Issuu on Google+

Magasinet

[ Prins Jørgen ]

2. årgang Nr. 3 April 2008

for Totalforsvarsregion Sjælland

[Side 12] Første mand distriktet der gjorde RLU færdig [Side 14] Træning i natsejlads – et lokalt initiativ i Korsør [Side 16] SSR: Til lands, til vands og i luften

[Side 4]

Øvelsen Prins Jørgen


Magasinet

[ Prins Jørgen ]

Endnu et travlt år for hjemmeværnet er i gang

Oberst Leif Pedersen Chef forTotalforsvars-region Sjælland

Ansvarshavende redaktør: Informationschef Hans Arne Niclasen Tlf. 20 45 46 38 postadresse: Totalforsvarsregion Sjælland Garnisonen 1 4100 Ringsted oplag: 10.000 stk. layout / produktion: GB Grafisk Reklamebureau Tryk: CS Grafisk forsidefoto: Peder Reinhold Jensen

Kære læser Så er tiden kommet til det første nummer af Prins Jørgen i 2008. Som det fremgår af artiklerne i dette nummer, bliver også 2008 et travlt år for hjemmeværnet. Ud over at løse de ”daglige” opgaver – øvelse, uddannelse og indsatser til gavn for samfundet – skal vi have skabt større synlighed for, hvad vi laver, men vi skal også samtidig have tid til at dyrke livet i underafdelingerne. For det er i hjemmeværnssoldatens nære omgangskreds, vi skaber grundlaget for at kunne løse vores opgaver.

hos vores samarbejdspartnere i totalforsvaret, hos politikere og i befolkningen. Så jeg er ikke i tvivl om, at vi ved hjemmeværnets 60-års jubilæum 1. april 2009 vil stå med en endnu stærkere styrke til gavn for Danmark.

Vi har begyndt året med nogle øvelser, hvor ansatte, frivillige og den regionale føringsstruktur (den tidligere reserve) har skullet arbejde sammen om at løse opgaver inden for terror, naturkatastrofer osv. Det har været en rigtigt god erfaring, men som sædvanlig er der plads til forbedring – det er jo derfor vi øver os. Der er også plads til forbedring, når det gælder synliggørelsen af Interforce, for vi skal have flere virksomheder til at gå med i arbejdet om at skabe de bedste forhold for de, der forsvarer Danmark. Og så skal vi hverve flere medlemmer, som det også fremgår af en artikel i dette nummer. Det er nogle af de store opgaver, der ligger for os i 2008, men jeg er overbevist om, at fundamentet for vores virke er i orden. hjemmeværnets frivillige har vist sig i stand til at omstille sig til de nye opgaver, som samfundet nu kræver af dem, og det har aftvunget respekt

Christan kom i Hjemmeværnet som frivillig i begyndelsen af 90´erne, valgte officersvejen og var ved sin død uddannelsesofficer ved Hærhjemmeværnsdistrikt Sydvestfyn. De to danskere var tilknyttet CIMIC (Civilian Military Cooperation)-enheden i byen Gereshk og var på patrulje for bl.a. at se på genopbygning af en skole, da de blev offer for en selvmordsbombe. Christian Damholt var nygift, og mine tanker går til hans udkårne og til Christians forældre, ligesom mine tanker går til Sonny Kappel Jakobsens kone og deres to børn.

Kort før dette blad skulle i trykken indløb meddelelsen om, at to danske soldater, kaptajn Christian Damholt og seniorsergent Sonny Kappel Jakobsen var blevet dræbt i Afghanistan. 33-årige Christian Damholt er den første soldat, Hjemmeværnet har mistet i kamp.

Æret være deres minde.

God læsning Leif Pedersen Oberst, Chef for Totalforsvarsregion Sjælland

Indhold

Side 2

|

3

Hjemmeværnet elsker SINE

4

Øvelsen PRINS JØRGEN

8

Nytårskoncert med Roskilde Musikkorps

10

Hvad er Interforce - og hvad gør vi ved det?

11

Hele regionens historiske arbejde i fokus

12

Første mand der færdiggjorde RLU

Prins Jørgen

|

Nr. 3

14 16 19

Træning i natsejlads SSR: Til lands, til vands og i luften Kom med til Baltic Spirit 2008

20 22 24

Det er det de unge vil há – spørgsmål og svar Udmærkelser og udnævnelser Hjemmeværnet gav cyklister en tør bagdel


Hjemmeværnet elsker SINE Efter den første testperiode er hjemmeværnet og det øvrige beredskab stadig forelsket i SINE. Og hvem er hun så? Jo, SINE er en forkortelse for SIkkerhedsNEttet, et digitalt radiokommunikationssystem til ca. 2,6 mia. kr., der skal gøre alle, der løser beredskabsmæssige opgaver, i stand til at kommunikere på tværs af organisationer. Ideen til at binde Hjemmeværn, politi, brandvæsen, Falck, Beredskabsstyrelsen osv. sammen i et fælles kommunikationsnet stammer helt tilbage fra 1948, hvor en beredskabschef i København foreslog, at beredskaberne fik radioer, der kunne tale sammen. Der skulle altså gå 60 år, inden drømmen blev til virkelighed, men nu nærmer den sig også med stormskridt. Totalforsvarsregion Sjælland er hjemmeværnets repræsentant i pilotprojektet, har arbejdet for, at SINE kander skal gå i pilotdrift på Lolland og Falster fra april. Pilotgruppen har siden årsskiftet bl.a. arbejdet med at finde de bedste terminaler, mikrofoner osv. til de forskellige grene af beredskabet. Udstyret er blevet testet under de svære forhold, beredskaberne arbejder under – f.eks. under røgdykning – og TFRSJ har samlet erfaringerne, der den 22. maj resulterer i en indstilling til Hjemmeværnskommandoen om, hvilket udstyr der skal indkøbes til hjemmeværnet. Store forventninger til SINE I begyndelsen af marts præsenterede Totalforsvarsregion Sjælland SINE-projektet for interesserede frivillige hjemmeværnssoldater, og over 100 hjemmeværnssoldater dukkede op. Vi spurgte fem af dem om deres forventninger til og indtryk af SINE: Michael Deichmann, skipper på Marinehjemmeværnsfartøjet Enø: ”På hjemme-

Major Kenneth Schytte Nyrup

værnsfartøjerne har vi en travl hverdag i forvejen, da vi altid er i beredskab. For os er det vigtigste ved SINE, at vi kan tale sammen med de andre beredskaber – f.eks. direkte til helikoptere under en eftersøgning. SINE vil sikre grundlaget for, at beredskabet hurtigere kan komme frem til nødstedte.” Poul Roerholt, chef for Jernbanekompagni Nykøbing F. i Virksomhedshjemmeværnet: ”Vores nuværende radioudstyr kan knapt nok nå de 50 km. mellem Rødby og Nykøbing F. Og så render vi endda rundt med nogle enorme antenner, der faktisk er farlige, for de kan komme til at røre ved køreledningerne. Her bliver de små SINE-terminaler en enorm forbedring – og vi oplevede f.eks. under olieforureningen i Grønsund i 2005, at det ville have stor fordel, hvis alle i beredskabet havde været på samme net.” Ole Buus, chef for Hærhjemmeværnskompagni Wessel: ”Jeg har store forventninger til SINE. Med de små radioer vil det være meget nemmere at få folk til at komme ud til indsatser. Jeg tror på, at vi får et bedre samarbejde i beredskabet med de nye radioer.” Jørgen Kamper, chef for Motoriseret Infanteri Føringselement Syd: ”Jeg er koordinator på SINE-projektet for hjemmeværnet, Distrikt Storstrømmen. SINE giver mange muligheder for koordination, som vi slet ikke har med det nuværende VHF-system. Muligheden for at kommunikere over hele Danmark og med alle i beredskabet gør SINE til et eminent ledelsesværktøj: Det bliver lettere for lederne at skaffe sig et godt efterretningsbillede og dermed at disponere mere effektivt over enheder.” Palle Sørensen, leder af Trafiktjenesten ved Totalforsvarsregion Sjælland: ”Min ’anden’ fritidsinteresse er radioamatør, og jeg er derfor meget interesseret i den

