138 mm
„Et rask svirp med troldehalen … Mens parnasset piller navler og diskuterer virkelighed i litteraturen, sender Charlotte Weitze endnu en gang sit mosefolk i manegen.“ Politiken „Mørket i det velkendte hvide er vandmærket i Weitzes fortællekunst … Hun fortjener at nå langt ud i de hvide kvarterer og finde mange læsere.“ Jyllands-Posten „Charlotte Weitze har skrevet en mesterlig samling fortællinger.“ HHHHH Ekstra Bladet Alt for damerne
MØRKETS EGNE
„Eksplosivt fantasifulde Charlotte Weitze lurepasser klædeligt i sine nye fantastiske fortællinger og parerer iskoldt en HCA-serv i øjenhøjde ... Jeg glæder mig lige så meget til den næste strålende roman som til de næste skyggefulde fortællinger.“ Weekendavisen „Nærmest fattet er fantastikken i Mørkets egne, hvor man både kan spejle sit eget mørke fjæs og se ind i andre, ukendte områder. På samme tid.“ Jyllands-Posten
omslag: Alette bertelsen / aletteb.dk
Her mødte hun Niels, som kiggede på fugle. Når Hanna sang, kom fuglene flyvende og satte sig stille i træets grene. Hanna blev hurtigt gravid. Inden de fik Lisa, tog de en tur til Harzen som en slags bryllupsrejse. Siden Harzen-turen har Hanna ikke sunget, og hun har forbudt Lisa at høre høj musik. Nu er Lisa teenager og laver pludselig ikke andet end at ligge på sin seng med høretelefoner i ørerne. Niels er ofte af sted på fugleture. En mærkelig lugt breder sig i lejligheden; det er umuligt at få hold på, hvor den kommer fra. Hanna må tilkalde en Bekæmper. Da Lisa spørger, om hun må begynde at tage sangtimer, siger Hanna blankt nej. Lisa forsvinder. Hanna må lede, men det er svært at lede efter noget dyrebart. Tænk, hvis man opdager, at det aldrig kommer tilbage.
harzen - sanger
220 mm
HHHHH
I et træ i skolegården kunne Hanna synge i fred.
charlotte weitze
DET HVIDE KVARTER
19 mm
samleren
138 mm
100 mm
charlotte weitze
harzen - sanger
Foto: © Miklos Szabo
100 mm
charlotte weitze (f. 1974)
roman samleren
modtog BogForums Debutantpris for sine fortællinger Skifting. Siden har hun udgivet yderligere tre samlinger af fortællinger, senest Det Hvide Kvarter (2o11). Forfatterskabet omfatter også radiodramatik og romanerne Fandekke (2oo1) og Brevbæreren (2oo3). Brevbæreren er solgt til udgivelse i Tyskland og Rusland. Charlotte Weitze har modtaget Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat.
34452_genfĂŚrd_125x200.indd 6
16-01-2013 17:12:25
H a r z e n - sa nge r
34446_Harzen-sanger_140x220.indd 1
30-01-2013 10:30:57
Af samme forfatter Skifting – Fortællinger, 1996 Bjergtaget – Fortællinger, 1999 Fandekke – Roman, 2001 Tandfeen – Radiospil, 2003 Brevbæreren – Roman, 2003 Parken – Radiospil, 2005 Mørkets egne – Fortællinger, 2005 Sværmeri – Roman, 2010 Det Hvide Kvarter – Fortællinger, 2011
34446_Harzen-sanger_140x220.indd 2
30-01-2013 10:30:57
Charlotte Weitze
H a r zensa nger Roman
Samleren
34446_Harzen-sanger_140x220.indd 3
30-01-2013 10:30:57
Harzen-sanger © Charlotte Weitze og Samleren/ROSINANTE&CO , København 2013 1. udgave, 1. oplag, 2013 Omslag: © Alette Bertelsen, AletteB.dk Sat med Stone Serif hos Christensen Grafisk og trykt hos Livonia Print, Riga ISBN 978-87-638-2632-7 Printed in Latvia 2013 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.
