, Sonja fra Saxogade, Legestue med Kaj og Andrea, Tyllefyllebølleby Banegård,Toppop, Hov-Hov, Ungdomsredaktionen 1980’erne: BØRN SOM BØRN I 1980’erne er ungdomsoprøret ikke længere højaktuelt. Ungdoms- og børne-tv’et begynder i højere grad at fokusere på børn og unges kreativitet. Børn bliver ikke længere betragtet som små voksne, der skal belæres og dannes. Programmer: Bamses billedbog, Rapport fra en baggård, Fredagsbio med Anna og Lotte, Ude på Noget med Palle, Polle og Ruth, Omsen og Momsen 1990’erne: BØRN OG VOKSNE PÅ SAMME NIVEAU TV 2 kommer på banen og Bubber bliver hurtigt en central figur i børne- og ungdomstv’et. DR som ellers har haft monopol på seerne, får i denne periode besværligheder ved at finde en skarp profil på børne og unge tv. Bubbers figur er med til at mindske forskellene mellem børn og voksne. Programmer: Troldspejlet, Bubbers badekar, Snurre Snups Søndagsklub, Body Bio, Zig Zag, Transit, Bullerfnis 00’erne: EN FØLSOM UNGDOM Udbuddet af udenlandsk fiktions-tv vokser på den danske sendeflade. Både for børn og unge – fra Teletubbies og Bananer i pyjamas til Ally McBeal. Der sættes også skarpt på de personlige og identitetsmæssige udfordringer, som ungdommen står overfor. Programmer: Det ny Synnøve, Casper og Madril-Aftalen, Banjos likørstue, Kære Dagbog, Den lyserøde sky, Børnenes MGP Kilde: Christa Lykke Christensen: ”Børne- og ungdoms-TV” i Dansk TV’s Historie  Gense en række af programmerne på dr.dk/bonanza


KOM OG SIG ‘HEJ’ TIL ABIER KÆRE DELTAGER PÅ SAMS SEMINAR 2013 ! Vi håber, at du får et inspirerende SAMS seminar. På seminaret kan du også møde Abier Chuhaiber fra CA a-kasse. Abier kan fortælle dig mere om, hvordan du gratis kan være medlem af CA, mens du studerer. Du kan også høre om, hvad CA gør for de mere end 14.000 medlemmer, der arbejder med kommunikation og medier. Se CA’s spændende kurser og workshops for studerende på studiemedlem.dk eller scan koden

ivet

rhvervsl

nede i e

uddan For højt

SAMS-mar13

Se studiemedlem.dk

.dk w w w.c a 9045 4 1 3 3 . lf T


TEKST: Rikke Ebsen, medievidenskab, AU

Fotos: TV 2

[ TEMA ]

TV 2 Fri trækker tempoet ud af hverdagen Ned med farten og op for nærværet. Det er idéen bag TV 2’s nye nichekanal, der tilbyder danskerne et tiltrængt pusterum

L

ysegrønne løvtræer, blomstrende violer og lyden af et forårskådt fuglekor. Det bliver scenen, når det nyeste skud på TV 2-stammen springer ud den 5. maj. Nichekanalen TV 2 Fri vil i forårets højtidsmåned åbne for en række fritids- og friluftsprogrammer med fokus på hus, have, hobby, natur, mad og meget mere fra danskernes nære liv. I front for det nye tiltag står kanalchef for TV 2 Networks Maiken Wexø. Som inkarneret havemenneske og ivrig gør-detselv-kvinde, der har bygget sine seneste tre køkkener selv, ser hun i særlig grad frem til, at kanalen går i luften. »Vi har erfaret, at der er et behov for programmer, der beskæftiger sig med og inspirerer til et meget nært liv med god mad, godt samvær og dejlige stunder,« fortæller hun og understreger, at TV 2 Fri også vil blive en nyttig kanal for danskerne: »Under udviklingen blev vi hurtigt enige

[ 16 ]

om, at kanalen skulle have høj brugsværdi i form af gode råd til hverdagen, tips og tricks og inspiration til, hvordan man får mest muligt ud af tingene.« Livsstilskommentator Niels Folmann, kendt fra DR’s program Kender Du Typen?, mener, at TV 2’s nye nichekanal er udtryk for nogle af tidens stærkeste tendenser: »I vores internationale verden, hvor alt bliver mere og mere digitaliseret, er der en stigende interesse for det nære, for naturen og for at dyrke vores fritid. Det er for eksempel top trendy at sige, at man har trukket ungerne med på en kano- eller en vildmarkstur.« To timers dagligt pusterum I midtsjællandske Kirke Hyllinge på Hornsherred ligger en hvidkalket landejendom. Taget er stråtækt, vinduerne har sprosser, og vender man blikket mod vest, er der kig til Bramsnæsvig, et lille, idyllisk hjørne af Isefjorden. ’Dejligheden’ kalder de lokale ejendommen, men inden længe vil den blandt de danske tv-seere blive kendt som FRIHUSET. Herfra skal der hver dag sendes et to timers direkte magasinprogram med blandt andre vejrpigen Cecilie Hother og friluftsentusiasten Thomas Uhrskov som værter.

Programmet skal give danskerne et dagligt pusterum, og Maiken Wexø lægger i den forbindelse vægt på, at TV 2 Fri bliver »en kanal uden dårlig samvittighed.« Emner som sundhed og økologi er derfor i første omgang valgt fra. »Der har i nogle år været en opadgående tendens til, at vi bliver bombarderet med skyld og skam og ting, vi burde gøre. På TV 2 Fri laver vi ikke mad, fordi det er for dårligt, hvis vi ikke gør det. Vi laver mad, fordi det er dejligt.« TV 2 Fri er altså ikke fjernsyn for den del af befolkningen, som Maiken Wexø kalder »spelt-segmentet fra Østerbro.« Målgruppen er derimod defineret som 40+ fra hele landet, der er glade for tv og for danske værdier. Niels Folmann kender udmærket typen: »Det er tv for dem, der vil koble fra og have tv, der bekræfter dem i, at vi er danske, og at vi har nogle værdier at gå op i.« Det er karakteristika, som ifølge livsstilskommentatoren kendetegner især den ældre del af befolkningen. »Blandt de 50+ finder man mange, der mener, at de har knoklet i et helt liv og nu har fortjent et frikvarter fra alle formaningerne om, hvad vi skal og ikke skal,« siger han og istemmer kanalchefens analyse af


Maiken Wexø, der står i spidsen for den nye kanal, har som øverste chef for TV 2 Networks, udover TV 2 Fri, også ansvaret for TV 2 Zulu, TV 2 Charlie og TV 2 Film.

