3 Scarlet trak kassen med kartofler ud fra nederste hylde og lod den dumpe larmende ned på gulvet, før hun hev den med tomater ned ovenpå. Løgene og majroerne røg ned ved siden af. Hun ville blive nødt til at gå to gange ud til fartøjet igen, og det gjorde hende allermest vred. Dér røg den værdige exit. Hun tog fat i håndtagene på den nederste kasse og løftede dem op. »Hvad laver du nu?« spurgte Gilles fra døråbningen med et viskestykke over skulderen. »Tager dem med tilbage.« Gilles sukkede dybt og stemte imod væggen. »Scar – jeg mente ikke alt det, jeg sagde derude.« »Det har jeg svært ved at tro.« »Hør her, jeg kan godt lide din bedstemor, og jeg kan godt lide dig. Ja, hun tager for høje priser, og du kan virkelig gå mig på nerverne, og I er begge lidt småskøre indimellem ...« Han holdt hænderne afværgende op foran sig, da han så Scarlet rejse børster. »Hey, det var dig selv, der kravlede op på bardisken og gav dig til at holde tale, så kom ikke og sig, at det ikke passer.« Hun rynkede på næsen ad ham. »Men i bund og grund driver din grand-mère et godt landbrug, og I dyrker stadig de bedste tomater i Frankrig år efter år. Jeg vil nødig opsige min forretning hos jer.« Scarlet vippede kassen, så de funklende røde tomater trillede rundt og stødte ind i hinanden.
24
35588_Scarlet_mat_1opl.indd 24
02-05-2017 10:07:50