Digtene side 69, 141 og 173 er fra: Federico García Lorca Blodbryllup. Steen Hasselbalchs Forlag, MCMLVI, København, oversat af Poul la Cour.
Tak til Kunstfonden, kunstrådet og autorkontoen for arbejdslegater og rejselegater.
www.charlotteweitze.dk
Samleren er et forlag i rosinante&co Købmagergade 62, 4. | Postboks 2252 | DK-1019 København K www.rosinante-co.dk
34446_Harzen-sanger_140x220.indd 4
30-01-2013 10:30:57
Skvalderkål og mælkebøtter stiger op af bunkerhøjens jord. Forsytia blomstrer side om side med ribes. Hanna går ud gennem porten i gården for at købe morgenbrød, Lisa fylder femten i dag. På vej tilbage ser hun en flok gæs glide over himlen. Luften er anderledes blå. Det er nu. Hanna skynder sig op med knitrende poser, bankende hjerte og sved på panden. Inden Niels og Lisa vågner, plukker hun øjenbryn og farver dem for første gang i lang tid. Hun lægger en ordentlig makeup, stryger kjolen og pudser sine pæne sko. Alt det er for hendes egen selvopholdelses skyld. Parfumen, købt dengang på vej til Harzen, er det eneste, Niels vil lægge mærke til. Hun dupper den på halsen. Nu er det forår. Hanna koger vand, dækker bord og vækker Niels, som ruller ud af sengen. Øjnene stirrer forbi hende, næseborene vibrerer. Det hjælper lidt, da han finder brillerne, for nu fanger hans hænder Hanna, og han prøver at trække hende ned til sig. – Vi skal ind og vække Lisa, siger Hanna. Han nikker og ser igen mod vinduets lys. Så rejser han sig, de går sammen ind med chokoladecroissanterne og vifter med flag. 5
34446_Harzen-sanger_140x220.indd 5
30-01-2013 10:30:57
– Tillykke, tillykke, tillykke, siger Hanna i en takt, hun finder på. Niels’ mund er lukket, det ser ud, som om han er ved at nynne en fødselsdagssang. Hanna løfter afværgende hånden, og han nøjes med at vippe hovedet i takt til Hannas ord. Lisa sætter sig op og smiler til forældrene. Hun ser tilfreds på 500-kronesedlen, som skal bruges til en ny vindjakke, og stryger sit lange lyse hår om bag skuldrene. Lisa går på badeværelset for at smukkesere sig. Fødselsdagslysene brænder, Niels åbner soveværelsesvinduet og lytter. Endnu en flok gæs flyver over taget. Niels stikker hovedet helt ud, ler gnistrende og befriet. Hanna stemmer fødderne i gulvet og hiver hans overkrop tilbage i lejligheden. Hun kysser ham, borer tungen ind i hans mund og mærker, at han reagerer mellem benene. Niels dirrer, og hun ved, at han kan overgive sig. Elsk mig, siger parfumen. – Du bliver hjemme i nat, hvisker Hanna. – Okay, siger han, – men jeg går i gang med at pakke nu. – Som du vil, siger Hanna med et fnys. Lisa trækker ud i toilettet. Hanna folder servietterne stramt, klirrer med kopperne og skærer dybt i kringlen med kniven. Niels sidder ved sit arbejdsbord, tjekker noget på computeren og ruller med skuldrene, så de knækker. Vinterens gamle stive føl. Så tager han sit nøglebundt, går ud ad døren og på loftet. Det er hans sted, rummet, som han selv har tilkøbt af viceværten og bygget af solide trævægge oppe i den store mørke tomhed. Hanna har allernådigst fået lov til at sætte Lisas gamle babyudstyr derop. Niels kommer ned med teleskopet, soveposen, rygsækken, liggeunderlaget, camouflagenettet, presenningen, notesbøger, fuglebøger og stiller det i entréen. Så åbner han sikringsskabet, der indeholder alle de optegnelser om fugle, han 6
