Issuu on Google+

2012 NR. 7

SSR – Specialenhed i fritiden ten olda s å p ! t et blad nalis

i our inde Bliv Je hvordan S

+ MØD GUSTAV JUUL, HØRT PÅ MESSEN, FLAGDAG OG MEGET MERE


leder

Udgiver:

Forsvarskommandoens kommunikationsafdeling Danneskiold-Samsøes Allé 1 1434 København K e-mail: vpl-soldat02@mil.dk telefon: 32 66 55 58 ansvarshavende redaktør: Vickie Lind redaktion: Kasper Møldrup Søren Sliwa korrektUr: Klavs Vedel art direction: Kailow Creative oPlag: 5.500 coPyright: Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde. Artikler udtrykker ikke nødvendigvis Kommunikationsafdelingens eller Værnepligtsrådets holdninger.

Forsidefoto af SSR-mand Carsten Brøndum Fotograf: Lars Borresen Fabrin

2 - SOLDATEN

Kære menig Udemærket, svende! Så er det tid til, at der bliver kastet endnu et blad efter jer. Nu er I efterhånden så garvede i forsvaret, at I har kontrol over situationen, taler korrekt og råber ”forkert lyd” ved hver larmende genstand, der rammer gulvet. I har også lært, hvorledes soldater går i byen og er konger om natten og prins(ess)er om dagen. I tager jer af hinanden, både på garnisonen og i felten, for alle ved, at den fedeste værnepligt er den, hvor alle mand hjælper hinanden. I dette nummer bliver I fodret med det fineste journalistiske stof, vi har kunnet finde frem. Pas på, at I ikke bliver for afhængige! Der er den sædvanlige omgang sergentcitater, og denne gang har vi fået dem fra jeres talsmænd, så de citater, I ser i bladet, er fra jeres egne befalingsmænd. Vi har lavet en side med gåder, som garderne kan tænke lidt over, når de holder vagt, men som I andre almindelige værnepligtige helt sikkert gætter så hurtigt, at I ikke behøver tænke over det i flere timer. Vi har samlet den ledeste gruppe af machomænd, lige fra Rambo over Chuck Norris til vores egen B.S., sat dem sammen som et hold, vurderet dem enkeltvis og fundet frem til, at de er dømt til at sparke røv. De kære civilister er blevet stillet nogle ganske basale spørgsmål og har svaret gevaldigt forkert igen. Sportsnyt handler denne gang om de militære mesterskaber i cykling, som blev afholdt tidligere på måneden. Derudover har vi også lavet nogle spændende artikler, blandt andet

har vi været med hjemmeværnets SSR på øvelse. Gustav Juul, kendt som vært fra Luksusfælden, har tilbragt 10 år i forsvaret. Vi har spurgt ham, hvad det har betydet for ham, både som person og som erhvervsmand. Den årlige flagdag har vi deltaget i – en speciel dag, som betyder meget for mange, og som gør, at man lige standser op et halvt sekund og tænker over, hvad det er, man selv gør, og hvad andre har gjort for landet. Vi håber, at I finder bladet fornøjeligt. Vi nyder i hvert fald at skrive, og hvis du selv går med tanker om at prøve dig af som journalist, skal du overveje at sende en mail til os. Så kan det nemlig være, at DU ender med at sidde bag tasterne, når de kommende værnepligtige skal igennem deres fire måneder.

Indholdsfortegnelse 4

Soldatnyt

Sergentcitater6 SSR – Specialstyrke i fritiden7

Europas historie år 1099 - 1600

Civilistens syn på sagen12 Mød Gustav Juul14 Den ultimative gruppe18 Flagdag20 Gåder og gardere22 Sportsnyt24 Værnepligtsreformen26 Hørt på messen30

Redaktionen Møldrup & Sliwa

Værnepligtsrådet 

31

Journalist på SOLDATEN? Har dine fire måneder i forsvaret været så gode, at du gerne vil blive syv måneder længere, men ikke orker at høre befalingsmændene brøle længere? Har du modet og evnerne til at skifte geværet ud med en kuglepen i stedet? Har du lyst til at opleve en anden side af forsvaret? Så har vi jobbet til dig! SOLDATEN søger to nye journalister blandt jer værnepligtige, der skal aftrædes til civil igen. Vi tilbyder, at du kan blive i forsvaret i syv måneder mere i en civil stilling, hvor du kan prøve kræfter med en kort journalistisk karriere. Du skal være engageret i dit arbejde og have skriveredskaberne i orden samt have lyst til at skrive om værnepligten og alt, hvad denne kan berøre. Arbejdet er meget selvstændigt, så du skal være meget bevidst om, at det er dit eget ansvar at opsøge historier, enten på egen hånd eller sammen med din makker.

OBS

Ansøgningsfristen er den 29. OKTOBER 2012!

SOLDATEN kan tilbyde: - en ny og anderledes indgangsvinkel til forsvaret, der er unik i forhold til andre steder i systemet - samme ansættelsesforhold som i værnepligten; rejsekort, kostpenge og løn - et enkeltværelse på den smukke Marinestation Holmen i København - arbejde som normalt foregår i civil beklædning - eget kontor - Balkan-uniform, flere støvler og endnu flere T-shirts

Vi forventer, at du… - har gode skrivekundskaber - forstår at opsnuse ”den gode historie” - har en åben personlighed og gåpåmod - har interesse for værnepligten og forsvaret - er engageret og dedikeret i bladet og er ansvarsfuld, også uden opsyn - har lyst til at fotografere Lyder det fristende? Så smid en ansøgning af sted til os, hvor du fortæller lidt om dig selv og om, hvad du har lavet ud over værnepligten. Vi ser meget gerne, at du medsender en side, hvor du beskriver en dag i felten, en adventuredag, eller hvad du nu finder interessant – skriv frit fra leveren. Du må meget gerne supplere med et billede af dig selv samt nogle andre fotos, der viser dine fotografiske evner. Send en mail med din ansøgning til vr@mil.dk og vpl-soldat01@mil.dk ASAP. For spørgsmål: ring på telefonnummer: 32 66 55 54 / 32 66 55 58 – vi svarer på alle henvendelser!

OBS

, så (ER DU ET PAR DAGE FOR SENT PÅ DEN NU!) ØGNING ANS SKYND DIG AT SENDE DIN

OBS

Ansøgningsfristen er den 29. OKTOBER 2012!


KORT NYT

o’ ry br ne går sto e e gard r Tru en om liv

ning ler, s r dron De sab vogte ame b g o de år g rundt undre h e r sere s r fl m preu med, e tte, so y , og b s n e ig r nd e melt k ksmæ n a r f rne. l fra eusse ne stja l fra pr ja t s å is som v

ER 2012

SEPTEMB ws aking ne

Bre

deøvelse å l f r Sto farvand

i dansk

stabile foregik i u rationerne regioner.

ber til 12. 3. septem I perioden værnet r afholdt sø agelse septembe danske de i år delt v e a d i h e n e ls e ls v e Øv ibe en stor ø rskellige sk er foregik sten 50 fo Øvelsen, d æ . n e f d a n a r. rv e fa on en og kellige nati k, Østersø fra 15 fors mark, i Skagerra t n a a l D å e som m er havde d v v o a d h ru t, e a D g land Katte rskellige krig, Tysk eder fra fo erige, Fran v S y og n træne enh e e g samm dskilli fl SA også a at arbejde i U r g e o n o ti a n stnært med. jemligt ky helikoptere lå i et ikke-h s u k fo e ens særlig område. D re, at opele u im ille s i, at man v

ed Træn m

forsva

ret

dføre t du kan u som gør, a , p p a n e d t lave asser ig. Idræt har r end det p o v h ”, g Center for in over 100 e træn u udfører ære fysisk d it n il a rd ”m o n v e d g til lp til, h onditrænin eholder hjæ r lige fra k re App’en ind e ri e-ugers a v tt r o lser, de sit eget e e v g ø g e ig læ ll t e a t forsk gså mulig kellige kate g. Det er o ddelt i fors in r e s e d coretrænin le er lige rogram, d træningsp gorier.

r rsvaret’, e ræn med fo ’T r e d d og d a e P h /i hone App’en findes til iP g o te n e h gratis at Android.

4 - SOLDATEN

reddet cyklist

Vand Grønland

ist blev dyreaktiv En fransk kopter, ritons heli T f a t e d d re daøgte at pe da han fors nd til uk i Grønla lere fra Nu mebygå en hjem Frankrig p , der kel. Turen get vandcy km, 0 0 kring 3.0 er lige om han og ikke, og lykkedes d ret og dehydre blev træt teren af helikop samlet op

O til NORDEFC

ved

ation k i f i Prækval ret mandtil ny pans gn skabsvo ørt f gennem niveau, et skyttelses

Triton. m bord på og bragt o efter højt be ale le nden, som ngspotenti 50 år gam Franskma n d e e v st r æ a n v ort udvikli e e st d rn e a e D d e e n e h k g ig s fors llig absvo omstænd et sig veres i sek de mandsk iv le g re g s e o n b a r, e p é d v e rt o ha est fanteri, m godt mod, i den nærm dde udgaver: in PMV M113 gt for at re r geto a h e in , , tt s n e o te d ud på ndostati al udskif a sk n m a d m h ti o t k m id e fr ste ekaHvorv terieltjene lance og m isbjørnen. varets Ma ed om niør, ambu m rs o F rn ljø e b g ø is rs havde en rt en unde melniker. gennemfø andcykel, v in heders å m p so k ir bord sv . d m u o b t se af ud en dog inte der, der ation, der histori virksomhe miske situ e o tt n o o k e ø D s e n ar nu r samt odkendt, h s aktivitete er blevet g firmaerne nde a g se p o at frem n lignende måned til n e af, hvorda . . t løst en ny PMV re er bleve et bud på ver tidlige tu sl e b nu ikke Det er end r skal nye PMV’e tet, om de eller ekøretøjer være bælt ger jer. Det lig hjulkøretø ave et h l a t de sk dog fast, a

