Page 1


Kolofon

Forræderiske hjerter © Sandra Schwartz og Camilla Wandahl og Høst & Søn / ROSINANTE & CO , København 2017 1. udgave, 1. oplag, 2017 Omslag: Alette Bertelsen / aletteb.dk Sat med Palatino hos Christensen Grafisk og trykt hos Livonia Print, Riga ISBN 978-87-638-5155-8 Printed in Latvia 2017 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer. Lix: 24 sandraschwartz.dk/ camillawandahl.dk

Høst & Søn er et forlag i ROSINANTE & CO Købmagergade 62, 3. | Postboks 2252 | DK-1019 København K rosinante-co.dk


Titelblad

AF SANDRA SCHWARTZ og Sandra Schwartz OG CAMILLA WANDAHL

camilla wandahl

Forræderiske hjerter

ForraederiSke hjerter

[TITELBLAD LAVES AF OMSLAGSGRAFIKER]

HØST&SØN

3


4


1

»Det er kun fjorten dage, Filippa!« Min mor ser indtrængende på mig. Hun er fulgt efter mig fra stuen og helt ind på mit værelse. Ikke engang der vil hun lade mig være i fred. »Hvis det kun er fjorten dage, så kan du lade mig blive hjemme og selv tage i sommerhus!« Jeg lægger armene over kors og ser udfordrende på hende. »Mormor og morfar bor jo fem minutter væk! Og du ved, mormor ikke kan lade være med at kigge forbi i tide og utide, hvis hun ved, jeg er her. Jeg kan jo nærmest ikke slå en prut, uden hun opdager det! Så hvad forestiller du dig seriøst, der kan ske?« »Du ved godt, det ikke er derfor,« siger hun. Hendes stemme er spids, på kanten til desperat. »Kom nu, jeg vil gerne have dig med. Det bliver godt for os!« »Godt for dig, mener du, vel?« »Men Filippa, du har da altid godt kunnet lide at tage i sommerhus.« 5


»Ja, da jeg var 12 eller noget!« Jeg ruller med øjnene. »Men det er da heller ikke så længe siden,« siger mor prøvende. Hvilken virkelighed kommer hun fra? Ikke den her i hvert fald. Der er vildt stor forskel på 12 og 17 år. Det ved alle med en smule omløb i hovedet. Og af alle mennesker burde min mor vide det, for hun fik mig som 15-årig. Min mor smiler endnu mere og breder sine arme ud for at give mig et knus. Som om hun har vundet kampen. Men det har hun ikke, for hvis jeg var sur før, er jeg rasende nu. »Hvorfor skal det altid gå ud over mig, når du er blevet dumpet af endnu en taber?« spørger jeg. Min mors arme falder slapt ned langs siden, og hendes øjne bliver store og tryglende. Vi står over for hinanden, og luften i entréen er tyk og dirrende af noget, der umiskendeligt minder om gråd på vej. Jeg sukker. Okay, måske gik jeg over stregen. »Ej, shit, mor, undskyld ...« begynder jeg. Men det er for sent. Hun er røget ud over kanten, og det var mig, som skubbede. Jeg knytter hænderne og løsner dem igen. Tre gange i træk. 6


»Men jeg har brug for dig!« Hendes ansigt slår revner. Og så begynder hun at græde. Jeg tager en dyb indånding og går helt hen til hende. »Undskyld, mor,« siger jeg og lægger armene om hende. »Jeg mente det ikke. Selvfølgelig tager jeg med.« Hun trækker mig ind i et knus. Som vi står der, hun med hovedet begravet i min skulder og mig, der er et halvt hoved højere, får jeg absurd meget lyst til at skrige. Det er ikke, fordi jeg ikke kan forstå, at hun er ked af, at taber-Anders skred. Men man havde ligesom set det komme. Jeg mener, det er jo ikke første gang, hun bliver droppet, vel? Og når man kun er to, og den ene bliver droppet gang på gang, ja, så er der ligesom kun én tilbage til at skrabe lorten op og få styr på pletterne, den efterlader. »Jeg skal nok tage med,« gentager jeg. Min mor nikker ned i min skulder. Min krop er tung og træt, og jeg får en lille smule klaustrofobi af at stå så tæt på hende, så jeg vikler mig fri. »Men så vil jeg altså have nogen med,« siger jeg. Jeg ved ikke helt, hvor tanken kom fra, men det føles som en lettelse, hvis det ikke bare skal være min mor og mig i mormor og morfars sommerhus i to lange uger. Der kan man tale om klaustrofobi. 7


