Page 1


To plus to er Koko © Mette Vedsø og Høst & Søn / rosinante & co, København 2015 1. udgave, 1. oplag, 2015 Omslag: Jette Aagaard Enghusen Illustration: Anna Margrethe Kjærgaard Grafisk bearbejdelse: Jette Aagaard Enghusen Sat med Scala og trykt hos Livonia Print, Riga ISBN 978-87-638-4176-4 Printed in Latvia 2015 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Høst & Søn er et forlag i rosinante & co Købmagergade 62, 3. | Postboks 2252 | DK-1019 København K rosinante-co.dk

MVedsø_ToplustoerKoko_cont.indd 2

27/08/15 14.08


To plus to er Koko

HØST & SØN

MVedsø_ToplustoerKoko_cont.indd 3

27/08/15 14.08


MVedsø_ToplustoerKoko_cont.indd 4

27/08/15 14.08


1 »Du er stille som røgen fra min cigar,« siger farmor og puster ud med rund mund. Røgen ligner et langt, gråt fortov, der hænger i luften. Koko sukker og holder sig for næsen. Stille lyder kedeligt. »Jeg går i seng,« siger Koko. »Og jeg tager den sidste bus,« siger farmor og vikler elastikken ud af Kokos hestehale. Inde på kontoret taster far, han laver regnskaber. Han er også stille, tænker Koko, hun har vel arvet det fra ham, men det kunne selvfølgelig også være fra mor? Hun ryster på hovedet og går ind på badeværelset, klemmer tandpasta ud på tandbørsten og børster hårdt, så det smager lidt af blod. Nej, ikke mor. Far er stille, og hun er stille, men mor er anderledes. Tror hun. Måske har hun en høj stilling i en høj bygning. Måske i Dubai? Måske har hun privatchauffør? Da Koko ligger i sengen, ser hun på mors 5

MVedsø_ToplustoerKoko_cont.indd 5

27/08/15 14.08


billede. Munden er sur, maven er tyk, og antikbutikken lyser i baggrunden. Mor i glas og ramme, sådan har det altid været. Billedet er fra den dag, Koko blev født, et par timer inden. Det skete midt i butikken, midt mellem malerier og mørke møbler, den historie har far fortalt mere end én gang. Mor åbnede et smykkeskrin, og indeni lå en død mus, den lå med fire ben i vejret og åben mund, mor skreg og plask, så gik vandet. »Mus,« råbte hun. Far var vant til det med døde mus, så længe det ikke var rotter. Alt i en antikbutik kommer fra støvede hjem med mus bag skabe og reoler. »Smid den ud,« råbte han tilbage. »Jeg skal føde,« lød det så. »HVAD?« »FØDE,« skreg mor. Det var far til gengæld ikke vant til. Der var aldrig før født en baby i butikken, men det var tæt på at ske, far var ikke i tvivl. »Jeg så mig selv i det store empirespejl,« 6

MVedsø_ToplustoerKoko_cont.indd 6

27/08/15 14.08


plejer han at sige. »Aldrig har en mand været så bleg, men det nyttede jo ikke at besvime.« Han fik mor over i den røde rokokostol. Butikkens stolthed. Han nåede akkurat at dække den til med plastik, for antik er kostbart og må ikke lide skade, heller ikke i nødssituationer. Da alt var overstået, var stolen uskadt, og den fik en æresplads i vinduet, det vindue, der vender ud mod vejen. »Hun skal hedde Koko,« sagde far og nikkede tilfreds. Så sådan gik det til, at hun blev opkaldt efter en rokokostol. Den står stadig i vinduet, selvom det er ni år siden, hun kom til verden. Flere har spurgt om prisen, men den skiller vi os ikke af med, siger far, og det er en god ting at sige, synes Koko. Hun kan historien udenad, og når far fortæller, mimer hun med, men ellers er der langt mellem historierne om mor. »Der er ikke mere at sige,« sukker far og ser træt ud. »Jeg har fortalt dig alt. 1000 gange.« Så vender han ryggen til og går i gang med kaffen. Langsomt, langsomt arbejder han, kværner 7

MVedsø_ToplustoerKoko_cont.indd 7

27/08/15 14.08


bønner og skummer mælk, hans kaffebryggeri kan virkelig trække i langdrag. »Hvor bor hun?« spørger Koko. »Langt væk,« siger far. »Hvorfor rejste hun?« Koko har spurgt et utal af gange, og altid fortæller far den samme kedelige historie, men den tror hun ikke på. Hun kan selv finde på en meget bedre grund. Koko siger ikke noget om drømmene. Ikke til nogen. Far vil bare sige: »Stop med dine fantasier,« som han plejer. Men Koko forestiller sig mor i sort jakkesæt, hvid skjorte, en taske med guldspænde, høje hæle, et alvorligt blik og sammen med alle de andre, der bestemmer i verden. Præsidenter og statsministre og paven og konger og oliesheiker. Hvis man er meget, meget vigtig, kan det være nødvendigt at forlade barn og mand. Koko prikker på glasset med pegefingeren. Lige der ligner mor måske ikke en vigtig person. Hun ser sur ud med mørke fregner hen over en bred næse og hår som pelsen på et brunt får, der trænger til at blive klippet. 8

