Issuu on Google+

Januar 2016 Vores flotte vandspil i atriumgården klukker lystigt.

Gangene bliver malet I starten af 2016 vil I opleve, at der bliver malet på gangene i hele huset. Det er ved at være mange år siden, der sidst blev malet, så det trænger. Vi beklager de gener, det måtte medføre.

Kontaktpersoner Posen er blevet rystet i forhold til kontaktpersoner. Læs mere side 6. Rehabilitering Vi er i fuld gang med rehabiliteringsindsatsen hos flere beboere. Læs mere om indsatsen side 7.

Nytårskur og årsfest Sæt X i kalenderen til både nytårskur og årsfest—læs mere side 4.

Økologi i fødevareproduktionen Vi arbejder hen imod mere økologi i vores fødevareproduktion. Læs mere om dette side 13.

Besøg vores hjemmeside: www.sct-joergensbjerg.roskilde.dk 1


Kontaktinformation Telefon 46 31 60 60 Mail: sctjoergensbjerg@roskilde.dk

Redaktør på Husavisen: Maria Cisar mariarc@roskilde.dk

Ledelse Lisbeth Bergstrup, Centerleder Vinni Rasmussen, Afdelingsleder

46 31 57 91 46 31 60 80

lisbethber@roskilde.dk vinniras@roskilde.dk

46 31 60 55

anettegj@roskilde.dk

21 18 21 81

einarg@roskilde.dk

30 84 13 87 21 18 51 61

lassestef@roskilde.dk soerenk@roskilde.dk

Maria Cisar

46 31 60 87

mariarc@roskilde.dk

Lisbeth Teilman Emilie Reuter

46 31 60 99 46 31 60 60

lisbethtei@roskilde.dk emilierr@roskilde.dk

Charlotte Pedersen

46 31 60 60

charlotteip@roskilde.dk

Kokila Thorsen Charlotte Brendstrup Maria Kristensen Ayse Yildrim Camilla G. Sørensen Laila Jørgensen Sylvia Ayoko Abra O’Connor

46 31 60 60 46 31 60 60 46 31 60 60 46 31 60 60 46 31 60 60 46 31 60 60 46 31 60 60 46 31 60 60

kokilat@roskilde.dk charlottebre@roskilde.dk mariakris@roskilde.dk ayseyil@roskilde.dk camillags@roskilde.dk lailajoer@roskilde.dk sylviaayo@roskilde.dk abraocon@roskilde.dk

Administration Anette G Jensen, adm. medarbejder

Aktivitet Einar Grønlund, aktivitetsmedarbejder

Teknisk Service Lasse Steffensen Søren Kristensen

Sygeplejersker

Social- og sundhedsassistenter

For kontakt til øvrige medarbejdere, se kontaktinformationer øverst på siden. Kontakt til sygeplejerskerne Der er sygeplejersker i huset på alle hverdage kl. 7.30-15. Det er dog lettest at træffe sygeplejerskerne på telefon efter kl. 9. Det er desuden muligt at træffe en af sygeplejerskerne onsdage frem til kl. 17. Lav evt. en aftale med sygeplejersken på mail om et bestemt tidspunkt, hvor I har brug for at mødes. 2


Lisbeth har ordet Velkommen til 2016. Et helt nyt kapitel klar til at blive oplevet. Jeg håber, I alle har nydt julen – hvad enten den er blevet fejret hos familie eller her på Sct. Jørgensbjerg. Vi havde en meget hyggelig juleaften, hvor der i år også var 17 pårørende med. Vi har en god tradition for, at Sct. Jørgensbjerg har et aktivt frivillighedsliv og deltagelse fra pårørende. Frivillighed og medinddragelse af pårørende bidrager med en særlig atmosfære af nærhed og troværdighed. Alene det, at man har lyst til at komme i vores hus og deltage i vores liv – helt frivilligt – bidrager hos vores beboere med en følelse af at have værdi og betydning og at være en del af et fællesskab. Her udover bidrager vores frivillige grundlag til, at vi får en stærkere tilknytning til vores lokalsamfund, og at vi får nye øjne og nye ideer på vores hverdag. Vi ved samtidig, at mange frivillige og pårørende oplever en stor gensidig glæde og tilfredsstillende fællesskabsånd ved at komme i vores hus. I Bruger- og Pårørende Rådet har vi talt om, hvordan vi modtager frivillige her i huset, og hvordan vi skaber inviterende rammer for, at man som både frivillig og pårørende har lyst og mod til at byde ind med sine styrker og kompetencer. Der er bred enighed, om at frivillighed vil optage os i 2016. I den forbindelse vil jeg slå et slag for, at man kan opstille til Bruger Pårørende Rådet og dermed være med til at repræsentere beboernes perspektiv i den daglige drift. Det nuværende råd er energiske og idérige, og vi drøfter spændende emner og problemstillinger vedr. fremtidens Sct. Jørgensbjerg. Der er valg til Bruger og Pårørende Rådet i maj – nærmere information følger. Det store frivillige arbejde, der hver dag bidrager til en meningsgivende hverdag for vores beboere, vil jeg meget gerne anerkende. Derfor holder vi traditionen tro en nytårskur d. 8. Januar, hvor vi vil takke for samarbejdet og indsatsen i 2015 og sammen glæde os til et lige så godt samarbejde i 2016. Jeg ønsker alle beboere, pårørende, personaler og frivillige et rigtig godt nytår. Mvh Lisbeth Bergstrup 3