34446_Harzen-sanger_140x220.indd 6
30-01-2013 10:30:57
har gjort siden barndommen. Han roder og rasler derinde. Så tager han den gamle sølvfarvede ghettoblaster ned fra hylden og sætter den ud. Til sidst går han i soveværelset og pakker tøj, en ekstra Kansasdragt, sweater og varme sokker. Hanna sætter Lisa til at gøre rent og rydde op. Det kan man godt på sin fødselsdag. Pigen gør rent i stuen, men ude ved Niels’ ting slukker hun støvsugeren. – Tror du, at jeg får den iPod? råber hun. – Gæsterne kommer om lidt. Hanna stikker hovedet ud i entréen. – Jeg skal nok blive færdig, siger Lisa irriteret. Hun sidder på knæ og har taget et kassettebånd ud af Niels’ ghettoblaster. Tevandet koger, Hanna finder kyllingen frem til aftensmaden, hiver posen med indvoldene ud og klipper hårdt i dyret med fjerkræsaksen. Knoglerne knækker, og senerne sprækker. Hun klasker stykkerne ned i et fad og gnubber omhyggeligt salt og chili på den sarte hud. Hanna tørrer blod af køkkenbordet og vrider karkluden. Lisa går ind på sit værelse, men støvsugeren bliver ikke tændt igen. Bedsteforældre kommer op og har røde kinder. Hannas forældre hænger pelsene, Niels’ hænger dynejakkerne. De giver knus og er ved at falde over støvsugeren og Niels’ udstyr. – Nå, siger Niels’ mor, – så skal han snart af sted, hva’? Ja, det er ved at være lunt i vejret. Hannas mor siger ikke noget, men rammer Hannas trætte blik. Bedsteforældrene ser sig om efter fødselaren, men Lisas dør er lukket. – Tillykke, råber Hannas mor og banker på. Lisa plejer at storme ud. 7
34446_Harzen-sanger_140x220.indd 7
30-01-2013 10:30:57
– Halløj, råber Hannas mor og ser nu bebrejdende på Hanna, der krymper sig, selvom en generation er gået, og alt burde have forandret sig. – Man har vel ret til lidt privatliv, siger Hanna. – Lad hende bare være, griner Niels’ mor. Nu råber Hanna alligevel selv ind i teenagepigens dør. De venter, hele familien venter. Så træder Lisa ud med et langt svævende skridt. – Goddag, siger hun, smiler venligt og giver fire langsomme knus. Pigen går forrest ind i stuen og sætter sig midt i sofaen. Hun nikker rundt til alle, stryger en hånd gennem håret og takker afmålt, da hun åbner pakken med den iPod, som hun har plaget om at få. Bedsteforældrene er gået sammen om at købe den, for at alt skal være lige. – Det var meget sødt af jer, siger Lisa, lægger gaven væk og folder hænderne. Resten af eftermiddagen konverserer pigen roligt med sin familie og lægger hurtigt på, hver gang en veninde ringer for at ønske tillykke. Hanna går i køkkenet for at se til kyllingen, mor følger med og spørger, hvad der er med Lisa. – Hvad mener du? – Hun er så stille. – Det er da meget rart. – Det er næsten ligesom dig, da du var femten. Hun har ikke fået en kæreste eller sådan? Hanna tager kyllingen ud af ovnen. – Skal vi have kylling? siger mor. – Niels spiser jo ikke fugl. Hun fortsætter med at pille æg til en salade niçoise. – Og æg, siger mor. – Hvad tænker du på? Niels’ forældre ser også mærkeligt på Hanna, da hun bærer aftensmaden ind. De spiser langsomt og skæver til deres søn. Han tager lidt ris og nogle salatblade, som han tørrer af for hvide og blomme. Lisa lægger ikke mærke til noget, hun kan 8
