Jubilæumsskrift

Rungsted Roklub

Formanden ønskede Medlemmerne til Lykke med Foreningens Start og haabede, at den store Interesse, der fandtes, vilde bevirke, at Foreningen maatte blive levekraftig og ved sin Indsats skabe sig en smuk Position indenfor Rosporten.

- avisnotits efter den stiftende generalforsamling 5. november 1938

1

Jubilæumsskrift 2013 Rungsted Roklub fejrer sit 75 års jubilæum 5. november 2013. I den anledning prøver vi med dette jubilæumsskrift at tegne et billede af, hvad der ligger til grund for den klub, vi kender i dag.

Det er amatørarbejde til klubbrug. Bær over med, at kvaliteten af billeder flere steder er præget af, at de er scannet fra aviser, fotokopier og lignende.

Klubbens historiske materiale er så omfattende, at der kun er blevet plads til et lille udvalg på disse sider. På Støtteforeningens hjemmeside (som findes via www.rungstedroklub.dk) ligger derfor både dette skrift i digital udgave, flere andre udvalgte billeder og digitaliserede smalfilm m.m.

Meget mere findes på Lokalhistorisk Arkiv.

Tak til jer, der har bidraget med hukommelse, billeder, scrapbøger m.m.

Til jubilæumsskriftet er bl.a. anvendt: Rungsted Roklubs forhandlingsprotokoller 1938-1968 10 års jubilæumsskrift 1948 (lille hvidt hæfte med blå skrift) 25 års jubilæumsskrift 1963 (hvid bog) 50 års jubilæumsavis 1988 (som blev husstandsomdelt) Klubblade 1976-2012 Samlinger af avisudklip, lysbilleder, fotos m.m. fra Klaus Andersen, Poul Erik Stenfeldt, Søren Kobbernagel, Niels Quist og Niels Ryhding Fotos og dokumenter fra Lokalhistorisk Arkiv i Hørsholm Redaktion: Lotte og Niels Ryhding

STØT RUNGSTED ROKLUB Køb vin med klubbens etiket hos Holte Vinlager eller i klubben.

2

Rungsted Roklub blev stiftet 5. november 1938 Beretningen om telefondamerne danner stadig rammen, når klubben mindes sine rødder. Centralbestyrerinde frk. K. Petersen og fr. Tingrupp blev medlemmer af den første bestyrelse, men ellers blev det redaktør (fra 1943 sognerådsformand) Frederik Nielsen (t.v.) og andre af byens mandlige bedsteborgere, der gennem årene tegnede klubben.

En af drivkræfterne fra klubbens start var gartneren på Rungsted Hovedgaard, Christian Larsen (t.h) - han blev rochef.

Penalhuset og SUS

Det var Damerne på Rungsted Central med Fru Asta Tingrupp i Spidsen, der fik Ideen til Dannelsen af Rungsted Roklub. Det var ogsaa Fru Tingrupp, der gik til Redaktør Fr. Nielsen, for at faa ham interesseret i Sagen. Resultatet blev et orienterende Møde på Rungsted Badehotel, hvor Formanden for Damernes Roklub, Frk. Johanne Fornæs fortalte om en Roklubs Tilblivelse og Liv. Paa dette Møde nedsattes der et foreløbigt Udvalg, der fik til Opgave at udarbejde Love og arbejde for den fornødne Tilslutning. Under Forudsætning af at denne kunde skaffes, gav Frk. Fornæs Tilsagn om, at Damernes Roklub vilde forære en nystartet Rungsted Roklub dens første Baad.

Den stiftende Generalforsamling blev afholdt paa Rungsted Badehotel den 5.

November 1938, og i Løbet af Vinteren arbejdede man med forskellige Planer vedrørende Opførelse af Baadehus. De fornødne Midler blev fremskaffet ved et Banklaan paa Kr. 3.000.-, for hvilket Hørsholm Kommune stod som Garant. For disse Penge opførte man paa Fisker Ole Nielsens Grund det saakaldte “Penalhus”, og saa kunde der endda blive Raad til at anskaffe Baaden “Sus”.

- fra Jubilæumsskriftet 1948

Klubbens første år er veldokumenterede. Ud over 10 års jubilæumsskriftet eksisterer stadig den første forhandlingsprotokol. Her er der med sirlig håndskrift refereret møder og generalforsamlinger i perioden september 1938 til september 1945.

Fra min grønne Ungdom har jeg dyrket Rosport. Enhver Roer vil derfor kunde forstaa, med hvilke Følelser jeg i sin Tid, da jeg kom til Rungsted, stod nede på Stranden de stille SommerLørdag-Aftener og saa de københavnske Klubbers Langtursbaade stævne mod Nord op gennem Sundet.

Men saa en Dag indkaldte nogle interesserede til et Møde paa Rungsted Badehotel med det Formaal at faa dannet en Roklub her i Rungsted. Jeg tog derhen og blev valgt ind i det Udvalg, som skulde arbejde med Sagen, og kort Tid efter var Rungsted Roklub en Realitet.

- Chr. Larsen, Jubilæumsskriftet 1948 3

Siden 1940 har de tre ringe prydet klubbens både og klubhuset.

Standeren - vartegnet siden 1940 Når vi på vandet registerer en robåd fra en anden klub, forsøger vi at skimte malingen på årene og figuren på standeren - vi vil gerne lokalisere hvilken klub, det er, vi hilser på. Standeren er klubbens vartegn.

Tit spørger nye medlemmer om, hvad de tre ringe i Rungsteds stander symboliserer, og forklaringen har i mange år forputtet sig. En myte om aftryk fra bunden af våde ølflasker på kroens dug bliver ofte fortalt.

Standeren nævnes godt nok første gang i forbindelse med et bestyrelsesmøde d. 15. juni 1940 på Rungsted Kro, men noget mindre farverigt. Man kan se, at punktet “Ny stander” skal figurere på dagsordenen for den kommende generalforsamling.

Referatet af generalforsamlingen d. 8. august gør os dog ikke meget klogere - standeren nævnes overhovedet ikke.

Men 3. september afholdes der et bestyrelsesmøde, hvor der står: “Det vedtoges at afholde Omafstemning om Valg af Stander, da den afholdte Listeafstemning havde givet Anledning til nogen Kritik”.

Ved bestyrelsesmødet d. 24. september er det ny valg så gengivet. Der har været mange forslag i spil (mindst 12), og 40 af klubbens daværende 48 medlemmer har stemt.

De tre ringe vandt altså en afstemning med 17 stemmer.

4

Efter medlem nr. 3, Agnete Poulsens død modtog klubben den gamle forhandlingsprotokol - her står bl.a. resultatet af afstemningen om figuren på standeren.

Hvorfor ser vores stander ud som den gør, hvad betyder de tre ringe?

Det er et spørgsmål, jeg tit er blevet stillet, og det eneste, jeg har kunnet svare hidtil, har været, at standeren blev vedtaget efter en afstemning i 1940.

Men nu er jeg blevet lidt klogere, idet vores æresmedlem Christian Larsen har fortalt, at standeren i sin tid er tegnet af Tang-Holbæk, og at ringene skulle symbolisere Herrer og Damer og Fællesskab dvs. en ring for hver.

Skulle samme målsætning bruges i dag i vores m/k tid, var standeren måske blevet som skitseret her nedenfor.

- Finn Fregil, klubblad nr. 5 1980 De blå/hvide årer er det, man lettest kan genkende, når man på afstand ser en båd fra Rungsted.

5

Tag over hovedet i 1942 I starten havde roklubben til huse på fisker Ole Nielsens grund. I et lille lavt skur blev bådene opbevaret. Ved siden af var der en omklædningskabine.

Penalhuset lå nogenlunde der, hvor stentangen lige syd for roklubben kan ses i vandet.

Kunstmaler P. Hougaard var ejer af Rungstedgaard - den nuværende Forsikringshøjskole.

Klubhuset blev tegnet af Christian Nielsen og Esmarch Poulsen og tegningen lå klar april 1941. Man ansøgte kommunen om et lån på 10.500 kr. samt et tilskud svarende til renterne i 20 år.

Hos Hørsholm Kommune findes de dokumenter, som fortæller om en noget omstændig byggeproces, hvor klubbens formand (Frederik Nielsen) selv måtte klare alle skriverier lige fra fredningsnævn til vandværk - og skriverier den gang var skam en alvorlig sag.

6

Pladsen blev snart al for trang, og saa opstod Tanken om et virkeligt Klubhus. Den første Bestyrelse stod her overfor en betydningsfuld og vanskelig Opgave, men der var Interesse og Tro paa Sagen, og i Efteraaret 1941 paabegyndtes Arbejdet med det nuværende Klubhus. Grunden blev stillet til Raadighed af Kunstmaler P. Hougaard og Hørsholm Kommune i Forening.

- fra Jubilæumsskriftet 1948

Standerhejsning fastsættes til Fredag den 1. Maj, St. Bededag kl. 10.30. Samtidig foretages Indvielsen af Roklubhuset. Indbydelse til Hørsholm Sogneraad, Kredsens Formand, Roformand for Damernes Roklub Frk. Fornæs og Frk. Cathrine Petersen og Kunstmaler Hougaard og Lederen af det stedlige Kystpoliti.