tekniske side af SINE-projektet. Med én terminal til både telefon og data bliver vores arbejde i trafiktjenesten fremover meget nemmere og opgaverne vil blive løst mere effektivt. Jeg er optimist.” Majoren elsker også SINE Chefen for Operationssektionen ved Totalforsvarsregion, major Kenneth Schytte Myrup, er en af hovedkræfterne i SINE-projektet. Og han er stadig glad for damen: ”SINE-projektet går hammergodt. Vi holder tidsplanerne og tror på, at vi under testfasen kan få gennemprøvet kommunikationen mellem alle beredskaber. April måned vil nu gå med at indhøste erfaringer fra vores testgruppe på 105 hjemmeværnssoldater, der er ude at teste terminaler i hverdagen, og den 22. maj skal vi så give vores råd til Chefen for hjemmeværnet, så vi kan få købt det rigtige udstyr” ”For mig er der ingen tvivl om, hele SINEprojektet er en stor bonus for hjemmeværnet. Vi har fået styrket det i forvejen gode samarbejde med vores partnere i Totalforsvaret, og vi vil med SINE-systemet blive endnu bedre i stand til at støtte partnere med løsning af beredskabsopgaver.” Indadtil stiller SINE-projektet store krav til hjemmeværnet; ved at få løftet vores kompetencer på dette område vil vi også få løftet vores holdning til os selv. Du kan læse meget mere om SINE på projektets hjemmeside www.sikkerhedsnet.dk

Prins Jørgen

|

Nr. 3

|

Side 3


ø v elsen prins jørgen

Øvelsen Prins Jørgen Mellem den 8. og 11. november 2007 afholdt Totalforsvarsregion Sjælland den store feltøvelse Prins Jørgen på hele Sjælland. Over de fire dage øvede over 700 hjemmeværnssoldater – inklusive en deling fra det litauiske hjemmeværn - sig i de momenter, en hjemmeværnssoldat skal kunne. Her er en række billeder fra øvelsen.

Side 4

|

Prins Jørgen

|

Nr. 3

Det så alvorlig t ud, da en bus med børn væltede ved Stensved – me n blodet er altså ikke ægte.


ede Øvelse i at finde sår ed i ruinby på Næstv . Beredskabscenter

Børnene var meget overbevisende sårede.

Vagtpost på Kulsbjerg ved Stensved.

n En såret bæres he til samaritterne.

– fortsættes næste side...

Prins Jørgen

|

Nr. 3

|

Side 5


ø v elsen prins jørgen

Øvelsen begyndte forholdsvist stille med bl.a. brand- og redningsøvelser, men udviklede sig over de fire dage til bl.a. at inkludere håndtering af en havareret bus fyldt med børn, demonstrationer, en togulykke, aflivning af høns, bevogtning og regulær kamp.

rsør Havn. Bevogtning af Ko

Maskingeværskytte ved Kulsbjerg .

Side 6

|

Prins Jørgen

|

Nr. 3


Totalforsvarsregion Sjælland har fremstillet en DVD med over 1 times optagelser fra Prins Jørgen, der er sendt til alle deltagere på øvelsen. Skriv en mail til info.sj@hjv. dk, hvis du også vil have et eksemplar – den er god til både at lære af og til at vise andre, hvad vi egentlig laver i Hjemmeværnet.

Norgaard, neralmajor Jan mmeværnet, ge snak med en sig fik Chefen for hje og søndag rne. besøgte øvelsen flere af deltage

Prins Jørgen

|

Nr. 3

|

Side 7


DEN BEGYNDER MED EN BØLGE – NYTÅRSKONCERTEN

Den begynder med en bølge – Musikkorps Roskildes medlemmer står i gangen, der fører ud til scenen. De bøjer sig forover og rejser sig med hænderne højt løftet. Skulle der mangle lidt ekstra pulsslag kommer blodomløbet i gang med bølgen – eller skal vi kalde det kampråbet.

Og egentlig begynder koncerten lang tid i forvejen. Lang tid før lydprøverne for en time siden og lang tid før generalprøverne. Vi skal helt tilbage til da der var blade på træerne. I begyndelsen af oktober begyndte orkesteret at arbejde på programmet. ”Omkring det tidspunkt får vi klarhed over hvem, der skal være solister” forklarer kompagnichef Ole Bille, ”og så begynder vi at arbejde med de sange, som solisterne vil optræde med. Fra begyndelsen af oktober

og til slutningen af december har vi så et dusin aftener, hvor vi indstuderer solisternes sange og de øvrige værker, som vi præsenterer til de to nytårskoncerter. Og så kommer der selvfølgelig et par intense prøver lige op til koncerterne” tilføjer Ole Bille. Skabe opmærksomhed Hjemmeværnets musikkorps løser en vigtig opgave ved at skabe opmærksomhed – hvad enten det sker med akkompagne­ ment til en jazz-soul sangerinde, til en fællessang eller med et potpourri over Tom

Jones-sange. Alle genrer udføres med den samme entusiasme – i hvert fald set og hørt med publikums øjne og øren. Musikkorps Roskilde stammer tilbage fra 1951 (da Elvis Presley stadig var teenager). I dag er der ikke musikere tilbage fra den tid, men Elo Andersen har været med i størsteparten af korpsets levetid. ”Jeg begyndte i orkestret i 1972. Før det havde jeg som dreng spillet i FDF og senere også lidt i min værnepligtstid i Flyvevåbnet”. Elo Andersen spiller kornet – dvs. den lidt kortere version af trompeten. For nogle år siden skiftede man fra trompeter til kornetter i orkestret, der dermed blev et brassband efter engelsk mønster og tradition. Som det engelske navn fortæller, er et brassband, i modsætning til et harmoniorkester der har træblæsere, et orkester med messingblæsere suppleret med slagtøj.

Bølgen ruller.

