Issuu on Google+

HUSAVISEN PLEJECENTER TREKRONER

NOVEMBER 2016

Læs om valg til Bruger- og pårørende råd på side 5-7

I husavisen kan du læse om Hanne fra 3.sal der har arbejdet som tandlæge i Norge og Roskilde.

www.plejecentertrekroner.roskilde.dk Facebook: Plejecenter Trekroner Plejecenter Trekroner, Trekroner Centervej 41, 4000 Roskilde 1


November 2016

Kontaktinformation Redaktør på Husavisen: Sonia Kirkaldy Nielsen Ledelse Mette Otkjær, Centerleder

20 51 45 50 mettesot@roskilde.dk

Administration Helle Stampe

46 31 80 55 hellestampe@roskilde.dk

Teknisk Service Gert Nørskov John Rost

30 84 13 84 gertn@roskilde.dk 30 84 13 54 johnrost@roskilde.dk

Afdelingerne 1. sal Afdelingsleder Mette Færch 2. sal Afdelingsleder Peer Kurland 3. sal Afdelingsleder Jette Ravn Moser Vagttelefon 1. sal Vagttelefon 2. sal Vagttelefon 3. sal Kvalitet og udvikling Sonia Kirkaldy Nielsen

24 90 65 34 mettefaerch@roskilde.dk 29 37 94 76 ( kommer ) 23 60 69 25 jetterm@roskilde.dk 30 55 61 43 30 55 61 44 30 55 61 46 24 90 65 36 soniakn@roskilde.dk

Køkkenet Kostfaglig leder 46 31 80 62 charlottejc@roskilde.dk Charlotte Juhl Christensen Fodterapeut - tirsdage 9.00-15.00 Anette Lindberg

22 96 92 14

Omsorgstandplejen

46 31 46 18

Roskilde Kommune

46 31 30 00

4631 + lokalnr.

Få Husavisen tilsendt som et link: Hvis du som pårørende ønsker Husavisen tilsendt som et link i en mail: Send din mailadresse, navn og pårørende til soniakn@roskilde.dk Så får du fremover Husavisen tilsendt pr. mail. Eller skriv flg. link: http://plejecentertrekroner.roskilde.dk/trekronernytplejecentretsblad.asp 2


November 2016

Kære Alle Endnu en smuk og rolig måned er gået her på Trekroner. Når jeg ser tilbage på, hvad der har fyldt i denne måned, er det klart de fabelagtige arrangementer, som frivilliggruppen har stået for. De er helt eminente til at finde bands og musikere, der er utroligt gode til at underholde og skabe smukke minder. Alle sad med et smil på læberne efter det ”Syngende postbud” havde fyldt caféen med god musik. Det Ukrainske folkemusikband ”Dyvohray” var også en meget stor oplevelse, ikke mindst for Iosif som kommer fra Transsylvanien i Rumænien, lige op til den Ukrainske grænse. Endelig kunne han høre toner fra sin hjemegn. Det fik en tåre til at trille, også hos os andre. Frivilliggruppen er et meget stort aktiv for huset. Det samme er vores brugerog pårørenderåd, som består af frivillige engagerede borgere, der bruger noget af deres fritid på at være tilknyttet rådet, enten som interessent, bruger eller pårørende. Formålet med bruger- og pårørenderådet er at være med til at skabe en god dialog mellem brugerne, de pårørende og ledelsen samt personalet. Brugerinddragelsen er i højsæde og Plejecenter Trekroner har haft et meget aktivt bruger- og pårørenderåd i den forgangne periode. Rådets medlemmer har været gode til at spørge ind til de problemstillinger, de ser og hører beboerne omtale. De har fået etableret et fint samarbejde med frivilliggruppen og har selv søgt midler til arrangementer. Samtidig har gruppen været en stor støtte ved større arrangementer i huset. Vi håber, at rigtig mange har lyst til at komme til bruger- og pårørenderådets valg den 30. november, og være med til forsat at støtte op om det gode samarbejde, og videreudvikle på det kvalitets- og meningsgivende liv vi skaber her på Plejecenter Trekroner. Valget finder sted på Plejecenter Trekroner i mødelokalet ved Caféen den 30. november kl. 16. Rådet sidder i en periode på 4 år. Hvis du er beboer i huset og har lyst til at komme til mødet, skal du blot informere din afdelingsleder, så hjælper vi med transporten til mødelokalet. I Husavisen denne måned finder du information om, hvad bruger- og pårørenderådet er, samt invitationen til valget. De bedste hilsner fra Mette Otkjær 3


