Page 15

»Længe siden,« siger Amber. Hvordan er det muligt? Der er måske tredive elever i hver afgangsklasse på Holy Cross. Collin lægger armen om Ambers skulder. »Vi har savnet dig til træning. Hvor har du været?« »Rundt omkring,« siger Bo. »Vil du have noget at drikke til?« spørger jeg. »Ja,« siger Rory og holder en halvtredsdollarseddel op foran mit ansigt. »Jeg kan ikke give tilbage på mere end en tyver.« Jeg peger på den lille, håndskrevne seddel, der er klistret fast til kasseapparatet. »Bo,« siger Collin. »Jeg har kun plastickort. Kunne du ikke gøre Rory en tjeneste og give nogle småpenge?« Tavsheden hænger tyk i luften. »Jeg har ikke min pung med.« Collin smiler smørret. A mber, den forunderlige øjenrullende pige, stikker hånden i lommen og lægger en tier på bordet. Jeg giver tilbage og siger til Rory: »Din bestilling er klar lige om lidt.« Collin lægger hovedet på skrå og ser på mig. »Hvad hedder du?« Jeg åbner munden for at svare, men ... »Willowdean. Hun hedder Willowdean,« siger Bo. »Jeg må tilbage til arbejdet.« Bo går hen mod køkkenet og vender sig ikke om, da hans venner beder ham komme tilbage. »Det er fedt med ansigtshåret,« siger Amber. »Det klæder dig.« Men han er allerede væk. Hun nidstirrer mig, men jeg trækker bare på skuldrene. 16

Murphy DUMPLIN' (Læseprøve)  
Murphy DUMPLIN' (Læseprøve)