34446_Harzen-sanger_140x220.indd 8
30-01-2013 10:30:57
godt lide kylling. Efter aftensmaden går hun ud af stuen med rank ryg. – Sikken en stor pige, siger Niels’ mor og rømmer sig, – femten år! Hun retter på sit affarvede hår og taler om den nye madordning, de har fået på plejehjemmet, hvor hun arbejder. Hannas forældre har altid smurt deres madpakker selv, og deres hår er bare gråt. Niels’ far, autolakereren, begynder at snakke sommerferie. Hvor skal Hannas mor og far mon hen? Selv vil de gerne en tur til Schwarzwald. Det ringer på dørtelefonen, Hanna hører Lisa sige til venin derne, at hun er på vej i seng. Så smækker døren til hendes værelse. I den stilhed, der kommer, går Hanna ud for at sætte kaffe over. Hun er ved at græde, spilder på køkkenbordet og fejer det brune op med hånden. Da mor kommer ud for at se, hvor hun bliver af, tørrer Hanna øjnene og går ind i stuen. Hun skænker i koppernes afgrundssorte dyb. Hannas mor bliver stående i entréen, da de andre går ned ad trappen. Niels’ forældre sagde omhyggeligt farvel til deres søn og hurtigt farvel til Hanna. Hun ved, at Niels’ mor har lagt en stak Hjemmet inde på sengen. Dem plejer hun at få, når de er læst. Mor skubber resolut døren op og ser ind til Lisa. Hun har høretelefoner på, ledningen fortsætter ned under dynen. Pigen har lukkede øjne og ser ud til at sove. – Lisa blev glad for den iPod, siger Hanna, – men det var alt for meget. – Sådan som hun ligger dér, minder hun om dig. Mor nikker eftertænksomt, de står tæt sammen i entréen. Far kalder fra opgangen. 9
34446_Harzen-sanger_140x220.indd 9
30-01-2013 10:30:57
– Husk at være sød ved Niels, siger mor. – Han tager af sted i morgen og skal være væk i tre uger. Turene bliver længere og længere. Det er hver ferie og hver weekend. Så meget var det ikke før i tiden. Hvor sjovt tror du lige ... – Det var dig, der ville være mor. Mænd bliver sent modne, det sagde jeg også dengang. Giv Niels den frihed, han har brug for. – Og hvad med mig? – Du kunne for længst have taget en studentereksamen. Hanna svarer ikke. Hvis det havde været efter forældrenes målestok, var hun allerede i gang med en ph.d. Men arbejdet på caféen er rigeligt. Selvom Lisa er blevet større, så er der meget at se til som mor. – Der er en ting mere, siger mor, – jeg har villet nævne det før. Jeres lejlighed lugter underligt, men det er, som om det er blevet værre. Jeg kunne mærke det, lige da vi kom ind. Kan det være Niels’ fugleudstyr? Hun nikker ned mod alt det, der er klar til at komme i rygsækken. Hun nikker ind til de udstoppede fugle i stuen, der står på rad og række over Niels’ skrivebord, hvor han sidder med høretelefoner på og ryggen til. Hun nikker mod trærammerne med de udstillede fugleæg, som hænger over sofaen. – Der trænger til en hovedrengøring. – Er det meget slemt? – Måske har I bare vænnet jer til det. Eller også mærker jeg det bare tydeligere, fordi det er så lang tid siden, vi sidst har været inviteret. Mor kysser farvel. Hanna står tilbage og snuser ud i luften. Hun kan ikke mærke noget som helst.
