Page 1

HUSAVISEN PLEJECENTER TREKRONER

DECEMBER 2016

Læs om julearrangementer i løbet af december

I husavisen kan du læse om vores nye beboer Annie fra 2.sal

www.plejecentertrekroner.roskilde.dk Facebook: Plejecenter Trekroner Plejecenter Trekroner, Trekroner Centervej 41, 4000 Roskilde 1


December 2016

Kontaktinformation Redaktør på Husavisen: Sonia Kirkaldy Nielsen Ledelse Mette Otkjær, Centerleder

20 51 45 50 mettesot@roskilde.dk

Administration Helle Stampe Kirsten Nellerup, reception

46 31 80 55 hellestampe@roskilde.dk 46 31 80 85 kirstenne@roskilde.dk

Teknisk Service Gert Nørskov John Rost

30 84 13 84 gertn@roskilde.dk 30 84 13 54 johnrost@roskilde.dk

Afdelingerne 1. sal Afdelingsleder Mette Færch 2. sal Afdelingsleder Peer Kurland 3. sal Afdelingsleder (Mette Otkjær) Vagttelefon 1. sal Vagttelefon 2. sal Vagttelefon 3. sal Kvalitet og udvikling Sonia Kirkaldy Nielsen

24 90 65 34 mettefaerch@roskilde.dk 29 37 94 76 peerk@roskilde.dk 20 51 45 50 mettesot@roskilde.dk 30 55 61 43 30 55 61 44 30 55 61 46 24 90 65 36 soniakn@roskilde.dk

Køkkenet Kostfaglig leder 46 31 80 62 charlottejc@roskilde.dk Charlotte Juhl Christensen Fodterapeut - tirsdage 9.00-15.00 Anette Lindberg

22 96 92 14

Omsorgstandplejen

46 31 46 18

Roskilde Kommune

46 31 30 00

4631 + lokalnr.

Få Husavisen tilsendt som et link: Hvis du som pårørende ønsker Husavisen tilsendt som et link i en mail: Send din mailadresse, navn og pårørende til soniakn@roskilde.dk Så får du fremover Husavisen tilsendt pr. mail. Eller skriv flg. link: http://plejecentertrekroner.roskilde.dk/trekronernytplejecentretsblad.asp 2


December 2016

Kære Alle Jeg glæder mig i denne tid… ikke fordi julesneen falder hvid, som i Peters Jul, men nærmere fordi, jeg går min anden jul på Trekroner i møde. Netop juletiden på Trekroner, har en helt særlig energi over sig bl.a. fordi så mange, gør en så stor indsats for at skabe julestemning her. Alle afdelingerne har pyntet flot op og teknisk service har sat juletræer og lys op på alle altaner. Det er så smukt og hyggeligt, så jeg kan kun anbefale jer, der bor i huset, at gå en lille aftentur ud og se hvor flot huset er pyntet. Den flotte pyntning inspirerede mig til at tage til højmesse i Domkirken første søndag i advent. Det var en meget smuk oplevelse og glædeligt at møde to af Trekroners beboere, som hver søndag tager kirkebilen ind til gudstjenesten. Også andre fra Trekroner plejecenter tager ind og besøger domkirken. Cykelpiloterne er blevet rigtig gode til at komme rundt omkring i byen med deres rickshawcykler. Sidst kørte Lasse fra 3. sal helt ind i kirken med beboerne og viste dem den flottet model af regentparrets gravmonument, som er opstillet i et af sidekapellerne. Det lader til, at mange har meget stor glæde af cyklerne. Derfor går vi nu og venter på de to nye ekstra cykler, som er indkøbt til os. Da cyklerne er meget nemme at håndtere og lette at cykle med bl.a. på grund af en god motor som supplement, så håber jeg selvfølgelig på, at pårørende har lyst til at blive lært op i at bruge dem, af vores aktivitetsansvarlige Sonia, som med glæde vil give en lille prøvetur. Juletiden på Trekroner byder også på mange dejlige arrangementer. Vores frivilliggruppe har lavet et stort stykke arbejde og starter måneden med en promenadekoncert på lørdag den 3. december, som alle kan glæde sig til. Senere på måneden kommer Roskilde Garden forbi og børn fra Trekroner Skole kommer og synger Lucia for os. Sidst på måneden (d. 22.12.) inviterer vi alle til at komme og ønske hinanden glædelig jul om eftermiddagen.Vi starter med gudstjeneste ved vores præst Rasmus Dreyer kl. 14.30 og efterfølgende byder vi på gløgg og æbleskiver i caféen. Vi håber at beboere, pårørende og personale vil kigge forbi. Det bedste hilsner og ønsket om en dejlig julemåned fra Mette Otkjær

