Issuu on Google+

Missionen med denne artikelserie, som vi begyndte i La Danesa januar, er at give håbet videre, og fortælle nogle af de mange kræfthistorier, der ender godt - og som alt for sjældent får spalteplads sammenlignet med de sager, der får en dødelig udgang. Det er muligt at overleve kræft, at blive helt rask eller at leve et godt liv med kræft.

”Kræften får mig ikke ned med nakken” Selvom de seneste fem år af Bente GottliebGrundahls liv har været præget af stråling, kemobehandlinger, vægttab og opkast, føler den 57-årige kvinde sig alt andet end syg; ”Jeg tænker overhovedet ikke på, at jeg har kræft. Og det har aldrig været en mulighed for mig at dø af det.” Af Runa Louise Ammitzbøll Flügge, runa@norrbom.com Foto: Mugge Fischer

Som så mange andre kræftpatienter opdagede Bente GottliebGrundahl ved en tilfældighed, at hun havde cancer. For næsten fem år siden skulle hun have fjernet en knyste på venstre fod. I den forbindelse blev der taget et røntgenbillede, og det viste til hende og lægens store overraskelse, at der var en skygge på højre lunge. Derfor foreslog han, at Bente fik foretaget en scanning. Og mindre end tre uger efter lå hun på operationsbordet. ”Jeg fik at vide, at kræften var forholdsvis afgrænset, og at jeg hverken skulle have stråler eller kemoterapi. Så jeg tænkte: ’Bare lad dem tage den lunge, så skal jeg nok klare det.’ Jeg følte mig jo overhovedet ikke syg, og jeg besluttede mig med det samme for, at kræften ikke skulle få mig ned med nakken.”

42 - LA DANESA

Men da Bente GottliebGrundahl vågnede op i hospitalets hvide tøj og stadig var omtåget af narkosen, kom onkologen, der havde opereret hende, ind på stuen. Han havde dårligt nyt. Kræften havde spredt sig til lymferne, og kemoterapien var uundgåelig. ”Det blev jeg rigtig ked af, for jeg har to veninder, der kort forinden havde fået kemo, og de havde det bestemt ikke godt imens. Jeg havde rigtig svært ved, at der blev taget en masse tid fra mig, hvor jeg ikke var i stand til at leve livet, som jeg plejede.”

For 21 år siden flyttede Bente Gottlieb-Grundahl sammen med sin mand og parrets tre børn til Spanien. Hun er uddannet frisør og fodplejer, og efter et par års sygemelding er hun begyndt at ordne fødder igen.


Kemoterapi, kvalme og kunstigt hår For første og eneste gang i løbet af interviewet lyder der et suk fra den 57-årige fighter. Hverken talen om døden eller de mange ture på hospitalet lader til at gå hende på. Men når snakken falder på cellegiften, der sprøjtes ind i kroppen for at slå kræftcellerne ihjel, bliver hun helt anderledes alvorlig. ”Kemoterapien var helt forfærdelig. Jeg mistede håret og måtte gå med paryk. Og jeg havde hele tiden kvalme, så jeg tabte mig 10-12 kilo og blev meget svag. Det var bestemt ikke sjovt at miste kontrollen over min krop på den måde. Men så var der én, der foreslog mig at drikke marihuanate med mælk og honning. Det tog kvalmen, og det var simpelthen fantastisk. Pludselig følte jeg mig meget mere normal igen, fordi jeg kunne spise og ikke bare sad og hang.” De dybe, brune øjne lyser og læberne, der er optegnet med rosa læbestift, tager form som et smil. Men Bente Gottlieb-Grundahls styrke skal ikke kun findes i hendes positive, vindende væsen. Også et godt bagland bestående af manden gennem 32 år, Kim Gottlieb, parrets tre voksne børn og gode venner har haft stor betydning. Særligt én god veninde, som var med til hver eneste kemobehandling, gjorde de fire timers kemoterapi til en hyggelig oplevelse med grin, snak, madkurv og varm kakao. Og i dag kan Bente stadig ikke finde rundt på Hospital Xanit, fordi veninden altid førte an, fortæller hun grinende. ”Når jeg hver tredje uge havde det, man kalder ’den gode lørdag’, inviterede hun og hendes mand os på lækker middag og god vin. Det var virkelig tiltrængt med et pusterum fra sygdommen, og det var den slags små ting, der gjorde forløbet meget nemmere. Når jeg tænker tilbage, er det derfor også mest de gode stunder, der dukker op på nethinden og ikke alt det skrækkelige.” Kæmper for at holde fast i hverdagen Når folk får kræft, er det ofte ikke sygdommen, men derimod netop kemoterapien, der slår patienten ud rent fysisk. Bente GottliebGrundahl nægtede dog at lade sig kyse af den skrappe medicin. Hver dag stod hun op og gik i bad, tog sin paryk på, lagde make-up og iklædte sig sit pæne tøj. Hun slaskede, med egne ord, altså ikke rundt i en slidt morgenkåbe. For hun kunne ikke holde ud at se dødssyg ud.

