{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 1

Anja Hitz

Rose er 11 år og enebarn. Hendes forældre er skilt, og da moren bliver kæreste med en ny mand, vender det op og ned på det rolige liv Rose hidtil har haft på skift hos sin far og mor. Alting forandrer sig. Det giver konflikter, men meget bliver sjovere i den nye papfamilie …

Mig og min papfamilie

Mig og min papfamilie

Hvordan tror du lige det er når ens mor pludselig får en ny kæreste? Og han viser sig at have fem børn som gør alting anderledes end du og din mor ville gøre? Prøv lige at forestille dig fem papsøskende på én gang - og næsten alle drenge …

Anja Hitz

CICERO FORUM HØST & SØN PRETTY INK ROSINANTE SAMLEREN

Høst & Søn

86423_cover_mig og min papfamilie.indd

1

21/03/11

14:16:40


Mig og min papfamilie © Anja Hitz (tekst), Kirsten Raagaard (tegninger) og Høst&Søn / rosinante&co, København 2011 1. udgave, 1. oplag, 2011 Omslagstegning: Kirsten Raagaard Omslagsdesign: Jette Aagaard Enghusen Grafisk tilrettelægning: Jette Aagaard Enghusen Sat med Quadraat Trykt hos Narayana Press, Gylling ISBN: 978-87-638-1649-6 Printed in Denmark 2011

Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Af samme forfatter Min mor, mit mulddyr Råberim for råbehoveder Min, min, min Hr. Hare og kagen

Høst & Søn er et forlag i rosinante&co Købmagergade 62, 4. | Postboks 2252 | DK-1019 København K www.rosinante-co.dk

86423_mig og min papfamilie_.indd

2

21/03/11

13:38:21


4

86423_mig og min papfamilie_.indd

4

21/03/11

13:38:25


Forhistorie Først var der bare mor og mig alene. Og far og mig alene. Nej, allerførst var der mor og far og mig, en helt rigtig familie – men det kan jeg kun huske fordi jeg har set det på billeder. – Mor og far og mig i en have – jeg sidder på fars skuldre med en latterlig tophue på. Vi smiler alle tre og kigger lige ind i kameraet. – Far og halvdelen af mor i en bil et sted i en dyrepark. Mellem dem, bag forruden, ser man hovedet af en giraf. Mor siger det er mig der har taget billedet. Det kan jeg ikke selv huske ... men hvem skulle det ellers være? Det gik helt fint med at være skilsmissebarn, virkelig helt fint, indtil min mor en dag kom ind på mit værelse og sagde: »Skat, der er noget jeg må fortælle dig.« Og så fortalte hun alt om sin nye kæreste, Frank Femtal, og alle de planer de havde lagt. Det der med Femtal var noget jeg fandt på – lige om lidt vil du vide hvorfor. »Børn har han også,« sagde hun og slog hænderne sammen, »præcis som du altid har ønsket dig!« »Hvad har jeg altid ønsket mig?« spurgte jeg. »Søskende! Du har da altid brokket dig over at være enebarn.« »Hov, hov, klap lige hesten,« sagde jeg. »Det jeg mente var, at du og far skulle have lavet nogle flere børn mens I var sammen.«

5

86423_mig og min papfamilie_.indd

5

21/03/11

13:38:25


Man skal passe på hvad man ønsker sig, har et klogt menneske engang sagt – man kan risikere at det går i opfyldelse. Så det handler om at være præcis når det gælder ønsker – meget præcis. Frank havde ikke bare et eller to børn, men hele fem! Og de fem så min mor åbenbart som mulige søskende for mig. Det var vi flere om at bestemme, tænkte jeg.

86423_mig og min papfamilie_.indd

6

21/03/11

13:38:25


Tumlende tosser Vi skulle møde dem alle fem første gang hjemme i deres og Franks hus. Min mor stod foran spejlet i en time og skiftede tøj mindst tredive gange. Jeg sagde at jeg var ligeglad med hvordan jeg så ud. Så vigtigt var det vel heller ikke. Vi kom til en have som væltede ud over stakittet. Lågen stod på vid gab – buskadset var vokset ind mellem hængslerne, den kunne ikke lukkes. Det var længe siden noget var blevet klippet ned, ikke mindst græsset. Postkassen hang skævt, vinduernes maling skallede af, og planten i krukken ved hoveddøren var visnet. »Er de lige flyttet ind?« spurgte jeg. »Næ … Frank har vist boet her i … over 20 år,« svarede min mor. »Det rod er da ikke lige dig, hva?« sagde jeg, og i det samme var min mor ved at snuble over et løbehjul nogen havde efterladt på stien. »Hvad mener du?« svarede hun da hun havde fået balancen. Og sådan blev jeg klar over at hun var helt ved siden af sig selv. Hovedløst forelsket, snotforvirret og solgt til Frank Femtal. Jeg kendte hende bedre end hun lige nu kendte sig selv. Jeg kendte hendes rengøringsvanvid, hendes støvsugning, sjask og vask, hendes puderyst og strygelyst. Der var orden hvor min mor var. Og her hos Frank Femtal var der det modsatte af orden – kaos! – og så havde vi ikke engang mødt hans børneflok endnu. Bare det at se på fem børn på

7

86423_mig og min papfamilie_.indd

7

21/03/11

13:38:26


én gang er en rodet oplevelse, det ved enhver da. Nej, jeg gav ikke det forhold mange chancer.