Det overlades til Formanden og Næstformanden at overveje Spørgsmaalet om Festarrangement efter Indvielsen.

Det besluttes at forbyde al Kampering (Natophold) i Klubhuset.

- fra klubbens første forhandlingsprotokol 1942 Den første Dag i Maj Måned kom med et isfyldt Øresund og paa Land Træernes nøgne strittende Grene, ikke just det ideelle Vejr til at indlede Rosæsonen, men de raske RungstedRoere havde sat sig for, at denne Dag skulde det nye, længe savnede Klubhus indvies, og saa blev det indviet, selv om man maatte undlade at sætte de fine Baade ud i det isfyldte Sund.

- avisudklip 1942

I Jubilæumsskriftet fra 1948 kan man konstatere, at indvielsesdagen sluttede med en fest på Jomsborg. Jomsborg lå ved krydset af Rungstedvej og VestreBanevej og blev ofte brugt til klubbens arrangementer.

Christian Larsen døde i 1991 - blandt de materialer, han efterlod klubben, var fx avisudklip fra indvielsen.

Her kan man også læse, at bådene, der blev døbt, er RAP og DAN.

7

Klubben under Besættelsen Den mest fortællende beskrivelse af roklubbens forhold under Besættelsen kan læses i jubilæumsskriftet fra 1948.

Forhandlingsprotokollen nævner ikke Besættelsen eller tyskere. Nærlæsning afdækker dog indirekte en historie om en klub, som fik stjålet både af flygtninge, og om roere, hvis råderum blev stærkt begrænset.

Ved bestyrelsesmødet d. 18. september 1942 står:”Formanden fremlægger Beretning om Sculleren Hof, der blev stjaalet Natten mellem 7.-8. Sept. Efter de første Forhandlinger med Politimyndighederne kræves der paasat Yalelaase paa Dørene til Baadehallen, dette er udført.“ Ved generalforsamlingen 4. december 1942 spørger den unge Marius Hansen: “ - hvordan det gaar med Sculleren Hof. Næstformanden meddeler, at han kun kan give sparsomme Oplysninger, da det er Formanden, der forhandler med Politiet, men lover at sige til Formanden, at Medlemmerne er utaalmodige efter at faa den hjem”.

Ved bestyrelsesmødet d. 11. januar 1943 kan man læse: “Det meddeltes, at Sculleren Hof var kommet hjem fra Sverige”. Ellers handler mødet om pølsegilde, pakkefest og leje af grammofon til dans.

I september 43 sker der en ændring: “Det vedtoges at stryge Standeren 1.10 uden Festlighed” - “Klubkaproningen annulleres”. Men der er ingen forklaring på, hvorfor man annullerer den.

8

Allerede i Efteraaret 1942 begyndte Situationen at strammes her i Landet.

Tyskerne for frem med haard Haand, og i Natten mellem den 7. og 8. September var der en af vores Landsmænd, der søgte at redde Livet ved at bryde ind i Klubhuset, og i “Hof” tage Turen til Sverige. Det mislykkedes. Baaden kæntrede og Manden druknede.

Efter den 29. August 1943 tog Tingene yderligere Fart. Roning på Sundet blev forbudt, og samtidig blev det beordret, at alle Aarer skulde fjernes fra Klubhuset.

Men naar mennesker er i Nød gør man selv det mest desperate, og en Nat brød nogle politiske Flygtninge ind og “laante” “Puk”, som man roede over til Sverige ved Hjælp af Bundbrædderne. Nu maatte heller ikke baadene længere opbevares i Klubben, men blev flyttet op paa Rungsted Ladegaard. Selvom det maa have været noget af en Bedrift, lykkedes det alligevel nogle Flygtninge af transportere “Rap” ud gennem Grisestalden og over markerne til Sundet, hvor man uset af Tyskerne og Kystpoliti stak til Sverige med Baaden. Klubben fik derefter Paabud om, at alle tilbageværende baade skulde transporteres mindst 3 km ind i landet.

- fra Jubilæumsskriftet 1948

I starten af Besættelsen kunne man ro på Øresund, når man havde et “Legitimationskort for Sejllads”.

Det gav “Tilladelse til Sejllads i Kaproningsbaad i Tiden fra Solopgang til Solnedgang paa betingelse af, at der sejles indenfor 1000 Meter fra Land.”

Kystbevogtningen har for hver rotur stemplet og indskrevet afgang og hjemkomsttidspunkt. De har haft travlt - morgenture tog 20-35 minutter.

Bådene havde hvert et Bådpas. Der stod, at rederiet var Rungsted Roklub, drivkraften var årer og fartøjet måtte benyttes til kaproning.

Da Rosæsonen i Forsommeren 1944 begyndte, og der ikke var nogen Mulighed for at ro paa Sundet, førte man nogle forhandlinger med Gentofte Kommune, der har Vandindvindingsretten i Sjælsø, og Ejerne af den kendte “Studenterhytte”, der paa dette Tidspunkt var blevet Schalburgteret. Forhandlingerne endte med et gunstigt Resultat, og paa “Studenterhyttens” Brandtomt opførtes et intermistisk og meget primitivt Baadehus, hvor en del af Baadene blev anbragt.

Det bragte berettiget Opsigt, at et Hold Rungsted Roere per Trækvogn kørte “Sus” ad Landevejen til Frederikssund, hvor Baaden blev roet videre til Roskilde.

- fra Jubilæumsskriftet 1948 At tiderne i 1944 er blevet vanskeligere kan ses d. 23. februar, hvor bestyrelsen planlægger en ny sæson: “Vi skriver til Holte og Fredensborg og anmoder om Tilladelse til at anbringe en Baad hvert Sted til vore Medlemmer, hvis Sjælsø glipper” - men ikke noget om, hvorfor det er nødvendigt.

Og den alternative planlægning fortsætter d. 10. marts: “Der skrives til Roskilde Roklub og anmodes om Tilladelse til at lægge en af Klubbens Baade der i Sommer, saa vore Medlemmer kan tage paa Weekend- og Ferieture derfra.

Ved generalforsamlingen d. 17. marts 1944 kan man forstå, at der foregår noget særligt: “Derefter gav Formanden en udførlig Beretning om Begivenhederne i Klubben siden Generalforsamlingen i august” Endelig står der d. 18. september 1944 noget direkte: “Vi skriver til Roskilde Roklub, om Sus maa blive liggende til vi igen maa ro på Øresund”. Det er første gang, det er nævnt, at der er sat begrænsninger.

Traveturen med SUS ad landevejen i 1944 blev smalfilmet og er et kosteligt syn. Den tur og fire andre gamle stykker smalfilm er i forbindelse med jubilæet blevet digitaliseret.

I 1999-2001 fik Roklubben tilladelse af Gentofte Kommune til at sætte både i Sjælsø ved Vandværket og så for en enkelt søndag genopleve Besættelsestidens rofarvand.

Hverdagen i Danmark er i foråret 1945 tydelig besværet: “Paa grund af Trafikforholdene vil Rungsted Roklub ikke blive repræsenteret på Københavnskredsens Generalforsamling d. 11. marts 1945.”

Men at krigen har været på det sidste, kan man fornemme ved generalforsamlingen d. 18. marts: “Formanden byder velkommen og ønsker at den Sæson, vi nu har haft, har været den værste, og at vi kommer tilbage paa Øresund i Sommer”.

Besættelsen forsvinder i forhandlingsprotokollen lige så ubemærket, som den kom.

16. maj 1945 står der: “Den 3. juni afholdes Fællestur til Humlebæk. Alle Baade tager afsted.” og “Vi skriver til Holte Roklub og takker for Gæstfriheden”.

Den sidste krigsbemærkning kommer den 30. maj: “Vi har faaet Puk og Rap hjem fra Sverige og skal skrive til Landskrona Roklub og takke for Opbevaringen”.

Og så går livet igen sin vante gang med planlægning af havnefest og den slags.

9

Tilbygningen var på ca. 135 kvm.

Udvidelse af klubhuset i 1953 I 1953 var der endelig blevet råd til, at klubben kunne udvide, og man henvendte sig atter til arkitekt Esmarch Poulsen om tegninger til ombygning af klubhuset og udvidelse af bådehallen mod nord. Et byggeudvalg med kommuneassistent Kjeld Nielsen som formand, Svend Jørgensen som generalsekretær og gartner Christian Nielsen (forhandlingsprotokol 1953: Larsen - red.), skomager Erik Hansen og frøken Aase Richardt som øvrige medlemmer påtog sig at forestå byggeriet.

Den 26. september 1953 var ombygning og udvidelse færdig, og en særdeles vellykket løsning havde derved givet mulighed for en ordentlig behandling af materiellet og godt klubliv for medlemmerne.

Til stede ved indvielsen var bl.a. borgmester Johs. Esbensen, repræsentanter for Hørsholm Kommunalbestyrelse og klubbens æresmedlemmer Fr. Nielsen og Chr. Larsen. Formanden Erik Hansen bød velkommen og takkede for den hjælp, man havde ydet. Byggeriet stod klubben i kr. 18.000, men dertil må lægges, at tilbuddene fra håndværkerne var meget billige, samt at medlemmerne selv har udført en stor del af arbejdet.

