Page 1

“Halvanden meter væk ligger Naja – stiv som et bræt. Hendes øjne er åbne, og da hun opdager mig – at jeg ser på hende – ser hun op i luften og skriger. I egetræets lave grene hænger den øverste halvdel af en menneskekrop. Ved siden af Naja ligger resten. De nøgne hofter og ben fra en ung mand. Det er Per, der er revet midt over.” Sebastian vågner op på hospitalet. Han er klar over, at noget er helt galt. Men har han virkelig slået Per ihjel i skoven, som politiet og formiddagspressen tror? Og hvad betyder de islandske ord, der kører som en konstant hvisken i hans hoved? I forsøget på at bevise sin uskyld og komme til bunds i sagen, bliver Sebastian og Naja viklet ind i et urgammelt opgør mellem en magtfuld dæmon og en nådesløs hævner, som kalder sig Glam.

ISBN 9788763830263

CICERO FORUM HØST & SØN PRETTY INK ROSINANTE SAMLEREN

9 788763 830263

Glam_CVR.indd 1

04/07/13 12.09


Glam


Af samme forfatter aberne (Genstart 2) KaOS – Kys, ah, oh, shit Ordenen (i samarbejde med Ina Bruhn og Caroline Ă˜rsum) Rod (Genstart 5)


David meinke

Høst & Søn

3


Glam © David meinke og Høst & Søn/rosinante¤co, København 2013 1. udgave, 1. oplag, 2013 Omslag: Christian Guldager Bogen er sat med Goudy hos Christensen Grafisk og trykt hos livonia Print, Riga ISBN 978-87-638-3026-3 Printed in latvia 2013 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Høst & Søn er et forlag i rosinante¤co Købmagergade 62, 4. | Postboks 2252 | DK-1019 København K www.rosinante-co.dk


Jeg er ingen nidding. Jeg var min herres tjener. Han var min konge. Det er egen, der gør folk til konger, konger til kadavere og kadavere til genfÌrd. Derfor bliver jeg. Finder min konge.

5


Skoven Der er ting, der er vigtigere, end hvordan ens hår sidder, efter at man har været i vandet. Der er mere mellem himmel og jord. Uanset hvad, er kærligheden større. Jeg er Sebastian Sommer. Jeg har en historie, jeg gerne vil fortælle. Dybt inde i skoven mellem de gamle egestammer fører jeg en kniv hen over Johns mave. John ligger på en briks i underbukser og med kyse på. Han skriger, og blodet strinter, så det trækker en stråle hen over min kind. mellem Johns ben presser Iben sit blodrøde hoved ud. Hun brøler: »Hvorfor har du så store tænder?« Vi holder til ved en forfalden pavillon, som de lokale kalder for Jagthytten. Raslende kogegrej og dæmpet, spredt latter har hele ugen advaret dyrene om, at 2. x har indtaget stedet. Det er pigerne efter drengene, smæk på røvbalder med viskestykker og duft af erotisk muggen skovbund. John, Iben og jeg trækker Nelson hen til slagtebordet, og vi bukker sammen til klassens stående ovationer. Det var vores grotesque udgave af lille Rødhætte. Jeg var skovhuggeren, John var ulven, og Iben var den lille Rødhætte. Nelson har ikke nogen rolle, men han er tilgivet. Han har stået for indkøb af cocktailpølser, tomatsovs og andre special effects. Nelson er altid tilgivet. 7


Jeg har taget stikket hjem. Fucking konge af Greve Gymnasium. Og alligevel tænker jeg kun på én ting. Hvor er Naja? Naja gad ikke være med til teaterstykket. Det var for klamt, sagde hun allerede derhjemme, da vi planlagde det. Og fair nok. men hvor fanden er hun? Vi har været her i fire dage. Halvdelen af tiden er gået med jættestuer, monumenter og tusind år gamle egetræer. Det er historielærer Preben og biologilærer Ib, der står for den del. Den anden halvdel af tiden går til smugdruk, kortspil og tungeslaskere under stjernerne. Det er april, bøgen er ved at springe usædvanligt tidligt ud, vejret er fantastisk, og sommeren er næsten begyndt. Skoven er varm og fugtig, præcis som vi er. Solen har bagt, undtagen på denne sidste aften, hvor skyerne er grå. men pyt med skyerne. Denne aften er super fucking Ramses. Bortset fra ... Hvor er hun? Naja? min kæreste. »Hey Sebastian?« John er i gang med at skrubbe en monster-aluminiumsgryde med brændte ris i bunden. »Hvem ville du helst tungekysse med – Sussi eller leo?« »Hva’?« »Jeg siger ...« »Jeg fik den godt. Sussi,« svarer jeg. »Det ville jeg sgu da også,« siger Iben, der er på tørreholdet. »O.k. Interessant. arrrh. Stop mine indre billeder,« griner han. »Så er det dig.« »mig, hvad?« spørger jeg. »Koncentrazione,« siger han og hæver opvaskebørsten mod mig. 8


