Page 1

Peder Frederik Jensen

Peder Frederik Jensen  Læretid

Du har råd til det, hvad, sagde Mester. Læredrengen stod og sleb fint. Det var opdragelse. Der er mange timer i pæne overflader. Man måtte vurdere. Til nogen kunne det ikke blive fint nok. For en fisker er det vigtigt, at hans båd kan sejle. For andre er det vigtigt at den skinner. At man kan spejle sig i lakeringerne. At alle sidder blødt.

Læretid foto © Edi Mati´c

Peder Frederik Jensens debutroman er af den slags, som smækker sig selvsikkert ned i bevidsthedens bløde hynder med et eftertrykkeligt bump. De knap 200 ordknappe sider er stærkt overbevisende, og læseren sporer allerede fra første side en behagelig forstyrrelse i sit tankesæt … – Henriette Bacher Lind, Jyllandsposten  bbbbb



Det er grumme godt gået og overordentlig lovende.

  

Læretid_aw.indd 1

127 x 200 mm(bogblok 125 x 200) ryg: 11 mm flapper 90 mm

Samleren

– Mai Misfeldt, Berlingske Tidende  bbbbb

Roman  Samleren

Peder Frederik Jensen er født 1978 og bor i København. Han har gået på Forfatterskolen og debuterede med romanen Her står du (2007).

02/01/12 12.13


lĂŚretid

1


Af samme forfatter

Her st氓r du 路 roman (2007) Udsigter 路 kortprosa (2011)

2


PEDER FREDERIK JENSEN

Læretid roman

Samleren

3


Læretid © Peder Frederik Jensen og Samleren/rosinante&co, København 2012 1. udgave, 1. oplag, 2012 Omslag: Camilla Jørgensen Sat med Poppl-Pontifex hos Christensen Grafisk og trykt hos Scandinavian Book, Aarhus isbn 978-87-638-2203-9 Printed in Denmark 2012 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Forfatteren ønsker at takke Statens Kunstråd for støtte under udarbejdelsen af denne bog.

Samleren er et forlag i rosinante&co Købmagergade 62, 4. | Postboks 2252 | dk-1019 København K www.rosinante-co.dk

4


»Oh, I’m just a mountain climber,« said the gesture, and indeed, it seemed to have come from a hiker being routinely asked what the hike was like and was the weather all right – but what is there ever to say about a hike or the weather? péter nádas – A Book of Memories

Det siges, at hver persona har blot én historie at fortælle, at den rummer tre temaer, at resten er maskespil, at den mest drevne persona, er den som har den største garderobe. thomas boberg – Boothill

5


6


1.

Da han startede i lære på havnen, flyttede han derud. Forsøgte at falde til ro, men måtte gå lange aftenture ud på Røsnæs for at få tiden til at gå og tankerne på afstand. Ved Kysthospitalet satte han sig på den store, murede terrasse, hvor de syge førhen lå i liggestole med tæpper om benene og trak havluften ned i de tuberkuløse lunger. Der sad han ved de forladte bygninger og kiggede ud over vandet, ud på bøjerne, der afmærkede sejlrenden, på jollerne med fritidsfiskere, der satte garn langs kysten, og sejlbådene onsdag aften, når der var kapsejlads. Katamaranfærgerne skød ind gennem fjorden, og hækbølgen fik vandet til at slå op over land. Der havde været asylcenter engang – graffitiene over de lange keramikhåndvaske på badeværelset: Lortedanmark stod der et sted – Dansker hund. I en toiletdør havde nogen ridset Somalia. Centeret var lukket, og bygningerne 7


forladt. Der var planer om at lave det til dyre andelslejligheder med egen strand og udsigt til AsnĂŚs. Han gik op ad trapperne og gennem gangene, hvor vĂŚggene var dekoreret med border af naturalistiske malerier. Det skallede fra de kantede motiver. I kĂŚlderen sĂĽ han saltudtrĂŚkninger fra murstenene. At fugerne var sunket ind.

8


2. Du får bare lov til at hente bajere og feje gulv, havde hans ven sagt. Han havde fortalt ham om beslutningen. Hvordan det blev nødvendigt at flytte væk fra København. Til havnen og klubværelset over advokatkontoret. Han havde sagt det, som det var. At han var vågnet med en følelse af at spilde sit liv. At han ville noget andet. Han havde slået op i en telefonbog, og ved et tilfælde var alting gået op. De sad over øllet på Café Blomsten ved Enghave plads. Der blev vist fodbold. Jukeboksen stod og blinkede. Bartenderen tog imod bestillinger, røg grøn Look og drak Fishermens og Guld Tuborg. Hun havde prikket kjole på over den svære barm og den tykke mave. Jeg giver dig et halvt år, sagde vennen. Så er du ­tilbage. Tre toere. Fire af en slags. 9


3.

Det var en tidlig morgen i februar, han skulle møde for første gang og gik fra klubværelset langs havnen til bådebyggeriets grønne hal. Han tog i døren og kom ind i mellemgangen, hvor der stod motorer klodset op, og hvor der duftede af træ fra snedkeriet. De sad på stuen. Svenden og Mester. Han kom ind og fik hilst. Godmorgen, sagde Mester og pegede på en stol. Sid ned. Læredrengen trak stolen ud. På bordet lå et par bådmagasiner, stod en sukkerskål, et hvidt askebæger med sveden kant og en pibe. Udenfor fløj mågerne i det gule lys fra lamperne på kajen. … Nå. Skal du have kaf? 10


Ja tak, svarede han. … Og flytningen, spurgte Mester. Han havde rejst sig og stod ved maskinen, hvor han trak kaffe ned i en kop. Det gik fint, svarede Læredrengen og tog imod koppen. Fløde, spurgte Mester og rakte ham et glas pulver. Svenden var tavs. Han sad ved sit vindue. Det var allerførste gang. Du skal have et par sikkerhedssko. Og et skab. Det er derude. Mester pegede på en dør. Så må vi se. Det må vi.

11


4.

Han skulle lære at navigere i hallen. Værkstedets koreografi. Som en slags ballet. Øjne i nakken. Men i starten ramlede han ind i alting, slog baghovedet mod en hård stævn på en glasfiberbåd, bankede den kronragede isse op i et skarpt beslag eller knæet i en af vangerne på blokvognen. Han skar sig og fik væltet bøtter med maling. Man kan ikke vinde hver gang, lød det fra Svenden. Eller: Op på hesten. Om igen. En gang til for prins Knud. Med tiden færre buler og færre snitmærker fra stemmejernet i pegefingerens hud.

12

LÆRETID  

"Læretid" af Peder Frederik Jensen

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you