Page 1

Jeg hedder

Min efterskole


Mit efterskoleår © Pia Mandalis og Amalie Sofie Tobar og Høst & Søn / ROSINANTE & CO, København 2017 1. udgave, 1. oplag, 2017 Tilrettelægning, håndtekstning og illustrationer: Malene Hald Foto: Amalie Sofie Tobar Sat med Ropa, LiebeErika og Typewriter Condensed og trykt hos Livonia Print, Riga Printed in Latvia 2017 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer. elevcoachen.dk Høst & Søn er et forlag i ROSINANTE & CO Købmagergade 62, 3. | Postboks 2252 | DK-1019 København K rosinante-co.dk


kapitel 1

6 Sådan vælger du din efterskole kapitel 2

16 Tiden før efterskolestart kapitel 3

28 Opstarten på efterskolen kapitel 4

40 Relationerne på efterskolen kapitel 5

60 Kontakten til familie og venner derhjemme kapitel 6

74 Hverdagen på efterskolen kapitel 7

102 Så er det slut kapitel 8

112 Livet efter efterskolen kapitel 9

122 Nyttige links


Det er meget individuelt, hvad den enkelte får ud af sit efterskoleår. De fleste oplever det som en stor glæde, men samtidig en stor udfordring at indgå i et fællesskab med så mange andre unge i alle døgnets 24 timer. Det betyder, at du lærer at omgås mange forskellige mennesker, som måske er meget anderledes end dig. Nogle sætter sig nogle faglige og personlige mål, inden de starter på en efterskole. Fx at opnå bedre karakterer, at styrke deres sportslige evner eller at blive bedre til at sige noget i timerne og til at stå frem. Ligegyldigt hvad målene er, vil der være rig mulighed for at få succes. Mit efterskoleår er tænkt som en hjælp til dig, når du har besluttet dig for et år på efterskole. Den følger dig fra dit valg af efterskole, gennem dit efterskoleår og frem til tiden efter efterskolen. Den hjælper dig til at være godt forberedt og få mest muligt ud af dit år på efterskolen. Når du er på efterskolen, kan du bruge bogen til at opsamle dine minder. Lav de små opgaver undervejs. Sæt billeder ind og krydr med kommentarer og hyggelige noter om, hvad du tænker og gør. Så vil dit efterskoleår strække sig langt ind i fremtiden … Rigtig god fornøjelse. Må det blive et fantastisk år. Pia Mandalis & Amalie Sofie Tobar


Det er en god ide at tænke lidt over nogle helt grundlæggende ting, når du skal vælge din efterskole. • Hvornår vil du på efterskole? I 8., 9. eller 10. klasse? • Hvor lang tid vil du bruge på transport i weekenderne? • Hvilke skolefag er obligatoriske? Og hvilke andre fag tilbydes? Fx linje- og valgfag. • Hvilke muligheder for aktiviteter stiller skolen til rådighed i fritiden? (hal, kreative lokaler, udenomsarealer, fitness, tv-stue, opholdsrum etc.) • Hvilke faste, daglige rutiner har skolen? Fx fællessamling, lektielæsning, motion, rengøring, køkkentjans, religiøse traditioner etc. • Hvad synes du er vigtigt i hverdagen og i livet? Stemmer det overens med de værdier, efterskolen har? • Har du brug for personlig eller faglig støtte? Så snart du finder ud af, hvad du kunne tænke dig, så begynd at undersøge, hvilke skoler der kunne være noget for dig. Nogle begynder flere år før, andre først i månederne op til skolestart.