«

Livsstilsekspert Niels Folmann ser den nye TV 2-kanal som et udtryk for en stigende samfundsmæssig interesse for det nære, for naturen og for at dyrke fritiden. Alt sammen som et kulturelt modsvar til den øgede digitalisering, der ellers hersker i samfundet.

Foto: Lars wahl

Foto: TV 2

«

At dømme ud fra de billeder som TV 2 har frigivet forud for lanceringen af TV 2 Fri, bliver der i høj grad tale om livsstilstv i et overordentligt roligt tempo.

et stigende antal pegefingre på tv: »Vi lever i en krisetid, der gør, at de seneste tre års fjernsyn i den grad har været præget af negative overskrifter og dystre temaer. TV 2 Fri kommer derfor til at give folk et frirum uden for den politiske og økonomiske debat, hvor man bare kan nyde livet.« Slow-tv på programmet Der er dog endnu et stykke tid til, at idyllen kan blive transmitteret fra FRIHUSET ud i de danske stuer. Håndværkere hamrer og banker for tiden på livet løs, og der mangler endnu det køkken, hvor indkogning af fond vil finde sted, og hvor maden skal simre på blusset i timevis. Kanalen skal nemlig ikke kun kendes på fraværet af formaninger. Tempoet skal også skrues så langt ned, at der er tale om slow-tv. »Vi har været meget inspireret af den måde, Søren Ryge laver live-tv, fordi det handler om at have god tid, mærke åndedrættet og få en fornemmelse af at være der selv,« forklarer Maiken Wexø. Behovet for slow-tv, mener Niels Folmann, er en reaktion på en hårdtpumpet ungdomskultur, der især på Viasat og SBS fylder sendefalden:

»Særligt de amerikanske serier er præget af et højt tempo. Det går hurtigt, det pumper i kroppen, og der er masser af testosteron, blod og splatter. Slow-tv er det stik modsatte. Det er, når vi faktisk får lov at se en græsplæne gro, se malingen tørre eller en gris blive langtidsstegt. Det er, når man stort set bare sætter kameraet op og faktisk følger et projekt – i realtid.« Men hvorfor se den slags i tv, når man bare kan gå ud og opleve det selv? Livsstilskommentatorens bud er, at svaret skal findes i genspejlingens bekræf¬tende karakter: »Det er ikke sjovt at blive ved med at se på superstjerner, som alligevel er så langt fra virkeligheden, at vi ikke kan genkende os selv i det. Men hvis vi i tv oplever nogen stå på en idyllisk plet, og tanken strejfer, at det lige så godt kunne være en selv, så bliver vi bekræftet i, at det liv, vi selv lever, er fedt.« Fritiden er identitetsskabende TV 2 Fri er den første kanal, der i så stort et omfang har dedikeret sendefladen til danskernes fritidsliv. Niels Folmann ser det som et oplagt valg. »Vi lever i en verden, hvor arbejdsliv og fritid smelter mere og mere sammen, så det

vi laver i fritiden, er selvfølgelig sindssygt vigtigt,« siger han og tilføjer, at vores interesser i den grad er identitetsskabende: »Vi definerer i dag lige så meget os selv på vores CV ud fra, hvad vi laver i vores fritid, som ud fra vores faglige uddannelse. Vi skriver, at vi dyrker bjergklatring, løber maraton, eller at vi elsker hunde.« Fritidsinteresser handler ifølge livsstilskommentatoren også om, at vi har behov for at præstere og blive dygtige inden for noget andet end netop vores fag: »Vi vil gerne blive bedre til hund, bedre til have, bedre til at strikke, eller hvad end vi nu beskæftiger os med. Og det er ikke, fordi vi nødvendigvis er konkurrencemennesker. Vi er bare altid ambitiøse, både på vores arbejde, men også i vores fritidsliv.« Derfor tror Niels Folmann heller ikke, at det bliver et problem for TV 2 Fri at fylde sendefladen ud: »Vi har så mange hobbys, så mange foreninger og så mange interesser, at de jo aldrig løber tør for temaer. Når der skal findes nye emner, er det bare at slå op i den nærmeste hobbybog.« 

[ 17 ]


[ TEMA ]

TEKST: Julie Daugaard, medievidenskab, AU

Den store planlægningsdyst:

DR udfordrer TV 2 Kampen om seerne har bølget mellem DR og TV 2 siden 1988. TV 2 har i mange år været i spidsen, men efter en relancering af DR’s programflade er bolden nu igen på TV 2’s banehalvdel. De er derfor gået i træningslejr med 100 millioner kroner afsat til at styrke sendefladen

Kort om programplanlægning Seertal, branding af kanal, seerprofil og programplaceringer på egne og konkurrerende kanaler er blot nogle af de parametre, som en programplanlægger skal have med i sine overvejelser, når programpuslespillet skal lægges. Det fortæller Susan Duelund, der er tidligere programplanchef for TV 2 og for SBS-kanalerne TV Danmark og Kanal 5, samt tidligere programplanlægger på TV3 og

[ 18 ]

F

or første gang i ti år oplever DR1 vækst i seertallene. Forklaringen er ifølge DR Medieforskning, at flytningen af TV Avisen fra 21.00 til 21.30 ikke blot har skaffet fire procentpoint flere nyhedsseere, men også har udvidet prime time. En udvidelse, som har givet plads til en mere varieret sendeplan med flere nye programformater. En af kræfterne bag omlægningen er DR1’s planredaktør, Helle SchønemannPaul. Hun har rystet posen og fundet nye måder at placere programmerne i aftenfladen. Initiativet til de nye tiltag skyldes blandt andet, at danskernes nyhedsforbrug har ændret sig: »Nyheder er i dag noget, man vælger til, når det lige passer én. TV Avisen er derfor ikke længere et ritual, som seerne tænder for på et bestemt tidspunkt, men mere en kanal til baggrundsviden. Derfor kunne vi tillade os at rykke TV Avisen til senere på aftenen.«

nu på Radio 24syv. SAMSON har talt med programplanlæggeren om arbejdsopgaver og strategiske overvejelser for placering af programmer. »Foruden seertal, branding med videre, så skal DR og TV2 også planlægge ud fra public service forpligtelser, hvor en bestemt procentdel af sendetiden skal bestå af egetproduceret indhold, førstegangsudsendelser, regionalt stof, børne-tv og så videre,« fortæller Susan Duelund, og tilføjer, at de kommercielle kanaler tager særligt højde for annoncørers krav og ønsker. Endelig er alle broadcastere