Side 8

|

Prins Jørgen

|

Nr. 3

På spørgsmålet om orkestret havde samme spændvidde i repertoiret dengang, han begyndte, konstaterer Elo Andersen at ”det var måske lidt mere militærmusik,


– nytårskoncerten

altså marcher dengang. Men jeg synes, at det er sjovt og udfordrende, at vi i dag spiller så forskellig musik, som vi gør. Jeg tror egentlig også, at netop det brede repertoire, gør at flere lytter til os når vi giver koncerter.” Og koncerter er der mange af i løbet af et år – i gennemsnit næsten hver anden uge. For det meste inden for regionen, men også i det øvrige Danmark og i udlandet. Nogle gange deltager korpset i egentlige konkurrencer for brassbands og for et par år siden vandt det to 1. pladser (i disciplinerne march og koncertnummer) i et internationalt stævne i Bösel ved Bremen. Mere end 200timer om året Med 20 til 25 koncerter og mere end 40 øveaftener om året lægger musikerne i korpset mange timer i løsningen af opgaven som et af hjemmeværnets opmærksomhedsskabende spydspidser. Mellem 200 og 250 timer om året lægger hver enkelt – og det afholder ikke nogle af musikerne i at bruge et tilsvarende antal timer på transporten til øveaftener og koncerter:

Klaus Kubel, der spiller tuba, har omkring 100 km hver vej, men ”det betyder ikke noget, for det er jo også min hobby. Tid­ ligere spillede jeg i Prins Jørgens Garden i Vordingborg og havde lyst til at spille igen, så jeg søgte optagelse i musikkorpset, bl.a. fordi der var nogle jeg kendte fra Prins Jørgens Garden. Modtagelsen var meget fin og, som jeg har oplevet det, et godt eksempel på det gode kammeratskab, vi har. Det er helt nødvendigt for at korpset kan fungere. Nu har jeg ikke selv aftjent værnepligt, men det militære er jo ikke en forudsætning for at være i korpset. Den eneste måde, at man måske kan mærke tilhørsforholdet på, er at der er god styr på tingene.” FDF og Prins Jørgens Garde var bag­ grunden for Elo og Klaus’ musikinteresse. For David Qvist var det Tivoli Garden og i sin værnepligtstid spillede han i Søværnets Tamburkorps, hvor han også tog en ekstra tørn som konstabel. ”Musikken er jo nærmest en livsform for nogle – bl.a. for mig. I min hverdag som lærer underviser jeg i musik og ja, i min fritid er musikken også min hobby – så det hele går op i en højere enhed.” Også David Qvist kører langt til øveaftenerne: 50 kilometer hver vej, men lige som Klaus Kubel tænker han ikke over det: ”Der er så meget positivt ved at være med i korpset, at det opvejer hvad der måtte være af besværligheder. Der er tale om et pænt højt niveau, og det ambitiøse repertoire stiller også krav til os. Selvfølgelig er der mere teknisk lette ting, men også svære stykker som vi arbejder intenst med.”

”Publikum er stort, der er solister, som vi skal akkompagnere professionelt – så på en måde er det en eksamen. Den sidste, intense øveperiode med ekstra prøver falder sammen med julen, hvor familien jo også har sine berettigede forventninger til vores opmærksomhed. Men på den anden side kender de os og accepterer vores engagement” tilføjer David. 40-års tegn I modsætning til Elos 36 år i orkestret har både Klaus og David kun halvandet års er­ faring i Roskilde Musikkorps. Denne aldersog erfaringsspredning er der ingen af dem, der ser som et problem, men snarere som en styrke – og egentlig hyggeligt at have kontakten hen over generationerne om den fælles interesse. De unge medlemmer påpeger også, at der er lydhørhed over for alle forslag, så det er bare at sætte sit præg på bandet. Og Elo, som til foråret skal have sit 40-års tegn (36 år i orkestret plus 4 år forud med almindelig tjeneste), er fast i mælet, da han fastslår: ”Jeg bliver ved, så længe jeg kan”.

Og de netop overståede nytårskoncerter kræver ekstra koncentration.

Prins Jørgen

|

Nr. 3

|

Side 9


Læs mere på www.interforce.dk

Hvad er Interforce og hvad gør vi ved det? Jobsikkerhed Forsvaret har henvist hjemmeværnet til at søge jobsikkerhed for sine frivillige gennem dette Interforcesamarbejde. hjemmeværnet har derfor en særlig forpligtelse til at udbrede kendskabet til Interforce og derved få en større accept af behovet for at kunne frigøre bl.a. hjemmeværnets frivillige med kort varsel til bl.a. opgaver iTotalforsvaret – og herved en bedre jobsikkerhed for den frivillige. På Interforces årlige komitemøde i 2006 erkendte man også behovet for at udbrede kendskabet til Interforce. Der blev derfor bl.a. fastsat en målsætning om, at Interforce skal opnå en kendskabsgrad på 75% internt blandt Forsvarets militære personel og eksternt hos Interforce-støttevirksomhedernes personalefolk samt hos ansatte, der har kontrakt med Forsvaret eller er frivillige i hjemmeværnet.

Af konsulent, oberst Jørgen Jelstrup

Interforce er et samarbejde mellem Forsvaret, herunder hjemmeværnet, og private og offentlige virksomheder om Forsvarets og hjemmeværnets brug af personel. Interforces formål er bl.a. at gøre livet i det civile erhvervsliv lettere for disse medarbejdere, som både har en civil og militær forpligtelse, når der inkaldes til efteruddannelse, udstationering eller når de med kort varsel indsættes i Totalforsvaret.

Side 10

|

Prins Jørgen

|

Nr. 3

Fremme af kendskabet til Interforce Sidste år iværksatte hjemmeværnet iværksat en række interne og eksterne tiltag til fremme af kendskabet til Interforce:

- Ved behov skal der udfærdiges uddannelse/kompetencebevis for personel ved distrikt og region - Alle landsdækkende og regionale HJV-hjemmesider skal have et link til www.interforce.dk Eksterne tiltag: - Etablere status for støttevirksomheder i respektive totalforsvarsregioners område - Fordele status til hærhjemmeværnsdistrikter med orientering til øvrige distrikter og virksomhedshjemmeværn - Opgøre støttevirksomheder i respektive kompagniområder og afklare hvilket hjemmeværnspersonel, der er ansat i disse. På denne baggrund kan medlemmerne orienteres om, hvorvidt ”deres” virksomhed er tilknyttet Interforce – og virksomhederne kan orienteres om, at de har hjemmeværnspersonel blandt deres ansatte

- Der skal orienteres om Interforce på alle møder i rådsorganisationen

- Aftale hvem der kontakter de enkelte støttevirksomheder lokalt – med tilbud om orientering m.m. om hjemmeværnet og tilbud om uddannelse på bl.a. Hjemmeværnsskolen

- Der skal udpeges Interforcekontakter ved alle regioner og distrikter

- Orientere om disse tiltag i de regionale Interforce-komiteer

Interne tiltag: - Der skal orienteres om Interforce på alle chefmøder

- Bladet ”Interforce News” skal fordeles til alle myndigheder og enheder


Hele regionens historiske arbejde i fokus Fornyelse, den kolde krig, historisk registrering i København og meget mere, var emnerne på et weekend-seminar for alle historikere under Totalforsvarsregion Sjællands ansvar. Indlæg blev drøftet og debatten på tværs af distrikts- og organisationsgrænser gik både vidt og bredt. Af Informationsofficer KNThomas Oxbøll, HHD Vestsjælland

Kl. 15.45 lød ordene ”og med det vil vi ønske jer en fortsat god weekend”, hvorpå Historisk Seminar 2008 ved Totalforsvarsregion Sjælland sluttede, efter en weekend fyldt med indlæg, foredrag, gensyn med gamle venner og ikke mindst en livlig debat omkring de ”hotte” emner på det historiske område. Alle var enige om, at seminaret ikke bare var manglet siden det udgik som en tradition ved Totalforsvarsregionen, men også at indholdet på mange måde var bedre og mere sigende end det landsdækkende møde. Når der blev spurgt ind til det, kom svaret både promte og uden tøven ”det lokale indhold”. Brobygning mellem distrikterne Seminarets rammer var fra starten ønsket ”lidt bedre end normalt”, for at sikre at de mange deltagere ikke skulle bekymre sig om alt muligt i den anledning. Uniformen var i denne anledning også blevet hjemme og på den måde var alle ”lige for sol og vind”, for hverken grader eller opholdet måtte være omdrejningspunktet for seminaret – det var alene det historiske arbejde, erfaringsudveksling og ”brobygning” mellem distrikterne der skulle danne rammerne.

