Issuu on Google+

Totalforsvarsregion København | Nr. 01 | 1. årgang | Maj 2007

TERROR | Bomben i Ourøgade Stort anlagt terrorøvelse var uhyggeligt realistisk

PERSPEKTIV | Martin Geertsen ”Hjemmeværnet gør en forskel for Københavns Kommune”

Tema | Internationale opgaver Nyt navn – nye opgaver Fra Patruljekompagni/HOK til SSR ”Selvfølgelig skal vi ud” Interview med oberst Anders Olesen Glæde kan også være en kop te Beretning fra hverdagen i Afghanistan

LÆS OGSÅ … Hvad laver hunde i hjemmeværnet? | I krig med Lloyd-sko og pressefolder? … OG MEGET MERE: Regionen rundt | Anmeldelser | Kalender


Få et gratis prøvenummer EVENT YR

REJSER

OUTDOOR

NR. 84 x JUNI ’07 x Kr. 49,50 / NOK. 59,50

www.awo.dk

DANMARKS AKTIVE REJSEMAGASIN

VIETNAM

KAJAK GENNEM

SMUKKE HA LONG CYKLING OVER GEILOS FJELDE

NORGE

TREKKING DCA

Kode 0410

KÅRING AF VERDENS FEDESTE TURE

GU I DE T I L

LIGGEUNDERLAG + KAJAKKEN S D AG: Vi inviterer til prøvesejlads + REJSE-ANKENÆVN: Hvad kan du klage over?

www.awo.dk


INDHOLD Redaktion Jeanette Serritzlev, informationschef, ansv. redaktør Rita Runager, informationsmedarbejder Jesper Svenningsen, kommunikationskonsulent

4 Skarpt internationalt fokus Det gamle Patruljekompagni/HOK har fået nyt navn – og nye opgaver.

Distriktsrepræsentanter: Elon Cohn, Nordsjælland Lasse Wagener, København City Suzanne Foverskov, Storkøbenhavn Charlotte Bjørnager, Bornholm

8 Glæde kan også være en kop te Det har en ung dansk kaptajn

Layout Skyfri.net & MedieGuruerne

Tryk Formula Tryxager A/S Næste nummer Udkommer medio september 2007. Deadline er 1. august 2007.

erfaret under sin udsendelse i Afghanistan.

10 INTERVIEW: ”Selvfølgelig skal vi ud” Regionschef, oberst Anders Olesen er ikke i tvivl. Han har ambitioner på hjemmeværnets vegne.

12 Terrorøvelse i København Det var heldigvis kun en øvelse, men det var uhyggeligt realistisk.

14 Regionen rundt Hvad sker der på Bornholm, i Nordsjælland, i Storkøbenhavn og i København City? Få svaret her …

20 Ny fane til Totalforsvarsregion København Dronningen bragte solen med sig til faneindvielsen i marts.

Forslag til artikler sendes til tfrk-isek@hjv.dk. Vi modtager meget gerne idéer og artikler, men garanterer ikke, at det bliver bragt, og vi forbeholder os ret til at redigere i alt indsendt materiale. Annoncer Kontakt informationsmedarbejder Rita Runager på telefon 33 47 94 21 eller tfrk-isek@hjv.dk. Om FELTPOST FELTPOST udgives af Totalforsvarsregion København og udkommer fire gange årligt. Magasinet sendes bl.a. til regionens hjemmeværnssoldater, personel i den regionale føringsstruktur, medlemsvirksomheder i InterForce Region Hovedstaden og samarbejdspartnere. Abonnementet er gratis og kan tegnes ved at sende en e-mail til tfrk-isek@hjv.dk. Magasinet kan også læses som e-magasin på www.feltpost.dk. Om Totalforsvarsregion København Totalforsvarsregion København dækker hærhjemmeværnet i Region Hovedstaden og har ca. 10.000 hjemmeværnsfolk og 100 ansatte.

21 PERSPEKTIV: ”Hjemmeværnet gør en forskel for København” Kommentar af Københavns kulturborgmester Martin Geertsen.

22 Hjemmeværnets Gruppekonkurrence 2007 Mere end 1.000 hjemmeværnsfolk indtager Bornholm den 17.-20. maj.

23 Hvorfor hundetjenesten? Fordi det nytter! Hvad laver hunde egentlig i hjemmeværnet?

24 Kunsten at indtage byrummet: Bag om Event 2007 Det bliver over hele landet, og det bliver ikke til at overse. Men hvorfor og hvordan?

25 ANMELDELSE: For folkets gunst, grevinden og grundloven Han kæmpede for folkets gunst, men var offer for spot og spe. Hvad er historien bag kongen, der gav landet en fri forfatning?

26 ANMELDELSE: Armémuseet i Stockholm Det svenske krigsmuseum byder på chimpanser, rock’n’roll og en stor oplevelse.

28 Det ukendte maleri på Christiansminde Det er svært at overse det store maleri af Frederik den 7. på Uddannelsescenter Christiansminde, men hvor kommer det egentlig fra?

30 I krig med Lloyd-sko og pressefolder? Fordommene trives værnene imellem. Martin Samsing drog til søs for at afprøve dem.

31 Kalender Få overblik over de mange uddannelsesmuligheder i regionen.

Nr. 01 | Maj 2007

FELTPOST

3


De krævende øvelser og uddannelser med bl.a. specialoperationsstyrker stiller store krav til den enkelte soldat. Her ses kampsvømmer forud for indsættelse via HELO-casting: Soldaterne springer fra helikopteren ned i vandet og svømmer uset ind mod kysten

Hjemmeværnets særlige, landsdækkende patruljekompagni har fået nyt navn: SSR – Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni. Samtidigt rettes enhedens fokus mod en skarp anvendelse og et udvidet arbejdsområde både nationalt og internationalt.

Skarpt internationalt fokus Tekst: Nikolaj Grøn Billeder: SSR

4

FELTPOST

Nr. 01 | Maj 2007


Tidligere arbejdede Patruljekompagniet ved Hærens Operative Kommando ud fra et opgavesæt stillet af hæren under den kolde krig. Skjult rekognoscering gennem længere tid mod fremrykkende fjendtlige panserkolonner på dansk jord, krævede soldater af en særlig støbning, professionalisme, disciplin og udholdenhed. I dag har verden ændret sig meget fra den gang, og forsvarets fokus er i høj grad rettet mod opgaver uden for landets grænser. Patruljekompagniet har også bevæget sig ind i en ny æra. Enhedens nye navn: SSR – Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni – afspejler, at der er kommet flere typer af opgaver til, og at der nu skal kunne afgives støtte til samtlige forsvarets operative kommandoer og til totalforsvaret, herunder rigspolitiet.

herhjemme med eksempelvis uddannelse. Det skarpe internationale fokus gennemsyrer i dag hele enheden.”

Vi har prøvet dem af, testet dem, og de kan fuldt ud klare den opgave, de bliver sendt ud på

SSR vil fortsat være organiseret som et patruljekompagni, med en kommandodeling og fire patruljedelinger, og enheden er fortsat hjemmeværnets eneste med kapaciteter som et patruljekompagni. Kompagniet er til dagligt operativt underlagt Totalforsvarsregion København, men er fortsat landsdækkende og dermed til rådighed for andre myndigheder end hæren. ”Hjemmeværnets opgaver er nationale, men kompagniet vil også støtte løsning af forsvarets internationale opgaver,” siger kaptajn Morten Rask, der chef for SSR. ”Det vil vi gøre ved at afgive specialuddannet personel til international tjeneste og ved at støtte

Allerede sidste år var personel med baggrund i SSR udsendt til løsning af forsvarets internationale opgaver, og for dem gælder det, at den forudgående tjeneste ved enheden har gjort en forskel. Mere end ti udsendelser blev det til i løbet af sidste år.

Protection Teams og international tjeneste Sidste år var et antal soldater fra SSR (dengang Patruljekompagniet) blandt de første, der gennemførte den krævende Protection Team-uddannelse hos Jægerkorpset, og selvom Jægerkorpsets krav var strenge, tøvede chefen for Jægerkorpset oberstløjtnant Friis ikke med at sige god for soldaterne fra SSR, som han fandt meget overbevisende og dygtige. ”Vi har prøvet dem af, testet dem, og de kan fuldt ud klare den opgave de bliver sendt ud på,” udtalte oberstløjtnant Henrik H. Friis i den forbindelse. Efterfølgende blev personellet fra SSR indsat i Irak på hærens Protection Teams. Det har uden tvivl været med til at åbne døren for, at andre fra hjemmeværnet kan prøve kræfter med Protection Team-uddannelsen. Også på andre områder har SSR afgivet personel til løsning af forsvarets internationale opgaver, både inden for enhedens primære kompetenceinformationsindhentning og inden for de støttende fagområder som f.eks. sanitetstjenesten, hvor SSR til stadighed støtter uddannelsen af forsvarets personel forud for de internationale missioner. I national ramme er det SSR som en enhed, der støtter forsvaret og totalforsvaret, mens personellets udsendelser med forsvaret altid sker på en individuel kontrakt med forsvaret, da hjemmeværnsloven i dag ikke tillader, at hjemmeværnspersonel udsendes af hjemmeværnet. I det engelske forsvar har man gennem de sidste fem år i stigende grad anvendt Territorial Army (TA) på internationale missioner, og i Afghanistan består en stor del af de infanterienheder, der beskytter Camp Bastion af enheder fra TA. Den opgave omfatter især bevogtning og kamp fra forberedt stilling, og det skulle man mene, at hjemmeværnets indsatsstyrke nok kunne løfte.