Kastellet møde på

ig e e kvindel ersy n e g f ic man rens Of Rekord æ H å p r kadette skole l igennem

fholdt for , der ska og Norge a d n rnes la in old Jessen F h t , a e å r g p a ri r v e e et rekorde t v tt S le e , e tre år, er anmark or formå hold kad v D st e h y a , æ n kafr n n t r v e e a g d le D h li nelse vinde e Genera Køben De fem cersuddan lige og ni k Kastellet i derligere. ffi d y å o n e p a s d e n m n d re ø 0 la il 7 æ m e h er, hv ket ng, lig af rdisk nylig et estår nem isk udvikli llem de no et er kvind b g e ld t m te o e t h ra ld e f o st a jd H r t e . e n ce - hold på, øge samarb et bygger over 10 pro lser, kapaci samarbejd Det gør, at ing og øve r. n m e æ so tt tr e r, , d e e d ls e områ og uddann rd. et udvikling er ny reko ejdet meg personale Vi har arb r. e t. n iv o it ti s o ra p e e d r p det e or, at  t tet og o lvfølgelig, r ind. Jeg tr mellem de e se e d s jd e in e n v k rb sy a re g ”Je t sam uddanlan. at få fle de officers ion for et tæ mæssige p mange år n it t e rs d g g a a g ti v tr g rs læ g ri d i n fo la udgrun med å det e Der er en m på den f for grund et politisk olitisk og p ået igenne lbinus, che men kun d sl de, både p A , r n e e re la tt u æ e Je n k it t il is n tm nord øjtna ikke til de er oberstl ole.  rager dog nelse,” sig s Officerssk Island bid på Hæren n e ls e . n e n jd da 9, samarbe iftet i 200 CO) blev st F E D D R O ke peration (N det nordis fence Coo koordinere g o Nordic De ergår til re v e o m e at opti andskab d e rm sk fo n e ø sk n an da ma ktur. Det d e i én stru samarbejd t. d årsskifte Finland ve

SOLDATEN - 5


Søren Sliwa

Sergentcitater

Sergentcitater En sergent råber en menig ind i hovedet: ”Du kan ikke sejle mere, end du gør!” Den menige svarer: ”Skal vi vædde?”

En menig svarer sin sergent med et ”Yes.” Sergenten beretter denne lille historie for hele delingen: ”Yes er et opvaskemiddel, som tidligere hed Fairy, så den næste, der siger yes, kommer til at hedde menig Fairy.”

En sergent taler til sin deling om at stå ret: ”Jeg har set gymnasieklasser i Amsterdam stå mere lige end det der!”

En sergent taler om sin befalingsmand, som godt kan lide at slikke røv, mener han: ”Min DF kan godt lide at slikke meget røv. Desværre har jeg bare mere røv, end han har mundvand.”

Sergent til sin deling: ”Vi skal ud og køre i bus i dag, og jeg ved godt, at nogle af jer med det samme tænker, jubii!, men jeg kan lige så godt slukke jeres drømme først som sidst. Der bliver ikke vist Kaj og Andrea, og nej, vi krydser heller ikke grænsen til Tyskland.”

En sergent holder et oplæg om skydestilling og siger til en småsnakkende menig: ”Luk røven og hør efter!” Den menige svarer: ”Jeg hører efter.” Sergenten spørger: ”Hvad sagde jeg da?” Den menige svarer: ”Noget omkring liggende skydestilling.” Sergenten siger: ”Nej, jeg sagde luk røven og hør efter!”

En sergent til sin deling: ”I skal ikke spørge mig om alt muligt førstehjælpslort. Jeg har kun med den del af øvelsen at gøre, som handler om død og ødelæggelse.”

SSR - specialstyrke i fritiden

Hvis nogle af jer har nogle gode serg entcitater , så bare gå ind og smid dem på vores Facebook væg. Så ka n det sag tens tæn kes, at lig e præcis d it citat er m ed i næst e blad.

6 - SOLDATEN

SOLDATEN - 7


SSR

Det danske hjemmeværn har tidligere måttet finde sig i både hån og fordomme. Historierne om

SOLDATEN som SSR

de såkaldte weekendsoldater er mange, og rygterne om store, hjemmesmurte madpakker og

En lille patrulje bestående af en læge, en ingeniør og en ansat i forsvaret lyder måske ikke som det farligste, man kan støde på, men når disse tre er i SSR, bliver det pludselig en helt anden snak. For at få et indblik i SSR’s verden blev SOLDATEN’s udsendte iført en ”Eagle Chest Rig”, som svarer til basis/kampvest, bortset fra at dette materielbæresystem kan tilpasses den enkelte soldat, således at det er meget mere behageligt at have på, når rygsækken er rigtig tung. Dertil kom en ”let” 20-kilos-rygsæk, som skulle bæres hele tiden, da man ikke tager denne af, når man er på handlebaner, selv ikke når man bare træner sanitetstjeneste. Men som en soldat fra SSR fortalte: ”Du er heldig, at det er den lette version, normalt plejer vi at have omkring 40 kg med!”

kage klistrer til hjemmeværnet som en tunge mod en frossen lygtepæl. SOLDATEN var med hjemmeværnets bedst uddannede enhed SSR på øvelse i Antvorskov. Og jo, der var kage til kaffen, men der var til gengæld også feltrationer, kampeksercits med 20 kilos rygsække og professionalisme, der ikke findes mange andre steder i forsvaret.

Ud af de cirka 48.000 medlemmer, der er i hjemmeværnet, er cirka 100 af dem i hjemmeværnets specialenhed ”Særlig Støtte og Rekognoscering”, bedre kendt som SSR. I forhold til de hjemmeværnsfolk, man ser stå og dirigere trafikken til cykelløb, ser man ikke ret meget til denne del af organisationen, og det er simpelthen, fordi deres opgave er ikke at blive set. SSR’s overordnede opgave er at kunne indhente informationer under vanskelige taktiske forhold og at støtte løsningen af forsvarets opgaver både nationalt og internationalt. Det betyder, at de måske skal ligge en kilometer væk fra et mål og observere i flere dage i træk uden at blive opdaget og vente tålmodigt på, at ”target” dukker op på målet, så de kan dokumentere, hvad der sker ved at tage et billede samt nøje notere bevægelser. Alt sammen noget, som kan danne baggrund for et senere angreb fra specialoperationsstyrkerne. Det kræver en utrolig selvdisciplin og tålmodighed at udføre sådanne opgaver. Det er dog ikke

8 - SOLDATEN

sådan, at de kun kan ligge og kigge. SSR er bedre bevæbnet end de fleste infanterienheder i hæren med både granatkastere og finskytter. Så hvis det sker, at de bliver opdaget og er nødt til at kæmpe sig væk, bliver det med kuglerne flyvende om ørerne på fjenden og tilbagetrækning i et hastigt tempo.

Patruljeuddannelse (GPU og VPU), hvor der undervises i alt fra radiobetjening, sanitetstjeneste og patruljetjeneste til kampeksercits. På den måde kan SSR være med til at videregive deres egne erfaringer til hjemmeværnets lokale patruljedelinger og til potentielle aspiranter til SSR.

SSR’s patruljer, det som hedder grupper i andre steder i forsvaret, har mulighed for at blive udsendt sammen med andre af forsvarets enheder. Det kan både være som støtte til Jægerkorpset og Frømandskorpset, eller det kan være som støtte for andre dele af firmaet. Første gang, det skete, var som et ”protection team” af VIP’s i 2006 i Irak.

SSR er jævnligt på øvelse og uddannelse hos både Jægerkorpset og Frømandskorpset, hvor de deltager i fx kampsvømmeruddannelsen ved Frømandskorpset. En af prøverne på kampsvømmerkurset er 10 kilometer svømning i oprørt hav, hvor man skal trække alt sit udstyr efter sig; ikke ligefrem en tur på stranden. Ved at være i SSR får man udfordringer, som man sjældent finder andre steder i forsvaret eller i det civile liv, og de folk, der er med, gør alt dette frivilligt uden at få nogen løn for det. Det er udfordringen og sammenholdet, der er motivationen.

SSR støtter med instruktører til hjemmeværnets patruljeuddannelser. Hvert hærhjemmeværnsdistrikt i landet har deres egen patruljedeling, som får deres patruljesoldater uddannet på henholdsvis Grundlæggende og Videregående

Så med en M/96 karabin modificeret med FX-udstyr blev der ellers sat gang i diverse opgaver i den firemandsgruppe, som SOLDATEN nu var en del af. Det bød blandt andet på en observationspatrulje inde i skoven, hvor man så pludselig blev overfaldet af diverse pop-up-skiver, som med deres grønne farve og den lille, hæslige, gule plet skar ondt i øjnene. Skiverne blev dog hurtigt nedkæmpet og oversmurt med de blå malingklatter

fra FX-våbnene, og patruljen fra SSR lod sjældent en skive stå i mange sekunder ad gangen. Det blev efterfulgt af en hastig forskydning bagud i makkerpar, samtidig med at beskydningen af de konstant ”angribende” skiver fortsatte. Sådan fortsatte det, indtil patruljen var på sikker grund, og på trods af at der var blå himmel over trætoppene, dryppede sveden ned fra beskyttelsesbrillerne. Samme scenarie blev gentaget senere i en lille by, og bagefter var der træning i sanitetstjeneste, herunder nødflytning, hvor man for at kunne nødflytte hurtigst muligt var nødt til at bære hinanden. Dette foregik selvfølgelig også med våben, kampvest og rygsæk på! De tre SSR-soldater havde været i gang det meste af natten forinden, hvor de havde brugt tiden på at uddanne nogle af hjemmeværnets lokale patruljer. Patruljerne var på Videregående Patruljeuddannelse (VPU), som er den højeste patruljeuddannelse, du kan tage i hjemmeværnet, før du eventuelt kan søge ind til SSR. Instruktørerne fra SSR havde derfor kun fået tre timers søvn den nat, men det stoppede altså ikke en ingeniør, en ansat fra forsvaret og en læge fra at køre SOLDATEN’s udsendte totalt i sænk på kun otte timer.