Hvis du nogensinde har prøvet at møde så mange nye mennesker på samme tid, så ved du at det kan være en smule svært at huske hvilken mund der siger hvilket navn. Frank Femtal var let at skelne fra de andre. Han var den eneste hvis mund var omkranset af skæg, og min mors øjne strålede hver gang hun kiggede på ham. »Mød mine fem guldklumper,« sagde Frank og slog ud med armen. »Far arbejder på at få guld nok til at forgylde hele bydelen,« sagde drengen med bumserne. »Prøv med hele kongeriget,« fortsatte ham med stritørerne. »NÅ! nu ...« sagde Frank Femtal og kastede sig ud efter begge drenge som sprang til siden. Så gik den vilde jagt igennem huset. Et par minutter senere var husets eneste potteplante væltet ned fra stuebordet, og der lå ufattelig mange arme og ben og sprællede i en bunke på gulvet. Kun ham der var nogenlunde på højde med mig – drengen med strikhuen trukket langt ned i panden – stod tilbage og stirrede på mig. »Rose,« sagde jeg og rakte hånden frem. »Renée,« sagde han og beholdt hænderne i lommerne. Uopdragne unge, tænkte jeg – lige så tåbelig som drengene i klassen. Så fór ham med stritørerne forbi og rev strikhuen af Renée i farten. Lange lyse lokker bølgede ned om hans skuldre. »Er du en pige?« fløj det ud af munden på mig. Renée kiggede et kort øjeblik på mig som om han – hun –

8

86423_mig og min papfamilie_.indd

8

21/03/11

13:38:26


lige var blevet taget for at stjæle slik i kiosken. Så kastede hun sig efter stritørerne. Både min mor og jeg stod tilbage med armene hængende slapt ned langs siden. Hun med et tåbeligt smil om læberne. Hun blinkede til mig, og jeg sendte hende en grimasse. »Kan en pige hedde Renée?« spurgte jeg hende. »Det er der da masser af piger der gør, skat,« svarede hun, »de kan også hedde Kim og Gerd og Jan og Bo.« »Ja, og Bruno og Bernhard,« svarede jeg. »Det har jeg nu aldrig hørt om,« sagde hun og kiggede henført hen på bunken af tumlende tosser. Hvad det end var de led af, så var min mor allerede smittet. Seriøst, jeg var ligeglad – men da vi kom hjem den aften, hjem til vores egen fredelige lejlighed, var min mor meget opsat på at jeg skulle lære alle navnene at kende. Hun tegnede dem alle fem på en række med deres alder og navne skrevet nedenfor. Sixten var femten, han var den højeste og havde bumser. Så kom Max, tretten år og stritører. Renée var elleve. Hun var også den eneste pige – indimellem pige i al fald. Elias var også elleve, men ingen af os kunne komme på hvad han havde af kendetegn. Morris var fem år og rødhåret, en rigtig efternøler. »Hvordan kan Renée og ham Elias dér være lige gamle?« spurgte jeg. Mor grinede. »De er da tvillinger, min skat, hvordan sku det ellers ku la sig gøre?« »Det ku jeg da ikke vide – de ligner jo overhovedet ikke hinanden.« Hvor var det irriterende at hun vidste meget mere om dem end jeg gjorde. Mor nynnede mens hun fik flere og flere detaljer ned på papiret.

9

86423_mig og min papfamilie_.indd

9

21/03/11

13:38:26


»Lov mig at vi aldrig skal flytte sammen,« sagde jeg til hende. »Det er alt for tidligt at snakke om den slags,« svarede hun. »Bare lov det!« »Jamen, det kan jeg ikke love.« Det var som om stolen og gulvet forsvandt under mig, og jeg blev suget i rasende fart ned igennem en mørk tunnel. Jeg rejste mig, gik ind på mit værelse og smækkede med døren. Så hårdt jeg kunne.

86423_mig og min papfamilie_.indd

10

21/03/11

13:38:26

Profile for Rosinante & Co

MIG OG MIN PAPFAMILIE  

"Mig og min papfamilie" af Anja Hitz

MIG OG MIN PAPFAMILIE  

"Mig og min papfamilie" af Anja Hitz