Page 1

HUSAVISEN SCT.

JØRGENSBJERG PLEJECENTER

Maj 2019

Se flere billeder fra porcelænsmaling på side 10 Læs nyt om ænderne på side 16 Vinderen af konkurrencen afsløres på side 17 Husk at sætte lys i vinduet d. 4. maj - se side 18 Besøg os på hjemmesiden sct-joergensbjerg.roskilde.dk, Instagram og Facebook


Maj 2019

Måltider

Indhold

s. 3

Kontaktoplysninger

s. 4

Leder: Mette har ordet

s. 5

Til minde om

s. 6

Vi siger velkommen til / Farvel og på gensyn / Praktisk info

s. 7

Fødselsdag på Sct. Jørgensbjerg

s. 8

Månedens fødselarer

s. 9

April måned på Sct. Jørgensbjerg

s. 10-14

Tillykke til Tine

s. 15

Gårdhavens nye beboere - fortsat

s. 16

Vinderen af konkurrencen

s. 17

Befrielsesdagen d. 5. maj 1945

s. 18

Månedens sang

s. 19

Kom til koncert med messingkvartetten RHOAR d. 8. maj

s. 20

Sct. Jørgensbjerg koret underholder d. 13. maj

s. 21

Cirkusforestilling på Kristiansminde d. 14. maj

s. 22

Havefest d. 21. maj

s. 23

Fra køkkensiden

s. 24-25

Præstens beretning

s. 26-27

Cykel-tirsdag

s. 28

Tøjmærkning

s. 29

Kommende arrangementer / Sct. Jørgensbjergs Venner

s. 30

Du kan brevstemme til EU-valg d. 9. maj

s. 31

Referat fra dialogmøde d. 25. april

s. 32

Bruger-Pårørende-Rådet

s. 33

Referat af Bruger-Pårørende-Råds-møde d. 23. april

s. 34-35

Aktivitetsplan Maj

s. 36-37

Aften Madplan Maj

s. 38-39

Bagsiden

s. 40

2


Maj 2019

Måltider Vi elsker gode måltider, og derfor kan vi hver dag nyde hjemmelavet mad fra vores eget køkken, som nu er 6090% økologisk. Ønskekrukken Har du et ønske til et måltid eller en ret, så skriv det på en seddel og læg den i ønskekrukken i spisestuen. Så vil køkkenet gøre deres bedste for at opfylde ønskerne. Gæster Hvis du får gæster, kan du bestille mad til dem hos køkkenet senest kl. 12 dagen før. Så I kan spise måltidet sammen, hvor du plejer at spise eller i egen bolig. Betalingen trækkes fra klientkontoen. Priser for gæster Morgenmad: Frokost (kold mad): Aftensmad (varm mad, 2 retter): Smørrebrød (1 stk.): Lagkage (10 personer): Kringle (5 personer): Æblekage (8 personer): Øl / vand (flaske):

45 kr. 61 kr. 84 kr. 13 kr. 145,5 kr. 25 kr. 80 kr. 8 kr.

Måltiderne serveres Morgenmad: Frokost: Eftermiddagskaffe: Aftensmad (fra og med d. 6. maj): Aftenkaffe:

3

kl. kl. ca. kl. kl. ca. kl.

8-10 12.15-12.45 15-16 17.45-18.30 20-21


Maj 2019

Kontaktinformation Telefon: 46 31 60 60 Mail: sctjoergensbjerg@roskilde.dk

Redaktør på husavisen: Sidsel Villadsen

Instagram: sctjorgensbjergplejecenter Facebook: Sct. Jørgensbjerg Plejecenter

Ledelse Mette Otkjær, Centerleder Lene Louise Jensen

46 31 57 91 29 29 20 42

mettesot@roskilde.dk lenelj@roskilde.dk

21 18 21 81 24 90 72 16 22 28 93 06

sidselv@roskilde.dk susannering@roskilde.dk

30 84 14 97

tekniksctjorgen@roskilde.dk

46 31 60 87 46 31 60 60

Michelley@roskilde.dk linervp@roskilde.dk

46 31 60 87

helenbr@roskilde.dk

Aktivitet Sidsel Villadsen, musikterapeut Susanne Ringström, aktivitetsmedarbejder Winnie Lykke Jørgensen, aktivitet

Teknisk Service Jørgen Sander

Sygeplejersker Michelle Young - 1. sal og stuen Line Rikke Valentin - stuen Gitte Helen Breiner - aften

Social- og sundhedsassistenter Charlotte Pedersen Thea Frederiksen Anne Prip Ayse Yildrim Sylvia Ayoko

Tine Fischer Laursen Annette Lykke Karstensen Kamilla Jensen Pekai Niamati

Social- og sundhedshjælpere Khalid Lahsnaoui Nez Lund Hanne Andersen (måltidsvært) Kawa Salimi Khoshi Sdiq Bettina Jensen Connie Nielsen Srisuda Jensen Tove Petersen (måltidsvært)

Karina Nielsen Kha Lam Cecilia Wrinkler Pearl Schimmel Conny Schønemann Delshad Rashid Maya Balterzen Liv Pedersen

Husassistenser Lise Hansen Birthe Kempf

Heidi Jørgensen

Ergoterapeut og fysioterapeut Kistine Bonde, Ergoterapeut Rino Caira, Fysioterapeut

