Page 1


Høst & Søn

osi3u_kodbolle_cont.indd 1

24/06/16 12.15


Os i 3.U. Kødbollekrigen © Gunvor Reynberg (tekst) og Niels Roland (illustrationer) og Høst & Søn / ROSINANTE & CO, København 2016 1. udgave, 1. oplag, 2016 Omslagsgrafiker: Alette Bertelsen/aletteb.dk Grafisk tilrettelæggelse: Jette Aagaard Enghusen Sat med Century Old Style og trykt hos Livonia Print, Riga ISBN 978-87-638-4653-0 Printed in Latvia 2016 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Høst & Søn er et forlag i ROSINANTE & CO Købmagergade 62, 3. | Postboks 2252 | DK-1019 København K rosinante-co.dk

osi3u_kodbolle_cont.indd 2

24/06/16 12.15


Kapitel 1

Hvor du hører om en krigserklæring og en spinkel dreng med et ufatteligt stærkt håndtryk. »Krig?« Foxy rakte hånden mod Wilhelm. »Krig!« Han greb den og trykkede. Hårdt. Foxy, der altid var frisk på en udfordring, trykkede igen. Hendes grønne øjne gennemborede Wilhelms lyseblå. Efter den svinestreg han havde lavet hjemme hos hende forleden, var hun ikke et sekund i tvivl: det kunne kun betyde krig. Det havde taget hende lidt tid at overbevise Mikkel om, at han var nødt til at gå med i krigen. Til sidst havde han sagt ja. Men kun til at være den, der sørgede for, at alt gik rigtigt til. 3

osi3u_kodbolle_cont.indd 3

24/06/16 12.15


Hverken Wilhelm eller Foxy tog blikket til sig, mens de klemte, alt hvad de kunne. Foxy, der mærkede knoglerne i hånden knage, tænkte, at det var utroligt, at en lille, spinkel lort som Wilhelm havde så mange kræfter. 4

osi3u_kodbolle_cont.indd 4

24/06/16 12.15


»Fint, nu har I givet hinanden hånd på det!« Mikkel hev fat i deres hænder for at få dem til at slippe. »STOP SÅ!« Foxy og Wilhelm slap samtidig, men blev ved med at stirre ondt på hinanden. De stod under halvtaget til cykelskuret, mens resten af 3.U løb rundt i skolegården. »Regel nummer ét: ingen voksne må vide noget,« sagde Mikkel. »Foxy? Wilhelm?« De nikkede samtidig. »Regel nummer to ...« her gik Mikkel i stå. De to andre slap blikket på hinanden og så spørgende på ham. »Øh, faktisk er der ikke flere regler.«

Hvis du har læst Jagten på Benny, ved du, at Foxy og Mikkel var bedste venner. Ellers ved du det nu. Wilhelm har du til gengæld nok ikke hørt om før, for han var ret ny i klassen.

5

osi3u_kodbolle_cont.indd 5

24/06/16 12.15


Wilhelm havde været møgirriterende fra første dag. Han gik i det dyreste mærkevaretøj og havde den fedeste mobil. Hans far var også totalt overskudsagtig og gik i stram T-shirt,

så man kunne se hans trænede overkrop, håret sad perfekt, og han efterlod altid en duft af noget pebermynteagtigt, når han kom forbi klassen. Foxys og Mikkels fædre ville se ret latterlige ud, hvis de gik i så stramme T-shirts, hvilket de heldigvis ikke gjorde. 6

osi3u_kodbolle_cont.indd 6

24/06/16 12.15


»Så I hvem det var?« havde Alexander sagt, en dag Wilhelms far kom forbi 3.U for at få en sludder med Merete. »Det er Ulrik Beck Hansen! Ham der ejer fitnesskæden Fed eller Fit, som lige har åbnet et center her i Svipstrup.« Mikkel havde hørt om centret. Hans forældre havde snakket meget om at begynde at træne der, men det blev helt sikkert ikke til noget. Det plejede det i hvert fald aldrig at gøre, når de to aftalte noget med motion. »Han kører rundt i en Audi R8, den koster mindst 3 mil, så I kan jo nok regne ud, at manden tjener vildt mange penge!« Alexander vidste alt om alt.

7

osi3u_kodbolle_cont.indd 7

24/06/16 12.15


»Som om vi interesserer os for, hvor meget han tjener!« Emilie, der elskede at prale af sin far, som også tjente vildt mange penge, var irriteret over at skulle høre så meget om Wilhelms. Men det var ikke så meget fordi Wilhelm gik i fedt tøj og havde en far med røven fuld af penge, at Foxy og Mikkel ikke kunne udstå ham. Han var nemlig først og fremmest en lille, lusket skiderik. Over for Merete og de andre lærere var han en engel, men hvis nogen i klassen sagde et eller andet, som måske var lidt dumt (selvfølgelig ikke Alexander, for han var, som du nok har fanget, klassens svar på Google), så kunne man være sikker på, at Wilhelm sad med et hånligt udtryk i ansigtet eller kom med et lille fnis, som kun eleverne kunne høre. En dag hvor Mikkel havde en trøje på fra Føtex, gjorde Wilhelm højlydt opmærksom på det, og til rundbold ramte han med vilje Siri med boldtræet, selvom han lod, som om det var et uheld. Og hvis ikke Mikkel havde opdaget den, havde Foxy sat sig i en stor snotklat, der lå 8

osi3u_kodbolle_cont.indd 8

24/06/16 12.15


på hendes stol. De vidste begge to, hvem den kom fra.

