Issuu on Google+

Stine Pilgaard

oman R Samleren


MI N MO R SI GER

34155_min_mor_siger.indd 1

28-11-2011 17:54:47


34155_min_mor_siger.indd 2

28-11-2011 17:54:47


Stine Pilgaard

Min mor siger ROMAN

Samleren

34155_min_mor_siger.indd 3

28-11-2011 17:54:48


Min mor siger © Stine Pilgaard og Samleren/rosinante&co, København 2012 1. udgave, 1. oplag, 2012 Omslag: Leo Scherfig Sat med Utopia hos Christensen Grafisk og trykt hos Scandinavian Book, Aarhus isbn 978-87-638-2060-8 Printed in Denmark 2012 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Til Elsebeth Cecilie Pilgaard En stor tak til min ven, Asger. En særlig tak til dd.

Samleren er et forlag i rosinante&co Købmagergade 62, 4. | Postboks 2252 | dk-1019 København K www.rosinante-co.dk

34155_min_mor_siger.indd 4

28-11-2011 17:54:48


Første del Hvor en ung kvinde taler meget i telefon og søger tilflugt i sin fars præstegård mens hun opdager at hun er nært beslægtet med søhesten.

5

34155_min_mor_siger.indd 5

28-11-2011 17:54:48


6

34155_min_mor_siger.indd 6

28-11-2011 17:54:48


1

Min mor synes at jeg skal komme op i hendes sommerhus nu hvor jeg har ferie. Det er svært at komme til Amtoft uanset hvor i landet man befinder sig. Man skal både med tog og bagefter skifte bus op til flere gange, og de kører hver især en til to gange om dagen. Jeg hader blå busser, siger jeg. Had er et stærkt ord, siger min mor. Jeg siger at det er sindssygt at investere i et sommerhus i Amtoft hvis man ønsker nogen kontakt med sin familie i ferier og til højtider. Hun taler om Limfjorden og den fredelige natur. Jeg siger at krabberne i Limfjorden faktisk er kendt som de mest aggressive i hele Danmark. Min mor kalder mig lille skat og mener at jeg er negativ. Jeg siger at jeg bare videregiver information om dårlige busforbindelser og krybdyr i Danmark. Skaldyr, råber min mors mand i baggrunden. Jeg siger at krabber nok kryber mere end de skaller, og at min kæreste er dyrepasser, så den slags ved jeg nok bedst. Hun træner da søløver og ikke krabber, siger min mor. Jeg tænder en cigaret. Min mor siger at der findes noget der hedder Rejseplanen på Internettet, og at jeg virkelig bør prøve at finde en transportvejledning. Jeg siger at jeg godt kender Rejseplanen. Hun begynder at stave det. Jeg siger at jeg godt kan stave til rejseplan. Dot dk, råber hendes mand. D-O-T, siger min mor. Jeg trækker vejret. Min mor 7

34155_min_mor_siger.indd 7

28-11-2011 17:54:48


er bange for at jeg aldrig finder til Amtoft, og taler om min stedsans. Hvordan det er utroligt at man kan have så lidt fornemmelse for retning og rum. Jeg spørger om der overhovedet er noget hun synes jeg er god til. Nu siger hun at jeg faktisk talte fuldstændig rent allerede da jeg var halvandet. At jeg ikke kunne gå før jeg var næsten tre år, var en anden side af sagen. Lidt pinligt i mødregruppen, men man elsker jo sine børn uanset hvordan de er, siger min mor. Sundhedsplejersken havde aldrig før set et mindre motorisk barn, siger hun. På et tidspunkt havde hun næsten troet at jeg var udviklingshæmmet. Jeg siger ikke noget. Nu er det jo ikke nogen skam at være lidt tilbagestående, rent motorisk, siger min mor, og i dag har du jo ingen problemer med at gå, tænk på dem der har muskelsvind. De får da i det mindste overskuddet fra Grøn koncert, siger jeg. Min mor fortæller at hun er ved at læse en fantastisk spændingsroman. Det lyder spændende, siger jeg. Min mor siger at jeg er snobbet, virkelig snobbet, og hvis jeg absolut skal være så elitær, så må jeg altså holde op med at høre Shu-bi-dua. Man må være konsekvent. Jeg siger at jeg nok bør blive væk fra Amtoft. Hold nu op, skat, siger hun og ler. Hun tænkte at vi kunne hygge os med at planlægge hendes 60-års fødselsdag. Hun taler om indbydelser og bordplan og blomsterarrangementer. Der er næsten et år til, siger jeg. Ti en halv måned, siger min mor. Det er længere tid end det tager fra man bliver undfanget til man bliver født, siger jeg, vi skal nok nå det. Du er ligesom din far, siger min mor, altid ude i sidste øjeblik. Hun vil gerne have at jeg lige ringer fra Aalborg, så vi er enige om hvilket tog jeg skal tage. Jeg siger at jeg har rejst rundt i Indien alene i et 8