Nr. 01 | Maj 2007

FELTPOST

5


Til lands og til vands Det grundlæggende håndværk ved SSR er stadigvæk rekognoscering og informationsindhentning under vanskelige taktiske forhold, et fag, der ikke synes at blive mindre relevant i fremtiden. På søværnets seneste store øvelse af sin art, DANEX, i efteråret 2006, blev SSR indsat direkte Søværnets Taktiske Stab. SSR blev som rekognosceringsenhed selvstændigt indsat til løsning af operationer, der omfattede både diskret rekognoscering og aktiv indsats i form af neutralisering af landbaserede trusler mod den multinationale NATO-flådestyrke. Kampsvømmeruddannelsen hos Frømandskorpset gav mulighed for, at patruljerne kunne indsættes uset fra søsiden på den konkrete øvelse, men den har også været med til at øge kendskabet til SSR hos den maritime specialoperationsstyrke og søværnet. Senest i april måned i år blev personel fra SSR øvet i rekognoscering dels hos Jægerkorpset og dels på øvelse hos kompagniet selv. Det understreger, at fokus er på at fastholde og udbygge kompagniets særlige rekognosceringskapacitet, og at det er en kapacitet, der bliver efterspurgt fremover.

Er du 1 ud af 5?

Kom til informa-

For at kunne være med på øvelser og uddannelser med eksempelvis forsvarets specialoperationsstyrker og kunne løse de krævende opgaver stilles der store krav til ansøgerne til enheden. Ofte er det under 20 % af ansøgerne, der kommer igennem optagelsesforløbet til enheden, og det er da også en særlig type kandidater, som kompagniet skal bruge.

Torsdag den 24. maj kl. 19:30-22:00 Svanemøllens Kaserne (via hovedvagten) Ryvangs Allé 1-3 2100 København Ø

Tekst: Jesper Svenningsen

Det er en særlig mentalitet, der skal til, for at man fortsætter – selvom det gør ondt

6

FELTPOST

Nr. 01 | Maj 2007

”De skal være fysisk og psykisk udholdende, gode enkeltkæmpere og teamplayere,” siger chefen for SSR, kaptajn Morten Rask. ”På de typer af opgaver, som vores soldater skal kunne løse, nytter det ikke noget, at man giver op på halvvejen. Det er en særlig mentalitet, der skal til, for at man fortsætter – selvom det gør ondt.”

tionsmøde hos SSR

Derfor vil SSR fremover også kikke uden for hjemmeværnets og forsvarets rækker, når de rette ansøgere skal findes. ”De egenskaber, vi leder efter, finder man blandt andet hos ekstremsportsudøvere og adventurracer, som trives med konstante fysiske og psykiske udfordringer. ”Det vigtigste er dog ikke, om de er inden for eller uden for forsvaret, men om de har evnen og viljen,” afslutter kaptajn Morten Rask.


Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni

Har du viljen, så har vi udfordringerne Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni (SSR) er specialiseret i indhentning af informationer under vanskelige taktiske forhold. SSR støtter bl.a. løsningen af forsvarets nationale og internationale opgaver, og det stiller store krav til den enkelte soldat. Hvis du har viljen og styrken til at gennemføre optagelsesforløbet til SSR, får du til gengæld udfordringer, som du ellers kun finder få andre steder i forsvaret … Næste informationsmøde om SSR er på Svanemøllens Kaserne 24. maj kl. 19:30.

www.hjv.dk/ssr

Vi træder frem,

| Maj 2007 FELTPOST Nr. 01 hvor andre viger tilbage

7


Glæde kan også være en kop te

DANCON-march er veloverstået

Han er udsendt for første gang, og han erkender gerne, at dagligdagen er noget anderledes som næstkommanderende i en CIMIC-sektion ved det litauisk ledede Provincial Reconstruction Team i Chaghcharan i Afghanistan, end da han for kun få måneder siden gjorde tjeneste som uddannelsesofficer ved Totalforsvarsregion København. Tekst: Jeanette Serritzlev

”Først og fremmest er det en fantastisk oplevelse at arbejde i et internationalt arbejdsmiljø og på den måde se, hvad livet i uniform også kan indeholde – at prøve en anden hverdag end den i Danmark og i længere tid,” siger han. Interviewet er blevet udsat

i forhold til det oprindelige tidspunkt, da Taliban valgte at aflægge den ellers relativt fredelige provins en visit. Lokal glæde og gæstfrihed Kenni B. Nielsen fortæller, at han er blevet

meget positivt overrasket over den glæde og gæstfrihed, som de er blevet mødt med fra lokalbefolkningens side. ”Selv de allerfattigste, internt fordrevne flygtninge eller befolkningsgrupper, som har været ramt af tørke, oversvømmelser eller andet, er enormt gæstfrie. Vi bliver ofte tilbudt en kop te og en snak – på en helt anden måde, end vi kender det hjemmefra.” Det betyder noget særligt for den danske udsendte, fordi der netop deri ligger ikke blot en accept af, men også ønsket om soldaternes tilstedeværelse blandt de lokale. Når otte til fire ikke eksisterer Forinden havde han sat sig det mål hurtigt at komme ind i effektiv rytme og få etableret en hverdag, som gav mening. Det blev indfriet.

Pige fra flygtningelejr

8

FELTPOST

Nr. 01 | Maj 2007

”Jeg synes, at det er spændende at være af sted på denne måde, hvor arbejdet fylder det meste af tiden – ja, faktisk hele tiden. Det betyder ikke, at der ikke er tid til en løbetur,


Transport og donation af træer til Department of Agriculture and Irrigation

men helt fri, det får jeg nok først, når jeg kommer hjem igen,” siger han og tilføjer, at det helt klart er en stor udfordring at være af sted, både fagligt og personligt. En god bagage For den unge kaptajn er udsendelsen også en bekræftelse på, at uddannelsen på

Hærens Officersskole giver de kundskaber, en moderne officer har brug for – ude som hjemme. Han mener desuden, at hjemmeværnstjenesten har givet ham en solid ballast, der ikke mindst på det menneskelige område har rustet ham til udenlandstjeneste.

Kenni B. Nielsen er nået halvvejs i sit ophold. Til august vil Chaghcharan blive byttet ud med det noget fredeligere Fredensborg, hvor han efter planen skal være næstkommanderende ved Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland.

Flere soldater til Afghanistan

”Vi bliver ofte tilbudt en kop te og en snak – på en helt anden måde, end vi kender det hjemmefra.”

Danmarks bidrag til NATOs styrker i Afghanistan (kaldet ISAF) er i alt cirka 435 mand. Regeringen fremlægger nu et beslutningsforslag, der til august vil øge den danske Afghanistan-styrke med omkring 200 mand. Samtidig skal den danske indsats koncentreres i landets sydlige del. Danmark har seks personer i det svenske rekonstruktionsteam i området. Feyzabad

Styrken nedlægges. Mazar-E-Sharif Danmark bidrager med ti personer, som indgår i den litauiske styrke.

41 danske soldater indgår i det tyske rekonstruktionsteam (PRT).

Styrken opretholdes. Kabul

Styrken halveres for at samle kræfterne mod syd.

Chaghcharan Et antal danske stabsofficerer gør tjeneste ved hovedkvarteret i Kabul. Desuden gør ti danske soldater tjeneste ved lufthavnen. Helmand

Kandahar

Styrken opretholdes - bidraget ved Kabuls lufthavn dog kun indtil en anden nation vil overtage opgaverne.

Hovedstyrken i Helmand-provinsen er på cirka 324 mand. En forsyningsog signalenhed er desuden placeret syd for Kandahar By. Styrken suppleres med godt 200 soldater, når Danmark trækker sine soldater ud af det sydlige Irak til august. TEKST: DAMKJÆR OG TERMANSEN

BERLINGSKE TIDENDE GRAFIK / SIKKER

Illustration: Berlingske Tidende

Nr. 01 | Maj 2007

FELTPOST

9


”Selvfølgelig skal vi ud” Chefen for Totalforsvarsregion København brænder for det internationale arbejde. Det viser sig ikke blot ved hans engagement i InterForce. Det betyder også, at han er særdeles ambitiøs på hjemmeværnets vegne.

Tekst: Jeanette Serritzlev

10

FELTPOST

Nr. 01 | Maj 2007


”Det er jo bare virkeligheden i dag, som vi forholder os til. Når verden forandrer sig, må vi selvfølgelig også gøre det.”

