RoskildeNyt 112

Page 19

Tæt, helt tæt

Foto: sH luFtFoto

Vi svæver over de tusinder af telte i område C på West mellem Agora C og vindmøllen. De 40 felter er fordelt på ca. 50.000 m² (ca. 180 meter gange 280 meter) og er blot et mindre udsnit af et enkelt kvarter i noget, der i virkeligheden minder om en storby. Vi ved ikke med sikkerhed hvor mange indbyggere, der bor lige her. På et af felterne er der 87 telte. Pladssektionen beregner i gennemsnit 1,5 beboer i hvert telt, hvilket i så fald giver lidt over 5000 mennesker på 40 felter. Befolkningstæthed her vil i så fald være 100.000 mennesker pr. km². Landsgennemsnittet er 127 danskere pr. km². På andre områder er der større lighedstegn mellem festival og den virkelige verden. Miljøgruppen fortæller, at en festivalgæst i gennemsnit genererer 17 kg affald løbet af en uge. En almindelig gennemsnitsdansker kaster ifølge de kommunale affaldsordninger ca. 18 kg affald i skraldespanden i samme periode. Indbyggerne i område C deles pænt om 40 skraldespande og et par containere. tHomas lenler olesen


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.