»Du kan jo spørge Lasse,« foreslår mor. »Eller hvad med Alma? Hende ser du efterhånden også en del til.« Eller Marcus, har jeg lyst til at sige. Men jeg gør det ikke, for mor kender ikke noget til Marcus og mig. Og det skal hun heller ikke, for så begynder hun på en af sine moralprædikener, som om jeg ville blive gravid som teenager, bare fordi hun gjorde. Jeg har ikke engang været i seng med nogen endnu. Ikke fordi der ikke har været nogle kandidater, og jeg var også ret tæt på med Kasper, men altså det er ligesom bare aldrig kommet helt ud over hygge-stadiet ... »Hvis de gider,« siger jeg. Det er en lille, kort bemærkning, men min mor opfatter den alligevel. Hendes ansigt kramper en smule sammen på sin sædvanlige ynkelige måde, og jeg bliver et øjeblik nysgerrig efter at vide, om hun faktisk godt er klar over, at hun stinker rimelig meget som mor. »Ring og spørg,« siger hun og rækker mig min telefon, som om jeg ikke selv kunne tage den fra kommoden. Så vender hun omkring og går ud på toilettet. Jeg ringer til Lasse, jeg kan kun overskue tanken om Alma og mor i samme sommerhus, hvis han er med. Alma og jeg mødte hinanden i 1. g, og på det 8


år, der er gået, har vi nærmest været uadskillelige. Alligevel føler jeg ikke, at jeg kender hende lige så godt som Lasse. Lasse har jeg kendt altid. Desuden har Alma heller aldrig oplevet min mor for fuld udblæsning. Det er kun Lasse, der har haft den tvivlsomme fornøjelse. »Hvad så?« Lasse tager telefonen, og jeg kan høre guitar og bas og Marcus! i baggrunden, hvilket får mit hjerte til at hamre lidt for latterligt. »Vi skal i sommerhus,« siger jeg. Akkorderne fra Marcus’ guitar kilder mine nerver, men jeg prøver at tage mig sammen og lyde normal. »Vil du med? Jeg gider ikke være der alene.« Det var ikke sådan, det skulle have lydt. Det skulle have været mere engageret, men det eneste, jeg kan tænke på, er Marcus, der sidder i baggrunden. Helt klart én af kandidaterne til mereend-hygge. Vi kyssede til Lasses 18-års fødselsdag sidste weekend, og mine læber smager stadig af en blanding af øl, lime og lækkerhed. En lidt atypisk cocktail, I know. Men helt klart en blanding, der er vane­dannende. »Wow, du sælger den tur godt,« griner Lasse. »Kom over, så snakker vi om det. Alma er også lige kommet.« 9


Det er egentlig underligt, jeg slet ikke har tænkt over det før. For et år siden var der kun Lasse og mig. Så kom Alma til, og for et halvt år siden Marcus, fordi han og Lasse jammer sammen. Nu er vi næsten altid sammen alle fire. Og hey, firkløvere betyder held, ikke? Da jeg træder i mine ballerinaer og flår min jakke af knagen, smiler jeg ved tanken om, at Lasse rent faktisk ikke grinede af mit forslag om en sommerhustur ad helvede til. Det er ufatteligt, at han så meget som overvejer det, han ved endda som den eneste, hvordan min mor er. De andre tager jeg stadig tilløb til at slæbe med hjem til den store mødmin-mor-seance. Ikke fordi de ikke har været der. Min mor har bare belejligt altid skullet noget, når det en sjælden gang er sket. Så de har kun mødt hinanden få gange, hvilket jeg indtil nu har været taknemmelig for. Men så igen, Lasse har altid været ufattelig. Ufatteligt sød, sjov og støttende. Han har altid været typen, der ville smugle mig over grænsen, hvis jeg fortalte ham, at der var nogle klamme typer efter mig. Og han ville gøre det uden spørgsmål og uden at få noget for det, og hvis det ikke var, fordi jeg for et år siden fandt ud af, at han er forelsket i mig, så ville det gøre mig vildt glad. 10


