Page 1


ud med knud

35071_zam_140x220.indd 1

02-07-2015 07:28:06


ROS_Zam_omslag_FINAL.indd 2

35071_zam_140x220.indd 3

24/06/15 13.33

02-07-2015 07:28:07


Zam © Jesper Wung-Sung og Høst & Søn/ROSINANTE & CO , København 2015 1. udgave, 1. oplag, 2015 Omslag: Alette Bertelsen/aletteb.dk Illustration: John Kenn Mortensen Sat med Utopia hos Christensen Grafisk og trykt hos CPI books GmbH, Leck ISBN 978-87-638-4009-5 Printed in Germany 2015 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

www.wungsung.dk

Høst & Søn er et forlag i ROSINANTE & CO Købmagergade 62, 3. | Postboks 2252 | DK-1019 København K rosinante-co.dk

35071_zam_140x220.indd 4

02-07-2015 07:28:07


»O Gud skee lov!« sukkede Ællingen, »jeg er saa styg at selv Hunden ikke gider bide mig!« H.C. A N DER SEN :

Den grimme Ælling

5

35071_zam_140x220.indd 5

02-07-2015 07:28:07


6

35071_zam_140x220.indd 6

02-07-2015 07:28:07


1

»Det går ikke, Zam!« »Vi stolede på dig!« »Stakkels Oscar!« »Hva’ gik der af dig?!« »Kom ikke og sig, at du ikke var advaret!« »Du har svigtet vores tillid!« De fire voksne mennesker sidder omkring ham på skolens kontor. Det er hans klasselærer, idrætslærer, matematiklærer og skoleleder. Zam siger ikke noget. Han ser på deres struber, mens de taler, selv om han forsøger at lade være, men de flytter blikket, hver gang han ser dem i øjnene. Zam sidder helt lige på stolen med samlede fødder, ret ryg og hænderne i skødet. Han koncentrerer sig om at holde kæberne i ro, fordi det kan virke uopdragent og frækt, hvis han tygger for meget. »Kom med,« siger skolelederen. De går ned ad gangen. Zam lægger godt mærke til, hvordan de fire voksne fordeler sig omkring ham, som 7

35071_zam_140x220.indd 7

02-07-2015 07:28:07


er han forbryderen i en film. En på hver side af ham og to lige bagved. Ingen foran ham. 1) I ngen af dem stoler så meget på ham, at de tør vove nakken. 2) De ved, at han ikke kan løbe fra dem. Zam tænker, at idrætslæreren måske er med, fordi han er i træningsdragt og kan tage 100 armbøjninger i ribberne. Han skal nok holde Zam fast, hvis han går amok. Zam har ikke tænkt sig at gå amok. Han har ikke så meget som overvejet at gå amok. Han tvivler på, at han har det i sig. Men samtidig er det umuligt at forklare, at det, der skete med Oscar i frikvarteret, slet ikke er ham. Derfor nøjes Zam også med at sørge for ikke at gøre en eller anden bevægelse, der kan misforstås. Han går så pænt, som han overhovedet kan. Zam tænker på Sofie, men det vil han ikke. Det gør ondt et eller andet sted i hans krop. I stedet ser han på sine skosnuder og tæller skridtene. De andre er stoppet op. »Stop! Zam! Stands!« Zam vender sig om, så de ikke skal tro, at han er ude på mere ballade. De er standset foran døren ind til det skab, hvor pedellen opbevarer koste og rengøringsmidler. 8

35071_zam_140x220.indd 8

02-07-2015 07:28:07


Idrætslæreren lægger en hånd et sted mellem Zams skulderblade. Puffer ham lidt fremad. »Det er vigtigt, at du forstår, hvad du har gjort,« siger klasselæreren. »Han ligger derinde,« siger matematiklæreren. »Vi vil vise dig, hvorfor det her ikke kan fortsætte,« siger skolelederen alvorligt. »Jeg åbner nu,« siger idrætslæreren og sætter nøglen i døren. Oscar ligger ikke derinde. Han sidder op med sænket hoved. Man kunne tro, at han var i gang med et spil, der lå i hans skød. Et øjeblik håber Zam, at det der er sket, ikke er sket. Så løfter Oscar hovedet, så man kan se det store hul i hans strube. Hans trøje er mørk af blod, og øjnene er uklare og farveløse. Oscar smiler svagt til dem og blotter tænderne. Han er død, men ikke-død. »Åh, Gud!« siger matematiklæreren. »Jeg vænner mig aldrig til det.« Zam er flov og stolt på samme tid. Han har bidt ham, men det er et helt perfekt bid. Præcist og dybt. Man kan se det hvide af rygsøjlen. Selv om Zams storebrødre sikkert vil kalde det for begynderheld. Oscars hoved hænger på skrå, men Zam ved ikke, om det er på grund af biddet. 9