”Den, der har evnen, har også pligten” er et citat, der knytter sig til A. P. Møller. Men det passer også på den måde, oberst Anders Olesen ser på dansk forsvars engagement i internationale missioner. ”Dansk forsvar har noget at bidrage med internationalt. Det forpligter. Men vi ser også, at forsvaret lider under et hårdt pres på de faste folk. Officersflugten er jo ikke kun et spørgsmål om, at græsset er grønnere og lønnen bedre i det private. Forsvarets faste folk vil gerne stille sig til rådighed, men det har også en pris, hvis det sker for ofte. Og her er det så, at vi nu oplever, at de begynder at melde fra.” Det er alt andet end en udvikling, som Anders Olesen bryder sig om, men han har svært ved at skjule en vis fryd over, at den nuværende situation betyder en ny mulighed for hjemmeværnet. Ude og hjemme-værnet? For regionschefen er der ingen tvivl: Ser vi 10 år ud i fremtiden, er hjemmeværnet en betydelig fast bidragyder til internationale opgaver. Det så vi allerede sidste år, da en gruppe fra Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognonceringskompagni (SSR, tidl. Patruljekompagni/HOK, red.) blev sendt til Irak efter forudgående uddannelse hos Jægerkorpset. Den slags vil vi se mere af,

mener obersten. Men det er ikke det eneste, hjemmeværnet kan bidrage med. ”Hjemmeværnet har et kæmpe uudnyttet potentiale i form af folk, der har en civil kompetence, som forsvaret har brug for, samtidig med at de har brugt deres fritid på at tilegne de militære færdigheder. Vi har folk, der kan og vil. Det er bare at få sat det i system.” Han ser ingen konflikt mellem det nationale forsvar, som hjemmeværnet er udspringet af, og et øget internationalt fokus. ”Det er jo bare virkeligheden i dag, som vi forholder os til. Når verden forandrer sig, må vi selvfølgelig også gøre det.” Noget for noget – også for virksomhederne For Anders Olesen handler InterForce om langt mere end pæne erklæringer og skåltaler. Som militær koordinator for InterForce i Region Hovedstaden arbejder han for, at virksomhederne skal vedkende sig en såkaldt ”moralsk forpligtelse”, men det gælder i lige så høj grad om at sørge for, at de frivillige hjemmeværnsfolk eller reservepersonel kender til InterForce og ved, om deres arbejdsgiver er medlem. ”Vi stiller krav til vores folk om, at de skal kunne træde til, når vi har behov for det. Derfor har vi også en forpligtelse til at

fortælle deres arbejdsgiver, at de ikke bare søger fri for sjov,” siger han. ”Vi skal fortælle virksomhederne, at de ikke kun giver, men også får, når de giver en medarbejder fri, så han eller hun kan indsættes, uddannes eller udsendes.” ”En medarbejder, der udsendes i tre eller seks måneder, kan tilføre virksomheden noget ekstra, når han kommer tilbage. Det er værd at se på som en investering,” siger han og peger på indmeldelsesblanketten. Den ligger altid klar på bordet. Anders Olesen taler nemlig ikke kun om, at andre skal hverve. Han gør det også med stor iver selv, når han møder samarbejdspartnere eller leverandører, der ikke har hørt det gode budskab om InterForce. Den, der har evnen, har også pligten.

InterForce InterForce blev etableret i 1999 med det formål at få virksomheder og organisationer til at vedkende sig vores fælles ansvar og sikre fornuftige forhold for de medarbejdere, som ved siden af deres almindelige arbejde er reservepersonel eller hjemmeværnsfolk. Læs mere på www.interforce.dk.

Nr. 01 | Maj 2007

FELTPOST

11


UHYGGELIG REALISTISK Bombesprængt bus på Østerbro …

… N E B M O B G N SÅ SPRA

Terrorøvelse i København …

Tekst: Jesper Svenningsen Billeder: Jesper Svenningsen

Det var en stort anlagt øvelse, der blev sat i gang med et symbolsk kanonslag onsdag den 21. marts. Det var nu, at samarbejdet mellem de forskellige myndigheder skulle afprøves, og hjemmeværnet skulle stille med 100 mand.

Ourøgade på Østerbro var omdannet til en krigslignende zone med sårede og metalstumper over det hele, da politi og brandfolk begyndte at ankomme og løbe hen til de skrigende figuranter, der havde blod i ansigterne og brændte huller i tøjet. Imponerende iscenesættelse Det var i Ourøgade, bomben sprang, men øvelsen strakte sig over et langt større område af Østerbro. Omkring en kvadratkilometer var afspærret, og hele Skt. Kjells Plads var fyldt af de mange sårede og af ambulancer.

12

FELTPOST

Nr. 01 | Maj 2007

Informationschef i Totalforsvarsregion København Jeanette Serritzlev oplevede øvelsen på tæt hold. “Jeg var imponeret over, hvor stort et scenarie der var sat op. Jeg gik det afspærrede område rundt og blev ved med at støde på nye afspærringer og nye hjemmeværnsfolk,” siger hun. “Det var interessant at høre, hvordan folk reagerede, når de blev standset på vej hjem, på arbejde – eller hen for at hente den pizza, de havde bestilt. Det var en rigtigt god oplevelse at se vores hjemmeværnssoldater i aktion. De udviste på én gang autoritet og situa-


tionsfornemmelse - og begge dele er lige vigtige for at varetage en sådan opgave.” UMS virkede Totalforsvarsregion Københavns nye alarmeringssystem UMS (Unified Messaging System) kan indkalde folk via telefon eller sms, og det virkede efter hensigten. “Ud af de 157 frivillige hjemmeværnsfolk, der blev alarmeret, var der kun en, der ikke fik beskeden og fire, der ikke kunne svare. Det er et godt resultat, som viser, at UMS er et effektivt alarmeringssystem,” siger chef for operationssektionen i Totalforsvarsregion København, major M.B. Svendsen, som var ansvarlig for at alarmere de hjemmeværnsfolk, der skulle bruges. En tilfreds oberst Oberst Anders Olesen, der er chef for Totalforsvarsregion København, er meget tilfreds med hjemmeværnets indsats. “Vi havde lovet Københavns politi, at vi kunne stille 100 frivillige inden for en time, og det løfte indfriede vi,” siger han og fremhæver de hjemmeværnsfolk, der mødte op på Svanemøllen Kaserne og brændte for at komme i gang. ”Det var dejligt at se, hvordan alle til fulde løste de opgaver, som politiet stillede. Det var godt gået og beviser vores troværdighed,” slutter oberst Anders Olesen.

Nr. 01 | Maj 2007

FELTPOST

13


REGIONEN RUNDT

BORNHOLM

NYHEDER

REGIONEN RUNDT

Folk og forsvar Tekst: Charlotte Bjørnager

14

FELTPOST

Nr. 01 | Maj 2007

Folk og forsvar på Bornholm er et velanset og indarbejdet organ i det bornholmske organisationsbillede. Også her har hjemmeværnets aktiviteter fået fuld opmærksomhed. Carl Ilsøe fra Rønne havn, som er medlem af bestyrelsen, gør opmærksom på, at kasernens øvelsesområder har fået megen ros igennem de seneste år. Han bemærker, at hjemmeværnet er med til, på værdig vis at holde kasernen i gang. Den kursusvirksomhed som jeg har kendskab til, er af høj standard og leverer ”varen” med fuld engagement. Det er sådan det skal

være - jeg vil gøre mit for at sikre kasernens overlevelse ved næste forsvarsforlig og kunne bataljonen suppleres med værnepligtige igen så ville mine store forhåbninger blive opfyldt. Hvorfor skal vore danske soldater og hjemmeværnsfolk ikke have de bedste faciliteter og den største oplevelse? Bornholmerne har før vist deres holdning og mening til besparelser og rygter om lukning – sidste gang lavede vi en kæde af menneske arme omkring vores kasserne – og jeg er sikker på, at den samme forsvarsvilje er tilstede i dag.


BORNHOLM

REGIONEN RUNDT

Turisterhvervet har fokus på forsvaret på Bornholm Tekst: Charlotte Bjørnager

Hjemmeværnets grundskole på Bornholm Tekst: Charlotte Bjørnager

Totalforsvarsregion København gennemførte i uge 16 en grundskole på Bornholm, hvor der også deltog kursister fra København. Asger Filsø fra Amager deltog også i denne grundskole. Han fortæller: ”Jeg har ikke været her siden skoleturen til Bornholm, nu er jeg vendt tilbage for at blive uddannet hjemmeværnsmand – og det er helt sikkert ikke sidste gang jeg kommer til øen”. Flere elever fik overskredet deres egne grænser og de fik knyttet venskaber på tværs af værn og distriktsgrænser. Grundskolelederen Michael Stuhr mener, at disse kurser er væsentlige bidragsydere til, at Bornholm og

de øvrige distrikter i København bliver en sammentømret enhed med tiden. Viden, færdighed og holdning er hjørnestenene i den uddannelse som vi leverer og vore grundskoleelever forlod kurset med en dyb forståelse for disse tre elementer, slutter Michael Stuhr. Kammeratskabsaftenen stod de Bornholmske hjemmeværnsmedlemmer for. I stedet for festmenuen i Cafeteriet, blev det til en veltilrettelagt rundtur på Bornholm med middag i det fri med Hammershus som baggrund. Det Bornholmske Hjemmeværn glæder sig til igen at kunne modtage kollegaerne fra København til nye uddannelser på Bornholm.

Feltinstruktør Tim Brandt lærer kursisterne alt om personlig sløring. Grundskolekursist Darell C. Scott som ses til højre har tidligere aftjent værnepligt i det Canadiske Flyvevåben.