3


December 2016

Vi inviterer til Julefrokost Vi gentager sidste års succes og inviterer dig sammen med dine pårørende til julefrokost

Torsdag, den 15. december 2016, kl. 12.00 Det er gratis for beboere og gæster betaler kr. 100,00 - som bliver trukket i servicepakken. Tilmelding til personale på etagerne

Menu: Marineret sild med karrysalat og æg Røget laks med slikasparges Fiskefilet med remulade og citron Leverpostej med bacon og champignon

Foto: Colourbox

Flæskesteg med hjemmelavet rødkål Ost, frugt salat, kiks, brød med smør og fedt. Aftensmad: Asparges suppe m. kødboller, brød og ostemadder

………………………………………………………………... Tilmelding til julefrokost afleveres til afdelingsleder senest fredag, den 8 december 2016

Jeg deltager i julefrokosten, torsdag, den 15. december 2016, kl. 12.00

Beboernavn: _______________________ bolig __________

Antal gæster: ___________ 4


December 2016

Julehygge i cafeen den 22. december

Den 22. december er der julegudstjeneste kl. 14.30. Efter gudstjenesten er der julehygge i cafeen med julegodter og musikalsk underholdning med Einar. Vi synger et par julesange og julehygger. Beboere, pårørende, personale og børn er velkomne fra kl. 14.30 eller fra kl. 15, når der er julehygge.Vi slutter kl. 17. Vi glæder os til at se jer alle til en hyggelig eftermiddag.

Plejecenter Trekroner

5


December 2016

Julemenu D. 24/12 Risengrød med kanelsukker og smørklat dertil serveres hvidtøl. Ostemad med pynt. Fad med slik, nødder, frugt m.m.

D. 25/12 Julesild (stegt) med pynt. Røget laks med æggestand og purløg. Honningskinke med italiensksalat. Tarteletter med høns i asparges. Ostefad med frugt samt saltstænger og kiks. Hjemmebagt kringle

D. 26/12 Kryddersild med julesmag serveres med æg. Kamsteg med rødkål, appelsin og svesker. Fiskefilet med remoulade og citron. Ostefad med frugt samt kiks og saltstænger. Honning snitter

6


December 2016

Juleaften Igen i år vil vi holde en traditionsfyldt juleaften her i huset. Pårørende er meget velkomne til at deltage og bidrage til julestemningen. Personale og gæster vil hjælpes ad med at få maden på bordet og rydde af bagefter. Prisen pr. pårørende er 175 kr., som bliver trukket over servicepakken. Kontakt afdelingsleder for tilmelding. Tilmelding senest den 18. december 2016

7


December 2016

Billeder fra november Kroppen bliver rørt både til erindringsdans og gymnastik

Der bliver lyttet til gamle LP plader i cafeen

Højtlæsning af noveller

8


December 2016

Anne laver dækkeservietter med efterårsblade og en beboer hygger sig med puslespil