Nytårskur Traditionen tro afholder vi nytårskur, hvor vi ønsker beboere, pårørende, frivillige og øvrige samarbejdspartnere godt nytår. Vi sørger for champagne og kransekage og glæder os til at hilse på Jer alle. Vel mødt fredag d. 8. januar 2016 kl. 14.30-16 i spisestuen.

Årsfest Årsfesten i 2015 blev udskudt til 2016 pga. renovering af Hyggekrogen. Sæt derfor X i kalenderen torsdag d 11. februar 2016 kl. 17-22. Læs mere om tilmelding til årsfesten i næste husavis.

4


Bruger og Pårørenderådet Kontakt information

Brugere - Pårørende Formand Mikael Hoffensetz

Peblingevej 6 4000 Roskilde

Tlf.: 26 18 42 86 Mail: Mikaelhoffensetz@ymail.com

Jytte Larssen

Møllehusvej 118, st, -10 4000 Roskilde

Jan Hoff-Møller

Dr. Sofiesvej 7 4000 Roskilde

Tlf.: 46 36 05 50 / 24 27 05 04 Mail: btr@mail.dk Suppleanter

Ulla Mannov

Møllehusvej 118, 1, -26 4000 Roskilde

Helle Petersen

Nordgårdsvej 81 4030 Tune

Tlf.: 40 98 65 50 Mail: helleogsteen@privat.dk

Interesserede udefra Kasserer Anna Christensen

Wiemosen 57, st. mf. 4000 Roskilde

Tlf.: 51 28 69 29 Mail: annachri@gmail.com

Skribent Hans Busck

Sankt Hans Gade 11B, 1, -15 4000 Roskilde

Tlf.: 46 34 1081 Mail: ih.busck@mail.dk

Verner Jensen

Rørmosen 47, st. th 4000 Roskilde

Tlf.: 46 36 81 17 Mail: ve-jen@webspeed.dk

Repræsentant fra Ældrerådet Marie Jørgensen

Gartnervangen 9 4621 Gadstrup

Tlf.: 46 19 06 81 Mail: marj@privat.dk

5


Kontaktpersoner Det er vores intention, at alle beboere i huset skal have en fast kontaktperson, som står for alle de praktiske ting som fx kontakt til pårørende om behov for mere tøj, bestilling af div. remedier til pleje/behandling mv. Siden personalet fik ændret arbejdsrul, har vi haft mulighed for at evaluere og omdisponere brugen af kontaktpersoner. Det betyder, at ”posen er blevet rystet” i forhold til kontaktpersoner. I løbet af januar 2016 er den endelige fordeling af kontaktpersoner på plads, og alle beboere vil få besked om hvem, der er den nye kontaktperson. Nogle vil have den samme som tidligere, mens andre får en ny. Fordelingen af kontaktpersoner sker både ud fra kompetencer, kompleksitet og kemi mellem beboer og personale. Alle beboere får både en primær kontaktperson, som er social– og sundhedshjælper, samt en overordnet kontaktperson, der er social – og sundhedsassistent. Vi håber, alle vil tage vel imod de nye kontaktpersoner.

6


Rehabilitering I seneste udgave af husavisen kunne I læse om rehabiliteringsindsatsen i Roskilde Kommune. Vi er også i fuld gang her i huset med at rehabilitere beboerne ud fra deres egne målsætninger. P.t. er fem beboere i gang med forskellige indsatser ud fra forskellige mål. Vi vil over de næste måneder igangsætte rehabiliteringsindsatser hos resten af husets beboere. Rehabilitering kan være indsatser på mange forskellige mål, både store og små. Måske har en beboer lyst til selv at kunne smøre sin mad, måske har en anden beboer lyst til selv at kunne rede sin seng eller selv gå på toilettet. Indsatserne er mange for at hjælpe beboerne med at nå målene, så vi kommer bredt omkring beboernes helbredstilstand i det hele taget for at arbejde hen mod målet. Indsatsen kræver tæt samarbejde med beboer og pårørende, så alle er enige om, hvilken retning vi skal stile imod. Pårørende kan derfor også blive kaldt ind til møde med personalet og beboerne henover foråret, så vi kan lægge planer i fællesskab. Vi glæder os over allerede at kunne se fremskridt hos de beboere, der er i gang, og vi håber, de øvrige beboere vil overveje, hvilke mål der skal sættes hos dem selv. Et godt og realistisk mål øger motivationen for at arbejde sig hen mod målet.