46 31 60 60 46 31 60 60

kistinebo@roskilde.dk rinoc@roskilde.dk

46 31 60 51

madservicesctj@roskilde.dk

Køkkenet Madservice Sct. Jørgensbjerg

4


Maj 2019

Mette har ordet Kære Alle Nu er de lyse tider på vej. Blomsterne titter frem, og de mange dyr i haven får skabt mange snakke i huset. Husets mange aktiviteter kan nu begynde at trække udendørs. Sidsel er af sted med bussen hver uge og rigtig opfindsom i forhold til at besøge steder i Roskilde, hvor man kan få en kop kaffe. Susanne har sammen med et par frivillige fået gang i vores Rickshawcykler og er af sted rundt i byen med dem der har lyst til lidt vind i håret. Stedets store frivilliggruppe Sct. Jørgensbjergs Venner, har lagt et imponerende program for det næste halve år, med tur til dukkemuseum og mange andre spændende ting. Deres arrangement i maj måned er i imidlertid på hjemmebanen: Årets Havefest, hvor gruppen kommer og hjælper med at plante blomster i vores krukker og efterfølgende bydes der på grillmad og musik. Jeg kunne blive ved – der er så mange som støtter op og hjælper til med de mange arrangementer bl.a. til fredagscaféen, til morgensang om torsdagen, banko osv. Det er imponerende og meget livgivende – vi er alle meget taknemmelige. Nu til noget helt andet. Vi har gennem et stykke tid talt om, at vi godt kunne tænke os, at aftensmaden blev serveret lidt senere. Jeg har talt med beboerne om det på dialogmødet, og her var der bred enighed om, at det var en god ide. Det er derfor besluttet, at fra den 6. maj begynder vi at spise aftensmad kl. 17.45. Jeg håber at dette bliver til glæde for alle.

Til de lidt mere alvorlige sider af livet på et større plejecenter, hører selvfølgelig også det at kende forskel på dit og mit. Dette indlæg har jeg med jævne mellemrum i Husavisen. Husk at ting som smykker, kontanter og andet af større værdi, bør være bag lås og slå. Det kan være lidt svært få gemt nøglen til værdiboksen, så min anbefaling er klart, ikke at ligge inde med for mange kontanter og andet af værdi. Hvis man ønsker at opbevare ting af værdi, opfordrer jeg til at få købt en værdiboks i et byggemarked, som kan sættes ind i lejligheden og have en kode som kun beboeren og de pårørende har kendskab til. Med de bedste hilsner fra Mette Otkjær

5


Maj 2019

Til minde om

Ulla Erna Mannov

14/11 1926 - 25/4 2019

Hvil i fred

6


Maj 2019

Vi siger velkommen til Pekai er startet som social og sundhedsassistent i aftenvagt fra d. 1. april. Hjerteligt velkommen!

Farvel og på gensyn Dorte stopper i udgangen af april, og skal arbejde i en lægepraksis. Vores afdelingsleder Lene har sagt op og skal fra 15. maj være centersygeplejerske på Gundsø Omsorgscenter.

Vi ønsker jer begge alt det bedste på jeres vej og glæder os til, at I kommer på besøg igen!

Praktisk information Kontakt til sygeplejerskerne Der er sygeplejersker i huset på alle hverdage kl. 7.30-15. Det er dog lettest at træffe sygeplejerskerne på telefon efter kl. 9. Lav evt. en aftale med sygeplejersken på mail om et bestemt tidspunkt, hvor I har brug for at mødes.

7


Maj 2019

Fødselsdag på Sct. Jørgensbjerg Når du har fødselsdag, vil vi fejre dig med fødselsdagssang og flag og ønske dig en dejlig dag.

Den sidste fredag i måneden fejrer vi alle månedens fødselarer til fredagscaféen. Her serverer vi lagkage og synger fødselsdagssange for fødselarerne. Dine pårørende er meget velkomne.

Her fortæller vi også lidt om fødselarernes livshistorie. Hvis du eller dine pårørende har særlige ønsker til sange, som skal synges eller historier som skal fortælles om dig, så fortæl det til Sidsel. Vil du invitere gæster til din fødselsdag, har du mulighed for at booke et lokale i kælderen samt bestille mad, kage og kaffe i køkkenet. Kontakt Mette Otkjær for at booke lokale.

8


Maj 2019

Månedens fødselarer Vi siger tillykke til 

Ann Kjeld Aaholst

d. 6. maj

Nikolaos Toymbas

d. 7. maj

Inge Lise Hedengran Jakobsen d. 14. maj

Gertie Ward

d. 16. maj

Kristian Johnsen

d. 31. maj

9


Maj 2019

April måned på Sct. Jørgensbjerg I starten af april fik vi besøg af Helle fra Porcelænscafeen Bisque. Hun havde taget en masse påskeæg, kyllinger, kopper og skåle med samt maling i forskellige farver. Der blev malet nogle meget smukke ting, som Helle efterfølgende har glaseret og brændt, så det kan komme i brug.

10


Maj 2019

April måned på Sct. Jørgensbjerg Årets påskefrokost blev holdt som traditionen foreskriver det. Køkkenet stod for en dejlig påskefrokost-menu med en lækker påskekage til dessert, og vi fik sunget de bedste forårssange. Og så var der som sædvanligt gang i fællesdansen til fredagscafeen, hvor et par søde oldebørn sang for på ”Jeg ved en lærkerede”.

11


Maj 2019

April måned på Sct. Jørgensbjerg Det er altid dejligt at få rørt sig lidt. Vi har hver uge haft både yoga, gymnastik og lungetræning, hvor vi strækker kroppen ud og laver gode øvelser for arme, ben, ryg og nakke. Øvelserne foregår på stole, så alle kan være med, men vi skal nok sørge for, at alle også bliver udfordret og får pulsen op!

12


Maj 2019

April måned på Sct. Jørgensbjerg Vi har besøgt Restaurant Vigen i Veddelev på en af vores ture ud i det blå. Det var en flot forårsdag med dejlig udsigt over fjorden. På en anden tur var vi i Boserup skov, hvor vi plukkede fine grene, som blev sat i vaser hjemme hos nogle af beboerne. Men vores eget lille gadekær indbyder nu også til en hyggelig gåtur, hvor man kan nyde roen og udsigten.