Martin kigger på erindringskasser på aktivitetsskærmen sammen med beboerne

Kaffebord og højtlæsning af ugeavisen

9


December 2016

Annie Solveig Hagedorn – ”Det var kærlighed ved første blik” Af Sonia Kirkaldy Nielsen Jeg mødte Annie for et par uger siden, da hun lige var flyttet ind på plejecenteret. Annie har boet her siden midten af oktober, så hun er stadig ny i huset. Jeg mødte hende til Erindringsdans, hvor hun havde sin søster og mand på besøg. Jeg har siden hen mødt Annie sammen med sin søster flere gange og hver gang er de begge glade og smilende, så jeg blev nysgerrig på at høre mere om Annies liv. Annie er født og opvokset i Roskilde. Hun er den ældste af en søskendeflok på tre piger. Hendes far var arbejdsmand ved kommunen og hendes mor rengøringsassistent. Annies farbror havde et hus, hvor han boede på 1.sal. Annie og hendes familie boede i stuen. Farbroderen boede alene, så Annie og hendes familie var tæt knyttet til ham. Efter nogle år byggede Annies forældre et hus og familien fik deres eget sted at bo. Familien havde ikke mange penge, men de klarede sig godt. Annie husker tilbage på en god barndom sammen med sine søstre Alice og Irene. Da Annie gik ud af skolen, begyndte hun at arbejde som rengøringsassistent i Ungdommens Hus. Senere blev hun selvstændig kioskejer gennem 10 år. I tre sommerferier arbejdede Annie på Bornholm. Sammen med to veninder serverede de på en restaurant. I løbet af disse somre på Bornholm mødte veninderne to mænd de senere blev gift med. Den ene blev gift med en slagter og den anden blev gift med en fisker. Begge veninder bosatte sig på Bornholm. Det ændrede dog ikke ved deres venskab, de holdte kontakt i mange år efter og Annie har besøgt dem flere gange på Bornholm. En nytårsaften var Annie og hendes veninde til fest på en restaurant i Roskilde. Hendes kollega og hendes mand skulle holde nytårsfest. Kollegaen havde sagt at hvis de kede sig på restauranten var de velkommen til deres fest. De må have kedet sig på restauranten, for de valgte at tage med til festen. Manden havde besøg af et par venner fra Tyskland. Annie fik øje på en af de tyske venner og det var kærlighed ved første blik. Efter den nytårsaften var Annie og vennen der hed Klaus et par. For at få mere tid sammen flyttede Klaus til Danmark, som 22-årig. Efter et par år blev de gift. Klaus ville giftes i Domkirken, men Annie mente ikke de kunne fylde hele kirken, så hun fik overtalt ham til at holde bryllup i Gl.Vor Frue Kirke. I 2019 kan de fejre 50 års bryllupsdag.

10


December2016

Klaus er håndværker og har arbejdet som møbelsnedker. Efter nogle år byggede han deres hus i Vor Frue. Overfor huset i Vor Frue boede en familie med 15 børn. En dag var Klaus forbi købmanden for at købe en morgenavis . En af de små drenge spurgte om Klaus ville følge ham over vejen. Det blev starten på et livslangt venskab med familien. Annie og Klaus fik mange gode oplevelser med børnene. De var flere gange på tur med et par af børnene til blandt andet Tivoli og Legoland. Annie husker bedst deres tur til Astrid Lindgrens Verden i Sverige, hvor de måtte leje et par store biler for at de alle kunne komme med på turen. Annie og Klaus fik ikke deres egne børn, men de har altid været omgivet af søsterens og naboens børn. Efter snakken om Annies liv i Roskilde kommer hun i tanke om hendes fritidsaktiviteter. Som ung gik hun til kor, dans og gymnastik. Specielt gymnastikken har givet hende mange gode minder. For som hun siger: ”Jeg kan ikke klage, det har været et godt liv og jeg har da også fået et par medaljer”

Bryllupsbillede af Annie og Klaus.

Annie med hendes to søstre.

11


December 2016

Aktivitetskalender december 2016

12


December 2016

Aktivitetskalender december 2016

13


December 2016

Aktivitetskalender december 2016

14


December 2016

DEN FRIVILLIGE AKTIVITETSGRUPPE Promenade koncert lørdag den 3 december kl. 14 – 16. Tivoli er lukket, men vi holder promenadekoncert, glæd jer til en hyggelig koncert med Dream Your Music. Musikken bliver spillet af en klaver kvartet med nogle musikere fra det daværende Tivolis Promenade Orkester.

På programmet vil der være Strauss, Lehar, Lumbye, Kreisler, Gade og mange flere. Vi har valgt en lørdag til koncerten, så vi håber mange pårørende vil komme og nyde den dejlige musik med sin familie. Frivilliggruppen ønsker alle en Glædelig Jul og et Godt Nytår. Mange Hilsner fra Bruger- og Pårørenderådet og Frivilliggruppen. 15


December 2016

I anledning af min forestående fødselsdag…

Af Rasmus H.C. Dreyer, sognepræst Roskilde Domkirke.