Omkring 30 historikere var mødt frem og allerede ved ankomsten var humøret højt, da det viste sig at mange nuværende og gamle venner også havde valgt at deltage. Og stemningen fortsatte hen over hele weekenden. Med spændende foredrag fra General Hillingsøe om den kolde krig, orientering om det historiske arbejde på landsplan ved formanden for Hjemmeværnets Historiske Kommission Hans Raahauge samt ikke mindst et foredrag om det igangværende arbejde med digitalisering af det historiske registrering ved Historisk Udvalg i København fra Poppenbøll, var der blanding af nyt, gammelt, kendt og ukendt, der altsammen medvirkede til at fastholde de fremmødtes interesse. Under de livlige diskussioner var enkelte områder i fokus, herunder materielmanglen i form af computere, skannere, digitale kameraer og enkelte steder også i form af opbevaringskapacitet. Selve registreringsarbejdet er blevet vanskeliggjort af regionale, distrikts- og enhedssammenlægninger, hvor den nuværende struktur i regionens område ikke kunne følges og hvor arbejdet måtte udføres i koordinering med andre bidragsydere. Alle hovedom-

råder blev noteret undervejs og vil blive drøftet videre dels i officerkredsen, dels i chefkredsen. De fire U`er Søndagen var helliget samtaler om det igangværende arbejde, relevante problemstillinger og ikke mindst muligheder og omfang for alle historikere, hvor omdrejningspunktet blev ført hen fra en måling af vigtighed i de fire U’er – Underholdende (topscorer), Udviklende, Udfordrende og Uddannende. Før frokost søndag blev alt fokuseret på HISTOREG (hjemmeværnets program til registrering af historiske genstande), hvor Jette Petersen fra Hjemmeværnskommandoen fortalte om programmet indledningsvis. Senere fik deltagerne ”hands on” i HISTOREG, hvor mange for første gang stiftede bekendtskab med programmet. Spændende og udfordrende for mange, kedeligt for enkelte – men alligevel ”lidt” interessant i længden. Det er Totalforsvarsregionens holdning, at det historiske seminar skal være en tilbagevendende begivenhed og efter klare tilkendegivelser fra deltagerne, som en ”slags” formøde til det landsdækkende historiske seminar. Både informationschef Hans Arne Niclasen og undertegnede, roste deltagerne for den iver og energi alle havde lagt i seminaret – hvilket klart viser at hjemmeværnets historie ikke bare er i gode hænder, men at historikerne ”brænder” for at gøre en forskel!

Tidligere chef for Hærens Operative Kommando, general Kjeld Hillingsø holdt oplæg om Danmark under den Kolde Krig.

Prins Jørgen

|

Nr. 3

|

Side 11


FØRSTE MAND I MÅL

Første mand i mål

Poul Høst - blandt de bedste skytter og parat til at møde nye krav.

Den første i distriktet der gjorde RLU færdig er blandt de mest erfarne. ”Brand og redning – det var da en af de mindre ting”, bemærker Poul Høst om denne RLU-del der af de gamle CF’ere også kaldtes ”brand og røv” for lige kontant at beskrive disciplinens indhold af røg, varme, kulde, vand og strabadser. ”Næh, bevogtningsdelen var noget voldsommere – nærmest det rene slagsmål. Man var jo lige ved at blive bange, så realistisk var det. Men det er jo fint at vi har taget hul på uddannelsen til de opgaver,

Side 12

|

Prins Jørgen

|

Nr. 3

der kunne blive aktuelle i fremtiden. Det kan godt være, at der er elementer der synes uvirkelige i dag, men når man tæn­ ker nærmere over det, var der vel også ting, der var det i den gamle situation.” Nu har Poul Høst med sine næsten 50 år i hjemmeværnet ikke alene viden om, hvordan det var at være hjemmeværnsmand under Den kolde Krig. Han kan også bryste sig af at være den første i distriktet, der gennemførte den resterende


FAKTA om RLU Resterende Lovpligtige Uddannelse blev fastlagt ved sidste forsvarsforlig. Alle hjemmeværnssoldater skal gennemgå RLUen, der er en 100 timers uddannelse i bl.a. brand, redning, miljø og almindelig hjælp til politiet.

Skydningen er ikke færdig, før der er ryddet op.

udtagelsesskydning til skyttestævnet i Norge i slutningen af maj. Skydning og jagt er blandt Poul Høsts interesser, og han ser frem til endnu en gang (nummer 44) at deltage i stævnet i Eidsvold. Det bliver måske ikke til trofæer denne gang heller, for nordmændene er bare bedre: Der er langt større opbakning til og deltagelse i skytteforeningerne i Norge, så de har en større talentmasse at tage af.

Øvelse og koncentration - nødvendigt hvis nordmændene skal overvindes i Eidsvold til maj.

lovpligtige uddannelse. Og således blev han den første der så at sige gennemførte den formelle omstilling til at kunne møde de nye opgaver i Totalforsvaret. Netop de 50 års tjeneste kunne måske have ført til, at Poul holdt fast i hvordan man gjorde tingene før i tiden. Han har bl.a. været våbenmester, kommando­ befalingsmand, næstkommanderende og kompagnikommandør og efter sin pensionering fra banken også ”kasernemester”

for hjemmeværnets faciliteter i Sorø. Men den lange erfaring har netop også indeholdt de mange ændringer, der gør at hjemmeværnet i dag er anderledes end før og nu kan imødekomme samfundets aktuelle behov. Som vi er mødtes på skydebanen i Antvorskov en søndag morgen, er det imidlertid ikke så meget overvejelser om hjemmeværnet, der fylder mest. Poul deltager her sammen med en snes andre i den første

På denne udtagelsesskydning er tonen som i andre konkurrencer blandt kammerater, hyggelig og drillende mellem de enkelte discipliner. Under skydningen afbrydes koncentrationen kun af udråb med formodninger om de enkelte skuds (manglende) præcision. Før Poul skal ned for at styre en skive, samler han omhyggeligt hylstrene sammen. Foreløbig kender han ikke resultatet, men senere kan han fortælle, at han blev blandt de ti bedste. Så selv om Poul med sin høje anciennitet har et wildcard til stævnet i Norge i baglommen, har han også bevist, at han er med i front – ligesom han var, da han tog RLU’en.

Prins Jørgen

|

Nr. 3

|

Side 13


T R Æ N I N G I NAT S E J L A D S

Jonny Holte og Henning Bach (t.v. med kasket) instruerer og kontrollerer, at redningsvestene er monteret korrekt inden ombordstigning, og ” sørg så for altid at være to og to sammen, når I opholder jer på dækket”, er formaningen.

Træning i natsejlads – et lokalt initiativ i Korsør Det er mørk aften sidst i februar måned. Vejret er tørt, ikke særligt varmt, men der er heldigvis ikke så meget blæst i aften. Vi er på Flådestation Korsør, hvor MVH 90 BOPA ligger klar til at tage gæster ombord. Aftenens gæster er lidt usædvanlige, det drejer sig om 10 kursuselever og deres instruktører fra den lokale sejlklub. De 10 elever er godt i gang med at erhverve sig ”duelighedsbevis for fritidssejlere”. De mangler endnu en god måneds tid af kurset og har for nyligt taget imod en invitation fra flotillen til at træne natsejlads, en disciplin som fritidssejlere kun i begrænset omfang er fortrolige med.