TV Avisens nye sendetidspunkt giver Helle Schønemann-Paul og hendes kollegaer flere muligheder for at lave en nuanceret programflade. Der er blandt andet plads til at udvide kendte programmer som Ham-

merslag og Kender du typen?, men også til at indkøbe nye udenlandske formater, som det tidligere var vanskeligt at finde plads til. »De udenlandske formater varer oftest 40-45 minutter, og vi havde en time mellem klokken 20 og 21, så det skulle helst være formater af 30 eller 60 minutter. Nu kan vi variere mere med et, to eller tre programmer eller sende en hel film,« forklarer hun. Mere varieret aftenflade Med plads til tre programmer øger DR1 muligheden for at appellere bredt, mener Helle Schønemann-Paul: »Hvis vi kun kan nå at sende to programmer i prime time, er der ikke så meget

også underlagt lovgivning, typisk dansk eller engelsk, som dikterer regler for tv-indhold med vold, bandeord, produktplacering og lignende. »Et godt eksempel er Paradise Hotel med sex og grimt sprog. Det skal ligge efter klokken 22 på grund af den engelske lovgivning. Genudsendelsen om eftermiddagen er af samme grund censureret,« nævner programplanlæggeren. Planlægger et år frem Programplanlægning foregår på to niveauer: kortsigtet og langsigtet. »Når man placerer programmer kaldes det schedu-

lering. Vi arbejder både med dag-til-dag schedulering og mere langsigtet. En dag-tildag ændring kan for eksempel være en aktuel begivenhed, som skal have plads i sendefladen, og vi bliver derfor nødt til at flytte rundt på programplanen. Det kan også være dårlige seertal, som gør, at et program flyttes ud af primetime,« siger Susan Duelund. På længere sigt foregår schedulering som sæsonplanlægning, hvor programplanlæggeren lægger en langsigtet strategi ud fra årets fire sæsoner, også kaldet planer. Plan A er højsæsonen og ligger cirka januar til juni, Plan


Vi har tænkt meget i at skabe så mange indgange for seerne som muligt. En ny, ekstra indgang er eksempelvis TV Avisen klokken 19.55. Helle Schønemann-Paul Planredaktør, DR1

Foto: Bjarne Bergius Hermansen / DR

mulighed for variation, idet programmerne genremæssigt ikke må ligge alt for langt fra hinanden. Vi vil jo gerne fastholde seerne. Med tre programmer kan vi skabe et mere nuanceret flow, ved at to af programmerne er mere forskellige og bindes sammen af et blødt midterprogram, som alle kan relatere til«. Et eksempel er mandag aften med Sporløs, efterfulgt af et midterprogram som Sådan er kærlighed og til sidst et mere debatskabende, markant program som Aktion: Socialt bedrageri, fortæller planredaktøren. Flowet er et vigtigt parameter i programplanlægningen og dermed også én af grundene til kanalens succes. Opskriften er, at DR1 indleder prime time med et kendt DR-program, som eksempelvis Hammerslag, Kender du typen?, Sporløs og Bonderøven. De er lette livsstilsprogrammer, som de fleste danskere kan relatere til. »Vi starter altid prime time med et velkendt program, da det er klokken 20.00,

B er sommerferien, Plan C er den anden højsæson og er cirka august til november, og endelig består Plan D af december måned. »Vi planlægger sæsonerne ud fra de kommercielle hensyn og med øje på seernes tilstedeværelse. Derfor byder sommeren oftest på let indhold og genudsendelser, og de store nye satsninger ligger i foråret og efteråret, hvor danskerne ser mere fjernsyn,« siger Susan Duelund: »Der er også en del lavpraktiske hensyn som for eksempel rettighedsparameteret. Når man køber licensvisninger til en udenlandsk film,

køber man eksempelvis tre visninger over to år. Så handler det om at placere filmen, så den også får mange seere anden og tredje gang den vises.« Forskel på kanaler Susan Duelund har oplevet stor forskel på at schedulere for eksempelvis TV 2 og Kanal 5. »De store broadcastere skal tilbyde fjernsyn for hele familien Danmark, derfor må kanalerne generelt ikke have en for smal profil. Men i kampen om seerne er det samtidig nødvendigt at forholde sig til konkurrencen. Når de kommercielle aktører har

et stærkt indhold rettet mod mændene som for eksempel

Champions League fodbold, så kan det betale sig for blandt andet TV 2 at komplementær schedulere og skabe en mere feminin profil i sendefladen netop de dage. Men generelt vil TV 2 være Danmarks største fællesskab,« fortæller den tidligere programplanchef for henholdsvis TV 2 og SBS. Derimod bruger nichekanalerne i høj grad brandschedulering. De brander dagene, så det er nemt for seerne at identificere programplanen. Eksempelvis har Kanal 4 Medical Night mandag og Kanal 5 har krimi-tirsdag.

»Kanal 5 er Danmarks krimikanal. Serien CSI har skabt Kanal 5. Brandschedulering er ekstrem vigtig i en tid, hvor vores sening bliver mere og mere fragmenteret. Vi shopper mere rundt mellem kanaler og programmer, og seerne er i højere grad blevet deres egen programplanlægger. Derfor er det helt afgørende for nichekanaler, at seerne ved, hvad de får, når de tænder for kanalen,« afslutter Susan Duelund. 

[ 19 ]


Foto: Bjarne Pedersen / DR

DR1 sikrer et godt flow ved at indlede prime time med et kendt program som fx Hammerslag, inden de fortsætter aftenen med en ny programsatsning.

at de fleste seere kommer til. Det er et godt lead in, især hvis vi bringer en af vores programsatsninger efterfølgende. I efteråret var det for eksempel Mit Publikum,« fortæller planredaktøren. Bolden er på TV 2’s banehalvdel Fra TV 2’s programplanlægning lyder også ros til DR for omlægning af DR1. Hovedkanalen TV 2 har i efteråret været udfordret i tidsrummet fra 20.00 til 22.30, hvor ellers stærke programmer som Toppen af Poppen og Voice – Danmarks største stemme har oplevet faldende seertilslutning. Også TV 2 Nyhederne klokken 19.00 har fået modspil fra den sene tv-avis på DR1. »De har helt klart gjort deres forarbejde grundigt i forbindelse med omlægningen. Blandt andet har DR’s programplanlægning været dygtig til at spotte, hvilke nyhedsmagasiner der har kunnet bære at blive liggende i prime time – som eksempelvis Kontant – og hvilke magasiner der skulle rykkes med TV Avisen til den senere sendetid,« udtaler Jacob Vorborg, senior programplanlægger hos TV 2. Efter udvidelsen af DR1’s prime time er det blevet mere udfordrende for ham og kollegaerne på TV 2 at planlægge i forhold til DR1. Særligt er det vanskeligere at tilpasse placeringen af programmer i forhold