13


Maj 2019

April måned på Sct. Jørgensbjerg Herthas 100 års fødselsdag blev fejret i bedste stil med både morgensang, fødselsdagssang af børnehavebørnene og en snak med borgmesteren, foruden den månedlige fælles fødselsdag med lagkage og boblevand.

14


Maj 2019

Tillykke til Tine Vores dygtige social og sundhedsassistent, Tine, har videreuddannet sig, og har bestĂĽet sin eksamen - hun kan nu kalde sig Marte Meo terapeut, og kan derfor bidrage med endnu mere ny viden og gode tilgange til vores beboere. Stort tillykke til Tine!

15


Maj 2019

Gårdhavens nye beboere – fortsat I skrivende stund ligger en and og ruger i karret med visne krydderurter. Det nye om ænderne i gårdhaven er nu ikke helt det samme, som vi forventede, idet den ene and forlod sin rede efter at have lagt to æg. Hvem ved? Måske på grund af rovfugle eller andet der forstyrrede, da reden ikke var dækket til. De to æg blev derfor til kræs for rovfugle. Ved nærmere eftersyn i gårdhaven, findes en rede mere. Godt gemt af vejen bag hønsehuset. På reden ligger en lille and og ruger. Måske er det anden der forlod reden med de to æg, der er søgt langt væk fra offentligheden? Muligheden foreligger. Uanset hvad er der for tiden to rugende ænder, som vi skrev fra starten, så der ventes med spænding på udfaldet.

Af M. J. 25

16


Maj 2019

Vinderen af konkurrencen Vores konkurrence angående ællingeudfaldet er sluttet d. 20. april. Alle jer der har været med ved at udfylde seddel eller er blevet spurgt, hvor mange ællinger der er blevet udruget i gårdhaven inden 1. maj er med i konkurrencen. Den der kommer nærmest antallet er vinder. Ved flere ens svar trækkes lod. Vi takker alle der deltog i konkurrencen. Hvor mange ællinger bliver der udklækket i vores gårdhave inden 1. maj? Desværre nåede der ikke at blive udklækket nogen ællinger, og det rigtige svar på spørgsmålet er derfor 0 ællinger Der blev svaret alt fra 1 ælling til 48 ællinger, og den der kom tættest på, var Rie med svaret 1 ælling Tillykke til Rie, som har vundet en fin blomst og chokolade. (Se billede på bagsiden)

Midt i det hele blev 3 høns anvist bolig i hønsegården, også i gårdhaven. Det er pæne høns med fin fjerdragt. De er påbegyndt æglægning, men rolig – æggene må ikke bruges af husets køkken, da KOK-KEPIGERNE kun bruger økoæg fra specielle leverandører. UPS – da var der ved at gå KOK’S i det hele – det er kun høns, så der bliver ikke kyllinger.

Af M. J. 25 17


Maj 2019

Befrielsesdagen d. 5. maj 1945 Om aftenen den 4. maj 1945 kunne den danske radiospeaker Johannes G. Sørensen via BBC's dansksprogede nyhedsudsendelse meddele den danske befolkning, at de tyske tropper i Danmark havde overgivet sig. Fem års tysk besættelse var slut. Meddelelsen kom midt i den normale nyhedsudsendelse kl. ca. 20.35, hvor Johannes G. Sørensen blev afbrudt i nyhedsoplæsningen og fik overbragt beskeden. Efter en kort pause vendte han tilbage til mikrofonen og viderebragte budskabet. Befrielsesbudskabet udløste glæde og begejstring over hele landet. Folk strømmede ud på gaderne og fejrede befrielsen, rev mørklægningsgardinerne ned og tændte lys i vinduerne, selvom kapitulationen egentlig først trådte i kraft den 5. maj klokken 8 om morgenen. BBC udsendte gennem det meste af besættelsestiden illegale dansksprogede nyheder. Mod slutningen af krigen blev nyhederne i stigende grad del af den danske modstandskamp. Udsendelserne blev blandt andet afsluttet med forskellige telegrammer, udformet i kodesprog. Der blev her givet informationer til danske modstandsfolk om placering for nedkastning af f.eks. engelske våben. I dag fejres befrielsesdagen i Danmark ved at der sættes levende lys i vinduerne om aftenen d. 4. maj. Kilde: danmarkshistorien.dk

18


Maj 2019

Månedens sang En lærke letted’ / Danmark Frit En lærke letted´, og tusind fulgte, og straks var luften et væld af sang. De tusind tårne tog til at tone, så landet fyldtes af klokkers klang, og byer blomstred´ i rødt og hvidt, og det var forår og Danmark frit. Ja, Danmark frit!

Vi mindes stille de tapre døde, hvis navne lever i Danmarks navn, og takken søger til dem, der segned´, og dem, der sidder med tunge savn. Gud trøste dem, der har lidt og stridt, til det blev forår og Danmark frit. Ja, Danmark frit!

Det var en morgen som tusind andre og ingen morgen i tusind år, da Danmark vågned med klare øjne til glædestimer og frimandskår, og landet lyste fra sund til klit, for det var forår og Danmark frit. Ja, Danmark frit!

Men du, som styrter de stoltes riger og løser fangne af bolt og bånd, dig flyver hjerternes tak i møde, vor skæbne er i din stærke hånd. Nu er det forår og Danmark frit, velsign det, Herre, fra sund til klit. Fra sund til klit!