- fra Jubilæumsskriftet 1963 10

Indvielsen 1953 - hvidklædte roere står med årer foran portene.

Bygningen “hang sammen” yderligere 38 år Bådehallen var åben som en si. Lysene fra Hven kunne på en aften med bådafslibning skimtes gennem bræddebeklædningen mod øst, indtil vi i 70’erne fik isoleret bygningens vægge, porte og lofter og opsat udvendig finerbeklædning.

Selv derefter skulle der af hensynet til frost åbnes og lukkes for vand i bygningen.

Det kunne kun ske under gulvet i damernes omklædningsrum. Der var iøvrigt klubhusets elektriske og eneste komfur også placeret - og dette lokale måtte inddrages ved festforberedelser, og det erindres varmt og tillokkende med duft af forloren skildpadde og varme flutes eller varm cacao og boller til fastelavn.

Klublokalet skulle “fyres” op timer før rummet var til at tage ophold i, og optøning af kondensvand var nødvendig for, at festudvalget kunne komme i gang i klublokalet, mens fugten i bådehallen fik sandpapiret til at klistre, og det måtte skiftes ud mere hyppigt end materialeforvalteren påskønnede.

- Poul Erik Stenfeldt i klubblad marts 1999 Selve klubhussektionen var bygget i krigsmaterialer og tilbygningen fra 1953 var ret spartansk. Klubbens situation med en dårlig bro og et dårligt hus var uholdbar - op gennem 80’erne blev det tydeligt, at der måtte gøres noget ekstraordinært.

Da bygningen fik ny beklædning, blev den samtidig malet blå.

Det gamle klubhus lå lidt nordligere end det nuværende - og den brune offentlige toiletbygning kan skimtes bagved.

Man var iført tykt overtøj i 1971 - her “Honk” Jørgensen og Kai Otto Nielsen.

Vand til madlavningen blev hentet i brusekabinen.

Man beholdt stadig overtøjet på i 1990, og ovenlyset holdt aldrig tæt i regnvejr.

11

Knud Mortensen byggede i 2002 LilleSus som en tro kopi af - TUN. Forholdet er 1:50.

Bestyrelsen har erfaret, at der hos Nordbjerg og Vedel bygges nogle Mahognibaade til Fordeling blandt krigsramte Klubber, og vi har tilskrevet DFfR, om vi kan komme i Betragtning, da vi har mistet to Baade.

- Forhandlingsprotokollen 1944

De smukke træbåde Klubbens to første både var PUK og SUS. Under krigen sørgede tømrermester Jørgen Jensen og snedkermester Oluf Andersen for mahogni og kalmarfyr til JAC og FR.I. Rungsted Roklub modtog som krigsramt klub i 1945 også mahognibåden COX. Den klassiske inrigger er normalt klinkbygget af cedertræ og nittet sammen med kobbernitter. I perioden 1978 - 1997 leverede bådebygger Victor Jensen i Hundested 7 håndbyggede både, der siden har været kernen i klubbens bådepark af inriggere.

Hver vinter slibes og lakeres en til to både.

Her er det RAS fra 1971 - den og SUS fra 1950 er stadig klubbens letteste 7-bords både, og det gør dem stadig velanskrevne hos ungdomsroerne.

Fingernemme seniorer med kærlighed for træ pusler gerne i værkstedet. Indtil 2011 blev TUN ihærdigt vedligeholdt. Her er Knud Mortensen ved at lave nyt dæk til den - en erfaring der i 2007 blev brugt til at erstatte lærredsdækket på glasfiberbåden STØT med træ.

12

Bådene døbes i vand fra Øresund 54 både har indtil nu været i klubbens eje. Tidligere var navnene altid på tre bogstaver. Der gemmer sig klubhistorie i nogle navne fx om æresmedlemmer: CHR (Christian Larsen) - LUF (Oluf Andersen ) og KAL (Klaus Andersen 50). Andre navne fortæller fx om ikke længere eksisterende virksomheder, der i sin tid sponsorerede større eller mindre dele af både.

TUN blev døbt i 1957 af fru slagtermester Sonja Rasmussen (i den hvide kjole). Det er TUN, der nu er blevet til den talerstol, vi bruger ved standerhejsninger.

Båddåben foregår efter et fast ritual.

Navnet er dækket til med langtursflag døberen holder en lille tale og båden bliver overhældt med havvand fra en pokal, mens flaget fjernes. Derefter råbes tre lange og tre korte hurra.

Her er det Klaus Andersen, der døber PUK i 1997. PUK er den sidste Victor-båd.

De senere års udvidelse af scullerbestanden er fortrinsvis sket gennem køb eller foræringer af brugte både, som så i flere tilfælde er blevet omdøbt.

Her er det Henrik Stephansen, der i 2005 omdøber kaproningsbåden SIF.

Klubbens nuværende både - en oversigt over alle både gennem årene kan ses på klubbens hjemmeside. Årstallet angiver, hvornår båden er kommet i klubbens eje.

1950 4+ inr.

SUS 1964 1x HOF 1971 4+ inr.

RAS 1973 1x CHR 1978 2+ inr.

JUB 1982 4+ inr.

LUF 1984 2+ inr.

SØS 1987 4+ inr.

SDS 1990 2+ inr.

HAFNIA 1991 1x DELTA 1995 4+inr.

KAL MARCO POLO 1996 3x gig 1997 2+inr.

PUK 1994 1x MAC 1998 2x PIP 1999 1x PONDUS 1999 2+inr.

STØT 2000 4+ ULL 2001 1x PONDUS II 2002 1x CAMILLA 2003 1x SIF 2004 1x FIX 2004 1x RED 2006 2+inr.

RIG 2008 1x HAJ 2011 2x DITTER 13

Rosport - genkendeligt og foranderligt “Og når De har lært det, tager De saa tit, De har lyst, ud med Deres Kammerater paa de herlige Roture, som De efterhaanden slet ikke kan undvære. De ror en rask Tur om Morgenen - det er næsten det allerbedste - eller om Aftenen; og naar De saa har taget Dem et Bad, føler De Dem veloplagt og i godt Humør, kort sagt, som et nyt og bedre Menneske”.

“Hver Sommer drager Hundreder af danske Roere paa Langtur i vores Farvande; overalt træffer man de lange, lakskinnende Langtursbaade med splitflaget agter og 3 eller 5 knaldbrune unge Mænd eller Kvinder ombord.”

Formuleringerne kan man smile af, men indholdet nikker nutidens roere stadig genkendende til. Læg dog mærke til, at man roede kønsopdelt.

Beskrivelserne stammer fra en agitationsfolder fra midten af fyrrerne.

Når øjet slipper datidens “havfruer”, kan man se, at båden har fast åretold.

De to billeder er taget med cirka 50 års forskel og alligevel næsten identiske.

I 1904 startede Københavnskredsens tradition med at mødes Kristi Himmelfartsdag med madkurv til tovtrækning og hyggeligt samvær i Skodsborg. De første mange år foregik det i Bøllemosen, senere blev arrangementet flyttet til Struckmannsparken.

Nederste foto af både er fra 2000.

Tovtrækningen er fra 2002 - i en årrække var præmien langtursflag, og det nød klubben godt af.

14

... Når man først er i klubben, fatter man overhovedet ikke, at man kunne få den tanke at snyde sig til at blive i sengen. Luften er så klar om morgenen, og den friske brise fra Sundet jager søvnighed og uoplagthed på flugt. Hyggeligt sidder man og sludrer på bænken, indtil der er mange nok til at danne et bådehold. Der skrives i roprotokollen, båden og årene bæres ud, og der udkæmpes en heroisk kamp for at få fastgjort roret ved hjælp af en metalpind, der er mere bugtet end en regnorm i fødselsveer. ...

“Lad falde. Styrbord til roning, bagbord til skodning klar.” Langsomt, men sikkert vendes båden i den ønskede retning. .....

Under roningen fortælles der historier og afleveres vittigheder. Lattermusklerne trænes ikke mindre end de øvrige. Ind imellem hører vi vandets klukken ved stævnen, lyden af årernes gliden i gaflerne og de taktfaste (!) åretag. ...

Vi er nået turens endepunkt, to kilometer fra klubhuset. Båden vendes, og vi sidder og nyder solens spil i vandet og synet af den dugfriske bevoksning på den lave kyst. Efter hjemkomsten skal båden bæres op, stilles på bukke og tørres af. ....

Når den sidste morgenroer har forladt klubhuset, bliver der stille. Bådene ligger og venter på, at de unge skal komme om aftenen.

- fra Jubilæumsskrift 1963 I 70’erne er smøgen naturligt med i båden

Roning klokken 6 er en legendarisk disciplin, der gennem årene er holdt næsten kontinuerligt i hævd - i mange år med skoleinspektør Hornegaard fra Rungsted Skole i spidsen.

Når man læser beskrivelsen fra 1963 er det bemærkelsesværdigt, hvor genkendelig morgenoplevelsen er.

En lille gæv flok mødes fast og holder fortsat morgenroningen i sving kl. 6-7, inden de tager videre på arbejde.

Til gengæld er roning kl. 9-12 blevet det store tilløbsstykke siden 2000.

En blandet flok af pensionister, arbejdende på flekstid m.m. mødes mandag og torsdag formiddag.

