Page 1

Følg Lars-Løves liv i syv godnathistorier – en til hver aften i ugen.

Lars-Løve til søs

Læs også Lars-Løve og hyphesten (2)

Hansen & Karrebæk

Lars-Løve er en ægte afrikansk løve med en strid gulerodsfarvet manke. Men selv om han er en løve, så bor han hverken i Afrika, i Zoologisk Have eller i en cirkus. Han bor i et ganske almindeligt hus hos Boel og hendes familie, for han er nemlig en kæleløve. Sådan en, som man slet ikke kan undvære, når man først har fået ham.

Ha

n

a sH

ns

& en

Do

Ka rte

rrebæ

k

til søs

CICERO FORUM HØST & SØN PRETTY INK ROSINANTE SAMLEREN

ørn b Godn a l i t h i s to r i e r t

89343_cover_lars l_til soes_r2.indd 1

4 fra

-

r å 6

s hø

t&

n

2/24/12 10:28 AM


hans hansen

LARS LØVE TIL SØS

godnathistorier til børn fra 4-6 år tegnet af dorte karrebæk høst & søn


INDHOLD

Her er Lars-Løve

5

Lars-Løve drømmer • 17 Lars-Løve holder fødselsdag • 33 Lars-Løve til søs • 47 Lars-Løve og vilddyret • 63 Lars-Løve er syg • 83 Lars-Løve skal rejse • 99


Der var engang en løve, som hed Lars. Derfor blev han altid kaldt Lars-Løve. Det hed han. Det var hans helt rigtige navn: Lars-Løve! Men selvom han var en løve, så boede han hverken i Afrika, i Zoologisk Have eller i en cirkus. Han boede i et ganske almindeligt hus, som lå i en ganske almindelig have på en ganske almindelig vej i en ganske almindelig by. 5


Han var nemlig en kæle-løve, eller en sove-løve. Sådan en, man slet ikke kan undvære, når man først har fået ham. En dejlig blød, køn, grim og skæg ven. Han havde to store stritører. De sad højt oppe på hovedet og strittede ud til hver sin side. De var vældig flotte og helt flade og lignede mest af alt to store vanter. Og så kunne han vinke med dem. 6


Hvis bare man rystede ham en lille bitte smule, viftede hans ører, så man skulle tro, at han stod og vinkede farvel til nogen, som skulle ud på en lang, lang rejse. Hans hår og hans skæg var også noget særligt. Det var stridt og meget, meget pænt. Og så var det … gulerodsfarvet. Men det skulle man endelig ikke sige til ham, for gulerødder og løver passer slet ikke sammen. Lars-Løve var fuldstændig sikker på, at hans hår var bøffarvet. Det var nemlig en farve, som passede til en rigtig løve. Og så var der hans fødder. De vendte lige ud til siderne, så han gik som en gammel sømand. – Og det var det samme med hans arme. De strittede også lige ud til siderne. Derfor så det ud, som om han altid var parat til at give et ordentligt knus. Og det er jo rart.

7


Og så havde han en trekantet, sort næse og en tyk mave. – Sådan omtrent så han ud. Han boede hos en rødhåret pige, som hed Boel. Hun havde en lillesøster, som hed Vibe, og Vibe havde en dejlig tøjhund med lange slaskeører, som hed Terry. – Og så havde de sammen en storebror, som hed Peter. Og når man tog deres far og mor med, havde man hele familien.


Ikke mere snak i denne omgang. Nu må vi i gang med den første Lars-Løve historie. Den handler om en hat eller en hue. Ja, sådan set handler den allermest om de flade vinkeører. Det hele skete engang, da det var vinter. Sådan rigtig vinter med masser af sne og frostvejr. Der hang lange istapper fra tagrenderne, og vinden bed i næsen. Den bed så godt til, at man en gang imellem var nødt til at mærke efter, om næsen sad der endnu, eller man måske havde tabt den.


Hele familien var klædt på i tykt, tykt vintertøj. De havde så meget tøj på, at de næsten lignede en flok knækpølser, når de kom gående hen ad vejen. Og tykke, varme strikhuer havde de også på. Godt ned over ørerne havde de trukket dem, så vinden og frosten ikke kunne komme ind og nappe i øreflipperne. Det var helt nødvendigt med de varme huer. Der var bare lige Lars-Løve. Han havde ingen hue på.

LARS-LØVE TIL SØS - LÆSEPRØVE  

"Lars-Løve til søs" af Hans Hansen

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you