Der findes sikkert mange mennesker, der synes, at adventstiden er forfærdelig. I hvert fald når man som jeg er yngre, har småbørnsfamilie og bare får rygende travlt, fordi det snart er jul. Ja, sig sætningen ”nu er det snart jul” til en familiefar i 30’erne eller 40’erne, og han bliver helt lang i ansigtet – blikket måske endog en smule desperat. For hvor er der meget, der skal nås. Juleafslutninger i børnehave, skole, fodbold osv. Gaver, der skal købes, fjerne slægtninge, som snart skal besøges. Måske er det anderledes, når man er blevet gammel? Jeg håber det. Langsomheden er noget efterstræbelsesværdigt, men det kan selvfølgelig nemt kamme over i kedsomhed – og i værste fald ensomhed. Og så kan både advent og jul atter føles lang, om end nu på en anden og mere pinefuld måde: fordi den bliver indholdsløs i sin længde. Og ja, bliver adventstiden ikke også længere og længere? Ikke på papiret, men på to måder: Den bliver lang, fordi livet bliver langsomt, når vi ældres – og den bliver længere og længere helt prosaisk, fordi butikker og byer begynder deres julenedtælling tidligere og tidligere. For er det ikke irriterende, når travle butiksfolk hænger gran op midt i november og der faldbydes gløgg, æbleskiver og pebernødder fra oktober måned? Ja, den sang hører vi hvert år. Den lange adventstid i forretningerne bliver en nedværdigende tid til pådutning af endnu flere overflødige varer, og en så langsommelig lang tid, at julen i sidste ende bliver en fad afslutning på det hele. Forstået på den måde, forstår man de svenske studenter, der for år tilbage indrykkede en stor annonce i de svenske dagblade: ”I anledning af min forestående fødselsdag frabeder jeg mig enhver opmærksomhed. Venligst Jesus Kristus”. Det hjælper næppe. Op til julen kan vi ikke lade være. Det byder traditionen os; sådan har vi altid gjort. Fred være med. Og nå ja, det gør børnene glade, skidt være, at vi andre så trættes. Vi behøver ikke leve op til noget særligt i julen. Det minder adventstiden os om. Første søndag i advent, der hører vi også den bekendte beretning om Jesu indtog i Jerusalem. En historie, der ikke fik den forventede udgang. Festen fusede ud. Jesus døde på korset, folkets forhåbninger bristede. 16