November 2016

Bruger– og pårørenderådets medlemmer Formand: Ann-Marie Øgaard (pårørende)

Annmarie.roinge@gmail.com

22 67 38 01

Liv Cheri Theodorsen (pårørende)

Liv-cheri@hotmail.com

26 24 00 49

Palle Enghoff (pårørende)

Pt.enghoff@webspeed.dk

23 43 23 02

Jens Fonnesbech (pårørende)

jensfonnesbech@icloud.com

21 75 93 89

Niels Laurids Agger (beboer)

30 61 39 98

Kirsten Dalskov (pårørende)

20 67 82 32

Repræsentant for Ældrerådet

Mariann Mehder

Mariann.mehder@mail.dk

4

46 32 40 25 21 47 32 05


November 2016

Valg til bruger- og pårørenderådet Kære beboere ! Du og dine pårørende inviteres hermed til at deltage i valget til bruger- og pårørenderådet på Plejecenter Trekroner onsdag den 30. november 2016 kl. 16.00. Valghandlingen vil finde sted i det store mødelokale i stueetagen. Mødet starter med opstilling af kandidater, og derefter afholdes selve valget. Ved mødet kan du både stille op og stemme på dem, du gerne vil have i rådet. Dog skal du være opmærksom på, at kun en pårørende pr. beboer kan stemme. Men der kan godt stilles flere pårørende op pr. beboer. Er du forhindret i at komme den 30. november, har du en mulighed for at stille op ved hjælp af fuldmagt. Har du svært ved at deltage i valghandlingen, kan valgtilforordnede komme og besøge dig og du har mulighed for at stemme. Får du brug for dette, skal du kontakte centerleder Mette Otkjær før valget. Under mødet vil der blive serveret kaffe og kage. Jeg vedlægger vedtægterne og pjece om bruger- og pårørenderådsvalget, hvor du også kan læse om rådets opgaver. Vel mødt til valget.

Du kan læse mere om bruger- og pårørenderådet på de efterfølgende sider.

Venlig hilsen Mette Signe Otkjær 5


November 2016

Bruger- og pårørenderådet …

6


November 2016

… hvad, hvem, hvorfor!