Sangens tekst er skrevet af Mads Nielsen, der levede fra 1879 til 1958, og som i perioden 1943-1953 var apoteker i Kolding. Mads Nielsen skrev sangen i 1945 på opfordring fra den kristne spejderbevægelse KFUM. Efterfølgende blev sangen trykt i Kolding Folkeblad under titlen ’Danmark Frit’ med melodi af Mathias Christensen . Sangen er siden blevet brugt ved 4. maj fester og er den dag i dag en populær og opløftende sang om forårets komme og om frihedsglæde.

19


Maj 2019

Kom til koncert med messingkvartetten

RHOAR Onsdag d. 8. maj kl. 15-16 i spisestuen Vi serverer kaffe fra kl. 14.45 i spisestuen Kom og hør et godt og blandet program af danske og engelske sange og viser Og syng med på gode fællessange!

Alle er velkomne! 20


Maj 2019

Sct. Jørgensbjerg Koret underholder med koncert og fællessang d. 13. maj kl. 19-20.30

i spisestuen Sct. Jørgensbjerg Koret er det lokale kor med tilknytning til kirken, og holder til i Sct. Jørgensbjerg Sognegård. Koret har eksisteret i mange år og har omkring 30 medlemmer på nuværende tidspunkt. De har netop fået ny dirigent, Juliane Ilgner. Koret har et blandet repertoire med mange kendte danske og engelske sange, og de har forberedt et program, hvor de selv synger nogle korsatser, og vi får lov at synge med på nogle fællessange. Det er en fast tradition at Sct. Jørgensbjerg Koret holder en forårskoncert og en adventskoncert hos os hvert år. I pausen nyder vi sammen en kop kaffe og lækker kage fra køkkenet. Alle er meget velkomne!

21


Maj 2019

Cirkus på Kristiansminde Igen i år inviteres beboerne til CIRKUSFORESTILLING på Kristiansminde Plejecenter d. 14. maj kl. 16 Vi har været der de sidste par år, og det er en dejlig tradition, hvor beboere fra mange plejecentre mødes til en god forestilling. Denne gang har vi fået mulighed for at invitere pårørende med! De pårørende kører selv til Kristiansminde, hvor vi mødes kl. 15.45 og finder vores pladser.

Beboerne bliver kørt i vores egen bus.

Tilmeldingsfrist for pårørende d. 8. maj til Sidsel eller Susanne Det er gratis for både beboere og pårørende Billeder fra sidste års forestilling

22


Maj 2019

Havefest d. 21. maj Vi er så heldige at Sct. Jørgensbjergs Venner hvert år arrangerer en havefest, hvor de hjælper os med at plante fine blomster i krukkerne i gårdhaven. Det plejer at være en meget hyggelig eftermiddag med musik og havestemning, så vi håber på dejligt vejr. Det foregår d. 21. maj kl. 14-17. Efter havefesten står køkkenet for lækker grillmad, hvor både pårørende og frivillige kan spise med. Af hensyn til køkkenet skal frivillige og pårørende tilmelde sig grillmad senest d. 17. maj til Susanne eller Sidsel. Alle er velkomne!

23


Maj 2019

Fra køkkensiden Særlige mærkedage i maj måned: Store bededag d. 17. maj Til frokost serverer vi: 

Kryddersild med løg, kapers og æg

Hamburgerryg med æggestand og friskklippet purløg

Lun ret: Ribbenssteg med hjemmelavet agurkesalat

Ost og hjemmelavet frugtsalat

Kronprins Frederiks fødselsdag d. 26. maj Der serveres kringle til kaffen Kristi Himmelfartsdag d. 30. maj Til frokost serverer vi:  

Rejer med mayonnaise, citron, æg og franskbrød

Honningmarineret skinke med aspargessalat og tomat

Lun ret: Frikadeller med hjemmelavet agurkesalat

Ost / kiks og frugt

Velbekomme! 24


Maj 2019

Fra køkkensiden Varme hveder Traditionen med at spise varme hveder opstod fordi bededag skulle være en arbejdsfri bede- og bodsdag. Når der blev ringet med kirkens store klokke, var det et signal til, at alle skulle holde fri, og al handel skulle ophøre. Man skulle faste indtil gudstjenesten og måtte hverken arbejde, rejse, lege eller spille. Selv bageren skulle holde fri og kunne derfor ikke bage frisk brød på dagen. I stedet bagte bageren hvedeknopper aftenen før, og folk kunne så købe dem dagen inden bededag og varme dem på selve dagen. I Madservice serverer vi Hvedeknopper til aftenkaffen torsdag inden Store Bededag 