MVedsø_ToplustoerKoko_cont.indd 8

27/08/15 14.08


»Havana,« hvisker hun. Udenfor er der stjerner, men der hvor mor bor nu, der er solen nok ved at stå op. »Godmorgen, Havana,« siger Koko. »Præsidenten fra Venezuela venter i lokale 1, og du har topmøde med NATO og FN og EU klokken 12.« Udenfor standser bus nummer 9. Nu stiger farmor ind, viser sit kort til chaufføren med det grå skæg og tager hjem til sin lejlighed. Hun bor kun et stop fra Koko, men hun er tyk, og benene hæver let op. »Godt du har mig,« plejer farmor at sige. »Synes du da, det er synd for mig?« spørger Koko. »Næ nej,« siger farmor. »Du har da det, du har brug for.« »Også uden en mor?« »Også uden en mor,« svarer farmor, og hun tænder endnu en cigar, selvom far bliver tosset. Antikviteterne tager skade, siger han. »Lå der virkelig bare en seddel?« spørger Koko, og farmor nikker. »Ja, og stop nu med at væve rundt i det.« 9

MVedsø_ToplustoerKoko_cont.indd 9

27/08/15 14.08


Noget lignende siger far. Koko var lillebitte og faktisk lå der ikke kun en seddel, der lå tre. En ved det gamle kasseapparat i butikken og to i deres lejlighed oven på butikken, den ene i køkkenet ved siden af kaffemaskinen, og den anden ved computeren oven på fars regnskaber. Måske ville mor være helt sikker på, at de forstod, hvad der foregik. Der stod: Jeg er rejst. I skal ikke lede efter mig. Pas godt på Koko.

MVedsø_ToplustoerKoko_cont.indd 10

27/08/15 14.08


2 Det er godt nok tidligt, tænker Koko, da det hyler fra fars vækkeur. Hun hører lyde fra badeværelset, så fra køkkenet og står op. »Klokken er halv seks,« hvisker far. Han har allerede jakke og sko på. »Hvad skal du så tidligt?« spørger Koko. Hans ansigt lyser. »Der er noget, jeg skal hente,« siger han. »Hvad?« »En kuriositet.« Øjnene er hvide og vilde. »En kuri-hvad?« »Bare vent,« siger far. »Et nyt møbel?« spørger hun. »Helt originalt.« Far tømmer kaffekoppen i en slurk. Koko ryster på hovedet og klapper ham på ryggen. »Kan du selv klare resten?« spørger han og tripper på stedet. »Jeg har smurt en madpakke.« Hun stikker tommelfingeren op med munden 11

MVedsø_ToplustoerKoko_cont.indd 11

27/08/15 14.08


fuld af mysli. »Tag bare af sted,« siger hun og vasker skålen under vandhanen. Koko er god til at holde styr på sine ting. Hun pakker de rigtige bøger i tasken og kan sno elastikken fem gange rundt om hestehalen. Hun går hjemmefra på det rigtige tidspunkt. Hun husker at låse døren og putte nøglen i en lille lomme bagerst i tasken. Koko er dygtig, men én ting skræmmer hende, og det er butikken ved siden af. Hun hader at tænke på den butik. »Kunne der bare komme en ny ejer,« plejer far at sige. »Den er uhyggelig,« svarer Koko og tænker på Gudrun, den gamle ejer, den søde, tykke dame, der solgte behagelige sko til dem over 60. Men en dag, da Koko gik forbi, holdt en ambulance foran butikken, og to mænd bar en båre ud. Der lå noget på båren med et lagen hen over, der ikke dækkede helt. En rød hårlok stak ud øverst oppe, så Koko kunne godt lægge to og to sammen, Gudrun var død midt mellem fodtøj og skotøjsæsker. Hun skulle hente et par støvler øverst oppe, men stigen hun stod på knækkede 12

MVedsø_ToplustoerKoko_cont.indd 12

27/08/15 14.08


midt over, så hun faldt, og stigen faldt, og støvlerne faldt oven på hende. Siden er Koko gået hurtigt forbi Gudruns Sko, for skiltet hænger der stadig, og alle de gammeldags hylder er ikke taget ned. Der står en vissen plante ved kasseapparatet, ja selv Gudruns paraply står der endnu. Koko tænker, om døden sidder derinde og lurer. Hun låser døren til antikbutikken, hun holder vejret og vil skynde sig forbi, men så får hun en overraskelse. Gudruns vinduer er dækket til med brunt papir, og der er malerbøtter langs husmuren. Det brummer og banker. Koko stirrer, det virker usandsynligt, at det er døden, der vimser rundt med en malerrulle. Tænk, hvis en dame med en datter på hendes alder flyttede ind. En dame til far og en datter til hende? En mor og en pige, en pige hun kunne blive veninder med? Veninde er et rart ord. Akkurat som flødeskum og bryllupskjole. Veninde, hvisker Koko. Der var en, der hed Bella i børnehaven, men hun flyttede i første, og så var klassen allerede 13