»Glem det, John.« Jeg holder hånden advarende op foran ham. »Slap af, mand, jeg gør det sgu da ikke,« siger han. Iben, John, Nelson, Naja og mig. Vi er slænget. Iben er Najas veninde. John vil gerne være hendes farao, men så skal han nok lægge stilen om. Han tror, at hun vil have en stor, stærk fyr, og derfor prøver han at træne sine tynde arme større i Fitness World. men John ser sgu godt nok ud. Iben vil have en fyr, der kan tænke selv. Jeg håber, at han opdager det snart, for lige nu er han bare en hund i et spil kegler. Vi griner, som om det er vildt sjovt at sprøjte med vand. Jeg tænker: måske har en seriemorder bedøvet Naja med halothan og trukket hende ind i skoven og ... måske er der ulve i denne her skov, der er i gang med at flå hendes brystkasse op. måske noget, der er endnu værre ... Jeg kan heller ikke få øje på Per. Per er et fucking fuckup, der har set sig sur på mig. Hvis jeg vil noget, vil han det modsatte. Han ligger altid i baghjul og sviner alle og enhver, mens han råryger hash. Det er fint nok. Han er et skod. Pigerne holdt op med at interessere sig for Per, da der var gået tre måneder af 1. g. Per snerrer, men fuck ham, for jeg bider. Naja er min lady. Det er os to. Vi smilede skævt til hinanden i børnehaven. Jeg trak hende i fletningerne i anden klasse. Sommeren før gymnasiet kyssede vi nede på stranden i bålets røde skær. Jeg havde kysset med piger før, men det havde mest været træning i, hvordan man jager dræ9


bersnegle ud af mundhulen. Naja strålede mere end alle andre tilsammen, og det stod hurtigt klart for mig, at jeg havde overscoret. langt, lysebrunt hår, blå øjne, et seriøst drag om fyldig mund – og så superlange stænger, der ender i en Ramsass. God sommer? Jo, tak. Jeg gjorde de der latterlige ting, man gør. Hentede hende ved bussen. To lys på et bord. Jeg tog ind til Perch’s Thehandel i København og købte te. Rooibos, Chinese Gun Powder og Daaaaaarjeeling. Jeg kan ikke være sammen med Naja og være cool samtidig. Når hun sidder i min sovesofa og drikker te, har jeg mest lyst til at ligge for hendes fødder og logre som hendes lille vuffi. Der er bare nogle ting ... Hun kan fandeme være så skummel. Som en peanut, der er ristet for hårdt og har den der bitre eftersmag. Nogle gange vil hun være aktiv i Ungdomshuset, nogle gange vil hun på hike i Guatemala eller noget tredje. Helt ærligt. Vi er kun lige i slutningen af 2. g. mit hoved er tunet ind på druk, surf, Naja. Jeg kommer til at grine, når hun foreslår de der ting. Det gør hende rasende. »Skal vi ende som vores forældre? Vil du ende som dine?« Og jo, det vil jeg da gerne, for mine forældre rejser og har fede jobs. men klart, nej, det går ikke. Op på barrikaderne med os to. Engang bar jeg hende hjem fra Gersagerparken efter en fest hos Kenny fra vores gamle klasse. Hun var standerstiv og blev ved med at tage mig på inderlårene og slikke mig i øret. Jeg ved sgu godt, at jeg da bare lige kunne ordne hende bag en flaskecontainer. men det er bare ikke sådan, det foregår med Naja. Vi har ikke været i seng sammen endnu. Det burde vi sikkert. men det har vi altså ikke. »Knep mig, når vi kommer hjem, Sebastian!« sagde 10


