Page 1


Historien om Hardy © Mette Eike Neerlin (tekst) Peter Bay Alexandersen (illustrationer) og Høst & Søn / ROSINANTE & CO, København, 2017 1. udgave, 1. oplag, 2017 Omslagsillustration: Peter Bay Alexandersen Omslag og tilrettelægning: Maria Lundén Grafisk Design Sat med Minion Pro Trykt hos Livonia Print, Riga ISBN 978-87-638-5291-3 Printed in Latvia 2017 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer. Forfatteren har modtaget støtte fra Statens Kunstfond

Høst & Søn er et forlag i ROSINANTE & CO Købmagergade 62, 3. | Postboks 2252 | DK-1019 København K rosinante-co.dk

107091_historien om hardy_.indd 4

05/09/17 11:50


Mette Eike Neerlin & Peter Bay Alexandersen

høst & søn

107091_historien om hardy_.indd 5

05/09/17 11:50


107091_historien om hardy_r1_.indd 6

11/09/17 14:07


Der var en dreng, som hed Hardy. Han havde rødt hår, som oftest strittede, fregner på næsen og mellemrum mellem for­ tænderne. Han gik med korte bukser uanset vejret, og over ryggen havde han en flot kappe af guld, som blafrede, når han gik. Han var stærkere end de fleste og mester i langspyt. Af en eller anden grund var han altid beskidt. Og nå ja. Så var han forresten usynlig.

107091_historien om hardy_r1_.indd 7

11/09/17 14:12


Hardy flyttede ind hos Jakob en helt almindelig aften som så mange andre. Det var en tirsdag eller en onsdag ved aftensmadtid. Med ét stod han på altanen. »Så luk mig dog ind, din torsk,« sagde han. »Det støvregner.« Det var sådan, de mødtes første gang, Jakob og ham. Sådan de blev venner. For når der står en dreng i guldkappe og vinker på altanen på ottende sal, så lukker man ham altså ind. Sådan er det bare.

107091_historien om hardy_.indd 8

05/09/17 11:50


107091_historien om hardy_.indd 9

05/09/17 11:50


107091_historien om hardy_.indd 10

05/09/17 11:50


Man kunne sige meget om Hardy. Måske kunne han godt rede hår engang imellem. Og måske tage et bad. Han bandede faktisk også en del. Han var næppe enhver forælders drøm, for han var ret ligeglad med regler og bordskik og den slags. Men han var aldrig kedelig! »Af banen, af banen,« råbte han, når han svingede sig i lampen. Eller han sang sømandsviser, mens han hoppede fra komfuret til skabet og tilbage igen.

107091_historien om hardy_.indd 11

05/09/17 11:50


107091_historien om hardy_.indd 12

05/09/17 11:50


I det hele taget var Hardy ikke som de fleste børn. Og var der noget, han holdt særligt af, så var det gåture sent om aftenen. Han nød mørket, den kolde vind, lygterne, som susede forbi en sjælden gang, stilheden, friheden til at hoppe og danse og slå vejrmøller – og så til sidst: larmen, lyset, røgen, stemmerne, kroppene. »Yeehaaa,« råbte han og svingede med guldkappen og lavede en enkelt flikflak. »Vi er mørkets riddere på en vigtig mission. Vi er frygtløse!« Og så fløjtede han og trampede af sted med høje knæløftninger hele vejen hjem.

107091_historien om hardy_.indd 13

05/09/17 11:50

Neerlin Alexandersen HISTORIEN OM HARDY (Læseprøve)