Horesta (hotel og restaurations-branchen) følger hjemmeværnets aktiviteter nøje. Vi håber på øget aktivitet – både i bataljonen og i hjemmeværnets kursusvirksomhed på Bornholm. For en ø betyder aktiviteter af denne art en hel del. Den indirekte oplevelse af øen igennem kursusvirksomhed skaber nysgerrighed og respekt for den Bornholmske natur – og mange kommer tilbage efter mere. Det betyder noget for den branche som jeg repræsenterer, mener formanden Klaus Juhl. Jeg tror, at forsvaret genere-

rer lige så mange turist gengangere som de skolebørn som vi har besøg af år efter år. Den eneste forskel er, at soldaterne er voksne og har købekraft her og nu, hvorimod skoleeleverne oftest først kommer igen år efter, for at genopleve Bornholm med forældrene, kæresten eller deres egne børn. Både fra hjemmeværnet og fra bataljonen har der være soldater på øen, der har fået så gode oplevelser, at de kommer igen i deres ferier – enkelte bosætter sig endog på øen efter at have mødt en sød bornholmsk pige eller fyr, slutter formanden for Horesta på Bornholm med et underfundigt smil.

Grundskolekursisterne Claus J. Haarbæk fra Bornholm & Thomas Steffensen fra København, har netop gjort klar til kamp. Nr. 01 | Maj 2007

FELTPOST

15


REGIONEN RUNDT

NORDSJÆLLAND

Vi er opgaven voksen Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland blev flittigt brugt i årets første to måneder. Ikke færre end fem gange fik vi anmodninger om assistance til operative indsatser. Tekst: Informationsofficer, journalist Jan Carlsson

Almindelig hjælp til politiet Der var den første opgave, man bad os løse i år. Nordsjællands Politi, Frederikssund, anmodede om assistance til bevogtning af et gerningssted i nærheden af Hundested i forbindelse med en større aktion. Kl. 16.11 kom anmodningen, og kun en halv time efter var mandskabet fra Politihjemmeværnskompagni Frederikssund på plads med de første syv mand. Det blev hurtigt klart, at det var nødvendigt med yderlige folk, og efter kort tid var der 25 m/k’er i gang med at løse opgaven. Stormvarsel Kun nogle dage senere ramte stormen Danmark, og Nordsjællands Politi valgte at varsle Hærhjemmeværns-distrikt Nordsjælland til at være klar, når stormen forventet ville ramme Nordsjælland i løbet af natten. Opgaverne var dels trafikregulering, dels rydning af væltede træer m.m. Seks grupper fra Politihjemmeværnskompagnierne Frederiksværk, Hillerød-Helsingør og Frederikssund samt en pionerbevogtningsgruppe fra Stabshjemmeværnskompagniet

KORT NYT

Så er der nyt på mobilos I Nordsjælland er vi nu klar med et nyt sms- og e-mail-system. Vi kan sende nyheder og informationer, huskesedler og andre gode ting via sms og e-mail direkte til det enkelte medlem. Vi kan lægge 16

FELTPOST

Nr. 01 | Maj 2007

meldte sig klar til distriktet efter 45 minutter. Enhederne blev dog ikke indsat. Et lavtryk satte os på højtryk Kun tre dage senere var den gal igen. Et lavtryk nærmede sig, og det så ud til at blive en alvorlig storm. Nordsjællands Politi vidste nu, at vi var til at regne med, og de varslede os til at være klar, når stormen ramte. En halv times tid senere var en pionergruppe fra Stabskompagniet klar til at rykke ud. Og der blev løst opgaver i blandt andet Birkerød og Gilleleje, hvor væltede træer blev fjernet. Også i Gilleleje blev et tag reetableret. Kl. 19.00 takkede politiet for vores hjælp.

Kun en halv time efter blev der igen varslet og denne gang til hele politikredsen. Således kom fem af vores køretøjer i aktion. Derudover var også to firhjulstrukne GD’er indsat.

tet nød indkvartering, som blev benyttet af nogle stykker. 1181 mandetimer brugte de i alt 70 hjemmeværnsfolk på denne opgave.

Det blev til en del hjælp den aften og nat samt den efterfølgende dag. De fleste krævede blot et par kærlige hænder, så kunne de køre videre. Flere steder var der dog behov for at evakuere folk fra deres biler og køre dem til forskellige destinationer.

Vi passer på stenene Det krævede også en del mandetimer at passe på en masse mursten på Amager. Her havde vi en styrke indsat til at passe på, at der ikke blev fjernet materialer som tidligere var kørt væk fra en nedrivningsejendom på Nørrebro.

To var så forkomne, at de måtte køres direkte på skadestuen, fordi de havde siddet lang tid i bilen. På hjemmeværnsgården i Frederikssund var der indret-

I alt har Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland ydet 2300 mandetimer til de fem opgaver, hvilket må siges at være ganske godt på knap tre måneder.

I sne står urt og busk i skjul Men det gør Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland ikke. I slutningen af februar ramte en snestorm Danmark, og specielt hårdt gik det ud over Nordsjælland. Kl. 22.00 blev distriktet varslet i første omgang fra Nordsjællands Politi, Frederikssund, hvor man ønskede terrængående lastbiler til hjælp for Politiet.

beskeder ind til afsendelse længe før afsendelse osv. – det er kun fantasien, der sætter begrænsningerne. DU kan også blive tilmeldt systemet og modtage nyheder fra Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland. Du skal blot gå ind på www.hhdnsj.dk og til venstre i den lokale

menu. Nederst finder du linket til tilmeldingsblanketten – nyhedsmail. Vi gør ikke forskel på nogen; alle kan tilmelde sig!

Nu med web-tv Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland er nu klar med set-up’et til at levere levende billeder fra de

mange aktiviteter, der er i distriktet året igennem. Du kan tilmelde dig vores nyhedsmail eller sms på www.hhdnsj.dk, og så vil du som en af de første være i stand til at se de forskellige programmer, der ligger på siden. Har du et brændende ønske om at lave video – så kontakt informationsofficer Jan Carlsson på 72 45 47 51.


NORDSJÆLLAND

REGIONEN RUNDT

Ny katastrofeøvelse i Frederikssund Tekst: Kompagnichef John Lund Gregersen, Politikompagni Frederikssund

I september 2006 gennemførte Politikompagni Frederikssund en stor katastrofeøvelse i samarbejde med Falck, redningsberedskabet (brandvæsnet), det frivillige redningsberedskab, amtets lægeteam (AMK), politiet og diverse øvrige samarbejdspartnere.

arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter fra de forskellige totalforsvarskomponenter er i fuld gang med den overordnede planlægning, hvorefter en detailplanlægning vil blive iværksat med fornøden respekt for de enkelte komponenters kernekompetencer.

Øvelsen skabte grobund for et mere formaliseret samarbejde omkring katastrofeindsats i lokalområdet. Som en opfølgning herpå er næste katastrofeøvelse nu planlagt til den 08. september 2007 på en stor virksomhed i Frederikssund-området. En

Der er allerede nu givet fornødne deltagelsestilsagn fra alle sider, og alle glæder sig til øvelsen, der vil foregå i den gode Frederikssundsånd: ”Samlet løser vi opgaverne til støtte for lokalsamfundet – og uden skelen til farven på uniformerne”.

Vi ringer – de stiller! Nej, Jørgen Hjorting er ikke blevet ROF (rekrutteringsofficer, red.) ved Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland.

Vi har foreløbig fastsat to datoer, nemlig lørdag d. 14. april og torsdag d. 7. juni til at introducere de nye potentielle medlemmer til hjemmeværnet. I alt blev det til 64 interesserede på de to første phoningaftner.

Tekst: Informationsofficer Jan Carlsson

Igangsættelsen af telefonhvervningsprojektet ved Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland blev en bragende succes. Allerede den første aften, hvor de uddannede phonere sad ved telefonerne, blev det til 27 tilsagn om deltagelse i en introduktionstur.

Det resultat er vi stolte af, og informationsofficer Jan Carlsson er ikke i tvivl om, at succesen nok skal fortsætte, når vi i løbet af kort tid igen griber knoglen og ringer nye emner op. Billede: Lars Dalby Nr. 01 | Maj 2007

FELTPOST

17


REGIONEN RUNDT

STORKØBENHAVN

Nyt myndighedsmærke Tekst: Major Paul Gordon Nielsen, chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Storkøbenhavn

Som chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Storkøbenhavn er jeg stolt af, at distriktet nu har fået godkendt vores nye mærke. Mærket er designet af kaptajn Søren Pedersen, der er chef for Politihjemmeværnskompagni Gentofte-Lyngby. Det er enkelt og flot mærke med en meget fin symbolik, der tydelig relationerne til såvel Danmark, hjemmeværnet, Totalforsvarsregion København og ikke mindst det geografiske særpræg.

Mærket vil fremover være et af vores samlingspunkter. Et mærke, vi kan være stolte af. Mærket er bygget op om et lodret tredelt skjold i farven rød og hvid, som er omkranset af en guldkant. Farverne symboliserer naturligvis tilhørsforholdet til Danmark. Oven på skjoldet er lagt hjemmeværnets frihedsfakkel med brunt skæfte og rød flamme. Frihedsfaklen symboliserer tilhørsforholdet til hjemmeværnet.

ST

ORKØBEN

Rundt om faklen er lagt kronen fra Totalforsvarsregion Københavns våbenskjold. Nederst på skjoldet er lagt to bølger i blå på en guldbaggrund. Bølgerne symboliserer distriktets geografiske særegenhed ved at strække sig fra kyst til kyst rundt om

HA

VN

D

HH

København. Den hvide farve i den inderste runde form viser, at distriktet er nummer to distrikt i regionen. Den yderste runde form med den grønne farve viser naturligvis, at distriktet er en del af hærhjemmeværnet.