7


Stemningsbilleder fra Juleaften 2015

8


Rebecca-søstrene på besøg Vi har i december haft besøg af Rebecca-søstrene, som underholdt med sang og hyggede med beboerne.

Rebecca-søstrene er en loge i Roskilde, og de gæster Sct. Jørgensbjerg flere gange årligt, hvor de bl.a. har blomster med til beboerne. Tak for besøget til Rebecca-søstrene, og tak til Lisbet Haagerup for billedet.

9


Livets gang i Hyggekrogen Vær velkommen, Herrens år, og alle er velkomne her. Vi har haft besøg af Klaus Heilmann og Sct. Jørgensbjergkoret den sidste mandag i november, som holdt en fin julekoncert for os alle, så vi kom godt i gang med julen og var på julekræmmermarked i Kristiansminde, hvor vi serveret gløgg og æbleskiver og gik rundt og så på de mange fine juleting. Julesangen kom også godt i gang torsdag morgen med nissehuer på, og fredagscaféen kom også i julehumør. Vi havde også en dag med julebagning. Der blev bagt Luciabrød til børn og voksne, da vi holdt et Luciaoptog d 9.12. med vores børnevenner fra Vildmarken. Vi gik bagefter og spillede på guitar og mandolin. Der var også besøg fra vores lokale Roskilde Avis, så vi kom på forsiden den uge på bladet. Det var da ganske sjovt. Bendt Haagensen fortalte nyt fra Roskilde! Og vi har haft ålegilde – dejligt. Vildmarkens Børnehus Vor Frue Sangkor var her for første gang onsdag d 9 med dirigent Hanne. Herefter torsdags julemorgensang!! Vi havde også besøg af Hørgårdens Luciakor fredag morgen, så også Senior Vest kunne opleve børnene. De gjorde det også rigtigt godt. Jeg tror, de har været her fem år i træk! Vi har også haft besøg af Lotte Fang, som jo lige er blevet 75 år. Så vi sang en fødselsdagssang for hende. Lotte holdt et fint foLotte Fang redrag om ”Julekongen” og andre ting, der har præget Roskilde op til jul.

10


D 15. december kørte tre busser af sted til Sct. Jørgensbjerg kirke til julegudstjeneste, som Ulla Britt Sørensen stod for. Der kom også flere pårørende ned i kirken. Det var meget hyggeligt. Så gik turen bagefter hjem til Sct. Jørgensbjerg, hvor der blev budt på gløgg, kaffe og æbleskiver. Vi har også nået en tur til Ros Torv og se os lidt omkring. Vi fik en kop kaffe og en kage. Dagen efter var der et stort morgenkor - vi var i alt syv sangere og musikere i nissehumør. Dagen efter havde vi fælles fødselsdag, hvor vi fejrede fire beboere, der er decemberbørn. Der var rigtig mange med til denne fredagscafé. Grønlund kvartetten spillede op til dans og sang, og der blev budt på en lille velkomstdrink, som desværre ikke rakte langt nok. Det må vi huske næste gang. Der var dog rigeligt af dejlig kaffe og lagkage. Vi har også haft to bankospil i denne måned med god tilslutning. Fra januar bliver det Poul og Verner, der står for to bankospil, da jeg har valgt at skære ned for min arbejdstid. Jeg kommer derfor ikke om mandagen fremover, men I må bakke de to herrer op!! Jeg slutter december med at køre en tur til Café Rose i Algade og ser lidt juleudstilling og få en kop kaffe der. Jeg ønsker alle en god jul samt et godt nytår, vi ses igen tirsdag d 5. januar De bedste jule– og nytårsønsker fra Einar

11


Pyntning af juletræet i spisestuen Traditionen tro var beboerne med til at pynte juletræet i spisestuen. Tak for hjælpen til dem, der deltog eller som blot var med.

12


Økologi på Sct. Jørgensbjerg Den økologiske bølge er godt på vej ind over Danmark med gode tiltag for miljø og dyrevelfærd. De økologiske varer produceres under særlige krav til både miljø og dyrevelfærd, så varerne er både sundere for forbrugerne, dyrene og miljøet. Økologiske fødevarer indeholder meget sjældent pesticidrester, og de økologiske dyr må ikke få genmodificeret foder. Der er ligeledes færre tilsætningsstoffer i de økologiske fødevarer. Miljø– og Fødevareministeriet har i den forbindelse udviklet et særligt spisemærke, som storkøkkenet kan få, hvis de overgår til økologisk fødevareproduktion. Spisemærket fås i guld, sølv og bronze, hvilket er et udtryk for den økologiske andel af fødevarerne. I Roskilde Kommune er det besluttet, at kommunens institutioner skal servere så meget økologisk mad, som muligt. Her på Sct. Jørgensbjerg går vi p.t. efter bronzemærket, som er 30-60% økologi. Vi har p.t. fokus på mejeriprodukterne, som i høj grad allerede er udskiftet til de økologiske varianter. Men også produktionskøkkenet, som leverer det varme måltid hertil, har en andel i overgangen til økologi. Økologiske varer er lidt dyrere, end de konventionelle varer, men vi finder ressourcerne til økologien ved at fokusere på madspild. Vi arbejder altid med at reducere mængden af det mad, der bliver smidt ud.