34155_min_mor_siger.indd 8

28-11-2011 17:54:48


år, så at det måske nok skal gå, det hele. Hun siger at man ikke kan sammenligne Indien og Amtoft på den måde. Jeg siger at hun muligvis har ret. Det har mødre som regel, siger min mor.

9

34155_min_mor_siger.indd 9

28-11-2011 17:54:48


2

Inden jeg knalder døren i efter mig, skriger jeg at hun er ved at begå sit livs fejltagelse. Muligvis, siger hun, men der er ikke andet at gøre. Der er altid noget andet at gøre, siger jeg. Jeg har ikke lyst til at gøre noget, siger hun, jeg er ikke glad. Man kan ikke være glad hele tiden, elendigheden er et livsvilkår, råber jeg, har du aldrig læst Camus. Hun taler om at vi er to forskellige steder i vores liv. Jeg siger at vi er præcis samme sted, at jeg står lige foran hende i vores stue, at hun skal lade være med at bruge rummetaforer. Husk at trække vejret, siger hun og rækker mig min astmaspray. Jeg spørger hende om det handler om børn. På en måde, siger hun. Okay, siger jeg, fint nok, så får vi et barn. Jeg slår ud med armene og kommer til at feje en plante på gulvet. Der er kommet en revne i urtepotten. Patina, siger jeg, det er meget oppe i tiden, ting behøver ikke at have en poleret overflade, det skal være rustikt. Hun siger at jeg ikke er parat til at få børn, mens hun fejer jorden op fra gulvet. Faktisk føler jeg mig enormt parat, jeg kan virkelig mærke mit biologiske ur, siger jeg. Hun siger at det ikke kun er det, at det også handler om aldersforskellen imellem os. Herregud, siger jeg, ti år, det er da set før, hundrede gange værre, jeg kunne nævne i flæng, Simon og Janni Spies, Josef og jomfru Maria, jeg kunne blive ved, siger jeg fordi jeg ikke kan komme i tanke 10

34155_min_mor_siger.indd 10

28-11-2011 17:54:48


om flere. Det her handler om os, siger hun. Ulrik Wilbek har skrevet en bog der hedder Forskellighed gør stærk, siger jeg, den burde du nok læse. Hun siger at den handler om håndbold og ikke om parforhold. Teamwork er teamwork, siger jeg. Ti nu stille, siger hun. Jeg spørger hende hvornår hun er begyndt at sætte grænser. Hun siger ingenting.