Det var faktisk Alma, der åbnede mine øjne for det. Efter en af de første gange, hun havde mødt ham, spurgte hun – sådan helt henkastet, som om jeg selvfølgelig godt vidste det – hvor længe Lasse havde været vild med mig. Jeg grinede højt og afviste pure, at det forholdt sig sådan. Men efterfølgende lagde jeg godt mærke til, at noget havde forandret sig i hans adfærd over for mig. Det var små, næsten umærkelige ændringer. Blikke, der blev hængende lidt længere end før, hænder, der strejfede mig lidt oftere, og de der kommentarer, som jeg før blot grinede af, fordi Lasse altid er mega lummer, og som nu pludselig fik en anden betydning. Det værste er, at jeg ikke ved, hvornår hans følelser for mig ændrede sig. Men nu hvor jeg rent faktisk ved, at han har følelser for mig, giver det mig en lidt mudret fornemmelse indeni, når jeg forsøger at overtale ham til noget, som jeg ved stinker.

11


2

»Hey, smukke!« råber Lasse fra toilettet, da jeg ti minutter senere åbner kælderdøren hjemme hos ham. Den plaskende lyd af pis i kummen overdøver dog næsten hans stemme. »For helvede, luk dog døren!« siger jeg og rækker ind efter døren, mens jeg med vilje undgår at kigge på ham, og smækker den i. Og han forstår ikke, hvorfor han aldrig er kommet ud af the friend zone?! Jeg går ind på hans værelse. Det første, jeg ser, er Marcus, der sidder i sofaen koncentreret bøjet over guitaren og præcis lige så lækker, som jeg forestillede mig, da jeg talte i telefon med Lasse. »Filippa, det var hurtigt!« Han ser op fra guitaren. Hans blik er varmt og får det til at suge i min mave. Jeg griner og sparker mine sko af. »Jeg bor jo også lige ved siden af.« »Hej smukke!« lyder det fra Alma. Hun ligger 12


henslængt i fatboy’en, som sædvanlig med næsen i sin mobil. Hun prøver forgæves at komme op. »Det er nu, du skal bruge dine mavemuskler!« griner Marcus. »Fuck dig, vi kan ikke alle sammen have vaskebræt!« siger hun og giver ham fingeren uden at kigge på ham. Til mig siger hun: »Hjælp mig lige op!« Jeg rækker smilende en hånd ned til hende og hiver hende op at stå. Det kan godt være, at Alma ikke har vaskebræt, men hun er ultraslank og har den fladeste mave, jeg nogensinde har set på en pige. Hun krammer mig, og jeg indsnuser lugten af æbleshampoo fra hendes hår. Hun er altid lækker. Hendes lugt, hår, makeup og negle. Faktisk tror jeg, det ubevidst var en af grundene til, at jeg gerne ville være venner med hende, da vi mødtes. Altså ikke at hun er lækker, og jeg er til piger eller noget, men fordi hun er udpræget tøset. Jeg har hængt så meget ud med Lasse, at jeg i lang tid troede, at jeg kun kunne finde ud at være venner med drenge. Alma lader sig falde ned i fatboy’en igen. »Sorry, jeg skal lige svare Silje,« siger hun og er allerede opslugt af sin mobil igen. 13


»Slå dig ned!« siger Marcus, lægger guitaren væk og klapper i sofaen ved siden af sig. Som om det er ham, der bor her, og ikke Lasse. Men måske er det ikke så underligt, for vi hænger virkelig meget ud i Lasses kælder, der jo er ret privat. Hans far har endda fået bygget det der badeværelse hernede kun til ham. Vi hænger aldrig ud hos mig. Men den toværelses, som min mor og jeg bor i, kan heller ikke på nogen måde hamle op med Lasses luksushybel. Hjemme har jeg fået det ene værelse, der er. Min mor sover på en sovesofa i stuen. Hver aften reder hun seng, og hver morgen rydder hun den væk igen. Jeg ville blive sindssyg. Men hun brokker sig aldrig over det. Det værste er væggene, som er paptynde. Man kan høre alt. Hvilket jeg erfarer lidt for ofte i de perioder, hvor hun har taberkærester. Og selv om Lasse, ­Marcus, Alma og jeg jo ikke laver noget suspekt, så er tanken om, at min mor kan følge med på den anden side af væggen, bare ikke særlig tillokkende. Jeg tøver kun et øjeblik, før jeg går over mod sofa­en for at sætte mig. Men jeg stopper, før jeg er helt henne ved Marcus. For jo tættere jeg kommer på ham, des tættere kommer jeg på mindet om vores kys i weekenden. Da hans læber nærmest sugede mine til sig, og en 14