Jeg har vidst siden syvende klasse, at jeg ville gå på efterskole. Jeg havde venner, som gik på efterskole. De sagde alle sammen, at det var rigtig fedt. Rasmus

Jeg ville gerne starte på en efterskole, hvor jeg ikke kendte nogen i forvejen, så jeg kunne starte forfra. Jeg ville prøve at lære mig selv bedre at kende uden nogen, som holdt mig fast i en væremåde. Jeg var fx meget genert og ville gerne lære at være mere åben og udadvendt. Julie

7


8

TJEK EFTERSKOLER UD PÅ NETTET Hvis du er nysgerrig efter at se, hvad de forskellige efterskoler kan tilbyde dig, er det en god ide at starte på nettet. Her kan du finde efterskoler i hele landet og se, hvilke specielle aktiviteter de kan tilbyde dig. Nogle er almene efterskoler, som enten tilbyder mange forskellige valg- og linjefag, andre har specialiseret sig og udbyder kun få linjefag. Der findes også efterskoler, som kan hjælpe dig, hvis du har specielle behov. Jeg valgte bevidst en efterskole, som ligger langt væk hjemmefra. Jeg havde bare lyst til at komme rigtig væk, ud og se noget helt andet, væk fra min familie og prøve at være mig selv. Jeg har tre timer frem og tilbage. Det er meget langt væk, både fysisk og også psykisk. Jeg bruger rejsen til at omstille mig. Emma

Her kan du lede efter efterskoler: www.efterskole.dk. Når du finder nogle interessante efterskoler, så kig på deres hjemmeside. Allerede her får du en fornemmelse af dagligdagen på efterskolen og skolens værdier.


BESØG EFTERSKOLER Når du har fundet frem til nogle efterskoler, du synes virker interessante, vil det være en rigtig god ide at besøge dem. Der er nogle faste dage hvert år, hvor alle efterskoler holder åbent hus. På disse dage har efterskolerne planlagt specielle aktiviteter. Der vil være mange elever, lærere og andre ansatte, som viser dig rundt, fortæller og svarer på spørgsmål. Du vil også møde mange andre unge, som tænker på at begynde på lige netop denne efterskole.

9

Det er desuden altid muligt at besøge de enkelte efterskoler efter forudgående aftale. Der er ikke igangsat specielle aktiviteter for besøgende på disse dage. Der er både fordele og ulemper ved at komme på besøg udenfor de officielle besøgsdage. Fordelen kan være, at du oplever en helt almindelig dag på efterskolen med de daglige rutiner og aktiviteter, der er den pågældende dag. Ulempen er, at du kun ser et lille udsnit af skolens aktiviteter. Nogle efterskoler tilbyder også besøg af flere dages varighed, en slags smagsprøve på efterskolen. Det er et godt tilbud, som kan give et indblik i skolens daglige rutiner og dens kultur, samt stemningen mellem elever og lærere. De fleste efterskoler forventer, at du besøger efterskolen, inden du optages på skolen. Det er for at sikre, at I mødes med de samme forventninger til skoleåret og derfor har de bedste forudsætninger for at skabe det perfekte efterskoleår.

Det var rimelig spontant, at jeg ville på efterskole. Jeg var skoletræt, så jeg tænkte, det kunne være fedt at komme på efterskole. Andreas

EFTERSKOLERNE HOLDER ÅBENT HUS DEN SIDSTE SØNDAG I SEPTEMBER OG DEN ANDEN ONSDAG I JANUAR.


Det kan være svært at vælge mellem flere efterskoler, som alle virker gode. Du kan bruge et skema som det her til at hjælpe dig med at vælge. Skriv efterskolernes navne i den øverste række og de ting, der betyder noget for dig i den første kolonne. Giv nu efterskolerne point alt efter, om de opfylder de krav, du har.


Tæl dine svar sammen og se, hvilken efterskoletype du er.