Side 14

|

Prins Jørgen

|

Nr. 3

Ideen til samarbejdet mellem flotillen og den lokale sejlklub er opstået hos flotillens operationsofficer Henning Bach, der fortæller: ”Vi møder fritidssejlerne jævnligt ude på havet. Nogle er meget dygtige, andre er bare glade amatører, men for de flestes vedkommende uden det store ønske om at sejle natsejlads, det er simpelthen for svært” og fortsætter ”Det kan vi være med til at ændre på.” Natsejlads Som sagt så gjort. Henning Bach tog kontakt til de lokale aftenskoler og sejlklubber

Af Informationsofficer PeterThomsen,TFRSJ

for at høre om de var interesseret i en demonstration i natsejlads. Og det var de. Den 13. februar tog de første 10 elever af sted og allerede den 25. februar tog et nyt hold på 10 mand på en tilsvarende sejlads. Sejlturen gik fra Korsør, sydpå ned gennem Agersøsund og Omøsund, op igennem Storebælt, med kurs imod Storebæltsbroen og slutter tilbage i Korsør. En udfordrende rute, men samtidigt en rute, der giver god træning i at læse de mange ”vejskilte” i form af kompasafmærkninger og de såkaldte båke- og fyrvinkler.


På turen var fartøj og fartøjets besætning til rådighed for eleverne. Eleverne får lejlighed til at styre BOPA og har også mulighed for at trække på de erfarne navigatørers store viden. Først og fremmest er det dog elevernes egne instruktører, der har til opgave at undervise og vejlede, men det forhindrer ikke besætningen i at udfordre undervejs. Udbygget samarbejde? Samarbejdet har mange perspektiver. Hjemmeværnet kan medvirke til at træne de kommende sejlere, fordi de får praktisk træning i at lære havets færdselsskilte. Det giver flotillen i Korsør mulighed for at få en tættere kontakt til det lokale liv og dermed til potentielle nye medlemmer. ”Vi betragter initiativet som en win-win sag, hvor såvel sejlerne som vi høster af samarbejdet.” siger Henning Bach og fortsætter ”samarbejdet betyder, at vi kan vise hvem vi er, og hvad vi kan hjælpe med. Vi får afmystificeret hvad hjemme-

værnet står for og hører ofte, at vi jo er en helt anden slags mennesker end ”de” troede!...

med konkurrencer. Her bliver flotillernes fartøjer ofte brugt til dommerbåd eller ledsagefartøj.

Dagligliv i flotillen For besætningen er sejlads om natten en normal foreteelse. MHV 90 BOPA er på 1 times varsel, hvilket betyder at de skal være parat til at gå på havet indenfor 1 time - 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen og 365 dage om året, på godt dansk 24x7x365. Det klarer de også fint. Flotillen har for tiden lidt mere end 3 besætninger og er på vej til den fjerde. Deres opgave er primært SAR (Search and Rescue), miljøopgaver og almindelig assistance til ”nødlidende”. Opgaver der igennem en årrække har været med til at give hjemmeværnet det gode ry.

Henning Bach fortæller om en af opgaverne - ”Dansk forening for rosport havde brug for trafikkontrol henover storskibsruten i Storebælt i forbindelse med et arrangement, hvor i alt 100 langturs rofartøjer skulle krydse Storebælt. 50 fartøjer fra Fyn til Sjælland og 50 tilsvarende fra Sjælland til Fyn. De skulle alle mødes midt ude i Storebælt og havde brug for at blive guidet sikkert over storskibsruten”. Arrangementet gik godt og MHV 90 fik udover kontrollen også lejlighed til at tage et par af robådene op, fordi de måtte give op undervejs.

Flotillen har også andre opgaver, som bliver bemærket af det civile Danmark. Det er ikke unormalt, at flotillen stiller fartøjet til rådighed for sejlklubberne i forbindelse

Når man får en idé, har man pligt til at følge den op med handling. Et sådant ræsonnement har skabt en ny form for samarbejde mellem flotille 255 og de lokale fritidssejlere i Korsør.

Flotillen har i øjeblikket ca. 100 aktive medlemmer og 70 i reserven. En stor succes Aftenen er gået godt og vel tilbage på kajen er der stor ros til besætning og fartøjsfører. Der er stor positiv respons fra såvel sejlklub som kursuseleverne. De vil også gerne prøve dagssejlads på et eller andet tidspunkt. Om det bliver muligt, ved vi ikke endnu. Det afhænger af opgaver, oliebeholdning og meget andet, men lysten til at udbygge samarbejdet er bestemt til stede fra flotillens side.

Sejlads 1: MHV 90 BOPA på vej i havn. Om halvandet års tid får hun en ny og yngre afløser, hvorefter hun overgår til andre opgaver. Foto:Torben Carrock.

Prins Jørgen

|

Nr. 3

|

Side 15


SSR: Til lands, til vands og i luften

Af Nikolaj Grøn SSR-folk på patrulje.

SSR - Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni - har på bare to år haft næsten 30 udsendelser i forbindelse med forsvarets internationale operationer i Irak og Afghanistan. Og her har der været brug for de militære færdigheder personellet har fået i enheden, ikke mindst i forbindelse med personbeskyttelsesopgaven i Irak. Peter fra Slagelse er en af soldaterne fra SSR der, som de første, gennemførte en krævende protection team uddannelse ved Jægerkorpset og som efterfølgende var udsendt på skarp mission allerede i 2006. ”Vi var et hold fra SSR, som gennemgik uddannelsen og blev udsendt til Irak hvor vi skulle passe på VIP’er fra udenrigsministeriet. Hvis forsvarsminister Søren Gade var kommet forbi i Irak på vores hold skulle vi sikkert også være indgået i beskyttelsen af ham.” ”Uddannelsen ved Jægerkorpset var hård, men det var også tilfredsstillende at arbejde på fuld tid med det soldatermæssige håndværk på et højt niveau, og samtidigt opleve at vi var godt rustet med vores baggrund fra SSR.” siger Peter fra Slagelse og fortsætter: ”Der var et kammeratskab

SSR: Til lands, til vands og i luften på holdet uden sidestykke. Ofte behøvede vi ikke engang at tale samme. Vi vidste hvad hinanden tænkte og kunne løse en opgave uden ord.” Jægerkorpset, som uddanner forsvarets protection teams, lod også mærke til sol-

Side 16

|

Prins Jørgen

|

Nr. 3

SSR i Totalforsvarsregion Sjælland har fokus 100 % på de militære færdigheder. Færdigheder, der kan bruges og bliver brugt! Men SSR er ikke for alle.