25


Maj 2019

Præstens beretning ”Men størst af alt er kærligheden” - om påske, frygt og glæde. Carl Nielsen er en af vores store danske komponister. Det er ham der bl.a. har skrevet melodien til påskesalmen, ”Påskeblomst hvad vil du her” med tekst af Grundtvig. Påskeliljen – bondeblomsten – blomst bliver et billede på påskens budskab. Om sprængte rammer og alt døds overvindelse. Også den lille død, vi kan dø hver dag. Jeg tror, at når salmen er en af de mest elskede påskesalmer, så er det først og fremmest takket være Carls Nielsens melodi. Det er hans lette og ukomplicerede melodi, der bærer teksten frem. En enkel og nordisk tone, som maner duften af forår og forventning frem. Men let og ukompliceret var det ikke altid for Carl Nielsen selv og let og ukompliceret er ikke al hans musik. Et af hans hovedværker er hans 4. symfoni. Nu hænger kunst og privatliv ikke nødvendigvis sammen, men ofte er det svært ikke at se sammenhænge mellem det levede liv og de højdepunker og dale som kunstneren lever og levede i. I Carls Nielsens tilfælde er man næsten inviteret til at se sammenhænge - gennem de breve og dagbogsnotater, der er udgivet. Her kan man se hvad der var på færde i hans liv mens hans skrev. F.eks. da han skrev sin 4. symfoni, hvor han var i en stor livskrise. Hans ægteskab med kunstneren og billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen var i overhængende far for at gå helt i stykker. Kærligheden var ved at dø imellem dem, og de var begge meget optagede af det, og både bitre på hinanden og skyldbetyngede og ude af stand til at tilgive. I 1914 skriver Carl Nielsen til sin kone: ”Jeg har en idé til et nyt arbejde, som intet program har, men som skal udtrykke det, vi forstår ved livstrang eller livsytringer altså: Alt hvad der rører sig, hvad der vil liv, hvad der ikke kan kaldes hverken ondt eller godt, højt eller lavt, stort eller småt, men blot: Det, der er liv eller: ”det der vil liv”. Forstår du ingen bestemt ide, om noget storslået eller noget fint eller sart eller varmt eller koldt (voldsomt måske), men bare liv og bevægelse, dog forskelligt, meget forskelligt med i en sammenhæng, og ligesom bestandigt rindende i én stor sats i én strøm. Jeg må have et ord eller en kort titel, der siger dette; det er nok. Jeg kan ikke rigtig forklare, hvad jeg vil, men det, jeg vil, er godt. Jeg føler det helt igennem mig, når jeg tænker derpå, men ord kan egentlig ingenting her”. Carls Nielsen havde svært ved at finde ord. Men han kunne skildre sine følelsers virvar i musikken. Det blev så til den 4. symfoni, hvor de store – ja trommer – paukerne buldrer og drøner, som stod de i en tom grav, og så pludselig – den enkle og dybt rørende melodi der lyder ind over – og som overbyder gradvist larmen med sin skønhed. Først med blæserne siden med strygerne.

26


Maj 2019

Ja, Carl Nielsen fandt ord og et navn til sit værk. Symfonien hedder ”Det u-udslukkelige”. Et ord for livets princip. Som er hævet over og hinsides ondt og godt. Og derfor godt. Det ved han. Ligesom vi hører det i Bibelens begyndelse som afslutning på hver af skabelsens 6 dage: ”Og Gud så at det var godt”. I partituret til sin 4. symfoni skrev Carl Nielsen: ”Musik er liv, som dette u-udslukkelig”. Der er sagt og skrevet meget om den symfoni – og jeg har ikke nogen musikteoretisk forstand. Men jeg har glæden ved musikken. Og siden jeg var barn har jeg holdt utrolig meget af Carl Nielsens musik. Både det buldrende og lidt skræmmende og mørke til tider i musikken, og så det lyse og enkle og sommerlette, som er i mange af hans melodier. Carl Nielsen selv ville måske nok ikke noget bevidst kristent eller religiøst med sin musik. Men jeg tror der gemmer sig en stræben i hans musik som ligner den stræben, der er i det religiøse. Han skrev jo melodier til mange salmer – ligesom operaen om Saul og David jo også handler om en af Bibelens fortællinger. Så det grundstof han skrev sin musik på var også det bibelske. Han fandt i hvert fald et vidunderligt ord til sit værk. ”Det uudslukkelige”. ”Det der er liv, det der vil liv”. Det ord vil jeg låne og kalde påskens ord. For det var det, der mødte kvinderne ude ved graven påskemorgen. Det der strømmede ud imod dem fra det mørke hul. Viljen til liv på trods af døden. Håbet om, at glæden vil sejre over sorgen. Lyset, som Gud har tændt og som aldrig i evighed skal slukkes. Og de skyndte sig væk med frygt og stor glæde. Som paukerne i Carl Nielsens 4 symfoni buldrer livet og kærligheden, og truer ind imellem med at overmande os og lægge alt øde i os og omkring os. Men også det er dog liv. Og rummer både ondt og godt, højt og lavt, stort og småt. Vi kommer ikke nærmere det u-udslukkelige – den livskraft – end i påskens budskab om døden på korset, der overbydes af den tomme grav. Det er fortællingen om at ham som tager skylden for vore tab på sig, som skjuler vores svigt og uformåen med kærlighedens kappe. Ham som vil lade al vores sorg og skuffelse opstå til glæde og sejr. Som vil fylde enhver tomhed og ensomhed. Livet er i ham, og han vil vælte hverdagens små sten fra vores hjerter så der kan plantes tro og håb og kærlighed i os, og så det kan gro frem i os og trodse al vores modstand og uvilje og manglende evner. Han kunne ikke spærres inde i gravens mørke og kulde. Derfor er glæden større end frygten. I tillid til Guds uudslukkelige kærlighed kan vi leve i frygt og med stor glæde. Sogne- og sygehuspræst Ulla Britt Sørensen

27


Maj 2019

Cykel-tirsdag Vi er kommet med i et cykelprojekt i samarbejde med de øvrige plejecenter i Roskilde kommune. Det betyder at vi skal til at cykle meget mere! Cykling er godt for både krop og sjæl - man bliver i godt humør af at røre sig og få frisk luft, og man holder kroppen i gang. Derfor har vi nu CYKEL-TIRSDAG hver tirsdag, hvor Susanne tager beboere med ud på Rickshaw cyklerne både formiddag og eftermiddag, og Rino vil hjælpe med at få gang i motionscyklerne indenfor. Rigtig god cykeltur!

28


Maj 2019

Tøj-mærkning Vi har desværre en lille udfordring - denne vogn med ’tøj uden mærkning’ bliver mere og mere fyldt, og det vil vi gøre noget ved!