SOLDATEN - 9


Aspiranterne

Du kan se mere om, hvad der kræves at komme ind i SSR, da TV2 igennem en række programmer har fulgt optagelsen til enheden. Udsendelsen, der hedder ’Aspiranterne’, giver et indblik i, hvad der kræves af de 45 håbefulde mænd, der vil være en del af specialenheden. I det første program, som SOLDATEN har set, stifter man blandt andet bekendtskab med Bastian, der har fået de værste vabler, som instruktørerne nogensinde har set. Alligevel fortsætter han stædigt kampen om videre fortsættelse i optagelsen på trods af, at han knap nok kan gå på sine fødder. Første afsnit af ’Aspiranterne’ vil blev sendt mandag d. 24. september og vil derefter kunne ses de næste mange uger hver mandag aften på TV2.

Optagelse i SSR

For at blive soldat i SSR kræver det, at man har en militær grunduddannelse fra hjemmeværnet eller som værnepligtig, og så skal du ”bare” bestå optagelsesforløbet. Optagelsesforløbet er et af de hårdeste, man kan søge som civil/hjemsendt soldat. Det er bygget op i fem forløb, der hver især sætter SSR-aspiranterne på prøve, både fysisk og mentalt. Alene i fortesten skal der på under 12-16 timer gås 2 x 20 kilometer med en stor rygsæk på ryggen, kampvest og et attrapgevær i hænderne. Og dette skal begge gange gøres på under tre timer og 50 minutter. Selv om denne fortest kun varer en weekend, er den udelukkende til for at vurdere, om aspiranterne kan træne sig op til den afsluttende patruljeuge. Før patruljeugen er der tre uddannelsesmoduler, hvor der bliver trænet i grundlæggende patruljetjeneste, såsom orientering i både lys og mørke, og folk falder løbende fra, som kravene bliver større og større. SSR opfordrer til, at man melder sig ind i en af hjemmeværnets patruljedelinger, som er placeret ved hvert hjemmeværnsdistrikt, før man prøver kræfter med SSR. Der vil man få mulighed for at komme på relevante patruljekurser, som kan

10 - SOLDATEN

forberede en på det, man bliver udsat for gennem optagelsesprøven til SSR.

eksempel det materiel, du har med, ikke bliver vådt og forhindrer dig i at udføre din opgave. Det er nogen af de enkeltCarsten Brøndum står for en del af optakæmperfærdigheder, der er nødvendige, gelsen i SSR og deler ud af sin erfaring udover det at være en god soldat. Du skal om, hvad der kræves, for at man kan mentalt også være skarp. Du skal kunne være en del af hjemmeværnets spemodstå ventetiden og de mange timer, cialenhed. ja måske flere dage, hvor man ligger og observerer mod et område og bare venter ”Som en del af SSR skal du først og på det helt rigtige øjeblik, hvor tingene fremmest være din egen ”sergent”. Der sker. Det sker tit, at man bare ligger og er ingen, der kommer og retter på dig og observerer på en gård, uden at der sker siger, hvad du skal. Selvfølgelig er der noget, men når det sekund indtræffer, nogen, der har det endelige ord, men hvor noget vigtigt sker, skal du være ellers skal du kunne sørge for dig selv. Du klar, ellers er det hele spildt. Den mentale skal have styr på din krop, så du ikke går styrke skal ligge i selvdisciplinen, så du ned, du skal have styr på dit udstyr, så for altid er klar på, at der kan ske noget.”

Hvis du vil vide mere om SSR, så følg linket, eller gå ind på www.hjv.dk/SSR.

SOLDATEN - 11


Civilistens syn på sagen

Kasper Møldrup

Civilistens syn på sagen Som værnepligtig kommer man hurtigt ind i den daglige rutine med forkortelser og lidt mærkværdige ord, men hvordan ser det egentlig ud med diverse huskeord og andre specielle ting, som næsten kun bliver brugt i firmaet, for folk uden for forsvaret? SOLDATEN opsøger de civile en varm sommerdag på Christianshavn for at høre, om de har nogen idé om, hvad vi siger til dem. Den opmærksomme værnepligtige vil måske notere sig et par trickspørgsmål.

Phenia, 17 år. Hvor mange lande har Danmark militære operationer i? 10.

Mikkel, 23 år. Har været værnepligtig, men er nu civil.

Hvor lang tid varer en udsendelse i Afghanistan for de fleste? Seks måneder.

Hvor mange lande har Danmark militære operationer i? 10-20 tror jeg.

Hvor lang tid tager det, fra man træder ind ad døren i værnepligten, til man kan stå i Afghanistan som soldat? Et år.

Hvor lang tid varer en udsendelse i Afghanistan for de fleste? Seks måneder.

Hvad er en K-35? En langsigtet skyder. Skyder værnepligtige på noget tidspunkt med skarpt? Ja.

Hvor lang tid tager det, fra man træder ind ad døren i værnepligten, til man kan stå i Afghanistan som soldat? 10 måneder.

Hvor ofte gør de det? To gange.

Hvad er en K-35? En kontrakt, til man er 35 år gammel.

Er det korrekt, at man er gået over til at bruge softgunkugler, når man er på felttur? Nej.

Skyder værnepligtige på noget tidspunkt med skarpt? Ja.

Hvor lang tid varer den afsluttende feltøvelse i værnepligten? Tre dage.

Hvor ofte gør de det? To gange.

Er det korrekt, at man er gået over til at bruge softgunkugler, når man er på felttur? Måske, arg nej, det tror jeg faktisk ikke. Hvor lang tid varer den afsluttende feltøvelse i værnepligten? Fire overnatninger, altså en uge. Tre usandsynlige, men tilladte straffe for overtrædelse af den militære straffelov. Hvad er den værste straf for grov udeblivelse fra tjenesten? En bøde max. Hvad er den værste straf for, at ting bortkommer eller beskadiges? At man selv skal erstatte det med egne penge. Gælder den militære strafferet også for Grønland og Færøerne? Ja.

Tre usandsynlige, men tilladte straffe for overtrædelse af den militære straffelov. Hvad er den værste straf for grov udeblivelse fra tjenesten? En bøde. Hvad er den værste straf for, at ting bortkommer eller beskadiges? En større bøde. Gælder den militære strafferet også for Grønland og Færøerne? Ja.

12 - SOLDATEN

o’ ry br sspil sto e ig r u de k Tr ælgen

ty: dst s ll of Du Det be e er Ca er d in d s , n 0 er noge box 36 X ere il t m s Op disken Black t over e g n la . ge blevet er gan million end 12

Jonas, 30 år. Hvor mange lande har Danmark militære operationer i? To. Hvor lang tid varer en udsendelse i Afghanistan for de fleste? Seks måneder. Hvor lang tid tager det, fra man træder ind ad døren i værnepligten, til man kan stå i Afghanistan som soldat? Seks måneder. Hvad er en K-35? Et våben eller en slags smørelse til møtrikker, vil jeg tro. Skyder værnepligtige på noget tidspunkt med skarpt? Ja. Hvor ofte gør de det? En gang. Er det korrekt, at man er gået over til at bruge softgunkugler, når man er på felttur? Nej.

Svar: Alba og Clara, begge 16 år. Hvor mange lande har Danmark militære operationer i? To-tre stykker. Hvor lang tid varer en udsendelse i Afghanistan for de fleste? Seks måneder. Hvor lang tid tager det, fra man træder ind ad døren i værnepligten, til man kan stå i Afghanistan som soldat? Et år. Hvad er en K-35? Et fly. Skyder værnepligtige på noget tidspunkt med skarpt? Nej. Hvor ofte gør de det? Tre gange.

Hvor lang tid varer den afsluttende feltøvelse i værnepligten? En uge.

Er det korrekt, at man er gået over til at bruge softgunkugler, når man er på felttur? Ja.

Tre usandsynlige, men tilladte straffe for overtrædelse af den militære straffelov.

Hvor lang tid varer den afsluttende feltøvelse i værnepligten? To uger.

Hvad er den værste straf for grov udeblivelse fra tjenesten? 100 armbøjninger.

Tre usandsynlige, men tilladte straffe for overtrædelse af den militære straffelov.

Hvad er den værste straf for, at ting bortkommer eller beskadiges? 50 armbøjninger.

Hvad er den værste straf for grov udeblivelse fra tjenesten? Man bliver sat for domstolen.

Gælder den militære strafferet også for Grønland og Færøerne? Nej.

Hvad er den værste straf for, at ting bortkommer eller beskadiges? En bøde, måske 18.000 kr. Gælder den militære strafferet også for Grønland og Færøerne? Ja.