7


November 2016

Hanne Midttun 3.sal – livet i Roskilde, Norge og Australien

Hanne Midttun er opvokset i Roskilde sammen med sin bror og søster. Hanne var den ældste af de 3 børn. Hannes forældre havde en tandlægeklink i Hersegade og det viste sig at Hanne og hendes søster også skulle få et liv som tandlæger. Hannes forældre krævede at alle tre børn fik en studentereksamen og en uddannelse. Men inden Hanne kunne starte på tandlægehøjskolen i København skulle hun et år til England som pige i huset. Det var lige efter krigen og hun kom til at bo hos en familie på landet. Det var til tider lidt svært at være pige i huset, hvor hun blandt andet skulle lære nye traditioner at kende. Den 24/12 skulle Hanne skrubbe gulv, så det var klar til fejring af julen den 25/12. Hanne var med til jul den 25/12 og fik smagt den meget tunge Christmas Cake. Hanne havde lært engelsk i skolen, men der var mange nye ord at lære. En dag kom en fra huset og sagde ” I am cross with you”. Hanne vidste ikke hvad det betød og inden hun fik det oversat, var det gået over igen. Efter et år i England kom Hanne tilbage til Danmark og startede på Tandlægehøjskolen. Det år hun startede ændrede man studiet fra 4 til 5 år. Det var Hanne ikke helt tilfreds med. Det var en lang vej til skolen fra Roskilde. På togturen fik hun dog spillet meget kort med de andre passagerer. Som nyuddannet tandlæge var det meget svært at få job i Danmark, derfor valgte Hanne at søge job i Norge. Hun fik job ved en ældre klink i i Hamer. I venteværelset var der en spytbakker som patienterne benyttede sig meget af. I starten forstod Hanne ikke så meget norsk, så det var lidt svært at forstå, når patienterne kom og sagde at de havde en ”sund tand”, så mente de faktisk at de havde en dårlig tand. Hanne fandt ud af at man ikke altid kan oversætte direkte fra norsk til dansk. I starten boede Hanne på hotel indtil hun fandt et værelse hos en ældre dame. En dag hvor Hanne var meget forkølet og gik rundt i nattøj og badekåbe, skulle hun hilse Asbjørn, der var ny beboer. Asbjørn fik så ondt af Hanne at han hentede sine sprutflasker for at hjælpe hende af med forkølelsen. Derefter blev der holdt mange gode fester, indtil Asbjørn skulle tilbage til Oslo og aftjene sin værnepligt. Hver weekend kom Asbjørn tilbage for at besøge Hanne. Efter militærtjenesten købte han en scooter og de tog begge til Danmark for at besøge familien. Han skulle vises frem. Inden længe fik Hanne mulighed for at få en lejlighed i Norge, hvor de begge kunne bo. Det krævede dog at man var gift. Hanne tog derfor sagen i egen hånd og friede til ham en søndag eftermiddag. Han grinede og sagde ja. De blev gift i Himmelev Kirke. 8


November 2016

Mens de var i Norge tog de scooteren til Danmark mens Hanne var gravid. Da Hanne skulle føde var hendes forældre på besøg i Norge for at se deres første barnebarn. Hanne blev kørt i bil til sygehuset. Hannes mor blev kørt på scooter til hospitalet i minus 16 grader for at se deres barnebarn. Efter 2 uger var Hanne tilbage på arbejde. Hanne havde en ung pige til at passe barnet. I frokostpausen kørte Hanne hjem og ammede. Efter et par år manglede der en tandlæge på hendes forældres klink. Hanne og familien flyttede til Roskilde og Hanne arbejdede i sin fars og mors klink i 13 år indtil den blev solgt. I den tid vidste Hanne og hendes far alt om borgerne i Roskilde, da patienterne altid kunne fortælle en ny historie fra byen. Et årstid efter Hanne og familien var kommet til Roskilde blev deres yngste datter født. Efter salget af klinikken rejste Hanne og Asbjørn rundt i verden. Scooteren var blevet skiftet ud med bil og fly. Det blev til 5 besøg i Australien. Hanne kigger tilbage på et langt liv med meget latter og mange gode oplevelser.

Hanne læser mange bøger. Hun ved ikke helt hvordan hun skal få plads til alle sine bøger. Måske der er grundlag for et lille bibliotek på værelse 308.

9


November 2016

Billeder fra oktober

Koncert med Dyvohray Folkemusik-ensamble fra Kiev.

FĂŚllessang i Einars Cafe og gymnastik med Marianne.

10


November 2016

Plejecenterets nye aktivitetsskÌrm bliver afprøvet.

Erindringsdans med mange glade deltagere.

Cykeltur til Roskilde havn.

11


November 2016

Aktivitetskalender november 2016

12


November 2016

Aktivitetskalender november 2016

13


November 2016

Aktivitetskalender november 2016

14


November 2016

DEN FRIVILLIGE AKTIVITETSGRUPPE

Leif Druedahl kommer og spiller gamle LP plader. Der er mulighed for at vælge, hvad man kan tænke sig at høre. Leif har været på besøg i foråret. Onsdag den 9 november kl. 14.30 i cafeen. Der serveres kaffe og kage.

Banko Følgende onsdage spilles der banko på 2. sal Vest Onsdag den 2 november kl. 14.30 Onsdag den 16 november kl. 14.30 Onsdag den 23 november kl. 14.30 Mød op til en hyggelig eftermiddag , som afsluttes med kaffe og kage.