Motionen holder helbredet ved lige, og det kombineres med socialt fællesskab.

Pinsemorgen 1999

15

Langtur er en særlig disciplin Det er en hel særlig oplevelse at komme roende til et fremmed sted og slå lejr for så næste dag at fortsætte til et nyt sted.

Påklædning og udstyr har ændret sig, men at der er en langtursstyrmand, som er ansvarlig for turen, gælder stadig. Opgaven har dog ændret sig noget, når man læser i den bog, der blev udleveret som bevis på gennemført langtursstyrmandsuddannelse.

Redningsvestene af kapok kunne i 50’erne bruges som læ til gasblusset.

Også i land har han ansvaret for holdets opførsel. Han bør påse, at roerne er klædt reglementeret på og ikke går omkring som en flok lazaroner, at de ikke larmer mere end sømmeligt, men at de i et og alt opfører sig således, at deres klub og rosporten kan være dem bekendt.

Ved hjælp at erfaring, indsigt, forståelse, takt og myndighed skal styrmanden røgte sit hverv.

- Roeren på langfart 1967 (1. udgave 1932)

Med gasblus og skorpeskrin i 1978.

Klaus Andersen er på sommertur med bl.a. en meget ung Hanne Solberg.

I 70’erne klarede man transporten ved fx at lægge bådene på taget af en lastvogn fra Oluf Andersens snedkerværksted.

I 1988 fik klubben traileren “Bådormen” - den er nu ombygget, så der er plads til 3 både.

16

Det forjættede Hven Bestyrelsen (Udvalget) samledes for at drøfte, hvorledes man skulde forholde sig m.h.t de Medlemmer, der har været paa Hveen. Man enedes om at ordne Sagen, saaledes at den ikke indberettes til DFfR og de enkelte Medlemmer idømmes Karantæne indtil 1/6 1946. Dommen godkendes af Generalforsamlingen. .....

Derefter blev Sagen ang. Roning til Hveen draget frem til Afgørelse, idet det henstilledes til Pressen ikke at referere dette i Bladene.

Efter nogen Diskussion blev Udvalgets afgørelse vedtaget ved Stemmeflertal.

- fra forhandlingsprotokollen efterår 1945

Hven ligger 8,6 km fra Rungsted “bare” som en tur frem og tilbage til Vedbæk - alligevel virker øen, som et nærmest uopnåeligt forjættet land.

Langtursreglementet foreskriver, at man ikke må passere mere end 5 kilometer over åbent vand - det betyder, at man skal op til Helsingør og krydse over ved færgerne.

Lige efter krigen har der tydeligvis været roere, der ikke har kunne stå for fristelsen - og det havde konsekvenser.

I en årrække i 60’erne og 70’erne var Hven klubbens faste mål for weekendture. Medlemmer, der var unge aktive roere den gang, får et underligt fjernt blik, når man spørger om, hvor det så egentlig var, de krydsede Sundet.

Op gennem 80’erne skete der en holdningsændring i klubånden - der blev opbygget en forståelse af, hvorfor et reglement er et reglement - og at man værner om sin langtursstyrmandsret.

Hven er blevet et sjældent turmål.

Men øen ligger stadig og kalder - måske kan de nye selvlænsende coastalbåde give anledning til nytænkning af mulighederne i DFfRs langtursreglement.

Hvens sydspids 1969

17

Ungdomsarbejdet er kernen i klubben I Rungsted Roklub har man altid interesseret sig meget for ungdomsroning dvs. roning for piger og drenge i alderen 12-17 år. Ungdomsroningen blev startet i 1953 under ledelse af skoleinspektør Hans Hornegaard, Birte Johannesen og Lissie Møller, og megen glæde er kommet ud af arbejdet.

Ungdomsroerne har 2 roaftener, og de udnytter dem! Det vrimler med drenge og piger, og ungdomslederen har sit hyr med at få dem delt i hold. De gamle ungdomsroere får lov til selv at gå ud under ledelse af bådsmænd, ungdomsroere med styrmandsret i lokalområdet. Andre er under instruktion og kan måske slet ikke komme ud i første omgang. Der grines og pjattes. Roning og humør hører uadskilleligt sammen. Det er ikke let for pigerne at bære de tunge både, men så springer drengene til og hjælper.

- fra Jubilæumsskrift 1963

Ungdomsarbejdet har fortsat en central rolle i Rungsted Roklub, selv om antallet af unge naturligt i perioder svinger.

Uro-tiden har lagt grund til mange langvarige kammeratskaber.

I en klub, hvor alt fortsat er baseret på frivilligt arbejde, er den indsats, som ungdomsledere og trænere udfører, helt uvurderlig.

Det har derfor også vakt glæde de tre gange, kommunens lederpris er tilfaldet ledere i roklubben - og to gange har det været til ungdomsledere: formand Leif Andersen i 1978, ungdomsleder Klaus Andersen i 1984 og ungdomsleder Helge Bauer i 1995.

Det målrettede ungdomsarbejde udløste i 1995 også DFfR’s Uro9000 certifikat.

Folkeoplysningsformand Kirsten Dahl Sørensen overrakte årets lederpris til Helge Bauer - Ugebladet 6. september 1995.

18

Klaus Danmark er kendt viden om for sit utrættelige engagement.

Ungdomssommerturene I 1978 gennemførte Klaus Andersen (Klaus Danmark) den første af en lang række sommerture for ungdomsroere - en tradition som andre har fortsat helt til 2008.

Konceptet er enkelt: en dags god roning med bagage, overnatning i telt eller roklub og fortæring af rigelig mad. Mange har lært en del om indkøb, tid på kartoffelkogning over gasblus, opvask og rengøring på disse ture. Og menuen: masser af mørbradbøffer og jordbær til dessert var et fast varemærke på afslutningsaftenen.

Madlavning i det sydfynske ø-hav med 25 års forskel - Ærø 1978 og Drejø 2003.

Mange nye langtursstyrmænd er udklækket på disse ture, hvor Lillebælt, Sydfyn, Flensborg Fjord, Sverige og ikke mindst Gudenåen er besøgt et utal af gange.

Det kulturelle islæt var også en fast del: Himmelbjerget og Dybbøl Mølle blev ikke passeret uden besøg.

Så er der sat træsejl.

19

En kyst med tang og lavt vand Vi begyndte at snige os ud hos det lokale erhvervsliv. Mit ønske var kort og godt at klubben fik demonstreret, at vi ikke sådan lod os begrave i tangen på kysten.

For vi fik så meget sand og tang ind på forstranden, at der blev nedsat et klubhus-byggeudvalg, som skulle se på mulighederne for etablering af klubhus på Rungsted Havn, måske allermest fordi området ud for klubben blev så tilsandet, at flydepontonerne, som vel vejer 1-1½ t pr. stk blev sat i banken og fortøjet. Vandet kom så senere på sæsonen. Der skulle simpelthen ske noget.

Et nyt klubhusbyggeri med fornuftige adgangsforhold til vandet er roernes ønske i jubelåret.

- Poul Erik Stenfeldt i 50 års jubilæumsavis, 1988

Problemet med tang i Rungsted er ikke nyt.

Denne tegning af Christian Hoff stammer fra BT i 1934 og blev bragt i Ugebladet 1999.

I denne sommer har Ugebladet løbende berettet om problemerne med den store mængde tang, der samler sig ved stranden i Rungsted.”

“Det er naturligvis ikke noget nyt problem - i bogen “Rungsted - et tidligere fiskerleje” beretter Torben Topsøe-Jensen, at klagerne begyndte allerede omkring århundredeskiftet, da bebyggelsen langs Strandvejen tog fart.

- museumsinspektør Lisbet Hein, “Tanglugt i 100 år” i Ugebladet 4. august 1999.

20

Det er ikke nok at have både, når man driver rosport, der skal også være vand til bådene. Alt for lidt vand og alt for meget tang har gennem årene været et tilbagevendende problem for Rungsted Roklub.

I juni 2000 fremlagde Dansk Hydralisk Institut en rapport om Rungsted badestrand.

Der står bl.a.: “Det kan konkluderes, at det er de specielle transport- og aflejringsforhold for tang i området syd for havnen, som er forårsaget af havnens tilstedeværelse og de deraf følgende sandaflejringer, som er hovedårsagen til tanggenerne i dette område.”

FØR broen skulle ud i 2001 var synet trøstesløst. Kommunen forsøgte at fjerne tangen og det lå så i enorme bjerge på stranden.

Broen er livlinen I 1978 var broen 90 meter lang for at nå ud til vandet.

1978 var også året, hvor kommunens skolesvømning ophørte med at foregå fra roklubbens bro.

De næste år kæmpede roklubbens medlemmer med selv at sætte broen ud og tage den ind igen. Tanken om, at for 25 år siden var det idrætsudøverne, der med håndkraft selv måtte tage broen op og ned, forekommer uvirkelig.

Dette blev heldigvis ændret.

Da roklubben ikke fik hus på havnen, gav kommunens formand for teknik- og miljøudvalget, 1. viceborgmester Arno Jensen tilsagn om fremtidig udsætning af bro og gravet rende. Roklubben kom på den måde nærmere en sidestilling med andre sportsforeninger med anlæg fx som klubberne i Idrætsparken.