35071_zam_140x220.indd 9

02-07-2015 07:28:07


Zam har ikke ondt af Oscar, men han har dårlig samvittighed. Det her er, hvad han har lovet sig selv hver morgen, ikke måtte ske. »Der kan du se!« siger idrætslæreren. »Hvad skal jeg sige til Oscars forældre?« spørger klasselæreren. »Der vil være forældre, som melder deres børn ud af skolen,« siger matematiklæreren. Ved synet af Oscars åbne strube kan Zam ikke lade være med at tygge på den halssene, han har i munden. »Jeg håber, du forstår, hvorfor vi ikke længere kan have en zombie som dig gående her,« siger skolelederen. Zam holder op med at tygge. Han nikker.

10

35071_zam_140x220.indd 10

02-07-2015 07:28:07


2

Zam går hen ad fortovet og gumler på senen fra Oscars hals, mens han overvejer, hvordan han skal fortælle, at han er blevet smidt ud af skolen. Zam bevæger sig i egne tanker, da han lægger mærke til en lille dreng, som peger efter ham. Der er også en mor med en barnevogn, som krydser vejen for at undgå at passere Zam. Zam er vant til det. Nogle gange er der en, som råber efter ham, men normalt nøjes de med at glo. Zam trækker hætten på sin trøje op, begraver hænderne i lommerne og koncentrerer sig om at gå som en helt almindelig rigtig dreng. Det har han lært, og det er han stolt af. Zam har set en film om, hvordan man skal gå. Han har set den mindst 100 gange: 1) Man sætter først hælen i jorden. 2) Man ruller hen over fodballen. 3) Man sætter af med tæerne.

11

35071_zam_140x220.indd 11

02-07-2015 07:28:07


Da Zam begyndte, gjorde det afsindigt ondt at gå rigtigt. Hvert skridt var som at træde på glasskår. Den første måned vågnede han hver nat med ondt i fødder, ankler, knæ og lår. Men det lykkedes: Hans fødder vender ikke længere indad, og skridtene slæber ikke over jorden med skosnuderne. Han går langsommere end en helt almindelig rigtig dreng, men han går korrekt. Zam går ind i parken. Han finder bænken under det store træ og sætter sig. Han gnider sine ømme skinneben. Når han sidder i skyggen, kan det være svært at se, at han er en zombie. Zam trækker hætten af hovedet, læner sig tilbage og breder armene ud over bænkens ryglæn, som er han en sej og ligeglad dreng, der pjækker fra skole. Parken er Zams yndlingssted i byen. Han holder af den; også selv om det kan være farligt for ham at opholde sig her, hvis Blå Himmel skulle dukke op. Inden for den sidste uge er fem zombier blevet myrdet af medlemmer af Blå Himmel forskellige steder i landet. Zam holder af at sidde og betragte menneskene. Når han sidder sådan og ser på dem – familier, der spiser is på græsset, joggere, der løber forbi, hundeluftere, der kigger én vej, mens hunden snuser en anden, og kærestepar, der går hånd i hånd eller tæt sammenslynget – kan han pludselig komme til at føle sig som en af dem. 12

35071_zam_140x220.indd 12

02-07-2015 07:28:07


Som venter han på en ven. Eller en kæreste. Eller som keder han sig bare bravt, som rigtige drenge ofte keder sig bravt. Zam har brugt oceaner af tid i parken på at studere, hvordan mennesker opfører sig og taler til hinanden. Han fandt hurtigt ud af, at der er mange mennesker, som slet ikke går, som filmen siger, at de skal. Faktisk går alle mennesker forskelligt, og faktisk er der mange mennesker, som går grimmere end zombier. De går med knæene indad, med knæene udad, på indersiden af foden, på ydersiden. Nogle går, som om de er ved at vælte bagover. Andre, som kan de tilte forover. Der er mennesker, som går med strittende numse og fødderne ud til siden som ænder. Zam ved, at han går pænere end mange mennesker. Han må koncentrere sig om hvert skridt, og han kan ikke gå stærkt, men han har den korrekte gangart. Det siger Sofie også. Zam skærer en grimasse og spytter Oscars halssene ud. Hvad skal han sige til Sofie? Og hvad vil hans forældre sige? Zam hører noget pusle i træet over sig. Han behøver ikke se op for at vide, at det er et egern. Han har for længst lugtet det. Zam lægger nakken tilbage. Egernet kigger på ham mellem grene og blade. Er det det samme egern som sidste gang? Og gangen før? 13