HVAD KAN DU BEDST LIDE AT LAVE I DIN FRITID? A) Dyrke sport B) Lave noget socialt med vennerne C) Lave noget kreativt som at spille musik eller tegne D) Læse en god bog eller se en spændende film

HVAD ER VIGTIGST FOR DIG AT FÅ UD AF DIT EFTERSKOLEÅR? A) Forbedre din sport B) Få udviklet dine sociale evner C) Få udfordret dine kreative evner D) Få mere styr på det faglige

HVILKE AKTIVITETER GLÆDER DU DIG MEST TIL PÅ EFTERSKOLEN? A) Den fælles morgenløbetur B) De festlige caféaftener C) Det årlige teaterstykke eller den årlige musical D) Studieturen


HVILKET DYR MINDER DU MEST OM? A) En hyperaktiv golden retriever B) En snakkende papegøje C) En farverig kamæleon D) Havets kloge dyr delfinen

HVAD ER DIN DRØMMEREJSE? A) Rygsækrejse og dykkercertifikat i Asien B) Shopping og caféer i New York C) Teatertur til London D) Rom, hvor jeg rigtig kan mærke historien

HVILKEN SNACK ER DIN FAVORIT? A) En proteinbar, som giver dig energi til dagen B) Popcorn, som du kan dele med dine venner C) Bananasplit med chokoladesauce, flødeskum, nødder og det hele D) Den gode gamle klassiker skolekridt


FLEST A’ER: Du er en sporty type! Du elsker alt sport og får et kick ud af at skyde bolden i mål. Modsat andre glæder du dig faktisk til idrætsdagen og gymnastikopvisningen. Sport er altid en god måde at lære andre at kende på, men husk holdånden og at det vigtigste er at have det sjovt.

FLEST C’ER: Du er den kreative type! Du elsker alt, der er kreativt og farverigt, om det så er musik, drama, billedkunst eller fotografi. Du synes, det er fedt at udfordre dig selv og prøve nye ting. Du er vild med DIY og at involvere dig i sjove projekter. Det er fedt med den gode energi, men husk, at alle ikke er lige så kreative som dig, så vær ikke frustreret, hvis folk ikke er med på alle dine geniale ideer.

FLEST B’ER: Du er den sociale type! Du lever og ånder for dine venner og alle de sjove ting, I laver sammen. Du elsker at grine og finde på skøre ting at være sammen om, og du er altid en del af en stor gruppe mennesker. Men husk, at det er okay at have brug for alenetid også.

FLEST D’ER: Du er den stræbsomme type! Du elsker at fordybe dig i en god bog og finde den helt rigtige formulering til din stil. Du er vild med at lære nye ting, om det så er svaret på et spørgsmål, at møde nye kulturer på en rejse eller fundere over et filosofisk begreb. Det er skønt at lære noget nyt, men husk at få hovedet ud af bøgerne en gang imellem og se, hvad der sker omkring dig af sociale ting.


INDMELDELSE OG VENTELISTER Du skal nu indmeldes på den efterskole, du har valgt. Nogle efterskoler har stor søgning af elever og bliver hurtigere fyldt op end andre efterskoler. En del efterskoler tilbyder linjer, som har begrænsede antal pladser til henholdsvis drenge og piger. Det kan betyde, at du ikke umiddelbart kan få plads på din foretrukne linje eller efterskole. At stå på venteliste er ikke ensbetydende med, at du ikke har mulighed for at komme ind. Det bedste råd er at være i god tid, hvis du har et ønske om at starte på en helt bestemt efterskole.

15

FLERE ÅR PÅ EFTERSKOLE Hvis du allerede nu ved, at du vil gå på efterskole i mere end et år, så overvej, om du vil fortsætte på samme efterskole eller prøve noget helt andet. Nogle efterskoler vil gerne have 2.-årselever, mens andre synes, at det er en god ide, at de unge prøver noget nyt.

Jeg har en søster, som har gået på den samme efterskole to år tidligere end mig, så jeg vidste rigtig meget om, hvad efterskole gik ud på. Det betyder rigtig meget for mig, at min søster også har gået her. Jeg har hørt så meget godt om skolen fra en person, som jeg kender rigtig godt. Annika

Mandalis og Tobar MIT EFTERSKOLEÅR (Læseprøve)  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you