flok sommerfugle brød løs i min mave og baskede og baskede og baskede, for det var jo det her, jeg havde drømt om og talt uendeligt meget med Alma om. At Marcus skulle få øjnene op for mig. Og så skulle Alma bare lige score Lasse, og så ville vi være det lykkeligste firkløver ever. Det var så nemt. Indtil det øjeblik hvor jeg rent faktisk scorede ­Marcus, og det gik op for mig, at de der baskende sommerfugle i maven ikke kun var forelskede, men faktisk forsøgte at fortælle mig noget, ja, advare mig om, at der aldrig er noget, der er så nemt og ligetil: Lasse er vores bedste ven, både min og Marcus’, og man sårer altså ikke sin bedste ven, når man ved, at han har følelser for én. Så vores kys stoppede ligesom rimelig brat, og nu er vi i sådan en underlig in-between-tilstand, hvor jeg er ved at dø af længsel efter at kysse Marcus igen, men samtidig ikke helt synes, jeg kan være det bekendt. Derfor standser jeg lidt underligt ved siden af ham. Vil sige et eller andet, noget, der visker akavetheden mellem os ud, men det er ikke muligt. Slet ikke når Alma ligger og glor på sin mobil lige ved siden af. Jeg skæver til hende, hun er på Facebook nu. 15


Alt interessant, der sker i hendes liv (og dermed også vores), bliver lagt på Facebook, Instagram og Snappen, så alle kan følge med. Hvilket vil sige, at der er dømt party på hendes profiler. Seriøst, den tøs er SoMe-junkie og festabe i vilkårlig rækkefølge. »Det er okay,« rømmer Marcus sig stille og klapper på sofaen ved sin side. Jeg sætter mig. Vores lår og skuldre rører næsten hinanden. Jeg drejer mit ansigt mod ham og opdager, at hans blik er gået i stå ved mine læber. Min mund bliver tør, og jeg fugter læberne uden at tænke over det. »Lad være med det,« siger han. Hans stemme er hæs, og hans blik er et sløret spejl af min egen længsel. Jeg synker. »Vi ...« Længere når jeg ikke, for så buldrer Lasse ind og smækker sit lange korpus ned i sofaen ved siden af mig. »Filippa, baby, hæng ikke med næbbet, Lasse­ far redder dig, det gør han altid.« Han lægger den ene arm om mig, og den anden knipser han vand i ansigtet på mig med. »Lasse, din klamme stodder, jeg håber, du har vasket hænder!« »Urin er sterilt,« griner Marcus ved siden af mig, 16


og han og Lasse klasker hænder, og lige pludselig føler jeg mig mast i en testosteron-sandwich. »Nå, hvad var det, du ævlede om i telefonen?« siger Lasse. Jeg river mig løs af tanken om at kysse Marcus. Alma smider sin mobil fra sig og kommer op til os. »Hey, ryk en balle,« siger hun og sætter sig alligevel på skødet af Lasse. »Min mor vil have mig med i sommerhus,« siger jeg, mens Alma maser sin røv til rette på Lasses lår, så hun kommer til at sidde med sin hofte ind mod hans mave, og jeg overvejer, hvor meget der sådan rent teoretisk egentlig skal til for at gøre hans pik stiv? Altså, ikke hans, men drenge generelt, jeg har nemlig hørt, at det nærmest er ingenting ... »Det lyder sgu da meget hyggeligt,« siger Marcus. »Ej, har I et sommerhus?« Alma vender sig mod mig, så Lasse har frit udsyn til hendes kavalergang. Og begge drenge kigger, ikke bare Lasse. Heldigvis ser Marcus væk igen næsten med det samme. »Det er min mormor og morfars,« siger jeg. »Fedt,« siger Alma. »Det bliver da hyggeligt.« »Du kender ikke ...« svarer Lasse og jeg på samme tid, og jeg begynder at grine. »... hendes mor,« fortsætter Lasse så. »Hvis du 17