Tur med båden ud af en uendelig lang bro for at nå vandet i 1989.

Leif Andersen dirigerer optagning af broen i oktober 1981.

Den første store opgave efter standerstrygningen er at få taget bådebroen på land.

Det skal gå hurtigt. Den skal ind inden efterårsstormene begynder.

Først skal pontonerne bjærges. De har i sommerens løb suget så meget vand, at der skal mindst 25 mand til at løfte dem.

Derefter tages selve broen ned med håndkraft af 10-20 mand. Arbejdet tager ca. 1 dag, og man kan nu med sindsro se efterårsstormene i møde.

Om foråret - inden standerhejsningen - sættes broen naturligvis ud igen - sædvanligvis af de samme medlemmer.

- Georgio Meyn i 50 års jubilæumsavis, 1988 Broen bliver sat ud 2005.

21

Sjælland Rundt 1987 og 1988 Kalundborg Roklub roede i sommeren 1985 Sjælland Rundt i tiden 55 timer og 37 minutter.

I 1987 forsøgte Rungsted Roklub at tage denne rekord. Målrettet træning var et krav for at komme med på holdet.

Forsøget startede 19. juni kl. 15, og på grund af hårdt vejr i Kattegat gik turen syd om Sjælland. Det gik virkelig godt indtil Sjællands Odde, hvor båden måtte opgive i 12 m/sek ved Lumsås.

Skuffelsen var stor, men alle var indstillet på at prøve igen året efter.

I 1988 lykkedes det så.

Turen rundt om Sjælland blev beskrevet i DFfR’s blad Roning nr. 6 1988.

De næste sider er uddrag fra artiklen skrevet af daværende rochef Jens Peter Heesche Hansen.

I roklubben findes også den film, der blev optaget i 1988. Den er indspillet fra VHS til dvd.

Collagen af avisudklip fra 1987 er forsiden på det lille hæfte, der var optakten til det ny forsøg i 1988.

Erfaringerne fra 1987 blev anvendt til at forberede turen endnu bedre i 1988, fx blev der udviklet en lænsepumpe.

Lånet af en Land Rover gjorde det lettere at komme ud til de mere afsides skiftepunkter.

22

Rekord: 49 timer, 49 minutter og 40 sekunder Fredag 17. juni kl. 15.00 (Rungsted) I lighed med sidste år er flere hundrede mennesker mødt op, Karen Stallschmidt (fmd. DFfRs Københavnskreds) skyder startpistolen af som signal til, at dette års rekordforsøg er begyndt. Vejret er flot, men vinden lidt voldsommere end ønsket. Ca 5 m/s fra nord. Hold I lægger meget flot ud med at gå til trafikhavnen i Helsingør på 1 time og 45 min. Efter Kronborg er vejret lidt hårdere, men ikke nok til at forsinke holdet væsentligt.

Fredag 17. juni kl. 19.13 (Gilleleje Roklub) Vinden har lagt sig noget ved skiftet i Gilleleje. Det har stor betydning på den sidste del af etapen (krydsningen af Isefjordsmundingen). Hold II går i båden og kæmper sig mod Korshage. Efter Rågeleje er holdet alene, da begge følgebiler skal nå sidste færge i Hundested. Det betyder, at et uheld med mandskab eller materiel på denne strækning vil afbryde forsøget. Kl. 22.40 opnår vi radiokontakt med båden, der er ved at krydse Isefjordsmundingen.

Fredag 17. juni kl. 23.04 (Korshage) Perfekt skift til hold III. Dette hold havde et regnskab at gøre op med denne strækning, da det var her, vejrguderne nedkæmpede dem sidste år. Og jeg skal love for, at der var planlagt endnu en offensiv. En kraftig nordvestenvind rejste sig kort efter skiftestedet, og holdet måtte kæmpe imod den hele vejen mod Odden.

Rungsted Roklub lader sig ikke overraske to år i træk på det samme sted, så vi havde udviklet et hemmeligt våben: En lænsepumpe. Det lykkedes at runde Sjællands Odde kl. 03.45, hvorefter der var roligt vand det sidste stykke til Odden Færgehavn.

Her fik holdet nu ikke engang fred, da Danmarks Radio ville lave et direkte interview via biltelefon. Derefter kunne holdet køre til Korsør Roklub til overnatning.

Lørdag 18. juni kl. 04.15 (Odden Færgehavn) Efter at båden var tømt for vand, begyndte hold IV deres tur mod Havnsø. Vejret var pænt, og her var der mulighed for at indhente det, vi havde sat til i det hårde vejr.

Lørdag 18. juni kl. 07.31 (Havnsø) Efter lidt søvn var det nu hold I’s tur igen. Vinden var i vest og ca. 4-5 m/s, men alt tydede på, at der var mere vind ud for Røsnæs. På denne strækning måtte pumpen igen i brug. For ikke at overtræde langtursreglementet fik holdet hjælp fra begge følgebiler samt et pejlekompas. Det gjorde, at vi kunne krydse fjorden på det helt rigtige sted. Efter en barsk tur kunne holdet se frem til skiftet på den yderste del af Asnæs.

23

1987: Det store billede der hænger i klubben (og som her er gengivet) er fra Sjælland Rundt forsøget. Hovedparten af deltagerne var med igen i 1988.

1988: Det lille billede er så holdet fra 1988.

BIKUBEN blev døbt en time før start. Det var den, der startede og sluttede turen - men ved første skift blev den dog erstattet af reservebåden SDS, som allerede året før havde vist sit værd.

24

1988 - Hold I Ulrik Stjernholm Niels Quist Ole Hvid Hans Henrik Jonasson Flemming Jørgensen

1988 - Hold III Ole Jensen Michael Andersen John Hansen Gert Andreasen Georgio Meyn

1988 - Hold II Pelle Nicolaisen Klaus Andersen / sidste tur Mette Halle Anders Jensen Joachim Brøns Anne Sofie Jakobsen

1988 - Hold IV Nicolai Kiersing Søren Kobbernagel Jeremy Grant Carsten Skinder Nicolai Johansen

Hvert rohold havde tilknyttet 1 chauffør og 2 hjælpere på land til mad m.m.

Derudover var der et følgeteam, 2 reserveroere og en hjemmebase i klubbben, der koordinerede bl.a. PR. På billedet er hele teamet samlet, både roere og hjælpere - du kan bl.a. finde Hanne Solberg og Susanne Kobbernagel.

25

Lørdag 18. juni kl. 12.27 (Havnemark Asnæs) Ca. 1 time efter Asnæs frisker vinden op igen. Vest ca. 7-10 m/s og søen rejser sig også. Holdet får en meget svær tur med søen ind fra siden ned gennem Jammerland Bugt og derefter en kraftig modvind for at komme uden om halvøen Reersø. I min kikkert kunne jeg se holdet ca. tre kvarter, før de nåede Reersø. Men med kraftig roning, stor rutine i at ro i hårdt vejr og rigtig godt arbejde ved roret lykkedes det at komme om i Musholm Bugt, hvor både vind og sø var roligere.

Lørdag 17. juni kl. 17.25 (Stibjerg Huse v. Halsskov) Hold III kunne se frem til en etape i nogenlunde vejr, hvilket var særdeles velfortjent efter deres tur rundt om Odden. De kvitterede ved at ro til Glænø på 3½ time.

Lørdag 18. juni 20.55 (Glanø) Hurtigt skift til hold IV og roning mod Karrebæksminde. Efter Karrebæksminde var der en del sø og vind. Begge biler samt videoteam mødtes i den inderste ende af Knudshoved Odde. Vi havde fået lov til at køre på selve tangen. Da reglerne for pokalen siger, at båden må bæres over Draget, var det nødvendigt med en del mandskab dette sted. Det var meget mørkt, da vi ankom, og vi riggede hurtigt et gult rotorblink til, så holdet ikke var i tvivl om, hvor de skulle gå ind. Efter at være hjulpet ind på Draget blev båden igen tømt for vand, og holdet kunne fortsætte mod Vordingborg. Den sidste del at etapen foregik i 1-2 knobs modstrøm, så selv om der var medvind, var det en hård tur.

Søndag 19. juni kl. 00.47 (Masnedøbroen, Vordingborg) Hold I starter en af turens styrmandsmæssigt krævende etaper. Bøgestrømmen i mørke sammen med flere hundrede sejlere, hvoraf kun en del ofrer strøm på lanterner. En fejl i Vordingborg gjorde, at holdet kom afsted uden forsyninger, så følgebiler blev støvsuget for vand, juice m.m. som blev overdraget til holdet ved Langø.

Det gik godt rundt om Kalvehave, og heller ikke ved Jungshoved var der problemer.

Her kan man ellers godt “samle” en sten eller to op, hvis man går for langt inde.

Søndag 19. juni 05.09 (Roklubben Viking, Fakse) Turen gennem Fakse Bugt til Rødvig og rundt om Stevns blev som den eneste roet i perfekt vejr. Kvittering fra holdet: 3 timer og 6 minutter til Bøgeskoven.

Tim Ole Simonsen, Jens Peter H. Hansen, Niels Quist, Hanne Solberg og Poul Erik Stenfeldt venter på, at rekorden kommer i hus.