Derfor har vi fået en idé: Vi har sat en kurv på hver etage til ’tøj der skal mærkes’, hvor beboere og pårørende kan lægge nyt tøj i. Det fungerer således:  

Læg hvert stykke tøj i en plasticpose Udfyld en seddel med navn mm. og læg sedlen i posen. Bind knude på posen og læg den i kurven Tøjet mærkes og kommer til den rette lejlighed.

Bed gerne personalet om hjælp Vi håber at mere tøj fremover kommer til deres rette ejermand!

29


Maj 2019

Kommende arrangementer Sæt kryds i kalenderen! Sønderjysk kaffebord d. 4. juni

Aktivitetsdag d. 20. August Underholdning med Stine og Martin d. 10. september Birthe Kjær koncert d. 18. februar 2020

Arrangementerne er åbne for alle

Sct. Jørgensbjergs Venner tager på tur 18. juni til Dukkehuset i Skibby 30. juli til Bøgeskoven på Stevns 13. august til Ballerup Museum Der er begrænsede pladser - tilmelding til Susanne 30


Maj 2019

Den 26. maj 2019 afholdes EU-valg Du kan brevstemme på

Sct. Jørgensbjerg Plejecenter

Torsdag den 9. maj 2019 Kl. 13.00 - 14.00 i den lille stue ved siden af hyggekrogen Kl. 14.00 – 15.00 på stuerne Medbring sundhedskort eller anden legitimation

31


Maj 2019

Dialogmøde d. 25. april 2019 Personale – morgen

I den senere tid er er der mere personale, som møder tidligere om morgenen. Det betyder, at dem som ønsker at komme tidligere op, nu har mulighed for dette.

Aftensmad

Vi talte om at flytte tidspunktet for servering af aftensmaden til kl. 17.45, da personalet har haft svært ved at nå at være færdige til kl. 17.30. Alle på mødet synes, det lyder som en god ide.

Eftermiddagskaffen

Der er fortsat en gang imellem, hvor det opleves at eftermiddagskaffen kommer lidt sent ud til lejlighederne. Mette Otkjær taler med aftenvagterne.

Oprydning efter måltiderne

Der er en oplevelse af, at personalet ofte begynder at samle tallerkner ind, før alle er færdige med at spise. Det gør at nogle stopper med at spise, og der bliver meget larmende i lokalet.

Klippekort

Der er fortsat mulighed for at få en halv times ekstra hjælp pr. uge. Klippekortsordningen. Flere vælger at bruge tiden på en tur i Fakta, ekstra rengøring, nærværsstund, mens andre samler timer til en større tur.

Mette Otkjær vil tale med personalet om dette.

Ting som En beboer har oplevet, at der er forsvundet ting fra lejligheden. forsvinder Mette Otkjær vil se videre på sagen og høre om andre har haft lignende oplevelser. Mette Otkjær anbefaler samtidig, at man ikke ligger inde med større værdier og sørger for at have en forsikring. Vinduer

Til de sidste par dialogmøder har der været forespørgsel om, hvornår vinduerne bliver pudset. Mette informerer om, at det stadig ikke er hende muligt at få af vide, hvornår vinduespudseren kommer.

TøjAlle de tilstedeværende synes det nye system med tøjmærkning mærkning fungerer godt. Forflytning

Vi havde en god dialog omkring forflytning. Hvor mange skal der være ved forflytning med loftlift, stålift og andre af forflytningsredskaberne. En medarbejder må gerne flytte med loftlift alene, men de skal altid være to ved forflytning med gulvlift. Bl.a. kom vi ind på, hvordan man bliver hjulpet sikkert op, når man er faldet.

Ref. Margit Jacobsen og Mette Otkjær

32


Maj 2019

Bruger- og pårørenderådet Plejecenter Sct. Jørgensbjerg Bruger – Pårørende Formand Helle Petersen

Birthe Aagaard

Tlf.: 40 98 65 50 Mail: helleogsteen@privat.dk

Tlf.: 20 80 86 53 Mail: bigaard@hotmail.com

Næstformand Birgit Bidstrup

Kirsten Jacobsson

Tlf.: 50 98 93 85 Mail: bidstrup@dukamail.dk

Tlf.: 50 56 91 70 Mail: kirsten.jacobsson@webspeed.dk

Kasserer Inge-Lise Soelberg

Finn Erik Christensen

Tlf.: 26 25 69 85 – Mail: ingesoel@hotmail.com Charlotte Aaholst

Mail: agnesfinnerik@mail.com Suppleant Bente Johnsen

Tlf.: 22 84 12 87 Mail: c.aaholst@mail.dk

Beboere Margit Jacobsen Lejlighed 25

Inger Holm Lejlighed 35

Ingelise Kanstrup Lejlighed 37

Øvrige Repræsentant fra ældrerådet

Centerleder

Dorthe Friis Tlf.: 22 64 30 96 Mail: dsf30a@gmail.com

Mette Signe Otkjær Tlf.: 46 31 57 91 - Mobil: 20 51 45 50 Mail: mettesot@roskilde.dk