11

34155_min_mor_siger.indd 11

28-11-2011 17:54:48


3

Jeg sidder hjemme i min fars stue. Jeg ser over på kirken hvor han arbejder. Da han kommer hjem, ser han træt ud. Han ville ønske at midnatsgudstjenesterne lå på et andet tidspunkt, siger han. Jeg har sat en lp på med Pink Floyd. Hey you, would you help me to carry the stone, open your heart, I’m coming home, synger jeg og laver en tragt med mine hænder foran munden. Min far klapper mig på hovedet og skruer lidt op for musikken. Jeg siger at hun skal blive hos mig, at jeg ikke er typen man forlader. Min far brummer og sætter sig på stolen over for mig. Han ser rundt i stuen. Mit tøj står i nogle sorte sække, og jeg har hængt en plakat op af Karen Blixen, der hvor hans Asger Jorn plejer at sidde. Min far åbner en flaske vin og stiller to glas på bordet. Jeg siger at hun for helvede ikke har forstand på kvalitet eller kvinder eller noget som helst. Han ser skrækslagen ud og ligner en der tænker åh nej, den græder, og griber ud efter et spil kort. Han rømmer sig og siger at jeg skal se det som en chance og gøre noget jeg ikke har haft mulighed for før. Jeg siger at jeg vil være narkoluder i Berlin, at jeg vil skrive en bog om elendighed og smerte, ligesom Christiane F. Han giver os syv kort hver og skriver vores navne på et stykke papir. Så, siger min far, nu spiller vi 500. Jeg siger at jeg da også bare kan gå ud og drukne mig i en flod hvis det skulle være. Så 12

34155_min_mor_siger.indd 12

28-11-2011 17:54:48


kan hun lære det. Han siger at druknedøden skulle være den værste, og lukker i anden runde, men det er også nemt når man har tre jokere. Jeg stirrer rasende på hans stik. Han hælder mere rødvin op i mit glas. Min far siger at alting har en ende. Jeg drikker rødvinen i tre slurke og siger grimme ting om kvinder mens jeg deler kort ud, og han giver mig ret i mine betragtninger. Denne gang lukker han først efter tredje omgang mens jeg sidder med 135 minuspoint. Min far ser lidt bange ud. Han taler om strategi og det med at satse og vigtigheden af ikke kun at sidde og vente på et bestemt kort. Jeg ser ud ad vinduet. Han blander kortene og siger at det ikke er for at give mig gode råd. Altså om parforhold. Han taler om prioriteter og kompromiser og om ikke at tage hinanden for givet. Jeg gør ham opmærksom på at han selv har været gift tre gange. Det har Kingo også, siger min far. Han gribes af sine egne ord og taler om spontane gåture i skoven, små opmærksomheder i hverdagen og åbenhed, det er det vigtigste, siger min far, åbenhed. Jeg nikker mens han lukker for tredje gang, og det mest ydmygende er hans undskyldende udtryk. Han tænder min cigaret og hælder mere vin op i glasset. Har du ikke nogle oblater, siger jeg. Jeg ser på flyttekasserne der står stablet i stuen. Han taler om det at være ung, siger at hans konfirmander også forekommer ham rodløse. Tine Bryld indtager hans krop på en måde der gør mig nervøs. Jeg lægger ansigtet i mine hænder. Han klapper mig på håret, og jeg føler mig som en hund. En af dem med melankolske øjne, den fra reklamerne for marmelade fra Den gamle Fabrik. Jeg ser på ham og spørger hvilken hund jeg ville være, hvis jeg var en hund. Han ser forvirret ud og siger at det er jeg jo ikke. Jeg siger at den slags 13

34155_min_mor_siger.indd 13

28-11-2011 17:54:48


kan man aldrig være sikker på, og han giver mig ret og siger at det nok ville være en labrador. Jeg kan se på ham at jeg skal spørge hvorfor. Hvorfor, spørger jeg. Fordi det er min yndlingshund, siger han og smiler. Jeg går ud fra at det er en eller anden form for kompliment, og labradoren lunter ud af stuen efterfulgt af Tine Bryld, og der er kun ham og mig tilbage. Jeg siger at alt hvad jeg rører ved, går i stykker. Han ser forskrækket på rødvinsglasset i min hånd. Jeg ser på ham. Han er en virkelig god far, jeg overvejer om han bliver betalt af staten for at holde mig ud, om der findes et handicaptillæg til særligt udsatte forældrepar. Han siger at det ikke er sådan det fungerer, at man altid elsker sine børn. Han nynner lidt og ser forventningsfuldt på mig. Jeg genkender nogle toner fra Den gamle gartners sang. Det er noget med at lukke lys og glæde ind.

14

34155_min_mor_siger.indd 14

28-11-2011 17:54:48


MIN MOR SIGER