Moderne metoder i hjemmeværnet Befalingsmænd i hjemmeværnet kan forvente at blive set op til. Men hvordan kan man blive ved med at udvikle sig som menneske og befalingsmand? Befalingsmandstræf og et pilotprojekt kan vise, om coaching er svaret.

NLP & COACHING

Tekst: Jesper Svenningsen

Det er vigtigt at udvælge nye gode befalingsmænd, men det er lige så vigtigt at udvikle de befalingsmænd, der allerede er i hjemmeværnet. På befalingsmandstræffet i Fredericia 2. juni er der blandt andet coaching på programmet for at inspirere til nye teknikker til at udvikle sig som befalingsmand. At sætte sig nogle mål ”En innovativ chef er et must for et udviklende og bæredygtigt hjemmeværnskompagni,” siger kaptajn Henrik Rafn, som er kompagnichef i Politihjemmeværnskompagni Vestegnen. ”Det er derfor vigtigt, at chefen kan inspirere sin befalingsmandskreds til bland andet at åbne sig og sætte højere mål.” Derfor har kompagniet indledt et samarbejde med Jens Klausen, som 18

FELTPOST

Nr. 01 | Maj 2007

til dagligt arbejder i Totalforsvarsregion Københavns uddannelsessektion. Han har i løbet af de sidste tre år uddannet sig til coach på NLP instituttet. Med sin baggrund som officer og nu coach vil Jens Klausen i sin fritid starte et pilotprojekt sammen med Henrik Rafns kompagni. Der vil være fokus på at udvikle befalingsmændene, men også på at Henrik Rafn som chef kan sætte højere mål og være i stand til at nå disse mål. En major med forventninger Pilotprojektet bliver sat i gang med støtte fra Hærhjemmeværnsdistrikt Storkøbenhavn, og distriktschef, major Paul Gordon Nielsen forventer sig meget af pilotprojektet, som skal sættes i gang efter befalingsmandstræffet. ”Vi har en masse hjemmeværnsfolk, der gør et stort stykke arbejde, men informationsformidlingen er sårbar. Derfor vil vi gerne gøre noget for at alle befalingsmænd føler

NLP står for Neuro Lingvistisk Programmering. NLP er psykologiske og pædagogiske værktøjer, der sætter os i stand til at finde og bruge de ressourcer, som vi er i besiddelse af, men ikke anvender. Coaching skal åbne op for nye måder at tænke på. En coach hjælper til, at man kan sætte og nå nye mål og se egne muligheder og styrker.

et større ansvar for både aktiviteter og formidling af information, så den information, der bliver givet af kommandovejen når ud til de hjemmeværnsfolk, der i sidste ende skal bruge den,” siger han. ”Så da kompagnichef Henrik Rafn fremlagde idéen om et coachingprojekt, syntes jeg, det var værd at satse på. Vores mål er en endnu bedre udnyttelse af ressourcer, så formidlingen af information bliver bedre,” slutter en forventningsfuld major Paul Gordon Nielsen.


KØBENHAVN CITY

REGIONEN RUNDT

Bevogtning i fredstid CHEFENS HJØRNE Tekst: Major Paul Gordon Nielsen, chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Storkøbenhavn

Jeg har nu været chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Storkøbenhavn i mere end ni måneder. Vi er et godt distrikt. Det er jeg ikke i tvivl om, og det bør I heller ikke være. Det har været en turbulent og travl tid for distriktet. Mange underafdelinger har benyttet 2006 til at finde sine egne ben i nye rammer og med en masse nyt personel som følge af strukturtilpasningen. I oktober 2006 var distriktet primær øvelsestager på Øvelse ABSALON, hvor de næsten 250 deltagende soldater viste, at distriktet består af personel af det rette stof. På trods af kulde og regn løste vi de pålagte opgaver på tilfredsstillende vis. Der er plads til udvikling, men det ville da også være mærkeligt andet! Foråret 2007 har været præget af aktivering af vores sneberedskab i fem dage, støtte til politiet i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset på Nørrebro, deltagelse i antiterrorøvelsen i marts, og sidst men ikke mindst deltagelse i overrækkelsen af en ny fane til Totalforsvarsregion København. Alle opgaver er blevet løst, og nye opgaver ligger foran og venter på at blive løst.

Politihjemmeværnskompagni Hvidovre og hjemmeværnskompagni Rødovre var gået sammen om at gennemføre kurset i bevogtning i fredstid på, der for første gang er blevet udbudt som kursus fra regionen.. Tekst: Tørk Egeberg, løjtnant

Lørdag morgen på uddannelsescenter Christiansminde blev der lagt ud med undervisning i, hvilke handlemuligheder der er i forhold til forskellige modstandere og bevogtningsobjekter. Efter denne lektion skulle der til at arbejdes med etablering af pigtrådsspiralhegn, spanskrytter og vejlås. Der blev arbejdet flittigt, men kursisterne lærte også her vigtigheden af, at der er en, som fører og uddelegerer arbejdet for at få det hele til at køre flydende. Efter to timer i solen, og en masse smårifter fra pigtråden, blev det tid til en velfortjent frokostpause.

Selvforsvar til at lette forbrændingen Da alle var mætte og glade, skulle der selvfølgelig sættes gang i forbrændingen, og hvordan gør man det bedre end med en gang selvforsvar og frigørelsesgreb. Her blev der lagt vægt på, at folkene kunne forsvare sig selv ved forskellige angreb, og det var rart at få lidt idræt ind i kurset. Da instruktøren foreslog en løbetur om aften, var der dog ikke mange, som meldte sig. På kurset blev der også trænet indretning af objekt til bevogtning og forskellige situationer som vagt ved en adgangskontrolpost. Der indgik blandt andet ophidsede personer, folk, som var kommet til skade, større demonstrationer og biler, som skulle eskorteres rundt på objektet. Kursisterne klarede det godt og optrådte med myndighed, selvom det til tider var svært med demonstranter, der kastede vandballoner efter dem. Gode erfaringer Det var et velgennemført kursus, og der blevet gjort nogle gode erfaringer på dette pilotprojekt. Som kadet på Hærens Officersskole var det en fornøjelse at komme ud og se, at alle arbejdede seriøst og motiveret med de stillede opgaver. Da jeg selv skal arbejde som uddannelsesofficer i hærhjemmeværnsdistrikt København City om et års tid, var det rart at få en oplevelse af, hvad der sker ude i geledderne, og jeg ser frem til, at vi ses igen.

Vi i Hærhjemmeværnsdistrikt Storkøbenhavn ønsker at være en aktiv og troværdig aktør i beredskabet i de tretten kommuner, der udgør vores geografiske område. Vi vil gøre en forskel i hverdagen. Vi vil fremstå korrekte og professionelle – både i vores virke og i vores fremtoning. Det skal vi hjælpe hinanden med at sikre. Hver lille ting tæller. Din indsats gør en forskel …

Nr. 01 | Maj 2007

FELTPOST

19


Ny fane til Totalforsvarsregion København Med dronningen som gæst fik Totalforsvarsregion København sin nye fane. Tekst: Rita Runager Billeder: Jeanette Braae

Og med ønsket om, at fanen vil tjene som et fornemt samlingsmærke for Totalforsvarsregion Københavns mange soldater, blev det andet søm slået i.

Dronningen overrækker den nye fane til oberst Anders Olesen

Chefen for Hærens Operative Kommando generalmajor Poul Kiærskou slog det tredje og sidste søm i og sagde i sin tale, at dagen markerer de tætte bånd, der er mellem hjemmeværnet og den øvrige del af det

Søndag den 18. marts var det rigtigt forårsvejr. Det regnede og blæste, så de opstillede telte næsten blæste væk. Men dem, der stred sig igennem blæsten på Kastellet, fik sig lidt af en overraskelse. For som ved et trylleslag brød solen frem, da Hendes Majestæt Dronning Margrethe gjorde sin entré i Kastellet i København. Dronningen var på besøg for at indvie Totalforsvarsregion Københavns nye fane. Forberedelsen til paraden havde krævet lidt af hvert af de deltagende. Bl.a. træning i eksercits for deltagerne i paraden. Venlige kollegaer fra Livgarden hjalp med dette. Men alt var på plads, og selvom vejret viste sig fra sin lunefulde side, var det en stolt chef for Totalforsvarsregion København, oberst Anders Olesen, der ledte slagets gang på kirkepladsen på Kastellet. Sømmene blev slået i Det er en gammel tradition, at når man får en ny fane, er det dronningen, der slår det 20

FELTPOST

Nr. 01 | Maj 2007

Med fanen i front

første søm i. Og med ønsket om, at den nye fane vil være et samlende punkt for den nye Totalforsvarsregion, slog dronningen det første søm i. Chefen for hjemmeværnet, generalmajor Jan Norgaard havde æren at slå det andet søm i. Og han sagde i sin tale, at Totalforsvarsregion København gør et utroligt godt stykke arbejde i beskyttelsen af vores fædreland, og han er sikker på, at frivillige som ansatte også i fremtiden vil yde deres vigtige bidrag til forsvaret af vores gamle Danmark.

danske forsvar. Den entusiasme, vilje og de evner, som hjemmeværnets frivillige er ambassadører for, er en vigtig brik heri. Fanen blev vist frem Med alle tre søm slået i blev fanen overrakt til oberst Anders Olesen af dronningen. Herefter overrakte han den til fanebæreren, der med den nye fane i front defilerede paraden forbi dronningen og de indbudte gæster. En flot parade, som Totalforsvarsregionens ansatte og frivillige kunne være stolt af.