10
34446_Harzen-sanger_140x220.indd 10
30-01-2013 10:30:57
Hanna rydder køkkenet og fylder opvaskemaskinen. I stuen, gemt under gavepapiret, finder hun iPod’en, urørt i sin æske. Hanna lægger den på Lisas sengebord, pigen har stadig lukkede øjne og musik i ørerne. Hanna rusker forsigtigt i hende, pigen åbner øjnene og skubber vredt sin mor væk. Hanna træder et skridt tilbage. Lisa lukker øjnene. – Lad mig være, mumler hun og falder hen igen. – Godnat, siger Hanna. Lisa kunne i det mindste sige tak for en dejlig dag med kager, gæster og gaver. Pigen reagerer ikke. Med blikket følger Hanna ledningen fra høretelefonerne, der fortsætter ned under dynen. Hun har den ene hånd oppe og stadig fødselsdagsblusen på. I morges, på vej til bageren, regnede Hanna bestemt med, at Lisa skulle ud med veninderne. Så kunne hun og Niels få noget aftentid alene, inden han er væk de næste par uger. Det er forår, det er hans krontid. Det er nu, at fuglene er mest aktive. De trækker, synger, bygger rede, parrer sig og får unger. Det er på tide, at Lisa bliver stor. Ikke at hun ligefrem skal skubbes ud af reden, pigen skal jo være parat. Men kammeraterne er begyndt at fylde og larme mere end nogensinde. De hænger ud i tide og utide. Ude i verden eller heroppe. Det må være et 11
34446_Harzen-sanger_140x220.indd 11
30-01-2013 10:30:57
tegn på snarligt opbrud og så alligevel. Lisa har aldrig været som Niels og Hanna. Lige fra første gang Hanna så den lille, kiggede Lisa med et smilende blik, der var klart og ligetil. Slet ikke som en indadvendt og tænksom snegl. Lige indtil i formiddags altså, lige indtil hun lukkede døren til sit værelse på den måde. I hverdagen har Hanna sit helle i køkkenet, og Niels sidder sommetider med høreværn på, når han ordner fuglebilleder. Det er ikke Lisa, der skal begrænse sig, så må de gamle fortrække. Hun skal have lov til at folde sig ud, som en blomsterknop. Hun har fået lov til alt. At tage ubegrænset mange veninder med hjem, at invitere dem til at sove i stuen, at bage pandekager, så der er dej i hele køkkenet. At indrette sit værelse og male det, som hun vil. At gå i tøj, hun selv vil have. Der har bare været to regler. Fra Hannas side: ikke noget musik i lejligheden, sådan noget lytter man til, når man er alene hjemme eller i sine høretelefoner. Og Niels’ regel: ingen adgang til hans fugleture. Dem vil han have for sig selv. Niels tager en bid af en sammenklappet leverpostejmad og ser gennem den store lup, mens han renser kikkerten. – Der er snart kun os to tilbage, siger Hanna. Hun stiller sig bag kontorstolen, fjerner langsomt vatpinden fra hans hånd og holder ham hårdt. Niels ser tilbage, hans briller er tykke som hævede øjenlåg. Det er aldrig til at vide, hvor meget han kan se. Med årene er synet blevet dårligere. Hver gang han er til optiker, kommer han hjem med briller, som er endnu stærkere. – Jeg skal lige ordne det her først, siger Niels, – og det var tarveligt, at du serverede fugl. – Det er jo kun dig, der ikke spiser fjerkræ. Helt ærligt, det er jo bare dyr, og vi andre kan godt lide det. Tænk på os en gang imellem. I morgen rejser du, så skal jeg være alene hjemme i flere uger. Se på mig. Hallo! 12
34446_Harzen-sanger_140x220.indd 12
30-01-2013 10:30:57
Hun bøjer sig frem, så halsen strejfer hans næsebor, som begynder at vokse. Niels kan lugte parfumen. De var nyforelskede dengang i Harzen, og Lisa lå i maven. – Et øjeblik, siger han så. – Okay, jeg kommer. Hanna skifter hurtigt til den flagrende silkenatkjole, tænder stearinlys, laver to stærke kopper Nescafé og lægger sig til rette på sengen. Hun tager trusserne af og bliver enig med sig selv om, at Lisa bare klistrer sig til sin seng i dag, fordi hun er blevet bange for at læne sig forover og slippe med det sidste ben. Det er en voldsom ting at blive ældre, at blive sig selv. Hanna stopper sine egne tanker og betragter sine brystvorter gennem silken. I morgen har hun igen en teenager, der er ligesom andre unge. Snakkende, larmende og med et klart blik. – Niels, det er nu, kalder hun. De skal binde sig til hinanden med krop og sjæl. Ellers vil hun blive bange for, at Niels ikke kommer tilbage. Eller at de ikke ved, hvem hinanden er, når fuglenes ynglesæson har toppet, og han er færdig med sin fugletur. Hun er nervøs hver gang, og ikke mindre år efter år. Hun ved det. Han har altid været sådan, altid kigget på fugle. Hans mor har sagt det. Niels’ første ord var fugl, og han sad i barnevognen. Ingen andre i familien interesserer sig for det, hobbyen er hans. Det skramler fra Niels’ arbejdskrog. – Niels? Det er ærgerligt at være mindre værd end edderfuglene og canadagæssene, tænker hun, jeg kan ikke forandre ham. Ikke nu. Kun hvis han bliver nødt til at slippe kiggeriet og redigeringen af fuglebilleder, vil han være der alene for mig. Hvis synet svigter helt en dag, og han ikke kan se en fjer. Og så igen, det absurde: Det var jo dét med fuglene, som gjorde, at de mødtes. Engang forenede hun og Niels noget, som ingen andre ville have kunnet forene.