[ 20 ]

«

til, hvornår de kan lede seere fra DR1 til TV 2, fordi overgangene mellem programmerne flytter sig. »Vi vidste godt, at DR1 kom med en ny programplan, men vi kunne naturligvis ikke reagere på noget, som vi ikke kendte indholdet af. Konkurrencen fra DR er intensiveret, og det medfører, at vi har endnu mere fokus på at gennemføre en skærpet programstrategi for vores hovedkanal. Nu er bolden på vores banehalvdel,« siger Jacob Vorborg. Han forklarer, at TV 2 arbejder på et modtræk, men fremhæver, at de ikke kan ændre på en programplan natten over. »Det er et langt, sejt træk. Der er mange parametre som er afgørende, og vi skal blandt andet have en masse nye programmer færdigproduceret. Derfor kommer seerne først til at opleve en forskel i vores sendeflade i de kommende sæsonplaner«. Tidlig start på aftenen Mens seerne venter på et modspil fra TV 2, kan de opleve en ny tendens hos de to store broadcastere; en tidlig start på aftenen. Hos DR1 starter aftenen klokken 18.00 med Price inviterer, som følges af TV Avisen, Vores Vejr og Aftenshowet samt en lille ekstra fem minutters TV Avisen klokken 19.55.

»Vi oplevede, at særligt det modne publikum gerne ville lidt tidligere i gang med aftenen, så vi giver dem godt selskab med Adam Price. Samtidig er det et godt lead in til TV Avisen. Vi har tænkt meget i at skabe så mange indgange for seerne som muligt. En ny, ekstra indgang er eksempelvis TV Avisen klokken 19.55. Når vi først har fået seerne ind på DR1, så er de også lettere at fastholde resten af aftenen,« fortæller Helle Schønemann-Paul. Netop fordelen ved at fange seerne tidligt på aftenen benytter TV 2 sig også af. De har blandt andet tilføjet en ekstra udsendelse med Go’ Aften Danmark klokken 17.25. »Vores analyser viste, at danskerne ville have flere nyheder, mere danskproduceret og flere magasiner, så vi valgte at flytte Nyhederne fra klokken 16 til 17 og derefter fastholde seerne med Go’ Aften Danmark, som er nemt at gå til og fra, mens man laver aftensmad. Det skaber samtidig et godt flow, og det er tanken, at det fastholder seerne op til 18-Nyhederne,« siger Jacob Vorborg. Et andet tiltag fra TV 2 er en kortere reklameblok klokken 20, som giver dem mulighed for at starte programmerne ’til tiden’: »Vi er begyndt at starte tættere på


Seertal for de mest sete programmer i uge 12 (2013). 8 ud af 10 programmer blev sendt på DR1 (kilde: TV 2, TTV)

«

#

Program

Antal seere

Kanal

1

X Factor Afgørelsen

1.669.000

DR1

2

X Factor

1.616.000

DR1

3

Rejseholdet

904.000

DR1

4

Hammerslag

889.000

DR1

5

Bonderøven

848.000

DR1

6

Klipfiskerne

814.000

TV 2

7

21 Søndag

789.000

DR1

8

Station 2 - politirapporten

760.000

TV 2

9

Aktionshuset

759.000

DR1

10

Spise med Price

746.000

DR1

klokken 20.00, fordi vi har fået mange henvendelser fra irriterede seere om, at vi startede syv-otte minutter over. Men det er selvfølgelig også med en forhåbning om at fange flere af de mange seere, som tænder for fjernsynet omkring klokken 20. Kommer seerne først rigtigt i gang med at se et program på en konkurrerende kanal, er det sværere at få dem tilbage til os,« fortæller planlæggeren fra TV 2.

Det gælder om at komme først Det er ikke kun i aftenfladen, det gælder om at fange seerne så tidligt som muligt. Det er også en fordel at starte tidligt på sæsonen. Eksempelvis lå første afsnit af Borgen 1. januar, og krimiserien Dicte havde premiere 7. januar. Den tidlige placering af Dicte har været vigtig for synligheden af serien og ikke mindst for TV 2: »Dicte har været med til at brande TV 2 ved Vi vidste godt, at DR1 kom med en ny årsskiftet – det er programplan, men vi kunne naturligvigtigt at komme vis ikke reagere på noget, som vi ikke godt fra start i kendte indholdet af. det nye år,« siger Jacob Vorborg. Jacob Vorborg TV 2 har tidSenior programplanlægger, TV 2 ligere haft dårlige erfaringer med at placere dramaserier sent hen i foråret, hvor danskerne ser mindre tv. Dette på trods af, at serien lå søndag klokken 20. Derfor blev Dicte placeret om mandagen i de samme uger, som Borgen kørte søndag. »Vi har tidligere erfaret med Anna Pihl, at mandag fungerer rigtig godt som krimiaften på TV 2. Vi har opbygget vaner hos seerne, som har en forventning om blå blink om mandagen. Det giver et godt

flow at starte med Dicte og derefter sende Station 2. Måske kan vi endda fastholde seerne gennem Nyhederne, så de også får

Dags Dato med klokken 22.35,« fortæller TV 2-programplanlæggeren. En ny taktik En tidlig start på aftenen, mange indgange til programfladen, en udvidet prime time og et mix af gamle, velkendte programmer og nye satsninger har vist sig at være opskriften på succesfuld programplanlægning for DR1. Fremadrettet vil indsatsen ligge i at optimere programfladerne mellem DR’s mange kanaler: »Vi har jo fået nye kanaler, og dem skal vi naturligvis få det optimale ud af. Øvelsen er derfor nu at koordinere programplanerne, så de passer bedst muligt sammen. Eksempelvis har vi allerede arbejdet med, at DR3 tilbyder Xtra Factor, når DR1 sender TV Avisen i pausen til X Factor. Vi skal altså lede de seere, som ikke vil se programmet på DR1, over på en anden af vores kanaler,« fortæller Helle Schønemann-Paul om sit nye indsatsområde i programplanlægningen. TV 2’s Jacob Vorborg kan ikke afsløre programplanlægningens kommende tiltag, men fortæller, at de er gået i træningslejr med 100 millioner kroner afsat til at styrke sendefladen med flere danskproducerede programmer. Seerne vil i de kommende sæsoner opleve det modspil fra TV 2, i takt med at arbejdet på de nye initiativer bliver implementeret. 