hun dengang. »Du skal bare gøre det. Du skal ikke spørge først.« Jeg slæbte hende hjem til mit værelse i kælderetagen, og jeg havde dårligt smidt hende på sengen, før hun begyndte at tage tøjet af. Jeg gik på toilettet. med stor, tung muskelpik, selvfølgelig. Da jeg kom tilbage, lå hun oven på dynen i trusser og snorksov. Jeg kiggede. Så lagde jeg dynen over hende og lagde mig pænt ved siden af. Dagen efter var der ikke en skid. Ingen af os nævnte noget om, hvad der var sket. Det gav stof til mange runketure på badeværelset senere hen, men Naja er ikke sådan en, man bare lige knepper. Om en uge bor jeg alene, fordi min mor og far flytter til Shanghai. min far er arkitekt og skal tegne et kinesisk rådhus. Faktisk er han allerede taget derhenover, og min mor går derhjemme og gør sig klar til at tage af sted. Halleluja. Vi pakker kogegrej og tallerkner væk, og Nelson begynder at shuffle kort til en omgang Texas Hold’em. Jeg begynder lige så stille at trække væk, lytte, kigge, se om Naja mon er kommet tilbage. Det er hun ikke, og maven snører sig selvfølgelig sammen. Per ... Da vi sad i bussen i mandags, på vej ud i Nordskoven, sad jeg oppe foran. Per sad der også. Tæt på Naja. Han pralede med de skunkjoints, han havde i lommen. »Det er den eneste måde, jeg kan fucking overleve den her tabertur på.« Røvirriterende. Så sad han og grinede som en bilalarm. På et tidspunkt lænede Per sig ind over mig og spurgte: »Hvordan er det at pølse hende?« »Hold nu kæft,« svarede jeg. mine nerver sad uden på 11


huden. måske kunne han se det. Han grinede, og så hviskede han så lavt, at det kun var mig, der hørte det: »Jeg gad sgu godt creme hende ud over patterne!« Han kastede sig bagover og grinede, mens han lavede gokkebevægelser med hænderne. Per hader mig. Og jeg hader, hader, hader fucking Per lortenar. Jeg hader rødvin, jeg hader edderkopper, og jeg hader Per, fordi han hader mig. Og jeg fucking elsker ellers mit liv. Jeg elsker at dresse op og danse med et lazy assed groove, spille bobturneringer med vennerne, og jeg elsker hver dag at tage i skole. Jeg elsker at tage ned på stranden i stort set al slags vejr og surfe. Jeg elsker at flyve af sted i vores motorbåd og svømme ned under pigernes ben. Og denne sommer tegner til at blive uforglemmelig. Jeg har lige fået kørekortet i hus, og vi har smækket cirka tre hundrede fester ind i sommerferiekalenderen. Det var lige ved at gå helt skævt. Da min far vandt opgaven i november, begyndte min mor at tale om, hvor vigtigt det var med et »internationalt mindset«, og pludselig havde de kig på en international skole til mig. Følgende samtale udspandt sig ved morgenbordet mellem jul og nytår: »Sebastian?« sagde min mor. »Jeg skal tale med dig om noget.« alvor. »Hvad ville du sige til at tage 3. g i Shanghai?« min far stak pludselig sit bebrillede hoved ind i stuen. »Det er sgu en del af deres regeringsbygning, jeg skal tegne. De er villige til at støbe i glas, så ...« »Det er kun et år. De vil starte det op fra slutningen af juni. Du kan lære kinesisk,« sagde min mor. 12


»God tur,« svarede jeg. »Sebastian ...« min mor sagde mit navn med et bebrejdende mor-suk. »Er det Naja?« spurgte min far. »Jeg gider ikke bo i fucking Kina. Hvad fanden tror I? Helt ærligt.« min mor blev forskrækket. min far smilede. »Ja, ja. Vi havde nok håbet, at du syntes, det var spændende, ikke?« sagde han. »men ... hvad ville du så sige til at bo her alene?« min mors efterfølgende snak var helt sort og ændrede ikke ved det faktum, at mine forældre skulle til Shanghai i juni, og at sommeren tegnede lys og lækker. Nelson ville flytte ind, sagde han. Naja ville overveje det. Og hvor fanden er hun så? Panik panik. Jeg står der foran Jagthytten, omgivet af telte og med opvaskeskum på hænderne. Jeg smågriner, men jeg tænker kun på Naja og Per. Per har joints med. Han og Naja er væk. Pers hvide hofter, der rytmisk pumper ... Jeg knytter mine hænder sammen, så fingrene gør ondt. »O.k.,« siger John, »men hvem ville du helst lande på en øde ø med ...« »John?« afbryder jeg ham. »Hvor fuck er Per?« »Hva’?« »Ved du, hvor han er?« »Per? Hvorfor? Hvad vil du med ham?« »Har bare ikke set ham.« »Han sidder vel ude i skoven med bong-noia og er bange for skovtroldene.« »Ramses!« siger jeg og griner med. »mila Kunis eller BS. Christiansen?« siger han. »altså hvem ville du helst strande på en øde ø med?« 13