13


14


Vil du være frivillig? Som I kan læse om i Lisbeths leder i denne avis, er der fokus på frivillighed her i Roskilde Kommune. Vi er heldigvis beriget med mange, flittige frivillige, og vi er meget glade for samarbejdet med dem alle. Men der er altid plads til flere. Ønsker du at give en hånd med til fx banko, cykelture, gåture eller noget andet, kontakt da centerleder Lisbeth eller aktivitetsmedarbejder Einar for at lave en aftale om dette. Se kontaktinformationer side 2 i denne avis.

Morgenmad i spisestuen 31. december 2015

15


At være i Guds hænder Af sogne– og sygehuspræst Mette Munk Bie Når vi står her på tærsklen til et nyt år, så kan man ikke lade være med at tænke på, hvad det nye år mon skal bringe. Tanker som kan være præget af en bekymring for det nye år. Hvad skal der mon ske? Hvordan vil det gå? Vi ved det ikke, for vi kan ikke spå om fremtiden. Der er ikke andet for end at springe ud i det og leve livet det bedste vi har lært. Dog kan det være en glæde og trøst at tænke på, at vi ikke springer ud i det nye år i blinde, men at vi altid er i Guds hænder uanset, hvad vi skal springe ud i.

Tænk hvor vigtigt det er, at alle disse hænder er i vores liv. Tænk hvilket ansvar vi har for hinanden. Løgstrup sagde, at vi holder altid hinandens liv i vores hænder.

At være i Guds hænder. Hvad vil det så sige? Det er vel et billede på, at Gud er i vores liv. På samme måde, som vi har andre menneskers hænder i vores liv, har vi Guds hænder i vores liv. Store varme og gode hænder, som Arne Haugen Sørensen altid maler dem, hvor der er plads og rum. Man ryger ikke bare sådan ud af Guds hænder.

At være i nogens hænder er livsvigtigt for os. At være i menneskehænder er livsvigtigt for os. Hvis ikke vi berøres af andre mennesker bliver vi tossede i hovedet. Og prøv at tænk på, hvor mange hænder vi berøres af - helt bogstaveligt. Hvor ofte vi giver hånden som hilsen, hvor ofte vi lægger hånden på armen eller skulderen på en anden, holder vores kære i hånden, hvor ofte vi holder om et andet menneske. Hvordan vi holder vores hånd beskyttende over andre, skubber kærligt bagpå for at indgyde mod og initiativ, en hjælpende hånd, en håndsrækning. . Det er et stort ansvar, der skal tages meget alvorligt. Og omvendt – vi ligger vores liv i andre menneskers hænder.

De løfter os op, så vi ikke hænger fast i forkerte veje. De løfter os op, så vi kan se det hele lidt fra oven og opdage, hvor meget godt vi faktisk har i livet. De løfter os op, så vi kan få overblik og ved, hvilken retning vores liv skal have.

Guds hænder skærmer os. ”Hold din beskærmende hånd over os”. Men gør de det? Nogen vil sige ja! De har en klar oplevelse af, at Gud har holdt hånden over dem.

16


Beskyttet dem, gjort at det ikke gik værre. Andre vil sige nej! Ulykken, sygdommen ramte. Jeg forstår den beskærmende hånd sådan: at vi kan ikke garanteres at intet svært rammer os, men Guds hånd skærmer os på den måde, at vi aldrig bliver ramt i livet alene. Vi er i Guds hænder hele tiden og alt hvad vi laver og oplever, er i Guds hænder, så aldrig står vi alene med det.

Jeg har gået og tænkt på, hvilket symbol vi bruger for at vise, at vi er i Guds hænder i livet og i døden og i evigheden. Og det gik op for mig, at symbolet er korset der tegnes for vores ansigt og vores bryst i vores dåb. Her får vi et tegn på os til evig tid, at vi hører Gud til. At vi er i Hans hænder. Vi bliver lovet i vores dåb, at Gud vil være med os alle dage indtil verdens. Det betyder i livet, i døden og i evigheden. Guds hænder er om os, vi har korsets tegn på os, som vidner om det. Dåbsvandet er det ydSamtidig tænker jeg, at det er en helt re synlige tegn på det. Da bliver det almindelig fornemmelse, at det be- meget tydeligt, at vi er i Guds hænstemt kan føles som om, at Gud har der. forladt os. Men tænk på, hvor mange gange vi mestrer at rejse os fra Så lad os gå ind i det nye år med asken. Tænk på hvor mange gange vi glæde og frimodig velvidende, at volander på fødderne efter en rutsjetur. res liv er i Guds hænder. At Gud er Hvordan muligheder, mening, indsigt med os på alle vores dage indtil verkommer pludselig til os. Mon ikke det dens ende. er fordi, vi er i Guds hænder? Jeg ønsker jer alle et velsignet nytår Guds hænder river os ud af døden. Tager varsomt om os og løfter os ud Sogne- og sygehuspræst Mette Munk Bie af graven og lader os hvile i hans hænder indtil opstandelsens morgen. Fælles for os alle er, at vi er i Guds hænder. I livet, i døden og i evigheden. Aldrig bliver vi forladt.