35071_zam_140x220.indd 13

02-07-2015 07:28:07


Egernet virker ikke bange, bare nysgerrig. Som kan det mærke, at Zam ikke er sådan en, der kan finde på at gøre det fortræd. Er han ikke? Igen mærker Zam dette stik et sted i kroppen. Han vil ikke tænke på det og forestiller sig i stedet for et øjeblik, at han bliver gode venner med egernet. At han finder nødder til det. At det sover hos ham. At de snakker sammen. At det sidder på hans skulder i skolen. Da Zam ser op i træet, er egernet væk. Han sukker. Zam er ikke ven med et egern. Han går ikke engang i skole mere. Og han er jo slet ikke en helt almindelig rigtig dreng.

14

35071_zam_140x220.indd 14

02-07-2015 07:28:07


3

Da Zam forlader parken, kan han se toppen af de boligblokke, som han bor i. Blokkene er meget høje. De ligger i den sydlige ende af byen, og der er stadig lang vej, især for en som Zam, men han kender smutvejene. Han går bag om parkeringspladser og kiosker. Skrår over et forladt fabriksområde. En byggeplads. Hver gang Zam kommer fri af bygninger, træer eller kraner, kan han se de grå boligblokke. Der er faktisk en god udsigt over byen fra lejligheden, men når Zam står ved stuevinduet, har han ikke den samme følelse som i parken. Han føler sig ikke som en del af byen. Han føler sig tværtimod udenfor. Nu forstærkes den følelse – for han er udenfor! »Hvad er det, du har gjort, Zam?« spørger han sig selv. »Men Oscar provokerede,« svarer han selv. »Ja, men hvad skulle du have gjort, Zam?« spørger han. 15

35071_zam_140x220.indd 15

02-07-2015 07:28:07


»Vendt den anden kind til?« »Netop, Zam, netop. Vendt din anden kind til. Men det gjorde du ikke! Og se nu hvad der er sket!« Zam stopper op og er varm i ansigtet, som har nogen stukket ham en lussing. Oscar havde drillet ham fra den dag, Zam begyndte i skolen. Først havde han drillet ham med hans ud­ seende og alt det, som en zombie ikke kan lige så godt som en rigtig dreng. Oscar havde fundet på vittig­ heder. Hvordan scorer en zombie på straffespark? spurgte Oscar – og han svarede selv: Ved at spise de andres målmand! Der var nogle i klassen, som lo, men Oscar lo altid selv højest. Sofie lo aldrig af Oscars zombie-vittigheder. Oscar kunne ikke klare, at Zam snakkede med ­Sofie, og at Sofie snakkede med Zam. Det kunne Zam godt mærke. At det bare fik Oscar til at provokere ham endnu mere. Hvorfor bider du mig ikke? spurgte Oscar. Kom nu! En fisk, der ikke kan svømme, er ikke en fisk. En fugl, der ikke kan flyve, er ikke en fugl. Og en zombie, der ikke kan bide, er ikke en zombie. Men derfor bliver en zombie aldrig til et menneske! Så er det bare værre end en zombie! En cirka-zombie, en cirkus-zombie, en wannabe-zombie, en maybezombie! Oscar begyndte at gå med en T-shirt, hvor der stod: 16

35071_zam_140x220.indd 16

02-07-2015 07:28:07


Hurtige zombier stinker! Men Zam var hurtig. Ikke til at gå, men han kunne lære ting meget hurtigere, end nogen havde forventet. Han var ikke dum. Han var temmelig kvik. Hans karakterer lå i den bedste halvdel af klassen. Og for eksempel var han lige så god som Oscar i både matematik og historie. Og bedre end ham i mundtlig og skriftlig dansk. En dag havde en minister været på besøg. Zam var blevet bedt om at læse sin stil højt. Den handlede om et år i et egerns liv i et træ i en park. Bagefter havde klasselæreren prikket hul på sin tommelfinger og holdt den lige foran Zam. »Se! Han bider ikke!« havde klasselæreren sagt. Zam var blevet skeløjet af at betragte bloddråben. Det sidste, han havde haft lyst til, var at bide i klasse­ lærerens finger. Zam fik bare kvalme og blev flov. Ministeren havde nikket venligt til Zam og klappet ham forsigtigt på hovedet to gange. Der var blevet taget et billede til avisen, hvor de står fire på stribe: ministeren, en bodyguard, klasselæreren og Zam. Zam forsøger at smile på fotografiet. Nu kan Zam ikke lade være med at stampe i asfalten. Hvorfor var det gået galt i dag, når det var gået godt så længe?! Zam bider tænderne sammen, men han er udmærket klar over det. 17