Kellerband Kellerband spiller og synger på 3.sal. Tirsdag den 29 november kl. 19 – 20. Kellerband besøgte os i starten af oktober måned på 1. sal. Mød op og syng med. Venlig hilsen Frivilliggruppen 15


Septembe 2016

Guds gode vilje Rasmus H.C. Dreyer, sognepræst Roskilde Domkirke.

I kender måske vittigheden om pastor Hansen, der skulle til et vækkelsesmøde… Han sov over sig. Ja, vækkelse, opstandelse, er det modsatte af søvn og død. Og hele kristendommens kerne er budskabet om opstandelsen. Derfor sømmer det sig også, at vi ikke sover, men er vågne – er vakte. Forleden læste jeg om en kvinde, der havde mistet et barn. Det var i sig selv en tragedie, men oveni tragedien blev hun ramt af en skrækindjagende tanke, som hun forklarede således: ”Jeg er præstedatter, jeg er teolog, og jeg er gift med en præst, og derfor skulle jeg dog om nogen være bekendt med, hvor forkert det er spørge således, men alligevel skete det: Hvad har jeg gjort, siden jeg skal rammes så hårdt? Hvorfor straffer Gud mig sådan?” Hun var nok vakt eller vågen for Gud i den forstand, at hun så sin ulykke som Guds handlen. Men måske har hun – trods vores medfølelse med kvinden i den situation, hendes barns død har sat hende i – ikke vågen for, hvad Guds sande vilje er? For er det Guds vilje, hvis vi rammes af det onde? Det måske bedste svar finder vi i fadervor, hvor vi beder: ”Ske din vilje som i himlen således også på jorden”.Vi beder om, at Guds vilje må ske, hvilket så betyder, at det som overgår os i livet, langtfra altid er udtryk for Guds vilje. Tag nu historien om tårnet i Siloa, hvor Jesus spørger om de jødiske arbejdere, der døde under opførelsen af et tårn for romerne, selv var skyld i deres ulykke. Nej, svarer han. For sådan er Guds vilje ikke med os. Hans vilje er god. Det er derfor, vi beder ”din vilje ske”, ikke Djævelens, ondskabens, dødens, de andres eller min egen. For Guds gode vilje over for dem, der hører ham til, har allerede frelst dig, inden tårnet og livet styrter sammen over dig. Eller som den engelske teolog og forfatter C.S. Lewis har sagt det: ”Der findes to slags mennesker; dem, der siger til Gud: ”din vilje ske” – og dem, til hvem Gud siger: ”Allright, så er du selv ude om det”. Så at være vågen, vakt, omvendt – kald det, hvad I vil - betyder med andre ord, at vi bliver klar over, at vi, allerede inden ulykken, sygdommen og døden indtræffer, er reddet af Gud. Han har taget vores synder, sådan at alt, hvad der passerer os i vores liv aldrig kan blive Guds straf over os. Det betyder dog ikke, at vi så blot sagtmodigt skal tage imod alt i livet, fordi dette og hint må henregnes til at ”være Guds vilje”. 16