17


Til minde om Lillian Holme Ketty Helborg

Æret vÌre deres minde.

18


Nyheder fra www.roskilde.dk Hvem fortjener årets sociale pris? I stil med tidligere år uddeler Roskilde Kommune en pris til den person eller forening, der har gjort noget usædvanligt for at skabe socialt liv i en forening, Med prisen følger 10.000 kr, og prisen bliver uddelt d 29. januar 2016. Roskildeelever op på 8. plads. Roskilde Kommunes folkeskoleelever i 9. klasse rykkede et halvt karakterpoint frem til et gennemsnit på 7,8 ved afgangsprøverne i 2014/15. Dermed har de placeret sig som nr 8 på ranglisten i hele Danmark. Folkeskolereformens formål er at gøre eleverne så dygtige som muligt. Ambitionen er, at Roskilde Kommune skal være blandt de ti bedste kommuner, når vi sammenligner elevernes faglige resultater. Jeg er stolt af elevernes og lærernes indsats, siger Claus Larsen fra skoleområdet i Roskilde Kommune. Gennemsnittet for elever landet over er 7,0, så Roskilde Kommunes elever ligger lunt i svinget. Arkitektkonkurrence for Kildegården Kultur– og Idrætsudvalget har besluttet at udskrive en arkitektkonkurrence om Kildegården. Konkurrencen skal komme med idéer til, hvordan den nye bygning, Kunstens Hus, skal se ud, og hvordan der kan skabes nytænkende udearealer på Kildegården. Byrådet vil inden nytår tage stilling til, hvordan arkitektkonkurrencen skal løbe af stablen. Frivilligpris til Dameværelsets ildsjæle ”Tordis Sværke gør et kæmpe frivilligt arbejde både i Dameværelset og Herreværelset”. Formand for Sundheds– og Omsorgsudvalget Morten Gjerskov var eneste mand i flokken, da han d 19. december afbrød frokosten i Dameværelset i Sct. Maria Park for at uddel frivilligprisen. At dømme efter klapsalverne var der fuld tilfredshed med afbrydelsen og med de mange, pæne ord til Tordis Sværke, der samtidig modtog en buket blomster og frivilligprisen på 5.000 kr. Ældresagen står bag både Dameværelset og Herreværelset. 19


Marias klumme

Af sygeplejerske Maria Cisar

Traditionernes skiften.

Da jeg var barn, sagde man pænt tak for julegaven. Man sad stille ved middagsbordet, mens de voksne talte, indtil alle var færdige med at spise. Julegaverne blev først åbnet, når mandelgaven var givet til den retmæssige ejer. Og det var helt acceptabelt, at børnene først kom i seng ved midnatstid, for først da var hele familien færdige med at åbne gaver, spise konfekt og drikke et glas portvin. Julen i dag er noget andet. Gaverne bliver åbnet, før risalamanden serveres, for det er svært for børnene at sidde stille så længe og vente på gaverne. Vi starter måltidet tidligere, så vi hurtigere kan komme til at danse om juletræet. Men vigtigst af alt, så holdes julen mest på børnenes præmisser, for julen er trods alt mest børnenes fest. Det er sjovt, som traditionerne skifter. For bare et par generationer siden var kvinderne hjemmegående (for det meste), så der var moder i køkkenet, som Peter Faber skrev i sin populære julesang. Nu kan juleanden bestilles færdig hos slagteren, så den blot skal varmes op juleaften, mens de brunede kartofler kommer fra et glas, og asierne er ikke længere hjemmesyltede. Men vi hygger os alligevel. Og det er vel det vigtigste. Jeg har tit overvejet, hvad mine børn vil kunne huske fra deres opvækst og bringe med videre til deres familier af traditioner. Julen er en tid fyldt med traditioner, og vi synes nok alle, at mors julemad er bedre end svigermors. Så hvordan farves vores børn af traditionerne? Jeg håber bare, at mine børn vil tage julens rummelighed og fordybelse med sig. Der er altid plads til en mere ved julebordet, men der er også ro nok til at kunne fordybe sig i samtalen over en portion risalamande. Om julepynten hedder Georg Jensen eller er hjemmelavet, er ikke vigtigt. På mit juletræ hænger de gyldne ornamenter sammen med hjemmelavede papirkræmmerhuse og børnenes hjemmemalede porcelænsting. Et nyt stykke julepynt hvert år skaber fornyelse, men samtidig minder om de forskellige år. Det er en tradition, jeg har med mig fra min barndom. Hvad er din yndlingsjuletradition? 20