Sekretær: Anette G Jensen, Mail: anettegj@roskilde.dk

33


Maj 2019

Bruger-Pårørende-Råds møde den 23. april 2019 Klippekortsordning Der blev kort gennemgået hvad ordningen går ud på. Mette har indført et skema, der bliver udfyldt, så det fremadrettet er mere synligt, hvad tiden bruges til. Tidligere ledelse havde fast 2 medarbejdere, der udførte opgaven, dette er nu lavet om til at alle varetager opgaverne ud fra hvad borgeren ønsker. Mette har kigget på sidste års opgaver og kan meddele, at de fleste benytter ordningen til at komme i Fakta, på tur eller blot 1 til 1 tid med en medarbejder. Flere var af den overbevisning, at tiden ellers blev benyttet til ekstra rengøring – men sådan ser det ikke ud lige p.t. – der vil blive fulgt op på, hvad tiden bruges til løbende. Kold mad For at forsøge at undgå kold mad, er der indkøbt en varmevogn. Den skulle gerne leveres inden for kort tid. Der blev talt om, hvordan det kan gøres med servering af aftensmad, da der er forskellige måder dette gøres på, alt efter hvilket aftenhold, der er på job. Til dette svarede Mette, at der bliver en forsøgsperiode med den nye vogn, og emnet vil bringes op igen til næste møde, hvis nødvendigt. Medicinsedler Disse har været efterspurgt. Mette oplyser, at ønsker man disse, kan de rekvireres på apoteket - har man problemer med det, henvender man sig til Mette, så skal hun være behjælpelig. Vedligeholdelseskonto Der er store problemer med knirkende gulve - Mette vil tage dette med til næste møde mellem ES og BOSJ (Boligselskabet Sjælland) – vil gerne se om der kan komme gang i udskiftningen af disse. Kasserer overdragelse Inge Lise Soelberg overtager funktionen som kasserer.

34


Maj 2019

Nyt fra Centerleder Mette Otkjær gennemgik kort økonomien, det ser umiddelbart fornuftigt ud p.t. Mette har valgt at ansætte 3 ufaglærte medarbejdere over sommeren, da det p.t. er nærmest umuligt at skaffe faglærte SSA’er, som hun ønsker ansat. Hun vil sætte stillingsopslag op igen efter sommerferien. Mette overvejer endvidere, om der skal ansættes endnu en sygeplejerske, så der vil være dækning på alle hverdage. Mette oplyser, at afdelingsleder Lene Louise Jensen har opsagt sin stilling og flytter til Gundsø Omsorgscenter. Mette afventer over sommeren at lave et nyt opslag, indtil videre vil bl.a. Charlotte Pedersen, SSA, overtage nogle af opgaverne. Mette gennemgik kort tilsynsrapporten, der er medsendt indkaldelsen. I rapporten står der også lidt om omgangstone. Mette fremhævede, at hvis der opleves en ukorrekt omgangstone, er det vigtig at henvende sig til ledelsen med det samme. Nyt fra formanden Formanden spurgte ind til, om referat af disse møder skal offentliggøres bl.a. i husavisen – dette bekræfter Mette at de skal, men vi vil fremadrettet ikke nævne navne og forsøge at lave referatet kort og som beslutningsreferat. Plejehjemslægeordningen blev bragt på banen - det er ikke et krav at benytte denne læge, det er en ordning Roskilde Kommune har, hvor der kommer den samme læge fast i huset. Lægen kommer også ved yderligere behov ligesom andre læger. Aktiviteter Mette har talt med BOSJ og fået bekræftet, at de kr. 25.000 der ikke blev brugt sidste år, er til rådighed i år. Igen i år er der tildelt kr. 50.000. Der er flere forskellige frivillige på Sct. Jørgensbjerg, og det kan godt være svært at kende forskel på disse. Der er en frivillighedsgruppe (Sct. Jørgensbjergs Venner), der som udgangspunkt selv søger midler til ture – ofte ture der arrangeres om tirsdagen, desuden kommer der frivillige fra sognegården torsdag formiddage. Ud over dette er der Einar, der holder fredagscafe – han er ansat af huset, og så er der BPR, så der er mange, der gør noget for at der sker noget på centeret. BPR aftalte at der i starten af november arrangeres noget i dette regi – der tales videre om det ved næste møde.

35


Maj 2019

Aktivitetsplan Maj 2019 Der tages forbehold for ændringer/fejl i programmet

Onsdag

1.

Rend og hop kl. 14

Torsdag

2.

Morgensang kl. 10 i hyggekrogen Tur ud i det blå med Sidsel

Fredag

3.

Brunch kl. 10.15 Fredagscafe kl. 14.30

Lørdag

4.

Søndag

5.

Befrielsesdagen

Mandag

6.

Siddende gymnastik i hyggekrogen kl. 10.30 Banko i spisestuen kl. 13.45

Tirsdag

7.

Rend og hop kl. 10 Cykling med Gudrun og Susanne 10.30 og kl. 14 Yoga kl. 16 i hyggekrogen

Onsdag

8.

Kor kl. 10.30 i spisestuen

RHOAR spiller musik i spisestuen kl. 15 Torsdag

9.

Morgensang kl. 10 i hyggekrogen Du kan brevstemme til EU-valget kl. 13-15 Danseriet kl. 15 i spisestuen

Fredag

10. Brunch kl. 10.15 Fredagscafe kl. 14.30

Lørdag

11.

Søndag

12.

Mandag

13. Siddende gymnastik i hyggekrogen kl. 10.30 Sct. Jørgensbjerg koret synger kl. 19 - 20.30

Tirsdag

14. Rend og hop kl. 10 Cirkusforestilling på Kristiansminde kl. 16

Onsdag

15. Kor kl. 10.30 i spisestuen Rend og hop kl. 14

36


Maj 2019

.

Torsdag

16.

Morgensang kl. 10 i hyggekrogen Gudstjeneste kl. 14.30 i spisestuen

Fredag

17.

Lørdag

18.

Søndag

19.

Mandag

20.

.

Tirsdag

Store bededag

Siddende gymnastik i hyggekrogen kl. 10.30 Havearbejde i gårdhaven med Susanne kl. 14

21.

Rend og hop kl. 10 Havefest i gårdhaven kl. 14-17

Onsdag

22.

Kor kl. 10.30 i spisestuen

Torsdag

23.

Morgensang kl. 10 i hyggekrogen Danseriet kl. 15 i spisestuen

Fredag

24.