Hvad er SSR? SSR – Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni hed tidligere Patruljekompagniet ved Hærens Operative Kommando, og skulle løse rekognosceringsopgaver for hæren på dansk jord. SSR er militært set fortsat hjemmeværnets eneste patruljekompagni - og kan uset indsætte små særlige rekognosceringspatruljer i et operationsområde for at observere i længere tid og kan melde over meget store afstande via særligt signaludstyr.

daterne fra SSR, der på sin vis var med til at sparke døren ind til PT-uddannelsen for hele hjemmeværnet. I den forbindelse udtalte jægerkorpsets kursusleder: ”Personel fra SSR var i stand til, med forholdsvis kort varsel, at generere et stort bidrag til opstilling af PT-Basra hold 6 og 8. Personellets generelt gode udgangspunkt og indstilling var den direkte årsag hertil.” Det høje faglige niveau i SSR har vist sig at være berettiget konstaterer chefen for SSR, kaptajn Morten Rask, men succesen har sin pris: ”SSR har konstant haft frivilligt personel udsendt de sidste to år. Det slider på personellet og begrænser de hænder som er til rådighed herhjemme. Tjenesten i udlandet er frivillig, og tjenesten hjemme i Danmark er da også lige så vigtig en del af enhedens arbejde.” Hjemme i Danmark støtter SSR forsvaret og politiet på øvelser og kurser indenfor enhedens kompetenceområder: patruljetjeneste, skydning, sanitetstjeneste og rekognoscering. Alene i 2007 støttede SSR forsvaret og politiet med over 15.000 mandtimer, ved siden af de mange udsendelser.

SSR i region Sjælland Tjenesten ved SSR på Sjælland er tilrettelagt således at der både kan trænes lokalt og deltages i øvelser i hele landet. ”Vi træner hver onsdag i Slagelse. Der er gode forhold med nem adgang til skov, øvelsesterræn og skydebaner. Træningen består af FUT, nærkamp og reaktionsskydninger” siger Peter fra Slagelse, og fortsætter: ”Vi bruger også en onsdag til at forberede nye aspiranter på optagelseskurset, og vi har brug for flere aspiranter fra region Sjælland.” ”De større ugeøvelser så som for eksempel søværnets øvelse DANEX kræver ofte at vi bruger weekenderne inden på at forberede vores indsættelse. Kampsvømmerne skal træne de procedurer som de har lært på kampsvømmerkursus ved Frømandskorpset, og patruljens arbejdsgange bliver repeteret en ekstra gang.” Øvelser og uddannelser vil ofte foregå et andet sted i Danmark sammen med de andre soldater fra SSR, så der er lagt tid ind i planen til transport. ”Den seneste øvelse DANEX involverede indsættelse af vores patruljer på bl.a. Anholt og helikopterne

SSR er opstillet af hjemmeværnet til rådighed for samtlige forsvarets operative kommandoer (hæren, søværnet og flyvevåbnet) ,Totalforsvarsregionerne og det øvrige totalforsvar (herunder politiet). SSR er en landsdækkende national enhed, operativt underlagt Totalforsvarsregion København, og frivillige fra hele landet kan søge optagelse i SSR.

arbejdede fra nord- og midtjylland. Men det britiske landgangsfartøj HMS ALBION stod ud fra Holmen, og så stillede SSR selvfølgelig samlet dér til udskibningen.” fortæller patruljefører Carsten fra Holbæk – og netop øvelse DANEX har fået en særlig betydning for SSR: Søværnets Taktiske Stab (STS) anvender SSR som deres rekognosceringsenhed når de vil sikre sig at der ikke er overraskelser på landjorden i form at fjendtlige enheder, hvis de skal operere ud for en fremmed kyst. DANEX 2007 Kasper fra Køge-egnen beretter fra DANEX 2007: ”Jeg var fører for en – fortsættes næste side...

Prins Jørgen

|

Nr. 3

|

Side 17


SSR: Til lands, til vands og i luften

kampsvømmerpatrulje, som blev indsat fra et britisk flådefartøj nær Anholt: Øvelsen forgik meget realistisk, både i forberedelsesfasen og under indsættelsen. Vi svømmede ind mod kysten i ly af mørket. Inde på land søgte vi til vores operationsområde og oprettede en skjult observationspost. Herfra kunne vi observere fjendtlige flådefartøjer ud for kysten og melde om det til STS. Senere lavede vi en rekognoscering mod Anholt Havn, hvor der også lå udenlandske flådefartøjer. De sidste 72 timer af øvelsen startede med at vi linkede op med de andre patruljer fra SSR inden næste opgave. Det var godt at se de andre hoveder og høre om deres oplevelser med helikopterindsættelser og patruljer på land. Det er specielt at være sammen med så mange andre, der alle er der for det samme, og som er lige seriøse. Der er et særligt kammeratskab i SSR tror jeg. DANEX-øvelserne er gode på grund af det store og realistiske set-up i et internationalt maritimt miljø. Og så er det godt at opleve at SSR fast bliver anvendt af en operativ kommando på en stor øvelse, til det vi er trænet til: rekognoscering.” Nyt optagelsesforløb i 2008 SSR har travlt, og derfor er der behov for flere frivillige soldater, der vil prøve kræfter med de store udfordringer i enheden og i udlandet. Vejen ind i SSR går via et krævende optagelsesforløb – et forløb, der nu ændres efter 20 år. Tidligere var optagelsesforløbet fordelt over mere end et halvt år og der var ingen forudgående patruljeuddannelse før et ni dage langt optagelseskursus. Til sammen gjorde det at størstedelen af ansøgerne faldt fra undervejs: i 2007 var der 50 ansøgere og kun én gennemførte optagelseskurset tilfredsstillende. ”Aspiranterne anno 2008 kommer med andre forudsætninger end for bare 5 år siden. Det er tydeligt at se at der ikke er mange, der har gennemført videregående patruljeuddannelse (VPU) eller tilsvarende. De fleste mangler både holdninger

Side 18

|

Prins Jørgen

|

Nr. 3

Soldater fra SSR på protection team opgave i Irak. Identiteten er sløret efter ønske fra jægerkorpset. Foto: SSR

og feltmæssige kundskaber” fortæller kaptajn Morten Rask - ”Derfor har vi tilpasset vores optagelsesforløb for 2008, så ansøgeren uddannes i patruljetjeneste over tre weekender inden en afsluttende syvdages optagelsesuge. Det hele koncentreres indenfor mindre end fire måneder.” ”Der er ikke tale om en lempelse af kravene, men vi bruger flere ressourcer på at ruste ansøgerne til at gennemføre optagelsesugen. Omverdens krav til vores soldater er ikke blevet mindre, så vi kan ikke tillade os at slække på kvaliteten, hvis vi fortsat vil være en troværdig samarbejdspartner.” Aspiranter fra Sorø Rune og Henrik træner for at blive optaget i SSR. De er begge fra Patruljeindsatsdelingen Vestsjælland, og har gennemført den første test på Slagelse Kaserne i januar, sammen med aspiranter fra hele landet, og de er nu i gang med den forberedende patruljeuddannelse inden selve optagelseskurset til SSR i slutningen af april måned. ”Vi har trænet våbenbetjening og sikkerhed, reaktionsskydninger og nærkamp og så selvfølgelig orientering med kort og kompas. I februar trænede vi patruljetjeneste, feltkundskab og vandpassage. Det var koldt!” siger Rune på 26 år. Han har været i hjemmeværnet i 8 år og gennemførte videregående patruljeuddannelse (VPU) i 2006. ”Jeg vil ind i SSR for at nå et mål jeg har sat mig. SSR er ikke for sjov. Man træner fordi man skal kunne det og regner med at få brug for det man træner. Man får nogle andre holdninger og en anden skarphed. Derfor vil jeg gerne ind i SSR.”

Er SSR noget for mig? Læs mere om SSR på www.hjv.dk og se om du har hvad der skal til?