26

Vablerne var på størrelse med femkroner, men smilene gik alligevel fra øre til øre, da 20 roere fra Rungsted Roklub i går under bragende klapsalver kom i land efter at have taget turen Sjælland Rundt i robåd.

49 timer, 49 minutter og 40 sekunder tog det de 20 roere at ro Sjælland rundt og dermed slog de rekorden, som indtil i går tilhørte Kalundborg Roklub.

Siden roerne forsøgte at slå rekorden sidste år og måtte opgive på grund af storm, har de arbejdet og trænet til turen, der bestemt ikke er for tøsedrenge.

- BT 20. juni 1988 Søndag 19. juni kl. 08.15 (Bøgeskoven) Hold III’s sidste tur. En del vind men ingen sø inde under land. Fornuftigt valgte holdet at ro “med de to årer på land” hele vejen.

Søndag 19. juni kl. 13.01 (Avedøre Holme) Slusen i Sydhavnen bliver passeret lynhurtigt. Vi fik slusemanden til at åbne begge porte, da vandstandsforskellen var lille. De andre hold var iøvrigt mødt op på Slusen, og det lød flot, da ca. 25 Rungsted-roere heppede på holdet, der roede nede i slusekammeret. Når man tager modstrømmen i havnen og modvinden i Øresund i betragtning, var turen en præstation. Det skyldes naturligvis også motivationen i, at der stod Rungsted-roere på hver kajhjørne og havnemole hele resten af vejen.

Søndag 19. juni kl. 16.49.40 (Rungsted) Kalundborg er næsthurtigste roklub rundt om Sjælland. Klasket med næsten 6 timer.

Niels Quist giver formanden for Kalundborg Roklub, Helle Halberg en billedramme som “bytte” for pokalen.

27

Det nuværende klubhus Mange af kommunens andre sportsforeninger byggede nyt i 80’erne. Formanden for Hørsholm Idræts Union William Beck anbefalede Rungsted Roklub at sætte ideen om et nyt klubhus i værk, selv om der ikke umiddelbart var økonomi til at gennemføre projektet.

Glæden var derfor enorm, da Hørholm Kommune i marts 1989 meddelte, at man var positivt indstillet for at yde klubben et 20-30 årigt rente- og afdragsfrit lån på op til 1 mio. kr. til opførelse af et nyt klubhus.

Klubhusprojektet blev udarbejdet af arkitekt Bertel Udsen, og snedkerfirmaet Jens Venø Nielsen stod for byggeriet. Huset kostede 1,7 mio kr., og med indretningsudgifter blev den samlede anlægssum 2.162.222 kr.

Klubben kunne selv bidrage med 125.000 - resten af finansieringen blev klaret gennem tilskud fra Tipstjenesten, sponsorer, lånet fra kommunen, lån fra DFfR og realkreditlån.

Klubbens kasserer i den periode var Christian Buch, som håndfast styrede økonomien under byggeriet. Der var ikke plads til overskridelser, så når én ting blev dyrere, måtte en anden vige. Fx måtte drømmen om et robassin droppes.

Klubbens medlemmer påtog sig at udføre malerarbejdet ude og inde, etablere forplads med fliser og bygge terrasse m.m.

Rejsegilde 3. april 1991

28

Indvielse den 15. juni 1991 Det hele begyndte kl. 11, hvor klubhusets smukke opholdsstue blev fyldt med glade gratulanter - repræsentanter fra Hørsholm Kommunalbestyrelse, fra forvaltninger, fra Hørsholm Idrætsunion og fra de lokale foreninger, Rungsted Havn og havnebestyrelsen, fra DFfR Københavnskredsen, roere fra sjællandske klubber, byggeriets håndværksmestre, svende og lærlinge, rungstedroere og pårørende, klubbens æresmedlemmer og - tidligere medlemmer.

Den stemning, der svirrede i luften under receptionen, kan ikke gengives på tryk - den blev noget helt specielt. Det fugtede lidt i øjenkrogen under hele seancen, dels af glæde over det smukke resultat, dels ved afskeden med den gamle klubbygning, hvor standeren blev strøget kl. 12 og overført til den nye bygning.

Aftenens fest blev holdt i den nye bådehal med gæster, familie og pårørende.

Om maden smagte? Om stemningen var god? Om der blev festet til den lyse morgen? - Den dag vil stå tydeligt i erindringen.

- Poul Erik Stenfeldt i klubblad juli 1991

Blandt de mange talere var klubbens nyvalgte formand Jens Peter H. Hansen og borgmester Hanne Falkensteen.

Også Christian Larsen nåede at være med til klubhusets indvielse i 1991 - her i samtale med Oluf Andersen.

29

Resultaterne på kaproningsbanerne Som gammel Kaproer har jeg drømt om de store Resultater på Kaproningsbanerne, men i Rungsted Roklub har det altid været motions- og langtursroningen, der har været mest fremherskende.

- Chr. Larsen i jubilæumsskrift 1948

I samme jubilæumsskrift reflekteres der også over, at klubben “i alt for ringe Grad har formaaet at hævde sig ved Kaproninger” og at indsatsen ikke har været tilstrækkelig: “Aarsagen hertil maa formentlig i nogen Grad søges deri, at Mulighederne for Langture er saa mangeartede, at det i høj Grad virker tillokkende frem for den haarde Træning og de dermed følgende Afsavn.”

Alligevel slutter Chr. Larsen af med et ønske om, at “Interessen for Kaproning vil blive saa stor, at Klubben kan opvise de sportslige Resultater, der overfor Egnens Befolkning skal dokumentere Roklubbens Eksistensberettigelse.”

- der har gennem årene været trænet flittigt, og klubben har da også deltaget i mange kaproninger, som efterhånden har givet en del sølvtøj i skabet. Det har kommunens beboere iøvrigt også kunne konstatere i vinduet hos Købmand Anders Olsen, hvor man har fået lov til at udstille trofæerne i sommer.

- Oluf Andersen jubilæumsskrift 1963

Billedet af udstillingen hos købmanden er affotograferet fra 25 års jubilæumsskriftet, men den originale typografiske plade i bly eksisterer skam stadig.

30

På ungdomssiden blev der i 80’erne hevet flotte resultater hjem på kaproningsbanerne fx: Danmarksmesterskab 4 åres inrigger drenge junior A i 1987: Anders Jensen, Carsten Skinder, Jacob Kobbernagel, Nicolai Johansen og Flemming Jørgensen.

På billedet fra klubbladet står de med Elvang-pokalen.

Danmarksmesterskab 4 åres inrigger piger junior A i 1988: Vibeke Beck, Caroline Schmidt, Berit Beck, Mette Halle og Britt Iversen.

- Jacob Kobbernagel fra Rungsted Roklub sad i den otter, der i søndags vandt det nordiske mesterskab for juniorer på Sorø Sø.

- Ugebladet 6. juli 1988

På rengøringsdagen er pokalskabet en yndet tjans. Der er faktisk en del - hovedparten er fra venskabskaproninger i 50’erne og så ungdomsroernes pokaler.

31

Drømme begynder i det små - fx ved Scullercup Scullercup på Bagsværd Sø er det årlige store arrangement for ungdomsroere.

På baggrund af udtagelsesløb var Rungsted Roklub gennem en tyveårig periode ret fast repræsentant for Københavnskredsen i finalerne.

Klubbladets forside fra 1983 viser et vindende hold med Kristine Larsen, Jacob Hunding, Niels Jacobsen og brødrene Thomas og Jesper Poulsen.

Blandt periodens mange talenter var Jesper Poulsen den, hvis rokarriere klubben prøvede at støtte på vej mod toppen. Jesper roede VM i 1989 som Rungstedroer og trænede et halvt år i Australien.

Thomas Poulsen blev som roer i Danske Studenters Roklub senere olympisk guldmedaljevinder. Det var i Atlanta 1996 med letvægts-fireren (guldfirerens første OL-medalje).

Scullercup På baggrund af placeringer i finalerne får klubben lodder til en afsluttende trækning om at vinde en sculler.

Tre gange er det Rungsted, der har fået sculleren med hjem: 1999 - PONDUS 2001 - PONDUS II 2008 - HAJ, som bl.a. Jens Kristian H. Hansen, Oliver Bjerregaard og ungdomsleder Grethe Lindquist drog af med.

32

Marco Polo var i starten et ungdomsprojekt Rungsted Roklub var en af de 6 klubber, der i 1996 fik udstationeret en gig-båd som led i et ungdomsprojekt i Dansk Forening for Rosport. Klubben skulle deltage i flere kaproninger rundt om i landet for at promovere bådtypen.

Den lette, men brede båd er stabil at ro for begyndere med to årer. I projektets løbetid var båden omdrejningspunktet for et lang stribe ungdomskaproninger - og medaljer.

Båden er nu klubbens ejendom og værdsat af roere i alle aldre, bl.a. fordi man kan ro den med blot to personer.

Det første Marco Polo-hold med bl.a. Bjørn og Torben Ryhding, Cathrine Møller og Kristine Nielsen.

En nuværende verdensmester i svøb En meget ung Henrik Stephansen roede sit første sjællandsmesterskab i indendørsroning i 2001 - og han fik medalje ved Pondusstævnet (skolekaproningen) på Bagsværd Sø.