[ 21 ]


[ 22 ]


FOTO: benjamin lund, medievidenskab, au · tekst: Emil R. Denieul, journaliststuderende, dmjx [ fotoserie ]

mediedøgnet Vi har den med i bad. Den ligger ved siden af hovedpuden, når vi sover, og måske bliver den endda brugt i mere intime situationer. Det er selvfølgelig telefonen, der er tale om. Eller smartphonen, som den jo så populært bliver kaldt. Dér ligger den. Ved siden af tabletten, avisen og fjernbetjeningen. Det er den første ting, vi tjekker, inden vi klapper laptoppen op, eller hjælper avisen det sidste stykke ud af brevsprækken. De er alle medieplatforme, som dagen igennem sørger for at holde os opdateret med alt fra vennernes ligegyldige helsemorgenmad på Instagram, Stephen Kinnocks homorygter til hvem, der kysser med hvem, i Paradise Hotel. Én ting er sikkert. Det er blevet svært at leve uden. Vi er konstant online og kan nærmest synes slaver af medierne. Døgnet rundt higer de efter vores opmærksomhed, og skulle det en dag ske, at vi har glemt at lade telefonen op, så tænder vi højst sandsynligt for fjernsynet, eller snupper en gratisavis ved busstoppestedet. - Og så er vi på den igen.

[ 23 ]


[ 24 ]


[ 25 ]


[ praktik ]

TEKST: Else Svensgaard, analytisk journalistik, Au

Et fjumreår på Statens Museum for Kunst Når politikere italesætter udsættelsen af studierne som fjumreår, som om vi studerende ligger derhjemme og sover til middag, bliver jeg ikke gal. Jeg bliver rasende. Jeg tog selv et af slagsen sidste efterår, som jeg tilbragte på Statens Museum for Kunst. Der var ingen middagslure eller caféture, men presseopgaver og workshops. Praktik er noget af det bedste, jeg har gjort

[ 26 ]

D

e har været gule, grå, hvide og sågar lyserøde. Murstenene, jeg har forskanset mig bag i mine tre første studieår. Jeg har læst kloge mænds teorier om virkeligheden. Sat virkeligheden ind i teorierne, for så at få nye teori om, hvordan virkeligheden er og... stop, stop, STOP-en-halv! Hvem har sat mit studieliv på speed? Hvem har ikke fortalt mig, at det snart er slut? Eller i hvert fald den hyggelige del af det, hvor man ”bare” er på bacheloren og kan gå og prøve forskellige hylder af for at finde ud af, hvilken en der passer bedst til at smide ens liv ind på. Det var foråret 2012. Jeg var på mit 6. semester, den sidste del af mit tilvalgsfag i Journalistisk Formidling på Danmarks Medie- og Journalisthøjskolen. Panikken over at skulle forholde sig til en kandidatuddannelse, og hvad jeg ville være, når jeg blev ”stor,” var ved at brede sig i et gear, der havde sat sig fast i femte. Til sommer ville jeg stå med en bachelor i Antropologi med tilvalgsfag i journalistik. På papiret kunne jeg noget med analyse, mennesker og kultur, skarpvinkle og formidle.

Det var dér, jeg besluttede mig for at pakke alle mine kompendier langt væk. Jeg ville i praktik – om jeg så skulle fjumre alle mine SU-klip væk på det. Som sagt, så gjort. Da det efter sommerferien ringede ind til studiestart, kastede jeg tre store sportstasker og en blå damecykel i lyntoget mod København. Seks måneder i kommunikationspraktik på Statens Museum for Kunst var forude. Presse- og marketingpraktikant på Statens Museum for Kunst Skjorte? Nederdel? Nej, bukser? Flade sko? Høje sko? Hvor er mit voksentøj? Efter en halv times tøjkrise med tilhørende skokrise hopper jeg på min blå cykel med kurs mod SMK, tror jeg nok. Det er den 15. august 2012, og en varm sommerdag er ved at starte i København. Det er min første dag som presse- og marketingpraktikant på SMK. Den gang havde jeg ingen anelse om, hvad den titel ville indeholde. Det ved jeg nu. Mine dage gik med pressemeddelelser om blandt andet Animal Collective på SMK, om videoinstallationer om mysti-


statens museum for kunst Statens Museum for Kunst er Danmarks nationalgalleri og hovedmuseum for billedkunst. Intet andet museum i Danmark kan vise et så fyldigt og varieret udvalg af kunstens historie - fra den tidlige renæssance til kunsten af i morgen. Her er noget for enhver: malerier, skulpturer, tegninger, grafik, fotografi, videoværker og installationskunst. Som nationalgalleri er det ifølge Museumsloven museets opgave at indsamle, bevare, registrere, udstille og ikke mindst formidle dansk og udenlandsk kunst. Der er altid gratis adgang til de fleste af museets samlinger.  smk.dk Foto: SMK Foto

ske svampeinfektioner, om den kendte kunstnerduo Elmgreen og Dragset. Jeg skrev tekster til Wonderfull Copenhagen og Visit Danmarks kataloger. Skrev tekstmaterialet til årsbrochuren for SMK 2013, lavede nyheder til smk.dk og skrev til SMK’s klubmagasin. Derudover deltog jeg i møder og workshops, og jeg var i det hele taget en integreret del af SMK’s kommunikationsafdeling. De bedste dage i kommunikationsafdelingen var de dage, hvor jeg kunne se SMK omtalt i dagspressen velvidende, at det var min pressemeddelelse, der var baggrunden. Dage, hvor kommunikationschefen brasede ind på pressekontoret med ordene: ”Megafed pressemeddelse om efterårsferien, Else!”. Efter sådanne dage fløj jeg hjem på min blå cykel af glæde over, at jeg var så heldig at omgive mig med så mange inspirerende mennesker, hvis hjerner jeg forsøgte at slutte mig til og suge alt viden ud af. En anden lykke på SMK var den feedback, jeg fik, hver gang jeg skrev noget. Det var langt fra altid godt, og tit skulle det laves om. Men jeg havde flere chancer for at forbedre det - modsat studielivets til tider pressede eksamensperioder. På SMK fik jeg altid lov til at gå til re-eksamen, hvis den ikke lige sad i skabet første gang. Men

