Issuu on Google+

ROSINANTE


Af samme forfatter

Seriemordere og andre selvlysende blomsterkranse (DIGTE) , 2000 Græshoppernes tid (DIGTE) , 2002 Turisthotellet (ROMAN) , 2006 Hjemstavn nr. 13 – et festskrift (DIGTE) , 2009 Fuglepigen Vega (BØRNEBOG) , 2009 Fuglepigen Vega rejser ud i verden (BØRNEBOG) , 2010 Æsel (ROMAN) , 2011 Værelset (KORTPROSA) , 2011

2

34189_et_kød.indd 2

28-03-2012 12:00:18


KRISTINA STOLTZ

Ét kød Erotiske fortællinger

Rosinante

3

34189_et_kød.indd 3

28-03-2012 12:00:18


Ét kød – Erotiske fortællinger © Kristina Stoltz og rosinante&co, København 2011 1. udgave, 1. oplag, 2012 Omslag: Imperiet Sat med Granjon hos Christensen Grafisk og trykt hos Livonia Print, Riga ISBN 978-87-638-2229-9 Printed in Latvia 2012 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Samleren er et forlag i rosinante&co Købmagergade 62, 4. | Postboks 2252 | DK-1019 København K www.rosinante-co.dk

4

34189_et_kød.indd 4

28-03-2012 12:00:18


Indhold

Therese Kattemor Duellen Kundalini Slangerne Revolutionen Glasøjet Ræven Ét kød Drivtømmer

7 27 62 84 97 121 142 171 191 209

5

34189_et_kød.indd 5

28-03-2012 12:00:18


lyd. Det føltes, som om Signe var ved at tage magten fuldkommen fra ham. »Kan vi ikke standse her? « stønnede han. Hun fjernede hånden og rystede på hovedet. »Prostitueret – nej, det ville jeg ikke kalde det. Jeg har altid kaldt mig selv for elskerinde. Det andet lyder så vulgært, synes du, ikke? Så primitivt. Min interesse ligger et helt andet sted.« »Hvor ligger den da? « »Det vil du finde ud af om ikke så længe. Bare rolig. Jeg kan se, hvor kulret du allerede er. Der skal ikke så meget til, vel? Men du behøver ikke at prøve at skjule noget for mig. Jeg er vant til det, der er meget værre. De fleste bliver vilde som rovdyr. Jeg bliver så hurtigt en besættelse. Eller måske vi hellere skulle kalde det en lidelse. Jeg bliver som en lidelse.« Det sidste sagde hun med et suk, som om det trættede hende at være objekt for så manges begær.

Det var kun få dage før sankthans, og himlen var allerede begyndt at lysne bag trækronerne. Det så næsten ud som et kunstigt lys, så skarp forekom horisonten, og Louis tænkte, at de sorte, slanke stammer måtte være en slags tavse statister i hans personlige drama, der sandsynligvis ville ende med, at han blev fyret, nu hvor han i den grad var trådt uden for reglementet. 68

34189_et_kød.indd 68

28-03-2012 12:00:19


»Her. Stands her,« sagde en af mændene fra bagsædet. »Det er et perfekt sceneri.« Til venstre for dem bredte et langt, nærmest selvlysende grønt engdrag sig, hvor kun enkelte tykstammede løvtræer stod oprejst. De øvrige lå ned – vindfældede eller faldet på grund af alder. Adskillige hjortegevirer perforerede den mælkehvide horisont, og en enkelt hare hoppede hen over stien, idet Louis standsede. »Her er mange gode vinkler. Hvad siger du, Signe? « lød det fra vognen. Kvinden nikkede eftertænksomt, mens hun med et drømmende blik spejdede ud over engene. »Jo,« sagde hun og vendte sig halvt i sædet, så hun kom til at trække så meget i kjolestoffet, at den yderste mørke kant af hendes brystvorte blottedes. »Det er godt her, tror jeg.« I forsøget på at styre sig skiftevis slap og hev Louis i tømmerne, så hestene blev så forvirrede, at de satte i hurtigt trav. »Stands,« sagde Signe vredt. »Vi vil af her. Sæt os af.« Louis hev og sled i seletøjet, men måtte til sidst tage pisken i brug for at få de stakkels dyr til at lystre. Da det var lykkedes at få dem til at vende om, og de igen befandt sig ved engdraget, steg det lille følge af. Louis løftede hånden til hilsen. Han ville køre hestene i stald. »Sig mig, hvad havde du tænkt dig? « sagde manden med kasketten bebrejdende. 69

34189_et_kød.indd 69

28-03-2012 12:00:20


»I kan sagtens overnatte her,« sagde Louis. »Det er jo en mild aften, og I må gerne tage tæpperne fra vognen.« »Vi vil ikke overnatte, vi vil have dig med. Vi har valgt dig.« »Nej, det kan jeg ikke. Jeg kan ikke blive. Det er i forvejen dybt ulovligt, det her. Hvis det bliver opdaget, mister jeg mit arbejde.« Signe stak hånden ned i kavalergangen og trak på ny et bundt sedler op. »Vi har brug for dig,« sagde hun og lænede brystet ind mod siden af vognen, mens hun stak pengene i hans lomme. »Uden dig falder det hele til jorden.« »Jeg har ikke lyst til at overvære jeres ritual,« sagde Louis med pupillerne klæbet til sine egne knoglede knæ. Ingen sagde noget. Der var pludselig helt stille, indtil en af hestene fnyste og rystede manen. Han så op. De havde vendt sig om alle fire og skråede nu over stien for at komme ned til engen. Signe havde løftet lidt op i sin kjole, for at den ikke skulle slæbe hen ad jorden. Hun havde et par blanksorte stiletter på fødderne – ikke ligefrem fodtøj til skoven, men de så ikke ud til at volde hende besvær. Med lette skridt skred hun hen over gruset og op over det lille hegn, der skilte engen fra stien. Ryggen var blottet ligesom brystet – hele vejen ned til det nederste af lænden. Hun havde en smuk buet ryg, og på 70

34189_et_kød.indd 70

28-03-2012 12:00:20


samme måde som horisonten lyste den som en lampe i den dunkle skov. Louis rejste sig og satte sig igen. Det dunkede bag bukserne, men han kunne ikke få sig selv til at stikke hånden derned. Det var ikke den form for forløsning, der skulle til. Det var Signes hånd, han ville have, Signes læber, og uden at tænke mere over hestene og det sted, vognen stod parkeret midt på stien, steg han ud og fulgte efter de andre.

Ude på engen havde de to mænd allerede stillet sig parat til duel med ryggen mod hinanden og løftede pistoler. Manden med kasket havde tændt sit kamera. Han havde tilsyneladende tænkt sig at filme begivenheden. Signe, som havde en trillefløjte i hånden, gjorde tegn til, at Louis skulle komme hen til hende. Hun tog hans arm og lagde den om sig, så hans hånd kun hvilede få centimeter fra hendes ene bryst. »Den eneste, jeg har i tankerne, er dig,« hviskede hun med blikket fæstnet på tvillingerne. »Hvorfor filmer han? « ville Louis vide. »Som et vidnesbyrd. Vi lever i en moderne verden. Kuske og dueller er håbløst gammeldags. Selv på film forekommer det grinagtigt, men i forbindelse med rettergangen vil det ikke desto mindre være et nødvendigt bevismateriale.« 71

34189_et_kød.indd 71

28-03-2012 12:00:20


LÆSEPRØVE - Uddrag DUELLEN (fra ET KØD af Kristina Stoltz)