synes, Filippa er udfordret, så bare vent, til du møder hendes mor.« »Glem, jeg overhovedet spurgte, om du ville med!« Jeg giver ham en lammer på skulderen. »Tøseslag,« siger han med en anelse højere stemme end normalt og kan ikke lade være med at ømme sig. Jeg smiler tilfreds. »Hvornår er det egentlig?« spørger Lasse. »I morgen.« »Ej, shit, allerede?« Lasse glor på mig. »Hvor lang tid?« »Fjorten dage.« »Fuck, Filippa, det er jo en evighed!« Han stønner. »Vi har lige fået sommerferie, hvad så med Siljes fest på lørdag? » »Ja, vi skal give den fuld gas,« siger Marcus og rækker ud efter sin guitar Jeg rejser mig, så han kan få plads til at spille. Han klimprer et par akkorder, der på en mærkelig måde bliver hængende i rummet. »Når jeg bliver berømt, vil I tænke tilbage på Siljes fest og vide, det var dagen, I var vidne til the rise of a superstar!« Alma griner og skubber til ham: »Blærerøv,« siger hun. 18


»Jeg vil vildt gerne med til festen,« siger jeg, mens jeg indvendigt forbander min mor og ikke mindst min egen svaghed. Et par krokodilletårer og så smuldrer min modstand som et sandslot i regnvejr. »Men jeg har lovet min mor at tage med.« Jeg kan se ærgrelsen i Lasses øjne. Han vil også gerne med til den fest. Jeg kigger på Marcus, han ser heller ikke glad ud. Slet ikke. Det ville faktisk være sjovt, hvis det ikke lige var, fordi det er mit liv. Men eftersom jeg skal af sted, bliver jeg nødt til at få det bedste ud af det. Og det bedste er helt sikkert at have mine venner med. Så jeg lægger al den kunstige entusiasme, jeg kan, i min stemme og siger: »Hey, jeg har en idé! Kan I ikke bare alle tre tage med? Så laver vi vores egen fede 14 dages sommerfest?«

19


3

Den dirrende tavshed, der følger efter mit forslag, får mig til at overveje, hvorfor jeg aldrig bare kan holde min kæft. Jeg har ikke opdaget, at jeg sidder og stirrer på Marcus’ underlæbe, men det går op for mig, da han rejser sig. Han stiller sin guitar op ad væggen, meget langsomt, som om det er svært. Så vender han sig om mod os og smiler det smil, der fra starten af har gjort mig helt blød i knæene. »Jeg har jo lovet at spille på lørdag. Det ved du da godt,« siger han. »Nå, ja,« siger jeg, som om jeg har glemt det, hvilket jeg på ingen måde har. For er du sindssyg, hvor vil jeg gerne opleve Marcus optræde, se pigerne gå amok og vide, at han er min. Min egen private rockgud. Okay, måske ikke helt min endnu, men næsten. Lasse jammer mest for sjov. Marcus er anderledes fokuseret. Han performer på et helt andet niveau 20


end Lasse, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at han bliver til noget med musik på et tidspunkt. Og det er ikke kun mig, der tror det. Alle taler om det, som om det er et fact, og måske er det faktisk lidt et pres for ham, for han bliver tit lidt anstrengt og latterligt arrogant, når det sker. Men samtidig er det også det, jeg tænder vildt på, hele den der rockgud-badboy-attitude. På et tidspunkt var jeg endda seriøst i tvivl om, om jeg egentlig var vild med ham eller mere i idéen om ham. Men så lærte jeg ham at kende, og han er virkelig cool og sjov og sød (når det passer ham), og så ser han på mig, som om jeg er guds gave til det andet køn. Når han spiller og synger, og pandehåret hænger skævt ned i ansigtet på ham, og hans fingre kærtegner strengene på guitaren, og han stirrer koncentreret frem for sig med en stædig rynke i panden, så drømmer jeg ALTID om, at han skal se sådan på mig. Fange mit blik, som det skete til Lasses fest, og kysse mig, som han kyssede mig i køkkenet. »Behøver vi være to uger i sommerhuset?« spørger Lasse. »Ja.« Min stemme er nøgtern. Føler mig en lille smule forurettet, da jeg tilføjer: »Det ved du også godt.« Han nikker, og min mor rutsjer rundt mellem os 21