Rungsted har taget konsekvensen af, at havroning ikke giver samme træningsbetingelser for kaproning som søvand. Derfor har strategien de senere år været at spotte unge talenter og så hjælpe dem videre til de regulære kaproningsklubber.

Henrik Stephansen har siden sin uro-tid i Rungsted sat flere verdensrekorder i ergometer (watt-manden), og han har vundet 3-dobbelt verdensmesterskab i letvægts singlesculler 2011-2012-2013.

33

Turroning kan dyrkes på mange planer

Søndag kl. 10 er der travlhed ved broen. Dagens ture bliver aftalt - nogle korte, andre længere med en madpakke fx til Tårbæk eller Tibberup (24 km). En rosæson byder også på dag- og aftenture uden for Øresund. Yndede mål er Esrum Sø, Furesøen, Lyngby søerne og Københavns kanaler.

34

Vejret på tur kan faktisk tit være sådan her, selv om det sjældent bliver fotograferet Gudenåen 2012.

Oslo-Rungsted i 1989 og 2005

Niels Quist, Joachim Brøns og Flemming Eugen Jørgensen i COX 1989.

Billedet er fra en artikel om turen i Ugebladet 24. juni 1989.

Jesper Damgaard Jensen og Jan Hørdum Jensen ved Hamburgsund i 2005 i STØT.

Tidligt på eftermiddagen blæste vi helt og aldeles inde ved en marina ved øen Røshl. Deprimerende at vi stadig var i Norge. Efter planen skulle vi krydse grænsen efter 2-3 dages roning - vi havde nu roet i 5 dage.

Ved at stå op kl. 01.00 om natten i regnvejr, håbede vi at kunne nå Strøstad i Sverige inden morgenens kraftige blæst. Men allerede efter 14 km sluttede festen ved den norske ø Herföl med 18 m/s imod os og piskende regn.

- Niels Quist i klubblad sept. 1989 Rigtig lange ture er en udfordring, hvor vejr, krop og team skal spille sammen.

Klubbens absolut længste roture har Niels Quist foretaget hjem fra Oslo - to gange.

Ca. 725 km blev tilbagelagt inden for de afmålte 2 uger. På begge ture var der indeblæsningsdage, så andre dage krævede etaper op mod 100 km.

Læg mærke til teknologien - i 2005: På hele turen gjorde vi brug af en lille transportabel radio. For det meste hørte vi Kalundborg mellem- og langbølgesender. De sender tre gange om dagen og har gode præcise vejrmeldinger. Disse vejrmeldinger er højdepunktet på en indeblæsningsdag.

- Jan H. Jensen i klubblad jan. 2006 35

Ferieture til udlandet i robåd

Marstrand 2010 Fra Uddevalla rundt om Tjörn og Orust til Karlsten Fæstningen ved Marstrand.

DFfR’s Motion- og Turudvalgs gør-det-selv-ture til Skotland og Geneve gav mulighed for rooplevelser i udlandet. Der blev placeret både, som kunne reserveres. Klubben tilrettelagde så selv sin egen blanding af roning og turistliv. Denne ferieform bruges også i klubregi. Telt, tranglia og lille grill er fast udstyr, så turen kan indrettes fleksibelt efter vind, vejr og uforudsete hændelser. Men en seng, bad og et kromåltid er også altid i høj kurs.

Skotland 2002 På tværs af Skotland ad Caledoniakanalen fra Inverness over Loch Ness til Fort William.

Bl.a. Niels Ryhding og Knud Mortensen i sluserne ved Fort Augustus.

36

Berlin 2012 Ad Havelfloden og kanalsystemet gennem Østtyskland til Berlin.

Geneve 2004 En uge i bagende solskin Genevesøen rundt fra Lucerne.

Stockholm 2006 Fra Lidingø gennem Stockholm rundt i Malaren og derefter ud i skærgården.

37

Broen, 2001

Storm tog broen I de senere år er vejret blevet mere ekstremt. Kørevejen til klubben er fx gang på gang blevet undermineret, og i 2004 blev broen reddet ind af medlemmerne i timerne før en septemberstorm.

I 2006 var optagning af broen forsinket, da højvande umuliggjorde arbejdet, så i stormen 1. november blev broen hårdt skadet. Klubben levede i 2007 med en afkortet bro, men så var heldet brugt op: den 15. september blev den knust til pindebrænde.

Stormflodsrådet gav ikke erstatning, da broen ikke var brandforsikret. Kommunen bevilgede så økonomisk støtte til en ny fælles bro til kajak- og roklub med krav om, at den blev fast og kort.

En stor privat donation på 200.000 sikrede, at arbejdet kunne sættes i gang.

Ingeniørfirmaet Niras stod for projektet og samtidig blev området kystsikret.

38

Ny bro med fast slæbested, 16. juni 2008

Det tog altså to år med diverse nødbroer og isætning af både i havnen, før den endelige løsning med fast bro, flydedele og gravet rende stod færdig og var godkendt af alle instanser.

Kystdirektoratet lovliggør hermed det opførte broanlæg i dets nuværende udformning på matr. nr. 4bz, Rungsted by, Rungsted.

På baggrund af den foretagne sagsbehandling og med henvisning til §16a, stk 1 nr. 2 i lov om kystbeskyttelse og §3, stk 1 nr. 2 i bekendtgørelse nr. 427 af 9. maj 2007 om Kystdirektoratets opgaver og beføjelser m.v. meddeler vi hermed tilladelse til det opførte broanlæg.

- Kystdirektoratet 21.8.2009

Bro uden rende eller flydedele

39

Fra Havnefest til Sct. Hansbål på stranden Inge Nielsen, der var tilstede ved dette Møde, meddelte følgende om Idrætsunionens planlagte Idrætsuge fra 1/7-8/7 45: Den 8/7 afsluttes Ugen med Havnefest. Roklubben har hele Havnen.

Chr. Larsen sørger for Kaproningen, Ejnar Hansen for Blomsteroptoget, Harry Larsen for Kanindaaben, Karen Fornæs for Damekaproningen og Formanden for Baljeroningen.

- Forhandlingsprotokollen 1945 Havnefester var i fyrrerne og halvtredserne en fast indtægtskilde og en lejlighed, hvor klubben kunne gøre sig synlig i lokalsamfundet.

Fagenes Fest deltog man også i: “De 5 Herrer i Bestyrelsen stiller i hvidt til Indmarchen. De 4 af dem skal køre Stafetløb med Trillebør. Damerne stiller til en Mælkebod på Stadion.”

Med tiden er engagementet overgået til at arrangere Sct. Hansbål på Rungsted strand. Aftenen har haft vidt forskelligt indhold fx operaforsanger, fest med jazzorkester eller heksen, der i flere år helt tyst delte slik ud til de små børn. Bålet indgik også i TV-serien Taxa.

Alle krydser fingre for vejret - fadøl m.m. solgt til strandgæsterne fra klubbens terrasse er nemlig årets hovedindtægtskilde.

40

Kanindåb - en tradition afpasset nutiden Nye medlemmer kaldes kaniner roskole en maj-weekend i 2009.

En ny roer er en kanin, og den første sæson sluttes af med en kanindåb i august. Det er en gammel roer-tradition, og dåbsbeviset er en værdigenstand.

Gamle medlemmer kan fortælle om barske ritualer, hvor kaninen blev smurt ind i fx fordærvet flødeskum, før man slap fra døbefonten ned i havnens nådige vand.

Den slags eskapader er tiden løbet fra.

Klubben har over årtusindskiftet eksperimenteret med at finde en form, der kan bibeholde traditionen og samtidig være en fornøjelig seance for alle parter.

Det er derfor stadig en sommerlørdag muligt at høre Kong Neptun buldre: “Jeg, Kong Neptun, hersker over havene, er igen i år sat stævne her i Rungsted. Min dronning og jeg har rejst over de syv have fra vort slot i Sydhavet for at komme frem i tide til at gennemføre det ritual, der gør en kanin til en rigtig roer. Alle mine raske svende vil hjælpe med at afprøve kaninernes kvalitet.

Er kaninerne optrænet i roningens svære kunst og er de rede til dåb?”

Kong Neptun på besøg 1942-1967-20072012 - bl.a. ses Niels Ryhding med 40 års mellemrum.

41

Klubliv og socialt fællesskab Der blev holdt Foredrag om Langtursroning og vist en smuk Farvefilm om KR’s tur fra København til Næstved.

Bagefter vistes Klubbens egen Film fra Kanindaaben, hvorefter der var fælles Kaffebord. En udemærket Aften sluttede med en lille Svingom.

- Forhandlingsprotokollen 1942 Forhandlingsprotokollen viser flere steder, at det sociale fællesskab har stor betydning. De første år foregik klubaftenerne på Jomsborg.

I det gamle klubhus blev bådene båret ud for at skaffe plads til sommerfest.

Jubilæumsfesten i 1988 foregik på Forsikringshøjskolen, Rungstedgaard.

Det ny klubhus har en opholdsstue med en størrelse, der har gjort det lettere at dække op, og det gør vi fortsat med stor fornøjelse.