PERSPEKTIV

MARTIN GEERTSEN Hjemmeværnet gør en forskel for Københavns Kommune

Tekst: Martin Geertsen (V), Kultur- og Fritidsborgmester i København Billeder: ScanPix/Claus Peuckert

Som medlem af både Venstre og hjemmeværnet og som borgmester i Københavns Kommune har jeg på mange måder en stærk interesse i et moderne og velfungerende Hjemmeværn. Verdensbilledet har ændret sig fra en kold krig med klare fronter og fjender til en global verden, hvor terroren pludselig slår til - hele tiden nye steder og med nye, afskyvækkende metoder. I det nye totalforsvar imod terrorisme er hjemmeværnet en vigtig aktør. Hjemmeværnets over 50.000 medlemmer kan fleksibelt støtte alle parter i totalforsvaret og giver dermed forsvaret, politiet og redningsberedskabet stor robusthed. Hjemmeværnet udstråler forsvarsvilje gennem frivillighed, holdning og handling – elementer, jeg som medlem er stolt af at være en del af. De nye trusler har betydet, at Københavns Kommune har opdateret og udbygget beredskabsplanerne for hele kommunen. Som borgmester for Kultur- og Fritid er jeg ansvarlig for alle bygninger og ejendomme, herunder Københavns Rådhus. Alle disse ejendomme er potentielt udsatte – samtidigt med at de skal kunne fungere som herberger eller nødhospitaler i krisesituationer i København. Men selv om beredskabsplanerne er opdaterede, vil kommunen ikke kunne løfte disse opgaver alene. Også derfor er det betryggende, at vi har det lokale hjemmeværn, der på alle måder står klar til at hjælpe og løfte de praktiske og humanitære opgaver, der vil komme i kølvandet på katastrofer eller terrorhandlinger. Hjemmeværnet er ikke kun alvor. Tværtimod har vi her på Københavns Rådhus hvert år glæde af den traditionsrige nytårskoncert, der på festlig vis blander musik og underholdning. Det er rart, at vi kan give lidt tilbage for det store arbejde, I udfører!

Nr. 01 | Maj 2007

FELTPOST

21


To stk. MI 17 venligst udlånt at det lettiske flyvevåben deltager i konkurrencerne.

Hjemmeværnets Gruppekonkurrence 2007

Solskinsøen Bornholm vil i dagene 17.-20. maj lægge ø til Hjemmeværnets Gruppekonkurrence.

Tekst: Rita Runager Billeder: Erik Malahovskis

FØLGENDE DICIPLINER VIL DER BLIVE KONKURRERET I Opgavemarch for gruppe Feltmørkeskydning for gruppe

Fire spændende dage er i sigte for de 48 grupper, der deltager i dysten om de Danske Mesterskaber i Infanterifærdigheder for Hjemmeværnsgrupper – også kaldet HG07. I år foregår konkurrencen på solskinsøen Bornholm. I det naturskønne område omkring Almegårds Kaserne, Raghammer skydeterræn samt i Almindingen vil 574 mænd og kvinder konkurrere i forskellige discipliner (se faktaboks). 461 ledere, officials og hjælpere vil sørge for, at konkurrencen gennemføres på tilfredsstillende vis. Så der er dømt fuldt 22

FELTPOST

Nr. 01 | Maj 2007

hus på Almegårds Kaserne, de nærliggende campingpladser og sommerhuse. Masser af isenkram I dagene vil Bornholms vognpulje blive kraftigt forøget. Over 200 køretøjer samt to helikoptere fra det lettiske flyvevåben deltager i konkurrencen. Helikopterne er der som et led i konkurrencen og vil have lettiske besætninger. Musik til arbejdet Københavns Musikkorps giver i den samme periode flere koncerter på øen, så der vil være musik til arbejdet.

Natorienteringsmarch Funktionsskydning Feltskydning for gruppe Opgavemarch for enkeltmand

Lørdag aften vil der være afslutningsarrangement i Rønne Idrætshal, hvor de heldige vindere af konkurrencerne vil få overrakt deres pokaler. Læs mere om konkurrencen i næste nummer af FELTPOST.


Hvorfor hundetjenesten?

Fordi det nytter! Tekst: Suzanne Foverskov Billeder: SB Fototeknik

”Man skal jo ikke glemme, at det ikke er alle, der er lige så begejstret over de firbenedes egenskaber, som man selv er,” siger en fotograf, der er gået i hundene ...

Nemlig sergent Søren Bendixen, der igennem mere end 25 år i hjemmeværnet har prøvet lidt af hvert, og som lige nu er en engageret og aktiv hundefører i Hærhjemmeværnsdistrikt Storkøbenhavn. Søren har mødt Gina, der er en 2 år gammel schæferhund, og som i stedet for kameraet holder Søren i gang i naturen og som aktiv i hjemmeværnet. ”Efter mere end 25 år i hjemmeværnet, hvor jeg har prøvet alt fra at være super aktiv i en kampgruppe, været fotograf for Hjemmeværnsbladet, for til sidst at være mindre aktiv i en kommandodeling, kan det ikke undgås, at man flere gange har tænkt den tanke: Hvad nytter det her egentlig, har det et formål … Ja, for pokker, det har et formål,” udbryder Søren. Det har et formål Der er ingen tvivl om, at hundeførerne nok er mere socialt anlagte end de fleste andre.

Man falder hurtigt i snak om den firbenede, hvor man altid kan udveksle nogle gode råd og fiduser om træning med hinanden. Og så er der det der med stoltheden, når ens hund har gået et spor på 200 meter, eller sprunget over en 2 meter høj forhindring. De ting gider familien ikke altid høre om, og så er det rart at kunne glæde sig over det sammen med de andre hundeførere. Tanker om savnede personer Der er ingen tvivl om, at Gina godt kan kende forskel på, når de er hjemme og leger i haven, og når Søren tager det ”grønne” tøj på, når de skal til træning. ”Man kan jo ikke lade være med at gå med den tanke, at hvis en person var savnet og blev efterlyst, at det så var en selv, med hund, der fandt vedkommende, i tide selvfølgelig,” siger Søren.

FAKTA Hunden har en ekstraordinær lugte- og høresans, kombineret med trofasthed og vilje til at lære. Når vind og terrænforhold er gunstige, kan hunden let påvise fært fra mennesker på afstande op til 300400 meter. En hund kan høre lyde, der er så svage, at det menneskelige øre ikke opfatter dem. Det kan f.eks. være tøj, der berører græs, fodtrin, åndedræt, et svagt klik fra en sikring eller stille hvisken. Der lægges stor betydning på hundens psykologiske betydning. Man har erfaring med, at alene tilstedeværelsen af en hund giver soldaten en større følelse af tryghed. Det er måske – når alt kommer til alt – en af hundens allervigtigste opgaver.

Nr. 01 | Maj 2007

FELTPOST

23


Kunsten at indtage byrummet

Til efteråret indtager hjemmeværnet byrummet over hele landet. Der skal skabes dialog med befolkningen og argumenteres for værnets eksistensberettigelse. Med andre ord: Folkekontrakten skal fornys. Men hvad vil det egentlig sige, og hvad går arrangementet ud på?

Tekst: Jesper Svenningsen Illustration: Skyfri.net

I over 20 større byer i landet skal der opstilles et fem meter højt femkantet tårn, hvor der bliver hængt store reklamebannere op. Der skal skabes kontakt til de lokale borgere og laves udstillinger, der viser hjemmeværnets opgaver og udbygger kendskabet til hjemmeværnet. Alt sammen for at give befolkningen en forståelse af, hvorfor hjemmeværnet er relevant i dag.

totalforsvarets elementer som muligt. Så vi ser bestemt frem til et par spændende begivenheder i oktober,” siger Christian Damberg.

Alt det er hjemmeværnsdistrikterne ved at planlægge, og chefen for Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland, major Christian Damberg, lægger stor vægt på at sætte en realistisk, men spektakulær ramme til at skabe opmærksomhed både via pressen og dialog på gaden.

”Vi skal vise lokalsamfundet vores evner til at uddanne os til at løse opgaver på en kvalificeret måde. Derfor er dialog med befolkningen vigtig og giver mulighed for at vise den korpsånd, som vi har i hjemmeværnet,” siger Christian Damberg.

”Vores informationssektion arbejder på højtryk med planlægningen. Der er mange ting, der skal spille sammen, da vores målsætning er at få et så stort samspil mellem 24

FELTPOST

Nr. 01 | Maj 2007

Fokus på uddannelse Event 2007 er et omfattende arrangement, der involverer alle grene af hjemmeværnet, og hvor distriktet har den koordinerende rolle.

Uddannelse er også en af de ting, som den kommitterede for hjemmeværnet, Ulrik Kragh, understreger som meget vigtigt. Han mener, at hjemmeværnet skal uddannes og trænes til at kunne det sværeste.