September 2016

Det fortælles, at pastor Wittrup, som var sognepræst i Vejle indtil 1888, bankede sine unge disciple med en stok, når de ikke kunne deres lektie. Han var ingen engel og slet heller ikke en missionsmand med en guddommelig skæbnetro. Dog kom det alligevel over ham, dengang missionshuset skulle indvies i Vejle. Midt under festlighederne indtraf et alvorligt uheld, mens huset var fuld af gæster – fundamentet sank, huset svajede og gulvet sank en halv meter under vægten af de mange besøgende og sikkert korpulente gejstlige herrer. Pastor Wittrup, der som den stedlige sognepræst have nedladt sig til at være tilstede denne dag, blev så forskrækket, da grunden på huset satte sig, at han udbrød: ”Ih, Gud Fader fri og bevare os for straf – og for sådan noget skidt!” Ja, om skidtet gik på missionen, hans egne dårlige samvittighed, eller bare det dårlige hus, melder historien ikke noget om. Men formanden for Indre Mission,Vilhelm Beck og de øvrige, gik over i Sankt Nikolaj Kirke i Vejle og fortsatte indvielsen – pastor Wittrup skulle dog ikke nyde noget. Han gik hjem, bange for at Guds straf måske også ville ramme hans egen sognekirke, som den havde ramt missionshuset, mens han var i det. I H.C. Andersens ”Historien om en moder” stjæler Døden et barn og drager bort med det. Moderen følger fortvivlet efter for at få sit barn tilbage og får lov at skue ned i en dyb brønd. Allernederst ser hun to menneskeskæbner, to børns skæbne, det ene i lykke og glæde, det andet i sorg og nød, rædsel og elendighed. Det er hendes eget barns skæbne, og det er et andet barns skæbne. Men moderen får ikke at vide, hvem af de to børn, der er hendes. Da siger Døden: ”Begge dele er Guds vilje”. Her må vi udbryde: Hør nu her, hr. berømte forfatter-Andersen: ”Dette har meget lidt med kristentro at gøre”. Historien kan lyde from, men den er i realiteten blot skæbnetro af den type, som islam er fyldt med. Hvorfor taler vi om tyrkertro? Ja, det gør vi, fordi der i islam er en slags fatalisme, hvor man tror på, at alting er bestemt af Allah, og at både godt og ondt, lys og mørke, altsammen er sendt fra Allah og skal accepteres uden indvendinger. Men om den kristne Gud gælder det modsatte, eller som der står i Jakobsbrevet: ”alle gode og fuldkomne gaver kommer ned fra oven, fra lysets fader”, fordi ”Gud er lys og der er intet mørke i ham”. For Guds vilje er den gode og ikke den onde.

17


November2016

Nye Frisører Vi har fået to nye frisører i vores salon i stueetagen... Karina Munk forventer i første omgang at have åbent i salonen: Torsdag og fredag i lige uger fra kl. 9.30, samt evt. en eftermiddag i ulige uger på bestilling. For bestilling kontaktes Karina på mobil 22 78 50 21: i dagtimerne i lige uger og efter kl. 12.00 i ulige uger. Karina er både uddannet frisør og social- og sundhedshjælper, sidstnævnte arbejder hun som i nattevagt i ulige uger.

18


November 2016

Mit navn er Natasja og jeg er en af jeres nye frisører i frisørsalonen. Jeg kommer hver uge efter aftale, I må gerne ringe for at bestille tid på: Tlf. 24 64 28 27

19


November 2016

Navne I november måned har vi seks fødselarer i huset:

I oktober har vi taget afsked med: Knud E. Sparholt Æret være hans minde 20


November 2016

Nyt fra Cykling uden alder. Til frivillig fredag den 30. september modtog Cykling uden alder i Roskilde 25.000 kr. fra Roskilde Festivalen. Den 27. oktober blev der holdt inspirationsmøde med frivillige og ansatte. På mødet kom der mange gode ideer til udflugter og samarbejde med andre i kommunen. Vi valgte at arbejde videre med en større tur til Andelsbyen i Holbæk.

Telefoner søger ejermand

Telefoner der er fundet i vasketøjet. Hvis det er din telefon, kontakt Mette Otkjær

21


November 2016

Menu november

22


November 2016

Menu november

23


Glæd dig til... ...Besøg af Tøj-Lotte Denne gang er hun i julehumør Søndag den 20. november kl 10-11.45 komme Tøj-Lotte forbi cafeen med nyt tøj. Aller der køber tøj er med i julelotteri, hvor der bliver trukket præmier på kvittering. Tag familie og venner med til juleindkøb.

Kellerband Bandet har været på de andre etager og spiller den 29. november op til fest på 3. sal.

….Leif Druedahl der kommer og spiller gamle LP plader. Onsdag den 9 november kl. 14.30 i cafeen.

24


November 2016, Plejecenter Trekroner