35071_zam_140x220.indd 17

02-07-2015 07:28:07


I frikvarteret, hvor Zam sad i klatrestativet og så på de andre børn lege i skolegården, var Oscar kravlet op til ham. Hvorfor kører bussen aldrig, når der er en zombie med? spurgte Oscar og svarede selv: Fordi zombien tror, chaufføren er første ret i en buffet! Du er jo bare en zombie, sagde Oscar. Men en zombie, der ikke engang tør bide mig! Oscar havde holdt sin arm under Zams næse. Så tag dog en bid, zombie, sagde Oscar. Er det ikke en lækker arm, jeg har?! Ha! Ha! Zam havde ikke så meget som duftet til Oscars arm. Men så havde Oscar lænet sig frem og sagt det: Men jeg har gennemskuet dig, din pilrådne zombie. Du vil jo meget, meget hellere bide i ... Sofie! Og så var det sket. Zam havde ikke tænkt, og Oscar havde ikke sagt ét ord. Det kunne han ikke. For Zam havde bidt lige gennem hans strube. Zam ryster på hovedet af sig selv. Det gør ondt langt inde i ham af ærgrelse. Så går han videre. Zam trækker hætten ned i panden, selv om jo tættere han kommer på boligblokkene, jo færre mennesker er der på gaden. I aften vil der ikke være et eneste menneske i dette kvarter. 18

35071_zam_140x220.indd 18

02-07-2015 07:28:07


Så vil det bare være sådan nogle som ham. Og et par politibiler. Zam kører spyt rundt i munden og synker. Politiet kan finde på at stoppe ham på gaden, bare fordi han er en zombie, der er på vej hjem fra byen. Så vil de bede ham om at åbne munden, så de kan lyse ham ind i gabet i håb om at finde ulovlige kødklumper. Zam er sikker på, at Oscar er helt væk. Han skyllede sin mund flere gang efter biddet. Der var kun den ene sene tilbage. Zam ved, at han skulle have fortalt lærerne om Oscars drilleri. »Hvorfor sagde du det ikke?« spørger Zam sig selv. »Men de ville bare have troet på Oscar,« svarer han, »fordi Oscar er ... undskyld ... var ... et menneske, og de er mennesker, mens jeg er en zombie, ik’?« Sofie har sagt, at sådan må Zam aldrig tænke. På sig selv som anderledes. Udenfor. Zam bevæger sig nu mellem boligblokkene med tunge skridt. Hvordan skal han fortælle sine forældre, at han er blevet smidt ud af skolen? Og hvordan vil de reagere? Zam undersøger græsplænen ved siden af opgangen, men hverken hans tandbørste, deodorant eller hårvoks er blevet smidt ud ad vinduet i dag. Hvad skal det betyde? 19

35071_zam_140x220.indd 19

02-07-2015 07:28:07


Zam sukker og skubber hoveddøren op med skulderen. Han slæber sig langsomt op til øverste etage. Der er ikke noget navneskilt på deres dør, bare et nummer. Zam står altid et øjeblik, inden han går ind, og ser på de små træfigurer, der er opstillet side om side i hjørnet på gulvet foran en bunke træstumper og høvlspåner. De bliver ikke fjernet, fordi der ikke er nogen, som vasker gulv i opgangen. »Du er en zombie,« plejer Zam at sige til sig selv. »Her bor din zombiefamilie. Du er familiens yngste zombie.« I dag bliver han stående lidt længere. Trækker vejret dybt. Da Zam endelig træder ind ad døren, sørger han for at snuble over dørtrinnet. Men han har ikke taget to skridt med skosnuderne slæbende over gulvbrædderne, inden han forstår, at det hele kun er blevet endnu værre.

20

35071_zam_140x220.indd 20

02-07-2015 07:28:07

Wung Sung ZAM (Læseprøve)