Senior Vest Af Anna Johansen

Åbent: Tirsdag og fredag kl. 13.00-16.00 (undertiden fra kl. 12.00) Mødested: Plejecenter Sct. Jørgensbjerg, Møllehusvej 118, kælderen Kontaktperson: Anna Johansen Tlf. 46 36 56 10 / Mobil 29 66 31 69, e-mail: annajo@post.tele.dk Så starter vi på et nyt år, og jeg vil først og fremmest på Senior Vests vegne sige jer alle, som vi møder på gangene og i spisestuen - personale, beboere, pårørende, frivillige – hjertelig tak for jeres venlighed, for smil og små bemærkninger i farten, tak for godt samarbejde om fælles arrangementer. I JANUAR har vi følgende på programmet: SUND ALDRING Tirsdag den 12. januar kl. 13.30 får vi besøg af sygeplejerske og sundhedskonsulent Jeanne Schlenzig fra sundhedscentret i Roskilde kommune. Jeanne vil fortælle om Sund Aldring: Hvad er Sund Aldring? Hvad skal der til for at have et godt senior liv?. Hvad sker der, når vi bliver ældre? Hvordan håndteres ændringer i helbredstilstand? Gode råd til et sundt senior liv.

NYTÅRSFROKOST Fredag den 15.januar kl. 12.00 skal vi have nytårsfrokost. Udover at spise og drikke får vi lejlighed til at snakke, hygge os, fortælle historier, og – ikke mindst - synge sammen. Det hele for 100 kr. pr. person. Vor sol er bleven kold, vi er i vintervold og dunkle dage. Men nu er nedgang endt og håbet tændtja, håbet tændt for nu er solen vendt, nu kommer lyset og den lange dag tilbage.

(Johannes V. Jensen, Solhvervssang)

21


Fortællinger om Sct. Jørgensbjerg

Af lokalhistoriker Lotte Fang

I denne måned har vi fornøjelsen af at bringe en fortælling fra lokalhistoriker Lotte Fang, der har stort kendskab til Sct. Jørgensbjergområdet. Denne gang handler det om: Storvask i Roskilde 1. "Det bliver mere og mere brug, at byboerne, i stedet for at lade gangtøjet vaske hjemme, sende det til et vaskeri, for således at blive fritagne for den ulejlighed, der følger med en vask. Dette bør dog så vidt muligt undgås, dels fordi udgifterne herved er meget større, end når tøjet vaskes hjemme, og dels fordi dette hurtigt ødelægges, da så godt som alle vaskerier anvende kemiske hjælpemidler, f.eks. klor, for nemmere at få tøjet rent". Sådan skrev Emma Gad i "Vort Hjem" fra 1903, og hun fortsatte: "til vask i mindre hjem må man have tre baljer helst af træ, en strippe, et sæberis, en vridemaskine, mindst hundrede klemmer, en tøjsnor, et kogelagen, en klædekurv og en vaskekurv. Desuden findes i de fleste vaskekældere: to kar, en vaskebænk, en vaskebrik og en vaskestok. Disse genstande tilhøre i hovedstaden og i de større købstæder husejeren, men kunne af lejeren forlanges udleveredes. Det er også meget grundigt, det andet Emma Gad skriver om at vaske. Der fortælles om sæber, forskellige hjælpemidler, hvordan forskellige tekstiler skal behandles, og endelig bliver storvasken gennemgået trin for trin. Der er ingen tvivl om, at Emma Gad så fuldstændigt gik ind for den gode gammeldags metode, den som var blevet brugt siden Arilds tid. Vask har altid været kvindearbejde og selvom det naturligt havde med husholdningen at gøre, så kan det alligevel godt undre at et arbejde, der krævede mange kræfter, hvad ikke mindst storvasken gjorde, blev udført alene af kvinder. Storvask i byen og på landet foregik i det store og hele end. Dog blev der vasket tiere i byerne. På landet var det almindeligt kun at vaske 2 gang om året. I ”Vort Hjem” står:” På mange store gårde vaskes kun det nødvendige dækketøj, lagner og håndklæder om vinteren, så der om foråret er meget store vaske, og derfor blegner man så ofte alt tøjet”. Dagen før storvasken begyndte, blev al linned sat i blød. De meget snavsede steder blev smurt ind i grøn sæbe. Tidligt næste morgen, det var kl. 2, blev der fyret op under gruekedelen for at varme vand. Askeluden var klar. Når vasken begyndte blev tøjet lagt i et stort kar med en tap i bunden. Den varme askelud blev hældt over tøjet og når det havde trukket et stykke tid, blev tappen taget væk og vandet løb ned i et kar neden under. Dette blev gentaget ca. 20 gange. Tøjet kunne så blive gnubbet med de bare næver eller der blev taget et valkebræt til hjælp. Omkring 1880 begyndte mere moderne indstillede husmødre at anskaffe sig ”et amerikansk vaskebræt, af bølgeformet zinkblik på to små sidestykker af træ bestående apparat til vask af meget smudsigt tøj”. Små 20 år før var akseluden afløst af soda og sæbe. Når tøjet var vasket blev det først skyllet ved brønden i gården. Derefter blev det kørt til en af kilderne eller en å i omegnen for at blive skyllet i rindende 22 vand.


