I sit eksil i Brasilien skrev Stefan Zweig i 1941 sine erindringer, "Die Welt von gestern" (da. 1948 "Verden af i går"), der regnes for hovedværket i hans produktion. Uden andet kildemateriale end sin hukommelse tegnede han et bevægende tidsbillede fra sin fødsel til død. I 1942 begik han selvmord sammen med sin kone i fortvivlelse over situationen i Europa. Med Wien som udgangspunkt fortæller han i bogen om sine tre liv: livet i den sikre verden før 1. Verdenskrig, livet i den usikre og forandringsprægede mellemkrigstid og endelig livet som forfulgt efter Hitlers indlemmelse af Østrig i Det Tredje Rige. Zweig følte sig som europæer og havde kontakt over landegrænserne til tidens fremtrædende kunstnere som James Joyce, Maxim Gorki og Jules Romains. I bogen lovpriser han i sit udsøgte litterære sprog den europæiske kultur, som han var sikker på var tabt. Hans tanker om en europæisk identitet rækker op til vores EU-tid.