”Jeg så så mange mennesker, jeg orkede. Blandt andet var jeg til feria med mit barnebarn iført min fineste kjole. Og selvom jeg var virkelig træt bagefter, var det det hele værd. Jeg har også gået til geværskydning i mange år, og sommetider tog jeg op på skydebanen, selvom jeg havde så ondt og var så dårlig, at jeg ikke engang kunne lade geværet. Men det var enormt vigtigt for mig at holde mig i gang og ikke sidde og falde hen, bare fordi jeg har kræft.” Efter halvandet år og 14 kemobehandlinger kunne Bente GottliebGrundahl endelig vende tilbage til sit normale liv. Hver tredje måned går hun dog til kontrolbesøg på sygehuset, fordi hun stadig har kræft i rygraden, som ind i mellem vokser og skal nedkæmpes med stråling. Men de sidste tre gange hun har været til kontrol, har tilstanden ikke forværret sig, og hun har derfor ikke fået stråling de seneste ti måneder. ”Så nu lever jeg igen et fuldstændig normalt liv. Lægerne råder mig godt nok til at tage det stille og roligt og ikke dyrke for meget sport, der belaster ryggen. Men jeg kan simpelthen ikke lade være. Jeg har altid trænet meget, og jeg har en idé om, at jo stærkere jeg er rent fysisk, hvis jeg skal have den forbandede kemo igen, desto hurtigere kommer jeg ovenpå bagefter.” Kræft behøver man ikke at dø af Men selvom døden aldrig har været på tale, har den alvorlige sygdom, og ikke mindst den nærmeste families frygt, alligevel sat sine spor. Bente har i dag svært ved at håndtere, når folk er pylrede over ingenting, og så er hun generelt blevet mere taknemmelig over små ting, fortæller hun. ”Jeg kan blive fuldstændig glad i låget over bare at gå en tur på paseo’en, når solen skinner, bølgerne skvulper, og bjergene knejser i baggrunden. Alt dette er mit, og det er gratis. Det får jeg bobler i maven af at tænke på,” lyder det fra Bente Gottlieb-Grundahl, der trods tre kræftknuder i rygraden stædigt hævder, at hun ikke er syg, men bare har cancer. ”Jeg bliver aldrig sygdomsfri, men jeg har lært at leve med kræften. Jeg tænker faktisk aldrig på det, så derfor er det også sommetider svært at forstå, at jeg stadig har cancer. Jeg har det jo helt fantastisk, og det her er ikke noget, jeg dør af. Sådan er det bare,” afslutter hun.

Vil du bo i Spanien, så spørg os

At købe bolig i Spanien og flytte væk for en kortere eller længere periode er et stort skridt. Hos Nykredit sørger vi for, at det bliver et skridt i den rigtige retning. Vi er her i forvejen, og det kommer dig til gavn, når du har brug for vejledning om forholdene i dit nye land. Nykredit – Vi giver dig råd i dit nye land Læs mere på nykredit.dk/spanien

Nykredit Representative Office Marbella Centro Plaza 26, E-29660 Nueva Andalucía, Marbella Tlf.: +34 952 905 150 marbella@nykredit.dk

Nykredit, International Under Krystallen 1 DK-1780 København V.

LA DANESA

- 43


"Kræften får mig ikke ned med nakken"