Navne I januar kipper vi med flaget og ønsker tillykke til D. 11. Oda Varsted D. 14. Annette Kristensen D. 16. Birthe Christensen Vi ønsker Jer alle et stort tillykke med dagen! Husk, at der er fælles fødselsdag den sidste fredag i måneden kl. 14.30-16.

Beboernyt Velkommen til Tove og Leif Vesterlyng, der er flyttet ind i lejlighed 41, samt til Erland Namensen, der er flyttet ind i lejlighed 15. Vi håber, I alle bliver glad for at bo på Sct. Jørgensbjerg Plejecenter.

Medarbejdernyt Khosi og Kava er blevet fastansat her i huset—de har begge været i huset meget længe. Tillykke med fastansættelsen til Jer begge. Vi tager i januar afsked med sygeplejestuderende Zaheda. Tak for denne gang og pøj pøj fremover i sygeplejestudiet. Køkkenassistent Anne Marie stoppede her i huset med udgangen af 2015. For nuværende har sygehjælper Sus overtaget funktionen. Tillykke med det nye job til Anne Marie og også med den nye funktion til Sus.

23


AKTIVITETSPLAN januar 2016 Der tages forbehold for ændringer/fejl i programmet

Nytårsdag

Fredag

1.

Lørdag

2.

Søndag

3.

Mandag

4.

Kl. 10:15 Siddende gymnastik Kl. 14-15 Banko m/ Poul og Verner

Tirsdag

5.

Kl. 9:40 Morgensang m/ Minikoret Sct. Jørgensbjerg Kl. 11 Husavisen læses op v/ Jørgen Nordenhof Kl. 10:15 Cykeltur Kl. 14-15 Banko

Onsdag

6.

Kl. 10 Besøg af børnene fra Vildmarken Kl. 13-16 Tur ud i det blå

Torsdag

7.

Kl. 9:40 Morgensang m/ Tyge & Kirsten

Fredag

8.

Kl. 8-10:45 Brunch Kl. 14:30-16 Nytårskur

Lørdag

9.

Søndag

10.

Mandag

11.

Kl. 10:15 Siddende gymnastik

Tirsdag

12.

Kl. 10 Yoga Kl. 10:15 Cykeltur Kl. 14:30 Gudstjeneste

Onsdag

13.

Kl. 10:15 Lille køretur Kl. 10:15 Rend & hop Kl. 13-16 Tur ud i det blå

Torsdag

14.

Kl. 9:40 Morgensang m/ Erik & Kirsten

Fredag

15.

Kl. 8-10:45 Brunch Kl. 14:30 Fredagscafé 24


Lørdag

16.

Søndag

17.

Mandag

18.

Kl. 14-15 Banko m/ Poul og Verner

Tirsdag

19.

Kl. 10 Yoga Kl. 10:15 Cykeltur ?? Foredrag m/ Lotte Fang

Onsdag

20.

Kl. 10 Lille køretur Kl. 10:15 Rend & hop Kl. 13-16 Tur ud i det blå

Torsdag

21.

Kl. 9:40 Morgensang m/ Anette & Bitte Kl. 14:30 Dialogmøde m/ ledelsen

Fredag

22.

Kl. 8-10:45 Brunch ?? En lille historie m/ Martin Ishøy om Karen Blixen Kl. 14:30-16 Fredagscafé

Lørdag

23.

Søndag

24.

Mandag

25.

Kl. 10:15 Siddende gymnastik

Tirsdag

26.

Kl. 9:40 Morgensang m/ Minikoret Sct. Jørgensbjerg Kl. 14:30 En lille historie m/ Bendt Haagensen

Onsdag

27.

Kl. 10 Lille køretur Kl. 10:15 Rend & hop Kl. 13-16 Tur ud i det blå

Torsdag

28.

Kl. 9:40 Morgensang m/ Jens, Uffe & Ib

Fredag

29.

Kl. 8-10:45 Brunch Kl. 14:30-16 Fredagscafé m/ fælles fødselsdag

Lørdag

30.

Søndag

31. 25


MADPLAN januar 2016 Fredag

1.