Brunch kl. 10.15 Fredagscafe kl. 14.30

Lørdag

25.

Søndag

26.

Kronprins Frederiks fødselsdag

Mandag

27.

Siddende gymnastik i hyggekrogen kl. 10.30 Trim Skosalg kl. 10-13.30 Banko i spisestuen kl. 13.45

Tirsdag

28.

Rend og hop kl. 10 Cykling med Gudrun og Susanne 10.30 og kl. 14 Yoga kl. 16 i hyggekrogen

Onsdag

29.

Kor kl. 10.30 i spisestuen Tur ud i det blå kl. 13.15 med Sidsel

Torsdag

30.

Kristi Himmelfartsdag

Fredag

31.

Brunch kl. 10.15 Fredagscafe og fælles fødselsdag kl. 14.30

37


Maj 2019

Aften MADPLAN Maj 2019 Der tages forbehold for fejl og ændringer i planen

Onsdag 1.

Frikadeller med stuvet spidskål og rødbeder Rødgrød med fløde

Torsdag 2.

Kogt kalv med champignonsovs og bagte gulerødder Forårsløgssuppe med radise/agurke kompot

Fredag

3.

Lasagne med sprød forårssalat Abrikostrifli med flødeskum

Lørdag

4.

Revelsben med skysovs, rabarberkompot og agurkesalat Fløderand med jordbærsovs

Søndag 5.

Bøf stroganoff med kartoffelmos, asier og grønt drys Hindbærdessert med flødeskum

Mandag 6.

Boller i karry med løse ris og fine ærter Vanilleis med chokoladesovs og vafler

Tirsdag 7.

Stegt hornfisk med smørsovs, citron og radisesalat med purløg Koldskål med kammerjunkere

Onsdag 8

Hønsefrikassé med persilledrys og agurkesalat Rabarbertærte med flødeskum

Torsdag 9.

Paneret kotelet med skysovs og spidskålssalat med sennep Alliancegrød med fløde

Fredag

10. Sprængt kam med peberrodssovs og forårsgrønt vendt i smør Hønsesalat med mini croissant og brøndkarse

Lørdag

11. Kalvekød i forårsgrønt med asparges, gulerødder og springløg Nougat is med vanillevafler

Søndag 12. Flæskesteg med skysovs, blomkål og agurkesalat Panna cotta med hjemmelavet rabarbersirup Mandag 13. Farseret kalkunbryst med tomatsovs og knuget spidskål med dild Grønærtesuppe med cremefraiche og bacon crisp Tirsdag 14. Forloren hare med skysovs, ribsgele og agurkesalat Fersken med makronflødeskum Onsdag 15. Hjemmerøget laks med hollandaise, citron og råkost Stikkelsbærgrød med fløde

38


Maj 2019

Torsdag 16.

Svensk pølseret med friskklippet purløg Vafler med syltetøj og flødeskum

Fredag

17.

Stegt kylling, skysovs, rabarberchutney, grøn salat, flødedressing Appelsinfromage med flødeskum og chokolade

Lørdag

18.

Mørbradgryde med dildkartofler og agurkesalat Rabarbertrifli med flødeskum

Søndag

19.

Kalvesteg med portvinssovs og smørdampede gulerødder Italiensk is med cocktailbær og chokolade

Mandag 20.

Herregårdsbøf med bearnaise, brasede kartofler og fine ærter Tomatsuppe med kødboller

Tirsdag

Stegt flæsk med persillesovs og agurkesalat Kærnemælksfromage pyntet med flødeskum og appelsin

21.

Onsdag 22.

Stjerneskud med stegt og dampet fisk, rejer, citron og pynt Koldskål med kammerjunkere

Torsdag 23.

Levertimbale med bacon, skysovs, dildkartofler og agurkesalat Rabarbergrød med fløde

Fredag

24. Grøntsagsgratin med skinke, smør og rugbrød Aspargessuppe med friske grønne asparges

Lørdag

25.

Wienerschnitzel med brasede kartofler, skysovs og fine ærter Chokolademousse med flødeskum

Søndag

26.

Hamburgerryg med stuvet spinat og gulerødder Vanillebudding med bærsovs

Mandag 27.

Fiskefrikadeller med hollandaise, citron og råkost Pandekage med vanilleis og rabarbersyltetøj

Tirsdag

Krebinet med stuvede ærter og gulerødder samt agurkesalat Rejecocktail med pynt

28.

Onsdag 29.

Kalvehjerter i flødesovs med rysteribs og agurkesalat Tarteletter med høns i asparges

Torsdag 30.

Porchetta med stegte kartofler, skysovs, bagte løg og rysteribs Romfromage med cacao flødetop og appelsin

Fredag

Benløse fugle (gris) med skysovs, rabarberchutney og surt Bærsuppe med tvebakker

31.

39


Maj 2019

Bagsiden Månedens vits Vellykket start Far Myg spørger mor Myg, da hun kommer træt hjem en forårsdag: - Nå, hvordan gik så ungernes første flyvetur? Mor Myg: - Ret godt. Folk sad og klappede helt vildt.

Konkurrence Rie vandt sidste måneds konkurrence

Tillykke!

Vi maler byen rød! D. 18. februar 2020 får vi fint besøg af Birthe Kjær Glæd jer!

Bidrag til husavisen Har du et godt indslag, en historie, en god nyhed, en vits, nogle billeder eller andet, så send det til Sidsel på sidselv@roskilde.dk eller giv hende en lap papir senest d. 25. i måneden.

40

Profile for Roskilde Kommune

Husavis maj 2019 Sct. Jørgensbjerg  

Husavis maj 2019 Sct. Jørgensbjerg  

Advertisement