13
34446_Harzen-sanger_140x220.indd 13
30-01-2013 10:30:57
Niels kommer ind i soveværelset. De levende lys flimrer i hans brilleglas. Hun ser på vækkeuret. De kan stadig godt nå en hyrdetime inden midnat, og i aften er det næsten som dengang, Lisa blev puttet klokken otte, og de var friske næste morgen, selvom de havde elsket. Hvis bare Lisa bliver liggende med de høretelefoner og ikke pludselig går forbi ude i entréen, som en gejst med stirrende øjne og strittende ører. En tanke, der aldrig sover, en samvittighed og kærlighed, der aldrig kan bevæges væk. Men de må tage chancen, ellers er der ingenting. Hanna rækker Niels kaffekoppen, han drikker i én slurk, tager tøjet af og lægger sig. Hun kysser Niels og lader ham fortælle om tranedansen, han har planlagt at se oppe ved Hornborgasjön. Han tænder computeren under dynen og viser hende alkene, han så på Stora Karlsö ved Gotland sidste år. Hanna bider tænderne sammen og forsøger at komme igennem det hele. Ser væk fra næbbene, fjerene og kløerne. Hun ser omkring fuglene for ikke at møde deres stirrende blikke. Selvom Niels’ telelinse er meget lang, så kan det ikke være den alene. Det er utroligt, så tæt han kommer på fuglene. Som om man bare kan stikke en hånd ud for at røre. Niels taler om lavninger, hvor man ikke kan ses fra stierne. Han taler om buske eller øer i moser, hvor ingen andre ornitologer tør sætte deres ben. Hanna undrer sig stadig over, at han kan undvære menneskeligt selskab så længe. Der er ellers så mange, der interesserer sig for det samme som han. Men for mange år siden, da Lisa ikke var mere end et par måneder gammel, kom Niels hjem fra en tur, hvor han var blevet slået gul og blå. Hun troede først, at han var blevet overfaldet af en rovfugl, men der var ingen rifter, bare blå mærker. Især på højre arm, hvor et par af fingrene var forstuvede. Hun forbandt ham. Han ville ikke forklare sig, anmelde det eller tage på skadestuen. Et par dage efter, da Hanna kom hjem fra en barnevognstur, og Niels var på arbejde, havde der været indbrud. Da Niels kom hjem, styr14
34446_Harzen-sanger_140x220.indd 14
30-01-2013 10:30:57
tede han rundt i lejligheden. Ledte alle steder. Til sidst drog han et lettelsens suk og sagde, at der ikke manglede noget vigtigt. Derefter købte han sikringsskabet. Nøglen bærer han altid i sit nøglebundt. Niels slukker for computeren, og det blå lys forsvinder. Så rækker han hånden ud for også at slukke sengelampen. Han hviler det ene øre mellem hendes bryster. Tæt på lungerne, struben og munden. – Kom nu, Niels, du skal af sted i morgen. Hanna stryger Niels over håret og puster ham i det øverste øre. – Hvis der sker mig noget, så skal Lisa arve det hele. Alle mine billeder, alle mine optegnelser, mumler han. Hun folder benene rundt om Niels’ krop, vugger underlivet frem og tilbage. Hun viser Lisa kærlighed gennem knus og kys. Gennem øjenkontakt og ord. Det skulle Niels også tage at gøre i stedet for altid at snakke om de fugleoptegnelser, hun engang må arve. Men Lisa holder af sin far. Hun trykker sig ind til ham og sommetider med større inderlighed, end hun gør med sin mor. Hanna ser ud på urets selvlysende visere. Klokken er næsten tolv, og nu ligger