Hvordan kommer jeg ind i SSR? Alle frivillige i hjemmeværnet kan søge om at komme på det krævende optagelseskursus til SSR. Kursusforløbet fokuserer på skarpe militære færdigheder og omfatter bl.a. undervisning indenfor skydning, orientering med kort og kompas, feltkundskab og patruljetjeneste. • Fortest: enten 15. - 17. august 2008 eller 29. - 31. august 2008 • Patrulje Uddannelse modul 1: 18. - 21. september 2008 • Patrulje Uddannelse modul 2: 3. - 5. oktober 2008 • Patrulje Uddannelse modul 3: 23. - 26. oktober 2008 • Patrujeuge/optagelseskursus: 16. - 23. april 2008 Ansøgningsfrist til SSR Optagelseskursus 2008-2 er 1. juli 2008. Kontakt SSR allerede nu på ssr@hjv.dk eller telefon 70 22 65 04. Læs mere på www.hjv.dk/ssr og tilmeld dig et informationsmøde.


Kom med til

Baltic spirit 2008 Øvelsen Baltic Spirit finder sted i Litauen i perioden 13. - 20. september. Ud over det Litauiske Hjemmeværn vil der deltage hjemmeværnssoldater fra Sverige, Letland og Totalforsvarsregion Sjælland. Du vil blive udfordret på øvelsen. Opgaverne du vil blive stillet overfor er ikke traditionelle hjemmeværnsopgaver, men de opgaver som litauerne skal kunne løse, når de efterfølgende skal udsendes til Kosovo. Du vil på øvelsen få en oplevelse udover det sædvanlige. Du vil deltage sammen med hjemmeværnssoldater fra Regionen og andre lande. Og vi kan heller ikke helt udelukke, at det også kunne blive (lidt) sjovt. Kontakt dit distrikt, hvis du vil vide mere om øvelsen. Distrikt Vestsjælland: 59 48 81 00 Distrikt Storstrømmen: 72 47 61 00 Distrikt Køge Bugt: 46 19 09 00 + 5821

Prins Jørgen

|

Nr. 3

|

Side 19


D ET E R D ET, D E U N G E V I L H AV E

Det er det, de unge vil have Altså Hjemmeværnet. Totalforsvarsregion Sjælland tager nye midler i brug for at få flere unge til at melde sig under fanerne Lige som så mange andre virksomheder og foreninger er hjemmeværnet ude efter de unge. Informationschef ved Totalforsvarsregion Sjælland, Hans Arne Niclasen, forklarer: ”Hjemmeværnet har hele tiden brug for nye medlemmer for at opretholde vores styrke som militær organisation. Vi ved godt, at vi er i hård kamp med mange andre om de unges gunst, for det er små årgange, der lever i en tid med fuld beskæftigelse og en overflod af tilbud. Derfor er vi også nødt til at tage nye metoder i brug.” ”Den traditionelle hvervemetode i hjemmeværnet er ”mund-til-øre”, hvor hjemmeværnssoldater fortæller om sine oplevelser til venner, kollegaer og familie. Den metode fungerer heldigvis stadigvæk, men vi bliver nødt til at supplere med andre måder at hverve nye medlemmer på,” fortsætter Hans Arne Niclasen. ”Fra Hjemmeværnskommandoens side iværksatte man i februar-marts kam­ pagnen ”blivmedlem nu” med biograf-, radio- og dagbladsreklamer, suppleret med et hvervesite på Internettet, www.blivmedlem.nu. Erfaringerne med dette er indtil videre meget positive, og Totalforsvarsregion Sjælland iværksætter nu andet trin af ”hverve-raketten”, den lokale kampagne.”

Side 20

|

Prins Jørgen

|

Nr. 3

Oberst Leif Pedersen, taxichauffør Jesper Christophersen og informationschef Hans Arne Niclasen foran den slørede taxa, der reklamerer for Hjemmeværnet i Næstved-området

”Informationstjenesten ved TFRSJ har sammen med et konsulentbureau kortlagt hjemmeværnets muligheder for at få fat i de unge. Konklusionen er, at vi har et rigtigt godt tilbud til et ungt menneske, og det er det, vi skal fortælle via de unges medier. Første initiativ er net-tv-stationen www.forsvarsjaelland-tv.dk, hvor vi vil bringe indslag, der fortæller om mangfoldigheden og oplevelserne i hjemmeværnet. Sitet vil senere blive forsynet med en quiz, hvor man i forskellige kategorier kan udfordre sine venner i viden om hjemmeværnet. Resten af året fortsætter vi de lokale initiativer, der er hjemmeværnets styrke, som f.eks. Operation Tør Numse og EVENT i flere af regionens byer – og i det hele taget vil vi gøre meget ud af lokal markedsføring og netværks­ markedsføring over for udvalgte grupper. For som nævnt synes vi, hjemmeværnet har noget at tilbyde den unge, som han/ hun ikke kan få andre steder.”

Fire gode grunde til at melde sig ind i Hjemmeværnet: • D  et er sjovt – du får unikke oplevelser under øvelser og indsættelser i hjemmeværnet, og kammeratskabet er noget helt specielt • Du kan opnå kompetencer – hjemmeværnets uddannelser er anerkendte og kompetencegivende i det civile liv. Du kan f.eks. komme til at lede folk i en ung alder eller opgradere dine kompetencer inden for sygehjælp • Du gør en forskel – hjemmeværnet bliver indsat, når vores totalforsvarspartnere beder om hjælp til løsning af opgaver • Du bidrager til forsvaret af Danmark – hjemmeværnet støtter Forsvaret med at forsvare Danmark. Først og fremmest herhjemme, men også i stigende grad i udlandet.


Spørgsmål og svar om hjemmeværnet Fordom – at have en forudfattet, oftest negativ, holdning over for nogen eller noget (Nudansk Ordbog) I hjemmeværnet har vi nu i flere år kørt en kampagne for at konfrontere de fordomme, mange danskere har om værnet, for vi vil gerne fortælle danskerne, at deres opfattelse af hjemmeværnet måske ikke helt har bund i virkeligheden. I forbindelse med Totalforsvarsregion Sjællands analysearbejde gik konsulentfirmaet Advice A/S på gaden og spurgte fem tilfældige unge mænd om, hvad de vidste om hjemmeværnet. Det kom der nogle udsagn ud af, som vi gerne vil konfrontere. ”Det er nogle tosser, der leger krig” Det er sandt, at vi leger krig; det er faktisk det, vi er sat i verden for. Hjemmeværnets mission er ”at bidrage til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser samfundets behov under alle forhold”. Derfor bliver vi nødt til at øve os i de militære færdigheder. Om vi er tosser, må være op til den enkelte at bedømme. ”De dirigerer trafik og hjælper ved fodboldkampe” De fleste danskere oplever formodentlig hjemmeværnssoldater som nogen, der regulerer trafik. Hvert år stiller tusindvis af frivillige hjemmeværnssoldater op og hjælper med at afvikle tusindvis af forskellige arrangementer, men det er ikke vores kernekompetence. Vi gør det først og fremmest for at øve os i de tilfælde, hvor vi skal støtte f.eks. militærkonvojer med at komme fra et sted til et andet, og det kan vi lige så godt øve os i ved – under politiets ledelse – at dirigere trafik ved koncerter, markeder og fodboldkampe. En anden grund er den, at vi ved at påtage os disse opgaver kan aflaste politiet; der er mange kultur- og sportsarrangementer, der ikke kunne gennemføres, hvis ikke frivillige, ulønnede hjemmeværnssoldater påtog sig at dirigere trafikken.