på høje hæle. Et øjeblik hænger hun ud for mig, en reminder om, hvorfor jeg er træt helt ind i knoglerne ved tanken om de her to uger. »Jeg gider heller ikke slå græs og sådan noget alene,« siger jeg så. Det er den mest kiksede undskyldning ever. Lasse ser på mig. Hans brune øjne er varme og kærlige, lidt for kærlige. Jeg lader ham bare kigge på mig, ganske roligt. Som om Marcus ikke er i rummet, og så falder hans forsvarsværker, jeg kan næsten fysisk mærke dem ramme jorden ét for ét, da han siger: »Jeg skal nok slå det græs.« Inden han også griber ud efter sin bas, der ligger på gulvet. Alma rejser sig, og Lasse slår nogle akkorder an. Det lyder tamt og mumlende, når forstærkeren ikke er sluttet til. Alligevel kan jeg sagtens fornemme Lasses legende og ligesom mere lette tilgang til at spille. Han ser ofte op, når han spiller og har slet ikke samme koncentrerede udtryk som Marcus. Hans attitude er mere fri i det, flirtende, vil de fleste sikkert kalde det, useriøs, kalder jeg det, når jeg skal drille ham. Men helt ærligt, der er noget om det, og hvis jeg ikke kendte ham bedre, ville jeg sikkert tro, at han kun spiller for at score. 22


Bortset fra at han aldrig rigtigt scorer, altså sådan spiller trusserne af pigerne, selv om han så nemt som ingenting ville kunne. Han flirter og kan også godt kysse, og når det går hedt for sig hygge lidt mere med en pige, men mere bliver det som regel ikke til, og jeg ved jo godt hvorfor. Jeg løsner mit blik fra ham med en klump i halsen og kigger på Marcus i stedet. »Jeg kan altså ikke tage med, Filippa. Jeg skal jo også øve mig til min optræden. Det er jeg ked af,« siger han. Hans tone er let, men jeg kan høre, at han vitterlig er ked af, han ikke skal med, og jeg kan ikke helt finde ud af, om det mest er, fordi han er ked af, jeg så skal af sted alene med Lasse, eller om det er, fordi jeg så ikke ser ham optræde. Lasse kigger på Marcus: »Du kan jo bare komme efter festen. Hvis du gider.« Han kigger på Alma: »I kan begge to komme.« »Fedt!« Almas stemme er ivrig, og hun læner sig ind over bassen og krammer mig og kysser Lasse på kinden. Og så kysser hun også Marcus på kinden, garanteret for at det ikke skal virke underligt, at hun kyssede Lasse. »Fest og sommerhus, det kan jeg li’!« siger hun. »Så mangler vi bare nogle lækre fyre.« 23


»Til tjeneste!« Lasse rejser sig og rækker hende galant sin arm. Hun griner og dasker ham på skulderen, men ser alligevel mega glad ud, da hun tager hans arm, og de spankulerer fjollet rundt på værelset. Jeg får en underlig grumset fornemmelse af, at det er en fejl at invitere Alma med, men så mærker jeg to fingre, der helt diskret lister sig ind under min bluse og op ad huden på min ryg. Jeg vender mig med et ryk mod Marcus, og han blinker til mig, mens hans fingre aer min lænd. Gentleman-Lasse og Alma The Slut (tænkte jeg lige det?) er nået til Lasses nørdede Blu-ray-samling af superheltefilm på hylden og begynder at diskutere, om de første Spiderman-film eller de seneste er de bedste, og Marcus’ hånd glider hurtigt ned langs min hofte, linder på elastikken i min nederdel og finder min balle. »Hey.« Jeg puffer til ham, og han sender mig et frækt smil. »Du glemmer mig ikke i sommerhuset?« hvisker han i mit øre. Hans stemme er en lav brummen, der giver mig kuldegysninger hele vejen ned langs ryggen, hvor hans fingre aede mig før. Jeg vender mig om mod 24


ham og skal til at kysse ham, simpelthen kaste mig over ham, da jeg ser en bevægelse i øjenkrogen. »Vi skal så meget se denne her!« Alma vifter med Avengers. Jeg sætter mig hårdt ned i sofaen og lukker øjnene et øjeblik, mens jeg forsøger at få kontrol over mit galopperende hjerte. Marcus’ hånd er listet umærkeligt tilbage til guitaren.

25

Wandahl & Schwartz FORRÆDERISKE HJERTER (Læseprøve)  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you