1. 11 2.  6 måneder 3.  11 måneder 4. Kontrakt i forsvaret, til man er 35 år 5. Ja 6.  Cirka otte gange 7. Nej 8.  Tre dage med to overnatninger Tre usandsynlige, men tilladte straffe, for overtrædelse af den militære straffelov. 9. § 25. Den, der uberettiget fjerner sig fra tjenestestedet eller udebliver fra tjenesten, straffes i grove tilfælde for udeblivelse med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. 10. § 26. Den, der bevirker, at ting, der tilhører det militære forsvar, bortkommer, ødelægges eller beskadiges, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. 11. § 41. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

SOLDATEN - 13


Interview

Kasper Møldrup

Hvordan så dit liv ud, før du kom i forsvaret? Jamen, der er jo ikke så meget liv at berette om, før jeg kom i forsvaret, for jeg kom ind som 18-årig. Før forsvaret gik min tid med skole, og så har jeg altid været aktiv i forskellige elevråd, festudvalg og i idrætsforeninger. Jeg startede så på reserveofficersuddannelsen, en uge efter jeg var blevet student. Hvad var din umiddelbare motivation for at søge ind i forsvaret? Jeg trak jo egentlig frinummer til sessionen, nummer 35 963 husker jeg stadig, men jeg meldte mig så frivilligt af flere forskellige årsager.

Mød Gustav Juul Vi kender ham som manden med øje for proble-

met og med hånden på pengepungen. I den brede offentlighed er Gustav Juul kendt som vært på TV3’s Luksusfælden, men han har også prøvet andet og mere end livet på skærmen – blandt andet ti år i forsvaret.

Jeg har altid været optaget af samfundsforhold og historie, og dengang var jeg jo ung og idealistisk. Historisk set var jeg lidt træt af den måde, Danmark havde opført sig på under anden verdenskrig. Jeg brød mig ikke om den måde, vi bare lagde os ned på ryggen i stedet for at forsvare landet. Jeg ved godt, at vi mistede nogle soldater den første dag, men vi gav ret hurtigt op. Dengang havde vi stadigvæk den kolde krig og muren i Berlin. Jeg havde været i Prag året før og set mennesker, som levede bag jerntæppet, som ikke kunne sige, tale og gøre, som de ville. Derfor optog det mig meget, at vi skulle være i stand til at forsvare os selv, og på sin vis følte jeg det som et ansvar. Jeg følte egentlig, at man skyldte at gøre noget for sit land og ikke bare lod amerikanerne, franskmændene og englænderne tage balladen. Hvordan vil du beskrive din tid på reserveofficersuddannelsen? De første seks måneder var man sergentelev, men jeg vil sige, at de første tre måneder godt kan minde om en rekruttid. Her lærte vi de basale soldatermæssige færdigheder og sluttede af med en rekruttur. Det specielle ved denne uddannelse var, at man jo ret hurtigt blev kastet for løverne og skulle føre og lede mænd i ting, som man ikke

SOLDATEN - 15


engang selv var blevet undervist i, men blot havde læst sig til aftenen før. Da jeg var færdig med sergentskolen og løjtnantsskolen efter 11 måneder, kom jeg over i stående styrke. Jeg var knap 20 år gammel og stod pludselig med en deling, hvor der var seks sergenter samt både konstabler og overkonstabler, som jeg havde ansvaret for som delingsfører. De her oplevelser har helt sikkert givet mig noget hår på brystet, som har været til gavn senere hen. Hvilken type befalingsmand var du? Jeg er nok den hårde, konsekvente, men retfærdige befalingsmand. Som dem alle sammen? Ja, det er vi nok flere, der siger. Jeg går meget op i, at man har styr på stumperne, for har man ikke det, så fungerer tingene bare ikke. Man må aldrig gå ned på udstyr. Er du typen, der ser frem til de store feltture på flere dage, hvor man bliver presset godt og grundigt? Det trækker lidt i mig, når der kommer en stor feltøvelse, og det er en god udfordring for hjernen og for kroppen at komme igennem dem. Alting er jo meget lettere, når man sidder på et kontor og har fået fornuftigt med søvn, mad og drikke. At sidde i nattens mulm og mørke på en feltøvelse, høre lyden af en PMV, som kører rundt i baggrunden, og vide, at du og dine mænd snart skal ud og lave en taktisk manøvre, danner altså bare en anden ramme om opgaven - en ramme, som det er spændende at løse opgaver inden for.  Var det hele tiden planen, at du på et tidspunkt ville skifte karrierebane og gå over til et civilt job igen? Nej, egentlig ikke. Da jeg søgte ind på Hærens Officersskole, var det for at være karriereofficer og blive der resten af mit arbejdsliv. Forskellige ting gjorde så, at jeg valgte at forlade forsvaret i 1999. Slutningen af 90’erne var en

16 - SOLDATEN

brydningstid for forsvaret, og ret mange unge officerer valgte at forlade det netop i den periode. Krævede det en tilpasningsperiode at gå fra at være officer i forsvaret til at være tilbage i det civile igen, da du blev færdig med din uddannelse som civiløkonom? Min opfattelse i starten var nok, at der ikke var lige så meget styr på stumperne, altså at tingene ikke var lige så strukturerede. Jeg har sidenhen lært, at det også er fint, at der ikke altid er fuldstændig struktur på tingene, for det kan også godt dræbe kreativiteten lidt. At gå den vej, som du har gået, og bruge tiden i forsvaret som et springbræt – uanset, om det er i fire måneder eller 10 år som du – er det noget, du vil anbefale andre? Jeg tror bestemt, at man lærer nogle ting ved at være i forsvaret. Sådan nogle helt basale ting som at stå op om morgenen, få det rigtige tøj på, spise sin morgenmad og stå klar til dagens tjeneste. Undervejs er det også min opfattelse, at man får opbygget nogle gode kammeratskaber, så alt i alt vil jeg sige, at der bagefter, når man har klaret sig igennem, er flere positive ting, som du har fået med dig i bagagen, end negative ting. Bruger du nogle af de egenskaber, du tilegnede dig i forsvaret, i det arbejde, du har nu? Jeg tog i meget høj grad det med at analysere en opgave, det at planlægge og måden, man udfører opgaven på, med mig, for eksempel at alle ved, hvad de skal. Når jeg sidder som leder, også i det private, gør jeg meget ud af, at alle har forstået opgaven, og at alle ved, hvem der gør hvad, hvornår de gør det, og hvorfor de gør det. Folk skal simpelthen vide, præcist hvad målet er, og hvad der skal til for, at vi indfrier det.

Kunne du tænke dig at lave en særudgave af Luksusfælden, hvor du satte forsvaret under lup og fandt de 2-3 milliarder, der skal spares? Det ville nok kræve lidt tid, når vi nu taler så store summer, men det er jo sådan i det fleste store organisationer, at der er mulighed for at gøre det bedre. Det er der altid. Det er en stor opgave, som forsvaret står over for, men hvis der er noget, som forsvaret besidder, er det opgaveløsere, så jeg er rimelig sikker på, at også denne opgave nok skal blive løst.

Gustavs karriereforløb i forsvaret.

1989-1991 – Reserveofficersuddannelsen (hæren) 1991-1993 – Rådighedskontrakt med forsvaret som premierløjtnant af reserven 1993-1996 - Hærens Officersskole 1996-1999 - Gardehusarregimentet som delingsfører, NK i 1. kampvognseskadron, vedligeholdelsesdelingsfører og NK i stabseskadronen, begge i I Panserbataljon 2012 - Reserveofficerskontrakt ved 2. brigade ved Gardehusarregimentet som operationsofficer

o’ ry br ef Stalin sto e er Jos Tru ke led dens-

ver vjetis anden Den so under ke, e d g a a r t gis frems e disse d g a d s ø en em ter: ”D krig fr n de cita n a , døde s g ie o traged men d n , .” e r ik e t is and er stat af én m in mænd – n r o e li il m proble af en m e n ll e a d r I ,“ n løse blem.” “Døde e et pro r t e in m , t d an ver de gen m ær kræ end at iske h ilbage t sovjet ig s e k k t træ mod a e.” angrib

SOLDATEN - 17


e p p u r G e v i t a m i t l U Den

Søren Sliwa

Den ultimative gruppe

sig tit øler man rfekt, f r pe , hvis de r helt ig se ud ygninge b r entl g e dde ger, der gruppe em og ry skabnin ring fr vildeste sp den delt ville og ondeste ødsens laver hvordan met en d gruppe de ledeste m en m o et m k , so k e r k k u an yr er de er Når m åndpl specialst de komm N har h . Ud af det vildeste grad, at sløring SOLDATE ? ig r den s dan t å m s r lde so og ifø alle hy bles i en hånden valg på ! The Expenda gevær i g o var frit et 6 m for Badass ea har holdt ruppe B g r SEAL T e m f inde m de u t ens r rt nog r d øb , der ove en. Vi ha ocktail uggestu v i n farlig c r ø b ne nuttede til at lig ris