Niels helt stille oven på hende. – Sover du? Han mumler et eller andet, og hun skynder sig at spørge til de fugle, han så som barn. Til nogle af hans første ture. Så vågner han op og bliver livlig, lun og kærlig. Hun stryger ham over kroppen, som for at feje blå mærker væk. Natten falder, og hans hånd kæler for hendes krop. Snart efter trykker de sig ind i hinanden, igen og igen. De besegler. Så nær er hun på den fæstning, den bakketop, som igen og igen skal erobres. Sådan ligger de og spyr ild i hinanden, fordi der skal kræfter til, at de igen kan stå på benene, ved siden af hinanden, næste morgen. Niels kommer, men han sender ikke et blik, der borer sig ind i 15
34446_Harzen-sanger_140x220.indd 15
30-01-2013 10:30:57
Hannas øjne og falder ned i sjælen. Og fra hendes mund kommer der ikke en eneste lyd, sådan som han nok drømmer om, og sådan som hun håber, at han virkelig drømmer om. I allersidste sekund glider hun af, styrter ned fra højdedraget, og de falder i søvn, side om side. Kort før solopgang vågner Hanna ved, at Niels bevæger sig fra side til side og holder om en kikkert, der ikke er der. Han strækker armene ud som for at fange fugle og kommer med lokkekald. Hanna gnider sig over læberne, de er varme og fugtige af spyt. Hun drømte, at hun stod på en scene og sang. Niels bliver ved, nu trutter han som en trane. – Så, hvisker hun, – så, så. Hanna griber hans hænder og tager dem ind under sin varme dyne. Han ryster, hjertet banker. Lidt efter falder han i en rolig søvn, måske uden at ane, hvad han faktisk har i favnen. Hanna glider forsigtigt ud af dynen. På vej til toilettet stopper hun ved Lisas værelse og skubber forsigtigt døren op. Hanna ser sin datters fjerne ansigt på puden. Hanna har vænnet sig til meget. Til sine forældre, til Niels, bylivet og arbejdet på caféen. Hun har næsten vænnet sig til at være mor, selvom Lisa på en måde er lige så ny, som hun altid har været. Pigen er selvfølgelig vokset og har udviklet sig, men nu ligner hun næsten det barn, Hanna fødte. Om natten drømmer man sig hinsides ondt og godt. I drømme er man ærlig og i sin inderste kerne. Hvem er jeg selv, når jeg sover, tænker Hanna, er jeg stadig en teenager med næsten rundede bryster og hofter, der vil komme ud af sig selv en dag? En månestråle glider ind mellem de tynde gardiner og rammer sengen. Pigen er blålig og stivnet. Det lange lyse hår når næsten gulvet, og brystkassen er stille. Hanna kalder og rusker. Høretelefonerne falder ud, Lisas hænder og arme er kolde. Så trækker hun alligevel vejret i et dybt suk, slår øjnene op og kigger på sin mor. 16
34446_Harzen-sanger_140x220.indd 16
30-01-2013 10:30:58
– Er du okay? Lisa! Lisa nikker, blikket er fjernt. Drømmende er det, uudgrundeligt. Hanna kender det, hun så det i sit eget spejl engang. Hjemme hos mor og far. – Godnat, mor, siger Lisa, slår øjnene i, vender om på siden, putter sig under dynen, bliver varm igen og falder i søvn. – Godnat, hvisker Hanna. Hun går nøgen og rystende tilbage. Lægger sig ind under dynen til Niels og trykker hænderne mod munden. Noget er ved at forsvinde, noget vil forsvinde. Alle tre ting kan ikke eksistere på én gang: forældreskabet, kærligheden og hobbyen.