”Hjemmeværnet skal i forbindelse med f.eks. terrortrusler kunne støtte forsvaret og politiet i bevæbnet bevogtning af militære og civile installationer. Derfor skal hjemmeværnet kunne deres militære håndværk og bruge det materiel, som de er uddannet til,” siger Ulrik Kragh. ”Hjemmeværnet skal også kunne støtte politiet og redningsberedskabet ved naturog miljøkatastrofer. Derfor skal den traditionelle militære uddannelse suppleres med uddannelse inden for brand, redning og miljø, så vores totalforsvarskompetencer bliver komplette,” fortsætter Ulrik Kragh. Alt dette skal kommunikeres ud til lokalbefolkningen under Event 2007, så befolkningen ikke er i tvivl om, hvad hjemmeværnets kerneopgaver består i – nemlig at forsvare og beskytte Danmark.


ANMELDELSER

For folkets gunst, grevinden og grundloven

Boganmeldelse ”Frederik 7 – En kongeskæbne”. Tekst: Kaptajn John Sværke Billeder: Kaptajn John Sværke

Alle, der har kørt forbi Christiansborg, har set den store rytterstatue. Ikke alle er klar over, at det er Frederik d. 7, og endnu færre kender rigtigt noget til ham … Var det ikke noget med en grundlov og grevinde Danner eller …? Ønsker man at stifte nærmere bekendtskab med Frederik d. 7, er Jan Møllers bog om kongen et rigtigt godt og i særdeleshed et underholdende sted at begynde. Orkanens øje Frederik d. 7 regerer i en meget turbulent tid i danmarkshistorien, Hans regeringstid begynder med første slesvigske krig og slutter med et ben i den anden slesvigske krig. Helstaten er i opbrydning, og enevælden står for fald. Midt i orkanens øje står en fordrukken, doven lystløgner; Frederik d. 7. Jan Møllers bog ”Frederik 7” omhandler kongens liv, både det private og offentlige liv som barn, ung, regent, husbond og politisk som landets regent. Opslagsværker om den danske kongerække giver normalt et lidt poleret billede af regenterne gennem tiderne og dermed ikke et fuldendt billede. Problemet med Frederik

d. 7 er, at hans liv et godt stykke af vejen var en lang række af skandaler, fantasihistorier, drukture og pinlige optrin til følge. I sidste ende resulterede det i, at han og hans tredje kone Louise Rasmussen (grevinde Danner) fortrak fra overklassen i København, som brugte enhver given lejlighed til at håne kongen og grevinden åbenlyst. Folkets gunst Kongens skandaler stod kø i en grad, så vores dages Se og Hør slet ikke ville kunne følge med. På den anden side kan det undre, at mængden af majestætsfornærmelser, der også fulgte med, aldrig blev fulgt op af kongen med en retssag, men at han i stedet for prøvede at vinde deres respekt gennem hele livet. Ovenstående står i kontrast til, at Frederik d. 7 var den konge, som afskaffede enevælden i Danmark og den 5. juni 1849 gav landet sin første grundlov. Jan Møllers bog formår at give et meget helstøbt billede af kongen og hans samtid. Hvis man vil forstå den indenrigspolitiske problemstilling omkring de slesvigske krige, er bogen et ”must”. Bogen er velskrevet og kan absolut anbefales som læsning de sene sommeraftner.

Samlet vurdering: 5 ud af 6 bogorme Frederik 7. – En kongeskæbne Jan Møller Forlag: Sesam 129,- kr. på SAXO.com

Kongens skandaler stod kø i en grad, så vores dages Se og Hør slet ikke ville kunne følge med.

Nr. 01 | Maj 2007

FELTPOST

25


ANMELDELSER

ARMÉMUSEET I STOCKHOLM Vidste du, at chimpanser er den eneste dyrerace, ud over mennesket, som griber til koordineret vold på artsfæller? Som bruger våben til samme formål, og som begår seksuelle overgreb? Tekst: Jeanette Serritzlev Billeder: Jeanette Serritzlev

Det er noget af det første, du lærer, efter at du er trådt ind på det krigshistoriske museum i Stockholm, Armémuseet, men det er bestemt ikke det sidste. Det gamle tøjhus på Artellerigården har været museum siden 1879 og har ikke blot samlet mere end 80.000 genstande, men også meget viden, som det gavmildt deler ud af. Tre etagers kulturhistorie Udstillingen begynder på tredje sal. I første rum er det, vi bliver mødt af skrigende chimpanser, og de tilhørende tekster fortæller os, at vi deler nogle lidet flatterende egenskaber med denne dyrerace. Ifølge museets egen hjemmeside tager udstillingerne udgangspunkt i det enkelte menneske og tager krig som begreb op. Det handler om langt mere end udstillede våben; det er i lige så høj grad et stykke kulturhistorie, vi drages ind i. Fra tredje sal bevæger vi os gennem mere end 1000 år. Gennem vikingetiden, Store Nordiske Krig, første og anden verdens krig, den kolde krig og op til i dag. Vi kommer igennem soldaternes lejr, der ikke giver grund til at misunde dem. Vi fryser med de frivillige i Vinterkrigen, og vi passerer krostuen, hvor fattige hverves som lejesoldater, lokket med forskønnede beretninger og en hel del alkohol.

26

FELTPOST

Nr. 01 | Maj 2007

Krig og rock’n’roll Du tager dig selv i at dæmpe stemmen, når du opdager, at du står midt i stuen i et 60’er-middelklassehjem, hvor ægteparret sidder med aftenkaffen foran tv’et. Gå fem meter til højre, og du er pludselig enlig kunde i den amerikanske diner, hvor rock’n’roll lyder fra jukeboksen. De glade toner står i kontrast til fraværet af mennesker. Lyden er det eneste, der er tilbage. Udstillingen er bygget op, så du ikke blot som gæst betragter, men også indgår i det, der sker. En aktuel udstilling om spionage giver således museumsgæsterne mulighed for selv at lege beskuere af andre gennem spejle og ved hjælp af videokameraer i det, der ligner et almindeligt hotelværelse. Alt, hvad der hører sig til – og mere til Der er alt det, som man kan forvente og ønske af et rigtigt krigsmuseum. Uniformer, opstillinger af kendte slag og masser af våben – også nogle, man kan få lov at røre. Går dine veje forbi Stockholm, skal du selvfølgelig se pladsen for det stockholmske blodbad, Gamla Stan og Wasa-museet, men du snyder dig selv for en oplevelse, hvis du ikke også lægger vejen forbi Armémuseet.


ANMELDELSER

FAKTA Armémuseum Riddargartan 13, Stockholm

NY

BR

OG

ATA N

ÖSTERMALMSTORG

NY

BERZELII PARK

RID

DA

Armémuseum RG

ATA N

DRAMATEN BR

OP

LA

N

ST

RA

ND

GE

N

Åbent: Tirsdag 11.00-20.00 Onsdag-søndag 11.00-17.00 Entré: Under 19 år – gratis Fra 19 år – 40 kr. Tlf.: + 46 (0)8 51 95 63 00 www.armemuseum.org

“Vi fryser med de frivillige i Vinterkrigen …”

Nr. 01 | Maj 2007

FELTPOST

27


På Totalforsvarsregionens uddannelsescenter Christiansminde i Jægerspris hænger et meget stort maleri i auditoriet forestillende Kong Frederik VII. Alle, der har været på kursus, kender maleriet, men i museumskredse er maleriets eksistens ukendt. Tekst: Palle K. W. Cranil Billeder: Major Jens Peter Birk Asholt

Det ukendte maleri på Christiansminde Kongen er malet af den polskfødte Elizabeth Jerichau-Bauman (1819-81) gift med billedhugger J.A. Jerichau på dennes landsted, der lå øst for Strandvejen i Charlottenlund. Denne oplysning lykkedes det efter mange forgæves forespørgsler rundt om i landet på museer, i Udenrigsministeriet m.m. at indhente hos Birgit Pouplier, for hvem maleriet absolut ikke var ukendt, men som i sin biografiske roman, Lisinka om malerinden Jerichau-Baumann har levendegjort dette maleris tilblivelse (citat fra romanen, red.): Da kongen ikke længere havde tid til at stå model, udbrød fru Jerichau: ”Jeg mangler alle ordnerne.” Kongen tog dem af og lagde dem med et smæld på bordet:

Fra England til Christiansminde? På en lille plade på maleriets ramme står der oversat fra engelsk: ”Givet af Mrs. Mitchell til den danske nation i mindet om hendes afdøde far Sir Morton Peto, Bart, KCD, til hvem portrættet blev givet i 1863 i taknemmelighed fra den danske regering for hans tjeneste for den danske stats jernbaner” Datteren har altså arvet maleriet fra sin far og har sikkert ikke haft plads til det ganske store maleri, der måler ca. 3 x 4 meter. Via det danske gesandtskab er maleriet tilgået Udenrigsministeriet. Ministeriet har senere udlånt maleriet til den danske generals kontor i NATO-hovedkvarteret i Bruxelles. Da generalen ikke længere havde plads til det på grund af en kontoromflytning, blev det returneret til Udenrigsministeriet.

”Lille fru Jerichau! De er den eneste, der har forstået at træffe min næse, som den virkelig er.”