ind i mellem alt det sjove sneg der sig også andre praktikantpligter ind. Kopimaskiner, kaffekander og enlig praktikant I kommunikationsafdelingen på SMK har de en Mokka Master kaffemaskine, og ved siden af har de en kopimaskine. Et krydsfelt, jeg i starten befandt mig lidt for ofte i. For som praktikant med udbygget pleaser-gen kan det være svært at sige nej til kaffelavning og kopiering. Pludselig er man afdelingens stik-i-rend-dreng. Efter mange sammenbidte kampe med kopimaskinen og Mokka Masteren samlede jeg en dag alt mit praktikantmod og fik med musestemme sagt til min pressechef, at jeg måske syntes, der var lidt meget catering og kopi over min praktik. Det blev mødt med: ”Hvad?! Else, det skulle du da bare have sagt!”. Siden den dag ophørte mit forhold til SMK’s kopimaskine og kaffekander. Det var jeg naturligvis glad for, men det, jeg var mest glad for, var, at jeg på trods af praktikanttitlen havde sagt fra. Som eneste praktikant i en travl kommunikationsafdeling var der heller ikke andre unge at hænge ud med i pauserne. Samtalerne under frokosten var pludselig en udfordring. Jeg havde jo ingen børn,

ingen have, havde ikke set Kunstquizzen i går, men fem afsnit af Greys Anatomi. Nogle dage kunne det derfor opleves som en enlig tjans at være eneste praktikant i afdelingen, der stod i skærende kontrast til de lange hyggelige kaffepauser med studieveninderne på læsesalen. Samtidig tvang det mig til at tage kampen op, føre voksensamtaler i frokostpausen, netværke og blive en del af afdelingen på lige fod med alle andre medarbejdere. I virkeligheden er det nok det allervigtigste, jeg har taget med fra SMK. At blive en del af en ”voksenarbejdsplads,” både socialt og fagligt, hvor man ikke kan snooze vækkeuret og udskyde læsningen til i morgen. Bag murene på Cand. Publicuddannelsen i Aarhus ”Jeg har aldrig haft nogen praktikant, der har været så produktiv,” sådan lød pressechefens afsluttende kommentar. Jeg var i mål. Jeg havde givet den gas i seks måneder i SMK’s kommunikationsafdeling. Nu står den blå damecykel igen i Aarhus. Jeg selv sidder bag de trygge mure på Cand. Public’en i Analytisk journalistik, mange voksen- og kommunikationserfaringer rigere og med et netværk i den virkelige verden. 

[ 27 ]


[ studieteknik ]

TEKST: Nana Grandt, medievidenskab, Au

Mediebrug

ødelægger hukommelsen

Vi bruger medier døgnet rundt og zapper konstant mellem informationskanaler. Det svækker ifølge hjerneforsker Thomas Zoëga Ramsøy vores hukommelse og indlæringsevne. Men husketeknikker kan træne hukommelsen. Det har datalogistuderende og deltager i VM i hukommelse Jørgen Fogh prøvet på egen hjerne

D

e fleste studerende kender følelsen af at gå i sort i en eksamenssituation eller at glemme, om døren blev låst om morgenen. Glemsomheden kan skyldes, at medierne konstant udsætter vores hjerne for afbrydelser. »Når vi lader os aflede af en sms eller mail, skyldes det, at vi ikke er i stand til at filtrere den fra. Så zapper vi fra det, vi er i gang med. Det bidrager til afbrydelser og lavere koncentration. Derved kan de pandelapsfunktioner, som fastholder opmærksomheden, ikke holde på informationen, og det svækker den indlæring, der bygger på koncentration,« siger hjerneforsker ved Hvidovre Hospital, Thomas Zoëga Ramsøy. En undersøgelse fra Stanford University viser, at folk, der multitasker mellem forskellige medier, klarer sig dårligt på standardiserede tests for koncentration. »Zapping mellem mange medier kan være en advarselslampe om, at vi skader hukommelsen, og nedsætte indlæringsevnen. Det handler derfor om at være opmærksom på sin mediebrug«, siger Thomas Zoëga Ramsøy.

[ 28 ]

har gennem husketeknikker skærpet sin hukommelse så meget, at han har deltaget i VM i hukommelse. »Det at huske, minder om løb. Grundlæggende faktorer er teknik og træning, men det kræver selvfølgelig også en eller anden form for anlæg for at have VMpotentiale,« siger Jørgen Fogh. Når han skal huske, bruger han en husketeknik til at visualisere information. »Jeg visualiserer en rute i min lejlighed, hvor jeg placerer information ved, at personer, jeg har en tilknytning til, udfører visuelle Zapping mellem mange medier kan aktiviteter i forskellige rum. være en advarselslampe om, at vi Derved bliver det lettere at skader hukommelsen hente informationen frem igen«. Thomas Zoëga Ramsøy, Han har oplevet, at Hjerneforsker ved Hvidovre Hospital husketeknikkerne er gode til at skabe overblik over fagstof samtidig med, at det danske skolesystem og begreber. Det kræver dog stadig en ændrer sig, så det ikke længere understøtindsats at forstå stoffet, påpeger han. ter udenadslære. Et eksempel er eksamen Jørgen Fogh har fået mere ud af sit studie ved at kende til hukommelsens med hjælpemidler, der vinder frem i forhold mekanismer. Både Thomas Zoëga Ramsøy til eksamener uden. og Jørgen Fogh ser en øget bevidsthed om Husketræning minder om løb hukommelsen og egne medievaner som et Den gode nyhed er, at alle kan træne og modtræk til, at medierne svækker hukomforbedre hukommelsen markant. Kandimelsen.  datstuderende i datalogi, Jørgen Fogh, Vi googler os til viden Et eksempel på, at stigende mediebrug påvirker hukommelsen, er, at vi flytter vores paratviden fra noget, vi ved, til noget, vi kan ’google’. »Derved bliver vores faktuelle viden flyttet til digitale hjælpemidler i en grad, som er ny set i en historisk sammenhæng,« siger hjerneforskeren. Ifølge Thomas Zoëga Ramsøy kan vores mediebrug nedsætte indlæringen. Det sker


[ boganmeldelser ]

Hvordan påvirker medier virksomhederne?