December 2016

Til gengæld fulgte en helt ny verden efter: En verden, hvor håbet fik en evig bekræftelse: Jesu opstandelse fra de døde. Det håb, der fulgte af det, klinger med, når vi går ind i adventstiden og julen står for døren. Eller som Luther sagde det engang: ”Vi ved ikke, hvad vores håb er, men den kristne liv er et liv i håb”. Vi kunne snildt sige, at hele vores liv er et liv i forventning. Når vi er børn en forventning om dagen i morgen, når vi er unge i forventning om det gode voksenliv, som voksne i forventning om fred og ro bare i morgen, og som gamle i den nødvendige forventning om håb for min tilværelse også på den anden side af døden. Det er svært at gøre begribeligt for børn, hvad et liv i håb og forventning er. Og Søren Kierkegaard sagde da også engang, at kristendommen ikke var for børn. Det strider lidt imod, hvad Jesus lærer os. Men noget er der om det. Kristendommen er nemmere at forstå som voksen, og han mente også, at man skulle vente med at undervise i kristendommen, til man blev voksen. Det skyldtes nok mest, at Kierkegaard havde fået kristendommen galt i halsen som barn. ”Hvis et barn”, sagde han, ”ikke bliver psykisk mishandlet til dagligt at høre om lidelsen” – sådan var han vel at mærke selv blevet opdraget – ”så udvikler han bare fantasiforestillinger om det lille Jesusbarn i krybben, de hellige tre konger, stjernerne, pebernødderne og al den anden herlighed, der falder af i den anledning”. Ja, det var sandelig ikke godt, mente Kierkegaard. For så ender det med, at vi som gamle labaner tillyver os en alt for overstadig og lykkelig forståelse af både barndom og kristentro. Som om hele livet var juleglæde og pebernødder og Gud en rar julenisse. Jeg tror dog Kierkegaard tager fejl her. For vi kan ikke stjæle herligheden fra julen og ikke fjerne forventningens glæde fra advent. Det tilkommer børnene at have dette håb om den gode jul. De færreste børn lever jo i en fantasiverden. De er realister, de lever livet dag for dag, så lad dem have adventen som en forhåbningstid og julen som en glædestid. Så kan vi også lære noget: At leve i et gladt håb, ikke i et påtvunget håb. Glædes over årets og livets gang, glædes over håbets komme til verden. Det er sand advent: Et liv i håb. Børnene vender hver dag en ny låge i julekalenderen, og hver dag ser de frem, ser frem til i morgen. Hver dag har sit nye lille håb. Det betyder ikke, at dagene bliver uvirkelige. I håbet og forventningen bliver de næsten mere virkelige, de går måske endda langsommere. Hvordan bliver det i morgen? Tiden bliver fornyet, fordi de lever i forventning. De kan vi som voksne og gamle lære noget af. Vi forventer måske ikke så meget af i morgen, men vi bør gøre det. Blot for håbets skyld. Blot for at leve et liv i håb, som Luther sagde det. Så er det ikke kun fremtiden, der giver livet mening. Og javel, for hver dag og år, der går, og vi bliver ældre, der bliver fremtiden af mindre betydning. Men håbet bør ikke blive det. Forventningen giver dagen i dag mening. Og sådan er det også med kristendommen i det hele taget. Vi skal ikke fornægte jorden og dens goder for at skynde os til himmels, nej, den betyder næsten det modsatte. At himlen har rørt jorden, og at Gud ville blive menneske for os. Så at vi altid har et levende håb at leve og dø på.

17


December 2016

LUCIA optog med Tirsdag den 13. december Kl. 10.00

Traditionen tro, er det elever fra Trekroner Skole, der glĂŚder os alle med deres smukke Luciaoptog pĂĽ alle etager. 18


December 2016

Servicepakken - nye takster for 2017:

19


December 2016

Navne I december måned har vi otte fødselarer i huset:

1. december - Arne Larsen

bolig - 103

10. december - Hanne Reinholdt Nielsen

bolig - 207

13. december - Allis Fabricius

bolig - 108

15. december - T. Solveig Theodorsen

bolig - 115

20. december - Birthe Schneider

bolig - 113

25. december - Agnete Bast

bolig - 213

25. december - Maria Larsen

bolig - 307

31. december - Eva Augusta Blondin

bolig - 109

Personalenyt: Den 1/11 startede Peer Kurland som ny afdelingsleder på 2.sal. I husavisen for januar kommer der et medarbejderportræt med Peer. 20


December 2016

Nytårs menu: Tapas med 3 slags fisk Hønsesalat med bacon og croissants Mørbradbøffer med champignon a la crème og dertil servers surt og smurt rugbrød Rødbedesalat med æbler og peberrod Panna cotta med blåbærsylt og hvid chokolade Kransekage og petitfour

Kom til julemarked på 3.sal den 2.december fra 15-17

Håndarbejdsklubben fra Rørmosen sælger julepynt, nisser, småkager og andre hjemmelavet juleting. Der vil også være tombola med fine præmier. Start december måned med hyggeligt julemarked og julemusik.

21


December 2016

Menu december

22


December2016

Menu december

23


Glæd dig til... VOKALION 6. december kl. 15.00 i Cafeen Mandskoret VOKALION har været en del af Roskilde’s musikliv igennem mange år. Koret består overvejende af mænd i en moden alder, som er amatører og finder glæde ved at synge sammen. VOKALION vil synge julesalmer og –sange. Der serveres kaffe/the og kage. På vegne af Frivilliggruppen

Roskilde Garden den 11.december kl 15.30. Traditionen tro kommer Roskilde Garden og spiller på alle etager.

24

December 2016, Plejecenter Trekroner  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you