Han stillede sig ved siden af hende og betragtede maleriet. Han havde dårlig ånde. Trådte et skridt tilbage og sagde:

”Var det noget for jer?” I 1993 blev uddannelsescentret udvidet med blandt andet auditoriet. Den daværende chef for Hjemmeværnsregion VI, oberst Bæk blev i den anledning kontaktet af sin svoger i Udenrigsministeriet for at høre, om man havde interesse i dette store maleri.

”Lille fru Jerichau! De er den eneste, der har forstået at træffe min næse, som den virkelig er”.

Kong Frederik VII havde som bekendt stærke relationer til området omkring Jægerspris Slot, hvor kongen tog ophold om sommeren.

Han gik nærmere til billedet. ”Dette er mit bedste portræt. Det er synd og skam, at min Louise (grevinde Danner) ikke skal have det. Det burde blive her i landet. Men et løfte er et løfte.”

Obersten tog imod maleriet, som så blev placeret i auditoriet til glæde for kursister og besøgende.

”Værsgo’ – her har De hele klatten!”

28

FELTPOST

Nr. 01 | Maj 2007


Nr. 01 | Maj 2007

FELTPOST

29


I krig med Lloyd-sko og pressefolder? I knap 48 timer var jeg som ”grøn soldat” ombord på orlogskutteren Samsø for at se, hvordan tingene foregår hos vores kollegaer i søværnets 1. eskadre. Efter farvandsovervågning, en brandøvelse med Olfert Fischer, hoistøvelser med ESK 722 og en mand-over-bord-øvelse viste det sig, at alt alligevel ikke er Lloyd-sko og pressefolder. Tekst: Martin Samsing

”For øvelse, for øvelse, for øvelse. Brand, brand, brand. Her er Trawleren Samson, vi ligger 1½ sømil øst af Samsø, er der nogen der kan hjælpe?” Stemmen skal lyde som en stresset fiskeskipper, men tilhører PL Steen Kempf-Amkær, der til dagligt er chef på orlogskutteren Samsø, som netop nu er ved at øve brandslukning i en fælles øvelse (SAMEX) med korvetten Olfert Fischer.

mange minutter i det 4 grader varme vand, og netop her adskiller dagligdagen til søs sig fra den på landjorden. Alt er i princippet skarpt, fordi bølgegang, vind, vandtemperaturer og, bogstavelig talt, et hav af andre faktorer gør selv simple øvelser farlige – og så tror jeg i øvrigt at frostgrader, kuling og saltvand afdækker helt nye aspekter af ordet kulde.

mange år i tjenesten har lutter gode erfaringer med. Ureglementeret påklædning er en af de ting, som nævnes mere end én gang.

Jeg skal være i hans og den øvrige besætnings varetægt i omkring to døgn, og som eneste ”grønne” mand på skibet bliver der ikke sparet på kommentarerne.

Tilbage i Kattegat er nødopkaldet fra ”Trawleren Samson” blevet besvaret, og røgdykkere og sanitetsfolk fra Olfert Fischer er i gang med at kæmpe sig fra deres gummibåd til Samsøs agterdæk. Det hverken ser ud til eller er ufarligt, og netop derfor er mandover-bord-øvelserne og helikopteroverførslerne vigtige elementer i opretholdelsen af skibets samlede beredskab.

Under alle omstændigheder blev der afklaret nogle fordomme fra begge sider. Jeg fik set, at der så sandelig er mere til søværnet end Lloyd-sko og pressefolder, og for besætningen om bord gælder det forhåbentligt, at de nu i hvert fald har minimum én positiv oplevelse med hjemmeværnet.

Besætningen består foruden chefen, hans NK og maskinchefen af seks menige, hvoraf de fleste er marinespecialister med mangeårig erfaring. På trods af drillerier og fordomme er der smil på læben og lidt jord på dækket da jeg påmønstrer, så jeg kan føle mig hjemme. Kold og våd arbejdsplads ”Vi fører krig i Lloyd-sko,” siger skibschefen med et smil, og der er da også langt fra karbonaderne i messen på Samsø til bivuakken og gartnergryden i et BSO. Ombord på Samsø er der dog ingen Lloydsko, og selv drillerierne er forstummet, mens jeg bliver sat ind i sikkerheden ombord. Falder man over bord, holder man ikke 30

FELTPOST

Nr. 01 | Maj 2007

Fordommene kom på bordet Jeg må erkende, at det kræver en vis portion rytmesans at spise, besørge og bevæge sig ombord på et gyngende skib. Adspurgt svarer de fleste om bord da også, at de mere er søfolk end soldater. Piloter i flyvevåbnet er sikkert også mere piloter, end de er soldater, og begge steder adskiller arbejdet sig da også væsentligt fra de ”grønne” soldaters arbejde. Som timerne går på det lille skib, hvor man absolut kommer hinanden ved, viser der sig også en del fordomme i forhold til hjemmeværnet – især hærhjemmeværnet, som ikke alle fra besætningen i deres

Helt grundlæggende viser det efter min mening blot, at det er med hjemmeværnet som med alle andre steder, hvor man er iført uniform. Det, som én gør i ubetænkelighed, bøder vi alle for.

HDMS SAMSØ HDMS Samsø hører under søværnets 1. eskadre og opererer derfor primært i nationalt regi, især med henblik på farvandsovervågning, SAR, miljøkontrol samt assistance til politi og toldvæsen. Skibet er af Barsø-klassen og er bygget på Svendborg Skibsværft i 1969, med henblik på inspektionsopgaver i de danske farvande. Klassen bliver erstattet med de nye MK-II skibe i løbet af 2007/2008.


KENDER DU DINE MULIGHEDER? KALENDER 2007

NB! ÆNDRINGER KAN FOREKOMME!

DATO

KURSUS STED

24 - 26 AUG 2007

FØHJ KUR modul 1/2 HHD NSJ

25 - 26 AUG 2007

Branduddannelse Hedehusene

31 AUG - 02 SEP 2007

Borgeruddannelser 3 E.n.o.

04 - 09 SEP 2007

RLU UDD (indhold jf. AKOS) UDC CHRM

07 - 09 SEP 2007

FØHJ KUR modul 2/2 HHD NSJ

10 - 16 SEP 2007

RLU + GIS UDD (DBH) Bornholm

12 - 16 SEP 2007

GIS UDD 2 (Fag 6 - 9) UDC CHRM

14 - 16 SEP 2007

CBRN PSN UDD UDC CHRM

14 - 16 SEP 2007

HUFØ I, II & Vedligeholdende UDC CHRM

14 - 23 SEP 2007

Grundskole 3 (Fælles TFRSJ & TFRK) UDC STEN

27 SEP 2007

PET-opmærksomhedskursus 3 DTU

12 - 14 OKT 2007

PO FUNK 1 - II, Modul 1/2 UDC CHRM

13 - 14 OKT 2007

Borgeruddannelse for HHD SKB 2 E.n.o.

12 - 21 OKT 2007

Grundskole 4 (Fælles TFRSJ & TFRK) UDC CHRM

20 - 21 OKT 2007

Branduddannelse Hedehusene

22 - 28 OKT 2007

Feltøvelse ABSALON E.n.o.

02 - 11 NOV 2007

Grundskole 5 (Fælles TFRSJ & TFRK) UDC STEN

09 - 11 NOV 2007

Kontroløvelse RLU 2 UDC STEN

09 - 11 NOV 2007

FØHJ KUR modul 1/2 HHD SKB

16 - 18 NOV 2007

Borgeruddannelser 4 E.n.o.

16 - 18 NOV 2007

HIS-skydeperiode E.n.o.

23 - 25 NOV 2007

PO FUNK 1 - II, Modul 2/2 UDC CHRM

23 - 25 NOV 2007

FØHJ KUR modul 2/2 HHD SKB

23 – 25 NOV 2007

Kommunikationsseminar UDC CHRM

Masser af muligheder Der bliver løbende afholdt kurser i regionen. De fleste afholdes på regionens uddannelsescenter Christiansminde (UDC CHRM) i Jægerspris eller på Almegaards Kaserne på Bornholm. Ændringer kan forekomme – og nye tilbud komme til! Vær opmærksom på, at der kan ske ændringer i forhold til det, der står i oversigten.

Læs folderne ... På dit distrikt kan du få Totalforsvarsregion Københavns foldere, der beskriver uddannelserne nærmere. … eller se filmen Er du i den aktive struktur, vil du i midten af juni 2007 få tilsendt en dvd, der beskriver hele den obligatoriske grunduddannelse. Filmen kan rekvireres af andre interesserede på tfrk-isek@hjv.dk.

På regionens hjemmeside www.tfrk.dk finder du en opdateret liste – se under punktet Uddannelse. Nr. 01 | Maj 2007

FELTPOST

31


www.hjv.dk

Kort om Totalforsvarsregion København Totalforsvarsregion København har ca. 10.000 frivillige hjemmeværnssoldater og dækker hærhjemmeværnet i samme område som Region Hovedstaden.

Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland

Det Bornholmske Hjemmeværn Hærhjemmeværnsdistrikt Storkøbenhavn

Hærhjemmeværnsdistrikt København City

Vil du vide mere? Du kan læse meget mere på regionens hjemmeside www.tfrk.dk. Her finder du også links til de enkelte distrikters hjemmesider. Hvis du ønsker at modtage Totalforsvarsregion Københavns månedlige nyhedsbrev, kan du sende en mail til tfrk-isek@hjv.dk.


SSR: Skarpt internationalt fokus - Feltpost nr. 1, 2007