Kunsten at skrive klart

Ønsker du at få indblik i, hvordan medier ændrer vilkårene for virksomhederne i erhvervslivet, og savner du generelt et mere hands on-aspekt i forhold til emnet, er Relationsstrategi af Lars Sandstrøm lige noget for dig! Bogen giver et indblik i, hvordan nye medier, teknologier og kommunikationsformer skaber nye muligheder for virksomheder, og samtidig udfordrer den de virksomhedsstrategier, der er baseret på en forældet opfattelse af forholdet mellem producent og forbruger. Relationsstrategi tilbyder specifikke værktøjer, modeller og metoder til håndtering og udvikling af relationer via nye medier og netværk. Sammenholdt med de adskillige eksempler fra erhvervslivet gør dette bogen både håndgribelig og relevant. Kapitlerne er struk-

Hvis du gerne vil arbejde professionelt med kommunikation, som kommunikationsmedarbejder eller journalist, kommer du ikke uden om at få styr på dit skriftsprog. I frygt for, at Gør teksten klar kommer til at lyde som en mirakelkur, kan bogen ikke desto mindre varmt anbefales til garvede såvel som nye skribenter. For du kan lynhurtigt forbedre din tekst ved at læse bogens 170 sider igennem. I Gør teksten klar går Christina Pontoppidan igennem alle faser af skriveprocessen på en let og overskuelig måde. Første kapitel stiller skarpt på teksten som helhed og minder dig f.eks. om, at du skal huske tekstens formål. Bogen går fra helhed ned på detaljeniveau, hvor bogens sidste kapitel tager dig med helt ind i teksten og beskriver, hvordan et præcist ordvalg har stor betydning.

tureret således, at første del af kapitlet overvejende er analytisk, hvor sidste del tilbyder øvelser, der kan give en dybere forståelse af en virksomhed og dennes strategi. Således bliver bogen både teoretisk og konkret, hvilket gør pointerne både letforståelige og interessante! Samfundslitteratur, 209 sider, 249 kr.

Christina Pontoppidan opstiller overskuelige eksempler og ’værktøjskasser’, så du kan trække bogen ned fra hylden og bruge den som en tjekliste, næste gang du skriver en tekst.

Samfundslitteratur, 176 sider, 200 kr.

Historisk gennemgang af retorisk teori

En letlæst introduktion til identitetsbegrebet

Danmarks grand old man i retoriske sammenhænge må uden tvivl være Christian Kock, der med Ordets Magt – Retorisk tænkning der holder giver en grundig teoretisk gennemgang af retorikkens udvikling. Kock bevæger sig op gennem retorikkens historie og når omkring både Platon, Sokrates og Aristoteles. Med en udførlig tidstavle bagerst giver bogen et godt overblik over retorikken frem til år 1900. Flere steder forsøger Kock at relatere datidens retorik til nutidens kommunikation. Det fungerer udmærket, men en praktisk fagbog til kommunikationsstuderende bliver den aldrig. Derimod giver den en dybere forståelse af, hvordan retorikkens udvikling har indflydelse på den måde, vi kommunikerer på – både mundtligt og skriftligt. Og den fungerer således som en god grundbog i

Identitetsbegrebet er en kompleks og flertydig størrelse. For sociologerne Nils Hammarén og Thomas Johansson har det været motivationen for at sætte begrebet under lup i bogen Identitet – kort og godt. Bogen diskuterer blandt andet identitet som en indre, medfødt ”kerne”, der udvikles og modnes, og modsætningsvist som en samfundsmæssigt forankret proces. Særligt bogens afsnit om køn, seksualitet og etnicitet er udfoldet, hvorimod medierne som basis for identitetsarbejde desværre kun berøres relativt overfladisk. Her kan man dog bruge bogens mange referencer til kendte teoretikere og filosoffer som Stuart Hall, Jean Baudrillard, Walter Benjamin og Joshua Meyrowitz som afsæt til videre læsning. Forfatterne lægger ikke skjul på, hvilke teorier de selv finder brugbare.

forståelsen af retorikken. Bogen henvender sig til alle studerende, der praktiserer retorik, og følges i øvrigt op af en fortsættelse, der dækker tiden fra år 1900 og frem til i dag.

Samfundslitteratur, 266 sider, 268 kr.

Bogen er kort og letlæselig og fungerer som en god introduktion til identitetsbegrebet og dets nuancer. Interesserer man sig for emnet, eller savner man en god idé til opgaveskrivning, er der god inspiration at hente her.

Samfundslitteratur, 145 sider, 169 kr.

[ 29 ]


[ protektorklumme ]

TEKST: pernille fruensgaard øe, direktør for Strategic Planning, Hjaltelin Stahl GruppeN

Ja, nu har vi set den;

og hva’ så? Moderne mediebrug udfordrer den klassiske kampagneteori

M

pernille fruensgaard øe Protektor for SAMS og arbejder til daglig som Director of Strategic Planning hos reklamebureauet Hjaltelin Stahl Gruppen. Uddannet Cand.mag. i Medievidenskab ved Aarhus Universitet Har tidligere arbejdet hos marketingog reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners og mediebureauet Carats strategiske afdeling Deep Blue. Pernille Fruensgaard Øe er desuden medforfatter til bogen ”Tilrettelæggelse af information. Kommunikations- og reklameplanlægning” [vol. 4].  itisonlyhuman.com

[ 30 ]

odtagernes adfærd ændres hastigt og stiller nye krav til, hvordan vi arbejder med kampagner. Denne gang handler protektorklummen derfor om, hvordan ændring i modtagernes medieadfærd skaber nye udfordringer for teori og praksis.

kommunikationsproces, der styrer den samlede kommunikationsoplevelse i langt større omfang end den planlagte kampagne. Modtageren er ikke passiv, dum eller sidder og venter på at indtage næste fase i AIDA-modellen. Som David Ogilvy sagde, ”The customer is not a moron, she is your wife”.

1-2-3 køb? I det praktiske arbejde med kommunikation arbejder virksomheder og bureauer ofte efter en klassisk, samfundsvidenskabelig tilgang til forståelsen af kommunikationsprocessen. En tilgang baseret på empirisk udarbejdede tommelfingerregler, som vi alle ved, ikke er helt korrekte, men desværre ofte er de bedste, vi har. Hele præmissen for effektiv frekvens er dog, at vi stadig tror på en kanyleteoretisk tilgang: Det gælder om at ”vinde” modtagerne ved at gentage samme budskab, indtil forbrugerne retter ind og udøver den ønskede adfærd. På trods af at vi ved, at kommunikationsprocessen oftest slet ikke forløber på denne måde, klynger vi os altså til disse modeller i mangel på noget bedre.