Forloren skildpadde m/ æg og flutes Gammeldags æblekage m/ flødeskum og ribsgele

Lørdag

2.

Hakkebøf m/ bløde løg, skysovs og rødbeder Stracciatella m/ krokant

Søndag

3.

Sprængt svinekam m/ fransk sennepssovs og bønner Frugttærte m/ creme fraiche

Mandag

4.

Tomatsuppe m/ porre Farseret porre m/ skysovs og gulerødder

Tirsdag

5.

Bagt sejfilet m/ bacon, mild karrysovs og grønkålssalat Fersken m/ makronflødeskum

Onsdag

6.

Benløse fugle m/ skysovs og rødløgs kompot Hyldebærsuppe m/ æbletern og tvebakker

Torsdag

7.

Hjerter i flødesovs m/ kartoffelmos og surt Alliancegrød m/ fløde

Fredag

8.

Hønsesalat på bund af salat m/ crossaint Frikadeller m/ stuvede hvidkål og rødbeder

Lørdag

9.

Gullasch m/ kartoffelmos og hjemmelavet agurkesalat Æbletrifli m/ karamelliserede mandler

Søndag

10.

Kyllingebryst m/ portvinssovs og broccolisalat Cocktail fromage m/ flødetop

Mandag

11.

Porresuppe m/ groft brød Stegt flæsk m/ persillesovs og gulerødder

Tirsdag

12.

Kogt kalv m/ dildsovs og bagte rodfrugter Chokoladebudding m/ flødeskum

Onsdag

13.

Dampet laks m/ hollandaise, råkost og citron Øllebrød m/ flødeskum

Torsdag

14.

Brunkål m/ kogt bacon, rugbrød og sennep Rødgrød m/ fløde

Fredag

15.

Tarteletter m/ høns i asparges Krebinet m/ skysovs og bagte bønner med bacon 26


Lørdag

16.

Enebærgryde m/ kartoffelmos og asie Kærnemælksfromage pyntet m/ flødeskum og appelsin

Søndag

17.

Chili/vanilje skinke m/ flødekartofler og vintersalat Muldvarpeskud

Mandag

18.

Gulerodssuppe m/ creme fraiche Svensk pølseret m/ friskklippet purløg

Tirsdag

19.

Gule ærter m/ sprængt nakke og sennep Pandekager m/ jordbærsyltetøj

Onsdag

20.

Braiseret kalvekød m/ bagt kartoffelmos og ærter Æblegrød m/ fløde

Torsdag

21.

Kalkungryde m/ løse ris og bønner Is m/ karamelsovs

Fredag

22.

Rød sagosuppe m/ svesker Fiskefrikadeller m/ kaperssovs, citron og råkost

Lørdag

23.

Vintergryde m/ kartoffelmos, blomkål og drueagurker Vaniljebudding m/ saftsovs

Søndag

24.

Kylling m/ bacon, pikant ost, paprikasovs og gulerødder Appelsinfromage m/ flødeskum og hakket chokolade

Mandag

25.

Paneret kotelet m/ skysovs og honningbagte selleri Mannagrød m/ kanelsukker

Tirsdag

26.

Snitte m/ laks, dilddressing, tomat og dild Farsbrød m/ feta, skysovs, gulerødder og hj. agurkesalat

Onsdag

27.

Wienerschnitzel m/ skysovs, brasede kartofler og ærter Pære m/ chokoladesovs

Torsdag

28.

Rodfrugtsuppe m/ æble og græsk yoghurt Stegt rødspætte m/ persillesovs og citron

Fredag

29.

Wienerpølser m/ varm kartoffelsalat, sennep og ketchup Solbær/ribs grød m/ fløde

Lørdag

30.

Mørbradgryde m/ kartoffelmos og agurkesalat Ymerfromage m/ kirsebærsauce

Søndag

31.

Kamsteg m/ skysovs og hjemmekogt rødkål Sherryfromage m/ flødeskum og chokoladedrys 27

Der tages forbehold for fejl og ændringer i planen.


Underholdning Denne måneds krydsord er fra BT.dk. God fornøjelse.

Smilehullet Chefen stod i døren og pegede på sit armbåndsur, da en af medarbejderne kom rigeligt sent på arbejde. - Se lige her, Claus, 10.25?? - Det må jeg sige, mester, Det var billigt, hvor har du købt det? Hvad serveres der til postvæsnets julefrokost? Tebreve, postevand og kuvertbrød.

Chefen ved et stort firma var ked af, at de ansatte ikke respekterede ham. En dag satte han derfor et skilt op på døren til sit kontor: ”Jeg er chefen”, stod der. Lidt senere skulle chefen til et møde ude i byen, og da han kom tilbage, hang der en seddel under skiltet: ”Din kone har ringet—hun vil have sit skilt tilbage.” Findes der et andet ord for synonym?

Hvad sker der, hvis du stjæler en kalender? Du får 12 måneder. 28


Januar 2016