Det kan dreje sig om den månedlige spiseaften for ungdomsroerne, et spontant grillparty en dejlig sommeraften, middag ved standerhejsning eller årets store sommerfest - hvor det stadig også er muligt at få sig en “lille svingom”.

Øverst: 50 årsjubilæum på Rungstedgaard.

Midt: Rungsted Badehotel anno 1938 i 1998 Midt th: I 2005 optræder Kirsten Henriksen for Klaus på hans 60 års fødselsdag.

Nederst: Sommerfest 2012.

42

Når vinteren banker på Gymnastik i en sal på en lokal skole er en af de aktiviteter, som roerne altid har brugt til at holde sig i vinterform. De første år foregik det for herrerne sammen med gymnastikforeningen Hjorten, mens damerne gik hos en frøken Fink. Derfor var damernes kontingent også 1 krone højere.

Gymnastik er fortsat en yndet vinterbeskæftigelse. I 1988 stod klubben uden ledelse af aktiviteten og Hans Olsen fra Gymnastikforeningen tilbød at hjælpe nogle gange indtil man fandt en anden instruktør - det er blevet til 25 år med onsdagsgymnastik.

Ud over gymnastikken er bl.a. svømning en aktivitet om vinteren, men meget andet har også været prøvet fx orienteringsløb og volleyball.

Juleroning 1999 Er vejret til det, sætter vi om formiddagen 24. december en båd ud gennem havnen og ror langs kysten - iført nissehue.

43

Indendørstræning og ergometerroning For at Foreningens Medlemmer kunde faa den fornødne Træning i vintermaanederne, vilde man fra Københavns Roklub faa overladt to Romaskiner som Laan. Det havde været forbundet med en del Vanskeligheder at fremskaffe de fornødne Lokaler til denne Træning. Værten paa Rungsted Badehotel havde dog velvilligst stillet et passende Lokale til Raadighed, saaledes at træningen snarest kunde paabegyndes. For at Træningsdagene ikke skulde falde sammen med Tidspunktet for Undervisningen på Teknisk Skole, havde Bestyrelsen anset det for rigtigst at henlægge Træningen til hver Mandag og Fredag Aften.

- avisudklip 1938

Succesen har næppe været overvældende. Faktisk kan man i Forhandlingsprotokollen fra 1945 se, at bestyrelsen blev enige om at bruge en romaskine som præmie ved næste lotteri.

I mange år i det gamle klubhus var indendørstræningen indskrænket til det, der var muligt på bænke og lignende mellem bådene i bådehallen.

Romaskiner har gennemgået en enorm udvikling - se billedet til venstre på siden. I juli 1992 fik klubben så de fire sorte ergometre, der var starten på en ny epoke.

Ergometerroning blev efterhånden en del af den målrettede træning for uroerne, og et for et lykkedes det at anskaffe nutidens concept-2’ere. Fx var jublen stor, da klubben efter at have deltaget i DFfR’s motionsturnering “8’er grandprix” i 2008 vandt et ergometer.

90’ernes ungdomsroere forsøgte at gøre træningsrummet i bådehallen en smule mere attraktivt.

Krydsfinerpladerne, der fungerede som afskærmning ind til bådene, blev malet og dekoreret med tre blå smølfer - de overvågede træningen frem til 2012.

44

Ombygning gav motionslokale i 2012

Klubhuset fra 1991 har fungeret godt, men efterhånden blev behovet for et rigtigt motionslokale tydeligt. Den forreste bådehal blev inddraget hele året - men rummet var uopvarmet, uden dagslys og med et støvet betongulv.

Søren Kobbernagel og Carsten Holm tog derfor teten med henblik på at skaffe midler og etablere et nyt rum inden for rammerne af det nuværende klubhus.

Projektet kostede 630.520 kr., der blev finansieret via Bygge- og anlægsfonden, Nordea, Støtteforeningen og private gaver. Nytænkningen var, at omklædningsrummene blev flyttet ind bag i bygningen, så der blev åbnet op for to sektioner med nye vinduesfag ud mod Øresund. Lokalet blev indviet af Knud Mortensen og Mikkel Visby ved standerstrygningen 2012.

45

Støtteforeningen I 1989 tog Lars Knudsen initiativ til at oprette en Støtteforening af fortrinsvis gamle medlemmer, der ikke længere roede. Siden er det også blevet almindeligt, at aktive roere og venner af roklubben fx ikke-roende ægtefæller er medlemmer. Forældre til ungdomsroere er også meget velkomne til at støtte roklubben på denne måde.

Støtteforeningen skaffer penge gennem selskabelig aktivitet. Det var hovedsagligt Gule Ærter med salg af øl og snaps, der gennem de første 10 år gav det overskud, der i 1999 resulterede i, at Støtteforeningen kunne forære båden STØT til klubben.

Grillarrangement Kristi Himmelfartsdag er en anden fast tradition, og Mortens Aften med stegt and er kommet til senere.

Støtteforeningen har med mellemrum fortsat skænket klubben romateriel fx årer og ergometre. I 2012 donerede Støtteforeningen sin hidtil største gave til klubben: 170.000 til motionsrummet.

Udgivelsen af dette jubilæumsskrift er også økonomisk støttet af foreningen.

Det var Støtteforeningen, der i 90’erne var initiativtager til, at der blev indsamlet historisk materiale. Mette Kirk fra FOF’s erindringsværksted var behjælpelig med at afholde nostalgidag for cirka 50 gamle medlemmer. Bl.a. deltog også Knud Gottlieb, der var med i den første bestyrelse.

Støtteforeningen modtager fortsat billeder og andet materiale af historisk interesse for roklubben.

Ugebladet 24. januar 1996 viser Benny Fregil, Ann-Marie Niordson, Aage Grysgaard, Agnete og Mogens Poulsen som deltagere til nostalgidag i roklubben.

46

Tjansen som grillmester til Kr. Himmelfartsdag og investeringskyndig kasserer for Støtteforeningen er i mange år blevet håndteret effektivt af Ole Kristensen.

Agnete Poulsen døbte i 1999 båden STØT. Bag Agnete ses Støtteforeningens daværende formand Erik Wetche.

Støttegrisen modtager gerne donationer, så den kan blive fed igen.

Klubbladene dokumenterer historien I 1944 udkom det første nummer af klubbladet. Det var Marius Hansen, der var redaktør, og man vedtog, at bladet skulle udkomme en gang om måneden. Det viste sig dog efterhånden, at det var svært at få stof nok, så bestyrelsen måtte forpligtige sig til at skrive artikler på skift.

Bladet døde ud, men i 1976 startede Niels Quist og Ole Jensen det igen - de første numre var spritdublikerede.

Bladet har eksisteret siden. Tidens digitale muligheder gør dog, at det nu kun udkommer som årsskrift - de aktuelle informationer udsender klubben via nyhedsmail og hjemmeside.

Læsning af klubbladene gennem årene viser klubben i med- og modgang.

Alle blade er arkiveret på Lokalhistorisk Arkiv i Hørsholm, og der er også en større samling af protokoller og breve m.m.

Det vedtoges at lade trykke en dobbelt Side m/ 24 Annoncer a’ Kr 10,- pr.

Aar. - Forhandlingsprotokollen 1944

En af rosportens gamle skikke kan man følge gennem generationer: når en roer gifter sig, står kammeraterne ved kirken med rejste årer.

Det var Michael Andersen, der i 80’erne tegnede bl.a. forsider til klubblade, sanghæfte og kortet med kilometerafstande.

47

Mange har gennem tiden ydet en indsats for klubben - bl.a: Formænd 1938 - Redaktør Frederik Nielsen 1943 - Gasværksbestyrer Roland Nielsen 1945 - Gartner Christian Larsen 1952 - Skomager Erik Hansen 1955 - Arkitekt Niels Botfeldt 1958 - Afdelingschef Knud Hansen 1960 - Snedkermester Oluf Andersen 1963 - Oluf Tvede Jensen 1964 - Arne Pedersen 1966 - Ernst Molin Johansen 1968 - Leif Andersen 1978 - Finn Fregill 1981 - Svend Sylvander 1984 - Poul Erik Stenfeldt Sørensen 1990 - Jens Peter Heesche Hansen 1998 - Niels Ryhding 2004 - Kim Mørch-Rasmussen 2010 - Lars Rosenkilde 2012 - Hanne Solberg Svend Sylvander dirigerer igen-igen en generalforsamling - her i 2003 med Niels Ryhding, Kim Mørch-Rasmussen og Jens Peter H. Hansen i bestyrelsen.

48

Æresmedlemmer 1943 - Frederik Nielsen ( - 1958) 1952 - Christian Larsen ( - 1991) 1978 - Oluf Andersen ( - 2003) 1988 - Klaus Andersen 2005 - Jens Peter Heesche Hansen Klubbens ærestegn er tildelt: Poul Høiberg, Niels Botfeldt, Leif Andersen, Poul Erik Stenfeldt Sørensen, Knud Mortensen og Niels Ryhding. Øverst: Christian Larsen og Oluf Andersen ved 50 års jubilæet 1988.

Jens Peter H. Hansen og Klaus Andersen til standerhejsning 2005.

Det startede på initiativ af telefondamerne i 1938 - og i 2012 fik klubben så sin første kvindelige formand, Hanne Solberg.