17
34446_Harzen-sanger_140x220.indd 17
30-01-2013 10:30:58
Hanna vågner ved, at Niels banker på Lisas dør: – Har du set min ghettoblaster? Hanna skubber soveværelsesdøren op med en fingerspids. Hun ser Lisa lægge ghettoblasteren i sin fars arme. Hannas stemme dirrer: – Er du begyndt at lytte til fuglestemmer? – Nej, siger Lisa hurtigt. Niels stikker ghettoblasteren ned i en stor sportstaske, som omhyggeligt lynes. Lisa spørger, om han kan komme hjem før tid. Om han virkelig skal være væk så længe? Han svarer, at det bliver tre uger, måske længere. – Må jeg komme med? Hanna rejser sig og begynder at tage tøj på. Lisa har aldrig spurgt om det før, Niels ryster også bestemt på hovedet. Han skal nok sende nogle postkort, men fugleturen klarer han alene. Så stryger han sin datter over håret og siger, at han da er glad for hendes spørgsmål. – Kan du huske, dengang du var lille, siger han og rømmer sig, – jeg havde dig med rundt om Søerne i barnevogn og pegede på alle fuglene. Kan du huske foderbrættet med sugekopperne, som vi hængte op på ruden? – Men det er der ikke mere. 18
34446_Harzen-sanger_140x220.indd 18
30-01-2013 10:30:58
– Jeg blev nødt til at tage brættet ned. Hanna går i køkkenet. Hun blinker med øjnene for at glemme de pikkende næb, vingerne, der baskede, og øjnene, som kiggede ind i stuen. Hun blinker, for at tårerne ikke skal løbe ud. Lisa sidder ved siden af Niels og læner sig op ad ham, da Hanna kommer ind med morgenmaden. Sådan siger den lille sammenslutning farvel. – Kom snart tilbage, far, siger Lisa. Niels klapper pigen på ryggen og nikker fjernt. Skeen, som han bevæger ned i morgenmadsskålen, ryster. Lisa og Hanna hjælper med at bære ned. Hanna, der tager ghettoblasteren, siger, at han bør anskaffe sig noget lettere optageudstyr. Niels svarer, at ghettoblasteren giver store muskler. Skodaen ligner et tilholdssted for en hjemløs. I et af vinduernes tætningslister vokser et lille træ, som ingen nænner at fjerne. De kysser alle tre farvel midt på gaden. Længe ser Niels sin pige ind i øjnene, mens Hanna vasker bilens forrude. Inden han sætter sig, beder hun om brillerne og pudser også dem. – Kør nu forsigtigt, siger hun, – se, om du ikke kan nå derop, inden det bliver mørkt. Han nikker eftertænksomt, skæver til Lisa, og det er, som om han vil sige noget til Hanna. Men så virrer han med hovedet og sætter sig ind i bilen. Lisa og Hanna vinker, mens han drejer ud på Vesterbrogade, slingrende og krydsende over hvide streger. Kigger han op eller ned efter noget? Ser han bare ingenting? Hvis alt går godt, gemmer han sig ved Hornborgasjön om halvandet døgn. Liggende i sit camouflagetøj bag græstuer. Væk fra menneskerne, men så tæt på dyrene, han kan komme. Og ved siden af Hanna, i den store seng, vil der være fuldstændigt tomt. Hanna hiver Niels’ fugleplakater ned fra væggene og ruller dem sammen. Alle bøger og mapper med fugle på ryggen stopper 19
34446_Harzen-sanger_140x220.indd 19
30-01-2013 10:30:58
hun i sorte sække. Hanna tager de udstoppede fugle ned fra hylderne og bærer dem op på loftet. Hun åbner døren til hans rum og fordeler det hele på de enkelte tomme hylder, der er. Sådan plejer hun at gøre, og det hele kommer ned igen, når tiden for hans tilbagekomst nærmer sig. Hanna sukker og ånder ind. Loftet lugter dårligt. Men nu er alle Niels’ ting også samlet ét sted. Mens hun låser loftsdøren, tikker en sms ind, som Niels må have skrevet midt i morgenmylderet. Er bekymret for Lisa, står der, pas godt på hende, hold øje med hende. Hanna betragter Lisa, som stryger en tåre væk, mens hun pakker sin taske. Pigen går ned til cyklen for at køre til skole. Et øjeblik overvejer hun at ringe til Niels, men tør ikke. Måske kan det bringe ham ud af kurs. Tænk, hvis han er på vej over Sjællandsbroen og kører ind i autoværnet. Hanna nøjes med at skrive okay og god tur. Så tager hun sin egen taske og cykler hurtigt på arbejde.
20
34446_Harzen-sanger_140x220.indd 20
30-01-2013 10:30:58