No r – Chuck Gevær 2 mand. Bes farligste

ruppen ihjel, Muligvis g 5 for at slå ke sin M/9 ik k o n r e fa v hø til at lde blik får folk s n a h e n da ale g mester i r mangeåri e n a H r. e d af det som flu ttende gra o n e d r a h a det karate og ndo, men d e i taekwo lt æ egen b e si rt so dt han n nok, opfan t d o g r a e v ikke ygtern om løjtnant n Kuk Do. R u h C f ør e r – rt o e sp ll ppe u u sk kamp r n a G H nge. fter er ma Speirs ber derfor, hans bedri e Ronald t e d r g gjorde sig o , minato dass, som t på Mars a r b re r e e nT fe æ t li v e l e D a v . he g a re e h En enskri . Fu eropp , der LSV 2 – T ere er liv d anden verd g fremtiden r n e a r d fr læ a n t e h a u rg k r t o r, e e ik b e cy der kræv mærk s væsk elHan er en dt leder og alt, at han ed udslett ri rt m st fo e e t lp b e u v g jæ . le n h m n b a tio ulle eng også gerer so t til perfek egentlig sk an pissede n skiftede r bliver fulg r kræfter. H heden, me e re e e il g rd sk b li o e o et st s n tr n n la n u a e rd n h ndero , og de ådesløs sen af m skudt en u å en lastbil u som en n n p re n e e n r d g e . li k re su d e n e ti g D ta r d n . i Ha rime ikke a lød an side og fu Optimus P , da denne bot føler h e m ro n so e n n t e e jn d r g ø n m n e re o m k S se e fø . nu mell ruppe under bodyguard soldat og g e og heller Norris ikke fr m o ck e so u n , h e g C k si r n n r ir e e fo r i se e ege kigg Hans v ikke smert mp. Er en når han gå et inklusiv an skal i ka hmanden, for alt and is. h ø d rr r b o r ru fø e N fo t, ånd ft r g ck e å y u st n g h ingen fr efter C r på ege h r det bed den kigger , og han ha så derfor e n d l, a e a m rtilg rh h e e ø k d b k y sk si det t en ty a smule sk t LSV. Hvis edkæmpe e n d t e ld m u sf m e a m n h ge r succ enne at placere adet unde rris! Har in et tværs ig an bliver sk log Chuck No ling og løb h k r il t r a  E st e , + ri e e t en ordre e le g sk d g re e r y e skull at aflev hans sk r n arm af, e a fo e d r t , je g e n n g li t. g s ræ d sky r sp run n til sine fjenden kamp og få følge ham t skyder tilbage ige t lo e a b b e lø så k t n ik a a l r h e annok ti m, da for dereft nere flok krigsf intet proble Dræbte en . Han kan se . d rm n a ig æ n tl e m n d e e m n egn an eg mpel, en lads. Er med den a siger, at h ere et ekse le affaldsp e a tu k a rn lo st te n t g e a u d y r n på - R ger fo r end t, da han og repareres Døden ha lidelig fyr ulgt for de å n rf p e fo t m m ts , d re re ø e st e er d n ek rtæll t dem var blev ikk desuden e et til at fo officer, og bliver send d e n o d a n h m e r å ft fø a st , e h r altid e selv ikke var en en lig at find proklamere ck!” t. Er umu a l på. e b d , e b m ig a ’ll d h ”I r e der mange han find af sted, at: n e m , le på Goog ls nosser! ger ikke er! ta g o e in en rethva is du prøv k r s v a a h H m .   noget n + re e e r +  E stoppe af ar træff e p k t e ik f a ig s e r . ad + Lade videre sk re en ordre å skyder skal udfø te i øjet, s n a ig h s t is e v g h g en Indby selv med a hoften, e perfekt fr t skyde sin for vane a n. r o a n a H er. k d -  e ll ly d ru ikke a d, hvis de n æ n krigsm e a g r muli kridt fr te s s t e ru t l, n ta ta dlinaf me - Er kons ssyge han ig i vand -  Er lavet d s r in e s r ld o fo h t an op ret for lid r vis, hvis h um og fyre d t re r E . ger. i lang tid f. a s e platte jok

18 - SOLDATEN

LSV 1 – Ra

mbo

et LMG, al tosse på g e d y sk n m en gal Endnu e e skyde so n n u k t a r gå men udove – rlig vis und på forunde Gevær 1 så g o n a h kan t flere istiansen et danske e. Det er se B.S. Chr r ved at løb eme af d le cr g u la t sendt k e d æ e m re har v re vet le æ b h r Han er cre le a e g h så t r a e ndnu gange, stem, han r. en det er e militære sy e mand, m elitesoldate n e n ram e st d d r e e b n ft s e e NATO få ord tlig mbolet kaldt en af s nogen at e sy d t e e k r v k le fo ly b d r e ikk rlighe iansen e ar en forkæ lknings h B.S. Christ fo n e a b H e . å sk m p n folk på ha at i den da r at dræbe ange på en sold oner og fo en til, at m si d n lo kan ru sp g k r e e r; d og måde der bevidsthe ntasifulde n er blevet a fa H . st n e e r er lidt r m e tt e e D a d g t om n wag g fælder. S o b r u e ee B u L b rt sover tryg b e jo d – Bo ave g ge nævnes bå hoved er li æsten at h og hans Gevær 3 s NK har g dræber, rvidt hans kendt for n n li o e e v p g h e p g , y ru m h g o u l n , hvis tviv , da ha oft and. Som Han er en le sig sikre hans krop g, som fø n m n ber til en m ri a so a k t å rf e le e p k ik g ik rt n n meter så udv e og ko sten livsla fjender ka s af 1.000 st mumlend e iu re g d g e g han en næ ra a m n r e re e re r m fo et, så kun sva bar, når de de er inden i marineg ikke nog bliver brug der sin tid Det gør do ontrolleres. n l. k U å l l. a sm ju sk rg n sk r på ens ø e e s sp ftede f grupp fra han ordre og ræ tn k n e e e r b ff 7 tå o 8 e rs sive dele a k n fo er er ik t har ha længe han t tal ære meritt infanterie nærmer de m han n o Hans milit , te e te k . li ik e a d s re e si i egen ede , så det vid drab, men et han stopp ligt kendte eden eller t siges, at h e g D . ti 0 it i rig tør 0 v 4 m m e a på sa sig d i Vietn dende ald og rd d la e e fæ ll n u m y har nul liv e sk ls fr t ti s ljon ber d. De ikansk lan e. Ved den + Lø en hel bata ion. mindre afr m luftstøtt har reddet o n k a r h e ammunit d is r r v fø h fo å , , e p n g e m a g d o ra n e to gend ogen ikke undre , uden at n han efter si einrt set alle n atomkrig jlighed fik e le a fr en i marin n d e ti l med sto rd r e je ve ft ih E r. lå e s d n e + Kan et det. over 80 fje åde, men d å har opdag an lidt i un odighed p h m lm o k tå remedier. t g n e li e ri utro fante å sin eg p at r n e a h ft e e +  Har en d r e e lj p, e ordn ingspatru holde ar overkro involvered overvågn m bliver at e at gå i b d Bubn le e b a m v ro r n p e fo te m r rs a e. - H t sam agger måde. Stø tiske egn VV, da Sw have være fryse i ark fra hans P k le il æ v v o b m Ra e. ber. ytteriflern t gersoldat er til finsk jæ re e tet med a re m e g li + Tid ke koncep ik r e d a n e fr n K t -  sløs at ha yder nåde ke kendt, vagheigte, så sk r endnu ik ar ingen s s e h t d e n D a   + m - Denne t et skud. hoften. har misse r. e d . lt terræn erfekt i a p ig s r re + Slø rligt er ikke sæ hederne ig d n y M -  ham. glade for id, hvis

t i sin frit

selvtæg - Udøver r. han er su

SOLDATEN - 19


Kasper Møldrup

Flagdag

Flagdag Flagdagen er en dag, hvor man fejrer det danske forsvar og alt godt, det gør for Danmark, samtidig med at man mindes de danske soldater, som har betalt den ultimative pris for deres bidrag for Danmark. Flagdagen er en dag, som samler os alle, lige fra ministre og menige til generaler og civile, og alle sammen er der med et smil på læben og en klump i halsen. SOLDATEN deltog i den københavnske fejring af flagdagen, men det er vigtigt at huske, at denne dag bliver markeret rundt om i hele landet og ikke kun i de store byer.

Dagen startede med kransenedlægning ved monumentet på Kastellet. Da kransene til ære for de faldne blev lagt, forstummede småsnakken, og den eneste lyd, som fyldte pladsen, var musikkorpset, der spillede. Efter ceremonien forskød vi til Holmens Kirke, hvor der blev sunget samler, bedt bøn, reflekteret, og de danske soldater blev mindet. Der blev også trukket tråde tilbage til anden verdenskrig, da hele kirken sang med på Chr. Richardts sang ”Altid frejdig, når du går”- en sang, som nok mest er kendt som frihedskæmpernes sang:

Altid frejdig, når du går veje, Gud tør kende, selv om du til målet når først ved verdens ende.

Tænk, at en sang skrevet i 1867 stadig kan give så meget mening for så mange soldater og pårørende rundt om i landet. Det er da smukt.

Aldrig ræd for mørkets magt! stjernerne vil lyse; med et fadervor i pagt skal du aldrig gyse.

Statsministeren holdt også en tale i kirken, hvor hun blandt andet sagde følgende: ”Flagdagen er et udtryk for den taknemmelighed og den respekt, som hele Danmark nærer for jeres indsats. Flagdagen er en dag, hvor vi som nation sænker hovedet i ydmyghed. Hvor politisk debat for en stund er erstattet af eftertanke. Hvor uenighed må vige, så vi med fælles røst kan sige klart og tydeligt: Vi er stolte af jer. Hver og en. ”

Kæmp for alt, hvad du har kært; dø, om så det gælder, da er livet ej så svært, døden ikke heller.