MVedsø_ToplustoerKoko_cont.indd 13

27/08/15 14.08


fuld af grupper, som hun ikke lige kunne komme ind i. En mor og en pige, hvisker hun. Moren kunne være frisør. Far og frisør. Det hele ville passe sammen. »Hej,« lyder det så. Koko farer sammen, for det lyder som en pigestemme. Hun vender sig, det svimler. »Hej,« siger hun. »Vi flytter ind,« siger pigen. »Vi åbner en frisørsalon.« »Frisør. Det kan da ikke passe,« råber Kokos stemme, den der ellers plejer at være stille, især over for nogen, hun aldrig før har mødt. »Jeg er altså ikke døv,« siger pigen. »Undskyld,« siger Koko. Blodet fosser, hjertet fræser, »jeg bor ved siden af,« hun peger. »Der. Det er vores antikbutik.« »Det rimer,« siger pigen. »Antik og butik.« Koko nikker. »Jeg elsker marskandisere. Og loppemarkeder.« »Nej, det er ikke sådan,« siger Koko. »Hvad er det så?« 14

MVedsø_ToplustoerKoko_cont.indd 14

27/08/15 14.08


Hun kan ikke sige, at antik er finere, det lyder lidt for blæret. Antik er ikke bras. Hun kunne fortælle om rokokostolen i vinduet. At den er fra 1750, næsten 300 år gammel, og at den er lavet i Frankrig. Og at rokokomøbler tit er malet i guld og er fuld af krummelurer og dimser og dutter. Men så ville hun også blive nødt til at fortælle om sit navn og om mor, der skred, og så kunne det hele ende galt. Hun siger heller ikke noget om døde Gudrun og stigen, for tænk nu, hvis pigen og moren ombestemmer sig, hvis de alligevel ikke åbnede en salon. »Hvorfor siger du ikke noget?« siger pigen. »Øh, undskyld,« siger Koko. Pigen smiler. »Du er sjov,« siger hun, og igen ved Koko ikke, hvad hun skal sige, men det føles bedre end stille. »Jamen så ses vi jo nok,« siger pigen og rækker hånden frem mod Koko som en voksen. »Jeg hedder Mona.« »Jeg hedder Koko,« siger hun og synes næsten, det lyder, som om de både er søskende og veninder.

MVedsø_ToplustoerKoko_cont.indd 15

27/08/15 14.08


3 Koko står på fortovet i en ny og bedre verden. Mona forsvinder, ind bag ruderne med brunt papir, ind til moren med frisørfarvet hår og lange øjenvipper. Koko forestiller sig en dame i prikket kjole, hun spiser krebs og grapefrugt og små fyldte chokolader. Helt perfekt, tænker hun og står stille i flere minutter. Biler suser forbi, og lyssignalet skifter fra rødt til grønt og fra grønt til rødt. Far og frisør. Koko og Mona, tænker hun. Det lyder, som om de er en familie. Mona og moren i lejligheden oven på salonen, far og Koko oven på butikken. Vupti, de banker hul, fjerner væggen inde i entreen og vupti igen, dobbelt så meget plads, og livet er dobbelt så godt. Et bryllup, ferier, og de er altid fire – to børn og to voksne. Altid fire. Det skal nok lukke munden på Frederik, tænker Koko. 16

MVedsø_ToplustoerKoko_cont.indd 16

27/08/15 14.08


Hendes mund fløjter, da hun går. En munter melodi fra en munter mund. Far og frisør, Koko og Mona, hvisker hun og mærker glæden i nakken, under fødderne og i ribbenene. Hun går forbi Frederiks hus, langs hækken med lysegrønne blade. Selv tanken om ham ændrer ingenting, ikke i dag. Hun er Koko, den normale pige, Frederik kan bare komme an. Driller han, slår hun ud med armene, for Frederik er bare en dum dreng, og dumme drenge har det med at drille piger som hende. Dem, der ikke ligner de andre, dem, der tropper op til sommerfesten med en antik far og en tyk farmor, der ryger cigar midt i skolegården. Det siger sig selv, at klassens dumme dreng vælger hende. Og når hun så ikke ligner far så meget, for hvor kommer det brune fra og det krusede hår? Det er ret tydeligt, at der mangler en mor, og det udnytter Frederik, sådan er han, og hun har på fornemmelsen, at hans slags også vil dukke op, hvis hun skiftede skole eller flyttede til en ny by. Alle steder er der en Frederik, men det vil Koko ikke tænke på i dag, for far og frisør kan ikke gå galt.

MVedsø_ToplustoerKoko_cont.indd 17

27/08/15 14.08

Vedsø TO PLUS TO ER KOKO (Læseprøve)  
Vedsø TO PLUS TO ER KOKO (Læseprøve)