”Det er noget med speciel indsatsstyrke” Speciel indsatsstyrke er nok ikke det første, mange danskere tænker på, når talen falder på hjemmeværnet, men vi har faktisk flere enheder, der må betegnes som specielle indsatsstyrker - f.eks. hjemmeværnets Indsatsstyrke (HIS) og Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni (SSR), der udsendes til bl.a. Iraq, Afghanistan og Kosovo. ”Det er militær på den nemme måde” Tja, det kommer an på, hvad man lægger i det. En uddannet hjemmeværnssoldat har gennemført samme uddannelse som en værnepligtig og kan indsættes på nøjagtig samme betingelser – også i international tjeneste. Men hjemmeværnet er en militær aktivitet, man kan holde ved lige i det tempo, der passer til ens øvrige liv; studier, job, familie osv. Hjemmeværnet stiller kun krav om 24 timers aktiv tjeneste om året, men gennemsnitlig bruger soldaterne 216 timer årligt på hjemmeværnet. ”Jeg ved ikke, hvad jeg skal tænke” Fair nok. Vi er godt klar over, at hjemmeværnet ikke er det, der bliver diskuteret mest i Danmark – undtagen den jævnligt fremkommende debat om, at vi skal nedlægges eller indsættes mod dræbersnegle. Derfor har mange sikkert en opfattelse af, at vi bruger alt vores tid på at sidde og spejde mod øst, mens vi spiser kringle og drikker kaffe, men heldigvis har de nye opgaver inden for brand, redning og miljø gjort det mere synligt, hvad vi gør for samfundet – f.eks. ved eksplosionen i Seest, fugleinfluenzaen, afspærring ved brande osv., osv. I fremtiden vil vi bestræbe os endnu mere for at sætte hjemmeværnet på dagsordenen – for vi er over 50.000 danskere, der synes, hjemmeværnet er værd at ofre tid på.

Prins Jørgen

|

Nr. 3

|

Side 21


UDMÆRKELSER OG UDNÆVNELSER

Udmærkelser og udnævnelser Ved en ceremoni på Ringsted Kaserne i februar fik Christen Schnor, 48, overrakt det synlige bevis på, at han er udnævnt til oberstløjtnant af reserven. Christen Schnor er uddannet i både Hjemmeværnet og i Hæren, men tog i 1988 orlov fra Forsvaret for at prøve kræfter med det civile liv. Han har siden arbejdet inden for forsikringsverdenen i bl.a. Danmark, Hong Kong og Schweiz. Christen Schnor bor nu i London, hvor han sidder i direktionen for verdens største bank, HSBC, men er altid klar til at tage

Side 22

|

Prins Jørgen

|

Nr. 3

tilbage til Danmark, når fædrelandet kalder. ”Jeg skylder Forsvaret alt, for det er her, jeg har fået den lederuddannelse, jeg siden har brugt i mit civile liv. Jeg startede faktisk min militære karriere i Hjemmeværnet som 17-årig, inden jeg blev officer af linien, og jeg mener Hjemmeværnet er rygraden i det danske forsvar. Derfor glæder jeg mig meget til at komme igang med at opbygge en forbindelsesgruppe til det øvrige forsvar”. I marts fik regionen endnu en ny oberstløjtnant af reserven, da Peter Jonasen under Garnisonens stabsøvelse fik overrakt de nye dekoreringer af oberst Leif Pedersen. HR Manager, modeltog­entusiast og aktivt medlem af reserven Peter Jonasen har igennem mange år deltaget i aktiviteter ved regionen og har opnået stor viden om de opgaver, en hjemme­værnsregion løser. Den nye

oberstløjtnant er også aktiv deltager i udvalget for Personel af reserven. Et par dage senere fik kontorassistent Jeanette Fritze overrakt Forsvarets Hæderstegn af oberst Leif Pedersen som synligt bevis på hendes lange og tro tjeneste i Forsvaret. Jeanette blev for 25 år siden uddannet i Hjemmeværnskommandoen og har siden siddet i forskellige kontorstillinger i Hjemmeværnet - de seneste 7 år på Ringsted kaserne, hvor både Marinehjemmeværnet og Totalforsvarsregion Sjælland har haft glæde af hendes rige erfaringer. I efteråret havde Jeanette 25 års jubilæum, og nu blev det altså tid for Hæderstegnet for god tjeneste i Forsvaret. Overkonstabel Carsten Dyrkilde har nu tjent Forsvaret godt i 25 år og har fået overbragt Hendes Majestæts påskønnelse af dette ved en ceremoni på Ringsted Kaserne.


1

2

4

1] C  arsten Dyrkilde 2] Peter Jonassen fĂĽr overrakt de nye dekoreringer af oberst Leif Pedersen 3] C  hristen Schnor 4] Jeanette Fritze

3

Prins Jørgen

|

Nr. 3

|

Side 23


Hjemmeværnet gav cyklister en tør bagdel

Knaldrøde saddelbetræk til borgernes cykler skabte opmærksomhed omkring hjemmeværnet på Sydsjælland og Lolland-Falster

Hjemmeværnet har taget alternative fremgangsmåder i brug for at skabe opmærksomhed. Det gælder også Hærhjemmeværnsdistrikt Storstrømmen, der 22. januar iværksatte ”Operation Tør Numse”. På en formiddag besøgte hjemmeværnsfolk fra distriktet alle jernbanestationer fra Glumsø til Nakskov for at give alle cykler et knaldrødt saddelovertræk på med et infoark om hjemmeværnet vedhæftet. Da der blev saddelovertræk i overskud, besøgte hjemmeværnsfolkene også distriktets store uddannelsessteder og gav her elevernes cykler saddelovertræk. ”Saddelovertrækkene skulle være et muntert indslag på en ellers grå og trist dag,” fortalte uddannelsesofficer, kaptajn Michael Lancaster fra Hærhjemmeværnsdistrikt Storstrømmen til Folketidende. dk.”Vi vil gerne give folk en oplevelse af, at hjemmeværnet er til stede overalt i vores hjemmeværnsdistrikt, samt at vi løser mange forskellige opgaver.”

Initiativet gav også en overraskende fin mediedækning med interviews til blandt andet Sjællandske Medier, Radio Sydhavsøerne, DRs regionale P4 og TV2 Øst, der samme aften bragte et indslag om de røde saddelovertræk. Og så opnåede de ”røde numser” den helt særlige ære at blive gjort til grin af Anders Breinholt og Anders Lund Madsen i Danmarks mest aflyttede radioprogram ”De Sorte Spejdere” på DR P3. Fremover vil distrikterne i Totalforsvarsregion Sjælland iværksætte flere opfindsomme kampagner, for der skal skabes opmærksomhed om Hjemmeværnet. Distrikt Storstrømmen vil lørdag den 7. juni erobre byrummet i Næstved til en event, der skal vise, hvad Hjemmeværnet står for.

Positiv respons fra cyklister og medier Det muntre indslag gav positiv respons blandt cyklisterne. ”Alletiders initiativ. Det er en sjov måde at gøre opmærksomhed på sig selv,” har det lydt fra cykelfolket.

ID-nr. 46649 Afsender: PortoService ApS Fabriksvej 6, 9490 Pandrup Ole Buus i færd med at beklæde cykler på Næstved station med røde saddelovertræk.

Ændringer vedr. abonnement: Totalforsvarsregion Sjælland Garnisonen 1 4100 Ringsted


Prins Jørgen nr. 3, 2008