Efter højtideligheden i kirken gik vi videre over til Christiansborg Slotsplads, hvor der var en stor og flot parade med soldater fra alle landsdele og værn. Her holdt forsvarsminister Nick Hæk-

kerup tale med et budskab om, at den tryghed, vi føler i det danske samfund, skyldes, at andre har afgivet deres tryghed for en stund: ” Lige nu, mens vi er her, går danske soldater på patrulje i Helmand-provinsen i Afghanistan.  Lige nu er det omkring 35 grader i skyggen, og solen står stort set lodret på himlen og brænder løs. Det tørre støv står op fra vejen og trænger ind overalt.  Det er ekstremt varmt og svedigt - inde under hjelmen, fragmentationsvesten, oppakningen - bag beskyttelsesbrillerne.  De bærer på deres våben. Stille, opmærksomme, forrest går en soldat med en minesøger for at afsøge ruten for vejsidebomber…

Vores soldater gør et arbejde, der ligger langt fra den hverdag, vi andre lever i.  Vi går trygt omkring. Tænker og trækker vejret frit – overvejer, om mælken skal være økologisk eller ej, om den nye bil skal være med fire eller otte airbags. Vi kører ungerne til træning og henter dem fra fester og flader ud fredag aften i sofaen.  Det gør vi, og det skal vi. Vi lever i tryghed og frihed vores tilværelse som danskere. ” Selvom unge svende som jer nogle gange tænker, at der er meget møg og besvær, I skal igennem i værnepligten, er det vigtigt at huske, at der BLIVER sat pris på jeres arbejde, og bare det at I deltager i værnepligten betyder, at I har gjort noget godt for Danmark og tilegnet jer nogle færdigheder, både fagligt og socialt, som er uerstattelige og ikke kan fås andetsteds.

o’ ry br e snigsto e d e u æft Tr on e bekr

arris ngst Det læ Craig H b stod er a r d 9 e 0 t 0 .H skyt tan i 2 to is n a m h n, en fg bare e for i A e k r ik te s e han 75 me dræbt på 2.4 e r e n ig Lo g nkr 115A3 taliba ære d en L e m r d u de v afstan r kun b e d , e Rifl r. Range 0 mete til 1.50 is c æ r p

20 - SOLDATEN

SOLDATEN - 21


Kasper Møldrup

Gåder...

Svar: Det var far og datter.

Alle soldater har prøvet at holde vagt, men der er dog en speciel gruppe

En mor har fire sønner, og hver søn har en søster. Hvor mange børn har moderen? Svar: Fem - en pige og fire drenge.

Gåder og gardere

To jyder gik hen ad landevejen. Den ene var den andens far, men den anden var ikke den enes søn. Hvordan kan det gå til?

soldater, som er konge af vagten. Her er der selvfølgelig tale om de kære gardere. 365 dage om året, 8760 timer, bevogtes Amalienborg, så på et eller

Hvad er det, der flyver oppe i luften, har fire ben og siger rap, rap?

andet tidspunkt kunne man forestille sig, at spændingen måske falder bare en smule. Den situation vil SOLDATEN gerne til livs. Derfor kaster vi her nogle gåder efter jer, så I har lidt at tænke over ud på de små timer.

Svar: To ænder.

Hvad giver man en elefant med diarré?

En stor båd har lagt til i havnen. Ud over bådens side hænger en rebstige, hvor der er 25 cm mellem hvert trin. I løbet af natten har der været et gevaldigt regnskyl, og vandet er steget med 130 cm. Hvor mange trin er dækket til på rebstigen? Svar: Ingen. Når vandet stiger, stiger båden også.

Svar: Grøntsager.

En flyvemaskine med et amerikansk fodboldhold på vej til verdensmesterskaberne i Rio styrtede ned præcist på grænsen mellem Colombia, Venezuela og Brasilien. Hvor skulle de overlevende begraves ifølge international lov?

Svar: En gedebuk kan ikke malkes.

Svar: Masser af plads. 

Pia arbejder hos en grønthandler. Da hun blev født, vejede hun 4,2 kg. Men nu, hvor hun er 19 år, er hun 167 cm høj, og hendes mål er 94-61-92. Hvad vejer hun?

En gedebuk stod med forbenene i Norge og bagbenene i Sverige. Hvem havde ret til at malke den?

Svar: Overlevende skal ikke begraves. Svar: “Fisse i farvandet!” 

Der er en have med et træ, hvor der er fire æbler. Så kom præsten og hans datter og degnen og hans kone og tog ét hver. Der blev ét tilbage, hvordan kan det være?

Inspector Lestrade træder ind i spisestuen. Liget ligger midt i rummet. Der var fire personer i rummet, da lyset gik ud. Hver af dem fremsætter en påstand. Alice: - Jeg ved, hvem der dræbte hende. Benny: - Jeg dræbte hende. Carol: - Benny dræbte hende. Donald: - Det var hverken Benny eller Carol. Efterforskningen har afsløret, at alle mistænkte er upålidelige, så Lestrade antager, at de alle lyver. Hvem udførte drabet? Svar: Carol.

Svar: Skyde tigeren, pifte slangen, drikke elefanten og køre væk i Jaguaren.

Hvis en mand falder ud over rælingen på et skib, råber man “Mand over bord”. Men hvad kalder man det, hvis det nu er en kvinde, der falder ud over rælingen?

Svar: 18 år.

Hvad ville du gøre, hvis du var alene med en elefant, en tiger, en jaguar og en slange og kun havde ét skud i geværet?

En pige, der ikke direkte ville røbe sin alder, men på den anden side heller ikke ville være uforskammet og nægte at svare, da hun blev spurgt, sagde: - Min alder om tre år ganget med tre, minus min alder for tre år siden ganget med tre, giver min alder i dag. Hvor gammel er pigen?

Svar: Degnen var gift med præstens datter.

22 - SOLDATEN

SOLDATEN - 23


Søren Sliwa

Sportsnyt

OKTOBER 2012

Rigtige mænd kører enkeltstart …og spiser lys pålægschokolade!

Dette var tesen, der blev fremstillet, den dag SOLDATEN overværede Dansk Militært

ræn, da den første tredjedel foregik på et lige stykke landevej, før der blev drejet ind på klippeøens bakker, hvor det var muligt at gøre en forskel, hvis man havde klatreegenskaber i Contador-stil. På toppen af disse i dansk forstand tårnhøje bjerge havde man set frem til lidt nedkørsel, men da en hård vind på 25 m/s havde blæst op, bød dette bare på endnu mere syre i benene for de kæmpende ryttere.

Idrætsforbunds mesterskab i landevejscykling på Bornholm. Om det er korrekt eller ej er en smagssag, men faktum er, at der blev budt på et spændende løb, hvor der

SOLDAT på cyklen

var kamp om hver eneste placering.

SOLDATENs udsendte havde valgt at hoppe på jernhesten i Senior Bklassen for at kunne give en detaljeret version af rutens strabadser. Det betød en noget hårdere dag på kontoret end normalt. På den første af de to runder blev der ikke givet så meget gas, da folk så hinanden og ruten an. Takket være den hårde modvind på de sidste kilometer før mål ville det være meget svært at stikke af alene, men da målstregen på Almegårds Kaserne blev passeret første gang, var det 56 mands store felt kraftigt reduceret. Nu var der kun 17 mand i front. På det lange lige stykke efter kasernen blev der sat et dræbende tempo, hvilket gjorde, at der blev tyndet mere og mere ud i gruppen, så da bakkerne blev ramt, var det kun 10 ryttere tilbage. De bornholmske bakker gjorde det ikke bedre. Fire ryttere kom samlet over dem, mens

de 76 ryttere, der stillede til start på tværs af diverse aldersklasPå stævnets første dag skulle ser, var Jesper Darre, der hamrede der køres enkeltstart i det meget igennem de bornholmske bakker i kuperede terræn omkring Rø på et sådan tempo, at man skulle tro, den nordlige del af Bornholm. Til at han havde taget en kampvogn i forskel fra sidste år i Varde, hvor stedet for cyklen. Det betød, at de enkeltstarten var en meget flad 19,4 km blev tilbagelagt på bare 27 rute, bød denne rundtur knap nok minutter og 20 sekunder med en på 100 meter med flad vej. I stedet gennemsnitsfart på 42,59 km/t. Da bugtede vejen sig op og ned og ud og ind, og det betød, at rytterne ikke den nærmeste konkurrent var over et minut efter, kan Jesper Darre nu bare kunne stikke hovedet mellem bryste sig af titlen som dansk milibenene og tonse derudaf, da de så tær mester i enkeltstart det næste ville ende i marken. Udstyret, der blev brugt, var forskelligt fra rytter års tid. til rytter, da nogle valgte at stille op på en mountainbike, mens andre Linjeløb på ”Solskinsøen” havde det seriøse grej med, der både Selvom Bornholm bærer prædikatet talte enkeltstartsbøjle og pladehjul. Solskinsøen, var det ikke just til Det lod sig også mærke på tiderne, at se, da de første skulle sendes af hvor de med det gode udstyr trods sted om morgenen på andendagen. alt havde en fordel. Den bedste af Indtil da havde det været lidt overKampen mod uret

24 - SOLDATEN

skyet med en smule vind, hvilket er ganske fine forhold til cykelløb. Det varede dog ikke ved, da himlen pludselig lukkede op for sluserne, og vandet stod ned i kaskader. Starten blev udskudt med 20 minutter, da stævnepladsen stort set var oversvømmet. Vejret var dog ikke færdigt med at spille en rolle i dagens løb. Det 134 mand store deltagerfelt var delt op i grupper baseret på alder og ambitionsniveau. Hvis man derfor var lidt oppe i årene, kunne man vælge at køre den ca. 22 km lange rundstrækning tre gange, mens de, der kæmpede om titlen som forbundsmester, skulle køre den fire gange. Løbet for kvinder og folk med knap så høje ambitioner var på to omgange på den meget kuperede rute i det bornholmske. Ruten bød på meget skiftende ter-

resten af gruppen blev sprængt til atomer og nu sad hver for sig og kæmpede med syren i benene, før den sidste, grotesk vindblæste del skulle forceres. De fire i front fik oparbejdet et forspring på over et halvt minut til en forfølgergruppe på to ryttere, der stædigt forsøgte at køre dem ind, men det lignede en forgæves kamp. Foran var tempoet også højt, så frontgruppen bestod nu kun af tre. Mads Damsgaard havde mest overskud og besejrede Martin Thostrup i spurten, før forfølgerne kom ind et halvt minut senere. Forbundsmester blev Jesper Kousgaard, der i Senior A-rækken tilbagelagde de ca. 90 km og overbevisende vandt med over et halvt minut ned til sine nærmeste konkurrenter.