En ny beslutningsproces Forbrugernes beslutningsprocesser er blevet mere komplekse. Mængden af information og antallet af kommunikationsprodukter er eksploderet. Konsekvensen er, at ideen om den nøje planlagte kampagne er død. Allerede i 2009 gjorde konsulentvirksomheden McKinsey op med den klassiske ’purchase funnel’ og introducerede den cirkulære ’Customer Decision Journey’ i McKinsey Quarterly juni 2009. Tiden efter køb af et produkt og den deraf følgende dialog samt mulige loyalitet blev tilskrevet en langt større betydning end tidligere. Vigtigst af alt gjorde artiklen op med den lineære beslutningsproces og flyttede fokus mod, hvordan de touchpoints, der findes i en given beslutningsproces, går langt ud over, hvad vi normalt inkluderer i kommunikationsplanlægningen. Vi navigerer i forhold til en ny kommunikationsproces, der kræver ydmyghed omkring den planlagte kommunikations direkte effekt. Kommunikation er et middel til at påvirke modtageren, men modtageren bruger i lige så høj

Den individuelle kommunikationsoplevelse Den planlagte kampagne udgør ofte kun en meget lille del af det samlede billede, der dannes hos modtageren. Trustpilot, anbefalinger, brugererfaringer på Facebook og den sure ekspedient i Føtex danner en kompleks


Active evaluation Information gathering, shopping

Initial consideration set

Lo

y

y al t

lo o

p Moment of purhase

Trigger

Postpurchase experince Ongoing exposure

«

grad kommunikationen som et middel til egen behovstilfredsstillelse. Connection mapping Hos Hjaltelin Stahl arbejder vi koncentreret for at forstå denne nye virkelighed og forsøger løbende at kortlægge, hvad der påvirker modtagerne. Vi kalder det ’connection mapping’. Vi ser på, hvilke ’connection points’ der påvirker modtagernes beslutninger, og sætter på den måde fokus på de situationer, hvor afsender bedst møder modtager. Det åbner for en ny praksis, hvor kontinuerlig tilstedeværelse hele mediedøgnet spiller en langt større rolle.

McKinseys cirkulære model for forbrugernes beslutningsproces, Customer Decision Journey

grad bør udformes til det enkelte medie – og ikke kun på mediegruppe-niveau – og i særlig grad i forhold til konteksten i det medie, indholdet befinder sig i. Samtidig bør vi også fokusere skarpere på, hvor modtageren befinder sig i købsbeslutningsprocessen. Vi må gøre op med jagten på at finde den rette effektive frekvens og den laveste kontaktpris på en heterogen målgruppe, og i stedet se på de situationer, modtageren befinder sig i, og hvordan vi bedst muligt gør vores budskab relevant for målgruppen. 

Gennem grundig mønster-genkendelse kan vi finde de ’triggers’, der er vigtigst for at kunne påvirke modtagernes adfærd Pernille Fruensgaard Øe, Director of Strategic Planning, Hjaltelin Stahl Gruppen

Gennem grundig mønster-genkendelse kan vi finde de ’triggers’, der er vigtigst for at kunne påvirke modtagernes adfærd. Nogle gange er en kampagne den rigtige løsning, men ofte vil den kontinuerlige og kontekstbaserede opfølgning på forbrugernes behov være den mest effektive løsning. I den nye komplekse virkelighed betyder det også, at indholdet i højere

Få mer din stue ud af d - bliv medlemie tid Kun 50 kr. for hele din studietid

af SAM S

SAMS - Vi styrker diT NETVÆRK SAMS er dit første skridt på vejen til at etablere et godt netværk. Vi bygger ikke kun bro mellem dig og studerende fra andre studier og byer, men også mellem dig og erhvervslivet. Vi besøger virksomheder, inviterer til oplæg og afholder workshops, der gør dig skarp på dine kvalifikationer. Og så sætter vi branchefolk, forskere og studerende sammen på kryds og tværs. Hold dig opdateret om vores arrangementer på facebook/samsnet.dk og på www.samsnet.dk. Vi glæder os til at hilse på dig!

www.samsnet.dk [ 31 ]


Er du medie- eller kommunikationsstuderende? Så er Kommunikation og Sprog den mest specialiserede fagforening for dig

Din fagforening

Et medlemskab hos Kommunikation og Sprog gør din studietid sjovere og mere målrettet arbejdsmarkedet. Vi tilbyder dig faglige kurser, sociale arrangementer og workshops året rundt. Vi står til rådighed for dig og får dig til at stå stærkere, når du skal søge studiejob og praktikplads, eller når du skal lande drømmejobbet efter studierne.

Studiejob og praktik – det er nemt

er også gratis. Herefter koster det 37 kroner om måneden; penge, du hurtigt tjener ind igen, hvis du for eksempel tegner en billig forsikring igennem os. Indboforsikring – også kaldet familieforsikring – koster 70 kroner om måneden, hvis du bor i København eller Aarhus, 63 kroner om måneden, hvis du bor i Odense, og kun 45 kroner, hvis du bor i Aalborg.

Bliv medlem og kom på kursus

Det gælder om at få foden indenfor på arbejdsmarkedet, allerede mens du studerer. Derfor har vi oprettet den unikke jobdatabase, JobKlip, hvor vi finder aktuelle og relevante stillingsopslag til dig. Med JobKlip får du adgang til over 200 studiejob og praktikpladser. Hver tirsdag og torsdag får du nye jobopslag direkte i din indbakke.

Mandag 8. april, InDesign - København Tirsdag 9. april, Photoshop – København Onsdag 10. april, InDesign – Aalborg Torsdag 11. april, Photoshop – Aalborg Mandag 15. april, InDesign – Aarhus Tirsdag 16. april, Photoshop - Aarhus

150 gratis kurser til dig hvert år

Det får du også

Vi ved, hvordan arbejdsmarkedet ser ud i den branche, du kommer til at arbejde i, og vi arbejder for at gøre afstanden mellem studie og job mindre. Derfor har vi jævnligt kurser, der giver dig kompetencer til - eller indblik i - arbejdsmarkedet. For eksempel har vi hvert semester masser af kurser i InDesign og Photoshop. De er gratis for dig som medlem, og de første 6 måneders medlemskab

• • • • •

Individuel karriererådgivning med fokus på dig og dine drømme Juridisk hjælp og vejledning Rabat i over 4700 butikker KOM magasinet 8 gange om året Mulighed for et legat på 10.000 kroner til udveksling i udlandet

SAMSON #1, 22. årgang  

Magasin for alle med interesse i medier og kommunikation

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you