»BS,« svarer jeg, »any day. Han må gerne føde mine børn.« Jeg går hen til teltet og finder en varm bluse. Jeg bliver nødt til at kigge efter Naja. Hun kan jo være kommet til skade. Tror jeg på det? Nej. Tror jeg, hun ligger nøgen på et leje af mos? Fuck fuck fuck. Jeg trommer med fingrene, kaster håret væk fra øjnene og bliver overmandet af afgrundsdybt savn. Iben ved vist godt, hvad jeg skal. For hun spørger: »Har du set Naja?« alle ved, hvad problemet er – de tænker alle sammen præcis det samme. at førerhunden har halen mellem benene, fordi hans tæve måske bliver bedækket af et gadekryds. min maglite holder jeg under armen – den store udgave, som strisserne i la bruger som knippel. Jeg bevæger mig i cirkler rundt om lejren. Større og større. lejrens lyde forsvinder gradvist. latter bliver til mumlen. mumlen bliver til vinden i bøgetræerne. Ingen ugler, nattergale, puslende mus. Kun blød knasen fra skovens bund. Jeg slukker lygten, og så bliver der rigtig mørkt. månen har svært ved at trænge ned gennem trækronerne. Jeg går rundt i måske tyve minutter, hvor jeg til sidst kun hører mine egne åndedrag. Jeg er træt og pissesur og går langsomt tilbage mod lejren. Der er krat over det hele. Jeg hænger fast i noget tornet. Træerne står tæt. Skovbunden er sumpet. Hvis Naja ... ligger ... et eller andet sted med Per, så ... Det kan jeg slet ikke overskue. Hvide, ondskabsfulde glimt af Naja og Pers pumpende røv dukker hele tiden op. Så er det, at jeg drejer om på hælen. Det vil sige: min krop drejer. Foden følger ikke med. I stedet kommer en ækel, kvasende lyd, og jeg skriger og falder om i skovbun14


den. Foden, den højre, sidder fast under en rod, og den vender nærmest bagud i forhold til benet. min ankel føles, som om den er stukket ned i glødende kul, og jeg brøler af smerte. To gange. min mobil døde efter halvanden dag, ligesom alle andres. Jeg savner seriøst min mobil lige nu. Jeg brøler en gang til. Der sker ikke noget. Jeg lyser rundt, finder en halvrådden gren, som jeg støtter mig til. Jeg rejser mig, og nattens kulde føles som feber, fordi jeg er gennemblødt af sved. Jeg hører noget, åbner øjnene. Noget pusler et stykke væk. lyskeglen finder årsagen mellem træerne – en løbende skikkelse. Naja. Gudskefuckinglov. »Herovre,« siger jeg. Hun ændrer kurs, da hun får øje på mig, løber akavet og vaklende. Jeg når at opfatte, at hun smiler, men det er svært at holde hende i lyskeglen. Jeg prøver at råbe igen, men det drukner i en susen, en hvisken, der pludselig fylder skoven. Jeg bliver blændet af et hvidt lys. Eeekeeemm glaarrmr eeeemkat nedingrr sionemekthin. Tunge dråber slår ned i mit ansigt. Det er lyst. morgen? Kulde! Jeg ligger i bar overkrop i skovbunden. Jeg ligger ikke der, hvor jeg faldt, og min krop er i undtagelsestilstand. Foden føles, som om den er ved at blive kvast i en høvlebænk. Skoen sidder stadig på. Det gryende dagslys afslører plamager af mudder på min bare overkrop. Jeg ligger under et kæmpemæssigt egetræ. Den ældste af Nordskovens tre ege. Regnen rammer mit hår, løber ned ad kinderne og videre hen over mine læber og hage. Solen tegner striber i luften. Jeg smager på regnen. Det er ikke regn. Det er blod. mudderet på min krop er blod. Jeg ruller 15


hurtigt væk og prøver at komme op at stå. men min fod, for satan. Den er trådt ud på siden af benet, huden er blålig med en lille sort flænge i. Halvanden meter væk ligger Naja – stiv som et bræt. Hendes øjne er åbne, og da hun opdager mig – at jeg ser på hende – ser hun op i luften og skriger. I egetræets lave grene hænger den øverste halvdel af en menneskekrop. Ved siden af Naja ligger resten. De nøgne hofter og ben fra en ung mand. Det er Per, der er revet midt over.

16

Meinke, glam uddr  
Meinke, glam uddr