Men det var først, da Foxy og Wilhelm var kommet i legegruppe sammen, at det gik så galt, at Foxy havde besluttet sig for at erklære Wilhelm krig. Derfor stod de tre altså nu under halvtaget til cykelskuret. Foxy frydede sig, da hun så, hvordan Wilhelm gned sin hånd. Så pyt med, at hendes egen var næsten følelsesløs. Wilhelm sendte hende og Mikkel et sidste hånligt blik og gik tilbage mod klasselokalet. Kødbollekrigen var begyndt.

osi3u_kodbolle_cont.indd 9

24/06/16 12.15


Kapitel 2

Hvor du får at vide, hvorfor Kødbollekrigen kom til at hedde Kødbollekrigen. Merete havde i starten af skoleåret delt klassen i legegrupper, fire i hver. Foxy var rasende. Hun var kommet i gruppe med Lotus, Salik og værst af alle: Wilhelm.

10

osi3u_kodbolle_cont.indd 10

24/06/16 12.15


Jeg ved ikke, hvad de voksne forestiller sig, når de laver legegrupper. At man lige pludselig bliver supergode venner med alle dem, man ikke leger med i skolen? De tænker aldrig over, at det måske ikke er alle, der har lyst til at få nogen med hjem. Prøv at foreslå dine forældre at de skal lave madgrupper med deres kolleger fra arbejdet og se, om de har lyst til det. Mikkel havde til gengæld været heldig. Han var kommet i gruppe med Emilie, Tabitha og Line, som alle tre syntes, han var enormt lækker og sød.

11

osi3u_kodbolle_cont.indd 11

24/06/16 12.15


Egentlig skulle der helst være lige mange piger og drenge i hver gruppe, men der var flest piger i klassen, og Mikkel var faktisk pænt tilfreds, selvom han prøvede på at skjule det. Foxy var ved at brække sig. Og det blev ikke bedre af, at hun stod som den første til at have legegruppen på besøg. »Jeg laver boller i karry med ris, det kan alle li’, ikke?« Foxys mor forsøgte at få hende i bedre humør, for hun vidste, at det var Foxys livret, men Foxy sad bare med panden mod spisebordet og spekulerede på, om man kunne tvinge sin krop til at få feber. Eller spise noget rigtigt ulækkert, der fik én til at kaste op, så legegruppen måtte aflyses. »Jeg har været hos halal-slagteren, så du kan sige til Salik, at kødbollerne ikke bliver lavet af svinekød.« Wilhelm var lige så overlegen, som Foxy havde regnet med. Han gik rundt og kikkede på deres ting og møbler, og hun så godt, at han havde det dér hånlige smil om læberne. Men når Foxys mor og far 12

osi3u_kodbolle_cont.indd 12

24/06/16 12.15


var der, smilede han venligt og kom med søde kommentarer, og selvfølgelig faldt de for det. Foxy var i så dårligt humør, at hun ikke engang gad at spise de marengs med M&M’s, som far serverede for dem. De andre tre konkurrerede derimod om, hvem der kunne spise flest, og Lotus blev (som altid) klar vinder. Det var et held, at Benny, Foxys hundehvalp, var der. Ellers havde legegruppen ikke haft noget som helst at snakke om. Nu gik de ud i haven og skiftedes til at kaste en lille bold, som Benny drønede afsted efter med tungen ud af munden. Benny var åbenbart ligeglad med, at Wilhelm var en lille lort.

13

osi3u_kodbolle_cont.indd 13

24/06/16 12.15


For da han satte sig ned på græsset, hoppede den op i skødet på ham og slikkede ham i ansigtet. Foxy flåede Benny ud af hans arme og gik ind i køkkenet og satte sig. Hendes mor prøvede at overtale hende til at gå ud og være sammen med de andre, men det var ikke for ingenting, at Foxy gik for at være den stædigste elev på hele Svipstrup skole. Heldigvis var maden ved at være færdig, og alle skulle sætte sig til bords. Maden var et hit. Alle – lige bortset fra Foxy, som jo stadig var sur, – skovlede kødboller, ris og karrysovs i sig. Wilhelm huskede selvfølgelig også lige at rose hendes mor for maden, og Foxy så godt, at hun fik helt røde kinder af glæde.

14

osi3u_kodbolle_cont.indd 14

24/06/16 12.15


Til gengæld så hendes mor ikke, da det skete. Wilhelm tog en kødbolle, der var godt smurt ind i karrysovs, lagde den til rette på sin gaffel og fyrede den lige mod Foxy. Den landede med et slask i hendes tykke røde hår, og Foxy sprang op med et hyl.

Hvis ikke hendes far havde holdt hende tilbage, var hun gået lige i flæsket på Wilhelm. Selvfølgelig troede ingen på, at han havde gjort det med vilje. Det var dér Foxy besluttede sig for at erklære Wilhelm krig. Kødbollekrig!

osi3u_kodbolle_cont.indd 15

24/06/16 12.15

Reynberg OS I 3.U. KØDBOLLEKRIGEN (Læseprøve)  
Reynberg OS I 3.U. KØDBOLLEKRIGEN (Læseprøve)