men netop hårdheden ved cykling gør, at doping er en dyster skygge. ”Der er ingen, der er røget i dopingfælden”, griner han, ”men der har så heller ikke været noget kontrol forbi. Jeg er dog ret sikker på, vi ikke har noget at frygte.” Derfor er det nok sikkert, at der ikke er EPO i blodet på nogen af deltagerne, men nærmere pålægschokolade. Resultater Enkeltstart 19,4 km fra Rø til Rø: 1. Jesper Darre (FSUI) 27:20 min., 2. Poul-Henning Valeur Broch (ISG) 1.16 minutter efter, 3. Jan Værnhøj Pedersen (VGI) 1.25, 4. Michael Nielsen (JGKI) 1.31, 5. Erik Madsen (FSUI) 1.48. Linjeløb 90 km fra Rønne til Rønne – Senior A: 1. Jesper Kousgaard (JDRI) 2:21:48 timer, 2. Poul-Henning Valeur (ISG) 0.38 sekunder efter, 3. Kasper Kalhøj (JDRI) 0.39, 4. Jesper Darre (FSUI) 0.40, 5. Michael Nielsen (JGKI) 1.34. Linjeløb

Stævnelederen tilfreds

45 km fra Rønne til Rønne – Senior B: 1. Mads

Major Poul Figa var meget glad efter afslutningen på stævnet og følte, at alt havde artet sig: ”Der har været en kanon stor tilslutning om det i år, faktisk næsten dobbelt så mange som sidst. Desuden er der både ung og gammel med, da vi har en oberst med, der vist skulle være 69 år, så det er godt at se, at alle er med.” Almegårds Kaserne afholder normalt et enkelt sportsstævne om året, og der blev derfor lagt billet ind på landevejscyklingen, da man mente, at der kunne blive lavet en spændende og hård rute,

Damsgaard (SIF FRH) 1:17:50 timer, 2. Martin Thostrup (HOI) 0.08 sekunder efter, 3. Christopher Pedersen (HOI) 0.30, 4. Kenneth Sørensen (AKIF) 0.31, 5. Søren Sliwa (SIF KBH) 0.37. Linjeløb 45 km fra Rønne til Rønne – Kvinder: 1. Lena Hegelund Jørgensen (JGKI) 1:18:00 timer, 2. Maria K. Andersen (SLGI) 9.37 minutter efter, 3. Henriette Vandt (JDRI) 27.01. Linjeløb 67 km fra Rønne til Rønne – Superveteraner, veteraner og old boys: 1. Lars Ott Jensen (JGKI) 1:52:05 timer, 2. Per Møller (IFK) samme tid, 3. Per Mørkeberg (IVG) s.t., 4. Jan Værnhøj Pedersen (VGI) 0.03, 5. Jan Møller (JGKI) 0.11.

SOLDATEN - 25


Kasper Møldrup

Værnepligtsreform

Værnepligtsreformen Her i september skal politikerne forhandle på kryds og tværs, blandt andet om værnepligtsreformen. Det bliver ekstremt spændende at se, hvad det ender med, og for at give jer nuværende værnepligtige den bedst mulige dækning af sagen, får I her svar fra alle Folketingets partiers forsvarsordførere. Vi har stillet fire spørgsmål til de forskellige politikere, og her kommer svarene.

Lene Espersen

Nick Hækkerup,

Marie Krarup

- Det Konservative Folkeparti

forsvarsminister

- Dansk Folkeparti

- Socialdemokraterne

Værnepligt, værneret eller ingen menige overhovedet? Hvis ingen menige, skal vi så have et forsvar overhovedet? Vi skal have menige og en værnepligt, der skal sikre forsvarsviljen bredt i befolkningen og dermed den folkelige opbakning Hvis ja til værnepligt eller værneret, hvad skal værnepligten bruges til fremadrettet? At sikre et bredt rekrutteringsgrundlag, og der er åbenlyse opgaver, som de værnepligtige også fremadrettet skal løse - for eksempel opgaver i forbindelse med kongehuset: Den Kongelige Livgardes vagtkompagni, kongeskibet Dannebrog og Gardehusarregimentets Hesteskadron for at nævne et par stykker. Skal længden af værnepligten justeres? Vi er villige til at se på forslag til modernisering af den nuværende ordning, men har ikke lagt os fast på én bestemt model. Det vigtigste er at bevare værnepligten.

26 - SOLDATEN

Værnepligt, værneret eller ingen menige overhovedet? Forsvarsministeren ønsker at suspendere værnepligten, så det er ren og skær frivillige, forsvaret tager ind. Men det skal stadig være obligatorisk for alle mænd - og kvinder - at møde op til Forsvarets Dag. Det skal ikke være en værne-”ret”. De, der bliver taget ind, skal forsvaret kunne bruge. Hvis ingen menige, skal vi så have et forsvar overhovedet? (Ikke besvaret) Hvis ja til værnepligt eller værneret, hvad skal værnepligten bruges til fremadrettet? Forsvaret har også i fremtiden brug for unge menige til opgaver ved for eksempel beredskabet, kongeskibet, Den Kongelige Livgardes vagt ved de kongelige slotte og palæer, Gardehusarregimentets Hesteskadron samt til rekruttering. Skal længden af værnepligten justeres? Tjenestetiden afhænger af tjenestestedet.

Værnepligt, værneret eller ingen menige overhovedet? Vi skal bibeholde værnepligten. Der er ingen grund til at indføre værnepligt for kvinder. Til gengæld er det en god ide at indføre den for grønlandske statsborgere. Hvis ingen menige, skal vi så have et forsvar overhovedet? Vi skal have menige, befalingsmænd og officerer. Vi kan bestemt ikke klare os uden menige – både konstabler og værnepligtige. Hvis ja til værnepligt eller værneret, hvad skal værnepligten bruges til fremadrettet? Til at uddanne folk i de tre værn til de opgaver, der er. Og for at bruge dem som rekrutteringsbase for befalingsmænd og officerer. Skal længden af værnepligten justeres? Jeg så gerne, at uddannelsen blev forlænget, så hver soldat fik mere ud af den.

Hvis ja til værnepligt eller værneret, hvad skal værnepligten bruges til fremadrettet? Vi har og kommer fortsat til at have brug for de unge mennesker i det danske forsvar. Når vi skal modernisere forsvaret, er det netop for at sikre, at vi også i fremtiden kan modsvare de udfordringer og konflikter, Danmark vil blive mødt Holger K. Nielsen af. Inden for egne rækker bag landets - Socialistisk Folkeparti grænser skal forsvaret også i fremtiden have vigtige sikkerVærnepligt, værneret eller ingen heds- og redningsmæssige kompetencer menige overhovedet? og varetage sådanne opgaver foruden at fastholde de kulturelt forankrede samNår vi kigger på værnepligten, som den er udformet i dag – hvad anvender vi res- fundsinstitutionelle opgaver. Samtidig, og helt essentielt for Danmarks natiosourcerne på, i forhold til hvad vi ønsker nale interesser internationalt og vores og har behov for? Værnepligten er i dag engagement i FN og NATO, skal vi fortsat for ressourcekrævende og i et omfang, have et rekrutteringsgrundlag, som kan som er langt større end nyttigt. Kongsopretholde vores kapaciteter og handletanken i den nuværende ordning med blandt andet totalforsvarsstyrken er må- muligheder. ske mest af alt en heroisk fortælling om Skal længden af værnepligten løsning af katastrofer i et omfang hidtil aldrig set i Danmark. Vi bør derfor vælge justeres? en vej, hvor værnepligten erstattes af en Ved at ændre værnepligt til værneret værneret fokuseret mod Beredskabssty- ændrer vi også grundlaget for at tale om relsen og varetagelsen af deres opgaver varighed. De opgaver, de unge menige skal varetage i fremtiog forsvarets særtjenester, som vi den ved værneretten som beskrevet, er kender dem i dag for kongehuset. Det er derudover helt naturligt, at vi overvejer, hos Beredskabsstyrelsen og forsvarets om folk virkelig skal tvinges i trøjen så at særtjenester. Her er varigheden allerede en anden end ved den ”klassiske” værsige, når frivillige kan udfylde behovet. nepligt i dag. Hvorvidt det skal ændres afhænger blandt andet af rekrutteHvis ingen menige, skal vi så have ringsbehov, ressourceprioriteringer og et forsvar overhovedet? opgaveportefølje. Henvisning til ovenstående.

Villum Christensen - Liberal Alliance

Værnepligt, værneret eller ingen menige overhovedet? Vi skal af med værnepligten. Man kunne godt forestille, at vi beholder nogle på specialområderne, altså på skibene blandt andet, men det vil ikke være fornuftigt med nogle på kasernerne. Hvis ingen menige, skal vi så have et forsvar overhovedet? Vi vil have et mere professionelt forsvar og et mere specialiseret forsvar. Der har jo stort set ikke været brug for at hive folk ind, i alle de år vi har haft beredskabsordningen, vi tror simpelthen ikke, at tiden er til det længere. I forhold til det uddannelsesmæssige kan jeg ikke se, at der skulle være en forskel på, hvad man tilbyder på det ordinære uddannelsesmarked og så det militære. Det er jo meget dyrt at give mange tusinder værnepligten, så de lige kan smage lidt på forsvaret. Det gør man jo ikke med læger og skolelærere for eksempel. Vi skal udfylde nålestiksopgaver, vi skal ikke ud på de der store opgaver, som ikke betyder noget i den store sammenhæng. Hurtigt ind i en mission og hurtigt ud igen, frem for at man skal sende folk til Afghanistan i 10 år i træk. Hvis ja til værnepligt eller værneret, hvad skal værnepligten bruges til fremadrettet? Skal længden af værnepligten justeres? Afhængigt af, hvordan den kommer til at se ud.

SOLDATEN - 27


Nikolaj Villumsen

Zenia Stampe

Troels Lund Poulsen

- Enhedslisten

- Radikale Venstre

- Venstre

Værnepligt, værneret eller ingen menige overhovedet?

Værnepligt, værneret eller ingen menige overhovedet?

Værnepligt, værneret eller ingen menige overhovedet?

Enhedslisten mener, at der skal være en værnepligt. Vi mener, at det er vigtigt at have et bredt repræsenteret forsvar og en hær med rod i befolkningen i stedet for en professionel hær.

Vores holdning er, at det skal baseres på frivillighed, og det kan man jo også næsten i dag, fordi der er så mange, der melder sig frivilligt.

Venstre vil bevare værnepligten som en vigtig grundpille i det danske forsvar. Vi skal naturligvis fortsat have veluddannede menige, der kan løse opgaver på manuelt niveau. Desuden rekrutteres vore dygtige befalingsmænd og officerer fra de meniges rækker. Venstre glæder sig over, at langt de fleste værnepligtige har meldt sig frivilligt til tjenesten. Ja, faktisk er der en lang venteliste på at komme ind og aftjene værnepligt. Det er yderst positivt og et udtryk for forsvarsvilje blandt de unge. Men de mange frivillige er ikke et argument for at afskaffe værnepligten og i stedet indføre værneret.

Hvis ingen menige, skal vi så have et forsvar overhovedet? Hvis ja til værnepligt eller værneret, hvad skal værnepligten bruges til fremadrettet? De værnepligtige, vi har i beredskabet, er meget vigtige, og de vil kunne hjælpe i en meget stor grad ved eksempelvis naturkatastrofer. Enhedslistens holdning er, at Danmark skal trække sig ud af Afghanistan og lade være med at deltage så meget i de amerikansk ledede krige og i stedet arbejde mere for militære indsatser under FN. I den sammenhæng burde man overveje, om det skulle have nogle konsekvenser for, hvordan værnepligten er. I dag er mit indtryk, at værnepligten bruges som rekrutteringsbase for internationale missioner. Vi ser hellere, at den måske blev forlænget lidt, og at den fokuserede mere på fredsstøttende opgaver. Skal længden af værnepligten justeres? I forhold til de opgaver, vi mener at forsvaret skal løse, ser vi gerne, at værnepligten bliver forlænget, så den passer til de behov, der eksisterer til den pågældende opgave.

28 - SOLDATEN

Hvis ingen menige, skal vi så have et forsvar overhovedet? Hvis ja til værnepligt eller værneret, hvad skal værnepligten bruges til fremadrettet? På særtjenesterne vil det give rigtig god mening at fortsætte med at have en værnepligt, dog baseret på frivillighed. Skal længden af værnepligten justeres? Det afhænger af det enkelte område, for områderne er jo forskellige. På nogle områder vil det give mening, at den er lidt længere, mens på andre vil de fire måneder passe fint.

Hvis ingen menige, skal vi så have et forsvar overhovedet? Vi skal ubetinget også i fremtiden have et robust forsvar, der foruden forsvaret af Danmark kan løse det fulde spektrum af internationale opgaver - fra de skarpe operationer med kamp til de mere humanitære operationer med genopbygning og etablering af demokrati. Det kræver, at forsvaret også råder over menige soldater, der danner grundstammen for resten af forsvaret, herunder ikke mindst med hensyn til en bred rekruttering af dygtigt personel til fast ansættelse i forsvaret. Men også af hensyn til den generelle robusthed i forsvaret.

af tusindvis af tidligere værnepligtige, der har fået en grundlæggende militær uddannelse i kombination med mere civile færdigheder, som kan nyttiggøres i en katastrofelignende situation. Desuden er værnepligten og de fire måneders basisuddannelse en forudsætning for, at specielt hæren kan rekruttere personel bredt fra alle dele af samfundet. Uden værnepligten ville det blive yderst vanskeligt at rekruttere de mange dygtige frivillige soldater, der er forudsætningen for uddannelse af de professionelle og bredt sammensatte enheder, der skal løse forsvarets internationale opgaver. Vi må heller ikke glemme forsvarets opgaver i forhold til kongehuset - en opgave, der løses på fornem vis af værnepligtige menige fra Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentet samt af værnepligtige fra søværnet på kongeskibet Dannebrog. Endvidere bidrager værnepligten til den vigtige kontakt mellem befolkningen og forsvaret, så vi undgår, at forsvaret på længere sigt bliver et isoleret system uden tæt kontakt til resten af samfundet. Endelig er aftjening af værnepligt noget særdeles positivt for den enkelte, idet der erhverves nogle erfaringer og kompetencer, der giver personlig udvikling og bliver til gavn resten af livet. Det er ikke uden grund, at arbejdsgivere som udgangspunkt gerne ansætter unge, der har aftjent værnepligt. Derfor holder Venstre fast i værnepligten, som den er knæsat i Grundloven. Skal længden af værnepligten justeres? Venstre mener, at den nuværende længde af værnepligten er passende.

Hvis ja til værnepligt eller værneret, hvad skal værnepligten bruges til fremadrettet? Værnepligten skal også fremadrettet sikre, at vi har et robust samfund i kraft

SOLDATEN - 29


Hørt på messen

Værnepligtsrådet

Hørt på messen De VPL fra ingeniørerne i Skive havde før en weekend glemt at lukke et vindue til deres stue. Det blev opdaget af befalingsmændene! Så da de menige på stuen kom tilbage efter weekenden, kunne de konstatere, at deres stue nu var fyldt med syv store traktordæk!

På Dannebrog havde en menig for vane at hugge kikkerten, hvis der var pæne piger langs kysten. Derfor besluttede de andre menige at smøre kikkertens øjestykke ind i skosværte. Da deres kammerat få øjeblikke senere igen huggede kikkerten, blev han udstyret med en noget alternativ øjenskygge.

Dagen før afslutningsfesten hos Trænregimentet i Aalborg havde en skuffet menig fået karakteren C-3. Så morgenen efter havde den menige blot hængt en seddel op sin seng, hvor sergenten kunne læse: ”Lad mig sove, jeg har givet op!”

En menig i Aalborg hos Trænregimentet havde under en feltdag fået overrakt en røggranat. Da denne skulle bruges, valgte den menige at kaste den direkte ind i en gren, hvilket gjorde, at den sprang tilbage og landede midt i gruppen, der så var nødt til at flygte endnu hurtigere end planlagt.

Da en VPL fra JDR i Holstebro på en felttur skulle have tømt ballasttanken, begav den menige sig rask af sted med spaden over skulderen og latrinkassen under armen og fandt et passende sted lidt væk fra delingen. Den fredfyldte stund blev dog forstyrret, da to menige fra en anden deling pludselig troppede op. Den stakkels trængende menig havde nemlig sat sig midt på en anden delings forhindringsbane. Da masserne skulle flyttes fra kasernen i Aalborg til Jomfru Ane Gade efter afslutningsfesten, gik det galt for en sekondløjtnant. I bussen valgte han at tømme hele indholdet af sin mave ud på gulvet. Heldigvis for ham var der en oversergent til at tørre op efter ham, da de menige efter sigende Hos flyvevåbnet i Karup var en menig havde for travlt med at grine. kommet i unåde, så han blev beordret til at snitte en træelefant. Den skulle sergenten kunne hilse på hver morgen, så elefanten kunne rapportere, om alt var vel på stuen.

30 - SOLDATEN

Forsvarets fremtid til åben debat, tak! Det får store konsekvenser, når der skal spares 15 procent på forsvarets budget - for de 23.000 ansatte og vores sikkerhedspolitiske valg fremover. Alligevel diskuterer politikerne fremtidens forsvar i dyb hemmelighed.

Hvad skal dansk forsvar kunne levere i fremtiden, og hvilke militære opgaver skal Danmark ikke længere selv kunne løse? Det bliver besluttet i de kommende måneder, når partierne bag forsvarsforliget skal finde tre milliarder på forsvarets budget - svarende til at skære 15 procent af forsvaret. Politikerne står over for vanskelige valg: På den ene side er det umuligt at forudsige fremtidens krige og konflikter. På den anden side vil politikernes valg i dag få afgørende betydning for, hvordan Danmark kan reagere på konflikter i fremtiden. Det er nemlig ikke muligt at spare 15 procent og samtidig opretholde det nuværende aktivitetsniveau. Hvordan kommer dette til at påvirke de værnepligtige: – Skal vi stadig indkaldes? – Bliver det til værneret? – Skal vi have SU som løn i stedet? – Hvilke steder kan man tage en HBU?

I Værnepligtsrådet arbejder vi lige nu i blinde og er uden for indflydelse. Det vil vi lave om på. Vi vil have lov til at arbejde for jeres rettigheder og give jeres mening til kende om emnet. Men vi mangler jeres holdning til sagen: Mener I, at vi skal være SU-lønnede? Mener I, at det ikke længere skal være en pligt at komme ind som værnepligtig? Skriv en mail til Værnepligtsrådet med jeres holdninger, og vis, at I er villige til at gøre en forskel og vil have indflydelse på det, der bliver holdt hemmeligt. Kontakt os på: Vpl-vr001@mil.dk

Disse er bare nogle af de spørgsmål, vi ikke kan få svar på, men som vi ved bliver diskuteret. Desuden kommer det også til at påvirke jer, som drømmer om en fremtid i forsvaret. Hvorfor skal I ikke høres? Det er jo jeres HRUog GSU-uddannelse, der også er tale om. Hvordan kommer den til at være? Er det muligt at få en fremtid eller lukker alle de steder, vi er udsendt, og de kaserner, hvor der mangler folk?

SOLDATEN - 31



Soldaten nr. 7, 2012: SSR - Specialenhed i fritiden.